Caddy Camperen – den ultimative frihed

Det er omkring 3 år siden, at vi fik hjælp til at bygge en seng bag i vores VW Caddy. (Er du interesseret i at vide mere om hvordan, kan du læse med her).

Vi har været utroligt glade for den frihed, det giver at have vores eget rullende hjem med overalt. Caddy Camperen er jo en meget primitiv “autocamper” med kun en seng og lidt opbevaringsplads, men den er perfekt til det, vi gerne vil bruge den til. I corona-perioden har den taget os rundt i det meste af Danmark, og den har givet os mulighed for mange dejlige naturoplevelser og fede steder at sove undervejs.

Sommerferien 2021 blev en Caddy Camper-tur til Jylland sammen med vores ven og Caddy Camper-ejer, Martin. Vi startede med et smut til Hirsholmene og nogle dejlige dage i Skagen. Derefter besluttede vi at slå lejr i Ålbæk plantage.

En varm dag i plantagen

Det var en meget varm dag, og derfor lod vi vores køleboks være tilsluttet cigarettænderen i bilen, så vores madvarer ikke blev dårlige i varmen. Imens kørte vi et smut til Ålbæk i Martins bil for at nyde en kold øl og en dejlig drink på Det Bette Ølhus. (Stor anbefaling herfra, hvis turen går til det nordjyske, og du interesserer dig for specialøl).

Da det blev aften, lod vi fortsat køleboksen være sluttet til strøm samtidig med, at vi også satte vores telefoner til opladning. Her skulle der nok have været et par alarmklokker der ringede, fordi vi jo ikke havde brugt bilen hele dagen. Og jo, vi har en batterivagt – den lå desværre derhjemme.
Så efter at have låst bilen, lagde vi os roligt og intetanende til at sove.

Midt på natten vågnede Anne Marie og skulle tisse. Da hun trykkede på fjernbetjeningen til bilen, låste den ikke umiddelbart op. Det undrede hun sig selvfølgelig over, men trykkede bare en ekstra gang på fjernbetjeningen og vupti låste bilen op.

Tilbage i Caddyen overvejede hun et splitsekund, om hun skulle lade være med at låse, men tænkte, at det nok var bedst her ude midt i plantagen. Og som tænkt så gjort, hvorefter hun lagde sig roligt til at sove igen.

Vi er låst inde

Omkring ved 7.30-tiden vågnede vi begge op til en ny og varm dag. Og det var tid til at gå i skoven, som man siger. Der var kun ét problem… Da Rasmus trykkede på fjernbetjeningen skete der absolut ingenting. Han trykkede igen – og igen. Men bilen var låst, og låsene reagerede ikke på fjernbetjeningen.

Det gik hurtigt op for os, at den udeblivende summen fra køleboksen og fjernbetjeningens manglende funktionsduelighed kun kunne betyde én ting – batteriet var dødt. Som i fuldstændig dødt!

Det er så her, at man finder ud af, at alt i Caddyen er elektronisk, og at man derfor uden strøm på batteriet kan gøre absolut NUL. Vi ringede til Martin i den anden Caddy, der kom over og forsøgte sig med gode forslag om at smide nøglen ud til ham og lignende. Det er bare svært, når vognen er hermetisk lukket.

Hurra for et Falck-abonnement

Derfor blev det i stedet til en opringning til Falck. Vi kan godt garantere, de i tidens løb ikke har fået mange opkald med opgavebeskrivelsen “Par låst inde i bil”. Det tog i hvert fald den søde dame i telefonen 4-5 gentagelser, før det fes ind, at vi var fanget INDE i bilen og ikke kunne komme ud.

Hun lovede at sende en vogn så hurtigt som muligt. Vi spurgte til, hvor længe “så hurtigt som muligt” var, da vi efterhånden havde en halvstor væskeophobning i kroppen. Og først dér gik alvoren virkelig op for damen. “Så I kan ikke komme ud???” spurgte hun noget overrasket. Hvorefter hun forsikrede os om, at Jens ville være fremme inden for 90 minutter. Hvilket er pænt lang tid, når man allerede skal tisse. Og det bliver ikke bedre af tanken om, at man ikke kan komme ud, eller at temperaturen bare stiger og stiger i kabinen efterhånden som solen kommer højere og højere på himlen.

Ventetid…

For os var der ikke andet at gøre end at lægge os ned, kigge op i loftet og få det bedste ud af det. De 90 minutter blev brugt på at tænke på alt muligt andet end toiletbesøg – og Rasmus googlede også ALT om låsesystemet på en VW Caddy. Det resulterede i, at han fandt ud af, at man kunne have trykket 2 gange på låseknappen, da vi låste. Det ville have betydet, at vi havde kunne komme ud ved at trække 2 gange i dørhåndtaget. Men den viden kom desværre lidt for sent. Med 1 tryk havde vi aktiveret “SafeLock”, som gør det noget nær umuligt at bryde ind i bilen – men desværre også UD…….

Jens fra Falck

Da der var gået præcis 90 minutter, gik Martin ud på hovedvejen og tog imod den store Falckbil, som møvede sig ind på den lille p-plads i skoven.

I løbet af et øjeblik havde Jens fra Falck sat startkabler til batteriet på Caddyen og givet os strøm. Og med det samme kunne vi åbne dørene i bilen. Ahhh hvor var det dejligt at mærke friheden og den kølige luft, som strømmede os i møde. 

Vi takkede Jens mange gange for hjælpen, inden vi skyndte os ind i skoven for at forrette vores nødtørft.

En god historie

Det var selvfølgelig ikke så sjovt at være låst inde i Caddy Camperen, så længe det stod på. Men her bagefter har vi kun kunne grine af episoden. Der er ikke mange, der har været låst inde i deres bil. Om det er noget at “prale” af, er vi nu ikke så sikre på. Men en god historie er det uden tvivl! 

Vi bliver altid glade, hvis du vil følge med på instagram @twodanesontour og Facebook: Two Danes On Tour. 

Næste tur håber vi går til Mexico i februar. Skulle det ikke kunne lade sig gøre, finder vi på noget andet sjovt.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Spærret inde i Caddy Camperen blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har i et par år talt om at besøge Skagen, da ingen af os har været der siden, vi var børn. Men det er alligevel noget af en tur fra Falster for en enkelt weekend. Så vi skulle finde det rigtige tidspunkt, hvor vi havde mulighed for en længere tur. Og i løbet af vinteren opstod idéen om en sommerferie i The Caddy Camper med start i Skagen og endestation i Tønder. 

Vores gode ven Martin besluttede også at tage med de første dage. Det er altid sjovt og hyggeligt, når vi er på Caddy-tur sammen.

Foran Skagen museum mente vi, at vi var stødt på Lenin og Trotskij. Det skulle dog efter sigende være Ancher og Krøyer. 

På toppen af Danmark

Du kan ikke komme mere nordligt i Danmark end toppen af Jylland. Mange tror fejlagtigt, at det aller nordligste sted er Grenen, hvor de to have Skagerak og Kattegat mødes, men faktisk er det lidt misvisende. For hvis du kigger på et kort, vil du se, at det aller nordligste sted er Nordstranden, som ligger lidt vest for Grenen.

Syd for Grenen ligger den hyggelige by Skagen med de mange karakteristiske gule byhuse med kanter af hvidt på tagstenene. Der er uden tvivl mest liv i byen om sommeren, hvor indbyggertallet vokser fra de ca. 8.000 helårsbeboere til ca. 45.000 i den berømte Hellerup-uge. Den uge styrede vi derfor let og elegant udenom, da vi havde helt andre planer med vores Skagensbesøg.

Med Sandormen til Grenen

Vi skulle selvfølgelig en tur til Grenen. Man kan altså ikke tage til Skagen uden. Det er der mere end 1 million mennesker hvert år, der også mener. Ret imponerende besøgstal!

Og det er altså også en ret unik oplevelse at stå med et ben i hvert hav. Samtidig får man ved selvsyn øje på landskabet og det særlige lys, som Skagensmalerne har udødeliggjort med deres mange smukke malerier.

Vi var også heldige at se en enkelt gråsæl, som længe lå i det lave vand og hyggede sig. Nogle gange kan man være heldig, at sælerne kravler op og lægger sig på stranden. Men husk at holde god afstand til dem. Det er jo vilde dyr!

Det er selvfølgelig muligt at gå langs stranden hele vejen ud til Grenen, men vi valgte denne gang at tage den legendariske traktorbus Sandormen, som kører fra Grenen parkeringsplads.

Pris 35 kr. retur for voksne og 15 kr. retur for børn under 12 år. Du kører bare med Sandormen derud, og hopper med retur, når det passer dig. Den kører hele tiden i højsæsonen. 

Kunst i verdensklasse

Skagen er især kendt for dansk kunst i verdensklasse. I slutningen af 1800-tallet blomstrede en kunstnerkoloni op omkring Grenen, Skagen by og Brøndums hotel. 

Skagen var i slutningen af 1800-tallet meget afsondret fra resten af Danmark. Først i 1890 kom der jernbane til byen, i 1907 blev der bygget en havn og i 1932 blev der anlagt en asfalteret landevej fra Frederikshavn.

Der kom tilrejsende kunstnere fra både Danmark, Norge og Sverige, som i Skagen fandt det, de søgte: Rå uberørt natur, et barsk og til tider farligt sømandsliv og ikke mindst et fantastisk lys ud over havet.

Af kendte danske kunstnere, som var en del af Skagensmalerne kan især nævnes Holger Drachmann, Marie og P.S. Krøyer, Laurits Tuxen samt ægteparret Anna og Michael Ancher.

Mange af de tilrejsende kunstnere boede på Brøndums hotel, som dannede rammen om kreativitet og festivitas. En del af betalingen for opholdet, var ofte et maleri. Nogle af disse kan fortsat ses på hotellet, mens andre er skænket til Skagen museum.

Skagens kunstmuseer

Skagen museum (ikke at forveksle med Grenen kunstmuseum) er et must see, når man er i byen. Her er de mest kendte Skagensmalerier udstillet. Gennem disse billeder får man et unikt indblik i hverdagslivet sidst i 1800-tallet på den nordligste spids af Danmark. 

Især det hårde fiskerliv, hvor bådende blev trukket op på stranden ved håndkraft, var et centralt motiv.

Desværre kom alle ikke hjem i live, hvilket selvfølgelig prægede hele samfundet.

Anna Ancher, som var født og opvokset i Skagen, viste en anden side af Skawboernes liv, end mange af hendes kollegaer. Hun malede ofte de stille og hjemlige miljøer og naturen med børn og kvinder i centrum.

Flere af P S Krøyers billeder udstråler sommer, hygge og danskhed. Et af de mere kendte er billedet fra Skt. Hans-fejring på stranden. 

Også flere af hans kvindeportrætter er meget berømte – og med god grund.

På Skagen museum kan man også se den berømte spisestue fra Brøndums Hotel, som har protrætter af mange af de prominente gæster, som besøgte hotellet. I 1946 blev hele spisestuen flyttet fra hotellet til museet for at bevare den for eftertiden.

Vi købte en kombi-billet, som både gav adgang til Skagen Museum, Anchers hus og Drachmanns hus, for 180 kr. Hvis man kun ønsker adgang til Skagen Museum koster billetten 110 kr. 

Adressen for Skagen museum: Brøndumsvej 4

Anna og Michael Anchers hus

Tæt på Skagen Museum ligger Anchers hus, hvor Anna og Michael Ancher boede sammen med deres datter Helga, som også blev kunstmaler.

Det var spændende at gå rundt i de små stuer, hvor ca. 250 billeder, malet af de tidligere beboere, stadig er udstillet. 

Oplevelsen i huset blev helt speciel, da en af kustoderne simpelthen ikke kunne lade være med at fortælle anekdoter fra familien Anchers liv.

Han fortalte blandt andet historien om dengang H. C. Andersen kom til Skagen i 1859 og indlogerede sig på gæstgiverriget Brøndums gård. Den kendte digter havde gået hele vejen fra Frederikshavn langs kysten og var både træt og sulten. 

Madam Brøndum, som var højgravid, sendte en af sine tjenestepiger til stranden efter rødspætter, men hun var åbenbart for langsom efter H. C. Andersens smag, så han lavede en større scene i arrigskab over ventetiden. Madam Brøndum blev, i følge historien, så forskrækket over den berømte digters vredesudbrud, at hun gik i fødsel om natten, og fødte datteren Anna næste morgen. Den selvsamme Anna, som senere blev gift med Michael Ancher. 

Adresse: Markvej 2-4

Drachmanns hus og grav 

Da vi nåede frem til Drachmanns hus, også kendt som Villa Pax, var vi de eneste gæster. Også her var kustoden snakkesalig og fortalte os om den ombejlede Drachmann. Han fik seks børn med tre forskellige kvinder, hvoraf han var gift med de to. Men derudover var der mange flere kvindebekendtskaber…

Drachmanns karriere bestod hovedsageligt af malerier af skibe og det oprørte hav samt forskellige tekster og digte. Mest berømt er nok teksten til Vi elsker vort land, som jo synges hvert år til Skt. Hans.

På vej ud på Grenen ligger Drachmann begravet. Det imponerende gravkammer er tegnet af P. S. Krøyer og er nemt at nå på gåben fra Grenen parkeringsplads. 

Adressen til Drachmanns hus: Hans Baghsvej 21 

Brøndums hotel 

Vi havde hjemmefra drømt om et rigtig godt måltid mad til ligesom at skyde ferien i gang på. Vi havde luret lidt på de forskellige muligheder i Skagen og nåede frem til, at Brøndums hotel var det bedste bud for os. Både pga. menukortet og pga. hotellets tilknytning til skagensmalerne. Og vi blev ikke skuffede. Både restaurantens indretning, den spændende menu og den venlige og kompetente betjening levede fuldt ud op til vores forventninger. 

Vi kom til at sidde i stuen, som tidligere havde været kongelige gemakker, når Christian X og Dronning Alexandrine var på besøg på det legendariske hotel. Det var spændende at høre tjeneren fortælle om de kongelige besøg og hotellets øvrige gæster gennem tiden.

Vi fik en fantastisk menu med tilhørende vine, som du kan se herunder:

Kulmule – Fennikel – Gedefriskost – Agurk
2020 Riesling Trocken, Clemens Busch, Mosel, Tyskland

Jomfruhummer – Melon – Gul squash – Æble
2020 Albariño, ”Lias Finas”, Attis, Rías Baixas, Spanien

Havtaskekæbe – Pære – Caviar – Hyldeblomst-beurre blanc
2018 Cuvée Terlaner Classico, Cantina Terlan, Alto Adige, Italien

Lammekrone – Pastinak – Rabarber – Brøndkarse
2017 Minervois, ”Les Fontanilles”, Anne Gros & Jean-Paul Tollot, Languedoc, Frankrig

Oksemørbrad – Røget marv – Tomat – Sauce Bordelaise
2017 Langhe, ”Sito Moresco”, Gaja, Piemonte, Italien 

Lakrids – Vanilje – Saltkaramel – Basilikum
2015 Coteaux du Layon, ”Exception”, Château Soucherie, Loire, Frankrig

Den tilsandede kirke

Et meget berømt sted nær Skagen er Sankt Laurentii Kirke også kendt som Den tilsandede kirke. Kirken ligger ca. 4 km sydvest for Skagen i Skagen klitplantage, og vi måtte selvfølgelig slå vejen forbi.

Kirken blev opført sidst i 1300-tallet, hvor den var den største kirke i hele Vendsyssel. I starten af 1700-tallet begyndte den store sandflugt, og det blev mere og mere besværligt for kirkegængerne at grave sig frem til kirken ved gudstjenesterne. I 1775 måtte kirken helt opgives efter ordre fra Kong Christian d. 7. Selve kirken er i dag fjernet, og kun tårnet står tilbage som en påmindelse om, at naturen kan være barsk og ubarmhjertig.

Man kan jo gå og undre sig over, hvorfor der dog ligger en kirke sådan helt alene her ude i en klitplantage. Men man skal forestille sig, at kirken har været omgivet af et helt sogn med gårde og landbrugsland. Alt dette blev også ødelagt af sandflugten.

I Skagen klitplantage ligger også Sandmilen, som er en vandreklit, der har bevæget sig helt ud til Kattegat. Sandmilen har gennem hundredevis af år vandret hele vejen over Odden fra Skagerrak til Kattegat. Sandmilen er således en gammel mile, som nu er på vej ud i havet.

Råbjerg mile

Syd for Skagen ligger Råbjerg mile, som er Danmarks største vandreklit med i alt 3,5 millioner kvadratmeter sand. Det er alligevel en sjat! Råbjerg mile flytter sig ca. 15 meter hvert år mod nordøst, og man kan derfor forudsige, at milen vil dække landevejen til Skagen om godt 100 år. 

Det er gratis at besøge Råbjerg mile, og for børn og barnlige sjæle er der masser af muligheder for et par timers god leg i sandklitterne. 

Overnatningsplads i Skagen

Syd for Skagen ligger der en lille free-camper plads, hvor det er tilladt at overnatte gratis i Autocampere – og dermed også i Caddy Campere

Pladsen ligger for enden af Damstedvej og er rimelig primitiv med en toiletbygning og et par bordebænkesæt. Men den havde præcis det sociale campingliv, som vi syntes var hyggeligt for et par dage. Hver dag holdt der forskellige bobiler fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien og Sverige.  

Pladsen er omgivet af høje sandklitter, og på den anden side af klitterne er der den fineste børnevenlige sandstrand ud til Kattegat, så trænger du til et bad, kan du hoppe i bølgen blå. 

Skagen levede fuldt ud op til vores forventninger om en hyggelig by med mange dejlige oplevelser. Vi kommer gerne igen.

Følg gerne med på sociale medier. Facebook: Two Danes On Tour. Instagram: @twodanesontour 

Vi rejser til Tromsø i Norge sidst i november og igen sidst i december. Vi håber som altid på smukke landskaber, nordlys, hvaler og spækhuggere.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Skagen – på toppen af Danmark blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Hirsholmene består af otte øer, hvoraf man kun må besøge den ene; Hirsholm. De andre øer er udlagt som beskyttet fuglereservat, og man må således heller ikke gå i land på de fredede øer, hvis man skulle komme sejlende i egen båd.

Øen Hirsholm er helt unik og klart et besøg værd, hvis du sætter pris på havfugle og isolerede steder. For godt 100 år siden boede der omkring 200 mennesker. I dag lever der kun én mand, og han må være ret isoleret det meste af året. Der findes lidt sommerhuse, som skaber liv om sommeren og altså rigtig, rigtig, rigtig mange ynglefugle i sommerhalvåret.

Sejltur med Seadog

For at komme til Hirsholmene skal du enten have egen båd eller sejle de ca. 6 km fra Frederikshavn med den lille færge Seadog.

Færgen koster 300 kr/retur, og du kan se bådens hjemmeside med sejlplan her.

Vi tog den tidlige afgang, som sejler fra Frederikshavn kl. 9.30 (husk at du skal være der et kvarter før) og var fremme godt en time senere.

Sejlturen var lidt mere blæsende, end vi lige havde regnet med, og vi fik et par bølger ind over rælingen, så tænk lige over hvilket tøj og fodtøj, du har på. Og hvis du ligesom os ikke er så søstræk, så kan du også lige overveje, om det er godt givet ud at spise en halv søsygepille. Det plejer at gøre tricket for os. 

Ankomst til Hirsholmene

Lige så snart vi ankom til Hirsholm, var der tejster, terner og måger overalt! De bød os alle velkommen med deres høje skrig, som blev en konstant lydkulisse de næste to en halv time. 

Vi var straks interesserede i tejsterne, som lå alle steder på anløbsbroen, men vi fandt snart ud af, at det ville være endnu bedre at fotografere dem fra den anden bådebro. Så der ville vi selvfølgelig over.

Vi gik en lille tur gennem den meget lille by, og endte ved broen, hvor sejlskibe kan lægge til. Der var fugle overalt og mange tejster, som kom med fisk til deres unger. Ternerne var dog frække og forsøgte i luften at stjæle fiskene til deres egne unger. Ren akrobatik.

Det er et rent paradis for fugleelskere og fotografer.

Tejst

Tejsten er en alkefugl, som kan blive mellem 30 og 38 cm lang. Det er en meget smuk sort fugl med karakteristiske hvide vinger og knaldrøde ben. 

Derudover kan man også se den røde farve inde i munden, når den åbner næbet. 

Tejsten er hovedsagelig hjemhørende i Nordatlanten og i Ishavet. Vil man opleve denne smukke fugl i Danmark, så er der størst chance i Kattegat og Storebælt f.eks. på Sejerø, Anholt, Læsø og altså også Hirsholmene. Den er let at genkende på de hvide vinger og forveksles derfor ikke så nemt med andre havfugle i Danmark.

Vi så også andre fugle på øen. Især mange måger og terner, men også edderfugle og toppet skallesluger.

Rundt på Hirsholm

Da vi mente, at vi havde fotograferet tejster nok for én dag, hvilket pudsigt nok faldt nøjagtig sammen med det tidspunkt, hvor Rasmus blev skidt på af en stor havmåge, gik vi rundt og så lidt mere af øen.

Der er en fin lille udstilling om øgruppen og dens dyreliv i et lille sort hus. Her kan man også spise sin madpakke ved bordebænkesæt udenfor. 

Ved man ikke så meget om fugle, kan det være et fint sted at starte, da der er et kæmpe vægmaleri, som viser de mest almindelige sommergæster på øerne.

Vi besøgte øens lille kirke, som desværre var aflåst, men man kunne dog kikke ind over en halvdør, så det var muligt at se kirkerummet. Kirken ligner udefra mest af alt et bondehus med bindingsværk.

Der er et par gravsten udenfor kirken, men den nye kirkegård ligger et andet sted på øen.

De fleste huse på øen er kalket gule og mange steder er der karakteristiske stengærder rundt om grundene.

Fra øens fyrtårn var der en fin 360 graders udsigt over hele øen. Det er altid godt at få et overblik fra oven, så hvis du ikke ejer en drone, anbefaler vi en tur i fyrtårnet.

Vi besteg også det lille hyggelige fugletårn, som ligger lige udenfor den store måge- og ternekoloni.

I det lille tårn er der udstillet lidt malerier af fugle fra øen.

Lidt nyttig viden

Besøger du Hirsholmene så husk at tage alt med selv – både mad og drikke. Der er intet at købe på øen. Til gengæld er der mange steder, hvor du kan nyde din medbragte mad.  

Tæt på hvor færgen lægger til, er der et hus med offentlige toiletter og mulighed for at komme af med affald. Der kan man også få vasket sine bukser nødtørftigt, hvis en måge skulle komme til at skide på dem…

Hirsholmene er uden tvivl en unik oplevelse – både for folk med og uden interesse for fugle. Øen er en lille tidslomme og et besøg værd for dem, som gerne vil opleve særlige steder, hvor de færreste har været. Øen er hyggelig med en lille badestrand, så tag evt. håndklæde og badetøj med. 

Som altid er vi utrolig glade for alle jer, som synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour og som følger os på Instagram @twodanesontour. Her kan I også følge med, når vi rejser i både ind- og udland. Næste tur går til Norge i slutningen af november.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Blandt masser af fugle på Hirsholmene blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Et stop i Klosterhede Plantage

På vej mod Thy besluttede vi at gøre et stop i Klosterheden Plantage for at gense bæveren og for at lede efter ulv i området. Det med bæveren skulle vise sig ikke at være helt så nemt som første gang, vi var der. Så selvom vi ved, hvor den holder til, så blev det desværre ikke til noget gensyn.

I stedet gik vi på jagt efter ulv. Men heller ikke den havde vi held med, selvom vi havde dugfriske efterretninger om, hvor vi skulle lede. Men som vi tidligere har sagt og skrevet, så ville det jo heller ikke give den her fede følelse, når man ser ting, man har ledt efter, hvis alle kunne gå ud og finde dem til hver en tid.

De her møder med vilde dyr kræver bare de tre T’er:
Tid, Tålmodighed og Temmelig meget held.

Til gengæld blev der hygget max med vores gode ven Martin, som har Caddy Camper ligesom os.

Grisetåodde fyr og Vestervig Kirke

På vej nordover gjorde vi et holdt ved Grisetåodde fyr, som står smukt ved Limfjordens bred. Vi havde ikke været der før og syntes, at det var en flot indgang til Thy.

Caddyerne stod også flot med Oddesundbroen i baggrunden  

Næste stop blev Vestervig kirke, som tårner sig op på en bakketop med god udsigt over det sydlige Thy. Vi havde håbet at kunne komme ind i kirken, men der var desværre låst. Til gengæld er der meget fine toiletter ved kirken, hvis man skulle have brug for det. 

På kirkegården ligger Liden Kirsten begravet sammen med hendes prins Buris. Vi kendte ikke den ulykkelige kærlighedshistorie så godt, men læste lidt op på sagerne.

Historien om Liden Kirsten

Liden Kirsten var søster til Kong Valdemar den Store. Hun forelskede sig i kongens tro væbner prins Buris. Kong Valdemar var imod forholdet og modsatte sig det.

Da Kong Valdemar kom hjem fra en rejse og opdagede, at de to unge mennesker stadig var forelskede, slog han sin egen søster ihjel og sørgede for, at hun blev begravet ved Vestervig kirke. Prins Buris fik stukket øjnene ud og blev ført til klosteret tæt ved kirken. Her blev han lænket med en kæde, som var præcis så lang, så han netop kunne gå hen forbi Liden Kirstens grav hver dag.

Da Prins Buris døde, blev han begravet ved siden af sin elskede, så de kunne blive forenede i graven.

Det er tradition for brudepar, som bliver viet i Vestervig kirke, at få bundet en lille ekstra brudebuket, som bruden lægger ved Liden Kirstens grav. En fin gestus til det ulykkeligt forelskede par. 

Lige ved siden af Vestervig kirke er der en jernalderboplads, som man frit kan se. Først syner den ikke af meget, men hvis man kigger nærmere efter, opdager man, at der er ret fine detaljer som dørmåtter af sten og afløbsrender. Det ville nok være endnu mere interessant, hvis man kunne være heldig at få en guidet rundvisning. 

Nationalpark Thy

Vi var meget spændte på at køre ind i selve Nationalpark Thy, som bryster sig af at være Danmarks største vildmark. Når man ikke kommer fra området, kan det være lidt svært at vide, hvornår man præcis er inde i nationalparken, da den bugter sig afsted med landskabet. Men som en hovedregel strækker Nationalparken sig langs Vestkysten fra Agger Tange til Hanstholm.

Nationalparken er kendt for sit helt særlige klithedelandskab. Den særlige klitnatur og dertil hørende vegetation er unik i europæisk sammenhæng og har derfor både national og international betydning. 

De næste dage så vi nærmere på det hele og kommer her med nogle anbefalinger til det, vi fandt mest interessant. 

Agger Tange

Agger Tange havde for os fået en nærmest magisk vibe over sig, fordi vi hjemmefra havde set en masse billeder af det fantastiske dyreliv på tangen. Rasmus havde allerede forestillet sig en mosehornugle i flugt i solnedgangens skær samt en “smilende” sæl i vandet på en 6-8 meters afstand. Det blev desværre ikke helt sådan.

Sælerne lå langt ude, og mosehornuglerne viste sig slet ikke frem.

Men med flere rovfugle lige over hovederne på os og rådyr rigtig tæt på, så var vi alligevel ikke i tvivl om, at dyrelivet blomstrer på tangen, og at vi kommer tilbage med lidt mere tid og tålmodighed en anden gang.

På tangen fandt vi et skønt frokoststop og nød sol og læ samt udsigt til Limfjorden. Husk dog at badning frarådes, da der kan være kviksand på stranden og stærk understrøm i fjorden. 

Ved havnen i Agger er der gratis bad og toilet, for dem der måtte køre Caddy Camper. Og tilmed en fiskebil med dejlige delikatesser fra røgeriet i Hanstholm. Vi anbefaler både fiskedellerne og den fantastiske varmrøgede laks, som var så saftig, at vi sjældent har smagt noget lignende.  Her er vi dog nået til desserten

Lodbjerg Fyr

Hen under aften gjorde vi holdt ved Lodbjerg Fyr, som ligger stolt og majestætisk i Lodbjerg klitplantage. Desværre var fyret lukket grundet Corona, så vores besøg blev lidt kort. Vi har ellers læst, at det er blevet renoveret for nyligt og nu huser en fin udstilling om området. 

I klitplantagen i nærheden af fyret fandt vi et egnet sted til aftensmad og overnatning. Det var en skøn aften med mad på Trangia og hygge i Caddyerne – og præcis det, vi elsker allermest ved Caddy-livet.

Stenbjerg landingsplads

Stenbjerg landingsplads er en af de karakteristiske strande på Vestkysten, hvor fiskerne gennem generationer har trukket deres kuttere på land. Her finder man fortsat gamle hvide fiskerhuse, en lang smuk sandstrand og ren idyl.

Desværre er der ikke længere gang i fiskeriet ved Stenbjerg. Det er et risikabelt arbejde, og allerede i begyndelsen af 1970’erne stoppede de sidste erhvervsfiskere med at benytte stranden som landingsplads. Om sommeren kan du nogle gange være heldig, at der er fritids- eller bierhvervsfiskere som trækker både op på stranden. 

Men uanset hvad så er stedet alligevel et besøg værd. Du kan gå en frisk tur langs stranden, eller bare se de velistandsatte fiskerhuse, hvor man tidligere rensede fisk og opbevarede redskaber.

Husene stammer fra begyndelsen af 1900-tallet og blev renoveret for ca. 20 år siden. Om sommeren er her i et af husene informationscenter for Stenbjerg og Nationalpark Thy – åbent alle dage fra kl. 12-16. Så kom om eftermiddagen, hvis du gerne vil blive klogere på stedet.  

Der er også to små museer, som holder åbent om sommeren, og der er gratis adgang. Det ene er den gamle redningsstation, mens det andet ligger lidt oppe i klitterne og tidligere blev brugt som spilhus – altså det hus, som var med til at trække fiskerbådende på land. 

Nr. Vorupør

Har du brug for et velassorteret supermarked, så er Meny i Nørre Vorupør et oplagt valg. Og nej, vi får ikke procenter Ud over en overflod af madvarer i både slagter og delikatesseafdelingen så har de også et glimrende udvalg af områdets specialøl.

Egentlig var vi klar til at vende om, efter vores indkøb i Meny, men heldigvis fortsatte vi videre ud til kysten. På Vorupør landingsplads lå fiskekuttere på stranden, og der var kitesurfere, som gav flot opvisning på vandet.

Vi gik en tur ud til den berømte mole, hvor der til tider er nogle overordentligt store skumsprøjt, men det var nu ikke så vildt denne dag. Vi fik fotograferet lidt fiskerbåde og kitesurfere og sluttede af med en gang fish & chips fra det lokale røgeri. 

Meget af havneområdet er nyrenoveret eller ved at blive det, og der er ingen tvivl om, at der er godt gang i den hen over sommeren, så for os var det bedre at kigge forbi her i det tidlige forår. 

Klitmøller

Vi gjorde kun et kort stop i Klitmøller, som er kendt som Cold Hawaii pga. de mange surfere, som kommer til området for at prøve kræfter med Vesterhavet.

Det mest bemærkelsesværdige var dette klaver, som stod på molen. Måske kan det spille Händels Water Music?

Hanstholm 

Vores besøg i Hanstholm blev en succes, allerede inden vi nåede byen på grund af den fantastiske køretur sydfra langs Kystvejen til Hanstholm. At køre midt i “ingen ting” ud ad en lige landevej med havet på den ene side samt klithedelandskab og til tider skjulte bunkere på den anden, var utroligt smukt og en uventet bonus.

Vi var vilde med området og håber at komme forbi igen en anden dag, hvor solen skinner og klitheden står grøn. Men selv i gråvejr og “fnusk-regn” var det ret fantastisk.

Og pludselig der fremme lå Hanstholm som en lille oase. En øde ø midt i klitterne. Det føltes så råt og isoleret, da vi kørte ind i byen og ned på havnen.

Industrihavnen i Hanstholm var lidt som at komme til Grønland. Den ser ved første øjekast grå og trist ud, men der er masser af havfugle og livlig menneskelig aktivitet. De lokale mødes i små bådelaug, hvor de sidder og hygger sig samt får planlagt dagen (går vi ud fra). For det hele handler jo om at tjene penge.

Derfor skal man også lige være klar over, at der lader til at være nogle mindre, men ret så væsentlige ændringer af færdselsloven på havnen. Hajtænder er åbenbart “usynlige”, når man kører med fisk. Og en gaffeltruck har ALTID forkørselsret. Det lærte vi på den hårde måde med en katastrofeopbremsning og et par fortænder nærmest plantet i instrumentbrættet til følge. Men skik følge eller land fly…

Selve Hanstholm by ligger højt hævet over havnen med en fantastisk udsigt over havet. På vej op ad bakke så vi en hel børnehave, som havde fundet på en fantastisk leg. Børnene løb op ad en stejl trappe, for så at rutsje ned ad den bløde klit. Da de nåede bunden, gik det op ad trappen igen. Børnene havde ingen kælke, bare flyverdragter på. Det kunne også være foregået i sneen i Grønland. 

