Vi tager lige en gennemgang af året måned for måned.

Januar

Der skete vist ikke en skid! Vi havde en meget stille måned med online-undervisning, gåture i nærområdet og en længsel efter sol og forår.  

Februar

Rasmus fik en idé om, at vi skulle prøve at teste The Caddy Camper i frostvejr og 12 sekundmeter. Så derfor kørte vi en tur til Nordjylland for at prøve at sove tre nætter i bilen i minus 4 grader, samtidig med at vi nød Lille Vildmose i vintervejr. Det blev en episk tur, som vi overvejer at gentage i løbet af denne vinter. 

I 2020 gik vinterferien til Athen. I 2021 tog vi til Faaborg. Det var noget af en kontrast… Især fordi Fyn lå indhyllet i tåge, fra vi kom, til vi gik. Vi boede i sommerhus med havudsigt, men vi så ikke havet en eneste gang i de fire dage, vi var der. Alligevel gik vi på opdagelse i Faaborg og nød de mange gamle huse og smukke døre.  

Læs om vores Vintertur i Caddy Camperen

Marts

Ikke så langt fra hvor vi bor, er der en natugle i et træ. Vi går ind imellem forbi for at se, om den er hjemme. Og en dag i marts, havde den fået en kæreste. Hvilken glædelig overraskelse! 

Påskeferien gik til Klosterheden og Nationalpark Thy. Vi havde vores gode ven Martin med, og undervejs fandt vi en Thomas Dambo trold, lavede mad på Trangia og nød den storslåede natur. Især var vi fascinerede af kystvejen til Hanstholm. Sådan en tur uden specifikke planer – men med masser af dejlige oplevelser – er Caddy Camper-hygge, når det er bedst!

Læs om Thy

April

April måned bød på dejlige gåture i nærområdet, da vi igen i år begyndte på Naturlandet Lolland Falster 2021 Challenge. Sidste år postede vi en masse billeder hver gang, vi gik i en challenge, men det skar vi lidt ned på i år. Vi nåede endnu engang i mål med vores challenge. I 2021 blev det til 13 ture ud af de 16 mulige.

Vi kørte også en tur til Jylland for at lede efter en ulv. Vi havde gjort et halvhjertet forsøg i påskeferien, men her en måneds tid senere havde vi lavet en lidt mere grundig research og var nu klar til at prøve igen. Vi pakkede derfor Caddy Camperen endnu engang og kørte ud på eventyr. Det skulle vise sig, at vi var overordentligt heldige og så ulven rigtig tæt på. 

2019 kaldte vi uglens år. 2020 var bjørnens år, og 2021 blev for os ulvens år. Det var uden sammenligning årets aller største oplevelse!

Læs om vores møde med ulven

Maj

Maj bød på en tur til Mols bjerge og Silkeborg-egnen. Igen var det en Caddy-Camper tur, hvor hyggen var i centrum. Vi gik dejlige ture i det smukke landskab og nød mange smukke fugle undervejs. Her en skægmejse med næbbet fyldt med insekter.

Juni

Igen i år var der en fortryllende lupin-mark på Lolland, som vi bare måtte fotografere.

Vi var også en tur på Stevns med gode venner. Det var længe siden, vi havde været der, så det kan sagtens tåle en gentagelse igen i 2022. Der er virkelig dejligt!

Juli

Så nåede vi endnu engang til sommerferien – den bedste tid på året, hvor vi har tid til at fordybe os og være på tur i længere tid.
Vi skød ferien i gang med det skønneste roadtrip fra Skagen til Tønder i Caddy Camperen samt et par dage på vidunderlige Fanø. 

Sidst på sommeren lavede vi et par dejlige ture øst for Storebælt. Vi så havørne på Maribosøerne med turbåden Anemonen, vi overnattede på Omø, tog en dagstur til Femø og sejlede ud til Møns klint fra Klintholm havn. Klinten er altså fantastisk fra søsiden!

Læs om sommerens tur til Hirsholmene
Læs om skønne Skagen
Læs om årets største bommert – Låst inde i Caddy Camperen

August

August stod i konfirmationernes tegn. Vi nåede ikke mindre end tre stk. på to weekender! Ufatteligt at ingen af dem faldt på den samme dato.

