Vi tager lige en gennemgang af året måned for måned.

Januar

Der skete vist ikke en skid! Vi havde en meget stille måned med online-undervisning, gåture i nærområdet og en længsel efter sol og forår.  

Februar

Rasmus fik en idé om, at vi skulle prøve at teste The Caddy Camper i frostvejr og 12 sekundmeter. Så derfor kørte vi en tur til Nordjylland for at prøve at sove tre nætter i bilen i minus 4 grader, samtidig med at vi nød Lille Vildmose i vintervejr. Det blev en episk tur, som vi overvejer at gentage i løbet af denne vinter. 

I 2020 gik vinterferien til Athen. I 2021 tog vi til Faaborg. Det var noget af en kontrast… Især fordi Fyn lå indhyllet i tåge, fra vi kom, til vi gik. Vi boede i sommerhus med havudsigt, men vi så ikke havet en eneste gang i de fire dage, vi var der. Alligevel gik vi på opdagelse i Faaborg og nød de mange gamle huse og smukke døre.  

Læs om vores Vintertur i Caddy Camperen

Marts

Ikke så langt fra hvor vi bor, er der en natugle i et træ. Vi går ind imellem forbi for at se, om den er hjemme. Og en dag i marts, havde den fået en kæreste. Hvilken glædelig overraskelse! 

Påskeferien gik til Klosterheden og Nationalpark Thy. Vi havde vores gode ven Martin med, og undervejs fandt vi en Thomas Dambo trold, lavede mad på Trangia og nød den storslåede natur. Især var vi fascinerede af kystvejen til Hanstholm. Sådan en tur uden specifikke planer – men med masser af dejlige oplevelser – er Caddy Camper-hygge, når det er bedst!

Læs om Thy

April

April måned bød på dejlige gåture i nærområdet, da vi igen i år begyndte på Naturlandet Lolland Falster 2021 Challenge. Sidste år postede vi en masse billeder hver gang, vi gik i en challenge, men det skar vi lidt ned på i år. Vi nåede endnu engang i mål med vores challenge. I 2021 blev det til 13 ture ud af de 16 mulige.

Vi kørte også en tur til Jylland for at lede efter en ulv. Vi havde gjort et halvhjertet forsøg i påskeferien, men her en måneds tid senere havde vi lavet en lidt mere grundig research og var nu klar til at prøve igen. Vi pakkede derfor Caddy Camperen endnu engang og kørte ud på eventyr. Det skulle vise sig, at vi var overordentligt heldige og så ulven rigtig tæt på. 

2019 kaldte vi uglens år. 2020 var bjørnens år, og 2021 blev for os ulvens år. Det var uden sammenligning årets aller største oplevelse!

Læs om vores møde med ulven

Maj

Maj bød på en tur til Mols bjerge og Silkeborg-egnen. Igen var det en Caddy-Camper tur, hvor hyggen var i centrum. Vi gik dejlige ture i det smukke landskab og nød mange smukke fugle undervejs. Her en skægmejse med næbbet fyldt med insekter.

Juni

Igen i år var der en fortryllende lupin-mark på Lolland, som vi bare måtte fotografere.

Vi var også en tur på Stevns med gode venner. Det var længe siden, vi havde været der, så det kan sagtens tåle en gentagelse igen i 2022. Der er virkelig dejligt!

Juli

Så nåede vi endnu engang til sommerferien – den bedste tid på året, hvor vi har tid til at fordybe os og være på tur i længere tid.
Vi skød ferien i gang med det skønneste roadtrip fra Skagen til Tønder i Caddy Camperen samt et par dage på vidunderlige Fanø. 

Sidst på sommeren lavede vi et par dejlige ture øst for Storebælt. Vi så havørne på Maribosøerne med turbåden Anemonen, vi overnattede på Omø, tog en dagstur til Femø og sejlede ud til Møns klint fra Klintholm havn. Klinten er altså fantastisk fra søsiden!

Læs om sommerens tur til Hirsholmene
Læs om skønne Skagen
Læs om årets største bommert – Låst inde i Caddy Camperen

August

August stod i konfirmationernes tegn. Vi nåede ikke mindre end tre stk. på to weekender! Ufatteligt at ingen af dem faldt på den samme dato.

Vi havde også en dejlig dag i København, hvor vi spiste frokost hos To øl og efterfølgende så de to udstillinger Wildlife Photographer of the Year og Tristan Otto – Dinosaurernes konge på Statens Naturhistoriske museum. Vi sluttede af med lækker indisk mad på The South Indian på Vesterbro. De får hermed vores største anbefaling, hvis man elsker indisk mad og ligesom os virkelig savner en rigtig god masala dosa. 

Selvom man er til fin konfirmation, kan man jo sagtens sove i Caddy Camper

September

I september var Rasmus først en tur i Berlin i arbejdsøjemed. Derefter tog han ud og sejle med tre venner. De rejser normalt til Skotland, men grundet masser af restriktioner, endte de i stedet med at sejle fra Nykøbing Falster via Omø til Svendborg og retur via Femø.

Billederne fra herreturen er af gode grunde censurerede. I stedet får I et billede af en lille lækat, som vi var heldige at møde på Lolland. Endnu en skøn naturoplevelse i 2021.

Oktober

I oktober rejste Rasmus en tur til Wales for at fejre fødselsdag for en god ven, mens Anne Marie tog en Caddytur til Jylland med vores ven Martin for at se efter ulv og sort sol samt plukke svampe.

I efterårsferien tog vi endnu et roadtrip i Caddy Camperen. Denne gang gik turen til Belgien, Luxembourg og Tyskland. Det var en rejse med fokus på øl, mad og familiebesøg.  

November

Endelig kunne vi igen rejse til Norge efter over to års pause. Denne gang havde vi vores niece Ella med, som var blevet konfirmeret i sommer. Vi havde sådan glædet os til at vise hende Tromsø og alt, hvad området har at byde på om vinteren. Vi så spækhuggere, rensdyr og det smukkeste nordlys. Vi var også ude og køre hundeslæde, som var en rigtig sjov oplevelse for os alle tre.

Læs vores tidligere blogindlæg fra Norge

December

Vi var spændte på, om det kunne nå og blive endnu en tur til Norge her sidst på året. Nye restriktioner betød, at vi skulle testes i Oslo ved ankomsten – det var en anelse nervepirrende, da en positiv test ville betyde 10 dage på et karantænehotel… Men vi klarede den til Tromsø og fejrede et dejligt nytår med rensdyr, nordlys og masser af spækhuggere – lige som vi elsker det.

Nyt år – nye rejser

Nu ser vi frem mod et nyt år, som lige som de to forgående er meget usikkert, når det kommer til rejser. Et land, som er åbent den ene dag, kan være lukket den næste.

Vi har en drøm om at rejse til Mexico i februar, da vi sidst var forbi i 2018. Rasmus har jo boet et år i Mexico for snart en menneskealder siden, men vi har fortsat tre familier, som vi besøger. Normalt kombinerer vi det med rundrejse og ferie, men denne gang vil turen kun handle om familiebesøg i Mexico City, Hermosillo og Guaymas. Skulle det ikke være muligt at rejse til Mexico, må vi finde på noget andet – vi er heldigvis ikke idéforladte. 

Læs om vores tidligere rejser til Mexico

I påskeferien håber vi at kunne rejse til Kirgisistan. Den rejse har været udsat siden oktober 2018 af flere forskellige årsager, så det ville virkelig være dejligt at komme af sted nu. Skulle det ikke kunne lade sig gøre, så kigger vi nok mod Balkan.

Til maj rejser vi til Island med vores niece Karen på 10 år. Vi glæder os meget til at vise hende et fantastisk land med store naturoplevelser og masser af wauw-faktor.

Læs om vores tidligere rejser til Island

Sommerferien er vi også i gang med at planlægge. Vi har netop købt færgebilletter med Smyril Line til Færøerne, så vi kan have Caddy Camperen med. En af Anne Maries veninder holder rund fødselsdag i Tórshavn, og det kan vi da ikke gå glip af.
Hvad resten af sommerferien skal gå med, tygger vi stadig lidt på. Men det kunne blive enten Skotland, Norge eller Polen.

Læs om vores tidligere rejser til Færøerne

Statistik fra bloggen

Antal blogindlæg skrevet: 16 – ligesom året før er vi gået lidt ned i kadence. 

Synes godt om på Facebook: 1644 – en stigning på 275. Tak for det!  

Følgere på Instagram: 3119 – det er rimelig konstant. Vi har ikke været så aktive.

Overnatninger i Caddy Camperen: 42 gange. Vi slog lige rekorden fra 2021 med én overnatning! 

Stempler i ø-passet: 2 – Omø og Femø. Spændende om der kommer nye stempler i 2022.

Ture over Storebælt: 6 – kun ca. halvdelen af året før.

Antal lande besøgt:
Rasmus: 5
Nye lande: Luxembourg

Anne Marie: 4
Nye lande: Luxembourg

Årets største oplevelser med dyr: ulv, natravn, delfiner, lækat, mosehornugler – alle i Danmark!

Two Danes On Tour i medierne og omtaler

Vi har været gæstebloggere hos Destination The World, hvor vi gav vores anbefaling til en god og unik sommerdestination i Europa. Og vi kan da godt afsløre, at vi anbefalede et skønt sted inden for Kongeriget Danmark, som også står på vores ønskeliste for 2022. 

Femina kontaktede os og spurgte, om vi ville give et interview og vores anbefalinger til skønne Danmark. Det kom der en fin artikel ud af. 

Vi har i 2021 for første gang prøvet at medvirke i en podcast – ja, faktisk to.

Først snakkede vi med Per Sommer fra Taste the World om vores fantastiske tur til Svalbard.

Og sidst på året har vi været med i en podcast om mordet på den colombianske fodboldspiller Andrés Escobar. Det er en længere fortælling, og vi kommer ind efter en times tid og fortæller om at rejse i Colombia. 

Sidst men ikke mindst kom den smukke blåhals også i Politiken Rejser.

Vi takker rejseåret 2021 for spændende og sjove oplevelser. Også tak til alle følgere for at læse med, for likes på sociale medier, samt søde og sjove kommentarer og gode råd undervejs. Tak til jer, vi har mødt i løbet af året – og endnu flere, som har tilbudt husly, ild i pejsen og røverhistorier. 

Som altid håber vi, at nye læsere har lyst til at følge med på vores Facebook-side Two Danes On Tour eller på Instagram @twodanesontour. Vi glæder os til at dele stort og småt med jer i 2022. Godt nytår! 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Rejseåret 2021 blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Caddy Camperen – den ultimative frihed

Det er omkring 3 år siden, at vi fik hjælp til at bygge en seng bag i vores VW Caddy. (Er du interesseret i at vide mere om hvordan, kan du læse med her).

Vi har været utroligt glade for den frihed, det giver at have vores eget rullende hjem med overalt. Caddy Camperen er jo en meget primitiv “autocamper” med kun en seng og lidt opbevaringsplads, men den er perfekt til det, vi gerne vil bruge den til. I corona-perioden har den taget os rundt i det meste af Danmark, og den har givet os mulighed for mange dejlige naturoplevelser og fede steder at sove undervejs.

Sommerferien 2021 blev en Caddy Camper-tur til Jylland sammen med vores ven og Caddy Camper-ejer, Martin. Vi startede med et smut til Hirsholmene og nogle dejlige dage i Skagen. Derefter besluttede vi at slå lejr i Ålbæk plantage.

En varm dag i plantagen

Det var en meget varm dag, og derfor lod vi vores køleboks være tilsluttet cigarettænderen i bilen, så vores madvarer ikke blev dårlige i varmen. Imens kørte vi et smut til Ålbæk i Martins bil for at nyde en kold øl og en dejlig drink på Det Bette Ølhus. (Stor anbefaling herfra, hvis turen går til det nordjyske, og du interesserer dig for specialøl).

Da det blev aften, lod vi fortsat køleboksen være sluttet til strøm samtidig med, at vi også satte vores telefoner til opladning. Her skulle der nok have været et par alarmklokker der ringede, fordi vi jo ikke havde brugt bilen hele dagen. Og jo, vi har en batterivagt – den lå desværre derhjemme.
Så efter at have låst bilen, lagde vi os roligt og intetanende til at sove.

Midt på natten vågnede Anne Marie og skulle tisse. Da hun trykkede på fjernbetjeningen til bilen, låste den ikke umiddelbart op. Det undrede hun sig selvfølgelig over, men trykkede bare en ekstra gang på fjernbetjeningen og vupti låste bilen op.

Tilbage i Caddyen overvejede hun et splitsekund, om hun skulle lade være med at låse, men tænkte, at det nok var bedst her ude midt i plantagen. Og som tænkt så gjort, hvorefter hun lagde sig roligt til at sove igen.

Vi er låst inde

Omkring ved 7.30-tiden vågnede vi begge op til en ny og varm dag. Og det var tid til at gå i skoven, som man siger. Der var kun ét problem… Da Rasmus trykkede på fjernbetjeningen skete der absolut ingenting. Han trykkede igen – og igen. Men bilen var låst, og låsene reagerede ikke på fjernbetjeningen.

Det gik hurtigt op for os, at den udeblivende summen fra køleboksen og fjernbetjeningens manglende funktionsduelighed kun kunne betyde én ting – batteriet var dødt. Som i fuldstændig dødt!

Det er så her, at man finder ud af, at alt i Caddyen er elektronisk, og at man derfor uden strøm på batteriet kan gøre absolut NUL. Vi ringede til Martin i den anden Caddy, der kom over og forsøgte sig med gode forslag om at smide nøglen ud til ham og lignende. Det er bare svært, når vognen er hermetisk lukket.

Hurra for et Falck-abonnement

Derfor blev det i stedet til en opringning til Falck. Vi kan godt garantere, de i tidens løb ikke har fået mange opkald med opgavebeskrivelsen “Par låst inde i bil”. Det tog i hvert fald den søde dame i telefonen 4-5 gentagelser, før det fes ind, at vi var fanget INDE i bilen og ikke kunne komme ud.

Hun lovede at sende en vogn så hurtigt som muligt. Vi spurgte til, hvor længe “så hurtigt som muligt” var, da vi efterhånden havde en halvstor væskeophobning i kroppen. Og først dér gik alvoren virkelig op for damen. “Så I kan ikke komme ud???” spurgte hun noget overrasket. Hvorefter hun forsikrede os om, at Jens ville være fremme inden for 90 minutter. Hvilket er pænt lang tid, når man allerede skal tisse. Og det bliver ikke bedre af tanken om, at man ikke kan komme ud, eller at temperaturen bare stiger og stiger i kabinen efterhånden som solen kommer højere og højere på himlen.

Ventetid…

For os var der ikke andet at gøre end at lægge os ned, kigge op i loftet og få det bedste ud af det. De 90 minutter blev brugt på at tænke på alt muligt andet end toiletbesøg – og Rasmus googlede også ALT om låsesystemet på en VW Caddy. Det resulterede i, at han fandt ud af, at man kunne have trykket 2 gange på låseknappen, da vi låste. Det ville have betydet, at vi havde kunne komme ud ved at trække 2 gange i dørhåndtaget. Men den viden kom desværre lidt for sent. Med 1 tryk havde vi aktiveret “SafeLock”, som gør det noget nær umuligt at bryde ind i bilen – men desværre også UD…….

Jens fra Falck

Da der var gået præcis 90 minutter, gik Martin ud på hovedvejen og tog imod den store Falckbil, som møvede sig ind på den lille p-plads i skoven.

I løbet af et øjeblik havde Jens fra Falck sat startkabler til batteriet på Caddyen og givet os strøm. Og med det samme kunne vi åbne dørene i bilen. Ahhh hvor var det dejligt at mærke friheden og den kølige luft, som strømmede os i møde. 

Vi takkede Jens mange gange for hjælpen, inden vi skyndte os ind i skoven for at forrette vores nødtørft.

En god historie

Det var selvfølgelig ikke så sjovt at være låst inde i Caddy Camperen, så længe det stod på. Men her bagefter har vi kun kunne grine af episoden. Der er ikke mange, der har været låst inde i deres bil. Om det er noget at “prale” af, er vi nu ikke så sikre på. Men en god historie er det uden tvivl! 

Vi bliver altid glade, hvis du vil følge med på instagram @twodanesontour og Facebook: Two Danes On Tour. 

Næste tur håber vi går til Mexico i februar. Skulle det ikke kunne lade sig gøre, finder vi på noget andet sjovt.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Spærret inde i Caddy Camperen blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har i et par år talt om at besøge Skagen, da ingen af os har været der siden, vi var børn. Men det er alligevel noget af en tur fra Falster for en enkelt weekend. Så vi skulle finde det rigtige tidspunkt, hvor vi havde mulighed for en længere tur. Og i løbet af vinteren opstod idéen om en sommerferie i The Caddy Camper med start i Skagen og endestation i Tønder. 

Vores gode ven Martin besluttede også at tage med de første dage. Det er altid sjovt og hyggeligt, når vi er på Caddy-tur sammen.

Foran Skagen museum mente vi, at vi var stødt på Lenin og Trotskij. Det skulle dog efter sigende være Ancher og Krøyer. 

På toppen af Danmark

Du kan ikke komme mere nordligt i Danmark end toppen af Jylland. Mange tror fejlagtigt, at det aller nordligste sted er Grenen, hvor de to have Skagerak og Kattegat mødes, men faktisk er det lidt misvisende. For hvis du kigger på et kort, vil du se, at det aller nordligste sted er Nordstranden, som ligger lidt vest for Grenen.

Syd for Grenen ligger den hyggelige by Skagen med de mange karakteristiske gule byhuse med kanter af hvidt på tagstenene. Der er uden tvivl mest liv i byen om sommeren, hvor indbyggertallet vokser fra de ca. 8.000 helårsbeboere til ca. 45.000 i den berømte Hellerup-uge. Den uge styrede vi derfor let og elegant udenom, da vi havde helt andre planer med vores Skagensbesøg.

Med Sandormen til Grenen

Vi skulle selvfølgelig en tur til Grenen. Man kan altså ikke tage til Skagen uden. Det er der mere end 1 million mennesker hvert år, der også mener. Ret imponerende besøgstal!

Og det er altså også en ret unik oplevelse at stå med et ben i hvert hav. Samtidig får man ved selvsyn øje på landskabet og det særlige lys, som Skagensmalerne har udødeliggjort med deres mange smukke malerier.

Vi var også heldige at se en enkelt gråsæl, som længe lå i det lave vand og hyggede sig. Nogle gange kan man være heldig, at sælerne kravler op og lægger sig på stranden. Men husk at holde god afstand til dem. Det er jo vilde dyr!

Det er selvfølgelig muligt at gå langs stranden hele vejen ud til Grenen, men vi valgte denne gang at tage den legendariske traktorbus Sandormen, som kører fra Grenen parkeringsplads.

Pris 35 kr. retur for voksne og 15 kr. retur for børn under 12 år. Du kører bare med Sandormen derud, og hopper med retur, når det passer dig. Den kører hele tiden i højsæsonen. 

Kunst i verdensklasse

Skagen er især kendt for dansk kunst i verdensklasse. I slutningen af 1800-tallet blomstrede en kunstnerkoloni op omkring Grenen, Skagen by og Brøndums hotel. 

Skagen var i slutningen af 1800-tallet meget afsondret fra resten af Danmark. Først i 1890 kom der jernbane til byen, i 1907 blev der bygget en havn og i 1932 blev der anlagt en asfalteret landevej fra Frederikshavn.

Der kom tilrejsende kunstnere fra både Danmark, Norge og Sverige, som i Skagen fandt det, de søgte: Rå uberørt natur, et barsk og til tider farligt sømandsliv og ikke mindst et fantastisk lys ud over havet.

Af kendte danske kunstnere, som var en del af Skagensmalerne kan især nævnes Holger Drachmann, Marie og P.S. Krøyer, Laurits Tuxen samt ægteparret Anna og Michael Ancher.

Mange af de tilrejsende kunstnere boede på Brøndums hotel, som dannede rammen om kreativitet og festivitas. En del af betalingen for opholdet, var ofte et maleri. Nogle af disse kan fortsat ses på hotellet, mens andre er skænket til Skagen museum.

Skagens kunstmuseer

Skagen museum (ikke at forveksle med Grenen kunstmuseum) er et must see, når man er i byen. Her er de mest kendte Skagensmalerier udstillet. Gennem disse billeder får man et unikt indblik i hverdagslivet sidst i 1800-tallet på den nordligste spids af Danmark. 

Især det hårde fiskerliv, hvor bådende blev trukket op på stranden ved håndkraft, var et centralt motiv.

Desværre kom alle ikke hjem i live, hvilket selvfølgelig prægede hele samfundet.

Anna Ancher, som var født og opvokset i Skagen, viste en anden side af Skawboernes liv, end mange af hendes kollegaer. Hun malede ofte de stille og hjemlige miljøer og naturen med børn og kvinder i centrum.

Flere af P S Krøyers billeder udstråler sommer, hygge og danskhed. Et af de mere kendte er billedet fra Skt. Hans-fejring på stranden. 

Også flere af hans kvindeportrætter er meget berømte – og med god grund.

På Skagen museum kan man også se den berømte spisestue fra Brøndums Hotel, som har protrætter af mange af de prominente gæster, som besøgte hotellet. I 1946 blev hele spisestuen flyttet fra hotellet til museet for at bevare den for eftertiden.

Vi købte en kombi-billet, som både gav adgang til Skagen Museum, Anchers hus og Drachmanns hus, for 180 kr. Hvis man kun ønsker adgang til Skagen Museum koster billetten 110 kr. 

Adressen for Skagen museum: Brøndumsvej 4

Anna og Michael Anchers hus

Tæt på Skagen Museum ligger Anchers hus, hvor Anna og Michael Ancher boede sammen med deres datter Helga, som også blev kunstmaler.

Det var spændende at gå rundt i de små stuer, hvor ca. 250 billeder, malet af de tidligere beboere, stadig er udstillet. 

Oplevelsen i huset blev helt speciel, da en af kustoderne simpelthen ikke kunne lade være med at fortælle anekdoter fra familien Anchers liv.

Han fortalte blandt andet historien om dengang H. C. Andersen kom til Skagen i 1859 og indlogerede sig på gæstgiverriget Brøndums gård. Den kendte digter havde gået hele vejen fra Frederikshavn langs kysten og var både træt og sulten. 

Madam Brøndum, som var højgravid, sendte en af sine tjenestepiger til stranden efter rødspætter, men hun var åbenbart for langsom efter H. C. Andersens smag, så han lavede en større scene i arrigskab over ventetiden. Madam Brøndum blev, i følge historien, så forskrækket over den berømte digters vredesudbrud, at hun gik i fødsel om natten, og fødte datteren Anna næste morgen. Den selvsamme Anna, som senere blev gift med Michael Ancher. 

Adresse: Markvej 2-4

Drachmanns hus og grav 

Da vi nåede frem til Drachmanns hus, også kendt som Villa Pax, var vi de eneste gæster. Også her var kustoden snakkesalig og fortalte os om den ombejlede Drachmann. Han fik seks børn med tre forskellige kvinder, hvoraf han var gift med de to. Men derudover var der mange flere kvindebekendtskaber…

Drachmanns karriere bestod hovedsageligt af malerier af skibe og det oprørte hav samt forskellige tekster og digte. Mest berømt er nok teksten til Vi elsker vort land, som jo synges hvert år til Skt. Hans.

På vej ud på Grenen ligger Drachmann begravet. Det imponerende gravkammer er tegnet af P. S. Krøyer og er nemt at nå på gåben fra Grenen parkeringsplads. 