Troldejagt ved Hurup Thy

Vi holdt os mest til Vestkysten på denne tur, men lavede også en afstikker til Hurup Thy. Der er nemlig kommet en Thomas Dambo-trold sidste sommer, og den kunne vi jo ikke gå glip af.

Turen begyndte tæt på stationen, og var en skattejagt med 4 poster. Ruten gik let op ad bakke hele vejen ca. 4 kilometer. Hvis man er dårligt gående kan man “snyde” og køre næsten helt til trolden ved Ashøj. Men vi holder nu af at gå på skattejagt. Nogle blev godt nok momentalt sindssyge undervejs, men det måtte Anne Marie jo tage med. Hun har selv valgt selskabet

Trolden Ask var, ligesom de andre Thomas Dambo-trolde, et mesterværk og klart et besøg værd.

Skyum Bjerge og Æ Verdensuniversitetet

Lidt ved et tilfælde kørte vi til Skyum Bjerge for at spise frokost og gå en tur i området. Det viste sig at være et utrolig smukt sted med et bakket landskab ned til Limfjorden og med udsigt til Mors.

Ved den lille parkeringsplads var der en mindebuste for Aage Rosendal Nielsen, som vi ikke kendte på forhånd, men som vi blev ret nysgerrige på. Han oprettede åbenbart Æ Verdensuniversitetet, som han kaldte det. Skolen byggede på højskoletanken, men skulle tiltrække elever og lærere fra hele verden. En af hovedtankerne var, at der skulle være fredelig sameksistens mellem verdens folkeslag. 

Æ Verdensuniversitetet eksisterer ikke mere, men nogle af tankerne og ideerne fra dengang lever videre. Bl.a. Nordvestjydsk Folkecenter for Vedvarende Energi, som har været medvirkende til, at Danmark i dag er verdens førende nation inden for vindenergi. Et andet initiativ var Thylejren, som Aage dog ikke var lige så begejstret for. Han kunne godt lide tankerne bag, men brød sig ikke om måden det udviklede sig på. 

Nogle kan måske huske optagelser af John Lennon og Yoko Ono på besøg i Thylejeren. De to berømtheder kom til Thy, da Yoko Onos eksmand arbejde på Æ Verdensuniversitet, og her mødte Aage Rosendal Nielsen den berømte Beatle, som han ikke vidste hvem var. Det lagde grobund for et varmt venskab, da John Lennon var begejstret for at møde en oprigtig ven, som ikke var interesseret i hans penge eller musik. Samtidig var han glad for at kunne føle sig fri i Thy, hvor folk lod ham gå i fred på gaden. 

På gensyn Thy

Denne tur var en forsmag på, hvad Thy har at byde på. Der er så mange dejlige steder og så meget natur at opleve. Vi kommer helt sikkert igen, for vi har virkelig fået smag for Thy og dets smukke landskab. 

Hvis du vil se, hvor vi kører hen næste gang, så følg gerne med på vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour

Hvis du har lyst til at læse mere om oplevelser i Danmark, så har vi samlet alle vores blogindlæg fra vores eget skønne land her.

Måske kan vi også friste med lidt om Island og Færøerne. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Rå natur i Nationalpark Thy blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Normalt rejser vi jo det meste af kloden rundt for at se spændende dyr, men en ulv har vi faktisk aldrig set før. Vi kiggede efter dem for to år siden, da vi var i Finland for at se bjørne. Men ulven viste sig ikke i de tre døgn, vi sad i skjul. Så nu skulle det være – og så i vores eget hjemland.

Den grå ulv

Den art af ulv, som lever her i Europa, Asien og Nordamerika er den grå ulv; på latin Canis lupus. Ulven bliver op til 80 cm. i skulderhøjde og mellem en meter og halvanden lang. Hunnen vejer op til 55 kg, mens hannen kan veje helt op til 80 kg. Til sammenligning vejer en schæferhund kun det halve. Ulven er også et hurtigt dyr, som kan løbe mellem 50 og 60 km. i timen. Ulve er af natur meget sky, og kommer helst ikke i nærheden af mennesker. Og derfor er de også svære at få at se. Men det plejer jo ikke at stoppe os  

Der har levet ulve i Danmark siden stenalderen. Men for ca. 200 år siden blev Danmarks sidste ulv skudt omkring Skive. 

Ulve i Danmark

For ca. 10 år siden genindvandrede ulven til Danmark. Den første gik over grænsen fra Tyskland og snart fulgte flere efter. Og flere ulve giver selvfølgelig på et tidspunkt ulvehvalpe. I øjeblikket menes der at være mellem 8 og 10 ulve i Jylland.

Efter ulvens tilbagekomst har der været en heftig debat om ulve; især på de sociale medier. Der har været enkelte angreb på fåreflokke i de områder, hvor der er set ulve. Problemet er, at en ulv ikke bare tager et får og løber sin vej, for så kunne fåreavlerne nok leve med det. Ulven dræber ofte et utal af får og lader de fleste ligge døde i folden. Derfor er den uønsket af mange landmænd og også af folk, som er bange for, at den på et tidspunkt skal angribe mennesker.

I 2018 var der en mand i Vestjylland, som skød og dræbte en ulv. Da det blev filmet samtidig, var der jo tydelige beviser på, at det var ham, som havde gjort det, og han blev efterfølgende dømt i retten, hvor han fik 40 dages betinget fængsel og blev smidt ud af Danmarks Jægerforbund. 

Ulveatlas

For at overvåge ulvebestanden i Danmark har Ulveatlas en del frivillige, som kigger efter ulve, indsamler billeder af poteaftryk samt DNA fra pels og de ekstrementer, som findes i området. I løbet af vores jagt efter at se en ulv, stødte vi på ikke mindre end fire observatører fra Ulveatlas, så vores bud er, at der bliver holdt rigtig godt øje med ulvene i Danmark.

Folk fra Ulveatlas er rigtig gode at falde i snak med, hvis man er interesseret i at se en ulv. De kender ulvenes revirer og deres foretrukne tilhørssteder.  

Mener du selv, at du har set en ulv, så er det også Ulveatlas du skal henvende dig til. Der er meget mere information på deres hjemmeside.

På jagt efter ulv

Af gode grunde findes ulven kun i Jylland, så vi var godt klar over, at det var der, vi skulle lede. Men Jylland er jo relativt stor… Vi læste om ulveobservationer på nettet og udså os nogle områder, hvor vi vidste, at ulven var set for nyligt. 

Derefter pakkede vi Caddy Camperen og satte kursen mod vest. Vi var af sted i fem dage, men kiggede kun efter ulv de to af dagene. Og desværre uden resultat. Men altså, man kan vel heller ikke regne med at køre til Jylland og få ulven serveret på et sølvfad.   

Vores første møde med en ulv

Det var selvfølgelig ærgerligt at vi ikke så ulv på vores første tur. Men det betød bare, at vi læste endnu mere op på tingene til næste tur, hvor vi afsatte 5 dage til at finde den og samtidig besluttede os for en lidt sydligere destination.

Denne gang gav vores efterforskning, om man så må sige, pote. Vi var kun lige ankommet til udkigspunktet, da vi fik at vide, at ulven lå ude på heden på 7-800 meters afstand. Og inden Rasmus fik hentet kamerastativet i bilen, havde Anne Marie allerede set ulven første gang. Men den var godt nok svær at få øje på – selv med kikkert.

Vi havde den i kikkerten i næsten 2 timer, hvor den skiftevis lå ned, stod op eller gik lidt rundt. Til sidst luntede den ud af vores synsfelt i solnedgangen. Og selvom det var på meget lang afstand, var vi begejstrede over at have set en ulv i Jylland.

Faktisk så begejstrede at vi besluttede os for at lede efter den igen dagen efter i samme område. Vi ville jo gerne se den lidt tættere på, og man kender efterhånden også Rasmus så godt, at man ved, at lige meget hvilket billede han får taget, så vil han altid gerne have et, der er endnu bedre.

Endnu en dag på jagt efter ulv

Så næste morgen kl. 6 stod vi atter klar og spejdede ud over heden. Her stod vi så også 3 timer senere sammen med 8 andre “ulvekiggere”. Og i det tidsrum havde kun nogle enkelte af os set et kort glimt af ulven – så kort at ingen havde fået taget et billede. Ulven er lydløs, hurtig og en mester i at gemme sig i det couperede hedelandskab.

Til gengæld havde Anne Marie spottet en flok af lille korsnæb i grantræerne ved siden af os. Det er en fugl, som hun længe gerne har ville se. Så hun var næsten lige så glad, som hvis hun havde set en ulv.

Læg lige mærke til det seje næb, som går over kors. Der er en grund til, at den for sjov bliver kaldt Nordens papegøje. Dens højt specialiserede næb er grunden til, at denne lille fugl kan plukke frø ud af kogler. Og en anden særlig detalje ved denne fugl er, at den ofte har unger om vinteren, da der er bedst fødegrundlag på denne årstid.   

En gåtur i skoven og spor fra ulv

Efter at have indtaget brunch under bagklappen på Caddy’en, besluttede vi os for at gå en tur i skoven. Vi tænkte, at hvis ulven ikke var på heden, så var den nok i skoven. Måske en lidt naiv tanke, da ulven jo sagtens kunne befinde sig ude på heden, uden at vi kunne se den. Og samtidig er skoven kæmpe stor, så det var lidt som at lede efter en nål i en høstak.
Men hvis man ikke leder, så finder man sjældent noget.

Vi gik ned ad en skovvej og så straks spor efter store ulvepoter. Uha! Så vidste vi, at ulven ind imellem gik denne vej. Da vi så sporet, var vi ikke i tvivl om, at det var fra en ulv. Det var alt for stort og kraftigt til bare at være fra en hund.

Vi hørte også grønspætten – der lige som ulven har den det med at camouflere sig godt i skoven. Men ingen af dem viste sig for os.

Vi drejede på et tidspunkt til højre ad en anden vej og fandt her næste indikation på, at ulven var i området: Lort!

Og igen var vi ikke i tvivl. Dette var hverken en lort fra hund eller ræv. Den var alt for stor og derudover fyldt med hår fra de dyr, den havde spist.

Længere fremme kunne vi se nogle mennesker, som kom imod os på lang afstand. Vi gik dem i møde, men pludselig stoppede de op og kiggede til venstre for os.  

Et fantastisk møde med ulven

Vi resonerede hurtigt, at hvis de alle 3 stod og kiggede den vej, så måtte der være noget at se på. Så Rasmus bevægede sig hurtigt fremad (så hurtigt man nu kan, når man er 47!), imens Anne Marie blev stående og kiggede over imod et skovbryn. Hun så straks, at det var nødvendigt at kalde Rasmus tilbage. Der var ingen tvivl om, at der stod en ulv helt stille og kiggede på os.

Der blev skudt et par billeder, der pga. den høje puls var mega uskarpe, og så forsvandt ulven ind i skoven.

De 3 personer foran os vinkede os frem, og de fortalte kort, at de havde set ulven flere gange. Vi blev sammen enige om, at vi kun havde én chance for at se den igen. Nemlig hvis den ville krydse stien foran os på et tidspunkt. Så derfor blev vi stående helt stille.

Vi fik helt ret i vores antagelse. Og det hurtigere end der var tid til at indstille kameraet. For pludselig kom ulven spankulerende over stien, imens den gjorde os det klart, at den godt vidste, at vi var der – og at det var den lige glad med!

Og så er vi tilbage ved det med vilde dyr, nemlig at de forsvinder lige så hurtigt, som de dukker op, og det er det fede ved sådanne oplevelser.

Vi var selvfølgelig meget glade og nærmest euforiske bagefter. Det havde været en fantastisk oplevelse at se en ulv på så nært hold. Så smukt og helt roligt. 

Da ulven er hadet af en del mennesker i Danmark, er vi desværre blevet opfordret til ikke at skrive, i hvilket område vi præcis har set og fotograferet ulven. Det er trist, at det skal være sådan, men vi ønsker ikke flere ulve skudt.   

Følg med

Tak fordi du læste med. Hvis du ønsker at støtte os, så vil vi blive meget glade, hvis du har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du se, når vi er på farten, og når vi har skrevet et nyt blogindlæg. Du kan også finde os på Instagram @twodanesontour

Hvis du har lyst til at læse et blogindlæg eller to mere, så har vi her samlet lidt om vilde dyr i Danmark:

Læs også: En elg i Lille Vildmose
Læs også: En bæver i Klosterhede plantage
Læs også: En kronhjort i Dyrehaven
Læs også: Sort sol i grænselandet
Læs også: På jagt efter ugler i Danmark 
Læs også: Rævehvalpe i Lille Vildmose

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På jagt efter en ulv i Jylland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Færge til Agersø

Lørdag morgen pakkede vi Caddy Camperen og af sted gik det mod færgelejet i Stigsnæs, som ikke ligger så langt fra Skælskør. Herfra kan man også sejle til naboøen Omø, men det må blive en anden god gang.

Færgen til Agersø sejler hver time om dagen og hver anden time om aftenen. Den lille sejltur tager kun ca. 15 minutter. Færgen var gratis for gående og cyklister grundet corona-sommerpakken, men vi skulle jo have “hotellet” med. Derfor betalte vi 75 kr. for Caddy Camperen og os/retur. 

Agersø havn og by er lille og hyggelig med en flot træallé og fine stendiger langs vejene. Der er en smuk mølle, et gadekær og en lille købmand.

Den velbevarede træmølle er en hollandsk model opført i 1892. Inde i møllen er der et lille museum, hvor man kan se ting fra Agersø. 

Gåtur rundt om Egholm

Vi besluttede at køre til den nordlige ende af øen, hvor vi gik en dejlig tur rundt om hele nordspidsen.

Selve norddelen af øen er egentlig en ø i sig selv ved navn Egholm. Når man kigger på et kort, kan man dog se, at Egholm hænger sammen med Agersø. Egholm er privat ejet og derfor lukket af for offentligheden. Men man kan altså sagtens gå langs stranden hele vejen rundt.

Turen er ca. 4,5 kilometer og skulle kunne gøres på halvanden time, hvis man ikke skal fotografere alt for mange fugle undervejs  

Efter gåturen kørte vi de 7 km til sydenden af øen, hvor vi spiste en nem frokost ved stranden. Flere steder er der dejlig badestrand, så husk endelig badetøjet og håndklædet, hvis du kommer om sommeren. 

Om eftermiddagen kørte vi igen rundt på Agersø for at se mere af øen. Undervejs nød vi de fint malede bænke, som minder os om dem fra Fejø. 

Vi besøgte selvfølgelig også Købmanden – det skal man jo altid huske på de små øer. Om ikke andet kan man da altid købe en is og slå en sludder af med kassedamen. Og en is trængte vi virkelig til på denne varme sommerdag.

Vi mødte også en enkelt meget fin vejbod undervejs, hvor de fristede med salt, sylt og lidt grøntsager.

Turen gik derefter forbi havnen for at få stemplet vores ø-pas udenfor havnekontoret.

Agersø har en rigtig hyggelig lystbådehavn, og der var masser af liv i det fine vejr.

Agersø kro

Til aften havde Rasmus bestilt bord på Agersø kro. Vi kom lidt tidligt og blev sat ved et borde-bænkesæt udenfor med en kold øl og en sodavand. Da det var en virkelig varm sommeraften, var al servering flyttet udenfor i skyggen af de mange parasoller.

Da klokken nærmede sig 18, blev folk bedt om at flytte sammen ved bordene, således at vi skulle dele borde-bænkesæt med et andet par. Og det viste sig at blive en rigtig dejlig oplevelse!

Vi kom til at sidde sammen med et hyggeligt par fra Nakskov, og i løbet af et øjeblik gled samtalen bare, som om vi havde mødt hinanden før. Det var virkelig sjovt at opleve, og noget af det vi plejer at elske, når vi rejser til udlandet. Der kommer man altid i kontakt med så mange søde, sjove og interessante mennesker. Og her sad vi på Agersø og havde selv samme oplevelse blot fordi kroen havde besluttet, at alle skulle sidde udenfor denne skønne sommeraften. 

Mens vi hyggesnakkede, spiste vi en dejlig treretters menu. Forretten bestod af varmrøget laks med rugbrødsflager, syltede løg, dild, mayo og tomater. Laksen kom fra det lokale Agersø røgeri, som ligger på havnen. Eneste anke ved forretten var, at den var for lille  

Hovedretten bød på kalvemørbrad. Som tilbehør var der små danske kartofler, en glace og nogle utroligt smagfulde svampe samt indkogte tern af knoldselleri, som smagte himmelsk.

Vi sluttede af med sandkage og markroner, vaniljeis og friske jordbær. Utrolig lækkert!

Da vi havde nydt maden, blev vi siddende en times tid endnu og snakkede videre med parret, inden vi kørte ud i natten for at finde et lille, stille sted at raste i Caddy Camperen. 

Havde vi ikke selv haft vores overnatning med, kunne vi også have bestilt et værelse på kroen. Eller sovet i shelter bag ved naturcenteret, som ligger tæt på købmanden.

En smuk morgentur

Vi vågnede næste morgen til bølgernes skvulpen og fuld sol. Der blev hurtigt varmt i bilen, så vi stod rimelig tidligt op. Og vi blev straks enige om at gå en morgentur ud til hestene og Helleholm fyr på sydspidsen af Agersø.

Det blev en rigtig dejlig tur med lidt fugle undervejs. 

Fyret stod flot. Desværre kunne man ikke komme op i det, og kort efter endte stien i privat vej. Der er ellers en stor landtange ved navn Skagen, men den er lukket af for besøgende for at passe godt på de ynglende fugle. Derfor vendte vi om og gik tilbage mod bilen. 

Agersø var lige det mikroeventyr vi havde brug for i august. Øen var forholdsvis lille, men stadig meget charmerende og med mulighed for dejlige gåture og lækre strande. Vores varmeste anbefalinger går til en tur til Agersø.

 Tak fordi du læste med. Hvis du ønsker at støtte os, så vil vi blive meget glade, hvis du har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du se, når vi er på farten, og når vi har skrevet et nyt blogindlæg. Du kan også finde os på Instagram @twodanesontour

Hvis du har lyst til at læse et blogindlæg eller to mere, så vil vi gerne anbefale:

Læs også: Danmark dejligst – Egholm
Læs også: Danmark dejligst – Fanø

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Agersø blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Tur til Egholm

Egholm er ikke en ø, som vi vidste særlig meget om i forvejen, ud over dens placering i Limfjorden. Men efter en regnbyge af de større, vågede vi pelsen. Vi kørte til havnen i Aalborg og sejlede med den lille færge, som kun tager fem minutter. Igen var det jo gratis for gående og cykelister på grund af regeringens feriepakke. Normalpris 20 kr. tur/retur for voksne. 

Egentlig ville vi have spist frokost på Restaurant Kronborg, som ligger lige ved færgen, når du kommer til Egholm. Men da de meldte om alt optaget, da vi ringede på forhånd, tog vi selv frokosten med og nød den på havnen inden afgang.

Ø-passet skulle jo også lige stemples. Den lille metalstang, man skulle skrabe med, var faldet af, men en dims fra en dåsesodavand kunne godt bruges i en snæver vending.

Egholm er en MEGET flad ø, men det gik snart op for os, at der faktisk var 2 kilometers travetur fra færgen og til selve Egholm by, som ligger midt på øen. Dog kan der lejes cykler ved færgelejet, eller man kan tage sin egen cykel med.

Troldejagt på Egholm

Egholm er godt 6 km2 stor, og der bor ca. 50 mennesker hele året rundt. Dertil er der lidt sommerhuse og fritidsboliger. Øen har et rigt fugle- og dyreliv. Bl.a. kan man være heldig at se både slørugle og mosehornugle på øen. Så heldige var vi dog ikke i denne omgang.

I Egholm by er der en lille “park” med gadekær og bord-bænkesæt, hvor vores trolde-skattejagt begyndte.

Troldeskattejagter

Hvis du ikke har hørt om Thomas Dambo’s trolde før, så kan vi kort fortælle, at der rundt om i Danmark og andre steder i verden er blevet opført træskulpturer af den danske multikunstner Thomas Dambo.

Thomas Dambo laver alle sine trolde af genbrugstræ, som han skralder ved byggemarkeder og hos private. Derudover bruger han frivillige hjælpere i det område, hvor han bygger.

Det begyndte med 6 trolde på Vestegnen ved København, men i 2020 besluttede han at lave 10 trolde-skattejagter rundt om i Danmark.

For at finde en skattejagt, så skal du bruge hjemmesiden Trollmap.com
På hjemmesiden kan du zoome ind på det område, du befinder dig i. Er der et sort kryds, er det en trold, du kan besøge. Er det et grønt kryds, kommer du til det sted, hvor skattejagten til en trold begynder. Du skal også bruge hjemmesiden til at indtaste de koder, du får undervejs. Derved får du det næste hint om, hvor du skal gå hen. Ved hvert kryds står der også, hvor lang ruten er (husk dog også at medregne, at du skal tilbage til udgangspunktet) og hvor mange koder, du skal finde undervejs.

Pil Tusindtunge

Og nu var vi klar til at gå på trolde-skattejagt. Turen førte os langs marker – med masser af store fasankyllinger, langs stranden og til sidst ind i en lille skov.

Her fandt vi den fine trold Pil Tusindtunge. Alle troldene har navne, og Thomas har også skrevet en historie om hver af dem. 

Trolden var blevet indviet kun to dage før vores besøg, og den var allerede meget populær. Både blandt turister og lokale, som kom forbi for at se den nye beboer på øen. Og vi må da også medgive, at den var rigtig fin og placeret et godt sted. Vi er sikre på, at Egholms beboere nok skal blive rigtig glade for den.

Selve troldejagten var 4 km, og så skal man jo lige huske, at der også er 2 km hver vej til og fra havnen. Det er en anbefalelsesværdig tur, hvis du er i Nordjylland og på jagt efter en trold.  

Læs også: Staycation i Danmark del tre – Nordjylland
Læs også: Danmark dejligst – Mandø
Læs også: Danmark dejligst – Fanø

Tak fordi du læste med. Som altid bliver vi rigtig glade, når I synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kommer vi med billeder og små historier fra rejselivet og det er også her, du kan se, når vi har skrevet et nyt blogindlæg fra ind- eller udland.
Vi er også at finde på Instagram: @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Egholm blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Rold skov og Lille blåkilde

Første stop var Rold skov – Danmarks næststørste skov på godt 8000 hektar. Vi valgte at gå en dejlig tur i kuperet landskab fra Fruenskoen P-plads til Lille blåkilde, som er områdets mest vandrige kilde. Vandet pibler simpelthen op fra den kalkholdige jord, og det menes, at der kommer ca. 90 liter ud i sekundet! 

Området er rigtig smukt og meget kuperet. Her gror den sjældne orkidé Fruesko, som kun findes i Nordjylland. Dog er den hegnet ind for at beskytte den mod langfingrede haveejere, som synes, at det kunne være sjovt at have den på matriklen. Vi kom desværre uden for orkidé-sæsonen, så vi har stadig til gode at se den blomstre. 

Ved Lille blåkilde fandt vi en bro, hvor vi kunne nyde synet af Lindenborg å, som slynger sig smukt gennem landskabet. Man kunne godt blive lidt misundelig over, at det ikke var os, der kom glidende under broen i kano (med en stribe kolde pilsnere). Det så virkelig dejligt ud!

På tilbagevejen var vi heldige at finde en stor Karl Johan-svamp, som jo er en af Danmarks dejlige spisesvampe. Den tog vi med til aftensmaden. 

Rebild bakker

Næste stop var Rebild bakker. Rebildfesten, som hvert år siden 1909 er blevet afholdt den 4. juli på USA’s uafhængighedsdag, har gjort området berømt. Vi havde dog aldrig været i Rebild bakker før, og havde vist ikke de helt store forventninger. 

Ved Rebildporten er der et besøgscenter, hvor vi fik et par fif til, hvilken rute vi kunne gå. Vi synes altid, at det er rart at have et mål med turen, så vi valgte et tårn, som vi kunne gå ud til. 

Vi snørede vandrestøvlerne, og så var det afsted. Allerede lige efter Rebildporten kom vi til de mest fantastiske landskaber med lyng og blåbærplanter. Nu forstod vi, hvorfor alle taler om Rebild bakker.

Snart fandt Anne Marie en stålorm, som lå lidt slapt på vejen. Så den blev nænsomt hjulpet ind til siden. Et par familier med børn fik sig også en på opleveren, da de lige fik lov til at se pragteksemplaret og samtidig fik lidt viden om en af Danmarks øgler med på vejen. Mødrene så dog ikke nødvendigvis begejstrede ud, men ungerne havde en fest. 

Efter at have forceret en godyl stejl bakke nåede vi frem til det famøse tårn, som vi havde besluttet at kravle op i. Det blev dog noget af en vuggende oplevelse. Ja, faktisk overvejede vi, hvor længe tårnet kunne blive stående endnu. Det var godt nok vakkelvornt. Så meget så vi nærmest blev søsyge på toppen. Godt vi kom sikkert ned igen.

Vi har dog efterfølgende læst, at tårnet er så “fleksibelt”, fordi det skal være stormsikret. Men lider du af højdeskræk, er det ikke sikkert, at dette tårn er noget for dig. Men udsigten var fin!

Thingbæk kalkminer

Sidst på eftermiddagen besluttede vi lidt impulsivt at besøge Thingbæk kalkminer. Vi havde som sådan ikke nogen forventninger til stedet ud over at skulle se en gammel kalkmine. Vi blev derfor noget overraskede, da vi trådte ind i et lille museum, hvor der stod en gammel Trabant, som man kunne sætte sig ind i. Rasmus hoppede hurtigt med på “legen”.

Udenfor kunne vi gå ind i kalkminen, som blev købt af billedhuggeren Anders Bundgaard i 1905. Kalkminedriften blev droppet igen i slutningen af 1940’erne, da den ikke var rentabel. I dag kan man se forskellige gipsskulpturer, som er udstillet inde i minen – den tidligere ejer var jo ikke billedhugger for ingen ting. Om det er interessant, må være op til den enkelte at bedømme. Vi havde håbet på at se flagermus, men fandt ud af, at de kun overvintrer i minen, så vi var der på den forkerte årstid.

Øst og Vest

Til sidst kom vi over i hovedbygningen, hvor der var endnu et spøjst museum. Rummet var delt i to: Øst og Vest, og der var masser af gamle ting fra de to sider af Jerntæppet. Meget af det lå frit fremme, så man kunne røre ved det, og børn kunne lege med tingene. Det er sjældent når man går på museum, da der ofte bliver passet godt på tingene.  

I udstillingen blev vi pludselig fanget af historien om Regan Vest, som vi overhovedet ikke kendte på forhånd. Regan Vest var i mange år en underjordisk bunker, hvor Danmarks vigtigste personer – altså kongehuset, regeringen og embedsmænd, kunne styre landet fra, hvis der var udbrudt reel krig under Den kolde krig. 

Regan Vest var en atomsikret bunker, som blev opført i årene mellem 1963-68, da den kolde krig var på sit højeste. Den var bygget en halv kilometer inde i en kalkbakke, 60 meter under jorden her i Rold skov i Nordjylland.

Anlægget var 5500 m2 stort og bestod af i alt 232 rum. Her kunne 350 mennesker opholde sig i ugevis uden kontakt med omverdenen. Så det har været noget af en bunker!

Det har været tophemmeligt, at Regan Vest overhovedet fandtes. Selv folk i lokalområdet kendte ikke til det. Nu prøver man på at gøre Regan Vest klar til publikum, og det vil uden tvivl blive en stor turistattraktion, hvis det lykkes. Problemet er, at der kun er én indgang ind. Og altså ingen nødudgange. 

Udsøgt middag på Fjerritslev kro

En aften inviterede vi os selv på Fjerritslev kro. Rasmus havde læst om deres lækre 8 retters tastingmenu til 425 kr. Det lød næsten for godt til at være sandt.

Vi blev sat ved et stort rundt bord, selvom vi kun var to, og så blev der ellers båret små lækre retter ind, som det var meningen, at vi skulle dele. Og snart gik det op for os, at vi ikke “kun” fik 8 retter, som der stod på menuen. For da vi nåede til ret nr. 8, var vi hverken nået til hovedretterne eller desserterne endnu. Og inden vi var færdige, havde vi fået serveret 15 udsøgte retter. Det var heavenly!   

Vi var i den 7. himmel, da vi kørte derfra. Det hele var så lækkert og veltilberedt. Ja, vi kunne næsten ikke tro, at vi havde fået sådan et fantastisk måltid til 425 kr.

Da vores gode ven Martin stødte til to dage senere, tog vi lige hele oplevelsen én gang til. Vi bestilte igen 8 deleretter og fik denne gang 11 lækre retter, som ALLE var forskelige fra de 15, vi fik to dage før. Imponerende! 

Vi ville egentlig have skrevet et blogindlæg om dette fantastiske måltid, men kort tid efter, at vi havde besøgt kroen, lukkede den desværre. Vi håber, at værtsparret Søren og Iben har lyst til at starte noget andet op på et tidspunkt. Så kan de i hvert fald regne med os som stamgæster.

Store Vildmose

Vi har mange gange besøgt Lille Vildmose, som ligger syd for Limfjorden. Det er her vi blandt andet har været heldige at se elge og rævehvalpe. Men nu ville vi prøve at køre forbi Store Vildmose, som ligger Nordenfjords.

Store Vildmose er ikke på samme måde en turistattraktion som Lille Vildmose, men også her er der chance for at se dyr og fugle på det godt 60 kvadratkilometer store område.  

Efter at have kørt lidt rundt, hvor vi kun havde set et par musvåger og to traner, stoppede vi ved det lille museum Vildmoseporten. Her kunne vi få et bedre overblik over området og dets muligheder. Vi blev mødt af flere frivillige, som var super søde og virkelig satte en ære i, at vi skulle føle os velkomne og få rigtig meget ud af vores besøg.

På museet lærte vi blandt andet, at der i 1934-35 blev bygget 19 staldgårde, som skulle hjælpe lokalbefolkningen med at dyrke afgrøder og holde husdyr. Det er nu en af disse gårde, som er lavet om til museum og skolestue. Der ligger også en shelter, som man er velkommen til at overnatte i. Adressen er
Biersted Mosevej 277.

6000 år gamle trædesten

På museet blev vi opmærksomme på, at der var en ca. 6000 år gammel sti af trædesten, som man kunne besøge. Det var lige noget for en historienørd som Anne Marie, så det blev næste stop.  

Ved Centralgårdsvej 30 er der en lille p-plads og derefter en plankesti ind til stenene. For mange mennesker er dette sted måske bare en række sten. Men hvis man er lidt historieinteresseret, så er det helt unikt, at der ligger en anlagt trædestensvej fra Jernalderen i Danmark. Mosen har jo dengang været et uvejsomt sted, så de store trædesten har lettet vejen for datidens mennesker. 

Vejlerne

På tredjedagen stødte vores gode ven Martin til med hans Caddy Camper. Og vi må sige, at det ALDRIG er kedeligt at være på tur med Martin. Han er lige så eventyrlysten og nysgerrig som os, så hvad var mere nærliggende end at udforske nye græsgange.

Vi havde igennem længere tid hørt meget godt om Vejlerne, der er et vådområde i Nordjylland imellem Thisted og Fjerritslev med en meget stor diversitet både hvad angår dyre- og fugleliv. 

Ved området kaldet Hanvejlen er der bygget fine plankebroer og smukke fugleskjul med stråtækte tage. Vi var vilde med det! Og vi var da også heldige at se lidt af det, som vi var kommet efter. Blandt andet traner, skestorke og sølvhejrer, som området er kendt for. Her ved Vejlerne findes nemlig Danmarks første sølvhejrekoloni. 

Men ikke nok med det. Vi fandt også de altid sjove og smukke skægmejser, som dog kan være lidt af en udfordring at fotografere.  

Og sidst men ikke mindst fik Martin øje på en rørdrum på godt 200 meters afstand. Rørdrummen er en sand mester i camouflage. Her er det altafgørende at man har kikkert eller endnu bedre et teleskop med. Hvis du på et tidspunkt hører en lyd, som minder om din lillebror, som sidder og puster i en sodavandsflaske, så ved du, at rørdrummen er i nærheden. Derefter er kunsten at få øje på den…

Og mens vi stod der og snakkede om rørdrum og skægmejser, kom vi i snak med en ældre nordjyde, som vidste en masse om rovfugle. Vi spurgte ind til chancen for at se natravn i området, og han gav os rigtig mange gode tips til at opleve denne mystiske fugl, som de færreste danskere kender. 

Lidt facts om natravnen

Natravnen er en fugl, som er utrolig god til at camouflere sig. Den gråbrunlige farver gør, at den næsten falder i et med omgivelserne. Derudover sidder natravnen ofte på jorden i dagstimerne. 