Vi havde også en dejlig dag i København, hvor vi spiste frokost hos To øl og efterfølgende så de to udstillinger Wildlife Photographer of the Year og Tristan Otto – Dinosaurernes konge på Statens Naturhistoriske museum. Vi sluttede af med lækker indisk mad på The South Indian på Vesterbro. De får hermed vores største anbefaling, hvis man elsker indisk mad og ligesom os virkelig savner en rigtig god masala dosa. 

Selvom man er til fin konfirmation, kan man jo sagtens sove i Caddy Camper

September

I september var Rasmus først en tur i Berlin i arbejdsøjemed. Derefter tog han ud og sejle med tre venner. De rejser normalt til Skotland, men grundet masser af restriktioner, endte de i stedet med at sejle fra Nykøbing Falster via Omø til Svendborg og retur via Femø.

Billederne fra herreturen er af gode grunde censurerede. I stedet får I et billede af en lille lækat, som vi var heldige at møde på Lolland. Endnu en skøn naturoplevelse i 2021.

Oktober

I oktober rejste Rasmus en tur til Wales for at fejre fødselsdag for en god ven, mens Anne Marie tog en Caddytur til Jylland med vores ven Martin for at se efter ulv og sort sol samt plukke svampe.

I efterårsferien tog vi endnu et roadtrip i Caddy Camperen. Denne gang gik turen til Belgien, Luxembourg og Tyskland. Det var en rejse med fokus på øl, mad og familiebesøg.  

November

Endelig kunne vi igen rejse til Norge efter over to års pause. Denne gang havde vi vores niece Ella med, som var blevet konfirmeret i sommer. Vi havde sådan glædet os til at vise hende Tromsø og alt, hvad området har at byde på om vinteren. Vi så spækhuggere, rensdyr og det smukkeste nordlys. Vi var også ude og køre hundeslæde, som var en rigtig sjov oplevelse for os alle tre.

Læs vores tidligere blogindlæg fra Norge

December

Vi var spændte på, om det kunne nå og blive endnu en tur til Norge her sidst på året. Nye restriktioner betød, at vi skulle testes i Oslo ved ankomsten – det var en anelse nervepirrende, da en positiv test ville betyde 10 dage på et karantænehotel… Men vi klarede den til Tromsø og fejrede et dejligt nytår med rensdyr, nordlys og masser af spækhuggere – lige som vi elsker det.

Nyt år – nye rejser

Nu ser vi frem mod et nyt år, som lige som de to forgående er meget usikkert, når det kommer til rejser. Et land, som er åbent den ene dag, kan være lukket den næste.

Vi har en drøm om at rejse til Mexico i februar, da vi sidst var forbi i 2018. Rasmus har jo boet et år i Mexico for snart en menneskealder siden, men vi har fortsat tre familier, som vi besøger. Normalt kombinerer vi det med rundrejse og ferie, men denne gang vil turen kun handle om familiebesøg i Mexico City, Hermosillo og Guaymas. Skulle det ikke være muligt at rejse til Mexico, må vi finde på noget andet – vi er heldigvis ikke idéforladte. 

Læs om vores tidligere rejser til Mexico

I påskeferien håber vi at kunne rejse til Kirgisistan. Den rejse har været udsat siden oktober 2018 af flere forskellige årsager, så det ville virkelig være dejligt at komme af sted nu. Skulle det ikke kunne lade sig gøre, så kigger vi nok mod Balkan.

Til maj rejser vi til Island med vores niece Karen på 10 år. Vi glæder os meget til at vise hende et fantastisk land med store naturoplevelser og masser af wauw-faktor.

Læs om vores tidligere rejser til Island

Sommerferien er vi også i gang med at planlægge. Vi har netop købt færgebilletter med Smyril Line til Færøerne, så vi kan have Caddy Camperen med. En af Anne Maries veninder holder rund fødselsdag i Tórshavn, og det kan vi da ikke gå glip af.
Hvad resten af sommerferien skal gå med, tygger vi stadig lidt på. Men det kunne blive enten Skotland, Norge eller Polen.

Læs om vores tidligere rejser til Færøerne

Statistik fra bloggen

Antal blogindlæg skrevet: 16 – ligesom året før er vi gået lidt ned i kadence. 

Synes godt om på Facebook: 1644 – en stigning på 275. Tak for det!  

Følgere på Instagram: 3119 – det er rimelig konstant. Vi har ikke været så aktive.

Overnatninger i Caddy Camperen: 42 gange. Vi slog lige rekorden fra 2021 med én overnatning! 