Adressen til Drachmanns hus: Hans Baghsvej 21 

Brøndums hotel 

Vi havde hjemmefra drømt om et rigtig godt måltid mad til ligesom at skyde ferien i gang på. Vi havde luret lidt på de forskellige muligheder i Skagen og nåede frem til, at Brøndums hotel var det bedste bud for os. Både pga. menukortet og pga. hotellets tilknytning til skagensmalerne. Og vi blev ikke skuffede. Både restaurantens indretning, den spændende menu og den venlige og kompetente betjening levede fuldt ud op til vores forventninger. 

Vi kom til at sidde i stuen, som tidligere havde været kongelige gemakker, når Christian X og Dronning Alexandrine var på besøg på det legendariske hotel. Det var spændende at høre tjeneren fortælle om de kongelige besøg og hotellets øvrige gæster gennem tiden.

Vi fik en fantastisk menu med tilhørende vine, som du kan se herunder:

Kulmule – Fennikel – Gedefriskost – Agurk
2020 Riesling Trocken, Clemens Busch, Mosel, Tyskland

Jomfruhummer – Melon – Gul squash – Æble
2020 Albariño, ”Lias Finas”, Attis, Rías Baixas, Spanien

Havtaskekæbe – Pære – Caviar – Hyldeblomst-beurre blanc
2018 Cuvée Terlaner Classico, Cantina Terlan, Alto Adige, Italien

Lammekrone – Pastinak – Rabarber – Brøndkarse
2017 Minervois, ”Les Fontanilles”, Anne Gros & Jean-Paul Tollot, Languedoc, Frankrig

Oksemørbrad – Røget marv – Tomat – Sauce Bordelaise
2017 Langhe, ”Sito Moresco”, Gaja, Piemonte, Italien 

Lakrids – Vanilje – Saltkaramel – Basilikum
2015 Coteaux du Layon, ”Exception”, Château Soucherie, Loire, Frankrig

Den tilsandede kirke

Et meget berømt sted nær Skagen er Sankt Laurentii Kirke også kendt som Den tilsandede kirke. Kirken ligger ca. 4 km sydvest for Skagen i Skagen klitplantage, og vi måtte selvfølgelig slå vejen forbi.

Kirken blev opført sidst i 1300-tallet, hvor den var den største kirke i hele Vendsyssel. I starten af 1700-tallet begyndte den store sandflugt, og det blev mere og mere besværligt for kirkegængerne at grave sig frem til kirken ved gudstjenesterne. I 1775 måtte kirken helt opgives efter ordre fra Kong Christian d. 7. Selve kirken er i dag fjernet, og kun tårnet står tilbage som en påmindelse om, at naturen kan være barsk og ubarmhjertig.

Man kan jo gå og undre sig over, hvorfor der dog ligger en kirke sådan helt alene her ude i en klitplantage. Men man skal forestille sig, at kirken har været omgivet af et helt sogn med gårde og landbrugsland. Alt dette blev også ødelagt af sandflugten.

I Skagen klitplantage ligger også Sandmilen, som er en vandreklit, der har bevæget sig helt ud til Kattegat. Sandmilen har gennem hundredevis af år vandret hele vejen over Odden fra Skagerrak til Kattegat. Sandmilen er således en gammel mile, som nu er på vej ud i havet.

Råbjerg mile

Syd for Skagen ligger Råbjerg mile, som er Danmarks største vandreklit med i alt 3,5 millioner kvadratmeter sand. Det er alligevel en sjat! Råbjerg mile flytter sig ca. 15 meter hvert år mod nordøst, og man kan derfor forudsige, at milen vil dække landevejen til Skagen om godt 100 år. 

Det er gratis at besøge Råbjerg mile, og for børn og barnlige sjæle er der masser af muligheder for et par timers god leg i sandklitterne. 

Overnatningsplads i Skagen

Syd for Skagen ligger der en lille free-camper plads, hvor det er tilladt at overnatte gratis i Autocampere – og dermed også i Caddy Campere

Pladsen ligger for enden af Damstedvej og er rimelig primitiv med en toiletbygning og et par bordebænkesæt. Men den havde præcis det sociale campingliv, som vi syntes var hyggeligt for et par dage. Hver dag holdt der forskellige bobiler fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien og Sverige.  

Pladsen er omgivet af høje sandklitter, og på den anden side af klitterne er der den fineste børnevenlige sandstrand ud til Kattegat, så trænger du til et bad, kan du hoppe i bølgen blå. 

Skagen levede fuldt ud op til vores forventninger om en hyggelig by med mange dejlige oplevelser. Vi kommer gerne igen.

Følg gerne med på sociale medier. Facebook: Two Danes On Tour. Instagram: @twodanesontour 

Vi rejser til Tromsø i Norge sidst i november og igen sidst i december. Vi håber som altid på smukke landskaber, nordlys, hvaler og spækhuggere.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Skagen – på toppen af Danmark blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Hirsholmene består af otte øer, hvoraf man kun må besøge den ene; Hirsholm. De andre øer er udlagt som beskyttet fuglereservat, og man må således heller ikke gå i land på de fredede øer, hvis man skulle komme sejlende i egen båd.

Øen Hirsholm er helt unik og klart et besøg værd, hvis du sætter pris på havfugle og isolerede steder. For godt 100 år siden boede der omkring 200 mennesker. I dag lever der kun én mand, og han må være ret isoleret det meste af året. Der findes lidt sommerhuse, som skaber liv om sommeren og altså rigtig, rigtig, rigtig mange ynglefugle i sommerhalvåret.

Sejltur med Seadog

For at komme til Hirsholmene skal du enten have egen båd eller sejle de ca. 6 km fra Frederikshavn med den lille færge Seadog.

Færgen koster 300 kr/retur, og du kan se bådens hjemmeside med sejlplan her.

Vi tog den tidlige afgang, som sejler fra Frederikshavn kl. 9.30 (husk at du skal være der et kvarter før) og var fremme godt en time senere.

Sejlturen var lidt mere blæsende, end vi lige havde regnet med, og vi fik et par bølger ind over rælingen, så tænk lige over hvilket tøj og fodtøj, du har på. Og hvis du ligesom os ikke er så søstræk, så kan du også lige overveje, om det er godt givet ud at spise en halv søsygepille. Det plejer at gøre tricket for os. 

Ankomst til Hirsholmene

Lige så snart vi ankom til Hirsholm, var der tejster, terner og måger overalt! De bød os alle velkommen med deres høje skrig, som blev en konstant lydkulisse de næste to en halv time. 

Vi var straks interesserede i tejsterne, som lå alle steder på anløbsbroen, men vi fandt snart ud af, at det ville være endnu bedre at fotografere dem fra den anden bådebro. Så der ville vi selvfølgelig over.

Vi gik en lille tur gennem den meget lille by, og endte ved broen, hvor sejlskibe kan lægge til. Der var fugle overalt og mange tejster, som kom med fisk til deres unger. Ternerne var dog frække og forsøgte i luften at stjæle fiskene til deres egne unger. Ren akrobatik.

Det er et rent paradis for fugleelskere og fotografer.

Tejst

Tejsten er en alkefugl, som kan blive mellem 30 og 38 cm lang. Det er en meget smuk sort fugl med karakteristiske hvide vinger og knaldrøde ben. 

Derudover kan man også se den røde farve inde i munden, når den åbner næbet. 

Tejsten er hovedsagelig hjemhørende i Nordatlanten og i Ishavet. Vil man opleve denne smukke fugl i Danmark, så er der størst chance i Kattegat og Storebælt f.eks. på Sejerø, Anholt, Læsø og altså også Hirsholmene. Den er let at genkende på de hvide vinger og forveksles derfor ikke så nemt med andre havfugle i Danmark.

Vi så også andre fugle på øen. Især mange måger og terner, men også edderfugle og toppet skallesluger.

Rundt på Hirsholm

Da vi mente, at vi havde fotograferet tejster nok for én dag, hvilket pudsigt nok faldt nøjagtig sammen med det tidspunkt, hvor Rasmus blev skidt på af en stor havmåge, gik vi rundt og så lidt mere af øen.

Der er en fin lille udstilling om øgruppen og dens dyreliv i et lille sort hus. Her kan man også spise sin madpakke ved bordebænkesæt udenfor. 

Ved man ikke så meget om fugle, kan det være et fint sted at starte, da der er et kæmpe vægmaleri, som viser de mest almindelige sommergæster på øerne.

Vi besøgte øens lille kirke, som desværre var aflåst, men man kunne dog kikke ind over en halvdør, så det var muligt at se kirkerummet. Kirken ligner udefra mest af alt et bondehus med bindingsværk.

Der er et par gravsten udenfor kirken, men den nye kirkegård ligger et andet sted på øen.

De fleste huse på øen er kalket gule og mange steder er der karakteristiske stengærder rundt om grundene.

Fra øens fyrtårn var der en fin 360 graders udsigt over hele øen. Det er altid godt at få et overblik fra oven, så hvis du ikke ejer en drone, anbefaler vi en tur i fyrtårnet.

Vi besteg også det lille hyggelige fugletårn, som ligger lige udenfor den store måge- og ternekoloni.

I det lille tårn er der udstillet lidt malerier af fugle fra øen.

Lidt nyttig viden

Besøger du Hirsholmene så husk at tage alt med selv – både mad og drikke. Der er intet at købe på øen. Til gengæld er der mange steder, hvor du kan nyde din medbragte mad.  

Tæt på hvor færgen lægger til, er der et hus med offentlige toiletter og mulighed for at komme af med affald. Der kan man også få vasket sine bukser nødtørftigt, hvis en måge skulle komme til at skide på dem…

Hirsholmene er uden tvivl en unik oplevelse – både for folk med og uden interesse for fugle. Øen er en lille tidslomme og et besøg værd for dem, som gerne vil opleve særlige steder, hvor de færreste har været. Øen er hyggelig med en lille badestrand, så tag evt. håndklæde og badetøj med. 

Som altid er vi utrolig glade for alle jer, som synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour og som følger os på Instagram @twodanesontour. Her kan I også følge med, når vi rejser i både ind- og udland. Næste tur går til Norge i slutningen af november.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Blandt masser af fugle på Hirsholmene blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Et stop i Klosterhede Plantage

På vej mod Thy besluttede vi at gøre et stop i Klosterheden Plantage for at gense bæveren og for at lede efter ulv i området. Det med bæveren skulle vise sig ikke at være helt så nemt som første gang, vi var der. Så selvom vi ved, hvor den holder til, så blev det desværre ikke til noget gensyn.

I stedet gik vi på jagt efter ulv. Men heller ikke den havde vi held med, selvom vi havde dugfriske efterretninger om, hvor vi skulle lede. Men som vi tidligere har sagt og skrevet, så ville det jo heller ikke give den her fede følelse, når man ser ting, man har ledt efter, hvis alle kunne gå ud og finde dem til hver en tid.

De her møder med vilde dyr kræver bare de tre T’er:
Tid, Tålmodighed og Temmelig meget held.

Til gengæld blev der hygget max med vores gode ven Martin, som har Caddy Camper ligesom os.

Grisetåodde fyr og Vestervig Kirke

På vej nordover gjorde vi et holdt ved Grisetåodde fyr, som står smukt ved Limfjordens bred. Vi havde ikke været der før og syntes, at det var en flot indgang til Thy.

Caddyerne stod også flot med Oddesundbroen i baggrunden  

Næste stop blev Vestervig kirke, som tårner sig op på en bakketop med god udsigt over det sydlige Thy. Vi havde håbet at kunne komme ind i kirken, men der var desværre låst. Til gengæld er der meget fine toiletter ved kirken, hvis man skulle have brug for det. 

På kirkegården ligger Liden Kirsten begravet sammen med hendes prins Buris. Vi kendte ikke den ulykkelige kærlighedshistorie så godt, men læste lidt op på sagerne.

Historien om Liden Kirsten

Liden Kirsten var søster til Kong Valdemar den Store. Hun forelskede sig i kongens tro væbner prins Buris. Kong Valdemar var imod forholdet og modsatte sig det.

Da Kong Valdemar kom hjem fra en rejse og opdagede, at de to unge mennesker stadig var forelskede, slog han sin egen søster ihjel og sørgede for, at hun blev begravet ved Vestervig kirke. Prins Buris fik stukket øjnene ud og blev ført til klosteret tæt ved kirken. Her blev han lænket med en kæde, som var præcis så lang, så han netop kunne gå hen forbi Liden Kirstens grav hver dag.

Da Prins Buris døde, blev han begravet ved siden af sin elskede, så de kunne blive forenede i graven.

Det er tradition for brudepar, som bliver viet i Vestervig kirke, at få bundet en lille ekstra brudebuket, som bruden lægger ved Liden Kirstens grav. En fin gestus til det ulykkeligt forelskede par. 

Lige ved siden af Vestervig kirke er der en jernalderboplads, som man frit kan se. Først syner den ikke af meget, men hvis man kigger nærmere efter, opdager man, at der er ret fine detaljer som dørmåtter af sten og afløbsrender. Det ville nok være endnu mere interessant, hvis man kunne være heldig at få en guidet rundvisning. 

Nationalpark Thy

Vi var meget spændte på at køre ind i selve Nationalpark Thy, som bryster sig af at være Danmarks største vildmark. Når man ikke kommer fra området, kan det være lidt svært at vide, hvornår man præcis er inde i nationalparken, da den bugter sig afsted med landskabet. Men som en hovedregel strækker Nationalparken sig langs Vestkysten fra Agger Tange til Hanstholm.

Nationalparken er kendt for sit helt særlige klithedelandskab. Den særlige klitnatur og dertil hørende vegetation er unik i europæisk sammenhæng og har derfor både national og international betydning. 

De næste dage så vi nærmere på det hele og kommer her med nogle anbefalinger til det, vi fandt mest interessant. 

Agger Tange

Agger Tange havde for os fået en nærmest magisk vibe over sig, fordi vi hjemmefra havde set en masse billeder af det fantastiske dyreliv på tangen. Rasmus havde allerede forestillet sig en mosehornugle i flugt i solnedgangens skær samt en “smilende” sæl i vandet på en 6-8 meters afstand. Det blev desværre ikke helt sådan.

Sælerne lå langt ude, og mosehornuglerne viste sig slet ikke frem.

Men med flere rovfugle lige over hovederne på os og rådyr rigtig tæt på, så var vi alligevel ikke i tvivl om, at dyrelivet blomstrer på tangen, og at vi kommer tilbage med lidt mere tid og tålmodighed en anden gang.

På tangen fandt vi et skønt frokoststop og nød sol og læ samt udsigt til Limfjorden. Husk dog at badning frarådes, da der kan være kviksand på stranden og stærk understrøm i fjorden. 

Ved havnen i Agger er der gratis bad og toilet, for dem der måtte køre Caddy Camper. Og tilmed en fiskebil med dejlige delikatesser fra røgeriet i Hanstholm. Vi anbefaler både fiskedellerne og den fantastiske varmrøgede laks, som var så saftig, at vi sjældent har smagt noget lignende.  Her er vi dog nået til desserten

Lodbjerg Fyr

Hen under aften gjorde vi holdt ved Lodbjerg Fyr, som ligger stolt og majestætisk i Lodbjerg klitplantage. Desværre var fyret lukket grundet Corona, så vores besøg blev lidt kort. Vi har ellers læst, at det er blevet renoveret for nyligt og nu huser en fin udstilling om området. 

I klitplantagen i nærheden af fyret fandt vi et egnet sted til aftensmad og overnatning. Det var en skøn aften med mad på Trangia og hygge i Caddyerne – og præcis det, vi elsker allermest ved Caddy-livet.

Stenbjerg landingsplads

Stenbjerg landingsplads er en af de karakteristiske strande på Vestkysten, hvor fiskerne gennem generationer har trukket deres kuttere på land. Her finder man fortsat gamle hvide fiskerhuse, en lang smuk sandstrand og ren idyl.

Desværre er der ikke længere gang i fiskeriet ved Stenbjerg. Det er et risikabelt arbejde, og allerede i begyndelsen af 1970’erne stoppede de sidste erhvervsfiskere med at benytte stranden som landingsplads. Om sommeren kan du nogle gange være heldig, at der er fritids- eller bierhvervsfiskere som trækker både op på stranden. 

Men uanset hvad så er stedet alligevel et besøg værd. Du kan gå en frisk tur langs stranden, eller bare se de velistandsatte fiskerhuse, hvor man tidligere rensede fisk og opbevarede redskaber.

Husene stammer fra begyndelsen af 1900-tallet og blev renoveret for ca. 20 år siden. Om sommeren er her i et af husene informationscenter for Stenbjerg og Nationalpark Thy – åbent alle dage fra kl. 12-16. Så kom om eftermiddagen, hvis du gerne vil blive klogere på stedet.  

Der er også to små museer, som holder åbent om sommeren, og der er gratis adgang. Det ene er den gamle redningsstation, mens det andet ligger lidt oppe i klitterne og tidligere blev brugt som spilhus – altså det hus, som var med til at trække fiskerbådende på land. 

Nr. Vorupør

Har du brug for et velassorteret supermarked, så er Meny i Nørre Vorupør et oplagt valg. Og nej, vi får ikke procenter Ud over en overflod af madvarer i både slagter og delikatesseafdelingen så har de også et glimrende udvalg af områdets specialøl.

Egentlig var vi klar til at vende om, efter vores indkøb i Meny, men heldigvis fortsatte vi videre ud til kysten. På Vorupør landingsplads lå fiskekuttere på stranden, og der var kitesurfere, som gav flot opvisning på vandet.

Vi gik en tur ud til den berømte mole, hvor der til tider er nogle overordentligt store skumsprøjt, men det var nu ikke så vildt denne dag. Vi fik fotograferet lidt fiskerbåde og kitesurfere og sluttede af med en gang fish & chips fra det lokale røgeri. 

Meget af havneområdet er nyrenoveret eller ved at blive det, og der er ingen tvivl om, at der er godt gang i den hen over sommeren, så for os var det bedre at kigge forbi her i det tidlige forår. 

Klitmøller

Vi gjorde kun et kort stop i Klitmøller, som er kendt som Cold Hawaii pga. de mange surfere, som kommer til området for at prøve kræfter med Vesterhavet.

Det mest bemærkelsesværdige var dette klaver, som stod på molen. Måske kan det spille Händels Water Music?

Hanstholm 

Vores besøg i Hanstholm blev en succes, allerede inden vi nåede byen på grund af den fantastiske køretur sydfra langs Kystvejen til Hanstholm. At køre midt i “ingen ting” ud ad en lige landevej med havet på den ene side samt klithedelandskab og til tider skjulte bunkere på den anden, var utroligt smukt og en uventet bonus.

Vi var vilde med området og håber at komme forbi igen en anden dag, hvor solen skinner og klitheden står grøn. Men selv i gråvejr og “fnusk-regn” var det ret fantastisk.

Og pludselig der fremme lå Hanstholm som en lille oase. En øde ø midt i klitterne. Det føltes så råt og isoleret, da vi kørte ind i byen og ned på havnen.

Industrihavnen i Hanstholm var lidt som at komme til Grønland. Den ser ved første øjekast grå og trist ud, men der er masser af havfugle og livlig menneskelig aktivitet. De lokale mødes i små bådelaug, hvor de sidder og hygger sig samt får planlagt dagen (går vi ud fra). For det hele handler jo om at tjene penge.

Derfor skal man også lige være klar over, at der lader til at være nogle mindre, men ret så væsentlige ændringer af færdselsloven på havnen. Hajtænder er åbenbart “usynlige”, når man kører med fisk. Og en gaffeltruck har ALTID forkørselsret. Det lærte vi på den hårde måde med en katastrofeopbremsning og et par fortænder nærmest plantet i instrumentbrættet til følge. Men skik følge eller land fly…

Selve Hanstholm by ligger højt hævet over havnen med en fantastisk udsigt over havet. På vej op ad bakke så vi en hel børnehave, som havde fundet på en fantastisk leg. Børnene løb op ad en stejl trappe, for så at rutsje ned ad den bløde klit. Da de nåede bunden, gik det op ad trappen igen. Børnene havde ingen kælke, bare flyverdragter på. Det kunne også være foregået i sneen i Grønland. 

Troldejagt ved Hurup Thy

Vi holdt os mest til Vestkysten på denne tur, men lavede også en afstikker til Hurup Thy. Der er nemlig kommet en Thomas Dambo-trold sidste sommer, og den kunne vi jo ikke gå glip af.

Turen begyndte tæt på stationen, og var en skattejagt med 4 poster. Ruten gik let op ad bakke hele vejen ca. 4 kilometer. Hvis man er dårligt gående kan man “snyde” og køre næsten helt til trolden ved Ashøj. Men vi holder nu af at gå på skattejagt. Nogle blev godt nok momentalt sindssyge undervejs, men det måtte Anne Marie jo tage med. Hun har selv valgt selskabet

Trolden Ask var, ligesom de andre Thomas Dambo-trolde, et mesterværk og klart et besøg værd.

Skyum Bjerge og Æ Verdensuniversitetet

Lidt ved et tilfælde kørte vi til Skyum Bjerge for at spise frokost og gå en tur i området. Det viste sig at være et utrolig smukt sted med et bakket landskab ned til Limfjorden og med udsigt til Mors.

Ved den lille parkeringsplads var der en mindebuste for Aage Rosendal Nielsen, som vi ikke kendte på forhånd, men som vi blev ret nysgerrige på. Han oprettede åbenbart Æ Verdensuniversitetet, som han kaldte det. Skolen byggede på højskoletanken, men skulle tiltrække elever og lærere fra hele verden. En af hovedtankerne var, at der skulle være fredelig sameksistens mellem verdens folkeslag. 

Æ Verdensuniversitetet eksisterer ikke mere, men nogle af tankerne og ideerne fra dengang lever videre. Bl.a. Nordvestjydsk Folkecenter for Vedvarende Energi, som har været medvirkende til, at Danmark i dag er verdens førende nation inden for vindenergi. Et andet initiativ var Thylejren, som Aage dog ikke var lige så begejstret for. Han kunne godt lide tankerne bag, men brød sig ikke om måden det udviklede sig på. 

Nogle kan måske huske optagelser af John Lennon og Yoko Ono på besøg i Thylejeren. De to berømtheder kom til Thy, da Yoko Onos eksmand arbejde på Æ Verdensuniversitet, og her mødte Aage Rosendal Nielsen den berømte Beatle, som han ikke vidste hvem var. Det lagde grobund for et varmt venskab, da John Lennon var begejstret for at møde en oprigtig ven, som ikke var interesseret i hans penge eller musik. Samtidig var han glad for at kunne føle sig fri i Thy, hvor folk lod ham gå i fred på gaden. 

På gensyn Thy

Denne tur var en forsmag på, hvad Thy har at byde på. Der er så mange dejlige steder og så meget natur at opleve. Vi kommer helt sikkert igen, for vi har virkelig fået smag for Thy og dets smukke landskab. 

Hvis du vil se, hvor vi kører hen næste gang, så følg gerne med på vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour

Hvis du har lyst til at læse mere om oplevelser i Danmark, så har vi samlet alle vores blogindlæg fra vores eget skønne land her.

Måske kan vi også friste med lidt om Island og Færøerne. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Rå natur i Nationalpark Thy blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Færge til Agersø

Lørdag morgen pakkede vi Caddy Camperen og af sted gik det mod færgelejet i Stigsnæs, som ikke ligger så langt fra Skælskør. Herfra kan man også sejle til naboøen Omø, men det må blive en anden god gang.

Færgen til Agersø sejler hver time om dagen og hver anden time om aftenen. Den lille sejltur tager kun ca. 15 minutter. Færgen var gratis for gående og cyklister grundet corona-sommerpakken, men vi skulle jo have “hotellet” med. Derfor betalte vi 75 kr. for Caddy Camperen og os/retur. 