Når det bliver skumring, flyver den ud på jagt efter insekter ligesom flagermus. Det, som gør natravnen ekstra speciel, er de lyde den siger. Den har både en snurrende lyd, som kan høres over store afstanden på en stille sommeraften, og så kan den klappe med vingerne.  

På jagt efter natravn

Vores nye ven fra Vejlerne fortalte os, at vi, mens der stadig var dagslys, skulle køre til Thorup klitplantage og finde læbælter. Det gjorde vi som forarbejde til aftenens ekspedition.

Efter den formidable middag på Fjerritslev kro, gik turen igen tilbage til Thorup klitplantage. Og her er det bare at Rasmus gang på gang priser sig lykkelig over at have en kæreste, som hverken kan lide vin eller øl. Så der er altid en til at køre bilen  

Da vi nåede læbælterne, stoppede vi bilen og slukkede motoren og satte os til at vente. Vi havde fået besked på at vente 10 minutter – og hørte vi intet, kunne vi godt køre videre. Og hvad var det så vi lyttede efter? Både den snurrende trille, som natravnen siger, og så en klappende lyd, når den klasker vingerne sammen.

Ved det tredje læbælte, vi stoppede ved, kunne vi pludselig høre lyden af natravnen. Så vi fløj ud af bilen og skrånede ind over en lysning, der på dette tidspunkt af dagen ikke rigtigt levede op til sit navn. Med andre ord: Der var bælgragende mørkt. Vi zigzaggede imellem en masse træstubbe, inden vi nåede hen til et trådhegn. Her blev vi stående, imens vi på skift klappede i hænderne for at tiltrække natravnen.

Først kunne vi høre den i nærheden, og lige pludselig fløj den rundt om ørerne på os. Det var jo bulder mørkt, så det var en ret vild men også super sjov oplevelse, som helt sikkert skal gentages en anden gang. Og så skal vi jo også se den i dagslys, så vi kan få et billede af den I steder må I nøjes med et billede af rørhøgen.

På svamperov

Vi sov et par nætter ved Thorup klitplantage og gik på jagt efter svampe. Skovens guld.

Selvom vi ikke fandt en guldåre, fandt vi nok til en lækker brunch, som blev tilberedt næste formiddag ved Hanvejlen. Det er bare noget helt særligt at spise de svampe, som man selv har fundet. Vi fandt både almindelige og blege kantareller. Og de smagte himmelsk!  

Bulbjerg

Når nu vi var i området, så ville vi ikke snyde os selv for at se Bulbjerg, der er en ca. 47 meter høj kalkstensklippe beliggende helt ud til havet. Klippen er Danmarks største – og et af de eneste – fuglefjeld i landet.

Der var en super fin udsigt fra toppen, og man kunne virkelig mærke vindens kræfter, hvilket også blev udnyttet af blandt andet de måger og rider, der har hjemme på fjeldet. Det er selvfølgelig ikke Skotland eller Irland, men det minder lidt om det i meget mindre skala.

Vi gik ned på selve stranden for at få et close up look på denne berømte klippe. Der var nogle, som ønskede at komme endnu tættere på end os. De fleste af dem endte med en våd sok eller to. 

Øster Thorup strand

Som nærmest resten af Danmarks befolkning har vi også hørt om Gutterne på kutterne, så vi måtte lige lægge vejen forbi Øster Thorup strand, som er blevet berømt på grund af udsendelserne på TV. Her ligger 14 fiskekuttere, som via et særligt spil bliver trukket op på stranden. Og det er da bare et godt motiv! 

Og det kaldte selvfølgelig også på en selfie med gutterne foran kutterne

Lille Vildmose

Vi sluttede den nordjyske rundtur i Lille Vildmose. Et sted vi virkelig er kommet til at holde meget af. Her så vi blandt andet denne ræv, som kom rimeligt tæt på bilen.

Og da vi stod og hyggede om aftenen, ville denne elg også lige over og hilse på. Den var nok nysgerrig for at se, hvad vi lavede. Pludselig stod den ca. 3 meter bag ved os med kun en lille å imellem. Martin fik først øje på den og sagde helt stille: Rasmus, vend dig om! Skyd, skyd, skyd. Det kom der blandt andet dette billede ud af:

Det var en fantastisk ferie i Nordjylland med fokus på smukke naturområder. Og vi fik masser af gode oplevelser med hjem. Følg gerne med på Facebook Two Danes On Tour og Instagram @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Staycation i Danmark del 3 – Nordjylland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi elsker at rejse! Og vi synes selv, at vi er mega gode til det. Vi havde vores første rejse sammen i 2003, og vi bliver aldrig trætte af at opleve spændende steder, møde nye mennesker, se fantastisk natur og dyreliv, spise mad fra alverdens køkkener og bare sanse, se, slentre og opleve.   

Vi får meget god tid til at gå med at planlægge ture, finde billige flybilletter, undersøge seværdigheder, naturoplevelser og overnatningsmuligheder i de områder, som vi rejser til. Men der er jo ikke såååååå meget at opleve i øjeblikket, af de ting vi plejer at gå efter. Så vi har brugt mange dage, uger, måneder i hinandens selskab på egen matrikel, med gåture i den lokale skov samt med at finde nye steder i lokalområdet. Med en verden, som er i rød, lukkede butikker, museer, biografer og restauranter samt et forsamlingsforbud på 5, er det sgu alligevel begrænset, hvad man kan finde på.
Og så alligevel – for vi har altid sagt, at eventyret kan findes overalt. 

En vintertur på tegnebrættet

Pludselig en aften fik Rasmus en idé om, at vi skulle prøve at teste Caddy Camperen her om vinteren. Anne Marie spurgte lidt skeptisk, om han mente sådan en vintertur, hvor vi skulle sove i bilen? Og det gjorde han lige nøjagtigt! Og så gik vi begge straks i planlægningsmodus. 

For det første havde vi begge mulighed for at holde en feriefridag. Og da det var på plads, besluttede vi hurtigt, at turen skulle gå til Lille Vildmose. Et fantastisk naturområde, som vi har besøgt flere gange om foråret og sommeren. Men nu ville vi se, hvad mosen kunne tilbyde her om vinteren.

Inden afgang hjemmefra tjekkede vi lige vejrudsigten. Det skulle vi måske ikke have gjort… Vi kunne se, at der blev lovet ned til minus 7 grader om natten og masser af vind. Noget af en udfordring, når det ville være vores første vintertur. Men det kunne ikke slå os ud. Vi var så spændte på, at vi igen skulle ud på tur. 

Pakkeliste

Vi overvejede nøje, hvad vi skulle have med af varmt tøj og fodtøj. Vi pakkede begge lange underbukser, almindelige bukser og skibukser. Derudover uldundertrøjer, en varm uldsweater, en fleece og skijakker. Vi havde også tykke uldsokker i de store vinterstøvler og selvfølgelig huer, vanter og halstørklæder/halsedisser med.

Vi valgte at tage vores almindelige dyner med, da de er gode og varme. For en sikkerheds skyld stoppede vi også et uldtæppe og en varm sovepose i bilen. Måske ville en af os få brug for det i løbet af natten. 

Ud på tur, aldrig sur

Torsdag efter arbejde begav vi os af sted. Og med et enkelt aftensmadsstop i Nyborg, var vi fremme på Øster Hurup havn kl. 21.15. Så var det bare om hurtigst muligt at få lavet sengen og sat udluftningsskinner i sideruderne. (Til dem af jer, som endnu ikke kender os så godt, så kan vi lige kort fortælle, at vi har bygget seng bag i vores personbil VW Caddy. Hvordan og hvorledes kan I læse om her).

Derefter besøgte vi de udmærkede toiletter på havneområdet. Koden til toiletterne står på Havnefogedens dør. Efter tænderne var børstede, var det bare om at komme hurtigt tilbage til bilen og krybe ned under dynerne.

Vi gik i seng med t-shirt, lange underbukser, uldsokker og huer på. Anne Marie måtte dog både af med sokker og hue i løbet af natten. Rasmus plejer at sige, at hun har en meget fintfølende indbygget termostat, som har udsving ved blot plus/minus 1 grad. Så der skal ikke meget til, før at hun går fra at fryse til at svede – og omvendt.

Vi indrømmer blankt, at der var koldt i Caddy Camperen, da vi vågnede næste morgen. Køleskabstermometeret, som vi havde taget med hjemmefra, stod på minus 1 grad, da vækkeuret ringede kl. 6.30. Og der var is på ruderne indvendigt. 

Inden vi stod op, tog vi alt vores tøj ned under dynerne, så det kunne blive varmet op, inden vi skulle have det på. Frossent tøj er altså ikke lige sagen. Derefter var det på med skibukser og vinterjakke, hue, vanter og halstørklæde. Og så var vi klar til at stå ud i stiv kuling og frostvejr. Men prøv lige at se en solopgang. Man kan jo kun blive glad!

Vintertur i Lille Vildmose

Vi hentede lidt morgenmad i Daglig Brugsen i Øster Hurup, inden vi kørte til Lille Vildmose – en tur på ca. 15 minutter. Vi nød det sidste af solopgangen over Birkesø, mens vi spiste morgenbrødet. Og snart var vi af sted på tur.

Vi var egentlig kommet for at se, om vi kunne være heldige at møde en odder. Men som altid er Lille Vildmose ikke nogen zoologisk have. Man skal have masser af tid, tålmodighed og en god portion held for at få de forskellige dyr og fugle at se. 

Og vi måtte snart sande, at de fleste dyr og fugle havde fundet et eller andet sted at sidde i læ for den bidende kulde fra øst. Vi kørte rundt i to fulde dage plus en morgen og ikke en eneste gang så vi skyggen af en elg. Det var jo heller ikke det, vi var kommet efter, men de er altid flotte at se. 

Til gengæld mødte vi Bambi på isen. Og vi skulle hilse og sige, at der var glat.

Ræve på jagt

Vi var heldige at se ræve en 5-6 gange. Et par af gangene gik Mikkel ræv på jagt efter fugle hen over isen på Toftesø.

Vi var forbi Lille Vildmose sidste forår, for at se de små, søde ræveunger. Men de er jo selvfølgelig for længst flyttet ud af rævegraven.

Fuglekonge og stor tornskade

Vi syntes, at det hele var lidt dødt og forladt i mosen, men pludselig hørte vi nogle små bitte pip, som straks fangede vores opmærksomhed.

Lige over vores hoveder var vi heldige at se fem fuglekonger -Danmarks mindste fugl. De er altid MEGET hurtige og vimse og en god udfordring at fotografere. Rasmus fik dette sjove skud i flugten.

På Ny Høstemarkvej var vi heldige at se en stor tornskade, som holdt udkig efter føde. Det er en flot og skæg fugl.

Den spiser hovedsageligt store insekter, firben, padder, små fugle og mus. Hvis en stor tornskade fanger mere føde, end den lige umiddelbart kan spise, spidder den det på tornegrene til senere brug. Altså som et forrådskammer. Super smart, men også lidt makabert, hvis man kommer til at gå forbi en død fugl eller mus som hænger blodig på en gren.

Vi var meget glade for at få lov til at se tornskaden, da den er kritisk truet og på den danske rødliste.  

På tur til Mou og Egense

Men ellers så vi ikke meget liv i mosen. Vi besluttede derfor at køre et smut forbi Sejlklubben Mou Bro, da vi havde hørt, at der var set odder i havnebassinet. Desværre var den ikke at se, så vi måtte nøjes med at observere de scener, der udspillede sig, da en far og hans søn i en transportabel sauna huggede hul i isen med en økse, hvorefter faderen var i vandet og sønnen lavede tør(ryg)svømning for ikke at komme det. For at skåne alle tog vi ingen billeder af seancen – og det var ikke på grund af GDPR!

Næste stop var Egense havn, hvorfra færgen sejler til Hals på den anden side af Limfjorden. Her så vi et par flotte hvinænder og en flok knortegæs. Men heller ikke her var odder-heldet med os.

Og en ulykke kommer jo som bekendt sjældent alene: Grillbaren på havnen var selvfølgelig også lukket! Derfor måtte vi tilbage til Mou, hvor lykken vendte. – Ja, altså vi så ingen odder! Men Mou Pizza og Kebab House laver fantastiske frokostpizzaer til kun 35 kr. Et “kødhjul” med oksekød, kebab OG bearnaise, der næsten kunne få os til at glemme det manglende dyreliv og vores kolde tæer.

Endnu en nat

Vi havde ikke mistet modet ved at sove i Caddyen, så endnu en nat blev tilbragt på Øster Hurup havn. Det var både sjovt og hyggeligt at ligge her med kolde næser og lytte til vinden. Og næste morgen stod vi op til endnu en smuk dag.

Flere søde mennesker skrev til os undervejs, at de tilbød os logi og en varm brændeovn, men vi havde jo besluttet os for en vintertur, og vi var meget stålfaste på at gennemføre det.

Ja, faktisk fik vi overvældende mange likes og kommentarer på Facebook for vores heltemod eller dumdristighed – du vælger selv. Tusind tak til alle jer, som tog jer tid til at sende os en sjov eller sød hilsen. Vi sætter stor pris på dem alle.

Også tak til jer, som vi mødte i mosen. Det er altid sjovt og dejligt at slå en sludder af med andre natur- og fotointeresserede. Nogle af jer var endda så søde at komme med suppe og varm kakao.

Anden nat fandt vi på at lægge uldtæppet rundt om vores dyner i fodenden, så der ikke opstod kuldebroer, hvis vi kom til at vende os i løbet af natten, og storetåen stak ud. Ellers ændrende vi ikke på noget. Vi var godt tilfredse med tingenes tilstand. Det eneste, vi kunne klage over, var de 12 sekundmeter, som det blæste uden for Caddyen. Men det skal det vel på en rigtig vintertur. 

På jagt efter odder

Andendagen startede med morgenmad og flot solopgang i Dokkedal. Her er der et lille udstillingshus med bordebænkesæt, hvor man fint kan spise sin mad. Dog var der lukket for vandet og toiletterne her om vinteren, hvis man skulle få brug for det.

Igen var vinden kold og bidende, og de skægmejser, som vi kiggede efter, kunne vi ingen steder se. Til gengæld var der meget smukt med det tilfrosne hav.

Vi kørte derfor tilbage til Lille Vildmose, hvor der var lidt mindre vind og lidt større held med dyrelivet. 

Og så endelig det, vi var kommet for at se: odder! Den var lagt ude på isen på Toftesø. Ind imellem hoppede den i vandet i en våge, og når den så kom op på isen igen, rullede den sig i sneen for at blive tør. Det var sjovt at stå og observere den.

Fugleskjul ved Birkesø

Alle de gange vi har været i mosen, har vi sørget for, at opleve et nyt sted, som vi ikke har været før. Det bliver selvfølgelig sværere og sværere jo flere gange, vi har været der. Men det kan stadig lade sig gøre.

Denne gang besøgte vi det utroligt fine fugleskjul ved Birkesø. Vi parkerede Caddyen ved Lillesø og gik langs søbredden derud. Vi blev overraskede over, hvor smukt skjulet var – og det blev jo heller ikke dårligere af, at solen skinnede så flot. 

Vandstær

Da der heller ikke denne dag var super meget liv i mosen, lavede vi lige en lille eftermiddagstur til Aalborg-området, hvor vi havde fået at vide, at der skulle være vandstær. Endnu en rigtig sjov fugl, som kun kan ses i Danmark om vinteren. Der er enkelte par, som yngler her, men det er utrolig sjældent at se. De fleste vandstære flyver mod nord, når foråret kommer.

Vandstæren, som ligner lidt en solsort med hvidt bryst, er virkelig hurtig, og ikke særlig sky. Den lever ved åer og floder, hvor der er rindende vand. Den står tit og vipper med halen, ja, det ser nærmest ud som om den laver knæbøjninger, for så lige pludselig at hoppe på hovedet i åen. Der fanger den forskellige insekter i vandet. Men snart er den oppe på sin yndlingssten igen.

Vi gik en tur langs en å, men så ikke rigtig noget. På tilbagevejen var vi heldige. Vandstæren stod pludselig på en lille sten ved bredden af åen. Den fløj lidt frem og tilbage langs vandet, men kom hele tiden tilbage til det samme sted. Derfor var det muligt for Rasmus at få et billede af den lille fugl i eftermiddagslyset.

Alle gode gange tre

Vi tog endnu en kold nat på Øster Hurup havn. Vi var kommet til at snakke med en kvinde, som sov i autocamper sammen med hendes mand. De nød ligesom os den fine udsigt og de gode faciliteter på havnen, men havde det selvfølgelig meget varmere i deres store AC end os i lille Caddy Camper. Hun tilbød os, at vi kunne parkere bag deres bil og derved komme lidt i læ for den stride østenvind. Det hjalp lidt, men temperaturen var stadig under 0 i kabinen. 

Vi rundede lige mosen næste morgen og så en ræv og tre havørne på isen. Vi havde håbet på endnu en odder, men heldet var ikke med os denne dag. Derefter kørte vi hjemover igen, inden snestormen for alvor ramte Danmark.

Galt eller genialt

Her kommer lidt tanker om turen, efter vi er kommet hjem i varmen igen.

Caddy Camperen er en fantastisk bil året rundt. Og vi har brugt den meget mere, end vi havde turde håbe på, da vi byggede seng bagi. 

Anne Marie havde lidt bekymringer hjemmefra i forhold til kulde, og det at skulle ud og tisse midt om natten. Men man kan, hvad man vil, og når først man er af sted, så er det jo mega sjovt at udfordre sig selv.

Det var selvfølgelig koldt både i og udenfor bilen, men når vi først lå under dynerne, havde vi det dejlig varmt. Og så var det jo kun koldt, når vi skulle op igen næste morgen. 

Som sagt fik vi mange sjove kommentarer undervejs på de sociale medier. Vi er blevet kaldt både vilde, totalt skøre, seje, modige, fantastiske, lige på grænsen til at være komplet tossede, skønne, dejlige og ikke helt normale. Vi tager dem alle som komplimenter, og syntes, at det var sjovt, at der blev så meget opmærksomhed på vores tur. Det havde vi ikke forventet.  

Er det både første og sidste gang, at vi er taget på vintertur i The Caddy Camper? Helt sikkert ikke! Vi er klar til igen at udforske et nyt hjørne af Danmark, frost eller ej.

Har du ikke en Caddy Camper ligesom os, men vil du også gerne udfordre dig selv med en vintertur, så kan vi anbefale en nat i shelter. Eneste forskel på Caddy og shelter er, at i Caddy blæser det ikke indenfor! 

Gode råd til en vintertur

• Det værste er at fryse. Hav derfor masser af tøj med, som du kan tage på lag-på-lag. Især uld er godt!
• Det er vigtigt at have det tilpas varmt, når du skal sove. Du må ikke lægge dig til at sove, hvis du fryser. Så får du aldrig varmen.
• Sørg for at det ikke trækker nedefra, og at du har en varm sovepose eller en vinterdyne.
• Hvis du til hverdag sover med en formstøbt skumhovedpude, så byt den ud med en af fjer. De formstøbte bliver hårde som beton og meget kolde at ligge på. Så er det frostvejr, så find andefjerene frem.
• Hvis du har mulighed for det, så parker bilen et sted med læ.
• Det kan være dejligt med toiletfaciliteter om vinteren. Det satte Anne Marie især pris på. Det var også skønt med et varmt bad efter en lang, kold dag i mosen.
• Hvis du er lidt usikker på din egen formåen eller dit udstyr, så kan du lave en testtur tæt på dit hjem. Så kan du jo køre hjem i varmen, hvis det ikke lige går som planlagt. Vi valgte at trodse vores eget råd og køre 400 km og tage tre nætter i streg. Vi mente selv, at vi var uovervindelige.

Læs mere om vores rejser

Se alle vores blogindlæg om Danmark

Eller læs om vores rejser til Island og Svalbard

Som altid er vi super glade for alle jer, som synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi er for nyligt rundet 1400 medlemmer. Følg med og se, hvor næste tur går hen. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På vintertur i The Caddy Camper blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Og det med tidevandet skal man altså ikke kimse af. Der er ca. 1,75 meters forskel på højvande og lavvande ved Mandø, som bestemmes af månen og blæsten. Og der er indimellem folk, som kommer galt af sted.

For at komme til Mandø skal man nemlig køre langs havbunden ca. 6 km via Låningsvejen. Ved lavvande er det “piece of cake”, og vejen er fint afmærket og nem at følge. Men ved højvande bør man ikke våge sig derud. Ebbe og flod rykker sig ca. 45 minutter hver dag, så tjek lige tidevandstabellen for Mandø 2020 her inden du planlægger dit besøg. 

Og skulle du have brug for hjælp til at finde ud af, hvornår du sikkert kan køre til og fra Mandø, kan man ringe til Ellen i Brugsen – så hjælper hun gerne. Tlf. nummeret er 75445102.

På vej til Mandø

Nå, men vi vågede pelsen og kørte mod Vadehavscenteret, hvor vi sonderede terrænet lidt. Derfra kan man jo selvfølgelig køre med Mandøbussen for 60 kr. for voksne og 40 kr. for børn. Men så er man afhængig af faste tidspunkter, og det er sjældent vores stil.

I stedet stoppede Rasmus en bil med campingvogn, som lignede en, som netop kom fra Mandø. De sagde, at de var kørt fra Mandø uden problemer, så vi kunne fint tage afsted. Så det gjorde vi.

Mandø by

Mandø er et meget lille øsamfund med ca. 40 fastboende samt 60-70 sommerhuse. Dog kommer der omkring 75.000 dagsturister på besøg hvert år, så der er godt pres på i perioder.

Første stop blev Mandø mølle, som er øens vartegn. Møllen er flot vedligeholdt og stod smukt denne dag med blå himmel bag.

Mandø har også en lille hyggelig kirke, som er et besøg værd. Kirken er bygget på en kunstig banke kaldet et værft, for at beskytte den mod højvande under stormflod. Derudover har kirken to indgangsdøre – en i hver side af det lille våbenhus. De benyttes begge alt efter fra hvilken retning, vinden blæser. 

Inde i kirken undrede vi os over, at der på væggen var rensdyrtakker, som vi troede var knagerækker. Men vi har efterfølgende læst, at rensdyrtakkerne er ca. 10.000 år gamle og fundet tæt på Mandø ved Koresand.

Rensdyrene levede her, da Vesterhavet var fastland – og ikke som i dag Vadehav. Mega cool synes vi, og en god idé at hænge dem i kirken -knagerækker eller ej. Så tjek dem ud, hvis du skulle komme forbi Mandø. 

Ellen i Brugsen

Vi gjorde stop ved den lokale Brugsforening, hvor vi skulle have stemplet vores Ø-pas. Dimsen er dog gået i stykker, så man skal gå helt ind i Brugsen for at få sit stempel. Men det passer rigtig fint, for man skal jo huske at støtte de små købmænd rundt omkring på øerne. Så selvom du ikke lige står og mangler noget, så kan du altid lige købe en is eller en af de lokale specialiteter. Så får du samtidig en snak med de lokale, hvilket ofte indebærer, at du får ny viden om det sted, du besøger.

Vi faldt i snak med brugsuddeler Ellen og fik råd om, hvordan vi selv kunne gå de omkring 5 km. ud over vaden til sælerne. Altså, vi vidste godt, hvordan man går! Men det var mere det med retningen og det at orientere sig i et “månelandskab” med tidevand, vi skulle have lidt hjælp til.

Ellens fremragende råd var, at hvis vi virkelig selv ville gå derud, så havde vi bare at følge de tydelige traktorspor. Nok underforstået at de ikke gider at sende redningsmandskab ud flere gange end højest nødvendigt. Og slet ikke ud efter dumme turister!

Derudover spurgte Anne Marie ind til det sjove vejnavn Æ’ Towt, da vi ikke helt kunne greje betydningen. Ellen fortalte, at det betyder Toften. Og samtidig fortalte hun, at det var dernede de plejede at gå og hakke roer. Nu boede hun selv på vejen – Ja, faktisk var det hende, som havde fundet på vejnavnet  

På vej ned til stranden findes den gamle redningsstation, som blev nedlagt i 1961. Da vi kiggede ind, var der en fin fotoudstilling med gamle billeder fra Mandø.

Nede ved stranden gjorde vi lige et kort ophold ved stormflodssøjlen, som viser de højeste stormfloder. Den øverste markering er fra en stormflod i 1634, hvor hele byen på Gammel Mandø blev ødelagt og beboerne flyttede byen til dens nuværende placering.  

På tur til vaden

Ikke langt fra Mandø by skulle vi over et lidt dybere stykke vand. Og da det fortsat var lidt højvande, måtte vi stå og vente. Det var lidt pudsigt at stå i vand til gummistøvlekanten i over en halv time og bare stå. For vi kunne jo ikke rigtig gøre noget for at fremskynde processen.

Rasmus kunne nå at ringe til en restaurant i Tyskland og bestille bord til om aftenen. Og Anne Marie kunne kigge efter krabber og holde øje med vandstanden. Men ellers var der bare ro, ventetid og tosomhed.

Da vandet faldt tilstrækkeligt, kunne vi lige liste over uden at få våde sokker. Og nu kom vi til en meget flad ø, som kun bestod af sand, sand og atter sand. Vi fandt senere ud af, at øen hedder Koresand, og den er ca. tre gange så stor som Mandø.

Der var et tydeligt traktorspor hele vejen, hvor Mandøbussen normalt kører ud til sælerne, så det var ikke svært at finde vej.

Vandring i ørkenlandskab

Det blev en lang tur i gummistøvler. Men da vi var de eneste, der havde våget os af sted denne dag, så blev det også en helt fantastisk oplevelse at gå alene rundt i, hvad der mindede om et ørkenlandskab. Samtidig var der jo også spændingsmomentet i, om vi havde læst tidevandstabellen rigtigt, og om vi ville nå tilbage i tide?

Det var helt ubeskriveligt at gå og nyde stilheden. Ja, altså lige ind til Flyvestation Skrydstrup besluttede sig for at øve lave flyvninger over vaden. Og det gik ikke stille af! 

Det fjernede unægtelig noget af romantikken, og var nok samtidig den primære årsag til, at vi efter 5 kilometers gang kun så én sæl på stranden. De øvrige havde nok søgt mere ro under overfladen.

Efter et par billeder af den fine sæl, gik turen igen tilbage mod selve Mandø. Og denne gang var det intet problem at gå over “sejlrenden” da det nu for alvor var lavvande. 

Mandø var en DEJLIG oplevelse, men husk at have helt styr på det med tidevandet og hvor du er på vej hen. Og så er der altså LANGT ud til sælerne i gummistøvler og tungt sand – bare hvis du overvejer at lave en familietur.

Vi vil gerne inspirere dig med flere indlæg fra Danmark.

Læs også: Magiske Mykines med båd og helikopter
Læs også: Planlægning af vores rejse til Svalbard

Har du lyst til at følge os på sociale medier, så tryk Synes godt om på vores Facebook-side Two Danes On Tour eller find os på Instagram: @twodanesontour. Vi håber, at turen går til Norge i november. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Mandø blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Her i sommerperioden er der et voldsomt pres på færgen fra Esbjerg, som sejler i pendulfart i dagtimerne. Og regeringens sommerpakke med billige færgeture kan kun gjort presset endnu større. Vi blev opfordret til at melde os ind i Facebook-gruppen: Sejler Fanøfærgen lige nu? Her kan man få de seneste opdateringer på, hvor lang køen er på begge sider af vandet. 

Vi kom selv til at vente halvanden time, men holdt humøret højt med kørelakridser og tanken om, at vi havde ferie og al tid i hele verden.

Fantastiske Fanø

Fanø mødte os med hyggestemning og smukke gamle huse. Vi var derfor super spændte på at bruge et par dage på øen.

Fanø har to hovedbyer, som ligger i hver sin ende af øen. Når man sejler med færgen, Fanøs livsnerve, kommer man til Nordby, som ud over at være øens største by, også er en gammel skipperby med smukke velrestaurerede huse. 

12 km længere mod syd ligger Sønderho, som er ren landsby-idyl med omkring 300 gamle, stråtækte skipperhuse fra midten af 1700-tallet. Man kan virkelig se, at folk gør noget ud af både husene, pynten i vinduerne og de små haver rundt om. Det er ikke uden grund, at Sønderho i 2013 blev kåret til Danmarks smukkeste landsby!

Til dem der kan lide ro og hygge

Efter en nat i Caddy Camperen begav vi os derfor først til Sønderho. Her fandt vi hurtigt ud af, at man bør parkere bilen på en af parkeringspladserne i byens udkant og gå rundt i byen. Byen er lille, og gaderne er så smalle og hyggelige, at de kræver slentretempo og masser af tid. 

En af de ting, som vi straks lagde mærke til, var fajancehundene, som mange steder sad i vinduerne. Vi fandt senere ud af, at det var en meget populær og tidstypisk gave, som sømændene tog med hjem til deres koner og kærester fra engelske havne i tiden omkring 1860-1900.

Der er altid to hunde, som sidder ved siden af hinanden. Hvis sømanden var ude på havet, kiggede hundene længselsfuldt ud af vinduet. Når sømanden kom hjem igen, blev hundene vendt, så de kiggede ind i huset. Så behøvede man ikke at ringe på for at spørge, om herren i huset var kommet hjem. Meget smart!

Rasmus var meget imponeret over disse hunde og mente, at det var forløberen for den røde lygte. Men det må stå for egen regning!

Til de historieinteresserede

En del gader i Sønderho har fået fine vejskilte med forklaring på, hvorfor vejen hedder, som den gør. Det gør historien levende i byen, og det er en rigtig fin detalje, synes vi. 

I Sønderho vil vi også gerne anbefale at kigge forbi den unikke kirke fra 1782, som ikke ligner andre kirker vi kender. I slutningen af 1700-tallet var der tradition for, at alle sognets voksne skulle kunne være i kirken til gudstjenesterne, så derfor er der bygget kviste ind i kirkens grundplan og den fremstår derfor stor, bombastisk og næsten kvadratisk. Meget specielt.  

Vi lagde vejen forbi det gamle sømærke bag byen – kaldet Æ Kåver. Det var oprindeligt Danmarks ældste sømærke, sat op i 1624. Igennem århundreder blev sømærket vedligeholdt, men i løbet af 1900-tallet blev det overflødigt, og i 1935 væltede det i en efterårsstorm. I 2011 blev et nyt sømærke rejst og står nu som et flot vartegn for Sønderho.

Er du til skattejagt, kan du gå på opdagelse efter Æ Kåver på en stoleryg i Sønderho kirke, ligesom du kan lede efter en gammel gravsten i kirken, med to sømærker på. 

Og i den anden ende af byen er der en mindelund for de sømænd, som aldrig kom hjem fra havet. En meget sørgelig historie fortæller om en slem storm i 1824, hvor 12 skibe forliste. De syv af skibene mistede hele besætningen. 40 Fanøkvinder blev enker den nat, og 90 børn blev faderløse! Det var meget hårde tider for sådan et lille øsamfund. 

For 2. Verdenskrigs-entusiasterne

Levn fra Nazisterne er også at finde rundt omkring på øen. Der blev bygget omkring 300 bunkere på Fanø som et led i Hitlers plan om at lave et kæmpe forsvarsværk fra Nordnorge til Spanien kaldet Atlantvolden.

Tæt på Sønderho strandsø ligger en bunker, som man kan gå på opdagelse i, med dette fede slogan: 

Er du meget bunkerinteresseret, så kig nærmere på hjemmesiden Fanø i Atlantvolden, som faktisk er en forening, som både har bunkermuseum, og som laver guidede bunkerture i sommerferien eller efter aftale. 

For de museumsinteresserede

I Nordby besøgte vi det lille fine Fanø museum, som er placeret i et gammelt skipperhus fra 1600-tallet. Her kan man få en fornemmelse af, hvordan sømændene og deres familier har levet, da museet er indrettet som et hjem for en skipperfamilie fra 1885-1920. 

Det er også muligt at besøge Hannes hus i Sønderho, som ligeledes fortæller historien om et skipperhjem fra slutningen af 1800-tallet. Det var desværre lukket, da vi kom forbi.

For vandhunde og legebørn

Fanø har en ca. 15 km lang, hvid sandstrand. Nogle steder er stranden op til 1 km bred, og den lægger op til masser af leg. Som noget helt særligt må man her (og på Rømø, samt nogle steder langs Vesterhavet) køre i bil på stranden, hvilket mange gør. Lige et godt råd: Hvis sandet ser blødt ud, så er det ofte tilfældet! Og så er det en dårlig idé at køre derud – kan vi sige af erfaring…  

Der er også mange (især tyskere) som tager til stranden for at køre blokart eller kitebuggy. Blokart er et trehjulet køretøj med et surfsejl som “motor”. Den skulle være rimelig let at styre, imens det kræver mere øvelse at køre kitebuggy. Her skal man i et lignende køretøj skabe fremdriften ved hjælp af en drage som ved kitesurfing.

Til de vadehavsinteresserede

På andendagen havde vi bestilt en gåtur med guide udover vaden.