Stempler i ø-passet: 2 – Omø og Femø. Spændende om der kommer nye stempler i 2022.

Ture over Storebælt: 6 – kun ca. halvdelen af året før.

Antal lande besøgt:
Rasmus: 5
Nye lande: Luxembourg

Anne Marie: 4
Nye lande: Luxembourg

Årets største oplevelser med dyr: ulv, natravn, delfiner, lækat, mosehornugler – alle i Danmark!

Two Danes On Tour i medierne og omtaler

Vi har været gæstebloggere hos Destination The World, hvor vi gav vores anbefaling til en god og unik sommerdestination i Europa. Og vi kan da godt afsløre, at vi anbefalede et skønt sted inden for Kongeriget Danmark, som også står på vores ønskeliste for 2022. 

Femina kontaktede os og spurgte, om vi ville give et interview og vores anbefalinger til skønne Danmark. Det kom der en fin artikel ud af. 

Vi har i 2021 for første gang prøvet at medvirke i en podcast – ja, faktisk to.

Først snakkede vi med Per Sommer fra Taste the World om vores fantastiske tur til Svalbard.

Og sidst på året har vi været med i en podcast om mordet på den colombianske fodboldspiller Andrés Escobar. Det er en længere fortælling, og vi kommer ind efter en times tid og fortæller om at rejse i Colombia. 

Sidst men ikke mindst kom den smukke blåhals også i Politiken Rejser.

Vi takker rejseåret 2021 for spændende og sjove oplevelser. Også tak til alle følgere for at læse med, for likes på sociale medier, samt søde og sjove kommentarer og gode råd undervejs. Tak til jer, vi har mødt i løbet af året – og endnu flere, som har tilbudt husly, ild i pejsen og røverhistorier. 

Som altid håber vi, at nye læsere har lyst til at følge med på vores Facebook-side Two Danes On Tour eller på Instagram @twodanesontour. Vi glæder os til at dele stort og småt med jer i 2022. Godt nytår! 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Rejseåret 2021 blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Et prægtigt dyr

Kronhjorten er den største og flotteste af de hjorte, vi har i Danmark. En voksen han kan blive 1,4 meter i skulderhøjde og veje op til 230 kg. Derved er det Danmarks største vildtlevende landpattedyr. 

Hos kronhjortene er det kun hannerne, som bærer gevir. De største gevirer kan veje op til 10 kg. I løbet af vinteren taber hjortene deres gevir, og hvis man går en tur, hvor der lever kronhjorte, kan man være heldig at finde geviret i skovbunden. Når kronhjorten har tabt sit gevir vokser et nyt frem. For hvert år bliver geviret større og større indtil hjorten er omkring 12-14 år.   

Dyrehaven

Allerede imens vi stod på parkeringspladsen på Strandvejen ved Trepilelågen (mellem Tårbæk og Strandmøllen), kunne vi høre krondyrene brøle inde i Dyrehaven, og straks steg spændingen. Vi gik gennem en tunnel, som førte os under jernbanen, og kom med det samme til en af de karakteristiske røde porte, som pryder indgangene til dyrehaven.

Dyrehaven består af gamle bøge- og egetræer, åbne sletter og små skovsøer. Det er et rigtig hyggeligt sted at gå en tur, og eventuelt tage madkurven med.

Der er over 300 krondyr i Dyrehaven og derved en god chance for, at du får dem at se – især i brunsttiden, hvor hunner og hanner går sammen.

Eremitageslottet

Så snart vi kom ind på skovstien, så vi en kæmpe flok af hinder (altså hun-krondyr), som stod sammen med en stor han. Det var et fantastisk syn med Eremitageslottet i baggrunden. 

Det kongelige lystslot er bygget i 1730’erne til Frederik d. 6. Her er der gennem tiden holdt utallige jagter og efterfølgende middage. I dag er det staten, der ejer Eremitageslottet, men kongefamilien bruger stadig slottet ved officielle besøg.

Hurtigt spottede vi endnu en kronhjort, som stod og brølede til kronhjorten med alle hinderne. Den ombejlede kronhjort var uden tvivl Dyrehavens konge netop nu med mellem 70 til 80 hinder i sit harem.

Den anden stod lidt væk på en bakke og brølede, men havde ikke en eneste hind ved sin side. Vi fulgte længe de to kamphaner og nød virkelig oplevelsen. De mødtes dog ikke og tog derfor heller ikke en slåskamp om de mange hunner.

