Omvendt Nak og æd – en brun bjørn i Finland

Kl 17:18 Ankomst til lejren

Vi bliver lukket ind i det lille, mørke skjul og låser døren indefra. Skjulet er kun 3-4 kvadratmeter stort og der er ikke meget plads at vende rundt på.

14 timer venter forude, inden vi igen kan komme ud i dagslyset. Vi kigger ud af det smalle vindue og har 180 graders udsigt ud over en lille sø samt lidt fyrre- og birketræer. – En udsigt vi vil scanne igen og igen de næste mange, mange timer.

1Vi prøver hurtigt at danne os et overblik over faciliteterne i skjulet – eller manglen på samme. To plastichavestole, to køjer med soveposer og hovedpuder, en hylde til småting, en hylde til at spænde kameraerne fast samt en campingtoiletspand i det ene hjørne. Her er intet overflødigt.

Uden snak pakker vi vores ting ud og får sat kameraene op. Der er en åbning i skjulets forside, som bare er dækket af grønt stof. Der er hul i stoffet til fire objektiver, men vi har nu kun to spejlreflekskameraer med samt et lille kompaktkamera, hvis vi skulle få brug for at filme.

Vi har også en kikkert med, som bliver brugt flittigt natten igennem, da den giver et godt lys, og det derfor er nemmere at se efter bjørne i buskadset. 

Kl 17:36 Et sted i det østlige Finland

Der er helt stille i det lille skjul. Vi scanner endnu engang horisonten for at se, om der skulle være et dyr i nærheden. Men det eneste, der ses og høres uden for det smalle vindue, er en hvinand og nogle måger, som højlydt gør opmærksom på deres tilstedeværelse.

Solen skinner stadig her først på aftenen. En lille flok hættemåger lander på taget af skjulet og tripper larmende rundt imens de “snakker”. Der blæser en frisk vind hen over den lille skovsø.

Kl. 18:05 Ro i lejren 

Den ene af os sover allerede, mens den anden holder udkig. Vi finder hurtigt ud af, at der ikke er nogen grund til, at vi sidder to og er vågne, når vi alligevel ikke må tale sammen. Det er om at økonomisere med kræfterne. Især fordi den ene af os har to diskusprolapser, mens den anden har fået feber. Så begge har vi ind imellem brug for at lægge os i en af køjerne og hvile et par timer. Her efter det er tid til at bytte igen.

Kl. 21:55 Bjørn i sigte

“Bjørn, bjørn, bjørn….. der er en bjørn! Vågn op. Der er en bjørn!”

På et splitsekund bliver vi hevet ud af døsigheden, som ellers har sænket sig over det lille træskur. 

Det er en bjørneunge på jagt efter mad. Den løber frem og tilbage, stopper op og sætter snart i løb igen.

Mågerne afslører den med det samme, da de flokkes om den. Ungen bliver bange for de larmende fugle, og kort efter er den væk. Vi ville ønske, at den var blevet lidt længere og var kommet lidt tættere på, men vi nåede da at se den.

Kl. 23:01 Ventetid og lange lyse nætter

Tiden begynder at snegle sig af sted. Det er også ved denne tid, at solen går ned, og vi mærke kulden, som trækker ind af alle sprækker. Den der holder vagt har nu to soveposer på for at holde varmen.

Men solnedgang er ikke ensbetydende med, at det bliver mørkt. Det bliver bare mørkere. 

Nætterne er lange og lyse her i starten af juni i det centrale Finland. Alligevel er lyset ikke optimalt til fotografering. Lukketiden viser kun 1/20 sek., og kameraet råber på blitz. Det er dog ikke tilladt, så vi håber, at det alligevel vil lykkes at få et godt billede, hvis et dyr skulle komme forbi.

Vi er her hovedsageligt for at se en brun bjørn (Ursus arctos arctos). Den brune bjørn er et af landjordens største nulevende rovdyr. Den kan blive op til 2,8 meter lang og har en topfart på imponerende 60 km/timen. Derfor er vi også glade for at sidde her i det lille skjul bag lås og slå.