Vi kunne jo i princippet godt have gået derud selv, men da vi overhovedet ikke er kendte med hensyn til Vadehavet og dets luner, syntes vi, at det var rart at følges med en erfaren guide. 

Det viste sig at blive en rigtig, rigtig god tur, hvor vi kiggede på alle dyr og skaller, som vi mødte på vores vej.

Fremme ved sejlrenden kunne vi se gråsæler på den anden side. Rasmus gjorde sit til at få et par billeder med hjem, selvom de var temmelig langt væk.

Anne Marie derimod gik all in på at finde et stykke rav. Og snart var hun heldig! I løbet af et par minutter havde hun fundet hele tre stykker. Stor succes!

Til de fugleinteresserede

Fanø har nogle gode fuglespots. Hele stranden er et slaraffenland for vadefugle, og derudover er der også et fint fugleskjul ved Sønderho strandsø. Her var vi blandt andet heldige at se rørhøgen tæt på.

Om foråret er det muligt at se den smukke blåhals ved Sønderho. Af andre spændende ynglefugle kan nævnes natravn og den sjælden hvidbrystet præstekrave. Om efteråret er der store fugletræk ved Hønen nær Sønderho af bl.a. rovfugle, finker, pibere og drosler. Så der er nok at komme efter for fugleinteresserede. 

Som noget helt særligt kan man besøge Sønderho Gamle Fuglekøje og Albue Fuglekøje. Vi kendte intet til disse fuglekøjer før vores besøg på Fanø, men vi læste lidt op på historien ved den lille udstilling ved Sønderho Gamle Fuglekøje.

I midten af 1800-tallet blev der på Fanø bygget fire fuglekøjer efter tysk/hollandsk forbillede. Det er en måde at lokke vildænder til for derefter at indfange dem og spise dem. Fangsten har uden tvivl været et godt supplement til det hårde øliv i Vadehavet. I 1931 blev det forbudt ved lov at fange ænder ved hjælp af fuglekøjer, og de to sidste blev nedlagt. 

For de kulturinteresserede

Vi havde egentlig først besluttet kun at blive to nætter på Fanø, men da vi var vilde med øen og derudover opdagede, at der skulle være Fannikerdage, tog vi en ekstra overnatning. Det er jo netop den frihed Caddy Camperen giver os.

Fannikerdagene er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor den levende kultur på Fanø fejres. Faktisk var arrangementet aflyst denne sommer pga. Corona, men alligevel var der folk i Nordby i de flotte Fanødragter og spillemænd, som spillede op til dans. 

Vi gik rundt i byen og så de flotte kjoler og nød de dansende par. Derudover var vi også heldige at falde lidt i snak med et par af de lokale om traditioner og dragter.

Det var spændende at høre om, at egnsdragterne på Fanø tidligere blev brugt både til hverdag og fest. De var altså ikke et klenodie, som blev trukket frem ved særlige lejligheder, men var en vigtig del af øens kultur. Vi fik også fortalt, at den sidste kvinde, som gik i Fanødragt fra vugge til grav, døde så sent som i 1970’erne. 

Masker

Vi havde dagen for inden underet os over et billede vi havde set på Fanø bryghus, hvor kvinder i Fanødragt gik med en maske. For os så det helt mellemøstlig ud og vi kunne ikke rigtig forstå hvorfor kunstneren havde valgt at fremstille fannikkerne sådan.

Men nu fik vi forklaringen. Det var jo hårdt arbejde at være Fanøkvinde dengang, og en del af sliddet foregik udenfor under den bagende sol. Men det var ikke moderne at være solbrændt – tværtimod. For det afslørede jo, at man blev nød til at arbejde i markerne eller ved fiskeriet. Derfor bar kvinderne masker for ikke at få sol i ansigtet. 

Kan du time dit besøg på Fanø med Fannikerdagene, så vil vi klart anbefale det. Det var en stor oplevelse. Eller måske Sønderhodagen, som er en anden festlig og traditionel dag på Fanø. Den falder altid tredje søndag i juli. Disse kulturdage er klart værd at køre efter, hvis man vil opleve fanøske traditioner og dragter.

Til madørerne

En tur til Fanø må selvfølgelig også byde på dejlige madoplevelser. Med havet hele vejen rundt om øen, lægges der op til brug af masser af fisk og skalddyr. Men der er selvfølgelig også andet på menuen.

Vi fandt dog hurtigt ud af, at hvis vi ville have et bord på restaurant, så blev vi nød til at booke i forvejen her i højsæsonen. ALT var besat! 

Café Nanas stue

I Sønderho vil vi på det varmeste anbefale Café Nanas stue. Restauranten ligger i hjertet af byen, og der er en lille hyggelig gårdhave. Da vi var forbi, havde de et dejligt frokostkort og en venlig betjening.

Anne Marie skulle selvfølgelig prøve den vestjyske specialitet bakskuld, som er saltet, tørret og røget ising. Det smagte dejligt!

Rasmus havde denne dag mere lyst til deres fish n’ chips, som også var helt i orden og med en rigtig lækker tartarsauce.

Rudbecks

I Nordby havde vi booket bord på Rudbecks, som er en lille familiedrevet café med både inde- og udeservering. I Caféen er der også mulighed for at købe forskellige specialiteter fra egnen plus de fine Fanø-tørklæder. Så står du og skal have en unik gave med hjem, så kig forbi Rudbecks.

Med Rasmus’ hjælp valgte Anne Marie landgangsbrød. Egentlig er det noget, som hører 80’erne til og ikke lige AM’s kop te. Men Rasmus fik hende overtalt til at prøve dette gourmet landgangsbrød, som bestod af bakskuld, røget laks fra Fanø, små pillerejer fra Nordsøen og hjemmelavet hønsesalat. Der var ikke et øje tørt.

Rasmus er som oftest mere konservativ i hans madvalg og denne dag faldt det på æggekage med gedeost og røget laks. 

Fanø bryghus

Fanø har selvfølgelig også sit eget bryghus, som uden tvivl er et besøg værd. Det var svært at få et bord inde, men med ca. 20 øl på hanen, så kan det klart anbefales ikke at have for langt til baren.

Øllene på Fanø bryghus er generelt af rigtig fin kvalitet, og man finder ikke de skæverter, som man desværre ofte oplever andre steder. De har, som man ville sige i sportsverdenen, et højt bundniveau, og der er øltyper for enhver smag.

Så skulle du komme ud for dårligt vejr eller lede efter et sted at tilbringe en hyggelig aften, så vil håndbryggeren på det kraftigste anbefale at kigge forbi bryggeriet.

Vi havde nogle fantastiske og utroligt spændende dage på Fanø, hvor vi fik masser af oplevelser og indtryk af livet i Vadehavet. Vi vender uden tvivl tilbage igen en anden gang. 

Læs også: Hjarnø
Læs også: Sort sol i grænselandet

Som altid håber vi, at du har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Du kan også finde os på Instagram @twodanesontour. Vi håber, at turen går til Norge i november, men ellers finder vi et dejligt sted i Danmark at udforske. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Fanø blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Otto Frello i Varde

Efter en enkelt overnatning ved Ansager, var første stop Varde. Vi havde ikke rigtig noget indtryk af byen på forhånd, men var af de søde rejsebloggere fra Passport Please – Travel 360 blevet anbefalet at kigge nærmere på Museum Frello. Indgangen til museet kostede 75 kr. for voksne og var gratis for børn. Denne sommer var der derudover halv pris pga. regeringens feriepakke

Vi kendte ikke kunstneren Otto Frello på forhånd, men gik ind ad døren med åbne sind. Og vi blev fuldstændig betagede af hans finurlige og detaljerige billeder. 

Det var muligt at se en lille film om den excentriske kunstner, og det hjalp os til at få øjnene op for utrolige detaljer i malerierne og samtidig få et indblik i manden bag kunsten. Otto Frello blev født i Sydvestjylland i 1924, men levede store dele af sit liv i København.

Vi var især imponerede over “Oksbølbilledet, som tidligere har hængt på Ravmuseet i Oksbøl. Her i Varde var der en kopi af maleriet og en fin fortælling om dets tilblivelse. 

Historien lyder, at Otto Frello var blevet inviteret til at male et billede af den skov, som han forestillede sig havde produceret harpiks til det rav, som vi i dag kan finde langs den jyske vestkyst og mange andre steder i Danmark. Nu var Frello ikke en mand, som gik let til tingene, så han researchaede så meget på emnet, at han i et stykke rav fandt en ny myggeart, som ikke var set før – og den er nu opkaldt efter ham! Hvor sejt er det lige???

Ude på gaden igen, lige bag museet, findes der også to husgavle, som er udsmykket af Frello. De er helt fantastiske med de fineste og sjoveste detaljer. Dem må du ikke misse, hvis turen går til Varde. 

Feriebyen Blåvand

Blåvand viste sig at være en meget turistet ferieby, som på nogle måder mindede os om Marielyst på Falster. Vi skulle dog ikke langt væk fra “turistcentrum”, inden der var de smukkeste sommerhuse og et fint redningshus i den barske vestjyske natur.

Vi kørte ud til Blåvandshuk fyr, som ligger på Danmarks vestligste punkt. Dog droppede vi at gå op i fyret på grund af Corona-restriktioner. Vi skulle nemlig vente flere timer, inden vi kunne få billet. Skulle du være interesseret i at gå de 170 trappetrin til toppen, så koster det 40 kr. for voksne og 20 kr. for børn mellem 3 og 11 år. 

I stedet blev det til en dejlig gåtur langs Vesterhavet. På stranden var der masser af små blå brandmænd, som lyste op og nærmest var små kunstværker i sig selv.

Og så havde vi udsyn til nogle af alle de mange bunkere, som ligger langs den jyske vestkyst.

På vej tilbage til Blåvand kørte vi forbi “Den sidste pølsevogn inden England”!, hvilket Rasmus synes, var en fest  

Vi valgte dog i stedet at spise lækker, lækker frokost hos Hr. Skov, som vi havde fået anbefalet af en af vores trofaste følgere. Ud over restaurant er der også en stor butik og delikatesseforretning, som man kan gå på opdagelse i. Og maden var rigtig skøn!

Tirpitz-bunkeren

Det forholdsvis nye bunkermuseum Tirpitz var klart et besøg værd. Her havde vi heldigvis bestilt billetter hjemmefra, da vi ellers ikke havde fået plads. Prisen er 145 for voksne og gratis for børn og unge under 18 år. Igen var der halv pris i sommerferien pga. feriepakken.

Tirpitz var oprindelig en tysk kanonstilling i Hitlers vandvidsprojekt Atlantvolden. Hitler ville bygge et forsvarsværk fra det nordligste Norge til grænsen mellem Frankrig og Spanien. Det skulle bemandes med artilleri og elitetropper og forsvare hele Alanterhavskysten. Det blev dog aldrig så spektakulært som det var tænkt, da Hitler samtidig var presset af Den røde hær ved Østfronten. 

Tirpitz bestod af to kanonbunkers, som skulle forsvare indsejlingen til Esbjerg havn. Men inden de to bunkere blev bygget færdig, sluttede krigen heldigvis. Og nu er de altså blevet til en flot museum, som er integreret i landskabet, så det næsten forsvinder. Tirpitz-museet er spændende arkitektur, som blander gammel rå beton med nyt glas og jern. 

Udstillinger i Tirpitz

I Tirpitz er der flere udstillinger samlet under samme tag. Vi valgte at se nærmere på Mineudstilligen, som fortalte om alle de mange miner, som blev lagt ud langs vestkysten i de sidste år af 2. Verdenskrig.

Ikke mindre end 1,5 millioner miner blev gravet ned i sandet til stor fare for både dyr og mennesker. Og ikke nok med, at de blev gravet ned – de skulle jo også fjernes igen, da krigen var slut. Det kan du lære meget mere om i udstillingen, som løber indtil foråret 2021.

Vi kiggede også forbi den permanente udstilling om rav. Her er nogle af Danmarks flotteste fund udstillet. Og det er klart et besøg værd, hvis du synes, at rav er interessant.

Sidst men ikke mindst gik vi en tur i den gamle bunker Tirpiz, som har givet navn til museet. Her kan du stadig fornemme hvordan det må have været at være soldat udstationeret i denne store bunker af rå beton.

Der var yderligere to andre udstillinger, som vi ikke nåede. Efter et par timer i Tirpitz, var vi godt mættede af indtryk. Så det må blive en anden god gang, hvor turen igen går til Sydvestjylland. Man kan med fordel besøge museet flere gange og fordybe sig i nye hjørner af de fine udstillinger. 

Skøn natur i Sydvestjylland

Når vi er på tur, vil vi jo altid gerne ud i naturen. Vi kørte derfor en tur til Filsø, som inden for de sidste år har gennemgået et af Danmarks største naturgenopretningsprojekter. Engang var Filsø Danmarks næststørste sø, men intensivt landbrug, afvanding og opdyrkning havde forvandlet den til en skygge af sig selv.

Det har Aage V. Jensen Naturfond gjort noget ved, og i forbindelsen med genetableringen af den før så dyrerige sø, er der blevet bygget en ny bro Ellipsen. Her kan man slentre langs vandet og nyde den flotte udsigt over Filsø. Der er også blevet bygget et nyt formidlingsrum, som har dette spændende “hul” i taget. Det kaldte selvfølgelig på et foto.

Vi besøgte også et fugletårn, hvor vi nød udsigten, fuglelivet og den medbragte mad. 

Og der er jo altid hummus på bordet, når Two Danes er på tur

Tipperne og Nymindegab

En morgen kørte vi til naturområdet Tipperne, som vi havde hørt om flere gange, men aldrig havde besøgt før. Her er der god chance for at se vadefugle.

En del af Tipperne var lukket af, da vi var af sted i fuglenes ynglesæson. Alligevel fik vi et godt indtryk af området og lyst til at komme tilbage igen om foråret eller efteråret. 

Vi kørte også et smut til Nymindegab, som ligger hyggeligt ved bunden af Ringkøbing fjord.

Her gjorde vi stop med Esehytterne. Det er tre gamle fiskerhytter, som nu er fint istandsat. De har været i brug for omkring 100-150 år siden, hvor både fiskermænd og -piger boede i dem om foråret. Mændende fiskede, mens pigernes job var at sætte madding på krogene. Hvis du er interesseret, kan du læse meget mere om Esehytterne her. 

Hytterne står åbne, så man kan kigge indenfor, og man er også velkommen til at spise sin medbragte mad.

Derudover ligger der også en gammel fiskekutter V6, som for ca. 100 år siden sejlede ud fra Ringkøbing fjord for at fiske. 

Mennesket ved havet

Den ikoniske skulptur Mennesket ved havet er lavet af kunstneren Wiig Hansen i anledning af Esbjerg kommunes 100-års jubilæum i 1994. 

Skulpturen forestiller fire hvide mænd på række, som sidder og skuer ud over havet. Hver mand er 9 meter høj og kan fra søsiden ses hele 10 km væk i godt vejr. De hvide mænd skal symbolisere det rene menneskes møde med naturen, og er blevet et internationalt kendt vartegn for byen. Og det kan vi godt forstå. Vi havde et fint fotostop ved skulpturen, som vi ikke tidligere havde besøgt.

Fra Esbjerg gik turen først til Fanø, hvor vi havde to overnatninger. Derefter kørte vi til Mandø på en dagstur. Men disse to skønne øer i Vadehavet kræver særskilte bloginlæg. So stay tuned  

Læs også: Sort sol i grænselandet

Læs også: En kronhjort i Dyrehaven

Vi bliver som altid rigtig glade, hvis I vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour.

I disse corona-tider kan det være svært at vide, hvor næste rejse går hen, men vi kigger stadig nærmere på Danmark samtidig med, at vi både har Tyskland og Norge i kikkerten.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Staycation i Danmark del 2 – Sydvestjylland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Færgen tager kun 5 minutter, og her midt på dagen sejler den hver halve time.

Inden afgang hyggede vi os med at kigge på nogle søde svaleunger, som havde forladt reden for nyligt.

Da vi nåede Hjarnø, fik vi udleveret en lille brochure om øen, og færgemanden kom med en fin anbefaling til en gåtur, da han hørte, at vi var interesserede i at se fugle.

Den gamle smedie

Først og fremmest var vi dog interesserede i at få noget frokost, så vi gik straks mod Den gamle smedie, som er øens eneste rigtige restaurant. Vi havde ringet i forvejen fra Snaptun for at være sikre på, at der var et bord til os, og der havde vi fået indtrykket af, at der var utrolig travlt.

Da vi kom ind ad døren så “krofatter” også sådan ud. Han havde meget svært ved at sige, hvor vi kunne sætte os, på trods af, at der kun sad to personer og spiste indenfor, og at fire-fem borde i gårdhaven var besatte. Ja, vi følte faktisk, at vi var lidt til besvær, når vi sådan kom for at spise frokost.

Og det samme gentog sig, da de næste gæster kom ind ad døren. Krofatter var helt rundt på taget, når han skulle finde ud af, hvor han dog skulle placere de sidst-ankomne. Derudover blev den arme mand helt stresset over alle de folk, som skulle bestille mad. Altså os og seks andre personer…

Køkkenet kunne fint følge med, så maden kom rimelig hurtigt. Anne Marie havde bestilt en klassisk pariserbøf.

Rasmus valgte fiskefileter, som uden tvivl var kommet lige op af fryseren på trods af, at vi befandt os lige ud for Horsens fjord. Det er sgu lidt skuffende, når det er midt i turistsæsonen og på en ø med vand til alle sider.

Så vores anbefaling er desværre at du enten skal tage din egen madkurv med eller finde et sted at spise frokost i Snaptun, inden du tager færgen. Og det synes vi faktisk er en rigtig trist anbefaling. For vi ønsker selv at støtte de små erhvervsdrivende. Især dem på de danske småøer. Men samtidig skal tingene også være i orden. Ellers kommer folk jo kun én gang. 

Fin gåtur på Hjarnø

Efter den noget skuffende frokost, blev vi dog hurtigt i godt humør igen af den fine og hyggelige ø. Der var masser at kigge på undervejs, og vi sender lige lidt stemningsbilleder fra øen.

Vi kom bl.a. forbi Hjarnø Vinlaug, hvor vi havde et fint kig til vinmarkerne. Druerne laves til hvidvin, rødvin og rosé, som kan købes ved en lille vejbod. 

Så gik vi mod 10 gamle skibssætninger tæt på vandet. Skibssætninger er grave fra vikingetiden, da man dengang var overbevist om, at den afdøde skulle sejle til efterlivet, og derfor satte man sten formet som et vikingeskib.

Saxo nævner disse skibssætninger og mener, at de er sat over kong Hjarne og hans mænd.

Vi gik tilbage mod havnen og kom undervejs forbi en masse fine fugle. Blandt andet rødben og strandskade.

På Hjarnø findes en af Danmarks største kolonier af ynglende stormmåger, som er en af de mest almindelige mågearter i Danmark.  

Vi mødte nogle ret aggressive havterner. Derfor tog Anne Marie det ene kamera på hovedet som beskyttelse Kommer du for tæt på havternernes reder, dykker de mod dig med vilde skrig og spidse næb. Hold noget over dit hoved, og de går efter det, i stedet for dig.

Vi rundede også den lille søde kirke, inden turen igen gik mod færgelejet og fastlandet. 

Hjarnø er en utrolig hyggelig ø med en meget kort sejltur på kun 800 meter fra Snaptun. Der er masser af muligheder for hyggelige gåture med naturen tæt på. Og så giver det jo et stempel i ø-passet  

Læs også: Danmark dejligst – Venø

Læs også: Danmark dejligst – Askø og Lilleø

Som altid bliver vi glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor vi viser masser af billeder fra ind- og udland. Her kan du også se, når vi udgiver nye blogindlæg.

Vi har befundet os i Danmark siden nedlukningen i marts, og vi ved endnu ikke, hvornår turen går til udlandet igen. Men vi håber, at vores tur til Nordnorge i november bliver en realitet.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Hjarnø blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Djursland, Mols og Helgenæs

Første udfordring for os blev at finde ud af, hvad der er Djursland, Mols og Helgenæs. Det var der heldigvis en sød pige, som meget pædagogisk forklarede for os. 

Altså Jyllands næse kaldes Djursland. Djursland er delt i to kommuner. Norddjurs og Syddjurs kommune. Mols er et landskab i den sydlige del af Djursland, hvor man blandt andet finder de smukke bakker Mols bjerge. Og Helgenæs er den ene snotklat, som hænger under Jyllands næse. Så skulle det vidst være sat på plads!

To trolde i Mørke

Første stop på vores tur rundt på Djursland blev den lille by Mørke, hvor Anne Marie havde læst, at der skulle findes to fine trolde af den danske kunstner Thomas Dambo.

Den første trold fandt vi på Randersvej. Vi gik op til Mørkemanden og mødte vores første Thomas Dambo skulptur. Og vi var solgt med det samme. Virkelig fin og sjov idé.

Vi var straks klar på at se en til, og den næste trold mødte vi ikke langt derfra på Vesterskovgårdsvej. Det er lige når man kommer ud af byen og har marker til begge sider. Og her blev vi blown away! Det er den FEDESTE trold. Sådan en detaljerigdom og så overraskelsen ved, at den sidder oven på en bil og kører ned ad en stejl bakke. Nu var vi totalt tændte på at se flere af Thomas Dambos trolde. 

Smukke Ebeltoft

Ebeltoft og omegn blev vores base for et par dage. Byen er mest kendt for Fregatten Jylland, som pryder havnen.

Den gamle del af Ebeltoft er utrolig hyggelig med toppede brosten, skæve huse, Det gamle rådhus og masser af stokroser langs husmurene.

Der var en god afslappet feriestemning og små boder med keramik og smykker på torvet.

Ebeltoft havn

Derudover kom vi til at lære havnen rimelig godt at kende. Når vi bor i Caddy Camperen, så kører vi til en havn og tager bad. Ebeltoft havn var et rigtig fint sted med udmærkede badefaciliteter. Vi købte havnekort for 50 kr. og satte lidt kredit på. Et bad kostede 2 kr. pr. minut. Da vi ikke skulle bruge kortet længere, fik vi de 50 kr. retur samt resten af kreditten. Super fin service!

Vi spiste også flere gange “bagklapmadder” på havnen. Og det skal ikke være nogen hemmelighed at der går noget humus til, når Caddy Camperen er på tur. Humus kan spises til næsten alt og holder sig rimelig godt i vores køletaske, selv om vi kun har køleelementer og ikke strøm til.

Vi havde valgt Djursland som destination, da vi gerne ville udforske den smukke natur i området. Derfor var vi også forbi Stubbe sø for at kigge efter odder, fiskeørn og skægmejse. Dem så vi desværre ikke.

Det mest interessante vi fotograferede var en broget fluesnapper med insekter i næbbet. En lille fin fugl, som de færreste kender, men som Anne Marie havde i en redekassen i haven hvert år i sin barndom og derfor elsker højt. 

Karens Køkken

Nogle gange laver vi selv aftensmad, når vi er på Caddy Camper tur, men ind imellem flotter vi os og spiste god mad. Rigtig god mad. Vi bruger jo ingen penge på overnatning, så lidt luksus må der gerne være.

Den første aften besøgte vi Karens Køkken, som ligger helt nede ved Fregatten Jylland med dejlig udsigt over havnen. Valget faldt på denne restaurant på grund af deres lækre tre-retters menu til en yderst rimelig pris på 300 kr.

Vi lagde ud med koldrøget laks, syrlig æblesalat, urtecreme og pesto, kørvel, bær og avocado. En virkelig lækker og meget smagfuld ret.

Hovedretten bestod af rosastegt oksemørbrad med nye danske gulerødder og kartofler, forårsløg, sauce og timian. Også virkelig lækkert.

Til dessert var der hjemmelavet daimislagkage med hindbærsauce, friske bær og chokoladeflager. Det var lige før, at vi ikke kunne spise op oven på alt det andet gode mad. 

Vi blev mødt af utrolig venlig betjening og restauranten har åben alle ugens dage, hvor der både bydes på bruch, frokost og aftensmad. Så den varmeste anbefaling herfra til Karens køkken og teamet bag.

Restaurant Mellem Jyder

Dagen efter tog vi endnu en treretters menu. Denne gang på den gamle restaurant Mellem Jyder. 

Vi lagde ligesom dagen før ud med laks, men denne gang var det varmrøget laks fra Færøerne med flødestuvet spinat. Det var en fin mormor-ret.

Derefter fik vi igen oksemørbrad. Her af mør australsk okse. Dertil ristede svampe, fennikel, gulerødder og salat. Det var også en rigtig god ret.

Desserten var denne aften hjemmelavet rabarbertrifli med makroner og råcreme. Hele herligheden stod os i 298,- for tre retter. Man kunne også nøjes med at bestille to retter for 265,-.

Selvom vi havde fået laks og oksemørbrad på begge restauranter, så kunne vi sagtens spise det to dage i træk, da retterne på ingen måde mindede om hinanden. Især lakseretterne var forskellige, da det ene jo var røget laks, mens det andet var varmrøget laks. 

Mellem Jyder er en rigtig hyggelig restaurant med masser af charme. Der er små stuer med fine gamle ting og billeder at kigge på. Det er også muligt at sidde i gårdhaven, hvis det danske sommervejr ellers viser sig fra sin lidt mere gavmilde side.

Helgenæs og Sletterhagen fyr

Vi var ikke kørt til Djursland kun for at besøge Ebeltoft, så en eftermiddag kørte vi mod Helgenæs (den ene snotklat under Jyllands næse) og Sletterhagen fyr. Det var lidt blæsende men ellers et rigtig fint sted. 

Vi gik en tur i området og nød de fine og dramatiske landskaber.

Vi lagde også vejen forbi et stort cementrør, som nu er lavet til en meget rustik shelter. Men sejt at man kan få lov til at overnatte så tæt på fyret og næsten i vandkanten. Den ligger ca. 300 meter fra fyret og kan ikke bookes på forhånd.

Til dem der kører Caddy Camper kan vi da lige oplyse, at der er Autocamper-plads ved Fyret, hvor man må holde gratis i 24 timer  

Mols bjerge

Sidste dag, vi skulle være i området, blev der lovet heldagsregn, så vi begyndte for alvor at overveje, hvordan vi skulle tilbringe dagen. Ingen af os er supervilde med at shoppe eller gå på museum. Faktisk vil vi helst bare gerne være udenfor. Det trommede noget på taget af Caddy om natten, hvilket var super hyggeligt, men også lidt vådt for en, som skulle op og tisse…  

Næste morgen, som ved et mirakel, stod vi op til tørvejr. Straks blev planerne lavet om. For vi var jo egentlig kommet til Djursland for at se Mols bjerge. Og det kunne vi da ikke gå glip af nu.

Molslaboratoriet

Vi havde haft lidt svært ved at finde ud af, hvad der egentlig var Mols Bjerge og hvordan man skulle give sig i kast med dem. Men heldigvis var der et visitor-center lige bag ved Molslaboratoriet. Og måske skulle vi have holdt lidt mere udkig på deres hjemmeside. Her kan du både læse om, hvad Molslaboratoriet er, finde forslag til ture i området og se, om der er guidede ture netop den dag, hvor du kommer forbi. I løbet af sommeren kan man blandt andet komme på tur med Morten DD hver torsdag. Det koster 150 kr for voksne og 75 for børn under 15 år.

Ved visitor-centeret mødte vi en frisk, ung pige, som udleverede os et godt kort over området og gav os tre anbefalinger til fine steder, som hun selv holdt meget af. Det var jo helt perfekt!

Trehøje

Vi begyndte ved Trehøje, som ligger 127 meter over havet. Her er der en pragtfuld udsigt over Ebeltoft Vig og de omkringliggende bronzealderhøje, som ligger spredt ud over landskabet.

Vi havde lidt blæst og regn, men fik dog set området. Den lange vandretur blev det dog ikke til i denne omgang. Til gengæld synes vi, at dette billede blev meget sjovt

Agri Bavnehøj

Næste stop var Agri Bavnehøj, som rejser sig 137 meter over havets overflade. Her er der også rigtig fin udsigt og vi gik igen en lille tur i området.

Anne Marie var heldig at finde vilde kirsebær, og så var hun glad.

Neden for Agri Bavnehøj står der en mindesten fra 2. Verdenskrig, som fortæller om, hvordan stedet blev brugt til nedkastning af våben. Det var rigtig spændende at læse om.

Poskær Stenhus

Sidste stop blev Poskær Stenhus, som er Danmarks største runddysse. Ja, den er så stor, så man har mulighed for at gå ind under den.

Dækstenen vejer ca. 20 tons. Runddyssen blev opført af mennesker på dette sted år 3.300 f.v.t. Og tænk sig den står her endnu til glæde for besøgende i Mols bjerge. Meget fint sted! 

Kalø slotsruin

Efter en Caddy Camper frokost i Rønde (inklusiv humus), sluttede vi vores tur rundt på Djursland med et besøg ved Kalø slotsruin.

Slottet blev bygget i Middelalderen for at holde styr på de rebelske jyder, som ikke ville betale skat, og som pønsede på et bondeoprør. Slottet er bygget på en lille ø hvortil der er en lang tange, som er belagt med toppede brosten, så vi kan godt afsløre, at det ikke er et sted for kørestolebrugere eller dårligt gående. 

På uglejagt

Da vi kom ud til øen, begyndte det at regne, og derfor søgte vi læ under nogle træer og håbede på snarlig opklaring. Mens vi stod der, hørte vi en velkendt lyd. Dobbeltbekkasinens flugtkald er en fantastisk og meget karismatisk lyd, som vi lærte at kende i Island for MANGE år siden. Så selv om det stadig regnede, så kiggede vi frem fra træerne for at se, om vi kunne få et glimt af denne smukke vadefugl. Og lige i det samme kom der en ugle flyvende. Ved højlys dag! Og så gik vi på uglejagt. Ja, så hurtigt kan man glemme, at det regner.

Vi fik desværre ikke noget rigtig godt billede af uglen, for det gik så stærkt. Vi har forsøgt at finde ud af, hvilken slags ugle det er, og vi tror, at det er en skovhornugle.

Derefter kiggede vi nærmere på ruinen, som er ja… en ruin. Der skal lidt forestillingsevne til at se, at det engang har været et kongeslot bygget af Erik Menved omkring 1313.

Og snart begyndte regnen igen, og så var det tid for os, at vende næsen mod Århus og hygge hos gode venner. 

Djursland var en rigtig god start på vores ferie i Danmark. Vi fik set et område, som vi ikke tidligere havde besøgt med skøn natur og lækker mad. Vi kan varmt anbefale Ebeltoft og Mols bjerge. Og vi kommer rigtig gerne tilbage igen en anden god gang. 

Læs også: Højt til vejrs i Skovtårnet

Læs også: Glamping i Knuthenborg Safaripark 

Som altid bliver vi rigtig glade, hvis du ligesom 1300 andre vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi lægger billeder op, når vi er på tur og giver lyd, når vi har skrevet nye blogindlæg.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Staycation i Danmark del 1 – Djursland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Da vi sidst var i Lille Vildmose, var det i juli måned, og derfor for sent til at se de rævehvalpe, som hvert år bliver født i en stor gammel svellestak. Derfor lovede vi os selv, at vi ville køre til Jylland igen i maj måned året efter, når rævehvalpene ville være store nok til at begynde at komme ud af hulen. Den idé var der selvfølgelig en masse andre mennesker, som også havde fået. Især efter at rævehvalpene havde været fotomodeller i DR’s store naturprogram Vilde vidunderlige Danmark, som netop var løbet over skærmen 5 søndage i træk.

Men selvom vi selvfølgelig gerne ville se rævehvalpene, så var der også MASSER af andre spændende dyr og fugle, som vi også gerne ville gå på opdagelse efter.

Fugle

Vi havde drømt om at se den sjældne kongeørn, som yngler i Lille Vildmose. Og vi troede da også, at vi havde den på kornet. Men efter at have spurgt os frem blandt andre fotografer, blev vi gjort opmærksom på, at det “kun” var en ung havørn.

Der er masser af mennesker, som gerne vil se en havørn – og det vil vi da også gerne, men når man kommer fra Sydhavsøerne, hvor der er den største koncentration af ynglende havørne i Danmark, så ville det jo være dejligt at få lov at se dens “fætter” kongeørnen også. 

Til gengæld var vi heldige for første gang at se en mosehornugle. Og det var så stor en oplevelse, at vi har skrevet et helt blogindlæg om ugler. Det kan du læse her, hvis det har din interesse. 

Derudover råbte Rasmus: STOP bilen! Hver gang vi så en rørhøg, da han jagtede det perfekte billede af denne fine rovfugl, som der er mange af i Lille Vildmose. Vi har dem også på Falster, men ser dem ikke så tit.

Elge

Selvom vi havde set elge sidste år, så er det bare et stort og imponerende dyr. Og derfor kunne vi da heller ikke lade være med at stoppe, da dette pragteksemplar pludselig stod tæt ved Brandvagstårnet på Ny Høstemarkvej.