Agersø havn og by er lille og hyggelig med en flot træallé og fine stendiger langs vejene. Der er en smuk mølle, et gadekær og en lille købmand.

Den velbevarede træmølle er en hollandsk model opført i 1892. Inde i møllen er der et lille museum, hvor man kan se ting fra Agersø. 

Gåtur rundt om Egholm

Vi besluttede at køre til den nordlige ende af øen, hvor vi gik en dejlig tur rundt om hele nordspidsen.

Selve norddelen af øen er egentlig en ø i sig selv ved navn Egholm. Når man kigger på et kort, kan man dog se, at Egholm hænger sammen med Agersø. Egholm er privat ejet og derfor lukket af for offentligheden. Men man kan altså sagtens gå langs stranden hele vejen rundt.

Turen er ca. 4,5 kilometer og skulle kunne gøres på halvanden time, hvis man ikke skal fotografere alt for mange fugle undervejs  

Efter gåturen kørte vi de 7 km til sydenden af øen, hvor vi spiste en nem frokost ved stranden. Flere steder er der dejlig badestrand, så husk endelig badetøjet og håndklædet, hvis du kommer om sommeren. 

Om eftermiddagen kørte vi igen rundt på Agersø for at se mere af øen. Undervejs nød vi de fint malede bænke, som minder os om dem fra Fejø. 

Vi besøgte selvfølgelig også Købmanden – det skal man jo altid huske på de små øer. Om ikke andet kan man da altid købe en is og slå en sludder af med kassedamen. Og en is trængte vi virkelig til på denne varme sommerdag.

Vi mødte også en enkelt meget fin vejbod undervejs, hvor de fristede med salt, sylt og lidt grøntsager.

Turen gik derefter forbi havnen for at få stemplet vores ø-pas udenfor havnekontoret.

Agersø har en rigtig hyggelig lystbådehavn, og der var masser af liv i det fine vejr.

Agersø kro

Til aften havde Rasmus bestilt bord på Agersø kro. Vi kom lidt tidligt og blev sat ved et borde-bænkesæt udenfor med en kold øl og en sodavand. Da det var en virkelig varm sommeraften, var al servering flyttet udenfor i skyggen af de mange parasoller.

Da klokken nærmede sig 18, blev folk bedt om at flytte sammen ved bordene, således at vi skulle dele borde-bænkesæt med et andet par. Og det viste sig at blive en rigtig dejlig oplevelse!

Vi kom til at sidde sammen med et hyggeligt par fra Nakskov, og i løbet af et øjeblik gled samtalen bare, som om vi havde mødt hinanden før. Det var virkelig sjovt at opleve, og noget af det vi plejer at elske, når vi rejser til udlandet. Der kommer man altid i kontakt med så mange søde, sjove og interessante mennesker. Og her sad vi på Agersø og havde selv samme oplevelse blot fordi kroen havde besluttet, at alle skulle sidde udenfor denne skønne sommeraften. 

Mens vi hyggesnakkede, spiste vi en dejlig treretters menu. Forretten bestod af varmrøget laks med rugbrødsflager, syltede løg, dild, mayo og tomater. Laksen kom fra det lokale Agersø røgeri, som ligger på havnen. Eneste anke ved forretten var, at den var for lille  

Hovedretten bød på kalvemørbrad. Som tilbehør var der små danske kartofler, en glace og nogle utroligt smagfulde svampe samt indkogte tern af knoldselleri, som smagte himmelsk.

Vi sluttede af med sandkage og markroner, vaniljeis og friske jordbær. Utrolig lækkert!

Da vi havde nydt maden, blev vi siddende en times tid endnu og snakkede videre med parret, inden vi kørte ud i natten for at finde et lille, stille sted at raste i Caddy Camperen. 

Havde vi ikke selv haft vores overnatning med, kunne vi også have bestilt et værelse på kroen. Eller sovet i shelter bag ved naturcenteret, som ligger tæt på købmanden.

En smuk morgentur

Vi vågnede næste morgen til bølgernes skvulpen og fuld sol. Der blev hurtigt varmt i bilen, så vi stod rimelig tidligt op. Og vi blev straks enige om at gå en morgentur ud til hestene og Helleholm fyr på sydspidsen af Agersø.

Det blev en rigtig dejlig tur med lidt fugle undervejs. 

Fyret stod flot. Desværre kunne man ikke komme op i det, og kort efter endte stien i privat vej. Der er ellers en stor landtange ved navn Skagen, men den er lukket af for besøgende for at passe godt på de ynglende fugle. Derfor vendte vi om og gik tilbage mod bilen. 

Agersø var lige det mikroeventyr vi havde brug for i august. Øen var forholdsvis lille, men stadig meget charmerende og med mulighed for dejlige gåture og lækre strande. Vores varmeste anbefalinger går til en tur til Agersø.

 Tak fordi du læste med. Hvis du ønsker at støtte os, så vil vi blive meget glade, hvis du har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du se, når vi er på farten, og når vi har skrevet et nyt blogindlæg. Du kan også finde os på Instagram @twodanesontour

Hvis du har lyst til at læse et blogindlæg eller to mere, så vil vi gerne anbefale:

Læs også: Danmark dejligst – Egholm
Læs også: Danmark dejligst – Fanø

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Agersø blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi elsker at rejse! Og vi synes selv, at vi er mega gode til det. Vi havde vores første rejse sammen i 2003, og vi bliver aldrig trætte af at opleve spændende steder, møde nye mennesker, se fantastisk natur og dyreliv, spise mad fra alverdens køkkener og bare sanse, se, slentre og opleve.   

Vi får meget god tid til at gå med at planlægge ture, finde billige flybilletter, undersøge seværdigheder, naturoplevelser og overnatningsmuligheder i de områder, som vi rejser til. Men der er jo ikke såååååå meget at opleve i øjeblikket, af de ting vi plejer at gå efter. Så vi har brugt mange dage, uger, måneder i hinandens selskab på egen matrikel, med gåture i den lokale skov samt med at finde nye steder i lokalområdet. Med en verden, som er i rød, lukkede butikker, museer, biografer og restauranter samt et forsamlingsforbud på 5, er det sgu alligevel begrænset, hvad man kan finde på.
Og så alligevel – for vi har altid sagt, at eventyret kan findes overalt. 

En vintertur på tegnebrættet

Pludselig en aften fik Rasmus en idé om, at vi skulle prøve at teste Caddy Camperen her om vinteren. Anne Marie spurgte lidt skeptisk, om han mente sådan en vintertur, hvor vi skulle sove i bilen? Og det gjorde han lige nøjagtigt! Og så gik vi begge straks i planlægningsmodus. 

For det første havde vi begge mulighed for at holde en feriefridag. Og da det var på plads, besluttede vi hurtigt, at turen skulle gå til Lille Vildmose. Et fantastisk naturområde, som vi har besøgt flere gange om foråret og sommeren. Men nu ville vi se, hvad mosen kunne tilbyde her om vinteren.

Inden afgang hjemmefra tjekkede vi lige vejrudsigten. Det skulle vi måske ikke have gjort… Vi kunne se, at der blev lovet ned til minus 7 grader om natten og masser af vind. Noget af en udfordring, når det ville være vores første vintertur. Men det kunne ikke slå os ud. Vi var så spændte på, at vi igen skulle ud på tur. 

Pakkeliste

Vi overvejede nøje, hvad vi skulle have med af varmt tøj og fodtøj. Vi pakkede begge lange underbukser, almindelige bukser og skibukser. Derudover uldundertrøjer, en varm uldsweater, en fleece og skijakker. Vi havde også tykke uldsokker i de store vinterstøvler og selvfølgelig huer, vanter og halstørklæder/halsedisser med.

Vi valgte at tage vores almindelige dyner med, da de er gode og varme. For en sikkerheds skyld stoppede vi også et uldtæppe og en varm sovepose i bilen. Måske ville en af os få brug for det i løbet af natten. 

Ud på tur, aldrig sur

Torsdag efter arbejde begav vi os af sted. Og med et enkelt aftensmadsstop i Nyborg, var vi fremme på Øster Hurup havn kl. 21.15. Så var det bare om hurtigst muligt at få lavet sengen og sat udluftningsskinner i sideruderne. (Til dem af jer, som endnu ikke kender os så godt, så kan vi lige kort fortælle, at vi har bygget seng bag i vores personbil VW Caddy. Hvordan og hvorledes kan I læse om her).

Derefter besøgte vi de udmærkede toiletter på havneområdet. Koden til toiletterne står på Havnefogedens dør. Efter tænderne var børstede, var det bare om at komme hurtigt tilbage til bilen og krybe ned under dynerne.

Vi gik i seng med t-shirt, lange underbukser, uldsokker og huer på. Anne Marie måtte dog både af med sokker og hue i løbet af natten. Rasmus plejer at sige, at hun har en meget fintfølende indbygget termostat, som har udsving ved blot plus/minus 1 grad. Så der skal ikke meget til, før at hun går fra at fryse til at svede – og omvendt.

Vi indrømmer blankt, at der var koldt i Caddy Camperen, da vi vågnede næste morgen. Køleskabstermometeret, som vi havde taget med hjemmefra, stod på minus 1 grad, da vækkeuret ringede kl. 6.30. Og der var is på ruderne indvendigt. 

Inden vi stod op, tog vi alt vores tøj ned under dynerne, så det kunne blive varmet op, inden vi skulle have det på. Frossent tøj er altså ikke lige sagen. Derefter var det på med skibukser og vinterjakke, hue, vanter og halstørklæde. Og så var vi klar til at stå ud i stiv kuling og frostvejr. Men prøv lige at se en solopgang. Man kan jo kun blive glad!

Vintertur i Lille Vildmose

Vi hentede lidt morgenmad i Daglig Brugsen i Øster Hurup, inden vi kørte til Lille Vildmose – en tur på ca. 15 minutter. Vi nød det sidste af solopgangen over Birkesø, mens vi spiste morgenbrødet. Og snart var vi af sted på tur.

Vi var egentlig kommet for at se, om vi kunne være heldige at møde en odder. Men som altid er Lille Vildmose ikke nogen zoologisk have. Man skal have masser af tid, tålmodighed og en god portion held for at få de forskellige dyr og fugle at se. 

Og vi måtte snart sande, at de fleste dyr og fugle havde fundet et eller andet sted at sidde i læ for den bidende kulde fra øst. Vi kørte rundt i to fulde dage plus en morgen og ikke en eneste gang så vi skyggen af en elg. Det var jo heller ikke det, vi var kommet efter, men de er altid flotte at se. 

Til gengæld mødte vi Bambi på isen. Og vi skulle hilse og sige, at der var glat.

Ræve på jagt

Vi var heldige at se ræve en 5-6 gange. Et par af gangene gik Mikkel ræv på jagt efter fugle hen over isen på Toftesø.

Vi var forbi Lille Vildmose sidste forår, for at se de små, søde ræveunger. Men de er jo selvfølgelig for længst flyttet ud af rævegraven.

Fuglekonge og stor tornskade

Vi syntes, at det hele var lidt dødt og forladt i mosen, men pludselig hørte vi nogle små bitte pip, som straks fangede vores opmærksomhed.

Lige over vores hoveder var vi heldige at se fem fuglekonger -Danmarks mindste fugl. De er altid MEGET hurtige og vimse og en god udfordring at fotografere. Rasmus fik dette sjove skud i flugten.

På Ny Høstemarkvej var vi heldige at se en stor tornskade, som holdt udkig efter føde. Det er en flot og skæg fugl.

Den spiser hovedsageligt store insekter, firben, padder, små fugle og mus. Hvis en stor tornskade fanger mere føde, end den lige umiddelbart kan spise, spidder den det på tornegrene til senere brug. Altså som et forrådskammer. Super smart, men også lidt makabert, hvis man kommer til at gå forbi en død fugl eller mus som hænger blodig på en gren.

Vi var meget glade for at få lov til at se tornskaden, da den er kritisk truet og på den danske rødliste.  

På tur til Mou og Egense

Men ellers så vi ikke meget liv i mosen. Vi besluttede derfor at køre et smut forbi Sejlklubben Mou Bro, da vi havde hørt, at der var set odder i havnebassinet. Desværre var den ikke at se, så vi måtte nøjes med at observere de scener, der udspillede sig, da en far og hans søn i en transportabel sauna huggede hul i isen med en økse, hvorefter faderen var i vandet og sønnen lavede tør(ryg)svømning for ikke at komme det. For at skåne alle tog vi ingen billeder af seancen – og det var ikke på grund af GDPR!

Næste stop var Egense havn, hvorfra færgen sejler til Hals på den anden side af Limfjorden. Her så vi et par flotte hvinænder og en flok knortegæs. Men heller ikke her var odder-heldet med os.

Og en ulykke kommer jo som bekendt sjældent alene: Grillbaren på havnen var selvfølgelig også lukket! Derfor måtte vi tilbage til Mou, hvor lykken vendte. – Ja, altså vi så ingen odder! Men Mou Pizza og Kebab House laver fantastiske frokostpizzaer til kun 35 kr. Et “kødhjul” med oksekød, kebab OG bearnaise, der næsten kunne få os til at glemme det manglende dyreliv og vores kolde tæer.

Endnu en nat

Vi havde ikke mistet modet ved at sove i Caddyen, så endnu en nat blev tilbragt på Øster Hurup havn. Det var både sjovt og hyggeligt at ligge her med kolde næser og lytte til vinden. Og næste morgen stod vi op til endnu en smuk dag.

Flere søde mennesker skrev til os undervejs, at de tilbød os logi og en varm brændeovn, men vi havde jo besluttet os for en vintertur, og vi var meget stålfaste på at gennemføre det.

Ja, faktisk fik vi overvældende mange likes og kommentarer på Facebook for vores heltemod eller dumdristighed – du vælger selv. Tusind tak til alle jer, som tog jer tid til at sende os en sjov eller sød hilsen. Vi sætter stor pris på dem alle.

Også tak til jer, som vi mødte i mosen. Det er altid sjovt og dejligt at slå en sludder af med andre natur- og fotointeresserede. Nogle af jer var endda så søde at komme med suppe og varm kakao.

Anden nat fandt vi på at lægge uldtæppet rundt om vores dyner i fodenden, så der ikke opstod kuldebroer, hvis vi kom til at vende os i løbet af natten, og storetåen stak ud. Ellers ændrende vi ikke på noget. Vi var godt tilfredse med tingenes tilstand. Det eneste, vi kunne klage over, var de 12 sekundmeter, som det blæste uden for Caddyen. Men det skal det vel på en rigtig vintertur. 

På jagt efter odder

Andendagen startede med morgenmad og flot solopgang i Dokkedal. Her er der et lille udstillingshus med bordebænkesæt, hvor man fint kan spise sin mad. Dog var der lukket for vandet og toiletterne her om vinteren, hvis man skulle få brug for det.

Igen var vinden kold og bidende, og de skægmejser, som vi kiggede efter, kunne vi ingen steder se. Til gengæld var der meget smukt med det tilfrosne hav.

Vi kørte derfor tilbage til Lille Vildmose, hvor der var lidt mindre vind og lidt større held med dyrelivet. 

Og så endelig det, vi var kommet for at se: odder! Den var lagt ude på isen på Toftesø. Ind imellem hoppede den i vandet i en våge, og når den så kom op på isen igen, rullede den sig i sneen for at blive tør. Det var sjovt at stå og observere den.

Fugleskjul ved Birkesø

Alle de gange vi har været i mosen, har vi sørget for, at opleve et nyt sted, som vi ikke har været før. Det bliver selvfølgelig sværere og sværere jo flere gange, vi har været der. Men det kan stadig lade sig gøre.

Denne gang besøgte vi det utroligt fine fugleskjul ved Birkesø. Vi parkerede Caddyen ved Lillesø og gik langs søbredden derud. Vi blev overraskede over, hvor smukt skjulet var – og det blev jo heller ikke dårligere af, at solen skinnede så flot. 

Vandstær

Da der heller ikke denne dag var super meget liv i mosen, lavede vi lige en lille eftermiddagstur til Aalborg-området, hvor vi havde fået at vide, at der skulle være vandstær. Endnu en rigtig sjov fugl, som kun kan ses i Danmark om vinteren. Der er enkelte par, som yngler her, men det er utrolig sjældent at se. De fleste vandstære flyver mod nord, når foråret kommer.

Vandstæren, som ligner lidt en solsort med hvidt bryst, er virkelig hurtig, og ikke særlig sky. Den lever ved åer og floder, hvor der er rindende vand. Den står tit og vipper med halen, ja, det ser nærmest ud som om den laver knæbøjninger, for så lige pludselig at hoppe på hovedet i åen. Der fanger den forskellige insekter i vandet. Men snart er den oppe på sin yndlingssten igen.

Vi gik en tur langs en å, men så ikke rigtig noget. På tilbagevejen var vi heldige. Vandstæren stod pludselig på en lille sten ved bredden af åen. Den fløj lidt frem og tilbage langs vandet, men kom hele tiden tilbage til det samme sted. Derfor var det muligt for Rasmus at få et billede af den lille fugl i eftermiddagslyset.

Alle gode gange tre

Vi tog endnu en kold nat på Øster Hurup havn. Vi var kommet til at snakke med en kvinde, som sov i autocamper sammen med hendes mand. De nød ligesom os den fine udsigt og de gode faciliteter på havnen, men havde det selvfølgelig meget varmere i deres store AC end os i lille Caddy Camper. Hun tilbød os, at vi kunne parkere bag deres bil og derved komme lidt i læ for den stride østenvind. Det hjalp lidt, men temperaturen var stadig under 0 i kabinen. 

Vi rundede lige mosen næste morgen og så en ræv og tre havørne på isen. Vi havde håbet på endnu en odder, men heldet var ikke med os denne dag. Derefter kørte vi hjemover igen, inden snestormen for alvor ramte Danmark.

Galt eller genialt

Her kommer lidt tanker om turen, efter vi er kommet hjem i varmen igen.

Caddy Camperen er en fantastisk bil året rundt. Og vi har brugt den meget mere, end vi havde turde håbe på, da vi byggede seng bagi. 

Anne Marie havde lidt bekymringer hjemmefra i forhold til kulde, og det at skulle ud og tisse midt om natten. Men man kan, hvad man vil, og når først man er af sted, så er det jo mega sjovt at udfordre sig selv.

Det var selvfølgelig koldt både i og udenfor bilen, men når vi først lå under dynerne, havde vi det dejlig varmt. Og så var det jo kun koldt, når vi skulle op igen næste morgen. 

Som sagt fik vi mange sjove kommentarer undervejs på de sociale medier. Vi er blevet kaldt både vilde, totalt skøre, seje, modige, fantastiske, lige på grænsen til at være komplet tossede, skønne, dejlige og ikke helt normale. Vi tager dem alle som komplimenter, og syntes, at det var sjovt, at der blev så meget opmærksomhed på vores tur. Det havde vi ikke forventet.  

Er det både første og sidste gang, at vi er taget på vintertur i The Caddy Camper? Helt sikkert ikke! Vi er klar til igen at udforske et nyt hjørne af Danmark, frost eller ej.

Har du ikke en Caddy Camper ligesom os, men vil du også gerne udfordre dig selv med en vintertur, så kan vi anbefale en nat i shelter. Eneste forskel på Caddy og shelter er, at i Caddy blæser det ikke indenfor! 

Gode råd til en vintertur

• Det værste er at fryse. Hav derfor masser af tøj med, som du kan tage på lag-på-lag. Især uld er godt!
• Det er vigtigt at have det tilpas varmt, når du skal sove. Du må ikke lægge dig til at sove, hvis du fryser. Så får du aldrig varmen.
• Sørg for at det ikke trækker nedefra, og at du har en varm sovepose eller en vinterdyne.
• Hvis du til hverdag sover med en formstøbt skumhovedpude, så byt den ud med en af fjer. De formstøbte bliver hårde som beton og meget kolde at ligge på. Så er det frostvejr, så find andefjerene frem.
• Hvis du har mulighed for det, så parker bilen et sted med læ.
• Det kan være dejligt med toiletfaciliteter om vinteren. Det satte Anne Marie især pris på. Det var også skønt med et varmt bad efter en lang, kold dag i mosen.
• Hvis du er lidt usikker på din egen formåen eller dit udstyr, så kan du lave en testtur tæt på dit hjem. Så kan du jo køre hjem i varmen, hvis det ikke lige går som planlagt. Vi valgte at trodse vores eget råd og køre 400 km og tage tre nætter i streg. Vi mente selv, at vi var uovervindelige.

Læs mere om vores rejser

Se alle vores blogindlæg om Danmark

Eller læs om vores rejser til Island og Svalbard

Som altid er vi super glade for alle jer, som synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi er for nyligt rundet 1400 medlemmer. Følg med og se, hvor næste tur går hen. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På vintertur i The Caddy Camper blev først udgivet på Two Danes On Tour.

For hvad var alternativet egentlig? At sidde derhjemme og surmule? Det ligger ikke til os. Så vi pakkede Caddy Camperen, vandrestøvlerne og kameraet og drog igen og igen ud på tur. Og det skulle vise sig, at der var masser at opleve.
Hvis 2019 for os var bjørnens år, så blev 2020 uglens år.
Og vi er allerede spændte på, hvilket år 2021 bliver

I får her en oversigt over, hvad rejseåret 2020 har budt på for os måned for måned:

Januar

Da vi holdt nytår i Rusland, startede 2020 jo selvsagt her. Det var spændende at komme til et helt nyt sted, som alligevel ligger så tæt på Danmark, men er så forskelligt. Vi nød vores dage i Kaliningrad og gjorde vores bedste for at finde interessante steder og lækker mad.

Hjemme igen begyndte arbejde og hverdagsforpligtigelser, men midt i januar pakkede vi kameraudstyret i bilen og kørte på sæltur til Falsterbo i Sverige. Det blev en dejlig tur med masser af sæler. 

Læs om vores rejse til Kaliningrad
Læs om sæler ved Falsterbo

Februar

I februar kørte vi en tur til Hesede skov for at lede efter den relativt sjældne høgeugle, som havde taget ophold der i flere måneder. Det var spændende at gå på uglejagt, og vi var meget euforiske, da vi fandt vidunderet. Det blev starten på en stor kærlighedsaffære med ugler dette år.

I vinterferien rejste vi en uge til Grækenland. Turen bød på masser af dejlig græsk mad, sightseeing og slentreture i Athen samt et par dagsture ud af byen. 

Sidst på måneden tog vi på fugletur til Lolland sammen med birderne og bloggerne fra Albicilla Explorer. 

Læs om alle vores møder med ugler
Se alle vores blogindlæg fra Grækenland

Marts

Vi skulle have været en tur til Sverige og se de mange traner ved Hornborgasjön, men det satte Coronaen en stor fed stopper for.
Marts blev en meget stille måned hvad rejser og blog angår. Ja, vi mistede faktisk helt lysten til at skrive blog. Vi aflyste alt i kalenderen, holdt os mest hjemme og sang i stedet med Phillip Faber.

April

Vores rejse til Kirgisistan blev selvfølgelig også aflyst. I stedet begyndte vi at kigge os om efter skønne naturoplevelser i vores nærområde.

En tidlig morgen gik vi ind i Merritskov på Lolland for at lede efter bisonokser og vildsvin. Det blev en fantastisk spændende oplevelse.

Sidst på måneden fik vi et hint om at der var ugleunger i Corzelitze skov på Nordfalster, og så gik uglejagten for alvor ind. 

Læs om bisonokser og vildsvin.