Vi kom til at snakke med et ægtepar, som også var ude for at kigge på kronhjorte. De fortalte om en lys kronhjort, som stod og brølede lidt derfra.

Den måtte vi selvfølgelig også se. Vi troede fejlagtigt, at de hvide krondyr var albinoer, men har senere læst, at de er efterkommere af 12 hvide krondyr, som Christian den 6. fik i gave af kurfyrst August af Sachsen i 1737.

Det var en dejlig aften i Dyrehaven med masser af kronhjorte. Det var især fedt at høre hannerne brøle til hinanden og at se dyrene så tæt på. Det er ikke sidste gang, at vi er gået på jagt efter en kronhjort.

Vores råd til at spotte en kronhjort i Dyrehaven

• Der er omkring 300 kronhjorte i Dyrehaven, så med lidt tålmodighed er der gode chancer for at få en eller flere at se.
• Kronhjortene er i Dyrehaven hele året rundt, men hvis du vil se dem i brunst, så skal du tage forbi i september og okotber.
• Vær klar morgen og aften. Det er på disse tider af døgnet, at du har størst chance for at se og høre kronhjortene brøle.
• Spørg andre mennesker, du møder i Dyrehaven, om, hvad de har set – især folk med kikkerter og/eller fotoudstyr. De fleste vil hellere end gerne fortælle og vise billeder.
• Tag en kikkert med. Så højner du dine chancer for at se noget og for at identificere det, du ser. Dog kan du sagtens se kronhjorte i Dyrehaven uden kikkert.
• Hold god afstand til dyrene. Husk du bevæger dig ind på deres område, og at de kan blive mere aggressive, når de er i brunst.  
• Ud over kronhjorte har du også chance for at møde nogle af de ca. 1600 dådyr og 100 sikahjorte, som også kalder Dyrehaven for deres hjem.

Læs også: En elg i Lille Vildmose

Læs også: En bæver i Klosterhede plantage

Som altid bliver vi super glade for at få flere synes godt om på vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du se endnu flere billeder og følge med i, hvornår vi skriver nye blogindlæg. Næste rejse går til Libanon i efterårsferien.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget En kronhjort i Dyrehaven blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har længe haft kig på dette fine tårn. Først på Instagram, hvor vi har fulgt Camp Adventure siden engang i efteråret. Og derefter fra motorvejen, hvor vi de sidste par uger inden åbningen kunne begynde at se byggeriet over trætoppene, når vi kørte hjem fra København. 

På tur til Skovtårnet

For et par uger siden kørte vi og Rasmus’ familie til Rønnede for at bestige det flotte tårn. Det var dog ikke den bedste vejrudsigt, men vi begav os alligevel af sted.

Vi havde nemlig fundet ud af, at man ved at bestille billet online dagen før, kunne spare 25 kr. pr. mand – og det bliver jo også til penge, når man er otte afsted. Børn op til 6 år kommer gratis ind – men dem har vi ingen af Hent blot en “børnebillet” gratis i receptionen.

Ud over selve billetprisen skal man også betale 50 kr. for parkering. Og parkeringspladsen er kæmpe stor! Så det kan blive en længere gåtur, hvis I parkerer i begyndelsen af pladsen. 

Plankebro i skøn natur

Fra ankomstområdet, hvor man også kan hvile sig og købe en forfriskning, begav vi os snart af sted på den nyanlagte plankebro, som gik gennem den flotte bøgeskov.

Undervejs havde vi udsigt til Klatreparken, som man også kan bestille billet til. Det var dog ikke en del af vores mission denne dag.

Plankebroen snoede sig dejligt gennem skoven, og der var rigeligt tid til at snakke og glæde sig til selve skovtårnet på den over 1 km lange gåtur. Undervejs talte vi alle de skovsnegle, som vi kom forbi og kiggede efter fugle.

Opad mod toppen

Pludselig åbenbarede skovtårnet sig for os forude. Det var spændende at komme helt tæt på, og vi var straks klar til turen op. Inden skulle vi dog igen scanne vores billetter, så smid dem ikke væk undervejs – eller hav dem klar på telefonen.

Vi lagde straks mærke til de fine træer, som gror midt i tårnet. Turen gik rundt og rundt om dem, og vi kom tættere og tættere på deres kroner. En rigtig fin effekt! 