Der er omkring 1300 brune bjørne i Finland, men da vi befinder os kun to kilometer fra grænsen til Rusland, kan det også være en russisk bjørn, som evt. kommer forbi.

Kl. 00:12 Skiftehold

Igen bliver det tid til at bytte. Når man endnu engang bliver vækket, skal man lige ligge et par minutter og vågne, inden man kan hoppe ud af køjen og den varme sovepose.

Vi udveksler blikke og hvisker en to-tre ord, inden den anden lister op under soveposen. Der bliver igen helt ro. Det eneste der høres nu er gøgens karakteristiske kalden kuk-kuk, kuk-kuk, kuk-kuk. Først er den langt væk. Så pludselig høres den helt tæt på. Så er den igen på længere afstand. I perioder kan man få helt pip af at høre på kuk-kuk, kuk-kuk.

Solnedgangsfarverne er nu helt fantastiske over trætoppene.

Kl. 01:38 Uden mad og drikke…

For at holde sig vågen, er det nødvendigt med et vist slik-indtag. For ikke at larme, har vi taget en plastikbøtte med hjemmefra, så vi ikke har knitrende poser med ud i skjulet. Den har vi fyldt med lakridser og vingummier, og de forsvinder hurtigt ud på de små timer. Fra vores lodge Wild Brown Bear har vi også fået en “overlevelsestaske” med varmt vand til kaffe og te, samt sandwich, yoghurt, vandflasker og müslibarer. Det er dejligt at få lidt i maven, så den lange ventetid bliver brudt lidt.

02:15 Igen bjørn i sigte

Pludselig høres der puslen. Men der er ikke noget at se. Det kan sammenlignes lidt med at være på natdyk, hvor man kun kan se det, der er i lyskeglen. Her kan man ikke se, hvad der er på siden af og bag ved skjulet.


Bedst som man tror, at det bare var vinden, kommer der en stor bjørn langsomt ud af skoven. Den er ikke bare stor, men kæmpe stor. Og det er svært at styre sin begejstring og holde sig til hvisken. “Vågn op, der er bjørn – og den er mega stor…”

Vi sidder straks klar med hver vores kamera. Lyset er langt fra optimalt, og vi er ikke tilfredse med det, vi ser på kameraets skærm. Billederne bliver uskarpe, da bjørnen hele tiden er i bevægelse. Derfor må der skiftes taktik. Det lille kompaktkamera bliver fundet frem.

Man når lige at tænke, at bare ens fingre ikke lugter af pølsemadder, når man lidt uautoriseret stikker labber og kamera ud igennem stoffet, for at filme en brun bjørn kun 5 meter væk. På omkring 3 skridt, ville den så let som ingenting kunne forvandle vores primitive skjul til pindebrænde.
Heldigvis forsvinder frygten nærmest øjeblikkeligt, og fascinationen tager igen over. Vi nyder de sidste sekunder med bjørnen, inden den igen forsvinder ud af vores synsfelt.

Umiddelbart efter kommer hunbjørnen også forbi. Den står længe og vejrer med snuden i luften, kigger sig rundt i søgen efter mad og går så langsomt forbi os. Endnu en fantastisk oplevelse!

Kl. 02:41 Ventetid…

Igen er der helt ro. Ingen bjørne i sigte. Ingen lyde. Kun en sagte vejrtrækning fra den øverste køje. Nu bliver der taget hul på de nødder, vi har med. Sukkerindtaget har været højt, så det er godt med variation og lidt salt. Der skal noget i munden for at holde ventetiden ud.

Da der er mørkt i skjulet er det ikke muligt at læse, og de noter, som vi skriver i en lille bog, sejler hen ad linjerne, da de er skrevet næsten i blinde. Tankerne får frit løb. Man har kun udsigten og sine egne tanker at underholde sig med. Det kan føles som lang tid, når vi nu har været lukket inde i otte en halv time. Men vi er ikke færdige endnu.