Maj

Rasmus skulle have været et smut til Wales og besøge en kammerat. Det blev af gode grunde også aflyst. I stedet fortsatte vi vores uglejagt med en smuk natugle på en kirkegård på Falster og to skønne ture til Lille Vildmose i Nordjylland. Her faldt vi helt i svime over en mosehornugle og de skønne rævehvalpe.

Læs om rævehvalpe i Lille Vildmose

Juni

Juni bød på den smukkeste lupinmark på Lolland. Af en eller anden grund gav det os en masse filippinske følgere på Facebook, som begyndte at skrive til os for at finde ud af, hvordan man kom til Landet med offentlig trafik. Vi kunne nok have tjent kassen, hvis vi havde tilbudt privatguidede ture i Caddy Camperen  

Det var også i juni, at vi satte gang i vores Naturlandet 2020 challenge. Udfordringen gik ud på at gå mindst 12 ud af 16 ture på Lolland og Falster inden udgangen af oktober. Vi fandt hurtigt ud af, at det var en perfekt måde for os at komme ud i naturen, se nye steder og få lidt kilometer i benene, så vi besluttede os for at gå alle 16 ture.

Juli

Vores sommerferie til Brasilien og Argentina blev aflyst. Vi kunne nok godt have rejst til Norge, Island eller Malta, men besluttede, at når det ikke kunne blive Amazonas, så måtte det blive skønne Danmark dette år. Hver gang drog vi af sted i Caddy Camperen og levede primitivt med bad på havnene. Dog flottede vi os, når det gjaldt madoplevelser. 

Af forskellige grunde blev vores sommerferie hugget over i tre dele. Først kørte vi til Djursland. Vi gik tur i Mols Bjerge, nød hyggelige Ebeltoft og besøgte en masse af Thomas Dambo’s skønne trolde. Vi var også et smut forbi Hjarnø.

Næste tur gik til Blåvand, Fanø og Mandø. Vi forelskede os i Sønderho, fandt rav på Vaden og gik hele vejen ud på Koresand, for at se efter sæler. Det var sommerferie, når det er bedst. 

Sidste Jyllandstur gik til Nordjylland, hvor vi mødtes med vores gode ven Martin. Vi besøgte Rebild bakker, Vejlerne, Bulbjerg samt Stor og Lille Vildmose. Vi var også et smut forbi Egholm. Derudover gav vi den gas på Fjerritslev kro, hvor vi to gange tog den helt store menu og blev forkælet, som var vi kongelige. 

Læs om vores tur til Djursland
Læs om vores tur til Sydvestjylland
Læs om Hjarnø
Læs om Fanø
Læs om Mandø

August

Sommerferien var kun lige slut, da vi tog et mikroeventyr til Agersø i Storebælt. Vi gik ture langs vandet, spiste på den lokale kro og sov i Caddy Camperen. 

September

September er tit en god måned for naturoplevelse, og 2020 var ingen undtagelse. Vi rejste et smut til Falsterbo i Sverige sammen med birderne fra Albicilla Explorer. Det var spændende at være på tur med nogle rigtig proffer, som kunne identificere alle de fugle, vi så. Den største oplevelse for os blev den smukke grønspætte, som vi ikke havde set før.

To gange gik turen også til Sønderjylland med håbet om at se sort sol.
Første weekend boede vi i Højer og nød de mange stære ved Aventoft. Anden weekend sov vi i Caddyen og kørte, efter et stop i Aventoft, ned i Nordtyskland, hvor vi blandt andet besøgte øen Nordstrand. Vi blev klart inspireret til at tage flere ture til den tyske del af Vadehavet i fremtiden. 

Oktober

Efterårsferien til Italien med hele familien Lyngsøe blev aflyst. Lombardiet blev i stedet skiftet ud med Løgumkloster. Vi besøgte Rømø, Mandø og Als samt så sort sol i Aventoft. Da den øvrige familie kørte hjem, kørte vi videre i Caddyen og gjorde stop i skønne Ribe, Skjern enge, Tipperne og Blåvand. 

Vi fik også afsluttet vores Naturlandet 2020 challenge. Det var en super oplevelse og med dejlige præmier til følge. Ud over hver en lækker løbetrøje, vandt Anne Marie en shelterovernatning i en af Naturlandet Lolland Falsters mange sheltere. Rasmus vandt en frokost for to på Restaurant Fjorden i Nakskov. De to præmier skal vi have indløst, når det igen bliver forår.

Sidst på måneden tog vi på et rigtigt spændende, udfordrende og lærerigt fotokursus i Skandinavisk dyrepark med naturfotograf Morten Hilmer. Vi blev vildt udfordret og fik sved på panden, men også masser af gode fif og nyt gå-på-mod til at blive endnu dygtigere til at fotografere vilde dyr i naturen.

November

I november blev vores tur til Nordnorge for at snorkle med spækhuggere aflyst for tredje år i træk. 2018 pga. diskusprolaps, 2019 pga. brækket lillefinger og gipsarm til følge, 2020 pga Corona. Men denne gang kunne vi da ikke skyde skylden på Rasmus  

Vi kørte i stedet en tur til Kirke Værløse og Vestre Kirkegård i København for at se skovhornugler, og vi fandt virkelig ud af hvor gode disse ugler er til at camouflere sig! Havde vi ikke fået dem udpeget på Vestre Kirkegård af Mads Hagen, havde vi aldrig fået dem at se! Tjek gerne Mads’ hjemmeside ud. Han er en af Danmarks store unge talentfulde naturfotografer. 

December

Igen blev en tur til Norge aflyst. Vi skulle have været til Tromsø og holde nytår sammen med Rasmus’ forældre. I stedet har vi haft en stille juleferie herhjemme, hvor vi besluttede at gå 16 ture på 16 dage. 

Og nu kigger vi frem mod et nyt år. Rejseåret 2020 blev slet ikke, som vi havde troet, og vi har ingen anelse om, hvad det nye år vil bringe. Får vi mulighed for at rejse til udlandet? Eller bliver det endnu en sommer i Danmark? Vi har besluttet, at hvad end vi bliver præsenteret for, så vil vi få det bedste ud af det. 2021 kan bare komme an!

Og så lidt statistik

Antal blogindlæg skrevet: 17 – hvilket er under halvdelen af det, vi plejer at skrive. Men lysten til at skrive har desværre manglet det meste af året.

Mest læste blogindlæg: The Caddy Camper – Danmarks billigste autocamper

Synes godt om på Facebook: 1369 – en stigning på 263. Tak for det!  

Følgere på Instagram: 3129

Overnatninger i Caddy Camperen: 41
Til sammenligning sov vi 16 nætter i Caddyen i 2019.

Stempler i ø-passet: 7
Hjarnø, Fanø, Mandø, Egholm, Agersø, Als, Rømø
(Rømø er lidt uautoriseret, da øen først er kommet til med det nye oplag af ø-passet. Men kører du ind på turistinformationen, kan du stemple dit ø-pas alligevel)

Ture over Storebælt: 11

Antal lande besøgt:
Rasmus: 3
Nye lande: Grækenland

Anne Marie: 3
Nye lande: 0

Årets største oplevelser med dyr: høgeugle, natugleunger, mosehornugle, skovhornugle, grønspætte, sortspætte, skægmejse, blåhals, natravn, odinshane, fiskeørn, rævehvalpe, odder.
Ja, det var mange, men tiden har jo været til det.

Two Danes On Tour i medierne og omtaler

Vi har skrevet en artikel om vores bjørnetur til Finland i Rejsemagasinet Globen

TV2Øst bad os om et interview, efter vi havde delt vores blogindlæg om bisonokser og vildsvin i Merritskov.

Vi har været gæstebloggere hos Afoot om vores elskede Tromsø.

Vi gæstebloggede også hos Travelmarket om Danmarks ukendte steder

Naturlandet Lolland-Falster brugte vores blogindlæg om bisonokser og vildsvin i Merritskov som svar på et af deres hemmelige spørgsmål i deres Naturlandet 2020 Challenge.

Vi blev igen kåret blandt de 15 bedste danske rejsebloggere af Tea Tougaard.

Vi var at finde bag låge nr. 7 i Miss-Worlds julekalender med vores indlæg om Mandø. 

Tak fordi du læste med. Husk, du kan altid følge vores rejser ved at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor vi både poster nye blogindlæg og kommer med opdateringer, når vi er på eventyr. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Rejseåret 2020 blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Her i sommerperioden er der et voldsomt pres på færgen fra Esbjerg, som sejler i pendulfart i dagtimerne. Og regeringens sommerpakke med billige færgeture kan kun gjort presset endnu større. Vi blev opfordret til at melde os ind i Facebook-gruppen: Sejler Fanøfærgen lige nu? Her kan man få de seneste opdateringer på, hvor lang køen er på begge sider af vandet. 

Vi kom selv til at vente halvanden time, men holdt humøret højt med kørelakridser og tanken om, at vi havde ferie og al tid i hele verden.

Fantastiske Fanø

Fanø mødte os med hyggestemning og smukke gamle huse. Vi var derfor super spændte på at bruge et par dage på øen.

Fanø har to hovedbyer, som ligger i hver sin ende af øen. Når man sejler med færgen, Fanøs livsnerve, kommer man til Nordby, som ud over at være øens største by, også er en gammel skipperby med smukke velrestaurerede huse. 

12 km længere mod syd ligger Sønderho, som er ren landsby-idyl med omkring 300 gamle, stråtækte skipperhuse fra midten af 1700-tallet. Man kan virkelig se, at folk gør noget ud af både husene, pynten i vinduerne og de små haver rundt om. Det er ikke uden grund, at Sønderho i 2013 blev kåret til Danmarks smukkeste landsby!

Til dem der kan lide ro og hygge

Efter en nat i Caddy Camperen begav vi os derfor først til Sønderho. Her fandt vi hurtigt ud af, at man bør parkere bilen på en af parkeringspladserne i byens udkant og gå rundt i byen. Byen er lille, og gaderne er så smalle og hyggelige, at de kræver slentretempo og masser af tid. 

En af de ting, som vi straks lagde mærke til, var fajancehundene, som mange steder sad i vinduerne. Vi fandt senere ud af, at det var en meget populær og tidstypisk gave, som sømændene tog med hjem til deres koner og kærester fra engelske havne i tiden omkring 1860-1900.

Der er altid to hunde, som sidder ved siden af hinanden. Hvis sømanden var ude på havet, kiggede hundene længselsfuldt ud af vinduet. Når sømanden kom hjem igen, blev hundene vendt, så de kiggede ind i huset. Så behøvede man ikke at ringe på for at spørge, om herren i huset var kommet hjem. Meget smart!

Rasmus var meget imponeret over disse hunde og mente, at det var forløberen for den røde lygte. Men det må stå for egen regning!

Til de historieinteresserede

En del gader i Sønderho har fået fine vejskilte med forklaring på, hvorfor vejen hedder, som den gør. Det gør historien levende i byen, og det er en rigtig fin detalje, synes vi. 

I Sønderho vil vi også gerne anbefale at kigge forbi den unikke kirke fra 1782, som ikke ligner andre kirker vi kender. I slutningen af 1700-tallet var der tradition for, at alle sognets voksne skulle kunne være i kirken til gudstjenesterne, så derfor er der bygget kviste ind i kirkens grundplan og den fremstår derfor stor, bombastisk og næsten kvadratisk. Meget specielt.  

Vi lagde vejen forbi det gamle sømærke bag byen – kaldet Æ Kåver. Det var oprindeligt Danmarks ældste sømærke, sat op i 1624. Igennem århundreder blev sømærket vedligeholdt, men i løbet af 1900-tallet blev det overflødigt, og i 1935 væltede det i en efterårsstorm. I 2011 blev et nyt sømærke rejst og står nu som et flot vartegn for Sønderho.

Er du til skattejagt, kan du gå på opdagelse efter Æ Kåver på en stoleryg i Sønderho kirke, ligesom du kan lede efter en gammel gravsten i kirken, med to sømærker på. 

Og i den anden ende af byen er der en mindelund for de sømænd, som aldrig kom hjem fra havet. En meget sørgelig historie fortæller om en slem storm i 1824, hvor 12 skibe forliste. De syv af skibene mistede hele besætningen. 40 Fanøkvinder blev enker den nat, og 90 børn blev faderløse! Det var meget hårde tider for sådan et lille øsamfund. 

For 2. Verdenskrigs-entusiasterne

Levn fra Nazisterne er også at finde rundt omkring på øen. Der blev bygget omkring 300 bunkere på Fanø som et led i Hitlers plan om at lave et kæmpe forsvarsværk fra Nordnorge til Spanien kaldet Atlantvolden.

Tæt på Sønderho strandsø ligger en bunker, som man kan gå på opdagelse i, med dette fede slogan: 

Er du meget bunkerinteresseret, så kig nærmere på hjemmesiden Fanø i Atlantvolden, som faktisk er en forening, som både har bunkermuseum, og som laver guidede bunkerture i sommerferien eller efter aftale. 

For de museumsinteresserede

I Nordby besøgte vi det lille fine Fanø museum, som er placeret i et gammelt skipperhus fra 1600-tallet. Her kan man få en fornemmelse af, hvordan sømændene og deres familier har levet, da museet er indrettet som et hjem for en skipperfamilie fra 1885-1920. 

Det er også muligt at besøge Hannes hus i Sønderho, som ligeledes fortæller historien om et skipperhjem fra slutningen af 1800-tallet. Det var desværre lukket, da vi kom forbi.

For vandhunde og legebørn

Fanø har en ca. 15 km lang, hvid sandstrand. Nogle steder er stranden op til 1 km bred, og den lægger op til masser af leg. Som noget helt særligt må man her (og på Rømø, samt nogle steder langs Vesterhavet) køre i bil på stranden, hvilket mange gør. Lige et godt råd: Hvis sandet ser blødt ud, så er det ofte tilfældet! Og så er det en dårlig idé at køre derud – kan vi sige af erfaring…  

Der er også mange (især tyskere) som tager til stranden for at køre blokart eller kitebuggy. Blokart er et trehjulet køretøj med et surfsejl som “motor”. Den skulle være rimelig let at styre, imens det kræver mere øvelse at køre kitebuggy. Her skal man i et lignende køretøj skabe fremdriften ved hjælp af en drage som ved kitesurfing.

Til de vadehavsinteresserede

På andendagen havde vi bestilt en gåtur med guide udover vaden.

Vi kunne jo i princippet godt have gået derud selv, men da vi overhovedet ikke er kendte med hensyn til Vadehavet og dets luner, syntes vi, at det var rart at følges med en erfaren guide. 

Det viste sig at blive en rigtig, rigtig god tur, hvor vi kiggede på alle dyr og skaller, som vi mødte på vores vej.

Fremme ved sejlrenden kunne vi se gråsæler på den anden side. Rasmus gjorde sit til at få et par billeder med hjem, selvom de var temmelig langt væk.

Anne Marie derimod gik all in på at finde et stykke rav. Og snart var hun heldig! I løbet af et par minutter havde hun fundet hele tre stykker. Stor succes!

Til de fugleinteresserede

Fanø har nogle gode fuglespots. Hele stranden er et slaraffenland for vadefugle, og derudover er der også et fint fugleskjul ved Sønderho strandsø. Her var vi blandt andet heldige at se rørhøgen tæt på.

Om foråret er det muligt at se den smukke blåhals ved Sønderho. Af andre spændende ynglefugle kan nævnes natravn og den sjælden hvidbrystet præstekrave. Om efteråret er der store fugletræk ved Hønen nær Sønderho af bl.a. rovfugle, finker, pibere og drosler. Så der er nok at komme efter for fugleinteresserede. 

Som noget helt særligt kan man besøge Sønderho Gamle Fuglekøje og Albue Fuglekøje. Vi kendte intet til disse fuglekøjer før vores besøg på Fanø, men vi læste lidt op på historien ved den lille udstilling ved Sønderho Gamle Fuglekøje.

I midten af 1800-tallet blev der på Fanø bygget fire fuglekøjer efter tysk/hollandsk forbillede. Det er en måde at lokke vildænder til for derefter at indfange dem og spise dem. Fangsten har uden tvivl været et godt supplement til det hårde øliv i Vadehavet. I 1931 blev det forbudt ved lov at fange ænder ved hjælp af fuglekøjer, og de to sidste blev nedlagt. 

For de kulturinteresserede

Vi havde egentlig først besluttet kun at blive to nætter på Fanø, men da vi var vilde med øen og derudover opdagede, at der skulle være Fannikerdage, tog vi en ekstra overnatning. Det er jo netop den frihed Caddy Camperen giver os.

Fannikerdagene er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor den levende kultur på Fanø fejres. Faktisk var arrangementet aflyst denne sommer pga. Corona, men alligevel var der folk i Nordby i de flotte Fanødragter og spillemænd, som spillede op til dans. 

Vi gik rundt i byen og så de flotte kjoler og nød de dansende par. Derudover var vi også heldige at falde lidt i snak med et par af de lokale om traditioner og dragter.

Det var spændende at høre om, at egnsdragterne på Fanø tidligere blev brugt både til hverdag og fest. De var altså ikke et klenodie, som blev trukket frem ved særlige lejligheder, men var en vigtig del af øens kultur. Vi fik også fortalt, at den sidste kvinde, som gik i Fanødragt fra vugge til grav, døde så sent som i 1970’erne. 

Masker

Vi havde dagen for inden underet os over et billede vi havde set på Fanø bryghus, hvor kvinder i Fanødragt gik med en maske. For os så det helt mellemøstlig ud og vi kunne ikke rigtig forstå hvorfor kunstneren havde valgt at fremstille fannikkerne sådan.

Men nu fik vi forklaringen. Det var jo hårdt arbejde at være Fanøkvinde dengang, og en del af sliddet foregik udenfor under den bagende sol. Men det var ikke moderne at være solbrændt – tværtimod. For det afslørede jo, at man blev nød til at arbejde i markerne eller ved fiskeriet. Derfor bar kvinderne masker for ikke at få sol i ansigtet. 

Kan du time dit besøg på Fanø med Fannikerdagene, så vil vi klart anbefale det. Det var en stor oplevelse. Eller måske Sønderhodagen, som er en anden festlig og traditionel dag på Fanø. Den falder altid tredje søndag i juli. Disse kulturdage er klart værd at køre efter, hvis man vil opleve fanøske traditioner og dragter.

Til madørerne

En tur til Fanø må selvfølgelig også byde på dejlige madoplevelser. Med havet hele vejen rundt om øen, lægges der op til brug af masser af fisk og skalddyr. Men der er selvfølgelig også andet på menuen.

Vi fandt dog hurtigt ud af, at hvis vi ville have et bord på restaurant, så blev vi nød til at booke i forvejen her i højsæsonen. ALT var besat! 

Café Nanas stue

I Sønderho vil vi på det varmeste anbefale Café Nanas stue. Restauranten ligger i hjertet af byen, og der er en lille hyggelig gårdhave. Da vi var forbi, havde de et dejligt frokostkort og en venlig betjening.

Anne Marie skulle selvfølgelig prøve den vestjyske specialitet bakskuld, som er saltet, tørret og røget ising. Det smagte dejligt!

Rasmus havde denne dag mere lyst til deres fish n’ chips, som også var helt i orden og med en rigtig lækker tartarsauce.

Rudbecks

I Nordby havde vi booket bord på Rudbecks, som er en lille familiedrevet café med både inde- og udeservering. I Caféen er der også mulighed for at købe forskellige specialiteter fra egnen plus de fine Fanø-tørklæder. Så står du og skal have en unik gave med hjem, så kig forbi Rudbecks.

Med Rasmus’ hjælp valgte Anne Marie landgangsbrød. Egentlig er det noget, som hører 80’erne til og ikke lige AM’s kop te. Men Rasmus fik hende overtalt til at prøve dette gourmet landgangsbrød, som bestod af bakskuld, røget laks fra Fanø, små pillerejer fra Nordsøen og hjemmelavet hønsesalat. Der var ikke et øje tørt.

Rasmus er som oftest mere konservativ i hans madvalg og denne dag faldt det på æggekage med gedeost og røget laks. 

Fanø bryghus

Fanø har selvfølgelig også sit eget bryghus, som uden tvivl er et besøg værd. Det var svært at få et bord inde, men med ca. 20 øl på hanen, så kan det klart anbefales ikke at have for langt til baren.

Øllene på Fanø bryghus er generelt af rigtig fin kvalitet, og man finder ikke de skæverter, som man desværre ofte oplever andre steder. De har, som man ville sige i sportsverdenen, et højt bundniveau, og der er øltyper for enhver smag.

Så skulle du komme ud for dårligt vejr eller lede efter et sted at tilbringe en hyggelig aften, så vil håndbryggeren på det kraftigste anbefale at kigge forbi bryggeriet.

Vi havde nogle fantastiske og utroligt spændende dage på Fanø, hvor vi fik masser af oplevelser og indtryk af livet i Vadehavet. Vi vender uden tvivl tilbage igen en anden gang. 

Læs også: Hjarnø
Læs også: Sort sol i grænselandet

Som altid håber vi, at du har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Du kan også finde os på Instagram @twodanesontour. Vi håber, at turen går til Norge i november, men ellers finder vi et dejligt sted i Danmark at udforske. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Fanø blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Djursland, Mols og Helgenæs

Første udfordring for os blev at finde ud af, hvad der er Djursland, Mols og Helgenæs. Det var der heldigvis en sød pige, som meget pædagogisk forklarede for os. 

Altså Jyllands næse kaldes Djursland. Djursland er delt i to kommuner. Norddjurs og Syddjurs kommune. Mols er et landskab i den sydlige del af Djursland, hvor man blandt andet finder de smukke bakker Mols bjerge. Og Helgenæs er den ene snotklat, som hænger under Jyllands næse. Så skulle det vidst være sat på plads!

To trolde i Mørke

Første stop på vores tur rundt på Djursland blev den lille by Mørke, hvor Anne Marie havde læst, at der skulle findes to fine trolde af den danske kunstner Thomas Dambo.

Den første trold fandt vi på Randersvej. Vi gik op til Mørkemanden og mødte vores første Thomas Dambo skulptur. Og vi var solgt med det samme. Virkelig fin og sjov idé.

Vi var straks klar på at se en til, og den næste trold mødte vi ikke langt derfra på Vesterskovgårdsvej. Det er lige når man kommer ud af byen og har marker til begge sider. Og her blev vi blown away! Det er den FEDESTE trold. Sådan en detaljerigdom og så overraskelsen ved, at den sidder oven på en bil og kører ned ad en stejl bakke. Nu var vi totalt tændte på at se flere af Thomas Dambos trolde. 

Smukke Ebeltoft

Ebeltoft og omegn blev vores base for et par dage. Byen er mest kendt for Fregatten Jylland, som pryder havnen.

Den gamle del af Ebeltoft er utrolig hyggelig med toppede brosten, skæve huse, Det gamle rådhus og masser af stokroser langs husmurene.

Der var en god afslappet feriestemning og små boder med keramik og smykker på torvet.

Ebeltoft havn

Derudover kom vi til at lære havnen rimelig godt at kende. Når vi bor i Caddy Camperen, så kører vi til en havn og tager bad. Ebeltoft havn var et rigtig fint sted med udmærkede badefaciliteter. Vi købte havnekort for 50 kr. og satte lidt kredit på. Et bad kostede 2 kr. pr. minut. Da vi ikke skulle bruge kortet længere, fik vi de 50 kr. retur samt resten af kreditten. Super fin service!

Vi spiste også flere gange “bagklapmadder” på havnen. Og det skal ikke være nogen hemmelighed at der går noget humus til, når Caddy Camperen er på tur. Humus kan spises til næsten alt og holder sig rimelig godt i vores køletaske, selv om vi kun har køleelementer og ikke strøm til.