Turen gik op ad en jævnt skrånende rampe på 650 meter, og der er på intet tidspunkt trin eller andre forhindringer, så kørestolebrugere og børn i klapvogne kan også deltage. Der var i alt 12 omgange at gå, men det føltes nu ikke langt.

Tårnet er konstrueret af stålrør og 7.750 egetræsbrædder. Det er designet som et timeglas og er meget smukt, hvis du spørger os.

Fantastisk udsigt

Øverst er der en fuld cirkel, som man kan gå rundt så mange gange man ønsker. Der er en fantastisk udsigt over Sydsjælland, og man skulle efter sigende kunne se helt til Øresundsbroen og Turning Torso i Malmø på en klar og skyfri dag.

Det var dog ikke det vejr, vi var kommet af sted i. Det var selvfølgelig ærgerligt for vores billeder – men ikke for vores oplevelse. Vi havde nemlig hele tårnet for os selv, da vi nåede toppen. Og det udnyttede Karen til lige at slå et par vejrmøller

Og toppen af tårnet er virkelig smuk! Vi ville næsten ikke ned igen, da vi først var kommet op.

Men ned igen kom vi jo selvfølgelig

Og så gik det nu ad plankebroen en anden vej tilbage til Camp Adventure gennem skoven. Denne gang kom vi bl.a. forbi et par træer, som stod så flot lige midt i stien – det var der taget pænt hensyn til.

Vi havde en rigtig dejlig aften ved Skovtårnet, og det er et sted, som man med fordel kunne besøge på alle årstider. Det ville både være smukt med efterårsfarver, et tykt lag sne og lysegrønne forårsskud. Prisen er dog til den pebrede side! 125 kr. pr. person (plus parkering) eller 500 kr. for et årskort vil desværre nok afskrække en del børnefamilier, da det hurtigt løber op. Og det er faktisk rigtig ærgerligt. For stedet er fantastisk.

Vi har i april besøgt et lignende tårn på Rügen, hvor prisen var 75 kr. – og der havde vi ikke engang bestilt i forvejen. Det er en mere rimelig pris, synes vi.

Læs også: Danmark dejligst – Møn

Læs også: Danmark dejligst – Askø og Lilleø

Du er meget velkommen til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her viser vi billeder, når vi er på farten og du kan også se, når vi poster nye indlæg her på bloggen. Næste tur går til Tromsø og Svalbard midt i juli. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Højt til vejrs i Skovtårnet blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har været i tænkeboks for at finde den bedste destination for en 10-årig pige med hang til naturoplevelser, og vi var hurtigt enige om, at Island er det helt rigtige sted! Det lille land, med kun 300.000 indbyggere, har al den wauw-faktor, som vi gerne vil opleve sammen med hende. Vulkaner, gletchere, vandfald, geysere og varme kilder. What’s not to like? Derudover er der “kun” tre timers flyvning, hvilket passer os meget fint.

Da Ella pakkede gaven op til jul, undrede hun sig godt nok noget over, at den indeholdt 3 ruller toiletpapir med påskriften “Til dårlig mave”??? Men snart gik det op for hende, at det var “skøre morbror Rasmus”, der havde brugt denne lidt utraditionelle indpakning for at skjule et hjemmelavet gavekort indeholdende en tur til Island. Og så var der jubel. Selv om hun ikke vidste så meget om landet på forhånd, sagde hun straks JA TAK til at komme med. Der var overhovedet ingen betænkningstid.

Forberedelser til rejsen

I løbet af vinteren har vi haft Ella på besøg til planlægningsmøde. Her gennemgik vi pakkelisten med hende og fortalte hende vores tanker om programmet for de fire dage, vi skulle være i Island. Da hun jo som sagt ikke havde det store kendskab til Island på forhånd, sugede hun bare til sig af alle informationerne. Da vi spurgte til hendes mening om programmet, udbrød hun: “Jeg vidste slet ikke, at man kunne nå så meget på fire dage!” Og så lyste det bare ud af hende, at hun glædede sig helt vildt.

Vores tur til Island i 2005

Vi har selv været på Island en gang før – helt tilbage i 2005. Men det var længe før vi skrev blog, og derfor har I ikke kunne læse om det før nu. Vi synes dog, at det kunne være sjovt at vise jer lidt billeder fra dengang. Husk lige at lægge mærke til hvor “unge og smukke” vi var

Anne Marie skulle til Island i sommerferien på geologitur og feltkursus med RUC, hvor hun læste geografi dengang. Derfor besluttede Rasmus også at rejse til Island. Han ville vandre forskellige steder på øen i en 10 dages tid.