En nat havde Anne Marie også en lidt mærkelig oplevelse. Hun skulle ud og tisse og valgte at gå om bag en busk, hvor hun kom til at forskrække en ko, som luntede lidt væk. Da Anne Marie havde klaret det, hun skulle og igen kiggede efter koen, gik det op for hende, at det slet ikke var en ko, men derimod en elg! 

Sådan en historie kan man jo ikke holde for sig selv. Den skal fortælles videre med stolthed. Og det blev den bl.a til en ældre mand, som senere mødte Rasmus og råbte: “Jeg har lige mødt en dame, som har moonet en elg. Men hende kender du måske?” Jo, jo – hvis man ikke kan blive berømt for andet, så kan man da altid blive kendt for at gå på tissetur midt om natten sammen med en elg.

Vi mødte også denne fine elg en tidlig morgen, hvor den stod og spærrede vores vej. Den var helt rolig, stod bare og spiste og lod sig ikke forstyrre af, at møde Two Danes On Tour på dens morgenvandring. Det var en rigtig dejlig oplevelse!

Rævehvalpene skaber debat

Rævehvalpe er normalt utrolig svære at få at se i naturen. Først skal man vide, hvor der er en aktiv rævegrav. Og så kræver det masser af tålmodighed at sidde og vente på, at de kommer til syne og måske begynder at lege.

Ræve er af natur både nataktive og rimelig sky. Derfor er et besøg hos rævene i Lille Vildmose en helt unik oplevelse. MEN alting kommer jo med en pris. For der er ingen tvivl om, at rævehvalpene i Lille Vildmose kommer til at være MEGET mere vant til mennesker end andre ræve. 

Der er utroligt mange mennesker, som hver dag lægger vejen forbi, mens der er unger i rævegraven. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at nogle går alt for tæt på. Ja, der har ligefrem været historier om, at der er folk, som har fodret dem. Men det er jo misforstået godhed. Rævemor skal selv fange føde og fodre sine unger og det på trods af, at alle hvalpene ikke vil overleve deres første sæson. Naturen skal have lov til at gå sin gang, så vidt det er muligt.

Efter en længere debat – især på Facebook, kom der skilte op ved rævegraven, hvor der stod, at det var privat område, og at man skulle holde sig på vejen. Det synes vi, er en rigtig god idé!

De sødeste rævehvalpe

Men vi kan da sagtens forstå, at både børn og voksne bliver vildt fascinerede af de små ræveunger. De ligner jo til forveksling de kæreste hundehvalpe.

Og vi var da også helt solgt, da de første små hvalpe kom ud af svellebunken. De varmede sig i solen og legede ind imellem lidt med hinanden. 

Det var også sjovt at se, hvor forskellige rævehvalpene var. Nogle var meget aktive, mens andre var utrolig nysgerrige. På et tidspunkt så vi en rævehvalp, som var gået utrolig langt ud på marken bag ved svellestakken helt alene.

Vi kørte også forbi fjorten dage efter og nød endnu engang synet af de bedårende hvalpe. Det var sjovt at se, hvor meget de var vokset på 14 dage.

Anbefalinger til at se rævehvalpe i Lille Vildmose:

• Du kan se rævehvalpe i og omkring rævegraven på Møllesøvej i maj og det meste af juni måned.
• Du kan være heldig at køre hen til svellebunken og se rævehvalpe med det samme – men du kan også risikere at skulle vente flere timer. Hav derfor god tid og mulighed for at komme forbi både formiddag og eftermiddag.
• Husk at overholde skiltningen! Svellebunken ligger på privat grund.
• Parker din bil i modsatte side af vejen i forhold til svellebunken. Derved generer du ikke landmændende, som arbejder der. 
• Bliv på vejen, når du ser rævehvalpene, og hold altid stor afstand.
• Tag en kikkert med, så ser du rævene meget bedre. Og husk det store objektiv, hvis du vil fotografere.
• Tal stille og kom ikke med pludselige råb eller skrig.
• Lok ikke ræveungerne hen til dig. Det er vilde dyr, og de skulle gerne forblive sådan.
• Giv under ingen omstændigheder ræveungerne mad eller andre godbider. Det har de ikke godt af. 
• Er du i tvivl om, hvor du skal ende og begynde i Mosen, så vil vi anbefale dig at køre forbi Lille Vildmosecentret. Her er der altid kompetente folk til at hjælpe. 

Lille Vildmose er et fantastisk område, som byder på unikke naturoplevelsre. Og du kan køre gennem mosen MANGE gange og hver gang opleve nye dyr og fugle.

Vi har skrevet flere andre blogindlæg om at se dyr i naturen i Danmark. Du kan finde dem alle sammen her.

Derudover vil vi også anbefale et par blogindlæg fra Norden:

Omvendt nak og æd – en brun bjørn i Finland

Magiske Mykines med båd og helikopter

Helt tæt på hvalrosser

Vi vil blive rigtig glade, hvis du har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor du kan følge med i, hvornår vi skriver nye blogindlæg og se billeder fra vores ture i både ind- og udland.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Rævehvalpe i Lille Vildmose blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Men ugler virker også mystiske. Man ser dem sjældent, da de fleste uglearter er nataktive. Mange hører kun deres lidt uhyggelige tuden om vinteren, når hannen prøver at tiltrække en hun. Derudover kan ugler dreje hovedet ca. 270 grader rundt, så det virker som om, at de har øjne i nakken.

De fleste mennesker, som er så heldige at have ugler i haven, er dog meget glade for dem – især når ungerne hopper af reden og sidder og venter på at blive fodret af deres forældre. Det er nuttethed på aller højeste plan.

Vi var heldige at se mange ugler, da vi var i Portugal for nogle år siden. Vi så også de fantastiske prærieugler på en rejse til Colombia. Men ugler i Danmark har vi ikke været så heldige med. Lige indtil nu altså!

Uglejagten begynder

Anne Marie havde hele vinteren via Facebook fulgt med i, at der var kommet en forholdsvis sjælden høgeugle til Hesede skov omkring Haslev. Der blev lagt mange fantastiske billeder op i forskellige fugle- og naturgrupper af denne lille, smukke ugleart, så vi blev ved med at overveje at køre en tur op for at se den. Men normalt kører vi ikke efter en bestemt fugl.

Blandt store fugleentusiaster findes der lukkede FB-grupper, apps og sms-kæder, som melder ind, når der er set en eller anden vildt sjælden fugl et sted i Danmark. Så farer folk fra alle afkroge af landet derhen for at nå at se det vidunderlige eksemplar. Det er altså ikke ligefrem vores stil. Men denne her ugle blev ved med at lure i vores bevidsthed, og en kold morgen i februar stod vi tidligt op.

Høgeugle på Sjælland

Vi parkerede på en lille parkeringsplads i Hesede skov og stod ud af bilen, ligesom solen stod op i horisonten. Vi havde hørt, at høgeuglen skulle sidde tæt på skovvejen, og at den skulle være relativt nem at finde. Men lige der i den tidlige frostklare morgen, virkede det som at lede efter en nål i en høstak. 

Høgeugler er meget smukke med et flot tværbåndet bryst. De har et meget gult næb og ditto øjne, og de ser altså lidt bistre ud. Samtidig har de aftegninger i nakken, som ligner et ekstra sæt øjne, som skal skræmme fjender væk.

Vi gik ned ad skovvejen og kiggede i hvert et træ undervejs. Ingen ugle at se. Det ville jo selvfølgelig have været nemmere, hvis der var kommet andre foto- eller fugleinteresserede før os – men heldigvis mange gange sjovere, at vi selv skulle lede og være heldige at finde den spændende ugle. 

Vi stoppede op og snakkede lidt sagte sammen. Rasmus besluttede sig til at vende om og gå tilbage mod bilen for at se, om vi havde passeret den på vejen uden at opdage den. Anne Marie ville gå lidt længere ned ad vejen mod et lille hus.

En utrolig smuk ugle

Der var ikke gået to minutter, før Anne Marie stivnede! Lige ved siden af vejen sad uglen på en gren og stirrede direkte mod hende. Men hvor var Rasmus nu? Han var ikke til at se. Mobiltelefonen blev listet op ad lommen, mens der blev holdt skarpt øje med uglen.

Riiing – riiiing.
Rasmus: Ja?
Anne Marie: Ugle – kom.
Dut-dut-dut.

Uglen fløj pludselig ned på jorden og videre til et andet træ. Heldigvis var det ikke langt væk, og snart var Rasmus også på pletten. Stativ og kamera blev hurtigt sat op, og så kunne det ellers bare have været at skyde løs. Men uglen var ikke klar over, at den skulle være fotomodel denne morgen, så den havde placeret sig inde bag diverse kviste og grene.

Efter et stykke tid fløj høgeuglen over på den anden side af skovvejen, og nu satte den sig godt. Det var en sand fornøjelse at fotografere den smukke ugle i det fine morgenlys.

Efter ca. 45 minutter kom den første fotograf og snart efter kom flere til. Og så var det tid for os at sige farvel og tak til uglen og køre mod Falster igen. En stor, stor oplevelse rigere.

Høgeugler yngler normalt ikke i Danmark, men kommer nogle gange på et vintervisit. I 2019/20 har der både været høgeugle i Hesede skov, Lynge grusgrav og Gribskov – alle på Sjælland.

Natugler med unger på Falster

Natuglen er den mest udbredte ugleart i Danmark, og Anne Marie var super heldig at se en natugle i sommeren 2019, da hun var på tur til Stubbekøbing med ca. 80 børn i alderen 5-10 år. Nærmest som ved et mirakel fik alle børn uglen at se og blev dermed en stor oplevelse rigere, som flere af dem stadig taler om. 

Vi har efterfølgende været i Stubbekøbing flere gange for at se efter uglen – men uden held. I Stubbekøbing bor også vores gode ven og tidligere kollegaer Stine. Hun er lige som os også blevet interesseret i ugler.

En dag i april skrev Stine, at hende og hendes mand havde gået en tur i en skov på Nordfalster, og pludselig så de både et voksent uglepar samt den sødeste lille ugleunge. Wauw! 

Vi ville selvfølgelig også rigtig gerne se en ugleunge, og satte straks en aftale op næste eftermiddag. Her gik vi sammen (på behørig afstand) ud i skoven, hvor uglerne var set dagen før. Og hvilken lykke!

De mest nuttede ugleunger

Stine fandt hurtigt to ugleunger, som sad helt stille på hver en gren meget tæt på stien. Vi var totalt solgt! 

Mens vi nød synet kom der både en hundelufter og to løbere forbi uden at ænse noget som helst. Ugler er virkelig gode til både at kamuflere sig og at sidde MEGET stille i MEGET lang tid.

Vi havde aldrig før set en ugleunge og var fuldstændig blæst bagover af de bedårende duntoppe. Det var noget nær det kæreste, vi nogen sinde havde set.

Efter et stykke tid spottede Anne Marie også en af de voksne ugler, som sad på behørig afstand og holdt godt øje med sit afkom. Undervejs blev den også lidt træt og gav et kæmpe gab  

Det var en kæmpe lykkefølelse at gå derfra med de mange smukke billeder af ugleungerne på kameraets hukommelseskort og på nethinden.

Flere natugler

Efter denne helt unikke oplevelse blev vi nærmest besat af ugler. Og ved at snakke med en hundelufter fandt vi ud af, at der på Lolland er en lille privat “skov” ved Majbølle kaldet Ugleskoven. Her har et ægtepar, i en del af deres have, lavet et eldorado for fugle med masser af redekasser – også til ugler. Der er offentlig adgang, og hvis du vil overnatte, har de tilmed opsat en fin shelter med tilhørende toilet.

Vi gik straks en rundtur i den lille skov. Dog uden at finde en ugle. Da vi kom ud af skoven igen, blev vi enige om at gå en tur mere. Og denne gang var der bingo. Vi så snart, at der sad en fin natugle i et højt grantræ. Den var svær at fotografere på grund af alle grenene. Men en dejlig oplevelse var det under alle omstændigheder.

Da vi igen sad i bilen, blev vi enige om at stoppe på hovedvejen og kigge efter den. Og nu havde vi den fineste udsigt til uglen. 

Og igen ved mund til mund metoden på en anden gåtur i skoven, snakkede vi med et par, som fortalte os, at der på en kirkegård på Nordfalster også findes natugler. Det måtte selvfølgelig også undersøges.

En aften kørte vi ud til kirken, og på under fem minutter havde vi lokaliseret denne smukke natugle. Jo, vi må sige, at vi har været meget heldige med ugler dette forår.

Mosehornugle i Lille Vildmose i Jylland

I St. Bededagsferien gik turen til Lille Vildmose i Nordjylland. Det er et fantastisk naturområde med et rigt fugle- og dyreliv. De fleste mennesker kommer til Mosen for at se en elg, men denne gang var vi også heldige at komme hjem med ugleoplevelser. 

Først spottede vi lidt ved et tilfælde tre natugleunger tæt ved Lille Vildmosecentret. Og de var jo selvsagt lige så nuttede som dem fra Falster.

Samtidig kom vi også i snak med en kvinde, som havde set en mosehornugle. Hun forklarede, hvor hun havde stået på vej ned mod Tofte sø, og aftenen efter kørte vi derhen.

Rasmus steg ud af bilen og stillede kameraet op. Snart efter ringede han til Anne Marie, som stadig sad i bilen, for at sige, at han havde set en ræv. AM var hurtig til at komme ud, men fik som det første øje på mosehornuglen, så da vi mødtes to minutter efter, sagde Rasmus: Så du ræven? Hvorefter Anne Marie svarede: Så du uglen?

Da vi kiggede igen, sad ræven på marken, mens uglen fløj lavt henover. Da uglen var tæt nok på, hoppede ræven op efter den, uden dog at få fat i den – puha, heldigvis. For ellers havde vores fotoshoot nok været overstået for den aften.

Ræven fik sig senere en velfortjent mosegris.

Mosehornuglen jagede over markerne den næste halvanden time, og det var fantastisk at følge den. Både når den fløj, jagede og sad på en pæl. Til tider var der endda to ugler.

I får lige en lille serie af den smukke ugle.

Skovhornugler på Sjælland

I november blev det igen tid til at kigge efter ugler. Og denne gang ville vi gerne se den smukke skovhornugle.

Om vinteren samles flokke af skovhornugler i gran eller fyrretræer. Uglerne er meget sociale og sidder tæt sammen i dagtimerne. Af en eller anden grund vælger de det samme steder år efter år. Så når man først ved, hvor der er skovhornugler, så kan man få glæde af dem i mange år. 

Vi havde læst om et sted i Kirke Værløse, hvor man kan komme til at se skovhornugler, og Anne Marie havde selvfølgelig fulgt med i, at de var begyndt at ankomme til deres vinterplads. Så en dag sidst i november, gik turen mod Nordsjælland.

Uglerne holder til ved vejen Sandet tæt ved naturskolen Hjortøgaard. Og da vi ankom, var vi ikke i tvivl om, at vi var det rigtige sted. For det første stod der et par andre fotografter. Og for det andet var der sat store skilte op for at gøre folk opmærksomme på, at man skal huske at holde afstand til uglerne. Der har desværre de sidste par år været et par episoder, hvor folk er gået alt for tæt på og har stresset uglerne. 

Selvom vi kun stod 15 meter væk fra træet med uglerne, så var de meget svære at få at se. De sad næsten helt bom stille, og så var de godt camoufleret. Alligevel fik vi øje på tre ugler i et træ. Men uden kikkert og kamera havde vi ikke fået meget ud af det.

Mens vi stod der og kiggede på skovhornugler mødte vi naturfotograf Mads Hagen, som vi kender fra Sydhavsøerne. Han var ligesom os ude og fotografere uglerne. Han tilbød at vise os skovhornuglerne på Vestre Kirkegård i København næste formiddag, og sådan et tilbud kunne vi da ikke afslå. 

Skovhornugler på Vestre Kirkegård

Lørdag morgen mødtes vi med Mads på Sjælør station og gik sammen ind på kirkegården. Og det var vist godt, at vi havde Mads med. Ellers havde vi aldrig fundet træet med uglerne! De var om end endnu mere camouflerede end dem fra dagen før. 

Men det lykkedes da at få et par billeder. Så stor tak til Mads. Kender du endnu ikke Mads, så tjek hans instagram @madshagennatur eller Facebook: Mads Hagen Naturfoto for de skønneste naturbilleder.  

Uglens år

2019 døbte vi bjørnens år, da vi både så brun bjørn i Finland og isbjørn på Svalbard. 2020 må for os uden tvivl blive uglens år! Vi har haft nogle fantastiske oplevelser med ugler i løbet af 2020, hvor vi alligevel ikke har haft mulighed for at rejse til udlandet. Tidligere havde vi aldrig set en ugle i Danmark, men nu ser vi dem alle steder.

Vi har spurgt os selv, hvad forskellen er? Og svaret må være: Vi er begyndt at kigge efter dem. Og så spørger vi folk, vi møder, om de ved, hvor vi kan være heldige at se en ugle. Og vi er faktisk overraskede over, hvor mange der ved et eller andet, og som gerne vil hjælpe.

Hvis du gerne vil se en ugle:

• Vores første og største råd er: Gå ud i naturen og led efter ugler. Du kan godt komme til at bruge mange timer på det, men jo mere du kigger, jo mere ser du.
• Hold øjne og ører åbne. Man skal bruge sine øjne godt, hvis man skal få øje på en ugle, da de falder godt ind i naturen samtidig med, at de er en mester i at sidde stille. Vi kan også afsløre, at det er nemmere at kigge efter ugler i april, mens der i maj er mange flere blade på træerne.
• Kig efter uglekasser i træerne og uglegylp på jorden. Der er ofte ugler, hvor der er sat kasser op. Og uglegylp fortæller jo med 100% sikkerhed, at der har været en ugle forbi. 

• Tag en kikkert med og brug den. Når du er i et område, hvor du mener, at der kan være ugler, så kig træerne godt igennem ved hjælp af kikkerten. Kikkerten er med til at lukke lys ind i dit synsfelt samtidig med, at den lukker alt andet ude.
  Når du først har fået øje på en ugle, er det også ekstra fedt at se den i kikkerten, så den er en god investering. 
• Ugler tuder oftest om natten især i vinterperioden, hvor hannen forsøger at tiltrække en hun.
  Det der tit afslører ugleunger er, når de om foråret ved solnedgangstid skriger på deres forældre for at de skal komme og give dem mad. Hører du tuden eller skrig, som du tror, er fra en ugle, så gå efter lyden.

Lidt forarbejde du kan gøre, hvis du gerne vil se en ugle:

• Prøv at spørge folk, om de har set en ugle for nyligt. Det kan være din nabo, din kollega eller en tilfældig hundlufter. Der er flere der ved noget, end man lige går og tror.
• Følg med i Facebook-gruppen Danske ugler. Her bliver der hver dag vist mange billeder af forskellige danske uglearter. Ofte står der også, hvor billederne er taget. Inden du spørger om, hvor du skal lede efter en ugle, så prøv at søge i gruppen, så den ikke drukner i de samme spørgsmål igen og igen.
• Følg med på Dansk Ornitologisk Forenings side kaldet DOF-basen. Her bliver der hver dag indrapporteret alle mulige både sjældne og helt almindelige fugle fra hele Danmark. Ind imellem bliver der også indrapporteret ugler. 
• Hvis du har mulighed for det, så sæt en uglekasse op i din have. Der kan godt gå flere år, inden den bliver beboet. Og alt efter type af kasse, kan du også være heldig at få tårnfalken til at yngle. Husk at undersøge hvilken kasse du skal købe eller bygge, og hvordan og hvor højt du skal sætte den op. 

Hvis du ser en ugleunge:

• Ugleunger hopper normalt af reden i slutningen af april og i maj måned.
• Det er ikke unormalt, at ugleunger hopper af reden med et par dages mellemrum. Så derfor kan der lige pludselig være flere, end du så dagen før.
• Ugleunger sidder ikke nødvendigvis samme sted, men forbliver i samme område indtil de kan klare sig selv. Når en unge først er hoppet ud af kassen, hopper den ikke tilbage i kassen igen.
• Der er mange der tror, at ugleungerne er blevet forladt af deres forældre, når de sidder helt alene på jorden eller på en gren i en skov, i en villahave eller i en park i byen. Men i 99% af tilfældene er forældrene lige i nærheden, så lad bare ugleungerne sidde. Forældrene har helt styr på dem og kommer og fodrer dem.
• Det er først, hvis du ser en ugleunge, der ligger på ryggen eller ser totalt afkræftet ud, at du skal blive bekymret og ringe til Dyrenes beskyttelse på 1812 eller til nærmeste vildtplejestation.
• Gå ikke for tæt på ugleungerne men nyd dem på behørig afstand, tag et par billeder, og lad dem derefter være i fred.

Hvis du fandt vores blogindlæg om ugler interessant, kan det også være, at du har lyst til at kigge nærmere på: 

Sort sol i grænselandet

En bæver i Klosterhede plantage

En elg i Lille Vildmose

Vi bliver som altid rigtig glade, hvis du har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Så kan du også holde dig opdateret på nye blogindlæg og vores eventyr i ind- og udland.

Tak fordi du læste med og god uglejagt
Anne Marie og Rasmus/Two Danes On Tour

Blogindlægget er opdateret i december 2020 med sidste nyt om vores uglejagt.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På jagt efter ugler i Danmark blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Ikke så langt fra hvor vi bor, har du muligheden for at gå en tur i en skov og lede efter europæisk bison og vildsvin. Stedet hedder Merritskov og ligger på Lolland tæt på Bandholm og Knuthenborg Safaripark. (På nogle kort staves det Merretskov, men det er altså det samme sted.)

I denne tid, hvor alle udenlandske rejseaktiviteter er indstillet, besluttede vi os til i Påskeferien at køre på tur i Caddy Camperen. Vi ville gå ind i Merritskov ved solopgang, og derfor passede det os bedst, at sove i nærheden af lokaliteten, så vi ikke skulle begynde dagen endnu tidligere og med en halv times køretur foran os. 

Fantastisk morgen

Morgenen var fantastisk med flot solopgang, næsten vindstille og lunt vejr for årstiden. 

Vi parkerede på Skibetvej, hvor der er en lille rasteplads med offentligt toilet, flere borde-bænkesæt og en informationstavle med et kort over Lolland. Det er ca. 300 meter efter at Skolevej går til højre, når du kommer kørende fra Maribo mod Bandholm.

Ca. 100 meter fra parkeringspladsen gik en bred skovvej ind i skoven og hurtigt derefter kom vi til en af de 9 færiste, som markerer indgangene til det indhegnede område, hvor bison og vildsvin går frit. Selvfølgelig er der hegn med stød i hele vejen rundt, så de store dyr ikke går frit rundt på hele Lolland.

Mulighed for bison og vildsvin

Merritskov hører under Knuthenborg Gods, men er gratis at besøge. I efteråret 2017 blev tre europæiske bisoner sat ud i skovområdet. En tyr blev indfanget i Almindingen på Bornholm, hvor du også kan gå på jagt efter bison, og to køer blev hentet til Lolland fra Tyskland. De tre bison er med tiden blevet til 4

Ligeledes blev 10 vildsvin udsat. Hvordan de har formeret sig, er nok svært at få et overblik over, da de får mange unger og er gode til at gemme sig i underskoven.

Både bison og vildsvin levede tidligere frit i Danmark. Godt nok er det omkring 10.000 år siden, at bisonen var at finde i vores land, mens vildsvin jo indimellem kommer over grænsen fra Tyskland.

En truet dyreart

Bisonen er, med en kampvægt på op til et ton, det største vildtlevende landpattedyr i Europa. I starten af 1900-tallet var den totalt udryddet i naturen. Heldigvis fandtes der 54 individer i zoologiske haver rundt omkring, og grundet et stort avlsarbejde, blev det muligt at genudsætte den flere steder i Østeuropa samt i indhegninger i Vesteuropa. 

Selv om det er lykkedes at redde den europæiske bison fra at uddø, er den med sin lille population på verdensplan principielt set stadig at betragte som truet. Derfor er den optaget på IUCN’s rødliste over globalt truede arter.

De vilde svin

Vildsvinet er jo tamgrisens forfader. Den er mere eller mindre altædende og elsker at gå og rode i skovbunden. Derved er den med til at gøre skovbunden lys og luftig samtidig med, at den skubber bog og agern fra bøge- og egetræer ned i jorden med snuden. 

Vildsvinet uddøde i Danmark som fritlevende dyr i begyndelsen af 1800-tallet. Der kommer som sagt indimellem vildsvin over grænsen fra Tyskland, men de er ilde set grundet frygt for svinepest, og skydes så snart de bliver opdaget.

Sådan en krabat kan veje helt op til 200 kg og har eminent lugte- smags- og høresans. Til gengæld ser den ikke så godt.

Vi var meget spændte på, hvad vi ville få at se, og om vi ville møde de store dyr. 

På tur i Merritskov

Det første, vi lagde mærke til, var den fantastiske fuglesang, som genlød over hele skoven denne morgen.

Der var masser af musvitter, blåmejser og bogfinker. Derudover så vi også gulspurv, dompap, rødhals, spætmejse, gærdesmutte, sangdrossel og ikke mindre end fire stk. stor flagspætte. Anne Marie er rimelig god til at genkende skovens fugle, da hun har boet med skoven som sin baghave, da hun var barn.

Snart så vi også et egern løbe over skovvejen. De er altid sjove og vimse at se på. Den fortsatte op i et træ, hvor den nysgerrigt sad og holdt øje med os.

Pludselig var der bevægelse imellem bøgetræerne. Vi stod straks stille og lyttede. En flok på seks dådyr fulgtes gennem skoven. De var både nysgerrige og vagtsomme og skjulte sig godt mellem træstammerne. Et rigtig flot syn!

Da vi kom til en korsvej, drejede vi til højre, og fik snart et mere åbent stykke på højre hånd. Igen puslede det i skovbunden. Nu blev det interessant, for snart kom fire små vildsvin til syne. Dem havde vi virkelig ønsket os at se. Ja, de var jo faktisk en af grundende til, at vi havde valgt at gå en tur i netop Merritskov. Vi stod længe og fulgte dem med øjnene og så, hvordan de rodede godt op i jorden.

Da vi kom til en lille hochsitz, kravlede vi op og kiggede ud over en masse små bakker i landskabet.

I Merritskov er der mange runde gravhøje fra Danmarks oldtid. De er sikkert blevet bevaret her så længe, fordi der vokser skov oven på dem. Havde området været en mark, var de højst sandsynligt blevet pløjet ned.

Det var dejligt fredfyldt at sidde der et par meter over jorden og nyde den smukke morgen og fuglesangen. Igen kom de seks dådyr forbi. 

Pludselig blev vi opmærksomme på endnu en bevægelse i landskabet. 4 grise kom frem fra bag en gravhøj. Der blev igen skudt masser af billeder med kameraet, og vi var utrolig glade over vores held.

Lidt for spændende

Da vi havde gået en rundtur og igen kom ud på den skovvej, som vi var kommet ind af, havde vi stadig ikke fået nok. Vi ville gerne lede videre efter bisonerne, som vi jo var kommet for at se. Vi forsøgte at gå et nyt sted hen, og gik ad en ny sti op langs et hegn med stødtråde for neden. 

I lang tid gik det godt, men pludselig hørte vi grynte-lyde lige foran os i et buskads. Hjertet begyndte at slå hurtigere, og pulsen kom op. Vi ville gerne videre frem, men var samtidig også på vagt overfor grisene, som vi ikke kunne se, men tydeligt høre. Vi forsøgte at danne os et overblik over, hvordan vi kunne slippe væk, hvis vi blev angrebet. Der var ikke mange flugtmuligheder, da vi jo stod helt op af et stødhegn på den ene side. Eneste flugtrute ville nok være, at klatre op over hegnet. Det var nogle anspændte sekunder, indtil vildsvinene valgte at fortrække.

Vi gik igen videre og kom til en granplantage med nåletræer. Vi gik ad en bred sti med grantræer på begge sider. Det gik godt det første stykke, men pludselig var der igen grynten og bevægelse mellem granerne næsten lige hvor vi stod. Igen steg pulsen med 200% og vi besluttede at gå lidt tilbage og ind ad en anden skovsti et sted, hvor der var mere åbent, så vi bedre kunne se, hvad vi mødte.

Da vi igen kom ud på den første skovvejen, blev vi enige om, at det havde været lidt for spændende! Dagens gåtur var desværre uden syn af bisonerne. Men vi var alligevel glade og lidt høje. Vi havde set masser af fugle og dyr og tilmed de hidsige vildsvin.

Et nyt forsøg

Vi var begejstrede for vores tur i Merritskov og vores held med at se vildsvin. Men alligevel ville vi jo også gerne se de smukke bisoner. Så allerede dagen efter gik turen igen til Lolland. Denne gang var vi af sted i det bløde eftermiddagslys. 

Vi var nærmest kun lige kommet ind i skoven, da vi mødte to unge piger på tur. Vi spurgte dem, om de havde set noget spændende, og straks fortalte de, at bisonerne lå kun ca. 100 meter længere henne. Wauw, vi kunne næsten ikke tro vores held.

Ca. 300 meter inde i skoven lå alle fire bisoner og nød eftermiddagssolen. Det anbefales at man holder en sikkerhedsafstand på minimum 100 meter og bliver på skovstierne.

Den ene rejste sig på et tidspunkt op, men lagde sig snart igen. Ellers var der ikke den store aktivitet. Men det var en kæmpe oplevelse at se dette prægtige dyr i skoven, og det var svært for os at løsrive os igen.

Endnu en fantastisk oplevelse

Vi valgte at gå samme rundtur i skoven som dagen før, men så ikke nogle egern, dådyr eller lige så mange fugle, som morgenen før.
Idet vi trådte ud på den skovsti, som går tilbage til udgangen igen, stoppede Anne Marie pludselig brat op.

En stor gris stod lige foran os et lille stykke inde i skoven, og snart havde den også set os. Vi var ikke i tvivl om, at den var vagtsom og holdt øje med os. På et tidspunkt gik den mod os, og vi bakkede helt automatisk oven på de “nærdødsoplevelser”, som vi havde haft dagen før Der er ingen tvivl om, at vildsvin skal man have respekt for. De er kendte for at være utilregnelige og ikke bange for at gå til angreb på fjender.

Efter lidt tid gik det op for os, hvorfor grisen var så opmærksom på os. Den havde ikke mindre end fem grislinger med de sødeste striber. Hold nu k… en stor oplevelse at få lov til at se dem. Igen stod vi længe og kiggede på behørig afstand.

Moderen var hele tiden opmærksom på os, men trak bare lidt længere ind i skoven med sine unger og passede egentlig bare sig selv og sit afkom.

Vi var helt høje på oplevelser, da vi gik ud af skoven igen, Og det er ikke sidste gang, at vi har besøgt Merritskov!   

Vores råd til at spotte bison og vildsvin i Merritskov

• Hav god tid! Gerne flere dage. Du skal ikke regne med at gå en tur i skoven én gang, og så har du spottet både bison og vildsvin. 
• Vær klar morgen og aften. Det er på disse tider af døgnet, at du har aller størst chance for at se både dyr og fugle i skoven.
• Spørg andre mennesker, du møder i skoven, om, hvad de har set – især folk med kikkerter og/eller fotoudstyr. De fleste vil hellere end gerne fortælle og vise billeder.
• Tag en kikkert med. Så højner du dine chancer for at se noget og for at identificere det, du ser.
• Medbring masser af tålmodighed – og ser du ikke en bison eller et vildsvin, så nyd alle de andre dyr og fugle, som du måske er heldig at se på din vej.
• Ser du bison eller vildsvin, så husk at holde mindst 100 meters afstand og bliv på skovstierne. Af erfaring kan vi sige, at især vildsvinene godt kan virke lidt aggressive.
• Vær ekstra opmærksom på at holde afstand, når dyrene har unger og kom ikke mellem en mor og hendes afkom.

Er du vild med at gå på jagt efter dyr i Danmark, så vil vi gerne anbefale et par andre blogindlæg:

En elg i Lille Vildmose

En bæver i Klosterhede plantage

En kronhjort i Dyrehaven

Og hvis du ikke allerede synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, så vil vi blive super glade for din støtte. Her kan du se flere billeder fra vores ture og følge med, når vi udgiver blogindlæg. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Bison og vildsvin i Merritskov på Lolland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Glamping er det nye sort

Glamping (en sammentrækning af glamourøs og camping) er en luksusoplevelse, hvor du sover i et telt med fast gulv, køkken, bad og toilet, en komfortabel seng, strøm og ikke mindst… en fantastisk udsigt at vågne op til. 

Det er campingferie uden alle de “irriterende” ting som kryb og kravl, en våd sovepose og mad over bål. (Vi kan nu meget godt lide det primitive campingliv også – lige bortset fra det med den våde sovepose.)

Glamping har længe været stort i USA og på den rigtige savanne i Afrika, men også Sverige, Norge,Tyskland og Danmark er ved at være godt med, når det gælder ekstravagante overnatningssteder. Og nu altså også i Knuthenborg Safaripark på Lolland. 