Vi havde valgt Djursland som destination, da vi gerne ville udforske den smukke natur i området. Derfor var vi også forbi Stubbe sø for at kigge efter odder, fiskeørn og skægmejse. Dem så vi desværre ikke.

Det mest interessante vi fotograferede var en broget fluesnapper med insekter i næbbet. En lille fin fugl, som de færreste kender, men som Anne Marie havde i en redekassen i haven hvert år i sin barndom og derfor elsker højt. 

Karens Køkken

Nogle gange laver vi selv aftensmad, når vi er på Caddy Camper tur, men ind imellem flotter vi os og spiste god mad. Rigtig god mad. Vi bruger jo ingen penge på overnatning, så lidt luksus må der gerne være.

Den første aften besøgte vi Karens Køkken, som ligger helt nede ved Fregatten Jylland med dejlig udsigt over havnen. Valget faldt på denne restaurant på grund af deres lækre tre-retters menu til en yderst rimelig pris på 300 kr.

Vi lagde ud med koldrøget laks, syrlig æblesalat, urtecreme og pesto, kørvel, bær og avocado. En virkelig lækker og meget smagfuld ret.

Hovedretten bestod af rosastegt oksemørbrad med nye danske gulerødder og kartofler, forårsløg, sauce og timian. Også virkelig lækkert.

Til dessert var der hjemmelavet daimislagkage med hindbærsauce, friske bær og chokoladeflager. Det var lige før, at vi ikke kunne spise op oven på alt det andet gode mad. 

Vi blev mødt af utrolig venlig betjening og restauranten har åben alle ugens dage, hvor der både bydes på bruch, frokost og aftensmad. Så den varmeste anbefaling herfra til Karens køkken og teamet bag.

Restaurant Mellem Jyder

Dagen efter tog vi endnu en treretters menu. Denne gang på den gamle restaurant Mellem Jyder. 

Vi lagde ligesom dagen før ud med laks, men denne gang var det varmrøget laks fra Færøerne med flødestuvet spinat. Det var en fin mormor-ret.

Derefter fik vi igen oksemørbrad. Her af mør australsk okse. Dertil ristede svampe, fennikel, gulerødder og salat. Det var også en rigtig god ret.

Desserten var denne aften hjemmelavet rabarbertrifli med makroner og råcreme. Hele herligheden stod os i 298,- for tre retter. Man kunne også nøjes med at bestille to retter for 265,-.

Selvom vi havde fået laks og oksemørbrad på begge restauranter, så kunne vi sagtens spise det to dage i træk, da retterne på ingen måde mindede om hinanden. Især lakseretterne var forskellige, da det ene jo var røget laks, mens det andet var varmrøget laks. 

Mellem Jyder er en rigtig hyggelig restaurant med masser af charme. Der er små stuer med fine gamle ting og billeder at kigge på. Det er også muligt at sidde i gårdhaven, hvis det danske sommervejr ellers viser sig fra sin lidt mere gavmilde side.

Helgenæs og Sletterhagen fyr

Vi var ikke kørt til Djursland kun for at besøge Ebeltoft, så en eftermiddag kørte vi mod Helgenæs (den ene snotklat under Jyllands næse) og Sletterhagen fyr. Det var lidt blæsende men ellers et rigtig fint sted. 

Vi gik en tur i området og nød de fine og dramatiske landskaber.

Vi lagde også vejen forbi et stort cementrør, som nu er lavet til en meget rustik shelter. Men sejt at man kan få lov til at overnatte så tæt på fyret og næsten i vandkanten. Den ligger ca. 300 meter fra fyret og kan ikke bookes på forhånd.

Til dem der kører Caddy Camper kan vi da lige oplyse, at der er Autocamper-plads ved Fyret, hvor man må holde gratis i 24 timer  

Mols bjerge

Sidste dag, vi skulle være i området, blev der lovet heldagsregn, så vi begyndte for alvor at overveje, hvordan vi skulle tilbringe dagen. Ingen af os er supervilde med at shoppe eller gå på museum. Faktisk vil vi helst bare gerne være udenfor. Det trommede noget på taget af Caddy om natten, hvilket var super hyggeligt, men også lidt vådt for en, som skulle op og tisse…  

Næste morgen, som ved et mirakel, stod vi op til tørvejr. Straks blev planerne lavet om. For vi var jo egentlig kommet til Djursland for at se Mols bjerge. Og det kunne vi da ikke gå glip af nu.

Molslaboratoriet

Vi havde haft lidt svært ved at finde ud af, hvad der egentlig var Mols Bjerge og hvordan man skulle give sig i kast med dem. Men heldigvis var der et visitor-center lige bag ved Molslaboratoriet. Og måske skulle vi have holdt lidt mere udkig på deres hjemmeside. Her kan du både læse om, hvad Molslaboratoriet er, finde forslag til ture i området og se, om der er guidede ture netop den dag, hvor du kommer forbi. I løbet af sommeren kan man blandt andet komme på tur med Morten DD hver torsdag. Det koster 150 kr for voksne og 75 for børn under 15 år.

Ved visitor-centeret mødte vi en frisk, ung pige, som udleverede os et godt kort over området og gav os tre anbefalinger til fine steder, som hun selv holdt meget af. Det var jo helt perfekt!

Trehøje

Vi begyndte ved Trehøje, som ligger 127 meter over havet. Her er der en pragtfuld udsigt over Ebeltoft Vig og de omkringliggende bronzealderhøje, som ligger spredt ud over landskabet.

Vi havde lidt blæst og regn, men fik dog set området. Den lange vandretur blev det dog ikke til i denne omgang. Til gengæld synes vi, at dette billede blev meget sjovt

Agri Bavnehøj

Næste stop var Agri Bavnehøj, som rejser sig 137 meter over havets overflade. Her er der også rigtig fin udsigt og vi gik igen en lille tur i området.

Anne Marie var heldig at finde vilde kirsebær, og så var hun glad.

Neden for Agri Bavnehøj står der en mindesten fra 2. Verdenskrig, som fortæller om, hvordan stedet blev brugt til nedkastning af våben. Det var rigtig spændende at læse om.

Poskær Stenhus

Sidste stop blev Poskær Stenhus, som er Danmarks største runddysse. Ja, den er så stor, så man har mulighed for at gå ind under den.

Dækstenen vejer ca. 20 tons. Runddyssen blev opført af mennesker på dette sted år 3.300 f.v.t. Og tænk sig den står her endnu til glæde for besøgende i Mols bjerge. Meget fint sted! 

Kalø slotsruin

Efter en Caddy Camper frokost i Rønde (inklusiv humus), sluttede vi vores tur rundt på Djursland med et besøg ved Kalø slotsruin.

Slottet blev bygget i Middelalderen for at holde styr på de rebelske jyder, som ikke ville betale skat, og som pønsede på et bondeoprør. Slottet er bygget på en lille ø hvortil der er en lang tange, som er belagt med toppede brosten, så vi kan godt afsløre, at det ikke er et sted for kørestolebrugere eller dårligt gående. 

På uglejagt

Da vi kom ud til øen, begyndte det at regne, og derfor søgte vi læ under nogle træer og håbede på snarlig opklaring. Mens vi stod der, hørte vi en velkendt lyd. Dobbeltbekkasinens flugtkald er en fantastisk og meget karismatisk lyd, som vi lærte at kende i Island for MANGE år siden. Så selv om det stadig regnede, så kiggede vi frem fra træerne for at se, om vi kunne få et glimt af denne smukke vadefugl. Og lige i det samme kom der en ugle flyvende. Ved højlys dag! Og så gik vi på uglejagt. Ja, så hurtigt kan man glemme, at det regner.

Vi fik desværre ikke noget rigtig godt billede af uglen, for det gik så stærkt. Vi har forsøgt at finde ud af, hvilken slags ugle det er, og vi tror, at det er en skovhornugle.

Derefter kiggede vi nærmere på ruinen, som er ja… en ruin. Der skal lidt forestillingsevne til at se, at det engang har været et kongeslot bygget af Erik Menved omkring 1313.

Og snart begyndte regnen igen, og så var det tid for os, at vende næsen mod Århus og hygge hos gode venner. 

Djursland var en rigtig god start på vores ferie i Danmark. Vi fik set et område, som vi ikke tidligere havde besøgt med skøn natur og lækker mad. Vi kan varmt anbefale Ebeltoft og Mols bjerge. Og vi kommer rigtig gerne tilbage igen en anden god gang. 

Læs også: Højt til vejrs i Skovtårnet

Læs også: Glamping i Knuthenborg Safaripark 

Som altid bliver vi rigtig glade, hvis du ligesom 1300 andre vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi lægger billeder op, når vi er på tur og giver lyd, når vi har skrevet nye blogindlæg.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Staycation i Danmark del 1 – Djursland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Da vi sidst var i Lille Vildmose, var det i juli måned, og derfor for sent til at se de rævehvalpe, som hvert år bliver født i en stor gammel svellestak. Derfor lovede vi os selv, at vi ville køre til Jylland igen i maj måned året efter, når rævehvalpene ville være store nok til at begynde at komme ud af hulen. Den idé var der selvfølgelig en masse andre mennesker, som også havde fået. Især efter at rævehvalpene havde været fotomodeller i DR’s store naturprogram Vilde vidunderlige Danmark, som netop var løbet over skærmen 5 søndage i træk.

Men selvom vi selvfølgelig gerne ville se rævehvalpene, så var der også MASSER af andre spændende dyr og fugle, som vi også gerne ville gå på opdagelse efter.

Fugle

Vi havde drømt om at se den sjældne kongeørn, som yngler i Lille Vildmose. Og vi troede da også, at vi havde den på kornet. Men efter at have spurgt os frem blandt andre fotografer, blev vi gjort opmærksom på, at det “kun” var en ung havørn.

Der er masser af mennesker, som gerne vil se en havørn – og det vil vi da også gerne, men når man kommer fra Sydhavsøerne, hvor der er den største koncentration af ynglende havørne i Danmark, så ville det jo være dejligt at få lov at se dens “fætter” kongeørnen også. 

Til gengæld var vi heldige for første gang at se en mosehornugle. Og det var så stor en oplevelse, at vi har skrevet et helt blogindlæg om ugler. Det kan du læse her, hvis det har din interesse. 

Derudover råbte Rasmus: STOP bilen! Hver gang vi så en rørhøg, da han jagtede det perfekte billede af denne fine rovfugl, som der er mange af i Lille Vildmose. Vi har dem også på Falster, men ser dem ikke så tit.

Elge

Selvom vi havde set elge sidste år, så er det bare et stort og imponerende dyr. Og derfor kunne vi da heller ikke lade være med at stoppe, da dette pragteksemplar pludselig stod tæt ved Brandvagstårnet på Ny Høstemarkvej.

En nat havde Anne Marie også en lidt mærkelig oplevelse. Hun skulle ud og tisse og valgte at gå om bag en busk, hvor hun kom til at forskrække en ko, som luntede lidt væk. Da Anne Marie havde klaret det, hun skulle og igen kiggede efter koen, gik det op for hende, at det slet ikke var en ko, men derimod en elg! 

Sådan en historie kan man jo ikke holde for sig selv. Den skal fortælles videre med stolthed. Og det blev den bl.a til en ældre mand, som senere mødte Rasmus og råbte: “Jeg har lige mødt en dame, som har moonet en elg. Men hende kender du måske?” Jo, jo – hvis man ikke kan blive berømt for andet, så kan man da altid blive kendt for at gå på tissetur midt om natten sammen med en elg.

Vi mødte også denne fine elg en tidlig morgen, hvor den stod og spærrede vores vej. Den var helt rolig, stod bare og spiste og lod sig ikke forstyrre af, at møde Two Danes On Tour på dens morgenvandring. Det var en rigtig dejlig oplevelse!

Rævehvalpene skaber debat

Rævehvalpe er normalt utrolig svære at få at se i naturen. Først skal man vide, hvor der er en aktiv rævegrav. Og så kræver det masser af tålmodighed at sidde og vente på, at de kommer til syne og måske begynder at lege.

Ræve er af natur både nataktive og rimelig sky. Derfor er et besøg hos rævene i Lille Vildmose en helt unik oplevelse. MEN alting kommer jo med en pris. For der er ingen tvivl om, at rævehvalpene i Lille Vildmose kommer til at være MEGET mere vant til mennesker end andre ræve. 

Der er utroligt mange mennesker, som hver dag lægger vejen forbi, mens der er unger i rævegraven. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at nogle går alt for tæt på. Ja, der har ligefrem været historier om, at der er folk, som har fodret dem. Men det er jo misforstået godhed. Rævemor skal selv fange føde og fodre sine unger og det på trods af, at alle hvalpene ikke vil overleve deres første sæson. Naturen skal have lov til at gå sin gang, så vidt det er muligt.

Efter en længere debat – især på Facebook, kom der skilte op ved rævegraven, hvor der stod, at det var privat område, og at man skulle holde sig på vejen. Det synes vi, er en rigtig god idé!

De sødeste rævehvalpe

Men vi kan da sagtens forstå, at både børn og voksne bliver vildt fascinerede af de små ræveunger. De ligner jo til forveksling de kæreste hundehvalpe.

Og vi var da også helt solgt, da de første små hvalpe kom ud af svellebunken. De varmede sig i solen og legede ind imellem lidt med hinanden. 

Det var også sjovt at se, hvor forskellige rævehvalpene var. Nogle var meget aktive, mens andre var utrolig nysgerrige. På et tidspunkt så vi en rævehvalp, som var gået utrolig langt ud på marken bag ved svellestakken helt alene.

Vi kørte også forbi fjorten dage efter og nød endnu engang synet af de bedårende hvalpe. Det var sjovt at se, hvor meget de var vokset på 14 dage.

Anbefalinger til at se rævehvalpe i Lille Vildmose:

• Du kan se rævehvalpe i og omkring rævegraven på Møllesøvej i maj og det meste af juni måned.
• Du kan være heldig at køre hen til svellebunken og se rævehvalpe med det samme – men du kan også risikere at skulle vente flere timer. Hav derfor god tid og mulighed for at komme forbi både formiddag og eftermiddag.
• Husk at overholde skiltningen! Svellebunken ligger på privat grund.
• Parker din bil i modsatte side af vejen i forhold til svellebunken. Derved generer du ikke landmændende, som arbejder der. 
• Bliv på vejen, når du ser rævehvalpene, og hold altid stor afstand.
• Tag en kikkert med, så ser du rævene meget bedre. Og husk det store objektiv, hvis du vil fotografere.
• Tal stille og kom ikke med pludselige råb eller skrig.
• Lok ikke ræveungerne hen til dig. Det er vilde dyr, og de skulle gerne forblive sådan.
• Giv under ingen omstændigheder ræveungerne mad eller andre godbider. Det har de ikke godt af. 
• Er du i tvivl om, hvor du skal ende og begynde i Mosen, så vil vi anbefale dig at køre forbi Lille Vildmosecentret. Her er der altid kompetente folk til at hjælpe. 

Lille Vildmose er et fantastisk område, som byder på unikke naturoplevelsre. Og du kan køre gennem mosen MANGE gange og hver gang opleve nye dyr og fugle.

Vi har skrevet flere andre blogindlæg om at se dyr i naturen i Danmark. Du kan finde dem alle sammen her.

Derudover vil vi også anbefale et par blogindlæg fra Norden:

Omvendt nak og æd – en brun bjørn i Finland

Magiske Mykines med båd og helikopter

Helt tæt på hvalrosser

Vi vil blive rigtig glade, hvis du har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor du kan følge med i, hvornår vi skriver nye blogindlæg og se billeder fra vores ture i både ind- og udland.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Rævehvalpe i Lille Vildmose blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Men ugler virker også mystiske. Man ser dem sjældent, da de fleste uglearter er nataktive. Mange hører kun deres lidt uhyggelige tuden om vinteren, når hannen prøver at tiltrække en hun. Derudover kan ugler dreje hovedet ca. 270 grader rundt, så det virker som om, at de har øjne i nakken.

De fleste mennesker, som er så heldige at have ugler i haven, er dog meget glade for dem – især når ungerne hopper af reden og sidder og venter på at blive fodret af deres forældre. Det er nuttethed på aller højeste plan.

Vi var heldige at se mange ugler, da vi var i Portugal for nogle år siden. Vi så også de fantastiske prærieugler på en rejse til Colombia. Men ugler i Danmark har vi ikke været så heldige med. Lige indtil nu altså!

Uglejagten begynder

Anne Marie havde hele vinteren via Facebook fulgt med i, at der var kommet en forholdsvis sjælden høgeugle til Hesede skov omkring Haslev. Der blev lagt mange fantastiske billeder op i forskellige fugle- og naturgrupper af denne lille, smukke ugleart, så vi blev ved med at overveje at køre en tur op for at se den. Men normalt kører vi ikke efter en bestemt fugl.

Blandt store fugleentusiaster findes der lukkede FB-grupper, apps og sms-kæder, som melder ind, når der er set en eller anden vildt sjælden fugl et sted i Danmark. Så farer folk fra alle afkroge af landet derhen for at nå at se det vidunderlige eksemplar. Det er altså ikke ligefrem vores stil. Men denne her ugle blev ved med at lure i vores bevidsthed, og en kold morgen i februar stod vi tidligt op.

Høgeugle på Sjælland

Vi parkerede på en lille parkeringsplads i Hesede skov og stod ud af bilen, ligesom solen stod op i horisonten. Vi havde hørt, at høgeuglen skulle sidde tæt på skovvejen, og at den skulle være relativt nem at finde. Men lige der i den tidlige frostklare morgen, virkede det som at lede efter en nål i en høstak. 

Høgeugler er meget smukke med et flot tværbåndet bryst. De har et meget gult næb og ditto øjne, og de ser altså lidt bistre ud. Samtidig har de aftegninger i nakken, som ligner et ekstra sæt øjne, som skal skræmme fjender væk.

Vi gik ned ad skovvejen og kiggede i hvert et træ undervejs. Ingen ugle at se. Det ville jo selvfølgelig have været nemmere, hvis der var kommet andre foto- eller fugleinteresserede før os – men heldigvis mange gange sjovere, at vi selv skulle lede og være heldige at finde den spændende ugle. 

Vi stoppede op og snakkede lidt sagte sammen. Rasmus besluttede sig til at vende om og gå tilbage mod bilen for at se, om vi havde passeret den på vejen uden at opdage den. Anne Marie ville gå lidt længere ned ad vejen mod et lille hus.

En utrolig smuk ugle

Der var ikke gået to minutter, før Anne Marie stivnede! Lige ved siden af vejen sad uglen på en gren og stirrede direkte mod hende. Men hvor var Rasmus nu? Han var ikke til at se. Mobiltelefonen blev listet op ad lommen, mens der blev holdt skarpt øje med uglen.

Riiing – riiiing.
Rasmus: Ja?
Anne Marie: Ugle – kom.
Dut-dut-dut.

Uglen fløj pludselig ned på jorden og videre til et andet træ. Heldigvis var det ikke langt væk, og snart var Rasmus også på pletten. Stativ og kamera blev hurtigt sat op, og så kunne det ellers bare have været at skyde løs. Men uglen var ikke klar over, at den skulle være fotomodel denne morgen, så den havde placeret sig inde bag diverse kviste og grene.

Efter et stykke tid fløj høgeuglen over på den anden side af skovvejen, og nu satte den sig godt. Det var en sand fornøjelse at fotografere den smukke ugle i det fine morgenlys.

Efter ca. 45 minutter kom den første fotograf og snart efter kom flere til. Og så var det tid for os at sige farvel og tak til uglen og køre mod Falster igen. En stor, stor oplevelse rigere.

Høgeugler yngler normalt ikke i Danmark, men kommer nogle gange på et vintervisit. I 2019/20 har der både været høgeugle i Hesede skov, Lynge grusgrav og Gribskov – alle på Sjælland.

Natugler med unger på Falster

Natuglen er den mest udbredte ugleart i Danmark, og Anne Marie var super heldig at se en natugle i sommeren 2019, da hun var på tur til Stubbekøbing med ca. 80 børn i alderen 5-10 år. Nærmest som ved et mirakel fik alle børn uglen at se og blev dermed en stor oplevelse rigere, som flere af dem stadig taler om. 

Vi har efterfølgende været i Stubbekøbing flere gange for at se efter uglen – men uden held. I Stubbekøbing bor også vores gode ven og tidligere kollegaer Stine. Hun er lige som os også blevet interesseret i ugler.

En dag i april skrev Stine, at hende og hendes mand havde gået en tur i en skov på Nordfalster, og pludselig så de både et voksent uglepar samt den sødeste lille ugleunge. Wauw! 

Vi ville selvfølgelig også rigtig gerne se en ugleunge, og satte straks en aftale op næste eftermiddag. Her gik vi sammen (på behørig afstand) ud i skoven, hvor uglerne var set dagen før. Og hvilken lykke!

De mest nuttede ugleunger

Stine fandt hurtigt to ugleunger, som sad helt stille på hver en gren meget tæt på stien. Vi var totalt solgt! 

Mens vi nød synet kom der både en hundelufter og to løbere forbi uden at ænse noget som helst. Ugler er virkelig gode til både at kamuflere sig og at sidde MEGET stille i MEGET lang tid.

Vi havde aldrig før set en ugleunge og var fuldstændig blæst bagover af de bedårende duntoppe. Det var noget nær det kæreste, vi nogen sinde havde set.

Efter et stykke tid spottede Anne Marie også en af de voksne ugler, som sad på behørig afstand og holdt godt øje med sit afkom. Undervejs blev den også lidt træt og gav et kæmpe gab  

Det var en kæmpe lykkefølelse at gå derfra med de mange smukke billeder af ugleungerne på kameraets hukommelseskort og på nethinden.

Flere natugler

Efter denne helt unikke oplevelse blev vi nærmest besat af ugler. Og ved at snakke med en hundelufter fandt vi ud af, at der på Lolland er en lille privat “skov” ved Majbølle kaldet Ugleskoven. Her har et ægtepar, i en del af deres have, lavet et eldorado for fugle med masser af redekasser – også til ugler. Der er offentlig adgang, og hvis du vil overnatte, har de tilmed opsat en fin shelter med tilhørende toilet.

Vi gik straks en rundtur i den lille skov. Dog uden at finde en ugle. Da vi kom ud af skoven igen, blev vi enige om at gå en tur mere. Og denne gang var der bingo. Vi så snart, at der sad en fin natugle i et højt grantræ. Den var svær at fotografere på grund af alle grenene. Men en dejlig oplevelse var det under alle omstændigheder.

Da vi igen sad i bilen, blev vi enige om at stoppe på hovedvejen og kigge efter den. Og nu havde vi den fineste udsigt til uglen. 

Og igen ved mund til mund metoden på en anden gåtur i skoven, snakkede vi med et par, som fortalte os, at der på en kirkegård på Nordfalster også findes natugler. Det måtte selvfølgelig også undersøges.

En aften kørte vi ud til kirken, og på under fem minutter havde vi lokaliseret denne smukke natugle. Jo, vi må sige, at vi har været meget heldige med ugler dette forår.

Mosehornugle i Lille Vildmose i Jylland

I St. Bededagsferien gik turen til Lille Vildmose i Nordjylland. Det er et fantastisk naturområde med et rigt fugle- og dyreliv. De fleste mennesker kommer til Mosen for at se en elg, men denne gang var vi også heldige at komme hjem med ugleoplevelser. 

Først spottede vi lidt ved et tilfælde tre natugleunger tæt ved Lille Vildmosecentret. Og de var jo selvsagt lige så nuttede som dem fra Falster.

Samtidig kom vi også i snak med en kvinde, som havde set en mosehornugle. Hun forklarede, hvor hun havde stået på vej ned mod Tofte sø, og aftenen efter kørte vi derhen.