Vi var begge i det nordlige Island i området omkring Akureyri. Anne Marie lavede derefter feltarbejde i Vestfjordene, mens Rasmus vandrede på Snæfellsnes.

Derefter mødtes vi i Reykjavik og rejste sammen mod syd og øst. Vi tog bus rundt og tomlede, når busserne ikke passede sammen. Vi lavede mad på trangia og sov i telt om natten. En fantastisk smuk oplevelse tæt på naturen.

Vestmannaøerne

Først besøgte vi Vestmannaøerne – på islandsk Vestmannaeyjar. Det er et helt enestående sted og således også en oplevelse, som står meget klart i vores erindringer. Vi sejlede med færgen til den største ø Heimaey, hvor vi overnattede. Heimaey er den eneste af de 14 Vestmannaøer, som er beboet.

Her så vi masser af lunder – også kaldet søpapegøjer. Det er en utrolig flot fugl med et meget farverigt næb. Samtidig er den utrolig kluntet, og man undrer sig over, at den overhovedet kan flyve. Den ligner faktisk noget, som kunne være med i en tegnefilm.

Vi besteg en af øens vulkaner Eldfell, som stadig er varm, hvis man blot graver fingrene få centimeter ned i jorden. Det var den vulkan, som gik i udbrud i 1973 og begravede ca. 400 huse i lava og aske. 

Vi gik også en tur i en af de gader, som blev begravet dengang. Det er vildt, at der stadig står huse tilbage fra den tid, som man kan se.

Vi har efterfølgende læst, at der nu er åbnet et vulkanmuseum, som hedder Eldhimar Museum. Det er bygget rundt om en af ruinerne fra vulkanudbruddet og fortæller historien før, under og efter udbruddet. Hvis vi nogen sinde kommer tilbage til Vestmannaøerne, så er det klart et “must see”.

Det fantastiske trek fra Landmannalaugar

Derefter rejste vi videre til Landmannalaugar, hvor vi badede i en lille kilde ude i naturen. Det var en af vores største oplevelser i Island og en oplevelse, som vi også vil forsøge at give Ella.

Det er simpelthen magisk at finde en kilde i naturen, hvor der ikke er “bassin” som i en swimmingpool, og hvor det gælder om at finde det helt rigtige sted at sætte sig. Koldt og varmt vand mødes, så man må rykke lidt frem og tilbage indtil temperaturen er helt rigtig.

På fire dage gik vi det 53 km smukke trek Laugavegur fra Landmannalaugar til Þórsmörk (Udtales Thorsmörk). En af de flotteste vandreture vi nogen sinde har gået. Vi gik ad bjergskråninger med fantastiske farver, så termiske områder samt grønne dale og indimellem gik vi på sne på trods af, at kalenderen viste juli. Den arktiske sommer er kort og barsk, men utrolig smuk! Undervejs skal man også krydse 3-4 floder med iskoldt smeltevand. Så er det bare af med støvler og sokker. Det er noget af en kold fornøjelse.

Vandfald og Jökulsarlon

Så gik turen videre til vandfaldene Skogafoss og Svartifoss samt gletcheren Skaftafell. Især gletchersøen Jökulsarlon imponerede, inden vi sluttede af med en kajaktur i Seydisfjördur.

Derfra sejlede vi til Færøerne, hvor vi tilbragte en skøn uge med endnu flere fantastiske oplevelser.

Nye oplevelser i Island

Og nu skal vi altså tilbage til Island igen – et land vi har talt så ufattelig meget om siden dengang. Vi skal gense et par af de steder vi så sidst – bl.a. Reykjavik, Geysir og vandfaldene Gullfoss og Skogafoss. Men vi skal også ud og lede efter nyt.

Vi har et godt øje til det forulykkede fly, som ligger på stranden ved byen Vík, og så skal vi selvfølgelig i Den blå lagune. Det sparede vi væk sidste gang – og fred være med det. Men Ella skal ikke komme hjem fra en tur til Island uden at have besøgt en af landets aller største turistattraktioner. Så må vi “æde” prisen på ca. 620 kr. pr. voksen for de billigste billetter. Børn under 12 år er heldigvis gratis i følge med voksne. Vi har allerede bestilt billetterne – ellers er vi ret sikre på, at vi ikke kan få billetter til den dag og det tidspunkt, som passer os. Det er virkelig en stor turistmagnet!