Spændingen stiger

Allerede i foråret talte vi med Rasmus’ forældre om at arrangere en overraskelsestur for Ella og Karen til teltene i Knuthenborg safaripark. Da vi endelig nåede til at booke et telt, var alle weekender resten af året optaget. Til sidst lykkedes det os alligevel at finde to dage i sommerferien, hvor alle tre familier kunne.

Under vores ferie til Svalbard skrev vi et hemmeligt brev til de to tøser, som de fandt i deres postkasse. Det var underskrevet X, X, X og X, og straks blev vi ringet op af Ella og Karen. De havde modtaget brevet og ville vide, om vi var de omtalte X’er. Det kunne vi selvfølgelig hverken be- eller afkræfte, men der var ingen tvivl om, at tampen brændte.

Afsted mod Knuthenborg

Da vi bor på Falster, er der ikke synderlig langt til Knuthenborg Safaripark, så vi begav os først af sted efter frokost. Første stop var selvfølgelig hjemme hos Ella og Karen, som ikke var vildt overraskede over, at det var os, der dukkede op. Men de var straks klar til at køre med, og spændte på, hvad dagen mon ville bringe. De havde nemlig ikke gættet, at vi skulle på glamping i Knuthenborg Safaripark.

Ved parkens indgang viste vi vores billet, og så var vi klar til masser af oplevelser de næste 24 timer. Straks blev vi overvældet af de søde men også frække æsler. Der var et lille æselføl, som vi simpelthen måtte stå ud af bilen og klappe.

Dog har Else og Finn før oplevet et æsel, som åd lidt af lakken på deres bil – så vær opmærksom på de frække dyr! 

Dinosauerskoven

Næste stop blev sidste års nyhed i Knuthenborg Safaripark: Dinosauerskoven. Det var første gang, at vi skulle se og opleve de virkelighedstro dinoer, men Ella og Karen førte os hjemmevante rundt blandt de frygtindgydende fortidsdyr.

Og vi må da indrømme, at hvis man er vild med dinosauere, så er det et flot og lærerigt sted at besøge.

Et lille uheld

Da vi kørte videre spottede Karen et pindsvin. Et helt almindeligt pindsvin. Og selv om vi var i Knuthenborg Safaripark for at se på vilde, eksotiske dyr, så kunne vi da ikke lade være med at stoppe op og kigge nærmere på et af de mest nuttede danske pattedyr. Vi løb dog så hurtigt ud af bilen, så vi glemte at få kameraet med.

Og det var så der, vi opdagede, at vi var punkteret på det ene fordæk. Og hvad gør man så??? Jo, man ringer selvfølgelig til Safariservice

Det varede ikke længe før safaribilen holdt ved siden af flade Caddy. Vi fik lov til at ringe til Falck, og fik instrukser om, hvordan vi kunne få Falckbilen ind i parken uden ekstra omkostninger. Super service! Og en halv time efter var den rare Falckmand allerede i gang med at sætte en nødprop i forhjulet. Og snart var vi rullende igen.

Knuthenborg Camp

Kl. 16 var det tid til at flytte ind i Knuthenborg Camp. Vi blev mødt af safariparkens personale ved campen og vist på plads. Der var tid til at stille spørgsmål, men vi havde faktisk ikke tid. Vi havde alle travlt med at undersøge teltet og der lød mange åhhh, se, wauw og sejt!

Teltene er med trægulv og indvendige trævægge, men med teltdug som loft og ydervægge.

De 35 m² telte indeholder køkken, spiseområde, badeværelse med rigtigt toilet og bad samt en dobbeltseng og to køjesenge.

Der er ikke dør mellem dobbeltsengen og køjesengene, så man ligger lidt tæt. Og man kan høre alle lyde i teltet, så det er en god idé at kende dem, man skal afsted med, godt.

Camp 10 er et handicapvenligt telt med rampe til kørestol mv., hvis man har brug for det.

Den fedeste udsigt

Vi var straks vilde med teltet og vores sovepladser, men hurtigt stod vi alle sammen ude på den dejlige veranda og bare nød dyrene på savannen.

Det blev vi ikke sådan lige trætte af. Alle teltene er placeret i to meters højde med en fantastisk udsigt over Savannen. 

Der var meget få og enkle regler i campen. Senest kl. 19 skulle vi være tilbage i campen, og så måtte vi p.g.a. sikkerhed ikke forlade området før næste morgen. Så vi skyndte os at gå en tur over til abebussen, som ikke lå langt derfra, inden vi skulle være tilbage igen. 

Tid til aftensmad

Snart var det tid til at lave mad. Det lille køkken i teltet indeholder køleskab og service. Derudover er der 10 gasgrille under halvtag neden for teltene. Vi havde selv mad med hjemmefra, men man kan også tilkøbe grillpakker for 100-110 kr. pr. person og morgenmad til 50 kr.

Aftenoplevelse med guide

Kl. 19.30 skulle vi stå klar ved grillområdet, hvis vi ville med guiden på aftentur. Og det var vi selvfølgelig straks med på! Vi gik i samlet flok over til bavianerne, hvor guiden fortalte om deres adfærd og liv i parken. Derefter fik vi alle udleveret to stykker frugt og grøntsager hver, som vi måtte kaste over hegnet til bavianerne. Det var en fin lille oplevelse for børn og voksen, som man ikke normalt får i Knuthenborg safaripark.

Sov godt!

Det var trætte men glade niecer, som blev puttet i hver deres overkøje i teltet. Vi hyggesnakkede lidt om dagens mange oplevelser og lyttede til regnen, som trommede på teltdugen. Men snart var det kun en sagte vejrtrækning, der hørtes. Dagens mange indtryg havde gjort alle trætte.

Tidligt op

Kl. 5.15 ringede vækkeuret! Vi havde drømt om solopgang over savannen, men vågnede desværre op til gråvejr.

Til gengæld stod der en giraf lige uden for vores telt og spiste af bladende over hegnet. Her er det ikke nødvendigt med en buskrydder

Resten af familien stod op ved 7-tiden, og så var der igen liv på terrassen. Vi spiste morgenmad, og var derefter klar til morgenoplevelser med en dyrepasser.

Godmorgen til næsehorn

Morgenoplevelsen skal man tilkøbe for 75 kr. pr. person. Med mindre man lige som Else har årskort til Knuthenborg Safaripark. Så er morgenoplevelse for 5 personer gratis

Vi kørte efter dyrepasseren hen til næsehornenes stald. Knuthenborg Safaripark har i alt tre næsehorn, og dem var vi med til at “morgenvække”.

Det var en FANTASTISK oplevelse af få lov til at stikke hænderne ind gennem tremmerne til de morgentrætte næsehorn. Især det ene ville rigtig gerne kløs på ryggen. Desværre måtte man ikke tage billeder i stalden af frygt for krybskytter – jo, jo den er god nok! Der er en reel risiko for krybskytteri i europæiske zoologiske haver.

I 2017 blev et næsehorn i en fransk zoologisk have skudt og dets horn blev savet af med henblik på videresalg. Sørgeligt men sandt. Derfor er næsehornene også låst inde om natten, og man kan derfor først se dem på savannen op ad formiddagen.   

Fodring af giraffer

Efter besøget hos de skønne næsehorn, gik turen videre til giraffernes stald. Man må sige, at der er højt til loftet! Alle børn på turen fik lov til at tage bøgegrene og stikke ind til girafferne, som kom hen til hegnet og spiste.

Knuthenborg havde sidst i juli fået i alt 6 girafføl, og de var noget så kære! Det var også en rigtig god oplevelse af få lov til at komme ind i giraffernes stald og komme så tæt på de høje og majestætiske dyr.

Endnu en dag i Knuthenborg

Efter denne fantastiske morgenoplevelse, kørte vi tilbage til teltet, pakkede bilerne og nød den sidste udsigt over savannen.

Og så havde vi adgang til hele parken endnu en dag. Vi kørte forbi tigre og ulve, og kl. 12 ville pigerne gerne i Limpopoland – Knuthenborgs store, lækre legeland med masser af aktiviteter.
Og der blev bare hygget og leget igennem. Her er det Ella og Rasmus, som prøver at finde midten af labyrinten.

Vi kørte glade hjem – mætte af masser af gode oplevelser i parken.

Vores vurdering og anbefaling

Og her bagefter vil vi gerne komme med vores vurdering af den nye Knuthenborg camp.

Det er uden tvivl en unik oplevelse at overnatte i Knuthenborg Safaripark, selvom det selvfølgelig ikke kan sammenlignes med den rigtige savanne i Afrika. 

Vi synes, at teltene var godt indrettede, og der er ingen tvivl om, at verandaen er det aller bedste sted at opholde sig. Her er der også mulighed for at sidde og spise sin mad.
Vi blev mødt af utrolig venligt personale, vi kunne spørge om alt og følte os rigtig godt modtaget.

Har du mulighed for at deltage i morgenoplevelsen i staldende hos to forskellige dyr i Knuthenborg, så skal du uden tvivl gøre det. Det var det bedste ved hele turen – både for børn og voksne.

Der er lidt forskelligt program på de forskellige dage på ugen, så de samme dyr ikke bliver besøgt hver eneste dag. Derfor kan vi ikke garantere, at du også kommer til at klappe næsehorn og fodre giraffer. Men så får du nok en anden unik oplevelse helt tæt på dyrene i Knuthenborg.

Vi følte, at vi havde alt for lidt tid i og omkring teltet. Vi måtte først køre ind kl. 16.00, og vi ville jo gerne deltage i både aftenoplevelse med guide og morgenvækning af næsehorn og giraffer. Vores anbefaling er derfor, at I ser det, I vil se i Knuthenborg i løbet af de to dage og er i teltet fra kl. 16 – men selvfølgelig tager med på de to ture, hvis det er noget for jer. Vi skulle ikke have brugt tid på selv at gå til abeskoven efter kl. 16, den oplevelse fik vi igen ved fodringen senere.

En pebret pris

Vi synes, at prisen for én overnatning er rigtig høj, når man i forvejen har årskort! 3500 kr. betyder, at det for os bliver en once in a life-time-oplevelse at sove i glampingteltene.
Dog kan man jo vende det om og sige, at de 1230 kr. skulle vi have betalt for indgangen alene, hvis vi ikke havde haft årskort. Så hvis man ikke kommer til Knuthenborg så tit, og gerne vil se og opleve en hel masse – og ikke har årskort – så får man indgang i to dage + overnatning. Og så er det en mere fair pris.

Flere nye tiltag i sæson 2020

Siden vi overnattede i Knuthenborg i juli 2019, er der yderligere blevet bygget 9 telte ved Savannen Nord (vi boede i Syd) og 6 telte ved Abeskoven. Hvordan de ligger i forhold til udsigt over savannen og abeskoven, ved vi af gode grunde ikke noget om.

Og så kommer der jo elefanter til Knuthenborg til sommer. Det bliver dejligt at se de store dyr i helt nye omgivelser. Du kommer dog ikke til at kunne se elefanterne fra dit telt. 

Rigtig god tur til Knuthenborg Safaripark. Vi hører gerne om jeres oplevelser i parken i kommentarfeltet.

Vi vil gerne anbefale dig et par andre blogindlæg på Two Danes On Tour

Læs også: En elg i Lille Vildmose

Læs også: Sort sol i grænselandet

Og hvis du ikke allerede synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, så håber vi, at du vil klikke dig forbi og se flere billeder fra vores ture i ind- og udland. Her kan du også se, når vi poster nye blogindlæg. Vi er også at finde på Instagram: @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Glamping i Knuthenborg Safaripark blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Sort sol er et fantastisk naturfænomen! Op mod en million stære mødes forår og efterår ved Vadehavet og i Tøndermarsken, hvor de flyver i kæmpe flokke. Er du ekstra heldig, er der en rovfugl i området, som skræmmer stærene op og får dem til at flyve i fantastiske formationer. 

Synet af stæreflokkene, der danner levende kæmpeskulpturer, er uden sidestykke. Til tider flyver de på en solskinsdag op foran sollyset og gør et øjeblik himlen næsten sort – deraf navnet sort sol.

Forår og efterår

Om foråret kan du være heldig at se sort sol i februar, marts og april måned. På denne årstid flyver stærene oftest højere på himlen, de danser oftere og mere, så det er her de flotteste formationer forekommer. Forårssæsonen er dog mere usikker end efteråret, da en ekstra kold vinter kan forsinke stærene. 

Om efteråret er der flest stære i september og starten af oktober. I efteråret kan man se de største stæreflokke, og på en vindstille og solrig septemberdag kan man være heldig at få det mest fantastiske skue.

Lidt om stære

I løbet af dagen er stærene på jagt efter stankelbens- og gåsebillelarver, som findes i større mængder i fugtige græsmarker. Om foråret spiser de sig mætte for at være klar til ynglesæsonen, og om efteråret spiser de nok til at kunne flyve videre syd eller vest på.

Om aftenen finder stærene sammen i store flokke for til sidst at slå sig ned i tagrør, hvor de overnatter. 

Fuglenes fantastiske dans på himlen, som til tider leder tankerne hen på himmelballet, er en perfekt måde at beskytte sig på, da det uden tvivl forvirrer rovfugle, når så mange stære flyver sammen og pludselig uden forvarsel skifter retning.

Den nyeste forskning i fænomenet sort sol peger på, at hver stær kun navigerer i forhold til en 6-7 andre stære i flokken. Når alle fugle på denne måde holder øje med en lille gruppe andre stære, og drejer, når disse fugle gør, sker der ingen sammenstød. 

Forskellige steder at se sort sol

Der er masser af bus- og rejseselskaber, der tilbyder skræddersyede sort sol-ture i Sønderjylland og syd for grænsen – både omkring Ribe og Tønder. Men har du mod på det og en bil til rådighed, kan du sagtens tage af sted på egen hånd. Så gør det selv! 

Hvis du begiver dig ud på tur selv, vil vi anbefale dig at melde dig ind i den lukkede gruppe Sort Sol Foto og Video gruppe på Facebook. Her bliver der hver dag i sæsonen lavet opdateringer med billeder af stæreflokkene og beskrivelser af steder, du kan køre hen til. Og husk, ingen kan forudse, hvor stærene kommer næste gang – men kun komme med en beskrivelse af, hvor de sidst blev set.

Da gruppen som sagt er en lukket Facebook-gruppe, skal du lukkes ind af en, som allerede er medlem. Kender du ikke nogen, som er medlem, så kan du sende en besked til Anne Marie Boye og venneanmode hende på FB, så skal du nok blive lukket ind. 

I mange år har det været rigtig godt at se sort sol på diget ved Aventoft lige syd for den dansk/tyske grænse. Her er der en stor parkeringsplads lige foran Fakta og Fleggaard, hvor det er nemt at parkere – husk dog, at i højsæsonen kan pladsen godt være helt fuld af biler, så kom i god tid! Det gode ved dette sted er også, at man kan overnatte på pladsen hvis man kommer i Autocamper – eller Caddy Camper

Du kan læse mere om vores selvbyggede Caddy Camper her. 

I midten af september 2019 var der dog næsten ingen stære ved Aventoft. Her kørte vi i stedet til Haasberger See mellem Aventoft og Süderlügum. Langs vejen Grellsbülldeich er der to parkeringspladser med en stor rørskov, hvor stærene overnattede. 

Sort sol ved Haasberger See

Det der gjorde oplevelsen så særlig det år var den fantastiske solnedgang lørdag aften og en endnu mere fantastisk solopgang søndag morgen. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi synes, at morgnerne er de mest spektakulære! 

Om aftenen, omkring en halv time før solnedgang, kommer stærene ind over marsken i større og mindre flokke. Hvis du er heldig, bliver de skræmt op af en rørhøg og flyver i flotte formationer for snart efter at slå sig ned i rørene og finde ro for natten.

Når stærene letter

Om morgenen, en halv times tid før solopgang begynder stærene at vågne. De pipper og flytter rundt på sig, og lyden bliver mere og mere intens. Det er fantastisk at stå og høre dem på denne måde. Og pludselig i et kæmpe sus letter de. Det lyder næsten som et lokomotiv, der sætter i gang. 

Det har vi oplevet både ved Aventoft og ved Haasberger See. Det er sådan en fantastisk oplevelse, så man får helt kuldegysninger af det. Stærene flyver tit en lille tur og lander igen – måske flere gange, inden de giver sig ud på dagens flyvetur efter føde.

Du kan både morgen og aften lave et lille trick for at høre stærene endnu bedre. Sæt hænderne bag ørerne og oplev, hvor intens lyden bliver. Ja, det ser ikke smart ud, men det er fedt!

Ved Haasberger See var vi også heldige at få lidt andre naturoplevelser, mens vi stod og ventede på sort sol. Lørdag morgen var der en kronhjort med 10-11 hinder, som brølede bag os. En mand, som vi stod ved siden af, troede, at det var en ko

Og dagen efter var en ræv på musejagt i morgentågen.

Men som altid ved man ikke fra år til år, hvor det er bedst at se stære. Du kan bl.a. prøve omkring Ribe ved Ribe å på Nipsvej/Tangevej, på Haderslevvej ved Damhus, ved Bjerrumvej og ved Vilslev Diget. 

Rudbøl, tæt på grænsen, er også en god mulighed. Dog er de nu midt i september 2020 flyttet til diget i Aventoft.
Og er du på Als, så prøv omkring Ketting Nor. 

Vores råd til at se sort sol

• Du kan være heldig at se sort sol i februar til april og fra august til oktober.
• Hav god tid! Gerne flere dage. Vejret spiller virkelig ind, så lover de sol, skal du klart være på pletten. Skulle det blive overskyet kan du stadig få en god oplevelse, så giv ikke op så let.
• Har du besøgt et godt sted om aftenen og set, hvor stærene er gået til ro, har du god chance for at finde dem igen næste morgen. Men de kan altså godt flytte sig 100 meter til hver side. Lyt efter hvor stærene sidder.
• Vær klar morgen og aften ca. en halv time før solopgang og solnedgang. I midten af september er det ca. kl 6.30 og 18.30. 
• Meld dig ind i FB-gruppen Sort Sol Foto og Video gruppe. Her har du den bedste chance for at få den seneste melding på, hvor der er mange stære.
• Hvis du gerne vil have den bedste oplevelse, så vær klar til at køre efter det i området mellem Ribe og Süderlügum. 
• Spørg andre mennesker, du møder, om, hvad de har set – især folk med kikkerter og/eller fotoudstyr. De fleste vil hellere end gerne fortælle.
• Tag en kikkert med. Så højner du dine chancer for at se noget og for at identificere det, du ser. Med en kikkert har du også mulighed for at se stærene, mens de sidder på tagrørene. Du kan også bedre følge med i, hvornår de er lige ved at lette om morgenen.
• Forsøg dig ikke med at fotografere med blitz. Det kan ikke lade sig gøre, og det skræmmer stærene. Brug et stativ eller hvil kameraet på et fast underlag.

Og når du nu er ved grænsen…

Endnu en fantastisk ting ved sort sol er, at det FINT kan kombineres med lidt grænsehandel Vi kan afsløre, at både Fakta, Fleggaard og Calle i Aventoft åbner lørdag morgen kl. 7.00 og først lukker kl. 21. Det passer lige med tidspunktet efter, du har set sort sol. Vær til gengæld opmærksom på, at alle grænsebutikker i Tyskland først åbner kl. 11 om søndagen!

I får lige et fantastisk solopgangsbillede, som vi ikke kan lade være med at vise jer

Overnatning

Her sidst vi var i Sønderjylland overnattede vi som sagt i Caddy Camperen på p-pladsen i Aventoft. Men de to foregående gange havde vi booket et værelse på Reiterhof Wollesen. Det er et hestestutteri i Süderlügum, som også lejer værelser ud. Det er lidt gammeldags (læs meget!) og uden morgenmad, hvilket passede os rigtig fint. Til gengæld havde vi eget tekøkken med køleskab, og det var værelser til en rigtig fair pris.

Vil du hellere bo lidt finere og få serveret morgenmaden, så er der masser af steder i og omkring Tønder og Ribe, som tilbyder overnatning.

Restauranter

Når man er på sort sol-tur skal man selvfølgelig også have lidt at spise. Og hvad er mere oplagt end en god omgang tysk mad? (Så er Rasmus glad!). 

Grenzkrog Aventoft (altså grænsekroen) laver overordentlige store portioner til en rimelig penge. Der er mange retter på menukortet, så det kan være svært at vælge. Vi har både smagt på schnitzel og kylling i karry og kan sige god for dem begge to. Vær opmærksom på at booke bord i højsæsonen. Der bliver totalt fyldt sådan en septemberdag med sort sol.

I Süderlügum er der to kroer i byen. Landhotel Tetens Gasthof og Landhaus Smaga. Nu skal man jo passe på med, hvad man skriver, men vi er ret enige om, at de to steder ligner hinanden til forveksling – både hvad angår indretning og menukort. Der er ikke rigtig nogle store overraskelser nogle af stederne. Men man kan få et tysk måltid mad og gå derfra uden at være blevet ruineret. 

Og så kan vi da også lige tilføje, at der er to bagerier i Süderlügum, hvis du selv vil holde dig med morgenmad. Groft brød er ikke deres store specialitet, men de har udmærkede rundstykker og wienerbrød. Husk kontanter… de tager (endnu) ikke imod betalingskort?!

Godnat fra Haasberger See

Læs også: En kronhjort i Dyrehaven

Læs også: En bæver i Klosterhede plantage

Som altid sætter vi stor pris på alle jer, som synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi viser flere billeder og gør opmærksom på os selv, når vi har skrevet et nyt blogindlæg. Næste tur går til Libanon i næste weekend.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Sort sol i grænselandet blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Et prægtigt dyr

Kronhjorten er den største og flotteste af de hjorte, vi har i Danmark. En voksen han kan blive 1,4 meter i skulderhøjde og veje op til 230 kg. Derved er det Danmarks største vildtlevende landpattedyr. 

Hos kronhjortene er det kun hannerne, som bærer gevir. De største gevirer kan veje op til 10 kg. I løbet af vinteren taber hjortene deres gevir, og hvis man går en tur, hvor der lever kronhjorte, kan man være heldig at finde geviret i skovbunden. Når kronhjorten har tabt sit gevir vokser et nyt frem. For hvert år bliver geviret større og større indtil hjorten er omkring 12-14 år.   

Dyrehaven

Allerede imens vi stod på parkeringspladsen på Strandvejen ved Trepilelågen (mellem Tårbæk og Strandmøllen), kunne vi høre krondyrene brøle inde i Dyrehaven, og straks steg spændingen. Vi gik gennem en tunnel, som førte os under jernbanen, og kom med det samme til en af de karakteristiske røde porte, som pryder indgangene til dyrehaven.

Dyrehaven består af gamle bøge- og egetræer, åbne sletter og små skovsøer. Det er et rigtig hyggeligt sted at gå en tur, og eventuelt tage madkurven med.

Der er over 300 krondyr i Dyrehaven og derved en god chance for, at du får dem at se – især i brunsttiden, hvor hunner og hanner går sammen.

Eremitageslottet

Så snart vi kom ind på skovstien, så vi en kæmpe flok af hinder (altså hun-krondyr), som stod sammen med en stor han. Det var et fantastisk syn med Eremitageslottet i baggrunden. 

Det kongelige lystslot er bygget i 1730’erne til Frederik d. 6. Her er der gennem tiden holdt utallige jagter og efterfølgende middage. I dag er det staten, der ejer Eremitageslottet, men kongefamilien bruger stadig slottet ved officielle besøg.

Hurtigt spottede vi endnu en kronhjort, som stod og brølede til kronhjorten med alle hinderne. Den ombejlede kronhjort var uden tvivl Dyrehavens konge netop nu med mellem 70 til 80 hinder i sit harem.

Den anden stod lidt væk på en bakke og brølede, men havde ikke en eneste hind ved sin side. Vi fulgte længe de to kamphaner og nød virkelig oplevelsen. De mødtes dog ikke og tog derfor heller ikke en slåskamp om de mange hunner.

Vi kom til at snakke med et ægtepar, som også var ude for at kigge på kronhjorte. De fortalte om en lys kronhjort, som stod og brølede lidt derfra.

Den måtte vi selvfølgelig også se. Vi troede fejlagtigt, at de hvide krondyr var albinoer, men har senere læst, at de er efterkommere af 12 hvide krondyr, som Christian den 6. fik i gave af kurfyrst August af Sachsen i 1737.

Det var en dejlig aften i Dyrehaven med masser af kronhjorte. Det var især fedt at høre hannerne brøle til hinanden og at se dyrene så tæt på. Det er ikke sidste gang, at vi er gået på jagt efter en kronhjort.

Vores råd til at spotte en kronhjort i Dyrehaven

• Der er omkring 300 kronhjorte i Dyrehaven, så med lidt tålmodighed er der gode chancer for at få en eller flere at se.
• Kronhjortene er i Dyrehaven hele året rundt, men hvis du vil se dem i brunst, så skal du tage forbi i september og okotber.
• Vær klar morgen og aften. Det er på disse tider af døgnet, at du har størst chance for at se og høre kronhjortene brøle.
• Spørg andre mennesker, du møder i Dyrehaven, om, hvad de har set – især folk med kikkerter og/eller fotoudstyr. De fleste vil hellere end gerne fortælle og vise billeder.
• Tag en kikkert med. Så højner du dine chancer for at se noget og for at identificere det, du ser. Dog kan du sagtens se kronhjorte i Dyrehaven uden kikkert.
• Hold god afstand til dyrene. Husk du bevæger dig ind på deres område, og at de kan blive mere aggressive, når de er i brunst.  
• Ud over kronhjorte har du også chance for at møde nogle af de ca. 1600 dådyr og 100 sikahjorte, som også kalder Dyrehaven for deres hjem.

Læs også: En elg i Lille Vildmose

Læs også: En bæver i Klosterhede plantage

Som altid bliver vi super glade for at få flere synes godt om på vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du se endnu flere billeder og følge med i, hvornår vi skriver nye blogindlæg. Næste rejse går til Libanon i efterårsferien.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget En kronhjort i Dyrehaven blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Derudover Googlede vi os hurtigt frem til, at øen har en kro – og det passede vores frokostsultne maver godt. Vi ringede på forhånd, så vi var sikre på at få et bord. Det ville have være ærgerligt at tage færgen over for at opdage, at der var stort selskab.

Med færgen til Venø

Færgen til Venø afgår fra Bremdal lige nord for Struer. Den sejler hvert 20. minut i dagstimerne og tager blot 3 minutter. Prisen tur/retur lød på 90 kr. for en personbil inklusiv 8 personer. Ellers kan man komme over for 25 kr. pr. mand, hvis man ikke har bil med. 

Vel ovre på den anden side startede vi med at få stemplet vores øpas i et lille skur på havnen. Her kan man også gratis låne cykler, hvis man ikke har taget bilen med. Det er altså service!

Vi kørte ud i det smukke landskab og opdagede, at øen både er meget lang og til tider også kuperet. Fra nord til syd er øen 7,5 km, så der er god mulighed for cykel- eller vandreture.

Og så fornægtede det sig ikke, at vi var kommet til Vestjylland. Træerne var så vindblæste, at de kunne bruges som kompas.

Danmarks mindste kirke

Vi gjorde holdt ved den lille charmerende kirke ca. midt på øen. Venø kirke skulle være Danmarks mindste og er da heller ikke særlig stor.

Vi gik en tur både inde og ude og nød stilheden og den fine kirkegård.

Venø kro

Og så blev det frokosttid. Vi blev budt velkommen på kroen af en storsmilende ung pige, som gjorde sit til, at vi fik en dejlig frokost.

Som en lille deleforret satte vi tænderne i en nordjysk specialitet: rulleål. Det havde ingen af os hørt om før, men det smagte dejligt. Det er åbenbart en egnsret, som kan findes i kogebøger fra 1700- og 1800-tallet og retten er beslægtet med ål i gelé. Dog føltes det ikke gelé-agtigt at spise. Og kan man li’ ål, er vi overbeviste om, at man også kan li’ rulleål. Nu er udfordringen i hvert fald givet videre: Smag det, hvis du kommer forbi Venø kro. 

Derefter satte vi smag på henholdsvis stjerneskud og fiskefilet – igen rigtig lækkert og nogle dejlig store portioner med mange smagsindtryk. 

Inden vi gik ud af døren igen, fik vi hjælp til at finde øens sæler, som normalt opholder sig ved Nørskov Vig. Desværre var de ikke hjemme, da vi kom forbi og derudover var store dele af den nordlige ende af øen off limit på grund af fuglenes ynglesæson.

I stedet kørte vi en tur til østsiden af øen og så bl.a. lidt fugle og et par rådyr.

Venø er en rigtig fin lille ø, hvor vi sagtens kunne forestille os at holde ferie eller tage en forlænget weekend. Der er også masser af mulighed for at bade langs kysterne. Men da vi var på vej i Klosterheden for at se efter en bæver, kørte vi tilbage til færgen og sejlede tilbage til fastlandet igen.

Læs også: Med postbåden til Enehøje

Læs også: Danmark dejligst – Askø og Lilleø

Som altid vil vi blive super glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du se billeder, når vi er på tur og følge med i, når vi har skrevet et nyt blogindlæg. Næste tur går til Libanon i oktober 2019.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Venø blev først udgivet på Two Danes On Tour.

At se og fotografere en bæver i Danmark har længe stået højt på vores ønskeliste, og bæveren var selvfølgelig også repræsenteret på Jyllandsbingo’en.

Bæveren har været uddød i Danmark i mere end 1000 år, men blev genudsat for omkring 20 år siden. Både i Klosterheden i Vestjylland og ved Arresø i Nordsjælland lever den vildt. Begge steder er bestandene vokset enormt siden genudsætningen, og de har spredt sig via åer til andre områder.

Vi kørte på tværs af Jylland på et par timer og kom til åbent hedelandskab og en kæmpe skov mellem Lemvig og Struer.

Her var der ikke noget besøgscenter som i Lille Vildmose men i stedet lange grusveje med nåleskov til begge sider. Da vi aldrig havde været her før, var det svært lige at danne sig et overblik over området. En bæver kan jo gemme sig alle steder, hvor der er vand.

Heldigvis havde Anne Marie lavet et større rechearcharbejde og spurgt i et par forskellige naturgrupper, som hun er med i på Facebook. Så vi var ret sikre på, at hvis vi skulle have mulighed for at se en bæver, så skulle vi følge de anvisninger, hun havde fået.

Shelterpladsen Moselyst

Vi var blandt andet blevet anbefalet at køre til shelterpladsen Moselyst, som ligger på adressen Vilhelmsborgvej 166, 7620 Lemvig. Man kører ind ad en grusvej fra Vilhelmsborgvej og drejer til venstre første gang ad en lille skovvej. Ude ved hovedvejen er der et skilt med primitiv overnatning, men der er ikke et sheltermærke. Derfor var vi lidt i tvivl, om vi var kørt forkert.
Når man kommer til en åben plads i skoven, kan man parkere bilen. Herfra er der gangsti til shelterpladsen ca. 100 meter væk.

Efter en lille rekognosceringstur i området, hvor vi med det samme kunne konstatere, at der var bævere i området, slog vi lejr på parkeringspladsen. Derefter spiste vi aftensmad og ventede på, at det skulle blive sent nok til, at bæverne er aktive.

På bæverjagt

Ved 20-tiden gjorde vi klar til ekspedition med kikkert, kamera og kamerastativ. Der var ikke langt at gå ned til den første sø, hvor vi så flere spor efter bævere, så vi var ikke i tvivl om, at vi var i det rigtige område. Nu var spørgsmålet blot, om vi ville komme til at se noget.

Foran shelteren var der et par borde/bænkesæt, hvor vi mødte fire damer med en labrador, en kande kaffe og en dejlig kage fra bageren. De havde også hørt, at det var her, man spotter bævere. Vores bud er dog, at de ikke fik noget at se, da de var mere optaget af kagen og hunden end at finde bæveren.

Umiddelbart kunne vi ikke se nogen aktivitet i den første sø. Vi gik derfor mod højre, til de næste par søer. Ved sø nr. 3, som var større end den forgående, stillede vi kamerastativet op.

En bæver i sigte

Vi havde ikke ventet 10 minutter før vi så aktivitet i vandet. Jo, jo, den var god nok! Vi så vores første bæver i Danmark!

Det var en fantastisk oplevelse at stå der på søbredden og nyde synet af en bæver i vild natur. Og vi havde helt selv spottet den!

Ikke længe efter kom endnu en bæver frem. De svømmede rundt i søen og gik på land for at spise. Ind imellem forsvandt de ned i deres bæverbo i brinken af søen. Men snart var de fremme igen.

Hold op en kæmpe oplevelse! En bæver er altså virkelig et fint dyr!
Efterfølgende var der Caddy-hygge og jordbær med fløde.

Endnu en bæverjagt

Næste morgen var vækkeuret sat til 5.30. Der var godt nok grus i øjnene – og så her i sommerferien… men vi ville gerne se mere til bæverne.