Rasmus steg ud af bilen og stillede kameraet op. Snart efter ringede han til Anne Marie, som stadig sad i bilen, for at sige, at han havde set en ræv. AM var hurtig til at komme ud, men fik som det første øje på mosehornuglen, så da vi mødtes to minutter efter, sagde Rasmus: Så du ræven? Hvorefter Anne Marie svarede: Så du uglen?

Da vi kiggede igen, sad ræven på marken, mens uglen fløj lavt henover. Da uglen var tæt nok på, hoppede ræven op efter den, uden dog at få fat i den – puha, heldigvis. For ellers havde vores fotoshoot nok været overstået for den aften.

Ræven fik sig senere en velfortjent mosegris.

Mosehornuglen jagede over markerne den næste halvanden time, og det var fantastisk at følge den. Både når den fløj, jagede og sad på en pæl. Til tider var der endda to ugler.

I får lige en lille serie af den smukke ugle.

Skovhornugler på Sjælland

I november blev det igen tid til at kigge efter ugler. Og denne gang ville vi gerne se den smukke skovhornugle.

Om vinteren samles flokke af skovhornugler i gran eller fyrretræer. Uglerne er meget sociale og sidder tæt sammen i dagtimerne. Af en eller anden grund vælger de det samme steder år efter år. Så når man først ved, hvor der er skovhornugler, så kan man få glæde af dem i mange år. 

Vi havde læst om et sted i Kirke Værløse, hvor man kan komme til at se skovhornugler, og Anne Marie havde selvfølgelig fulgt med i, at de var begyndt at ankomme til deres vinterplads. Så en dag sidst i november, gik turen mod Nordsjælland.

Uglerne holder til ved vejen Sandet tæt ved naturskolen Hjortøgaard. Og da vi ankom, var vi ikke i tvivl om, at vi var det rigtige sted. For det første stod der et par andre fotografter. Og for det andet var der sat store skilte op for at gøre folk opmærksomme på, at man skal huske at holde afstand til uglerne. Der har desværre de sidste par år været et par episoder, hvor folk er gået alt for tæt på og har stresset uglerne. 

Selvom vi kun stod 15 meter væk fra træet med uglerne, så var de meget svære at få at se. De sad næsten helt bom stille, og så var de godt camoufleret. Alligevel fik vi øje på tre ugler i et træ. Men uden kikkert og kamera havde vi ikke fået meget ud af det.

Mens vi stod der og kiggede på skovhornugler mødte vi naturfotograf Mads Hagen, som vi kender fra Sydhavsøerne. Han var ligesom os ude og fotografere uglerne. Han tilbød at vise os skovhornuglerne på Vestre Kirkegård i København næste formiddag, og sådan et tilbud kunne vi da ikke afslå. 

Skovhornugler på Vestre Kirkegård

Lørdag morgen mødtes vi med Mads på Sjælør station og gik sammen ind på kirkegården. Og det var vist godt, at vi havde Mads med. Ellers havde vi aldrig fundet træet med uglerne! De var om end endnu mere camouflerede end dem fra dagen før. 

Men det lykkedes da at få et par billeder. Så stor tak til Mads. Kender du endnu ikke Mads, så tjek hans instagram @madshagennatur eller Facebook: Mads Hagen Naturfoto for de skønneste naturbilleder.  

Uglens år

2019 døbte vi bjørnens år, da vi både så brun bjørn i Finland og isbjørn på Svalbard. 2020 må for os uden tvivl blive uglens år! Vi har haft nogle fantastiske oplevelser med ugler i løbet af 2020, hvor vi alligevel ikke har haft mulighed for at rejse til udlandet. Tidligere havde vi aldrig set en ugle i Danmark, men nu ser vi dem alle steder.

Vi har spurgt os selv, hvad forskellen er? Og svaret må være: Vi er begyndt at kigge efter dem. Og så spørger vi folk, vi møder, om de ved, hvor vi kan være heldige at se en ugle. Og vi er faktisk overraskede over, hvor mange der ved et eller andet, og som gerne vil hjælpe.

Hvis du gerne vil se en ugle:

• Vores første og største råd er: Gå ud i naturen og led efter ugler. Du kan godt komme til at bruge mange timer på det, men jo mere du kigger, jo mere ser du.
• Hold øjne og ører åbne. Man skal bruge sine øjne godt, hvis man skal få øje på en ugle, da de falder godt ind i naturen samtidig med, at de er en mester i at sidde stille. Vi kan også afsløre, at det er nemmere at kigge efter ugler i april, mens der i maj er mange flere blade på træerne.
• Kig efter uglekasser i træerne og uglegylp på jorden. Der er ofte ugler, hvor der er sat kasser op. Og uglegylp fortæller jo med 100% sikkerhed, at der har været en ugle forbi. 

• Tag en kikkert med og brug den. Når du er i et område, hvor du mener, at der kan være ugler, så kig træerne godt igennem ved hjælp af kikkerten. Kikkerten er med til at lukke lys ind i dit synsfelt samtidig med, at den lukker alt andet ude.
  Når du først har fået øje på en ugle, er det også ekstra fedt at se den i kikkerten, så den er en god investering. 
• Ugler tuder oftest om natten især i vinterperioden, hvor hannen forsøger at tiltrække en hun.
  Det der tit afslører ugleunger er, når de om foråret ved solnedgangstid skriger på deres forældre for at de skal komme og give dem mad. Hører du tuden eller skrig, som du tror, er fra en ugle, så gå efter lyden.

Lidt forarbejde du kan gøre, hvis du gerne vil se en ugle:

• Prøv at spørge folk, om de har set en ugle for nyligt. Det kan være din nabo, din kollega eller en tilfældig hundlufter. Der er flere der ved noget, end man lige går og tror.
• Følg med i Facebook-gruppen Danske ugler. Her bliver der hver dag vist mange billeder af forskellige danske uglearter. Ofte står der også, hvor billederne er taget. Inden du spørger om, hvor du skal lede efter en ugle, så prøv at søge i gruppen, så den ikke drukner i de samme spørgsmål igen og igen.
• Følg med på Dansk Ornitologisk Forenings side kaldet DOF-basen. Her bliver der hver dag indrapporteret alle mulige både sjældne og helt almindelige fugle fra hele Danmark. Ind imellem bliver der også indrapporteret ugler. 
• Hvis du har mulighed for det, så sæt en uglekasse op i din have. Der kan godt gå flere år, inden den bliver beboet. Og alt efter type af kasse, kan du også være heldig at få tårnfalken til at yngle. Husk at undersøge hvilken kasse du skal købe eller bygge, og hvordan og hvor højt du skal sætte den op. 

Hvis du ser en ugleunge:

• Ugleunger hopper normalt af reden i slutningen af april og i maj måned.
• Det er ikke unormalt, at ugleunger hopper af reden med et par dages mellemrum. Så derfor kan der lige pludselig være flere, end du så dagen før.
• Ugleunger sidder ikke nødvendigvis samme sted, men forbliver i samme område indtil de kan klare sig selv. Når en unge først er hoppet ud af kassen, hopper den ikke tilbage i kassen igen.
• Der er mange der tror, at ugleungerne er blevet forladt af deres forældre, når de sidder helt alene på jorden eller på en gren i en skov, i en villahave eller i en park i byen. Men i 99% af tilfældene er forældrene lige i nærheden, så lad bare ugleungerne sidde. Forældrene har helt styr på dem og kommer og fodrer dem.
• Det er først, hvis du ser en ugleunge, der ligger på ryggen eller ser totalt afkræftet ud, at du skal blive bekymret og ringe til Dyrenes beskyttelse på 1812 eller til nærmeste vildtplejestation.
• Gå ikke for tæt på ugleungerne men nyd dem på behørig afstand, tag et par billeder, og lad dem derefter være i fred.

Hvis du fandt vores blogindlæg om ugler interessant, kan det også være, at du har lyst til at kigge nærmere på: 

Sort sol i grænselandet

En bæver i Klosterhede plantage

En elg i Lille Vildmose

Vi bliver som altid rigtig glade, hvis du har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Så kan du også holde dig opdateret på nye blogindlæg og vores eventyr i ind- og udland.

Tak fordi du læste med og god uglejagt
Anne Marie og Rasmus/Two Danes On Tour

Blogindlægget er opdateret i december 2020 med sidste nyt om vores uglejagt.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På jagt efter ugler i Danmark blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Så er rejseåret 2019 gået på held. Det blev et skønt år fuld af fantastiske oplevelser i både ind- og udland. Vi plejer ikke at lave sådan en status over året der gik, men vi skal jo også forny os Så nu prøver vi med et lille skriv og ser, om der er læsere til det. Og så kan det jo være, at det bliver en tilbagevendende begivenhed. Hvem ved?

Når man sådan kigger tilbage og skriver årets begivenheder ned, opdager man virkelig, hvor meget vi har oplevet, og hvor mange fantastiske ting vi har set det sidste års tid. Det er vi meget taknemmelige for! Og forhåbentlig kan vi inspirere jer, kære læsere, til at tage på tur. Det behøver ikke være langt væk. Der findes små eventyr alle steder.

Januar

Vi begyndte 2019 med en vintertur til Tromsø. Det er jo et sted, vi har været flere gange, og vi elsker simpelthen den by.

Denne gang havde vi fået følge af et vennepar, så vi var ret spændte på, om vores høje forventninger igen kunne blive indfriet. Og det kunne de heldigvis til fulde. Store naturoplevelser ventede med elge, rensdyr, pukkelhvaler, spækhuggere og nordlys. Vi bliver aldrig trætte af Nordnorge om vinteren. 

Se alle vores blogindlæg fra Norge her.

Februar

I uge 7 tog vi endnu en vintertur. Denne gang til Estlands hovedstad Tallinn. Det var første gang, at vi besøgte byen, og vi var med det samme vilde med det gamle, smukke middelaldercentrum. En af turens missioner blev at finde danske spor i byen. Og snart fandt vi også ud af, at Estland har masser af god øl at byde på. Vi var ekstra heldige en morgen, da vi stod op til et fint lag sne ud over hele byen.

Se alle vores blogindlæg fra Estland her.

Marts

I marts måned tog vi på weekend-tur med Rasmus’ forældre til dejlige Sejerø. Det var vores julegave og en rigtig skøn en af slagsen. Vi gik lange ture, nød naturen og så masser af spændende fugle. 

Sidst i marts tog Anne Marie på tur til Sverige med en god ven for at se de elskede traner og den sky urfugl. Det var endnu en dejlig weekend med naturen i højsædet.

April

Rasmus rejste til Wales for at besøge en god kammerat, som er bosat i Swansea. Det gik mest op i fodbold på stadion, pub-besøg og hygge.

Påskeferien gik i 2019 til Nordmakedonien med en afstikker til spændende Kosovo. Vi brugte fire dage i Skopje og kørte derefter til Pizren og Pristina i Kosovo. Vi har skrevet et par blogindlæg fra Nordmakedonien, men er ikke nået til Kosovo endnu.

Sidste weekend i april kørte vi på tur i The Caddy Camper. Vi skulle for første gang prøve at sove bag i vores bil. Turen gik til Rügen, og vi havde en forrygende tur! Sengen bag i bilen var blevet, lige som vi havde ønsket det.

Vi har indtil nu fået skrevet et enkelt blogindlæg om Stralsund.

Maj

I maj tog vi først en overnatning i shelter på den lille ø Askø i Smålandshavet. Vi nød roen, naturen og de smukke æbleblomster. Og så elsker vi bare at sove i shelter.

Og så blev det nørdet! Vi rejste til Finland i Kristi Himmelfartsferien for at sidde 3 nætter i et lille bitte skur og se efter bjørne. Det blev en mentalt udfordrende tur, men heldigvis bar den også frugt. Vi var heldige både at se bjørne og det meget sjældne dyr jærven. Det var en fantastisk oplevelse, men ikke noget, vi anbefaler andre, med mindre I er ligeså skøre og nørdede som os.

Læs vores blogindlæg fra Finland her.

Juni

I juni besøgte vi det nyåbnede skovtårn på Sydsjælland. Selvom det var en overskyet eftermiddag, var det en rigtig dejlig oplevelse. Vi håber at komme til at opleve tårnet og landskabet i sne på et tidspunkt.

Juli

Juli måned startede med en uges sommerferie i Jylland. Vi var igen af sted i The Caddy Camper. Første mission var et at se en elg i Lille Vildmose og derefter en bæver i Klosterhede plantage. Begge dele lykkedes, og vi var Two Happy Danes On Tour.

Midt i juli gik turen med Rasmus’ forældre først tre dage til elskede Tromsø. Det var skønt at se byen i “sommerdragt”, og vi stornød det gode vejr.

Derefter fløj vi videre til Svalbard, hvor vi gik helt amok med dyr: finhvaler, vågehvaler, hvidhvaler, hvalrosser, sæler, isbjørn, polarræv, rensdyr og masser af fugle. Vi havde julelys i øjnene fem dage i træk!

Læs alle vores blogindlæg fra Svalbard her.

Inden sommerferien gik på held, tog vi en overnatning i de nye glampingtelte  i Knuthenborg safaripark. Det var fantastisk at bo med udsigt til dyrene på savannen og skønt at kunne overraske vores to niecer med sådan en tur.

August

Rasmus rejste til Irland sammen med kammeraten fra Swansea. De lejede bil, kørte rundt, nød den barske natur med de grønne farver, boede på B&B og sad lidt på pubberne.

September

Igen tog Rasmus på tur. Denne gang gik rejsen til Krakow i Polen, hvor han var på lejrskole med en fantastisk 9. klasse.

Midt i september havde vi en super weekend, hvor vi først så kronhjorte i Dyrehaven og derefter kørte til Sønderjylland for at se sort sol. Og det blev det mest fantastiske sort sol, vi nogen sinde har set! Sådan en weekend kan man virkelig leve højt på længe.

Oktober

Efterårsferien bød på en spændende tur til Libanon. Vi havde lidt udfordringer med at finde en chauffør til en ordentlig pris, men da det var på plads, gik det som smurt. Vi havde chauffør i 5 dage og så store dele af landet. Blandt andet den smukke Qadisha dal og den spændende by Tripoli. Et par dage før vi skulle hjem, var der uroligheder i Beirut, og vi fik på tæt hold oplevet hvordan befolkningen stod sammen i protest mod styret.

Læs alle vores blogindlæg fra Libanon her.

November

Vi skulle have været til Nordnorge for at snorkle med pukkelhvaler og spækhuggere, men en brækket lillefinger, en operation og fire uger i gips satte en brat stopper for vores rejseplaner. Det var selvfølgelig surt, men ikke jordens undergang. Vi håber at få oplevelsen i 2020.

December

Vi tog en hurtig tur til julemarked i Lübeck – noget vi aldrig har prøvet før. Og så var vi inde og spise på den lille hyggelige restaurant Dat Lütt Hus i Heiligenhafen. Vi fik rigtig lækker mad, og vi anbefaler, at man bestiller bord, da der hurtigt bliver fyldt op.

Og så sluttede vi rejseåret med en 5-dages tur til den russiske enklave Kaliningrad. Vi kendte ikke meget til byen på forhånd, men blev positivt overraskede. Rejsen bød på gåture, en festlig nytårsaften, dejlig mad og masser af nye indtryk. 

Og så lidt statistik

Antal blogindlæg skrevet: 36

Mest læste blogindlæg: Spækhuggere og pukkelhvaler. Et gammelt blogindlæg fra 2016, som stadig er meget populært!

Synes godt om på Facebook: 1106. En stigning på hele 215 personer

Følgere på Instagram: 2770

Overnatninger i Caddy Camperen: 16

Overnatninger i shelter:
Rasmus:1
Anne Marie: 2
(det må vi gøre noget ved i 2020)

Stempler i ø-passet: 4
Sejerø, Askø, Langeland og Venø 

Antal lande besøgt:
Rasmus: 11
Nye lande: Estland, Nordmakedonien, Kosovo, Finland, Libanon og Rusland.

Anne Marie: 9
Nye lande: Estland, Kosovo, Libanon og Rusland.

Two Danes On Tour i medierne og omtaler

Vi har skrevet en artikel om at snorkle med hvalhajer i Mexico til Rejsemagasinet Globen

VisitNordjylland og Lille Vildmosecentret har begge delt vores blogindlæg om vores held med at se en elg i Lille Vildmose på deres Facebook-sider.

Og VisitVestjylland delte vores indlæg om vores bæver-tur til Klosterheden plantage.

Vi er blevet fremhævet som én blandt 15 bedste danske rejsebloggere af Tea Tougaard.

Vi var at finde bag låge nr. 5 i Miss-Worlds julekalender (Bare rolig derude, det er ikke den Miss World!) 

Derudover har Politiken Rejser i 2019 bragt tre af vores billeder i deres weekend-rejsetillæg.

Tak fordi du læste med. Husk, du kan altid følge vores rejser ved at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor vi både poster nye blogindlæg og kommer med opdateringer, når vi er på eventyr. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour.
Næste rejse går til Grækenland i uge 7. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Rejseåret 2019 blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Sort sol er et fantastisk naturfænomen! Op mod en million stære mødes forår og efterår ved Vadehavet og i Tøndermarsken, hvor de flyver i kæmpe flokke. Er du ekstra heldig, er der en rovfugl i området, som skræmmer stærene op og får dem til at flyve i fantastiske formationer. 

Synet af stæreflokkene, der danner levende kæmpeskulpturer, er uden sidestykke. Til tider flyver de på en solskinsdag op foran sollyset og gør et øjeblik himlen næsten sort – deraf navnet sort sol.

Forår og efterår

Om foråret kan du være heldig at se sort sol i februar, marts og april måned. På denne årstid flyver stærene oftest højere på himlen, de danser oftere og mere, så det er her de flotteste formationer forekommer. Forårssæsonen er dog mere usikker end efteråret, da en ekstra kold vinter kan forsinke stærene. 

Om efteråret er der flest stære i september og starten af oktober. I efteråret kan man se de største stæreflokke, og på en vindstille og solrig septemberdag kan man være heldig at få det mest fantastiske skue.

Lidt om stære

I løbet af dagen er stærene på jagt efter stankelbens- og gåsebillelarver, som findes i større mængder i fugtige græsmarker. Om foråret spiser de sig mætte for at være klar til ynglesæsonen, og om efteråret spiser de nok til at kunne flyve videre syd eller vest på.

Om aftenen finder stærene sammen i store flokke for til sidst at slå sig ned i tagrør, hvor de overnatter. 

Fuglenes fantastiske dans på himlen, som til tider leder tankerne hen på himmelballet, er en perfekt måde at beskytte sig på, da det uden tvivl forvirrer rovfugle, når så mange stære flyver sammen og pludselig uden forvarsel skifter retning.

Den nyeste forskning i fænomenet sort sol peger på, at hver stær kun navigerer i forhold til en 6-7 andre stære i flokken. Når alle fugle på denne måde holder øje med en lille gruppe andre stære, og drejer, når disse fugle gør, sker der ingen sammenstød. 

Forskellige steder at se sort sol

Der er masser af bus- og rejseselskaber, der tilbyder skræddersyede sort sol-ture i Sønderjylland og syd for grænsen – både omkring Ribe og Tønder. Men har du mod på det og en bil til rådighed, kan du sagtens tage af sted på egen hånd. Så gør det selv! 

Hvis du begiver dig ud på tur selv, vil vi anbefale dig at melde dig ind i den lukkede gruppe Sort Sol Foto og Video gruppe på Facebook. Her bliver der hver dag i sæsonen lavet opdateringer med billeder af stæreflokkene og beskrivelser af steder, du kan køre hen til. Og husk, ingen kan forudse, hvor stærene kommer næste gang – men kun komme med en beskrivelse af, hvor de sidst blev set.

Da gruppen som sagt er en lukket Facebook-gruppe, skal du lukkes ind af en, som allerede er medlem. Kender du ikke nogen, som er medlem, så kan du sende en besked til Anne Marie Boye og venneanmode hende på FB, så skal du nok blive lukket ind. 

I mange år har det været rigtig godt at se sort sol på diget ved Aventoft lige syd for den dansk/tyske grænse. Her er der en stor parkeringsplads lige foran Fakta og Fleggaard, hvor det er nemt at parkere – husk dog, at i højsæsonen kan pladsen godt være helt fuld af biler, så kom i god tid! Det gode ved dette sted er også, at man kan overnatte på pladsen hvis man kommer i Autocamper – eller Caddy Camper

Du kan læse mere om vores selvbyggede Caddy Camper her. 

I midten af september 2019 var der dog næsten ingen stære ved Aventoft. Her kørte vi i stedet til Haasberger See mellem Aventoft og Süderlügum. Langs vejen Grellsbülldeich er der to parkeringspladser med en stor rørskov, hvor stærene overnattede. 

Sort sol ved Haasberger See

Det der gjorde oplevelsen så særlig det år var den fantastiske solnedgang lørdag aften og en endnu mere fantastisk solopgang søndag morgen. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi synes, at morgnerne er de mest spektakulære! 

Om aftenen, omkring en halv time før solnedgang, kommer stærene ind over marsken i større og mindre flokke. Hvis du er heldig, bliver de skræmt op af en rørhøg og flyver i flotte formationer for snart efter at slå sig ned i rørene og finde ro for natten.

Når stærene letter

Om morgenen, en halv times tid før solopgang begynder stærene at vågne. De pipper og flytter rundt på sig, og lyden bliver mere og mere intens. Det er fantastisk at stå og høre dem på denne måde. Og pludselig i et kæmpe sus letter de. Det lyder næsten som et lokomotiv, der sætter i gang. 

Det har vi oplevet både ved Aventoft og ved Haasberger See. Det er sådan en fantastisk oplevelse, så man får helt kuldegysninger af det. Stærene flyver tit en lille tur og lander igen – måske flere gange, inden de giver sig ud på dagens flyvetur efter føde.

Du kan både morgen og aften lave et lille trick for at høre stærene endnu bedre. Sæt hænderne bag ørerne og oplev, hvor intens lyden bliver. Ja, det ser ikke smart ud, men det er fedt!

Ved Haasberger See var vi også heldige at få lidt andre naturoplevelser, mens vi stod og ventede på sort sol. Lørdag morgen var der en kronhjort med 10-11 hinder, som brølede bag os. En mand, som vi stod ved siden af, troede, at det var en ko

Og dagen efter var en ræv på musejagt i morgentågen.

Men som altid ved man ikke fra år til år, hvor det er bedst at se stære. Du kan bl.a. prøve omkring Ribe ved Ribe å på Nipsvej/Tangevej, på Haderslevvej ved Damhus, ved Bjerrumvej og ved Vilslev Diget. 

Rudbøl, tæt på grænsen, er også en god mulighed. Dog er de nu midt i september 2020 flyttet til diget i Aventoft.
Og er du på Als, så prøv omkring Ketting Nor. 

Vores råd til at se sort sol

• Du kan være heldig at se sort sol i februar til april og fra august til oktober.
• Hav god tid! Gerne flere dage. Vejret spiller virkelig ind, så lover de sol, skal du klart være på pletten. Skulle det blive overskyet kan du stadig få en god oplevelse, så giv ikke op så let.
• Har du besøgt et godt sted om aftenen og set, hvor stærene er gået til ro, har du god chance for at finde dem igen næste morgen. Men de kan altså godt flytte sig 100 meter til hver side. Lyt efter hvor stærene sidder.
• Vær klar morgen og aften ca. en halv time før solopgang og solnedgang. I midten af september er det ca. kl 6.30 og 18.30. 
• Meld dig ind i FB-gruppen Sort Sol Foto og Video gruppe. Her har du den bedste chance for at få den seneste melding på, hvor der er mange stære.
• Hvis du gerne vil have den bedste oplevelse, så vær klar til at køre efter det i området mellem Ribe og Süderlügum. 
• Spørg andre mennesker, du møder, om, hvad de har set – især folk med kikkerter og/eller fotoudstyr. De fleste vil hellere end gerne fortælle.
• Tag en kikkert med. Så højner du dine chancer for at se noget og for at identificere det, du ser. Med en kikkert har du også mulighed for at se stærene, mens de sidder på tagrørene. Du kan også bedre følge med i, hvornår de er lige ved at lette om morgenen.
• Forsøg dig ikke med at fotografere med blitz. Det kan ikke lade sig gøre, og det skræmmer stærene. Brug et stativ eller hvil kameraet på et fast underlag.