Kl. 04:11 Byttetid

Vi bytter igen. Nu snegler tiden sig virkelig af sted. På den sidste vagt bliver det igen lysere og solen skinner snart over trætoppene. Et par ænder lander på vandet, og gøgen kan stadig høres i det fjerne. Der tages lidt billeder for at slå tiden ihjel, også selv om det ikke er en bjørn, som er motivet.

Kl. 06:45 Tak for i dag

Lejren pakkes sammen. Kameraene, kikkerten, soveposerne og resten af maden puttes ned i den store rygsæk. Vi må forlade skjulet kl. 07:00 og ikke før. Både af sikkerhedsmæssige årsager og for at ikke at forstyrre de fotografer, som sidder i de andre skjul. Det er jo vilde dyr, vi kigger efter, så man kan aldrig vide, hvad tid de eventuelt kommer forbi.

Vi bliver ikke hentet, men må selv gå hjem ad plankebroerne. Vi spejder efter dyr, men ser ingenting.

Vi er ikke bange for at gå her alene, men alligevel på vagt. Det ville være vildt, hvis der pludselig stod en bjørn foran os på stien. Vi har ikke fået nogle instrukser om, hvad vi så skal gøre, hvis det skulle ske. Vi håber blot på, at bjørnen ville blive lige så forskrækket som os og vende rundt og løbe sin vej.

Kl. 7:08 Omvendt Nak og æd

Vi er hurtigt fremme ved Wild Brown Bear lodge. Og først nu må vi tale sammen.

Wauw! Vi så både bjørnefar, bjørnemor og en unge. Vi er helt euforiske. Det er en vild oplevelse at være så tæt på vilde dyr, som potentielt er farlige. 

Vi har været udsat for en slags omvendt Nak og æd. Her skyder vi dyrene med kamera og æder dem derfor af gode grunde ikke. Maden på Wild Brown Bear er helt sikkert ikke tilberedt af en berømt tv-kok. Der må ikke ryges pibe, og alkohol er strengt forbudt i bjørneskjulene. Vi brænder inde med røverhistorierne, da der ikke må tales, fra vi forlader lodgen, til vi er tilbage samme sted igen. Vi er sikre på, at Nikolaj Kirk ikke have holdt til 14 timer lukket inde i et skur uden potter, pander og køkkenknive. Og han havde uden tvivl ikke kunne holde sin mund så længe.

For os har det været en fantastisk oplevelse, og vi er meget spændte på, hvad de to næste nætter bringer. Men nu skal det blive godt med en omgang morgenmad og mere end tre timers sammenhængende søvn. Vi skal jo snart være klar til endnu en nat i skjul.

Læs med næste gang, når vi kommer med praktiske oplysninger om pakkeliste, prisoverslag og vores oplevelse af Wild Brown Bear Lodge.

Læs også: Hvalsafari ved Skjervøy

Læs også: Magiske Mykines med båd og helikopter

Vi bliver rigtig glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Næste rejse går til Tromsø og Svalbard i juli.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
  1. Wow, for en fantastisk opplevelse! Smart å bytte på å holde utkikk, det er nok vanskelig å holde seg våken hele natten når man er nødt til å være helt stille!

    • twodanesontour says:

      Hej Marianne
      Ja, det har virkelig været en helt fantastisk tur og oplevelse! Og en af de mest specielle naturoplevelser, vi nogen sinde har fået.
      Skal man af sted vil vi klart anbefale, at man er to af sted. For os ville det være umuligt at holde os vågne 14 timer i træk – og du har helt ret: Når den ene sover, kommer man ikke til at snakke sammen 🙂
      Rigtig god sommer
      Anne Marie

  2. Hold da op hvor spændende. Jeg kan godt forstå hvis adrenalinen pumper lidt ekstra med sådan en stor bjørn lige foran sig!

    • twodanesontour says:

      Hej Malene
      Ja, det var en kæmpe oplevelse at være så tæt på den store hanbjørn. Vi var meget heldige at få lov til at se hele bjørnefamilien og rejsen var virkelig a dream come true.
      Hygge hejsa
      Anne Marie

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.