Vi gik tilbage til søen, som vi havde stået ved dagen før og næsten med det samme så vi en bæver. Igen var det en kæmpe oplevelse og sjovt at se, hvordan den svømmede, spiste og pudsede sin pels. Læg også lige mærke til, hvor orange dens tænder er

Det havde været nogle rigtig gode dage med masser af spændende dyr i det jyske. 

Vores råd til at spotte en bæver i Klosterheden plantage

• Kør til shelterpladsen Moselyst. Det havde vi fået anbefalet af andre, og vi anbefaler det klart til dig!
• Hav god tid! Tålmodighed lønner sig.
• Kig efter bæverspor – fældede træer og bæverhuler.
• Vær klar morgen og aften. Det er på disse tider af døgnet, at du har aller størst chance for at se bæver, da de er nataktive dyr.
• Spørg andre mennesker, du møder, om, hvad de har set – især folk med kikkerter og/eller fotoudstyr. De fleste vil hellere end gerne fortælle og vise billeder.
• Tag en kikkert med. Så højner du dine chancer for at se noget og for at identificere det, du ser.
• Forstyr ikke dyrene. Gå stille og tal så lidt som muligt.
• Skulle du ikke være heldig at se en bæver i første forsøg så fortvivl ikke. Nyd i stedet naturen og de andre dyr og fugle, som du møder på din vej.

Læs også: Isbjørn i sigte!

Læs også: Højt til vejrs i Skovtårnet

Vi bliver super glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her poster vi billeder, når vi er på tur og gør opmærksom på, når vi har skrevet et nyt blogindlæg. Næste rejse går til Libanon i efterårsferien 2019.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget En bæver i Klosterhede plantage blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har før været heldige at se elge i Norge, men vi kunne også godt tænke os at se en i vores eget land – og meget gerne få et par gode billeder med hjem. Derfor pakkede vi Caddy Camperen og satte kurs mod Nordjylland. 

Lille Vildmose

Lille Vildmose er Danmarks største fredede område på 7600 ha. Her finder du blandt andet Nordvesteuropas største lavlandshøjmose. Denne unikke biotop tiltrækker både dyr og fugle – ja, nogle af dem endda sjældne eller som minimum svære at få at se i Danmark.

I 2015 blev en flok svenske elgkalve sat ud i mosen, og her tre et halvt år efter er de blevet til ca. 20 elge. De kan selvfølgelig ikke bare sådan gå frit rundt i hele Jylland, da de jo er nogle kolosalt store dyr. Men i Mellemstykket i Vildmosen er der færiste ved alle indgange, og der kan man fint køre ind i egen bil.

Vi havde aldrig været i Lille Vildmose før, og vidste derfor ikke rigtig, hvad vi skulle forvente. Men Anne Marie havde hele vinteren fulgt Facebook-gruppen Vild med Lille Vildmose og der fået et indtryk af, hvad vi kunne være heldige at se, og hvor vi skulle køre hen.

Hjemmefra havde Anne Marie også lavet en Jyllands-bingo med dyr og fugle, som vi skulle forsøge at støve op på ferien. Og det var altså ikke nogle helt nemme dyr, hun havde fundet på. Til gengæld var der total skattejagt over det og julelys i øjnene, hvis vi kunne være heldige at se en eller flere på spillepladen.

Da vi var tre af sted (de Two Danes og vores gode ven Martin), var der tre spilleplader med de samme dyr, men selvfølgelig blandet rundt.

Lille Vildmosecentret

Ved ankomsten gjorde vi først holdt ved Lille Vildmosecentret, hvor flinke og kompetente medarbejdere stod klar til at vejlede os om, hvor vi skulle køre hen i mosen.

Lille Vildmosecentret har masser af aktiviteter for børn og voksne, men vi prøvede ikke nogen af dem. Vi var klar til selv at køre ud på eventyr og lede efter dyr og fugle. Dog kan det måske være interessant at kigge på deres hjemmeside for særlige arrangementer og guidede ture.

Ud på tur

Med et kort i hånden over området, startede vi med at køre til Høstmarktårnet, hvor det gik op for os, at Lille Vildmose har hele 10 fugletårne og udsigtsplatforme samt mere end 2 km boardwalks. Der skulle nok blive masser at kigge på de næste par dage.

Fra Høstmarktårnet spottede Rasmus straks en råbuk, og snart havde vi også et par skestorke i kikkerten. Det tegnede allerede godt! Og første felt på bingo-pladen kunne krydses af!

Vi kørte ad Ny Høstemarkvej og over færisten ind i Mellemstykket, hvorefter vi gik totalt i “spotter-modus”. Vi håbede selvfølgelig at se en elg og troede hele tiden, at vi havde spottet en. Men så hurtigt kunne vi ikke være heldige, hvilket jo på sin vis er fedt nok, for ellers ville det jo nærmest være for nemt.

Vi gjorde holdt ved Portlandmosen og gik en tur på plankestien. Her var der informationstavler om de særlige planter, som gror i dette habitat, men vi så desværre ikke rigtig nogle spændende fugle eller dyr undervejs.

Dog mødte vi en mand, som fortalte, at han netop havde set en kongeørn. Det vil vi altså rigtig gerne se. Og netop Lille Vildmose er et af de steder i Danmark, hvor man kan være heldig at spotte denne imponerende ørn.

Så blev det tid til at lave lidt aftensmad. Imens kom der en rørdrum flyvende forbi – en af de fugle, som Anne Marie havde håbet at få at se! Næste gang håber vi at se den stående, så vi kan tage et godt billede af den.

Vi spiste med udsigt til Portlandsmosen, og snart efter var det sengetid i Caddyen. Væggeuret var nemlig sat til 4.15, da vi gerne ville stå op med solen.

Spændende fugle

Vi må indrømme, at dag to startede rimelig tidligt – og med søvn i øjenkrogene. Men ud på tur – aldrig sur! Så snart var vi igen af sted med kikkert og kamera.

Vi fandt masser af skestorke og sorthalsede lappedykkere i Birkesø.

Der var omkring 15-20 skestorke, som stod i en stor flok og snadrede i søen. På trods af navnet, er skestorken faktisk slet ikke en stork! I stedet tilhører den ibisfamilien, og er den eneste ibisart, som yngler i Danmark. Skestorken har været i fremgang i Danmark siden årtusindskiftet.

Den sorthalsede lappedykker er virkelig en smuk fugl og en, som vi længe gerne har ville have på sigtekornet. Så der var stor glæde – og endnu et kryds på bingo-pladen. Men elgen gemte sig fortsat.

På Grønvej så vi mange traner og også traneunger. Også det var nyt for os. Vi plejer jo at se traner i Sverige i marts måned, men der er af gode grunde aldrig nogle traneunger, så det var endnu en ny oplevelse. Det er traneungen med det orange-brune hoved bag sin mor og far. Bingo!

Også rød glente var vi heldige at se. Det er jo endnu en fugl i fremgang i Danmark. I starten af 1900-tallet var den totalt udryddet som ynglepar herhjemme. I dag er der en 20-30 ynglepar i DK. Vi ser den tit på vej til og fra arbejde, men den er jo altid flot på himlen og nem at kende på den kløftede hale.

Tårnfalken stod også flot på himlen. Den ser vi ofte langs de danske motorveje, hvor den muser på jagt efter bytte. Men her kunne vi virkelig få et godt skud af den.

En ræv bag øret

Og så havde vi en meget speciel oplevelse ved Brandvagttårnet på Ny Høstemarkvej. Vi var egentlig kravlet til tops for at se efter en elg, men pludselig kom der en ræv og en rå ud af buskadset.

Råen løb efter ræven og forsøgte at stange den. Og ræven tog benene på nakken. Sådan løb de langt ned ad vejen, mens Rasmus skød løs med kameraet.

Råen har uden tvivl haft et lam i buskadset, og for at beskytte det, jagtede hun ræven på flugt. En spændende oplevelse, som man ikke sådan lige får hver dag. Så I skal selvfølgelig have en lille serie, så I kan følge det dramatiske optrin.

Gåtur op på Kællingebakken

Lille Vildmose lægger op til at køre rundt i sin bil og se dyr og fugle, men der er altså også masser af muligheder for fine gåture i mosen.

Hen på eftermiddagen kørte vi til enden af Vildmosevej og parkerede på p-pladsen tæt på færisten mod Kongerslev. Vi gik en dejlig tur ad plankebroen og holdt selvfølgelig øje med elge hele vejen. Desværre var vi ikke heldige.

Da vi nåede enden af plankebroen, gik vi over et åbent stykke og gennem en låge til Kællingebakken. Herfra havde vi en dejlig udsigt over mosen, men igen – ingen elg i sigte. Det måtte da kunne lykkes!

Da vi nåede tilbage til bilerne, besluttede vi at blive lidt i området. Vi havde en idé om, at dette måske var vores største chance for at se en elg.

Der gik ikke mere end et kvarters tid før Rasmus opdagede, at flere og flere biler begyndte at holde ind til siden henne på Vildmosevej. Det måtte der jo selvfølgelig være en grund til. Så Anne Marie, der var i gang med at plukke blåbær, blev ringet ud af skoven, og så kørte vi også derhen.

Når enden er god…

Og der stod han så! Den første elg vi har set på dansk jord. Han var godt igang med aftensmaden og lod sig ikke forstyrre af alle de biler, som efterhånden begyndte at samle sig på vejen.

Vi fik nogle ret fine billeder af ham, synes vi selv.

Sådan en elg er altså et imponerende dyr! Og det vildeste er, at hvis den pludselig beslutter sig for at lægge sig ned, så kan man overhovedet ikke set den for vegetation. En han kan veje helt op til 700 kg, og det er sindsygt, at de bare kan forsvinde lige for øjnene af en. Derfor kan vi også have kørt forbi mange elge på de to dage uden at se dem. Men de er der! 

Om at spotte dyr

Vi hører tit, at vi er meget heldige med at spotte dyr, når vi er på tur. Men sandheden er også, at vi bruger laaaaang tid på at forberede os hjemmefra.

Vi undersøger gode steder at spotte dyr, afsætter vigtige punkter på Maps.me og skriver noter i Evernotes. Vi læser masser af rejseblogs, spørger folk på Facebook og Instagram, hvor de har set de dyr, de har fotograferet, og nogle gange finder vi gode guider, som evt. kan hjælpe os undervejs.

Derudover bruger vi vores øjne og ører godt, når vi er ude og spotte dyr og væbner os med STOR tålmodighed. Det der med at være heldige, det har vi brug for til aller sidst. 

Vores råd til at spotte en elg i Lille Vildmose 

• Hav god tid! Gerne flere dage. Du skal ikke regne med at køre gennem mosen én gang, og så har du spottet den elg.
• Vær klar morgen og aften. Det er på disse tider af døgnet, at du har aller størst chance for at se både dyr og fugle i mosen.
• Kør forbi Lille Vildmosecenteret og hør, hvad guiderne anbefaler. Det er gratis at henvende sig i centeret, og de giver dig gerne et kort over området (og så er der pæne, rene toiletter og en fin kiosk).
• Spørg andre mennesker, du møder i mosen, om, hvad de har set – især folk med kikkerter og/eller fotoudstyr. De fleste vil hellere end gerne fortælle og vise billeder.
• Tag en kikkert med. Så højner du dine chancer for at se noget og for at identificere det, du ser.
• Meld dig ind i Facebook-gruppen Vild med Lille Vildmose. Så kan du hjemmefra danne dig et overblik over, hvad andre ser i mosen på de forskellige tider af året, og du kan spørge ind til, hvor i mosen billederne er taget eller bare følge opslagene og debatten derinde.
• Medbring masser af tålmodighed – og ser du ikke en elg, så nyd alle de andre dyr og fugle, som du måske er heldig at se på din vej.
• Og hvis vi endelig skal komme med et bud på en location for at spotte en elg, så må det være på Vildmosevej fra krydset ved Ny Høstmarksvej og imod Kongerslev – men altså, de kan jo være over det hele.

Skulle du møde en elg, så kommer her lidt gode råd direkte fra mosen:

Overnatning

Vi overnattede på shelterpladsen lige uden for mosen ved Møllesøvej. Der ligger tre sheltere på en hyggelig lukket plads. Der er toilet, vand, skraldespand og bålplads. Vi var af sted i sommerferien, men havde hele pladsen til os selv. Det er gratis at benytte pladsen.

Da vi havde Caddy Campere med, så brugte vi bare shelterne til at spise i. Derefter trak vi ind i Caddy for at hygge, da regnen kom.

Læs også: Omvendt Nak og æd – en brun bjørn i Finland

Læs også: Vores møde med en polarræv

Du er som altid meget velkommen til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Så kan du se, når vi er ude på nye eventyr, og når vi skriver nye blogindlæg. Næste rejse går til Libanon i efterårsferien 2019.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget En elg i Lille Vildmose blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har længe haft kig på dette fine tårn. Først på Instagram, hvor vi har fulgt Camp Adventure siden engang i efteråret. Og derefter fra motorvejen, hvor vi de sidste par uger inden åbningen kunne begynde at se byggeriet over trætoppene, når vi kørte hjem fra København. 

På tur til Skovtårnet

For et par uger siden kørte vi og Rasmus’ familie til Rønnede for at bestige det flotte tårn. Det var dog ikke den bedste vejrudsigt, men vi begav os alligevel af sted.

Vi havde nemlig fundet ud af, at man ved at bestille billet online dagen før, kunne spare 25 kr. pr. mand – og det bliver jo også til penge, når man er otte afsted. Børn op til 6 år kommer gratis ind – men dem har vi ingen af Hent blot en “børnebillet” gratis i receptionen.

Ud over selve billetprisen skal man også betale 50 kr. for parkering. Og parkeringspladsen er kæmpe stor! Så det kan blive en længere gåtur, hvis I parkerer i begyndelsen af pladsen. 

Plankebro i skøn natur

Fra ankomstområdet, hvor man også kan hvile sig og købe en forfriskning, begav vi os snart af sted på den nyanlagte plankebro, som gik gennem den flotte bøgeskov.

Undervejs havde vi udsigt til Klatreparken, som man også kan bestille billet til. Det var dog ikke en del af vores mission denne dag.

Plankebroen snoede sig dejligt gennem skoven, og der var rigeligt tid til at snakke og glæde sig til selve skovtårnet på den over 1 km lange gåtur. Undervejs talte vi alle de skovsnegle, som vi kom forbi og kiggede efter fugle.

Opad mod toppen

Pludselig åbenbarede skovtårnet sig for os forude. Det var spændende at komme helt tæt på, og vi var straks klar til turen op. Inden skulle vi dog igen scanne vores billetter, så smid dem ikke væk undervejs – eller hav dem klar på telefonen.

Vi lagde straks mærke til de fine træer, som gror midt i tårnet. Turen gik rundt og rundt om dem, og vi kom tættere og tættere på deres kroner. En rigtig fin effekt! 

Turen gik op ad en jævnt skrånende rampe på 650 meter, og der er på intet tidspunkt trin eller andre forhindringer, så kørestolebrugere og børn i klapvogne kan også deltage. Der var i alt 12 omgange at gå, men det føltes nu ikke langt.

Tårnet er konstrueret af stålrør og 7.750 egetræsbrædder. Det er designet som et timeglas og er meget smukt, hvis du spørger os.

Fantastisk udsigt

Øverst er der en fuld cirkel, som man kan gå rundt så mange gange man ønsker. Der er en fantastisk udsigt over Sydsjælland, og man skulle efter sigende kunne se helt til Øresundsbroen og Turning Torso i Malmø på en klar og skyfri dag.

Det var dog ikke det vejr, vi var kommet af sted i. Det var selvfølgelig ærgerligt for vores billeder – men ikke for vores oplevelse. Vi havde nemlig hele tårnet for os selv, da vi nåede toppen. Og det udnyttede Karen til lige at slå et par vejrmøller

Og toppen af tårnet er virkelig smuk! Vi ville næsten ikke ned igen, da vi først var kommet op.

Men ned igen kom vi jo selvfølgelig

Og så gik det nu ad plankebroen en anden vej tilbage til Camp Adventure gennem skoven. Denne gang kom vi bl.a. forbi et par træer, som stod så flot lige midt i stien – det var der taget pænt hensyn til.

Vi havde en rigtig dejlig aften ved Skovtårnet, og det er et sted, som man med fordel kunne besøge på alle årstider. Det ville både være smukt med efterårsfarver, et tykt lag sne og lysegrønne forårsskud. Prisen er dog til den pebrede side! 125 kr. pr. person (plus parkering) eller 500 kr. for et årskort vil desværre nok afskrække en del børnefamilier, da det hurtigt løber op. Og det er faktisk rigtig ærgerligt. For stedet er fantastisk.

Vi har i april besøgt et lignende tårn på Rügen, hvor prisen var 75 kr. – og der havde vi ikke engang bestilt i forvejen. Det er en mere rimelig pris, synes vi.

Læs også: Danmark dejligst – Møn

Læs også: Danmark dejligst – Askø og Lilleø

Du er meget velkommen til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her viser vi billeder, når vi er på farten og du kan også se, når vi poster nye indlæg her på bloggen. Næste tur går til Tromsø og Svalbard midt i juli. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Højt til vejrs i Skovtårnet blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Ofte rejser vi til eksotiske eller lidt “skæve” steder i verden. Vi opsøger vilde dyr i fri natur, snorkler med spændende havdyr i tropisk vand eller besøger mindre kendte folkeslag fjerne steder på kloden.

Men som vi har skrevet før, så bruger vi jo de fleste dage og måneder om året i dejlige Danmark. Vi har derfor længe ønsket os at kunne køre rundt i hele landet og campere. Dog er en lækker autocamper ikke lige med i vores budget.

Vores gode ven Martin, som vi ind imellem rejser sammen med, har en VW Caddy. Han har for nogle år siden sammen med hans gode veninde Lisbeth, som er sløjdlærer og alt-mulig-quinde, bygget en seng, som kan sættes ind i bagagerummet, og så er det ellers bare afsted på tur. Det er simpelthen for smart. Så efter en del overvejelser besluttede vi at gøre ham kunsten efter.

Først skulle vi jo købe en Caddy. Den fandt vi brugt i Aalborg. Det smarte ved denne størrelse bil er jo, at det er en almindelig personbil. Den kan parkeres alle steder modsat en kæmpe Autocamper. Der er 5 sæder, så vi kan have andre med i bilen, og til hverdag fungerer den bare som vores almindelige bil.  

Hurtigt fik vi monteret en motorkabinevarmer, da vi derved ikke skal skrabe ruder om morgenen i vinterhalvåret. Vi havde også motorkabinevarmer i Punto-bussen, så det kunne vi ikke leve uden i den nye bil.

Nu har vi også mulighed for at tænde for varmen, hvis vi sover i bilen, når det er koldt. Det har vi dog endnu ikke haft brug for. Vi synes, at temperaturen er helt perfekt i bilen – også om vinteren.

Derefter fik vi hjælp til at bygge Danmarks måske billigste autocamper. Vi har døbt den The Caddy Camper

Sådan bygger du en Caddy Camper

Heldigvis for os, så havde vi jo en model at kigge efter, da Martin og Lisbeth som sagt havde gjort det store forarbejde for os.

Derfor var det ikke videre svært for Anne Marie at måle vangerne og selve sengebunden op i Martins bil. Det kom der en noget alternativ plantegning ud af. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Anne Marie ikke er den store håndværker…

Plantegningen er efterfølgende blevet trampet på af en tomler med meget mudrede støvler, så den kan I desværre ikke få at se. Men på utallige opfordringer har Rasmus tegnet en ny:

Planlægningsmøde

Derefter var vi til planlægningsmøde hos Rasmus’ onkel Anders.

Sådan et byggemøde indebærer selvfølgelig en del smagsprøver af diverse øl – ellers var det ikke et rigtigt møde, mente Rasmus og Anders. Som forventet gik byggemødet derfor helt efter planen. Og da Anders har stor erfaring i tømrer/snedker-arbejde, så lykkedes det ham også at dechifrere Anne Maries arbejdstegning og få omsat den til noget, som der kunne laves en indkøbsseddel ud fra.

Da vi mødtes en uge senere, havde Anders fået indkøbt alle materialerne, og så var vi klar til at gå i gang.

Ja OK, når vi skriver vi, så mener vi reelt Anders! Selvom vi jo ydede en stor moralsk opbakning samt både hjalp med at måle, at holde og at gå i vejen. Men de store håndværkere, det bliver vi sgu aldrig! 

Sengestativ

Først lavede Anders de to vanger, som skal holde selve sengen med hjælp fra bagsædet, når det er lagt ned. Derefter skulle der overliggere på, så vangerne bliver holdt på plads. Anders satte også et stykke liggeunderlag på vangerne, så træet ikke ridser indersiden af bagagerummet, når vi kører med sengen bag i bilen.

Sengebund

Derefter skulle selve sengebunden bygges af tre stykker krydsfinér. De blev sat sammen med undersænkede pianohængsler, således at sengen kan klappes sammen og ligge i bagagerummet, så bagsæderne kan rejses op.

De tre sengeplader måler henholdsvis 87 cm, 79 cm og 31 cm. Alle tre stykker er 110 cm brede.

Når sengebunden er klappet ud, hviler den på en pind, som ligger på consollen mellem forsæderne. Når vi parkerer for natten, skubber vi forsæderne helt frem og kører også ryggen fremad. 

Næste dag klappes kun den forreste lille del af sengen sammen og lægges ned bag forsæderne. Den kan også klappes helt ind under den anden plade, så den ikke hænger og dingler.

Undervejs i byggeprocessen var der selvfølgelig smagsprøver på diverse øl og snart stod der også en dejlig frokost på bordet. Det er skønt at bygge Caddy Camper sammen med Anders

Madras

Det næste var at få syet en madras efter mål, som passer præcis til bilen, og som kan foldes sammen i tre dele.

Jesper, som er den lokale møbelpolstrer i Kraghave på Falster, gav sig i kast med projektet. Han kom med fine input til, hvordan madrassen skulle konstrueres og i hvilke materialer. Og vi må sige, at vi er meget tilfredse med resultatet. 

Efter Rasmus har haft to diskusprolapser i ryggen, er madrassen blevet en stor prioritering for os. Vi gik derfor ikke på kompromis med materialerne og komforten.

Madrassen er konstrueret i 3 lige store dele, der så er syet sammen. Derved kan den klappes sammen og ligge oven på sengepladen i bagagerummet, hvis vi gerne vil bruge bagsæderne. Udstrakt måler madrassen 112×200 cm.

Vi blev af Jesper også anbefalet at købe en topmadras til at lægge ovenpå. Den fandt vi i Jysk på tilbud. Topmadrassen måler 120×200 og passer perfekt oven på selve madrassen.

Alt i alt er sengen med madras og topmadras til Caddy Camperen løbet op i:

Byggematerialer 1032,-
Specialmadras 4000,-
Topmadras 925,-

Pakket og klar

Når vi skal af sted, pakker vi i grønne brødkasser, som kan stå under sengen. Der er plads til tre kasser plus en blød køletaske. I kasserne har vi bestik, tallerkener, kopper, Trangia og div. madvarer. 

Tøj pakkes i store genanvendelige plastposer. De placeres på forsæderne om natten, og på selve sengen om dagen, når vi kører.

På hylden over forsæderne – som Anne Marie har døbt loftet, har vi toiletpapir, køkkenrulle, skraldeposer, et tæppe, fuglebog, kikkert og gule trafikveste, hvis vi skulle gå i stå på motorvejen. Det er dejligt at alting har sin vante plads.

Ud på tur

Og så blev vi endelig klar til at afprøve den nye Caddy Camper. Første tur gik til den tyske ø Rügen. Det var en stor succes, som I kan læse mere om her og her. Det var super fint at lægge ud med fire nætter, så vi ligesom fik prøvet konceptet og fandt ud af, om Caddy Camper-ture var noget for os.

Hvilken frihed det giver at have mulighed for at parkere bilen og overnatte lige, hvor det skal være. Vi håber, at vi kommer til at bruge den rigtig meget i fremtiden.

Her i januar 2021 kan vi sige, at vi er OVENUD tilfredse med resultatet. Det blev til 41 nætter i The Caddy Camper i 2020, som både nåede til Sverige og Tyskland, men som opholdt sig de aller fleste feriedage i Jylland

Vi blev for nyligt spurgt om, hvad vi ville gøre anderledes, hvis vi skulle bygge igen – og svaret er meget kort: INTET! Vi er simpelthen så glade for sengen, for madrassen og for opbevaringen i bilen. Vi er spændte på, hvor Caddy Camperen bringer os hen i fremtiden. 

Se alle vores blogindlæg fra skønne Danmark

Læs også: Fantastiske Færøerne

Læs også: Vandretur til flyvraget ved Vík

Vi håber, at du har lyst til at klikke forbi Facebook og synes godt om vores side Two Danes On Tour. Derved kan du også se, når der kommer nye blogindlæg og billeder fra vores ture i ind- og udland. Sommerens rejse 2019 går til Tromsø og Svalbard.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget The Caddy Camper – Danmarks billigste autocamper blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Maj er en skøn tid at tage på tur i. Der er god chance for sol og lidt varme. Mange blomster står i fuld flor, træerne er sprunget ud med lysegrønne blade og turistsæsonen er ikke rigtig begyndt endnu. Ergo er der flotte landskaber og få mennesker. 

I shelter på Askø

Vi har en god kollega, som hedder Finn. Finn har sommerhus på Askø i Smålandshavet. Altså lige nord for Lolland. I sommerhusets have ligger der et shelter, som Finn har bygget. Det havde vi fået lov til at låne en weekend. Ja, vi måtte også godt låne sommerhuset, men vi elsker jo at sove i shelter, så det ville vi aller helst. Det eneste Finn satte som betingelser var, at vi slog græsplænen, og at vi støttede Den lille købmandshandel på Askø. Det lød jo som to ting, vi nemt kunne klare.

Fredag efter arbejde pakkede vi Caddy’en med det mest nødvendige. Soveposer, liggeunderlag, kikkert, kameraer, lidt tøj og aftensmad. Læs: Den var godt fyldt op

Særplan og kø

Der var denne weekend særplan for færgen, da den var i dok, og en reservefærge var sat ind. Derfor kørte vi til Kragenæs, hvor færgen sejlede fra. Normalt sejler man fra Bandholm til Askø. Der holdt til sidst så mange biler ved Kragenæs, at alle ikke kom med. Men heldigvis havde vi en pladsreservation. Det skal man nok lige overveje i turistsæsonen.

Prisen for bilen og to passagerer er 200 kr. tur/retur, og turen tager ca. 25 minutter. Man kan jo også lade bilen stå på kajen og gå ombord på færgen.

På havnen på Askø er der cykeludlejning, hvis du ikke har din egen med. Du snupper bare en cykel, og husker selvfølgelig at betale via MobilePay. Pengene går til at reparere cyklerne, som holdes up to date af øboerne.

Græsslåning hos Finn

Vi havde aldrig besøgt Askø før, så der var nok at kigge på, da vi kom i land. Her bor kun 36 fastboere, og så er der en større sommerhusudstykning med ca. 250 sommerhuse på den østlige del af øen. Og her fandt vi også Finns hus.

Da han jo havde bedt os om at slå græsset, gik vi straks igang med det.

Derefter satte vi os i haven og nød synes af den nyslåede græsplæne og den fantastiske fuglesang, som genlød overalt. Især en drossel gav koncert. Og fuglesang var det eneste vi kunne høre. Ingen motorstøj, ingen andre mennesker. Bare fuglene og os! Skønt her fredag aften efter endnu en travl uge på job.

På aftentur med kamera

Vi besluttede os for at køre en tur ud for at se lidt på øens rige fugleliv samt de mange frugttræer. Og det er netop frugtplantagerne, som øerne i Smålandshavet er kendte for.

Turen gik både rundt på Askø og over dæmningen til Lilleø. Dæmningen blev anlagt i 1914 og er 750 meter lang. Der kan kun køre én bil over ad gangen, men undervejs er der et par vigepladser, hvis man skulle møde en modkørende. Det var der dog ikke stor fare for her uden for turistsæsonen.

På Lilleø bor der kun 6 mennesker. Og så er det også her, at kokken Claus Meyer har æbleplantage. Og netop æbletræerne blomstrede smukt her midt i maj.

Lilleø’s højeste punkt ligger kun 4 meter over havets overflade og det betyder jo, at øen er meget udsat ved efterårs- og vinterstorme. Således blev halvdelen af øen oversvømmet ved en stor storm i 2006, hvilket var rigtig skidt for frugttræerne, da de ikke kan tåle saltvand.

Aftenhygge og morgenstund

Aftensmaden blev tilberedt på grillen, vi nød solnedgangen og da mørket faldt på, krøb vi til køjs i det hyggelige shelter. Man sover altså fantastisk udenfor i frisk luft!

Således veludhvilede vågnede vi til endnu mere fuglesang og en lille snak om det egern, som havde løbet over shelterets tag et par gange i løbet af morgenen.

Askø købmandshandel

Og nu til den anden opgave, som vi havde fået af Finn: at støtte den lokale købmandshandel. Købmanden på Askø drives på frivillig basis af øens beboere. Den har derfor begrænsede åbningstider. Du kan handle mandag, onsdag og fredag kl. 15.00-17.15  og lørdag kl. 9-11. Der er særåbningstider i helligdagene, men tjek selv Købmandens hjemmeside. 

Vi blev straks budt velkommen af dagens brugsuddeler – det går nemlig på skift mellem øens beboere og sommerhusejere. Det synes vi er en fed idé. Og når man tænker på, hvor lille et samfund det er, så var vi godt tilfredse med udvalget i butikken. Vi købte nybagt morgenbrød, og en treliters dunk med æblejuice fra Lilleø måtte vi også have med. Færgepersonalet kom også forbi efter morgenbrød, og da der igen var “ro” i butikke, slog vi en hyggelig sludder af med damen bag disken. 

Endnu en fototur

Vi tog endnu en tur rundt på både Askø og Lilleø med kameraet. Denne gang stoppede vi også ved den lille søde kirke på Askø. Den er åben tirsdag til søndag kl. 8-18.

Havnen er også hyggelig omend meget lille. Der ligger et meget fint nyt havnehus, hvor lystsejlere mod betaling kan få sig et bad og tilmed vaske tøj. Der er også et stort køkken med plads til at spise både inde og ude.

Tæt på havnen fandt vi et fint område, hvor vi gik på jagt efter flere fugle.

For de fugleinteresserede kan vi fortælle, at vi vi i løbet af weekenden så: knortegås, lille kobbersneppe, hvid vipstjert, gul vipstjert, stenpikker, rørspurv, tornsanger, tornirisk, gravand, gråand, fiskehejre, svale, knopsvane, drossel, stær, solsort og lærke.

Et stempel til samlingen

Hen på eftermiddagen tog vi igen færgen tilbage til Lolland. Her nåede vi også lige at få et stempel i vores elskede ø-pas. Det kunne vi også have fået ved havnehuset på Askø. Og har du ikke allerede dit eget ø-pas, så kan du få et ganske gratis af den flinke færgemand ombord på færgen så længe lager haves. (Kender du ikke noget til ø-pas, så læs med her)

Det er fantastisk at besøge de danske småøer. Her er der plads til ro, hygge og eftertænksomhed. I hverdagen får vi ikke taget os sammen til at fotografere fugle og blomster, men på Askø havde vi al den tid i verden, der skulle til. Vi elsker simpelthen at være på tur i vores eget skønne land. Således vil vi også bruge noget af sommerferien i år på at kigge nærmere på Danmark. Som planen ser ud lige nu, går turen Jylland.

Læs også: Danmark dejligst – Hjortø

Læs også: Med postbåden til Enehøje

Vi er altid interesserede i, at flere har lyst til at følge og synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. For det er jo meget sjovere at skrive og fotografere, hvis der er nogle, som følger med, liker og skriver en kommentar. Så tak til dig, som troligt følger os og til dig, som begynder i dag

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Askø og Lilleø blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi vandrer ned ad en grusvej med marker til begge sider. En fasan, som står gemt i grøftekanten, bliver skræmt op – det samme gør vi andre, der går en meter fra den larmende fugl! Den tager flugten ud over marken, mens den højlydt gør opmærksom på, at den er utilfreds med at blive forstyrret. Snart spotter vi et rådyr, som står badet i aftensolen, lige i skovbrynet. Den kigger nysgerrigt på os, men lister snart af.

På aftentur i skoven

Da vi når den unge løvskov, drejer vi til venstre af den første skovsti. Her kan vi straks høre masser af fuglesang: solsort, rødkælk og den fine sangdrossel.

Vi er 7 mennesker på tur med naturvejleder Uffe Nielsen denne aften. Han har inviteret til guidet rundvisning i Ugleholt skov ved skumringstid. Snart stopper han op for at vise os vild kørvel, skovmærke og ærteblomst. Efter det korte ophold går turen videre.