Og når du nu er ved grænsen…

Endnu en fantastisk ting ved sort sol er, at det FINT kan kombineres med lidt grænsehandel Vi kan afsløre, at både Fakta, Fleggaard og Calle i Aventoft åbner lørdag morgen kl. 7.00 og først lukker kl. 21. Det passer lige med tidspunktet efter, du har set sort sol. Vær til gengæld opmærksom på, at alle grænsebutikker i Tyskland først åbner kl. 11 om søndagen!

I får lige et fantastisk solopgangsbillede, som vi ikke kan lade være med at vise jer

Overnatning

Her sidst vi var i Sønderjylland overnattede vi som sagt i Caddy Camperen på p-pladsen i Aventoft. Men de to foregående gange havde vi booket et værelse på Reiterhof Wollesen. Det er et hestestutteri i Süderlügum, som også lejer værelser ud. Det er lidt gammeldags (læs meget!) og uden morgenmad, hvilket passede os rigtig fint. Til gengæld havde vi eget tekøkken med køleskab, og det var værelser til en rigtig fair pris.

Vil du hellere bo lidt finere og få serveret morgenmaden, så er der masser af steder i og omkring Tønder og Ribe, som tilbyder overnatning.

Restauranter

Når man er på sort sol-tur skal man selvfølgelig også have lidt at spise. Og hvad er mere oplagt end en god omgang tysk mad? (Så er Rasmus glad!). 

Grenzkrog Aventoft (altså grænsekroen) laver overordentlige store portioner til en rimelig penge. Der er mange retter på menukortet, så det kan være svært at vælge. Vi har både smagt på schnitzel og kylling i karry og kan sige god for dem begge to. Vær opmærksom på at booke bord i højsæsonen. Der bliver totalt fyldt sådan en septemberdag med sort sol.

I Süderlügum er der to kroer i byen. Landhotel Tetens Gasthof og Landhaus Smaga. Nu skal man jo passe på med, hvad man skriver, men vi er ret enige om, at de to steder ligner hinanden til forveksling – både hvad angår indretning og menukort. Der er ikke rigtig nogle store overraskelser nogle af stederne. Men man kan få et tysk måltid mad og gå derfra uden at være blevet ruineret. 

Og så kan vi da også lige tilføje, at der er to bagerier i Süderlügum, hvis du selv vil holde dig med morgenmad. Groft brød er ikke deres store specialitet, men de har udmærkede rundstykker og wienerbrød. Husk kontanter… de tager (endnu) ikke imod betalingskort?!

Godnat fra Haasberger See

Læs også: En kronhjort i Dyrehaven

Læs også: En bæver i Klosterhede plantage

Som altid sætter vi stor pris på alle jer, som synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi viser flere billeder og gør opmærksom på os selv, når vi har skrevet et nyt blogindlæg. Næste tur går til Libanon i næste weekend.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Sort sol i grænselandet blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Et prægtigt dyr

Kronhjorten er den største og flotteste af de hjorte, vi har i Danmark. En voksen han kan blive 1,4 meter i skulderhøjde og veje op til 230 kg. Derved er det Danmarks største vildtlevende landpattedyr. 

Hos kronhjortene er det kun hannerne, som bærer gevir. De største gevirer kan veje op til 10 kg. I løbet af vinteren taber hjortene deres gevir, og hvis man går en tur, hvor der lever kronhjorte, kan man være heldig at finde geviret i skovbunden. Når kronhjorten har tabt sit gevir vokser et nyt frem. For hvert år bliver geviret større og større indtil hjorten er omkring 12-14 år.   

Dyrehaven

Allerede imens vi stod på parkeringspladsen på Strandvejen ved Trepilelågen (mellem Tårbæk og Strandmøllen), kunne vi høre krondyrene brøle inde i Dyrehaven, og straks steg spændingen. Vi gik gennem en tunnel, som førte os under jernbanen, og kom med det samme til en af de karakteristiske røde porte, som pryder indgangene til dyrehaven.

Dyrehaven består af gamle bøge- og egetræer, åbne sletter og små skovsøer. Det er et rigtig hyggeligt sted at gå en tur, og eventuelt tage madkurven med.

Der er over 300 krondyr i Dyrehaven og derved en god chance for, at du får dem at se – især i brunsttiden, hvor hunner og hanner går sammen.

Eremitageslottet

Så snart vi kom ind på skovstien, så vi en kæmpe flok af hinder (altså hun-krondyr), som stod sammen med en stor han. Det var et fantastisk syn med Eremitageslottet i baggrunden. 

Det kongelige lystslot er bygget i 1730’erne til Frederik d. 6. Her er der gennem tiden holdt utallige jagter og efterfølgende middage. I dag er det staten, der ejer Eremitageslottet, men kongefamilien bruger stadig slottet ved officielle besøg.

Hurtigt spottede vi endnu en kronhjort, som stod og brølede til kronhjorten med alle hinderne. Den ombejlede kronhjort var uden tvivl Dyrehavens konge netop nu med mellem 70 til 80 hinder i sit harem.

Den anden stod lidt væk på en bakke og brølede, men havde ikke en eneste hind ved sin side. Vi fulgte længe de to kamphaner og nød virkelig oplevelsen. De mødtes dog ikke og tog derfor heller ikke en slåskamp om de mange hunner.

Vi kom til at snakke med et ægtepar, som også var ude for at kigge på kronhjorte. De fortalte om en lys kronhjort, som stod og brølede lidt derfra.

Den måtte vi selvfølgelig også se. Vi troede fejlagtigt, at de hvide krondyr var albinoer, men har senere læst, at de er efterkommere af 12 hvide krondyr, som Christian den 6. fik i gave af kurfyrst August af Sachsen i 1737.

Det var en dejlig aften i Dyrehaven med masser af kronhjorte. Det var især fedt at høre hannerne brøle til hinanden og at se dyrene så tæt på. Det er ikke sidste gang, at vi er gået på jagt efter en kronhjort.

Vores råd til at spotte en kronhjort i Dyrehaven

• Der er omkring 300 kronhjorte i Dyrehaven, så med lidt tålmodighed er der gode chancer for at få en eller flere at se.
• Kronhjortene er i Dyrehaven hele året rundt, men hvis du vil se dem i brunst, så skal du tage forbi i september og okotber.
• Vær klar morgen og aften. Det er på disse tider af døgnet, at du har størst chance for at se og høre kronhjortene brøle.
• Spørg andre mennesker, du møder i Dyrehaven, om, hvad de har set – især folk med kikkerter og/eller fotoudstyr. De fleste vil hellere end gerne fortælle og vise billeder.
• Tag en kikkert med. Så højner du dine chancer for at se noget og for at identificere det, du ser. Dog kan du sagtens se kronhjorte i Dyrehaven uden kikkert.
• Hold god afstand til dyrene. Husk du bevæger dig ind på deres område, og at de kan blive mere aggressive, når de er i brunst.  
• Ud over kronhjorte har du også chance for at møde nogle af de ca. 1600 dådyr og 100 sikahjorte, som også kalder Dyrehaven for deres hjem.

Læs også: En elg i Lille Vildmose

Læs også: En bæver i Klosterhede plantage

Som altid bliver vi super glade for at få flere synes godt om på vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du se endnu flere billeder og følge med i, hvornår vi skriver nye blogindlæg. Næste rejse går til Libanon i efterårsferien.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget En kronhjort i Dyrehaven blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Derudover Googlede vi os hurtigt frem til, at øen har en kro – og det passede vores frokostsultne maver godt. Vi ringede på forhånd, så vi var sikre på at få et bord. Det ville have være ærgerligt at tage færgen over for at opdage, at der var stort selskab.

Med færgen til Venø

Færgen til Venø afgår fra Bremdal lige nord for Struer. Den sejler hvert 20. minut i dagstimerne og tager blot 3 minutter. Prisen tur/retur lød på 90 kr. for en personbil inklusiv 8 personer. Ellers kan man komme over for 25 kr. pr. mand, hvis man ikke har bil med. 

Vel ovre på den anden side startede vi med at få stemplet vores øpas i et lille skur på havnen. Her kan man også gratis låne cykler, hvis man ikke har taget bilen med. Det er altså service!

Vi kørte ud i det smukke landskab og opdagede, at øen både er meget lang og til tider også kuperet. Fra nord til syd er øen 7,5 km, så der er god mulighed for cykel- eller vandreture.

Og så fornægtede det sig ikke, at vi var kommet til Vestjylland. Træerne var så vindblæste, at de kunne bruges som kompas.

Danmarks mindste kirke

Vi gjorde holdt ved den lille charmerende kirke ca. midt på øen. Venø kirke skulle være Danmarks mindste og er da heller ikke særlig stor.

Vi gik en tur både inde og ude og nød stilheden og den fine kirkegård.

Venø kro

Og så blev det frokosttid. Vi blev budt velkommen på kroen af en storsmilende ung pige, som gjorde sit til, at vi fik en dejlig frokost.

Som en lille deleforret satte vi tænderne i en nordjysk specialitet: rulleål. Det havde ingen af os hørt om før, men det smagte dejligt. Det er åbenbart en egnsret, som kan findes i kogebøger fra 1700- og 1800-tallet og retten er beslægtet med ål i gelé. Dog føltes det ikke gelé-agtigt at spise. Og kan man li’ ål, er vi overbeviste om, at man også kan li’ rulleål. Nu er udfordringen i hvert fald givet videre: Smag det, hvis du kommer forbi Venø kro. 

Derefter satte vi smag på henholdsvis stjerneskud og fiskefilet – igen rigtig lækkert og nogle dejlig store portioner med mange smagsindtryk. 

Inden vi gik ud af døren igen, fik vi hjælp til at finde øens sæler, som normalt opholder sig ved Nørskov Vig. Desværre var de ikke hjemme, da vi kom forbi og derudover var store dele af den nordlige ende af øen off limit på grund af fuglenes ynglesæson.

I stedet kørte vi en tur til østsiden af øen og så bl.a. lidt fugle og et par rådyr.

Venø er en rigtig fin lille ø, hvor vi sagtens kunne forestille os at holde ferie eller tage en forlænget weekend. Der er også masser af mulighed for at bade langs kysterne. Men da vi var på vej i Klosterheden for at se efter en bæver, kørte vi tilbage til færgen og sejlede tilbage til fastlandet igen.

Læs også: Med postbåden til Enehøje

Læs også: Danmark dejligst – Askø og Lilleø

Som altid vil vi blive super glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du se billeder, når vi er på tur og følge med i, når vi har skrevet et nyt blogindlæg. Næste tur går til Libanon i oktober 2019.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Venø blev først udgivet på Two Danes On Tour.

At se og fotografere en bæver i Danmark har længe stået højt på vores ønskeliste, og bæveren var selvfølgelig også repræsenteret på Jyllandsbingo’en.

Bæveren har været uddød i Danmark i mere end 1000 år, men blev genudsat for omkring 20 år siden. Både i Klosterheden i Vestjylland og ved Arresø i Nordsjælland lever den vildt. Begge steder er bestandene vokset enormt siden genudsætningen, og de har spredt sig via åer til andre områder.

Vi kørte på tværs af Jylland på et par timer og kom til åbent hedelandskab og en kæmpe skov mellem Lemvig og Struer.

Her var der ikke noget besøgscenter som i Lille Vildmose men i stedet lange grusveje med nåleskov til begge sider. Da vi aldrig havde været her før, var det svært lige at danne sig et overblik over området. En bæver kan jo gemme sig alle steder, hvor der er vand.

Heldigvis havde Anne Marie lavet et større rechearcharbejde og spurgt i et par forskellige naturgrupper, som hun er med i på Facebook. Så vi var ret sikre på, at hvis vi skulle have mulighed for at se en bæver, så skulle vi følge de anvisninger, hun havde fået.

Shelterpladsen Moselyst

Vi var blandt andet blevet anbefalet at køre til shelterpladsen Moselyst, som ligger på adressen Vilhelmsborgvej 166, 7620 Lemvig. Man kører ind ad en grusvej fra Vilhelmsborgvej og drejer til venstre første gang ad en lille skovvej. Ude ved hovedvejen er der et skilt med primitiv overnatning, men der er ikke et sheltermærke. Derfor var vi lidt i tvivl, om vi var kørt forkert.
Når man kommer til en åben plads i skoven, kan man parkere bilen. Herfra er der gangsti til shelterpladsen ca. 100 meter væk.

Efter en lille rekognosceringstur i området, hvor vi med det samme kunne konstatere, at der var bævere i området, slog vi lejr på parkeringspladsen. Derefter spiste vi aftensmad og ventede på, at det skulle blive sent nok til, at bæverne er aktive.

På bæverjagt

Ved 20-tiden gjorde vi klar til ekspedition med kikkert, kamera og kamerastativ. Der var ikke langt at gå ned til den første sø, hvor vi så flere spor efter bævere, så vi var ikke i tvivl om, at vi var i det rigtige område. Nu var spørgsmålet blot, om vi ville komme til at se noget.

Foran shelteren var der et par borde/bænkesæt, hvor vi mødte fire damer med en labrador, en kande kaffe og en dejlig kage fra bageren. De havde også hørt, at det var her, man spotter bævere. Vores bud er dog, at de ikke fik noget at se, da de var mere optaget af kagen og hunden end at finde bæveren.

Umiddelbart kunne vi ikke se nogen aktivitet i den første sø. Vi gik derfor mod højre, til de næste par søer. Ved sø nr. 3, som var større end den forgående, stillede vi kamerastativet op.

En bæver i sigte

Vi havde ikke ventet 10 minutter før vi så aktivitet i vandet. Jo, jo, den var god nok! Vi så vores første bæver i Danmark!

Det var en fantastisk oplevelse at stå der på søbredden og nyde synet af en bæver i vild natur. Og vi havde helt selv spottet den!

Ikke længe efter kom endnu en bæver frem. De svømmede rundt i søen og gik på land for at spise. Ind imellem forsvandt de ned i deres bæverbo i brinken af søen. Men snart var de fremme igen.

Hold op en kæmpe oplevelse! En bæver er altså virkelig et fint dyr!
Efterfølgende var der Caddy-hygge og jordbær med fløde.

Endnu en bæverjagt

Næste morgen var vækkeuret sat til 5.30. Der var godt nok grus i øjnene – og så her i sommerferien… men vi ville gerne se mere til bæverne.

Vi gik tilbage til søen, som vi havde stået ved dagen før og næsten med det samme så vi en bæver. Igen var det en kæmpe oplevelse og sjovt at se, hvordan den svømmede, spiste og pudsede sin pels. Læg også lige mærke til, hvor orange dens tænder er

Det havde været nogle rigtig gode dage med masser af spændende dyr i det jyske. 

Vores råd til at spotte en bæver i Klosterheden plantage

• Kør til shelterpladsen Moselyst. Det havde vi fået anbefalet af andre, og vi anbefaler det klart til dig!
• Hav god tid! Tålmodighed lønner sig.
• Kig efter bæverspor – fældede træer og bæverhuler.
• Vær klar morgen og aften. Det er på disse tider af døgnet, at du har aller størst chance for at se bæver, da de er nataktive dyr.
• Spørg andre mennesker, du møder, om, hvad de har set – især folk med kikkerter og/eller fotoudstyr. De fleste vil hellere end gerne fortælle og vise billeder.
• Tag en kikkert med. Så højner du dine chancer for at se noget og for at identificere det, du ser.
• Forstyr ikke dyrene. Gå stille og tal så lidt som muligt.
• Skulle du ikke være heldig at se en bæver i første forsøg så fortvivl ikke. Nyd i stedet naturen og de andre dyr og fugle, som du møder på din vej.

Læs også: Isbjørn i sigte!

Læs også: Højt til vejrs i Skovtårnet

Vi bliver super glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her poster vi billeder, når vi er på tur og gør opmærksom på, når vi har skrevet et nyt blogindlæg. Næste rejse går til Libanon i efterårsferien 2019.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget En bæver i Klosterhede plantage blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har før været heldige at se elge i Norge, men vi kunne også godt tænke os at se en i vores eget land – og meget gerne få et par gode billeder med hjem. Derfor pakkede vi Caddy Camperen og satte kurs mod Nordjylland. 

Lille Vildmose

Lille Vildmose er Danmarks største fredede område på 7600 ha. Her finder du blandt andet Nordvesteuropas største lavlandshøjmose. Denne unikke biotop tiltrækker både dyr og fugle – ja, nogle af dem endda sjældne eller som minimum svære at få at se i Danmark.

I 2015 blev en flok svenske elgkalve sat ud i mosen, og her tre et halvt år efter er de blevet til ca. 20 elge. De kan selvfølgelig ikke bare sådan gå frit rundt i hele Jylland, da de jo er nogle kolosalt store dyr. Men i Mellemstykket i Vildmosen er der færiste ved alle indgange, og der kan man fint køre ind i egen bil.

Vi havde aldrig været i Lille Vildmose før, og vidste derfor ikke rigtig, hvad vi skulle forvente. Men Anne Marie havde hele vinteren fulgt Facebook-gruppen Vild med Lille Vildmose og der fået et indtryk af, hvad vi kunne være heldige at se, og hvor vi skulle køre hen.

Hjemmefra havde Anne Marie også lavet en Jyllands-bingo med dyr og fugle, som vi skulle forsøge at støve op på ferien. Og det var altså ikke nogle helt nemme dyr, hun havde fundet på. Til gengæld var der total skattejagt over det og julelys i øjnene, hvis vi kunne være heldige at se en eller flere på spillepladen.

Da vi var tre af sted (de Two Danes og vores gode ven Martin), var der tre spilleplader med de samme dyr, men selvfølgelig blandet rundt.

Lille Vildmosecentret

Ved ankomsten gjorde vi først holdt ved Lille Vildmosecentret, hvor flinke og kompetente medarbejdere stod klar til at vejlede os om, hvor vi skulle køre hen i mosen.

Lille Vildmosecentret har masser af aktiviteter for børn og voksne, men vi prøvede ikke nogen af dem. Vi var klar til selv at køre ud på eventyr og lede efter dyr og fugle. Dog kan det måske være interessant at kigge på deres hjemmeside for særlige arrangementer og guidede ture.

Ud på tur

Med et kort i hånden over området, startede vi med at køre til Høstmarktårnet, hvor det gik op for os, at Lille Vildmose har hele 10 fugletårne og udsigtsplatforme samt mere end 2 km boardwalks. Der skulle nok blive masser at kigge på de næste par dage.

Fra Høstmarktårnet spottede Rasmus straks en råbuk, og snart havde vi også et par skestorke i kikkerten. Det tegnede allerede godt! Og første felt på bingo-pladen kunne krydses af!

Vi kørte ad Ny Høstemarkvej og over færisten ind i Mellemstykket, hvorefter vi gik totalt i “spotter-modus”. Vi håbede selvfølgelig at se en elg og troede hele tiden, at vi havde spottet en. Men så hurtigt kunne vi ikke være heldige, hvilket jo på sin vis er fedt nok, for ellers ville det jo nærmest være for nemt.

Vi gjorde holdt ved Portlandmosen og gik en tur på plankestien. Her var der informationstavler om de særlige planter, som gror i dette habitat, men vi så desværre ikke rigtig nogle spændende fugle eller dyr undervejs.

Dog mødte vi en mand, som fortalte, at han netop havde set en kongeørn. Det vil vi altså rigtig gerne se. Og netop Lille Vildmose er et af de steder i Danmark, hvor man kan være heldig at spotte denne imponerende ørn.

Så blev det tid til at lave lidt aftensmad. Imens kom der en rørdrum flyvende forbi – en af de fugle, som Anne Marie havde håbet at få at se! Næste gang håber vi at se den stående, så vi kan tage et godt billede af den.

Vi spiste med udsigt til Portlandsmosen, og snart efter var det sengetid i Caddyen. Væggeuret var nemlig sat til 4.15, da vi gerne ville stå op med solen.

Spændende fugle

Vi må indrømme, at dag to startede rimelig tidligt – og med søvn i øjenkrogene. Men ud på tur – aldrig sur! Så snart var vi igen af sted med kikkert og kamera.

Vi fandt masser af skestorke og sorthalsede lappedykkere i Birkesø.

Der var omkring 15-20 skestorke, som stod i en stor flok og snadrede i søen. På trods af navnet, er skestorken faktisk slet ikke en stork! I stedet tilhører den ibisfamilien, og er den eneste ibisart, som yngler i Danmark. Skestorken har været i fremgang i Danmark siden årtusindskiftet.

Den sorthalsede lappedykker er virkelig en smuk fugl og en, som vi længe gerne har ville have på sigtekornet. Så der var stor glæde – og endnu et kryds på bingo-pladen. Men elgen gemte sig fortsat.

På Grønvej så vi mange traner og også traneunger. Også det var nyt for os. Vi plejer jo at se traner i Sverige i marts måned, men der er af gode grunde aldrig nogle traneunger, så det var endnu en ny oplevelse. Det er traneungen med det orange-brune hoved bag sin mor og far. Bingo!

Også rød glente var vi heldige at se. Det er jo endnu en fugl i fremgang i Danmark. I starten af 1900-tallet var den totalt udryddet som ynglepar herhjemme. I dag er der en 20-30 ynglepar i DK. Vi ser den tit på vej til og fra arbejde, men den er jo altid flot på himlen og nem at kende på den kløftede hale.

Tårnfalken stod også flot på himlen. Den ser vi ofte langs de danske motorveje, hvor den muser på jagt efter bytte. Men her kunne vi virkelig få et godt skud af den.

En ræv bag øret

Og så havde vi en meget speciel oplevelse ved Brandvagttårnet på Ny Høstemarkvej. Vi var egentlig kravlet til tops for at se efter en elg, men pludselig kom der en ræv og en rå ud af buskadset.

Råen løb efter ræven og forsøgte at stange den. Og ræven tog benene på nakken. Sådan løb de langt ned ad vejen, mens Rasmus skød løs med kameraet.

Råen har uden tvivl haft et lam i buskadset, og for at beskytte det, jagtede hun ræven på flugt. En spændende oplevelse, som man ikke sådan lige får hver dag. Så I skal selvfølgelig have en lille serie, så I kan følge det dramatiske optrin.

Gåtur op på Kællingebakken

Lille Vildmose lægger op til at køre rundt i sin bil og se dyr og fugle, men der er altså også masser af muligheder for fine gåture i mosen.

Hen på eftermiddagen kørte vi til enden af Vildmosevej og parkerede på p-pladsen tæt på færisten mod Kongerslev. Vi gik en dejlig tur ad plankebroen og holdt selvfølgelig øje med elge hele vejen. Desværre var vi ikke heldige.

Da vi nåede enden af plankebroen, gik vi over et åbent stykke og gennem en låge til Kællingebakken. Herfra havde vi en dejlig udsigt over mosen, men igen – ingen elg i sigte. Det måtte da kunne lykkes!

Da vi nåede tilbage til bilerne, besluttede vi at blive lidt i området. Vi havde en idé om, at dette måske var vores største chance for at se en elg.

Der gik ikke mere end et kvarters tid før Rasmus opdagede, at flere og flere biler begyndte at holde ind til siden henne på Vildmosevej. Det måtte der jo selvfølgelig være en grund til. Så Anne Marie, der var i gang med at plukke blåbær, blev ringet ud af skoven, og så kørte vi også derhen.

Når enden er god…

Og der stod han så! Den første elg vi har set på dansk jord. Han var godt igang med aftensmaden og lod sig ikke forstyrre af alle de biler, som efterhånden begyndte at samle sig på vejen.

Vi fik nogle ret fine billeder af ham, synes vi selv.

Sådan en elg er altså et imponerende dyr! Og det vildeste er, at hvis den pludselig beslutter sig for at lægge sig ned, så kan man overhovedet ikke set den for vegetation. En han kan veje helt op til 700 kg, og det er sindsygt, at de bare kan forsvinde lige for øjnene af en. Derfor kan vi også have kørt forbi mange elge på de to dage uden at se dem. Men de er der! 

Om at spotte dyr

Vi hører tit, at vi er meget heldige med at spotte dyr, når vi er på tur. Men sandheden er også, at vi bruger laaaaang tid på at forberede os hjemmefra.

Vi undersøger gode steder at spotte dyr, afsætter vigtige punkter på Maps.me og skriver noter i Evernotes. Vi læser masser af rejseblogs, spørger folk på Facebook og Instagram, hvor de har set de dyr, de har fotograferet, og nogle gange finder vi gode guider, som evt. kan hjælpe os undervejs.

Derudover bruger vi vores øjne og ører godt, når vi er ude og spotte dyr og væbner os med STOR tålmodighed. Det der med at være heldige, det har vi brug for til aller sidst. 

Vores råd til at spotte en elg i Lille Vildmose 

• Hav god tid! Gerne flere dage. Du skal ikke regne med at køre gennem mosen én gang, og så har du spottet den elg.
• Vær klar morgen og aften. Det er på disse tider af døgnet, at du har aller størst chance for at se både dyr og fugle i mosen.
• Kør forbi Lille Vildmosecenteret og hør, hvad guiderne anbefaler. Det er gratis at henvende sig i centeret, og de giver dig gerne et kort over området (og så er der pæne, rene toiletter og en fin kiosk).
• Spørg andre mennesker, du møder i mosen, om, hvad de har set – især folk med kikkerter og/eller fotoudstyr. De fleste vil hellere end gerne fortælle og vise billeder.
• Tag en kikkert med. Så højner du dine chancer for at se noget og for at identificere det, du ser.
• Meld dig ind i Facebook-gruppen Vild med Lille Vildmose. Så kan du hjemmefra danne dig et overblik over, hvad andre ser i mosen på de forskellige tider af året, og du kan spørge ind til, hvor i mosen billederne er taget eller bare følge opslagene og debatten derinde.
• Medbring masser af tålmodighed – og ser du ikke en elg, så nyd alle de andre dyr og fugle, som du måske er heldig at se på din vej.
• Og hvis vi endelig skal komme med et bud på en location for at spotte en elg, så må det være på Vildmosevej fra krydset ved Ny Høstmarksvej og imod Kongerslev – men altså, de kan jo være over det hele.

Skulle du møde en elg, så kommer her lidt gode råd direkte fra mosen:

Overnatning

Vi overnattede på shelterpladsen lige uden for mosen ved Møllesøvej. Der ligger tre sheltere på en hyggelig lukket plads. Der er toilet, vand, skraldespand og bålplads. Vi var af sted i sommerferien, men havde hele pladsen til os selv. Det er gratis at benytte pladsen.

Da vi havde Caddy Campere med, så brugte vi bare shelterne til at spise i. Derefter trak vi ind i Caddy for at hygge, da regnen kom.

Læs også: Omvendt Nak og æd – en brun bjørn i Finland

Læs også: Vores møde med en polarræv

Du er som altid meget velkommen til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Så kan du se, når vi er ude på nye eventyr, og når vi skriver nye blogindlæg. Næste rejse går til Libanon i efterårsferien 2019.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget En elg i Lille Vildmose blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi vandrer ned ad en grusvej med marker til begge sider. En fasan, som står gemt i grøftekanten, bliver skræmt op – det samme gør vi andre, der går en meter fra den larmende fugl! Den tager flugten ud over marken, mens den højlydt gør opmærksom på, at den er utilfreds med at blive forstyrret. Snart spotter vi et rådyr, som står badet i aftensolen, lige i skovbrynet. Den kigger nysgerrigt på os, men lister snart af.

På aftentur i skoven

Da vi når den unge løvskov, drejer vi til venstre af den første skovsti. Her kan vi straks høre masser af fuglesang: solsort, rødkælk og den fine sangdrossel.

Vi er 7 mennesker på tur med naturvejleder Uffe Nielsen denne aften. Han har inviteret til guidet rundvisning i Ugleholt skov ved skumringstid. Snart stopper han op for at vise os vild kørvel, skovmærke og ærteblomst. Efter det korte ophold går turen videre.

Vi passerer Ørby å og kommer ind i en mørk thujaskov. En gammel traktor tiltrækker vores opmærksomhed, men snart går turen videre. En del af tiden i stilhed for at lytte til aftenskovens lyde og nyde den fantastiske gåtur. På dette tidspunkt af dagen plejer vi normalt at være sunket ned i sofaen med fjernbetjening og computer. Det er dejligt forfriskende at blive mindet om, at smukke forårsaftener sagtens kan bruges på andre måder.

Ved en korsvej drejer vi til højre. Nu nærmer klokken sig 22 og vi kan fornemme, at mørket er begyndt at falde på. Pludselig stopper vi alle op. Langt borte tuder natuglen sine sørgmodige uh-uu-uh.

Flaksende flagermus

Nu kommer flagermusene frem. De flyver lavt hen over hovederne på os. Uffe har medbragt en flagermusdetektor, så vi kan høre flagermusene, når de kommer tæt nok på. Flagermusene udsender ultralyde, for at finde vej og føde. Disse lyde har så høj en frekvens, så det ikke er muligt for det menneskelige øre at høre dem. Derfor kan man bruge en flagermusdetektor til at opfange dem. 

Uffe kan på flagermusenes størrelser fortælle os, at det er to forskellige flagermusarter, vi kan se og høre denne aften. Dværgflagermus og brunflagermus. Begge flagermusarter flyver langs skovbrynet for at fange insekter. 

En vadefugl i skoven

Pludselig kommer der en fugl flyvende meget hurtigt over vores hoveder, mens den udsender en snerrende lyd og et højt skrig. Det er skovsneppen. Den er så hurtigt væk igen, så man skal være kvik for at nå at se den. Heldigvis ser og høre vi den tre gange mere. Skovsneppen er faktisk en vadefugl, som yngler i fugtige skovområder. Hannerne flyver i skumringstid om foråret hen over skoven for at se, om der er hunner i området. Til de yngre læsere, så er det lidt en gammeldags måde at tjekke sin Tinder-app på! Hannerne parrer sig med de hunner, de kan finde, og derved danner skovsnepper ikke fast par, som mange andre fugle gør.

Så kommer vi ud af skoven igen og går tilbage ad den samme grusvej, som vi kom af. Nu er det ved at blive rigtig mørkt og vi skal holde øje med ikke at snuble over stenene på stien. 

Snart stopper vi op og går gennem leddet ned til en lille sø, hvor de grønne frøer kvækker. Men det er stadig ikke dem, vi leder efter. Vi er nemlig på jagt efter den meget mere sjældne løvfrø.

Løvfrøer i nattemørket

Løvfrøen lever kun få steder i Danmark. Den findes på Lolland, Bornholm samt få steder på Sjælland og i Jylland. Vi har aldrig set den før, så vi er ret spændte på, om vi har heldet med os i aften.

Denne frøart er nataktiv og lever faktisk det meste af sit voksne liv i træer og buske. Især er den glad for brombærkrat med torne på, da det beskytter den mod fjender. Den har hæfteskiver på spidsen af tæerne (altså sugekopper!), og kan derfor kravle lige lodret op, som den eneste frøart i Danmark – hvor sejt er det lige?

Vil man høre løvfrøen kvække, skal man sent ud. De giver nemlig først lyd fra sig, efter mørkets frembrud og først når søvandet når en temperatur på minimum 14 grader. Du skal lytte efter en kraftig række-række-række-række. Siger de ikke noget, kan du forsøge med at klappe hurtigt efter hinanden, så svarer de dig nogle gange.

Vi lader lommelygternes lyskegler glide ud over søen, men det er kun de mere almindelige grønne frøer, vi kan se.

Men pludselig gør Uffe os opmærksomme på, at det nu er en løvfrø, der kvækker højt. Og andre svarer. Vi kan høre forskellen. Men vi kan stadig ikke se dem.

Vi går langs søbredden i mørket og misunder Uffe hans gummistøvler. Selvfølgelig burde man være rigtigt klædt på til denne ekspedition. Når vi nærmer os en kvækkende løvfrø, tier den straks stille. Ind imellem prøver vi os med klappetricket, for igen at få dem til at give lyd.

Løvfrø i sigte

Uffe er den første, der spotter en lille grøn løvfrø. Den er heldigvis tæt på søbredden og straks forsøger han med fiskenet at fange den, men misser. Øv! Så tæt på og alligevel så langt fra. Han forsøger ved hjælp af fiskenettet, at trække andemadden til side og dér er den igen.

Denne gang lykkes det at få den lille fyr i nettet og derfra op i en spand. Men da den jo som sagt kan kravle lige lodret op ad nærmest alt, er den straks på vej op af spanden. Uffe er dog hurtig, og han holder forsigtigt frøen i hånden, så vi alle kan se den.

Derefter får Anne Marie lov til at holde den lille springfætter. (Til jer der ikke kender hende så godt, kan vi lige afsløre, at Anne Marie ELSKER frøer, andre padder og krybdyr.) Aftenens største drøm går i opfyldelse. At få lov til at stå med denne lille fantastiske skabning i hånden og mærke dens små hæfteskiver. Snart bliver den sluppet fri igen og kravler tilbage i søen, hvor den hører hjemme.

Vi går tilbage til bilerne med et stort smil og ivrig snak. Vi har set alt det, vi kom efter – og mere til. En fantastisk forårsaften på Lolland som vil blive husket længe. Tak til Uffe for en informativ, interessant og hyggelig skumringstur.

Læs også: Danmark dejligst – Fri leg på Lolland

Læs også: Med postbåden til Enehøje

Du er meget velkommen til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour og følge os på Instagram @twodanesontour. Sommerferien går i 2018 til Mexico og Belize.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – skumringstur på Lolland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Det er stadig overskyet og med en frisk vind ind fra bagbord, da vi stævner ud af Nakskov havn med kurs mod øen Enehøje.

Hele sommeren sejler Postbåden 6 dage om ugen til småøerne i Nakskov fjord, og denne søndag i juni er vi 16 mand, som har chartret båden til en familieudflugt.

Postbåden har sejlet sin rute rundt i Nakskov fjord siden 1937 og er derfor Danmarks ældste postbåd, som stadig er i rutefart.

Båden sejles af den meget vidende og karismatiske skipper Otto Paludan. På en chartret tur fortæller han beredvilligt om alt, hvad du ser undervejs – både natur og historie. 

Et lille stop på Slotø

Snart skinner solen fra en skyfri himmel, og første stop på turen er Slotø. Her bliver vi straks budt velkommen af skrigende havterner, som hænger over vores hoveder. Denne fantastiske fugl flyver hele vejen til Sydpolen for at overvintre, og er således den fugl i verden, med den længste trækrute.

Bl.a. pga. havternernes brug af Nakskov Fjord som yngleplads, er fjorden udråbt som fuglebeskyttelsesområde og vådområde af international betydning.

Engelsborg

Men grunden til at vi er gået i land på Slotø er, at man her kan se ruinerne af noget så mærkeligt som en fæstning og et skibsværft i et. 

I år 1508 blev Engelsborg anlagt af Kong Hans (1455-1513), og det er således resterne af verdens ældste skibsværft der ligger tilbage! Hvor sejt er det lige?

Og hvorfor har man så anlagt et skibsværft her midt i Nakskov fjord??? Jo, det hænger sammen med Danmarks udbredelse i begyndelsen af 1500-tallet, som udover det nuværende DK også omfattede Norge, dele af Sverige, Nordtyskland, Estland og Letland. Dengang var Nakskov således en driftig søfartsby i midten af riget.

Slotø lå perfekt, da der er 8 meter dybt vand lige uden for øen, så skibene kunne løbe af stabelen uden problemer. Fra borgen kunne man samtidig forsvare Nakskov by, da sejlrenden ind til byen løber lige her forbi. Og derudover var Lolland begroet med store egetræer – verdens bedste tømmer til datidens store sejlskibe.

Efter ca. 23 år med skibsbygning blev produktionen sat i bero. Men under Christian den 4. blev Engelsborg på ny brugt som skibsværft (1623-1633), og her blev datidens største krigsskib bygget. Det kunne rumme hele 400 mand og var frygtet af Danmarks fjender.

Mod Enehøje

Efter denne spændende historie – og mange flere – går turen igen tilbage til båden, hvor kursen nu er sat mod øen Enehøje.

Faktisk er vi kommet med den “forkerte” båd. Vesta, der bliver kaldt Postbåden, vil denne morgen ikke starte. Men skipper er vaks, og snart er vi om bord på det gode skib Gaia. Den er ikke lige så stor som Vesta, men fin og hyggelig og med mulighed for både at sidde i stævnen, på agterdækket og i kahytten, hvor Otto styrer skuden og de kvikke bemærkninger.

Enehøje er Nakskov fjords største ø og berømt, fordi den fra 1926 til 1940 var ejet af den kendte danske polarforsker Peter Freuchen. 

Peter voksede op i Nykøbing på Falster, men hans bedsteforældre boede på Lolland med udsigt over fjorden, og her slog Peter og hans søskende deres folder. De lærte både at svømme og sejle, og Peter forelskede sig hovedkulds i Enehøje.

I dag er Enehøje ejet af Staten, med enkelte sommerhuse på private hænder. Der er således offentlig adgang til øen, og her ligger også et shelter, som kan bookes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside. Du skal dog selv sørge for transport herud – enten med Postbåden i sommermånederne, i egen sejlbåd eller kajak.

Gåtur rundt på øen

Efter medbragt frokost og et dejligt hvil er vi klar til en gåtur rundt på Enehøje. På afstand kan vi se Peter Freuchens blå hus, hvor han skrev bøger, artikler og redigerede det blad, som senere skulle blive til Ude og hjemme.

Peter fandt på at male huset blåt efter en rejse til Marokko, hvor han havde hørt, at det skulle holde myg og fluer på afstand.

På toppen af Enehøje (16 meter over havets overflade) står 4 gamle hvalkæber fra Grønlandshvaler, som med tiden er blevet slidt af vejr og vind. Her fortælles det, at Peter gik op på varme sommerdage, for at tage sig et hvil efter frokosten.

Og netop her er der for nyligt opført en skulptur i fuld størrelse af den sovende Peter af kunstneren og Nakskov-bysbarnet John Kørner samt bronzestøber Peter Jensen. Otto er nu ikke helt tilfreds, da han mener, at Peter var ca. 10 cm højere end skulpturen.

Derefter går turen videre rundt på øen. Her er vi heldige at se nogle af øens mange køer, dådyr og mufloner – en fåretype fra alperne, som er bragt hertil for at være med til at afgræsse øen. Faktisk er vi også heldige at se et lille dålam i det høje græs, som kun er et par dage gammelt.

Tilbage til Nakskov

Efter den spændende rundvisning og et hvil med medbragt kaffe og kage, går turen nu mod Nakskov igen. Her nyder vi den flotte indsejling til byen og så er vi også heldige at få vores første stempel i det nye ø-pas, som vi fortalte om tidligere på ugen. Egentlig skal man skrabe en silhuet af den ø, man besøger. Men hvad er sejere end at få et stempel fra Postbåden i Nakskov fjord?

Så er der kun tilbage at sige tak til Otto for den mest fantastiske tur.

Og så må vi jo lige en tur forbi Lydolph’s efter en is. Ingen tur til Nakskov er fuldendt uden et besøg hos Sydhavsøernes billigste og flinkeste iskiosk med de aller største is.

Dette er en børneis med guf til kun 23 kr!

Info:

Skulle du også have fået lyst til at sejle med postbåden rundt i Nakskov fjord? Så sejler den offentlige ture mandag til lørdag fra 1. juni til 31. august 2017 kl. 9. Turen tager ca. 4½ time, og der er en times stop på halvøen Albuen, som også er et besøg værd.

Pris for voksne 170 kr. Børn under 12 år 80 kr. Det er også muligt at tage cyklen med for en flad 50’er. Og så er det faktisk også tilladt at have søde hunde med! 

Der er også eftermiddags- og aftenture på bestemte dage. Se mere om alle mulighederne på Postbådens hjemmeside.

Eller vil du hellere lige som os være med til at planlægge din egen tur, så kan du chartre båden og sammen med skipper lægge ruten. Vi betalte 230 kr. per person for 5 timer i godt selskab med Otto. Priserne afhænger af antallet af passagerer. Se mere her.

Læs også: Danmark dejligst – Møn
Læs også: Danmark dejligtst – skumringstur på Lolland

Skulle du få lyst til at følge vores videre sommereventyr, så rejser vi til Colombia på lørdag i 5½ uge. Vi kommer med updates på vores Facebook-side Two Danes On Tour og lægger blogindlæg ud her på siden undervejs. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Med postbåden til Enehøje blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har fået nyt pas – et ø-pas! Vi har fornyligt opdaget, at man hos turistinformationer rundt om i landet kan få det fine ø-pas til 37 danske småøer.

Det er selvfølgelig ikke et rigtigt pas. Men det smager da lidt af fugl, og er samtidig en oplagt mulighed for at komme rundt i det ganske danske land og se nye spændende steder.

37 danske øer

På de 37 danske øer, som er med, er der en speciel pen, som man kan bruge til at overføre en silhuet af den pågældende ø til sit pas. Du finder pennen på havnen, på færgen eller ved turistinformationen. Bagest i passet er der også en afkrydsningsliste med alle øerne for overblikkets skyld.

Hver ø er endvidere afbilledet i passet og der er lidt info om indbyggertal, færgetid mv. Og så er der QR-kode til øens hjemmeside. Det ser ud til at være et rigtig godt og brugbart pas for sådan nogle berejste nogle som os! 

Gamle kendinge og nye bekendtskaber

Vi har allerede besøgt 14 af de 37 øer i passet. Men det skal ikke holde os tilbage for at besøge dem endnu engang for at få stemplet vores nye pas. 

Det fine ved dette lille pas er også, at det ikke er noget der er hurtigt overstået. Det kan da komme til at tage nogle år at nå rundt til alle 37… Nogle af øerne ligger tæt på os, mange ligger i Det sydfynske øhav, som vi elsker så højt, men øer som Anholt, Læsø og Bornholm skal der da lidt planlægning til for at besøge. Og så er der de øer, som vi aldrig har hørt om før: Barsø, Baagø, Egholm, Nekselø og Aarø.

Vi er klar til at samle stempler

Det er Sammenslutningen af Danske Småøer, Færgen, Færgesekretariatet og VisitDanmark, som udgiver det fine ø-pas, og man kan enten få ø-passet tilsendt for 35 kr. eller man kan få det gratis på turistinformationen.
Vi glæder os til at få “stempler” i vores nye pas fra nogle af de mange smukke og hyggelige småøer rundt om i landet.

Læs også: Med postbåden til Enehøje

Læs også: Danmark dejligst – Hjortø

Følg os i næste uge, hvor vi rejser til Colombia i fem en halv uge. Vi skriver selvfølgelig indlæg til bloggen og kommer med masser af billeder og små historier på Facebook undervejs. Vi kan også følges på Instagram @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Nu med ø-pas blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har haft den skønneste weekend i det smukkeste sensommer/efterårsvejr, hvor turen gik til Hjortø i Det sydfynske øhav.

Næste morgen stod den på brunch, hvor vi besluttede at smage på softicen – en noget utraditionel morgenmad, men en fantastisk beslutning! Så var dagen ligesom skudt i gang. 

Klargøring

Og så skulle der pakkes båd. Vi er nemlig så heldige, at vores ven Martin sammen med en kammerat ejer en Maxi med 4 køjepladser. Den bærer det smukke navn Vesla, som betyder “lille pige” på norsk.
Man skal godt nok have mange ting med, når man skal på overnatningstur – ikke mindst rigeligt med drikkevarer, så man ikke dehydrerer undervejs. (Husk dog, at der ligesom ved bilkørsel er en promillegrænse på 0,5 til søs.)

Hvis vi skal sige det selv, så er vi faktisk nogle rigtige landkrabber. Men vi kan godt lide at komme med på tur sammen med erfarne sejlere. Selv har vi ingen videre sejlererfaring, men synes, at tanken om sejlerlivet er rigtig smuk – lige indtil vi bliver søsyge

Vi stævner ud

Gennem Svendborgsund

Da Vesla som sagt gik for motor det meste af vejen, kom den først frem til Hjortø havn og lagde til. Havnen er en af de mindste i Danmark og et yderst skønt bekendtskab.

Skønne Hjortø

I får lige lidt billeder fra vores gåtur:

Rigtig sejlerhygge

Tåge

Lidt info, hvis du selv overvejer at besøge Hjortø

Øen kan selvfølgelig fint besøges i egen båd. Det koster 100 kr. pr. båd at overnatte i havnen. Der er toilethus, men ikke noget bad.

Det er også muligt at leje forsamlingshuset til festligheder og overnatning. Vi kender dog ikke de nærmere omstændigheder.

Rigtig god tur!

Læs også: Danmark dejligst – Camønoen i januar
Læs også: Med postbåden til Enehøje

Hvis du vil se endnu flere billeder fra turen, så kig forbi Two Danes On Tour på Facebook.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Hjortø blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Mange mennesker har løftet et øjenbryn eller grinet lidt undrende ad os, når vi har fortalt, at vi i foråret skulle på en lille weekendtur til Lübeck. Det er der to grunde til.

2. Vi har indviet dem i, at turen fra Falster til Lübeck skulle gå over Svendborg, Horsens og Gråsten. Nok noget nær den længste omvej – men for os også en meget sjovere!

Ikke altid den nemmeste måde

Vennebesøg og kroophold

Dagen efter kørte vi mod Horsens. Her havde vi først sat en gammel kollega stævne på en café for at få lidt fif til vores nye blog, som er under udarbejdelse. Vi håber og tror, at den bliver rigtig fin!

Overnatning på Benniksgaard Hotel

Benniksgaard var et charmerende sted. Vi fik et dejligt værelse i den nyrestaurerede gamle stal samt en fin middag fredag aften.

Her fandt vi også Prinsgemales forholdsvis nye statue kaldet ”Dronningen”. Vi kunne simpelthen ikke lade være med at trække på smilebåndet ved synet af den.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Noget af en omvej blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har i årevis blogget om vores mange rejser under fremmede himmelstrøg. Nu må det være tid til også at blogge om dejlige Danmark.

Vi bruger nu engang de aller, aller fleste uger og måneder hvert år i Danmark, og vi elsker at tage på ture rundt i det ganske danske land. Vi har bare aldrig før fortalt noget om alt det, som vi går rundt og oplever lige uden for vores hoveddør.

Smuk natur og dyreliv

Billige oplevelser

Hvis du har lyst, har vi flere blogindlæg fra Danmark:

En elg i Lille Vildmose
En bæver i Kloserhede plantage
En kronhjort i Dyrehaven

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst blev først udgivet på Two Danes On Tour.