Vi passerer Ørby å og kommer ind i en mørk thujaskov. En gammel traktor tiltrækker vores opmærksomhed, men snart går turen videre. En del af tiden i stilhed for at lytte til aftenskovens lyde og nyde den fantastiske gåtur. På dette tidspunkt af dagen plejer vi normalt at være sunket ned i sofaen med fjernbetjening og computer. Det er dejligt forfriskende at blive mindet om, at smukke forårsaftener sagtens kan bruges på andre måder.

Ved en korsvej drejer vi til højre. Nu nærmer klokken sig 22 og vi kan fornemme, at mørket er begyndt at falde på. Pludselig stopper vi alle op. Langt borte tuder natuglen sine sørgmodige uh-uu-uh.

Flaksende flagermus

Nu kommer flagermusene frem. De flyver lavt hen over hovederne på os. Uffe har medbragt en flagermusdetektor, så vi kan høre flagermusene, når de kommer tæt nok på. Flagermusene udsender ultralyde, for at finde vej og føde. Disse lyde har så høj en frekvens, så det ikke er muligt for det menneskelige øre at høre dem. Derfor kan man bruge en flagermusdetektor til at opfange dem. 

Uffe kan på flagermusenes størrelser fortælle os, at det er to forskellige flagermusarter, vi kan se og høre denne aften. Dværgflagermus og brunflagermus. Begge flagermusarter flyver langs skovbrynet for at fange insekter. 

En vadefugl i skoven

Pludselig kommer der en fugl flyvende meget hurtigt over vores hoveder, mens den udsender en snerrende lyd og et højt skrig. Det er skovsneppen. Den er så hurtigt væk igen, så man skal være kvik for at nå at se den. Heldigvis ser og høre vi den tre gange mere. Skovsneppen er faktisk en vadefugl, som yngler i fugtige skovområder. Hannerne flyver i skumringstid om foråret hen over skoven for at se, om der er hunner i området. Til de yngre læsere, så er det lidt en gammeldags måde at tjekke sin Tinder-app på! Hannerne parrer sig med de hunner, de kan finde, og derved danner skovsnepper ikke fast par, som mange andre fugle gør.

Så kommer vi ud af skoven igen og går tilbage ad den samme grusvej, som vi kom af. Nu er det ved at blive rigtig mørkt og vi skal holde øje med ikke at snuble over stenene på stien. 

Snart stopper vi op og går gennem leddet ned til en lille sø, hvor de grønne frøer kvækker. Men det er stadig ikke dem, vi leder efter. Vi er nemlig på jagt efter den meget mere sjældne løvfrø.

Løvfrøer i nattemørket

Løvfrøen lever kun få steder i Danmark. Den findes på Lolland, Bornholm samt få steder på Sjælland og i Jylland. Vi har aldrig set den før, så vi er ret spændte på, om vi har heldet med os i aften.

Denne frøart er nataktiv og lever faktisk det meste af sit voksne liv i træer og buske. Især er den glad for brombærkrat med torne på, da det beskytter den mod fjender. Den har hæfteskiver på spidsen af tæerne (altså sugekopper!), og kan derfor kravle lige lodret op, som den eneste frøart i Danmark – hvor sejt er det lige?

Vil man høre løvfrøen kvække, skal man sent ud. De giver nemlig først lyd fra sig, efter mørkets frembrud og først når søvandet når en temperatur på minimum 14 grader. Du skal lytte efter en kraftig række-række-række-række. Siger de ikke noget, kan du forsøge med at klappe hurtigt efter hinanden, så svarer de dig nogle gange.

Vi lader lommelygternes lyskegler glide ud over søen, men det er kun de mere almindelige grønne frøer, vi kan se.

Men pludselig gør Uffe os opmærksomme på, at det nu er en løvfrø, der kvækker højt. Og andre svarer. Vi kan høre forskellen. Men vi kan stadig ikke se dem.

Vi går langs søbredden i mørket og misunder Uffe hans gummistøvler. Selvfølgelig burde man være rigtigt klædt på til denne ekspedition. Når vi nærmer os en kvækkende løvfrø, tier den straks stille. Ind imellem prøver vi os med klappetricket, for igen at få dem til at give lyd.

Løvfrø i sigte

Uffe er den første, der spotter en lille grøn løvfrø. Den er heldigvis tæt på søbredden og straks forsøger han med fiskenet at fange den, men misser. Øv! Så tæt på og alligevel så langt fra. Han forsøger ved hjælp af fiskenettet, at trække andemadden til side og dér er den igen.

Denne gang lykkes det at få den lille fyr i nettet og derfra op i en spand. Men da den jo som sagt kan kravle lige lodret op ad nærmest alt, er den straks på vej op af spanden. Uffe er dog hurtig, og han holder forsigtigt frøen i hånden, så vi alle kan se den.

Derefter får Anne Marie lov til at holde den lille springfætter. (Til jer der ikke kender hende så godt, kan vi lige afsløre, at Anne Marie ELSKER frøer, andre padder og krybdyr.) Aftenens største drøm går i opfyldelse. At få lov til at stå med denne lille fantastiske skabning i hånden og mærke dens små hæfteskiver. Snart bliver den sluppet fri igen og kravler tilbage i søen, hvor den hører hjemme.

Vi går tilbage til bilerne med et stort smil og ivrig snak. Vi har set alt det, vi kom efter – og mere til. En fantastisk forårsaften på Lolland som vil blive husket længe. Tak til Uffe for en informativ, interessant og hyggelig skumringstur.

Læs også: Danmark dejligst – Fri leg på Lolland

Læs også: Med postbåden til Enehøje

Du er meget velkommen til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour og følge os på Instagram @twodanesontour. Sommerferien går i 2018 til Mexico og Belize.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – skumringstur på Lolland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Det er stadig overskyet og med en frisk vind ind fra bagbord, da vi stævner ud af Nakskov havn med kurs mod øen Enehøje.

Hele sommeren sejler Postbåden 6 dage om ugen til småøerne i Nakskov fjord, og denne søndag i juni er vi 16 mand, som har chartret båden til en familieudflugt.

Postbåden har sejlet sin rute rundt i Nakskov fjord siden 1937 og er derfor Danmarks ældste postbåd, som stadig er i rutefart.

Båden sejles af den meget vidende og karismatiske skipper Otto Paludan. På en chartret tur fortæller han beredvilligt om alt, hvad du ser undervejs – både natur og historie. 

Et lille stop på Slotø

Snart skinner solen fra en skyfri himmel, og første stop på turen er Slotø. Her bliver vi straks budt velkommen af skrigende havterner, som hænger over vores hoveder. Denne fantastiske fugl flyver hele vejen til Sydpolen for at overvintre, og er således den fugl i verden, med den længste trækrute.

Bl.a. pga. havternernes brug af Nakskov Fjord som yngleplads, er fjorden udråbt som fuglebeskyttelsesområde og vådområde af international betydning.

Engelsborg

Men grunden til at vi er gået i land på Slotø er, at man her kan se ruinerne af noget så mærkeligt som en fæstning og et skibsværft i et. 

I år 1508 blev Engelsborg anlagt af Kong Hans (1455-1513), og det er således resterne af verdens ældste skibsværft der ligger tilbage! Hvor sejt er det lige?

Og hvorfor har man så anlagt et skibsværft her midt i Nakskov fjord??? Jo, det hænger sammen med Danmarks udbredelse i begyndelsen af 1500-tallet, som udover det nuværende DK også omfattede Norge, dele af Sverige, Nordtyskland, Estland og Letland. Dengang var Nakskov således en driftig søfartsby i midten af riget.

Slotø lå perfekt, da der er 8 meter dybt vand lige uden for øen, så skibene kunne løbe af stabelen uden problemer. Fra borgen kunne man samtidig forsvare Nakskov by, da sejlrenden ind til byen løber lige her forbi. Og derudover var Lolland begroet med store egetræer – verdens bedste tømmer til datidens store sejlskibe.

Efter ca. 23 år med skibsbygning blev produktionen sat i bero. Men under Christian den 4. blev Engelsborg på ny brugt som skibsværft (1623-1633), og her blev datidens største krigsskib bygget. Det kunne rumme hele 400 mand og var frygtet af Danmarks fjender.

Mod Enehøje

Efter denne spændende historie – og mange flere – går turen igen tilbage til båden, hvor kursen nu er sat mod øen Enehøje.

Faktisk er vi kommet med den “forkerte” båd. Vesta, der bliver kaldt Postbåden, vil denne morgen ikke starte. Men skipper er vaks, og snart er vi om bord på det gode skib Gaia. Den er ikke lige så stor som Vesta, men fin og hyggelig og med mulighed for både at sidde i stævnen, på agterdækket og i kahytten, hvor Otto styrer skuden og de kvikke bemærkninger.

Enehøje er Nakskov fjords største ø og berømt, fordi den fra 1926 til 1940 var ejet af den kendte danske polarforsker Peter Freuchen. 

Peter voksede op i Nykøbing på Falster, men hans bedsteforældre boede på Lolland med udsigt over fjorden, og her slog Peter og hans søskende deres folder. De lærte både at svømme og sejle, og Peter forelskede sig hovedkulds i Enehøje.

I dag er Enehøje ejet af Staten, med enkelte sommerhuse på private hænder. Der er således offentlig adgang til øen, og her ligger også et shelter, som kan bookes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside. Du skal dog selv sørge for transport herud – enten med Postbåden i sommermånederne, i egen sejlbåd eller kajak.

Gåtur rundt på øen

Efter medbragt frokost og et dejligt hvil er vi klar til en gåtur rundt på Enehøje. På afstand kan vi se Peter Freuchens blå hus, hvor han skrev bøger, artikler og redigerede det blad, som senere skulle blive til Ude og hjemme.

Peter fandt på at male huset blåt efter en rejse til Marokko, hvor han havde hørt, at det skulle holde myg og fluer på afstand.

På toppen af Enehøje (16 meter over havets overflade) står 4 gamle hvalkæber fra Grønlandshvaler, som med tiden er blevet slidt af vejr og vind. Her fortælles det, at Peter gik op på varme sommerdage, for at tage sig et hvil efter frokosten.

Og netop her er der for nyligt opført en skulptur i fuld størrelse af den sovende Peter af kunstneren og Nakskov-bysbarnet John Kørner samt bronzestøber Peter Jensen. Otto er nu ikke helt tilfreds, da han mener, at Peter var ca. 10 cm højere end skulpturen.

Derefter går turen videre rundt på øen. Her er vi heldige at se nogle af øens mange køer, dådyr og mufloner – en fåretype fra alperne, som er bragt hertil for at være med til at afgræsse øen. Faktisk er vi også heldige at se et lille dålam i det høje græs, som kun er et par dage gammelt.

Tilbage til Nakskov

Efter den spændende rundvisning og et hvil med medbragt kaffe og kage, går turen nu mod Nakskov igen. Her nyder vi den flotte indsejling til byen og så er vi også heldige at få vores første stempel i det nye ø-pas, som vi fortalte om tidligere på ugen. Egentlig skal man skrabe en silhuet af den ø, man besøger. Men hvad er sejere end at få et stempel fra Postbåden i Nakskov fjord?

Så er der kun tilbage at sige tak til Otto for den mest fantastiske tur.

Og så må vi jo lige en tur forbi Lydolph’s efter en is. Ingen tur til Nakskov er fuldendt uden et besøg hos Sydhavsøernes billigste og flinkeste iskiosk med de aller største is.

Dette er en børneis med guf til kun 23 kr!

Info:

Skulle du også have fået lyst til at sejle med postbåden rundt i Nakskov fjord? Så sejler den offentlige ture mandag til lørdag fra 1. juni til 31. august 2017 kl. 9. Turen tager ca. 4½ time, og der er en times stop på halvøen Albuen, som også er et besøg værd.

Pris for voksne 170 kr. Børn under 12 år 80 kr. Det er også muligt at tage cyklen med for en flad 50’er. Og så er det faktisk også tilladt at have søde hunde med! 

Der er også eftermiddags- og aftenture på bestemte dage. Se mere om alle mulighederne på Postbådens hjemmeside.

Eller vil du hellere lige som os være med til at planlægge din egen tur, så kan du chartre båden og sammen med skipper lægge ruten. Vi betalte 230 kr. per person for 5 timer i godt selskab med Otto. Priserne afhænger af antallet af passagerer. Se mere her.

Læs også: Danmark dejligst – Møn
Læs også: Danmark dejligtst – skumringstur på Lolland

Skulle du få lyst til at følge vores videre sommereventyr, så rejser vi til Colombia på lørdag i 5½ uge. Vi kommer med updates på vores Facebook-side Two Danes On Tour og lægger blogindlæg ud her på siden undervejs. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Med postbåden til Enehøje blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har fået nyt pas – et ø-pas! Vi har fornyligt opdaget, at man hos turistinformationer rundt om i landet kan få det fine ø-pas til 37 danske småøer.

Det er selvfølgelig ikke et rigtigt pas. Men det smager da lidt af fugl, og er samtidig en oplagt mulighed for at komme rundt i det ganske danske land og se nye spændende steder.

37 danske øer

På de 37 danske øer, som er med, er der en speciel pen, som man kan bruge til at overføre en silhuet af den pågældende ø til sit pas. Du finder pennen på havnen, på færgen eller ved turistinformationen. Bagest i passet er der også en afkrydsningsliste med alle øerne for overblikkets skyld.

Hver ø er endvidere afbilledet i passet og der er lidt info om indbyggertal, færgetid mv. Og så er der QR-kode til øens hjemmeside. Det ser ud til at være et rigtig godt og brugbart pas for sådan nogle berejste nogle som os! 

Gamle kendinge og nye bekendtskaber

Vi har allerede besøgt 14 af de 37 øer i passet. Men det skal ikke holde os tilbage for at besøge dem endnu engang for at få stemplet vores nye pas. 

Det fine ved dette lille pas er også, at det ikke er noget der er hurtigt overstået. Det kan da komme til at tage nogle år at nå rundt til alle 37… Nogle af øerne ligger tæt på os, mange ligger i Det sydfynske øhav, som vi elsker så højt, men øer som Anholt, Læsø og Bornholm skal der da lidt planlægning til for at besøge. Og så er der de øer, som vi aldrig har hørt om før: Barsø, Baagø, Egholm, Nekselø og Aarø.

Vi er klar til at samle stempler

Det er Sammenslutningen af Danske Småøer, Færgen, Færgesekretariatet og VisitDanmark, som udgiver det fine ø-pas, og man kan enten få ø-passet tilsendt for 35 kr. eller man kan få det gratis på turistinformationen.
Vi glæder os til at få “stempler” i vores nye pas fra nogle af de mange smukke og hyggelige småøer rundt om i landet.

Læs også: Med postbåden til Enehøje

Læs også: Danmark dejligst – Hjortø

Følg os i næste uge, hvor vi rejser til Colombia i fem en halv uge. Vi skriver selvfølgelig indlæg til bloggen og kommer med masser af billeder og små historier på Facebook undervejs. Vi kan også følges på Instagram @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Nu med ø-pas blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Første fredag i januar havde vi sat vores gode ven Martin fra Thurø stævne ved Farøbroen. Vi havde planer om en primitiv overnatning og en vandretur på Camønoen. Det havde frosset omkring 5 grader hele dagen og været flot solskin. Meget fint vintervejr – men også koldt, hvis man skal være ude i længere tid.

Sammen med Martin og hans kæreste Sanne, har vi en shelterklub, hvor vi tager rundt i Danmark og sover i sheltere. “Jamen, hvorfor er det en klub?” er der ind imellem nogle der spørger os, og jo, det er det, fordi så kommer man af sted!

Sanne kunne desværre ikke være med i denne weekend, men vi andre var klar til at tage på tur her først i januar. Især var vi spændte på at gå et stykke af Camønoen – Kongerigets venligste vandrerute.

Bogø fyr

Da vores fritid er begrænset af et arbejde, så var solen gået helt ned, da vi kørte fra Farøbroen til Bogø fyr, som kan benyttes som shelter.
Det var lidt svært i mørket at finde den rigtige vej, men det viste sig, at man blot skulle køre langs en bondegård og en flok højlandskvæg, og så var der farbar vej helt ud til fyret.

Bogø fyrs venner

Vil man sove på 1. sal, skal man på forhånd melde sig ind i Bogø fyrs venner. Det koster 100 kr. for et års medlemskab eller 150 kr. for en husstand. Herefter kan man kvit og frit booke øverste etage, hvor der er en lille brændeovn samt brikse og et bord. Disse kan ved sovetid skubbes sammen til en samlet briks, hvor der kan ligge to voksne og evt. et barn. Der er også en ekstra briks ved den ene væg, så efter vores vurdering, er der maks plads til 3 fuldvoksne mennesker. 
Kommer man uden at være “ven med fyret” eller at have reserveret overetagen, så er det også muligt at sove i et tilstødende rum med hems. Dette rum var om muligt endnu mere primitivt og uden nogen form for varmekilde.
Uden for fyret er der en bålplads, og under trappen findes et campingtoilet. Det var dog ude af drift, da vi var forbi. Der er planer om at lave et rigtigt muldtoilet ved fyret, men det er i skrivende stund endnu ikke godkendt. 

En kold aften og nat

Vi fik hurtigt tændt op i brændeovnen, og snart snurrede suppen på trangiaen. Det var virkelig koldt med is indvendigt på ruderne, men suppen og det gode selskab varmede os. Vi havde ikke set Martin, siden vi sammen var i Ecuador i sommerferien, så der var nok at snakke om.

På grund af kulden krøb vi snart i poserne, hvor desserten blev indtaget. Det var den berømte “Brøderupkage”, som vi fik som betaling for vores rejseforedrag på efterskolen torsdag aften.

Brændeovnen gik ud i løbet af natten, og så var det især vigtigt at have en varm sovepose og et godt liggeunderlag.

Næste morgen stod vi op til sne, frost og endnu mere kulde, men vanen tro stod den på havregrød med kanelsukker og smør, inden vi smurte madpakker og pakkede sammen i fyret.

På jagt efter et Camøno-kort

Vi kørte nu mod Stege, hvor vi forsøgte at købe et Camøno-kort i den lille turistinformation ved havnen (skråt over for Netto), men indehaveren havde desværre udsolgt, og selv om han havde forsøgt at skaffe flere kort, så var det ikke lykkedes.
Vi stoppede derfor også ved Møn Museum, som er Camønostart, for at købe et kort der. Ved hovedindgangen hang en lille blå lap hvorpå der stod: “Tak for i år. Vi ses igen d. 1/3-2017”. Så det behøver andre så ikke at forsøge sig med før engang i marts!
Vi havde selvfølgelig kigget på ruterne på Camønoens hjemmeside, men det er altså ikke helt nemt at greje, uden et rigtigt kort i hænderne. Samtidig har de forskellige ruter nogle lidt sjove navne, som ikke nødvendigvis siger noget om, hvor på Møn de findes f.eks. Enebæretapen, Mælkevejen og Havetapen.
 

Camønoen

Vi havde hjemmefra udset os en rute, som vi havde tænkt os at gå. Men grundet vejret – sne, frost og stiv kuling fra vest, blev den reduceret en smule.

Vi parkerede bilerne i Kraneled (Der hvor den orange rute på kortet knækker 90 grader lige over en langdysse) og gik ad vejen mod havet – faktisk ikke en del af nogen rute på Camønoen.
Så snart vi trådte ud på asfalten opdagede vi, at der var isslag og vi var ved at stå på r…. alle tre, så vi måtte ud i rabatten og gå. Samtidig stod der sne ind i hovedet på os fra vest, og det bed godt på kinden.

Ved Mandemarke Haver tjekkede vi lige de to sheltere ud. Det var meningen, at vi skulle have sovet der anden nat, men grundet vejrsituationen (og manglende brænde til at kunne braisere svinekæber i 3 timer), ombestemte vi os og tog den i varmere omgivelser.

Møns klint

Efter en lille times tid ramte vi Møns klint og så blev terrænet for alvor kuperet. Vinden tog også til igen, så vi søgte ly i skoven og fik en bid frokost. Men man skulle ikke stå stille længe, før man blev kold.

Mælkevejen

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Camønoen i januar blev først udgivet på Two Danes On Tour.

I St. Bededagsferien har vi været til konfirmation for vores gode venners søn, Gino. Vi har kendt familien siden de flyttede til Falster fra Nicaragua, da Gino var 3-4 år gammel. Festen blev holdt i 3 dage på Lungholm Slot på Lolland.

Overnatning på Lungholm slot

Vi blev indkvarteret i Det blå værelse. Herfra var der en fin udsigt over slotshaven, hvor vi gik en dejlig tur og nød de tidligt udsprungne rododendron.

På tur til Lundehøje, Rødby og Rødbyhavn

Som Peter Plys og Grisling udtrykker det:
“Hvor skal vi hen Plys?” spurgte Grisling
“Det ved jeg ikke,” svarede Plys
Og så tog de hinanden i hånden og gik derhen.

Men lad os komme tilbage til de positive oplevelser, som der heldigvis også er masser af på Lolland, men som journalisterne oftest glemmer at fortælle om, når de laver udsendelser som “På røven i Nakskov”.

Polakkasernen

Næste formiddag var der fri leg på Lolland, og vi kørte efter morgenmaden hen til Polakkasernen, et lille museum i et gammelt hus, som blev bygget til sæsonarbejdere, nemlig polske roepiger, af godset Lungholm i 1911.
Der har været polakkaserner flere steder rundt om på Lolland og Falster, men meget få står tilbage og denne ene blev i sidste øjeblik reddet, da kommunen ville rive den ned. Den blev gjort til museum og fortæller nu en interessant og vigtig historie om indvandringen på Sydhavsøerne i forrige århundrede.

Bandholm – nu med sandstrand

Dyrebørn på Knuthenlund

Ravnsborg voldsted

Dodekalitten

I begyndelsen af juni 2016 skal Dronning Margrethe indvie endnu en skulptur til samlingen. For os byder det jo op til endnu en tur til Dodekalitten og Lolland engang i fremtiden, så vi kan besigtige det nye ansigt.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Fri leg på Lolland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har fået en ny ven. Han hedder Mohammad, og kommer fra Iran. Han har selv henvendt sig til os og spurgt, om vi skulle være venner. Lidt ligesom da man var lille og hurtigt fik nye venner. Man gik simpelthen bare hen til nogen på Storebæltsfærgens legeplads og spurgte, om de ville lege. Mohammad har godt nok spurgt os over internettet, og det var ikke opfundet, da vi var små og sejlede med Storebæltsfærgen, men det gør ikke noget. Vi er straks blevet venner.

Mohammad er ligesom os medlem af CouchSurfing. Normalt handler det om at overnatte hjemme hos nogen, når man er ude at rejse, men da Mohammad er flyttet til Stubbekøbing på Falster, så mangler han ikke et sted at sove. Til gengæld mangler han danske venner. For han vil rigtig gerne lære dansk og den danske kultur at kende. NU! 

Han er kommet til Danmark på et Greencard og skal således selv sørge for job, bolig osv. Han får intet tilskud fra staten. Lige nu er hans største udfordring at lære at tale dansk, da det vil give ham mange flere muligheder som IT-medarbejder på det danske arbejdsmarked.

Derfor går Mohammad til danskundervisning på Sprogcenteret og i den lokale kirke. Han møder også folk på Folkebiblioteket, hvor han spørger dem, om de har tid og lyst til at snakke lidt med ham. Derudover er han begyndt til håndbold, badminton og kor. Og så har han så fundet os gennem Couchsurfing.

Vi må sige, at vi har med en handlekraftig ung mand at gøre. Han VIL det her. Han VIL lære dansk. Og han ELSKER Danmark.
Han siger selv, at han elsker det danske landskab, den danske natur OG han elsker regnvejr! Vi tror ham ikke helt, men han siger det igen og igen, så der må jo være noget om snakken. 

På tur til Møns klint

I april besluttede vi os for at vise Mohammed et lille stykke smuk dansk natur, nemlig Møns klint. De første spæde solstråler skinnede indimellem og skoven var dækket af hvide anemoner.

Et enkelt sted så vi også et par blå.

Andre seværdigheder på Møn

Og når man nu er på Møn, så vil vi da gerne lige anbefale nogle andre seværdigheder, som vi har besøgt på andre ture.

For det første er Møn kendt for de mange kunstnere, som har bosat sig på øen. Der er masser af gallerier, loppefund og små butikker som lysstøberi, keramikværksted, bolchekogeri, ismejeri, bryggeri osv. osv. Mange har skilte ude ved vejen, så det er bare at holde ind til siden og se på herlighederne.

Helt særligt ved Stege er også, at der stadig står en af de gamle byporte fra middelalderen. I dag slår vejen et sving rundt om byporten, mens cykelstien går igennem.

Skønne Nyord

Nordvest for Møn ligger den fantastiske lille ø Nyord, som er landfast med Møn via en dæmning. På Nyord ligger der, udover et fugletårn med fri adgang, en lille landsby ved samme navn som øen. 
Byen er så lille, så man skal parkere sin bil udenfor og gå ind.
Husene er gamle og flere af dem stråtækte. Kirken er 8-kantet og stemning er Danmark for 60-70 år siden. Der er også en lille hyggelig havn med lystbåde og enkelte fiskekuttere.

Camønoen

Fanefjord kirke

Og sidst men ikke mindst vil vi gerne lige vise jer et par billeder fra Farø Vad, som forbinder Sjælland, Falster og Bogø/Møn. Dem tog vi en aften, hvor vi var på vej hjem fra Nordsjælland og bare BLEV nød til at køre af motorvejen, holde ind til siden og finde kameraet frem.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Møn blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har haft den skønneste weekend i det smukkeste sensommer/efterårsvejr, hvor turen gik til Hjortø i Det sydfynske øhav.

Næste morgen stod den på brunch, hvor vi besluttede at smage på softicen – en noget utraditionel morgenmad, men en fantastisk beslutning! Så var dagen ligesom skudt i gang. 

Klargøring

Og så skulle der pakkes båd. Vi er nemlig så heldige, at vores ven Martin sammen med en kammerat ejer en Maxi med 4 køjepladser. Den bærer det smukke navn Vesla, som betyder “lille pige” på norsk.
Man skal godt nok have mange ting med, når man skal på overnatningstur – ikke mindst rigeligt med drikkevarer, så man ikke dehydrerer undervejs. (Husk dog, at der ligesom ved bilkørsel er en promillegrænse på 0,5 til søs.)

Hvis vi skal sige det selv, så er vi faktisk nogle rigtige landkrabber. Men vi kan godt lide at komme med på tur sammen med erfarne sejlere. Selv har vi ingen videre sejlererfaring, men synes, at tanken om sejlerlivet er rigtig smuk – lige indtil vi bliver søsyge

Vi stævner ud

Gennem Svendborgsund

Da Vesla som sagt gik for motor det meste af vejen, kom den først frem til Hjortø havn og lagde til. Havnen er en af de mindste i Danmark og et yderst skønt bekendtskab.

Skønne Hjortø

I får lige lidt billeder fra vores gåtur:

Rigtig sejlerhygge

Tåge

Lidt info, hvis du selv overvejer at besøge Hjortø

Øen kan selvfølgelig fint besøges i egen båd. Det koster 100 kr. pr. båd at overnatte i havnen. Der er toilethus, men ikke noget bad.

Det er også muligt at leje forsamlingshuset til festligheder og overnatning. Vi kender dog ikke de nærmere omstændigheder.

Rigtig god tur!

Læs også: Danmark dejligst – Camønoen i januar
Læs også: Med postbåden til Enehøje

Hvis du vil se endnu flere billeder fra turen, så kig forbi Two Danes On Tour på Facebook.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Hjortø blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har været på fugletur! På Lolland!

Hen over foråret hørte Anne Marie flere gange om Hyllekrog, men vidste ikke, hvad eller hvor det var. Som den store geografinørd hun nu engang er, så skrev hun det i søgefeltet på Google maps og opdagede, at det var på det sydlige Lolland – ikke så langt fra Rødby Havn. (Anne Marie elsker virkelig Google maps, – og Google translate og bare Google i al almindelighed!).

Ved yderligere søgning på nettet fandt hun ud af, at Saksfjeld-Hyllekrog er en lang tange, som går ud i vandet. Det er et fuglereservat ejet af Fugleværnsfonden, og de afholder løbende ture i området. Det viste sig tilmed, at det er Danmarks vigtigste efterårstræksted for rovfugle! Det er da for sejt. Og vi bor kun en halv times kørsel derfra uden at vide den slags.

Hvepsevåger

Således var der en fugletur første søndag i september med fokus på hvepsevåger – en fugl vi ikke kendte noget videre til i forvejen, og som vi aldrig havde set før, men dog hørt om.

Hvepsevåger trækker i store flokke til Afrika om efteråret, og især lige omkring månedsskiftet august-september, hvor man hvert år i Fugleværnsfonden holder ”Hvepsevågens dag”. Vi besluttede at tage med for at se, hvad det var for noget.

Det rigtige udstyr

Mens Rasmus fandt lommekikkert, kameraet og 300mm linsen frem, smurte AM et par klapsammenmadder, og så var vi klar til tur.

Vi havde nok lige glemt at læse kørselsvejledningen på Fugleværnsfondens hjemmeside, så vi tog den ned ad motorvejen til Rødby Havn og kom så lidt i kørselsproblemer. Men ved hjælp af GPS gik det.

Men nu var vi pludselig lidt i tidsnød. Turen ville begynde kl. 10 og spørgsmålet var, om vi ville komme et par minutter for sent og om de andre så var begyndt at gå. Andre spørgsmål meldte sig også i bilen. Hvor mange kilometer skulle vi gå? Ville der overhovedet være andre end os? Man skulle nemlig ikke tilmelde sig på forhånd.

Da vi endelig kunne se hen til parkeringspladsen, hvor vi skulle mødes, holdt der en 15-18 biler. Ok, det der med, om vi ville være de eneste, faldt da fuldstændig til jorden.

Men hvad var nu det? Der stod en 30-40 mennesker på diget og kiggede ind over land. Vi kom vist ikke for sent… for folk var ikke på vej til at gå nogen steder hen. De havde sat deres kameraer og teleskoper op på stativer. Vi blev hurtigt klar over, at tur ikke nødvendigvis betyder gåtur. Men i dette tilfælde ”ståtur”. Så vandrestøvlerne var nok en anelse overkill.

Noviser blandt fugleentusiaster

TV2Øst var forbi for at filme begivenhederne til aftenens nyhedsudsendelse. Og det kan da godt være, at vi var på udebane, men det var journalisten så sandelig også. Han fik både sagt fiskevåge og hvepsemåge, til stor morskab for alle fuglekiggerne.

Snart efter kom vi i snak med dagens guide, nemlig naturvejleder Allan Gudio Nielsen. Han spottede snart, at vi var nybegyndere, og han var sød til at fortælle og lade os kigge i hans teleskop, når han fik en flok hvepsevåger i sigte.

Derudover stod han og talte alle de hvepsevåger, som gled ud over vandet, og inden dagen var omme havde han spottet 3 havørne, 3 fiskeørne og 300 hvepsevåger.

Vi må dog sige, at fuglene var MEGET langt væk! Og vi var lidt skuffede hvad det angik. Vi havde håbet at se dem tættere på og ikke blot som små prikker i et teleskop.

På jagt efter sommerfugle og edderkopper

Storplettet perlemorssommerfugl

Senere gik vi også en tur med Allan for at fange græshopper og se den sjældne og super flotte hvepseedderkop, som altså findes ved Hyllekrog.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Hvepsevågens dag blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Mange mennesker har løftet et øjenbryn eller grinet lidt undrende ad os, når vi har fortalt, at vi i foråret skulle på en lille weekendtur til Lübeck. Det er der to grunde til.

2. Vi har indviet dem i, at turen fra Falster til Lübeck skulle gå over Svendborg, Horsens og Gråsten. Nok noget nær den længste omvej – men for os også en meget sjovere!

Ikke altid den nemmeste måde

Vennebesøg og kroophold

Dagen efter kørte vi mod Horsens. Her havde vi først sat en gammel kollega stævne på en café for at få lidt fif til vores nye blog, som er under udarbejdelse. Vi håber og tror, at den bliver rigtig fin!

Overnatning på Benniksgaard Hotel

Benniksgaard var et charmerende sted. Vi fik et dejligt værelse i den nyrestaurerede gamle stal samt en fin middag fredag aften.

Her fandt vi også Prinsgemales forholdsvis nye statue kaldet ”Dronningen”. Vi kunne simpelthen ikke lade være med at trække på smilebåndet ved synet af den.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Noget af en omvej blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har i årevis blogget om vores mange rejser under fremmede himmelstrøg. Nu må det være tid til også at blogge om dejlige Danmark.

Vi bruger nu engang de aller, aller fleste uger og måneder hvert år i Danmark, og vi elsker at tage på ture rundt i det ganske danske land. Vi har bare aldrig før fortalt noget om alt det, som vi går rundt og oplever lige uden for vores hoveddør.

Smuk natur og dyreliv

Billige oplevelser

Hvis du har lyst, har vi flere blogindlæg fra Danmark:

En elg i Lille Vildmose
En bæver i Kloserhede plantage
En kronhjort i Dyrehaven

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst blev først udgivet på Two Danes On Tour.