Vi glæder os utrolig meget til at vise Ella alle disse fantastiske steder og er sikre på, at Island til fulde lever op til vores alle tres forventninger.

Læs også: Spækhuggere og pukkelhvaler

Læs også: Nordlys i Tromsø

Du er meget velkommen til at synes godt om og følge vores Facebook-side Two Danes On Tour. I juni skal Anne Marie et smut til Færøerne og i sommerferien poster vi masser af billeder fra Mexico og Belize, som vi skal besøge sammen med Rasmus’ familie.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Island – landet af ild og is blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Podgorica – Europas mindst kendte hovedstad?

Så efter en lille gåtur, der blandt andet gik over deres nationale stolthed ”Millenium broen”, hen over torvet og ind i det tyrkiske kvarter og efterfulgt af en gang morgenmad, så var vi klar til at tage bussen videre.

Smukke Kotor

 

 

Dagstur til Perast

Den ene dag besøgte vi den smukke og hyggelige by Perast, hvor det forlyder, at Michael Douglas og Catherine Zeta Jones har kigget på hus. (Vel ikke verdens bedste idé som by at ”brande” sig på nogle kendte, der kun overvejede at købe et hus der?)

Imellem regnbygerne gik vi rundt og så på den billedskønne by, som er bygget i veneziansk stil og de to små øer, som ligger ud for den. Og når der så blev åbnet for sluserne fra oven, sad vi på café. Så jo, det var en fin dag trods lidt regn.

Budva og Sveti Stefan

Efter en gåtur på bymurene, hoppede vi på bussen længere ned ad kysten for at se den lille ø Sveti Stefan – eller som vi hurtigt døbte den: Svedige Stefan.

Det er ikke muligt for almindelige dødelige som os at få lov til at besøge øen, men hvis vi ville give 7000 kroner for et hotelværelse på øen, så ville porten med garanti gå op. Vi besindede os dog og gik tilbage langs kysten mod Budva – det er stadig gratis.

Lovcen Nationalpark

Efter at have set vejrudsigten for de kommende dage, hvor der blev lovet fuld sol og over 25 grader, bookede vi to ture gennem vores hostel sammen med to danskere Mia og Peter, som havde været med det samme fly som os.
Vi blev hentet i bil af vores guide Miroslav, som kørte os op ad den utrolig smukke vej fra Kotor til Lovcen Nationalpark. Den havde ikke mindre en 25 hårnålesving og en super, super udsigt over Kotorbugten.

Cetinje og Ostrog-klosteret

Derefter gik turen til Cetinje, den gamle hovedstad. Vi nød en frokost (med røget skinke) og det gode vejr, inden turen fortsatte imod Ostrog-klosteret – én af landets helt store seværdigheder. Et hvidmalet kloster bygget ind i/på en klippevæg. Klosteret besøges årligt af ca. 600.000 turister og pilgrimsrejsende – altså næsten lige så mange som indbyggertallet i Montenegro.

Hjemover igen

Efter klosteret gik turen igen sydpå, igennem Podgorica og ned til Balkans største sø Skadarsøen. Her besøgte vi et lille fiskerleje og nød udsigten over den blanke sø.

På hjemvejen nåede vi lige et solnedgangsstop ved Svedige Stefan.

Durmitor Nationalpark

Dagen efter gik turen nordpå til Durmitor Nationalpark. Det var en lang fire-timers køretur. Især fordi Miroslav ikke på noget tidspunkt havde bly i højrefoden. Om det var for at spare på gassen (ja, den kørte på gas, der kun koster ca. det halve af benzin) eller for at få os sikkert frem vides ikke. Men det gav os i hvert fald masser af tid til at nyde det fantastisk flotte efterårslandskab og bjergene.

I Zabljak fik vi frokost, inden vi kørte til Den sorte sø. Vi brugte godt og vel en time på at gå søen rundt. Det var en meget stille og flot tur. Der er meget få turister på denne årstid.

Lidt tanker om Montenegro

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Montenegro blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Antsirabe 

Famadihana 

På jagt efter en famadihana

Vi prøver igen

Endnu en famadihana

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Famadihana blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Over floden med færgen

Derefter gik vi et kvarters tid, til vi igen kom til Mananara-floden, hvor vi endnu engang skulle med en pirogue-færge. Her var overfarten noget længere, og der skulle to til at ro. Eller en påhængsmotor på de mest moderne ”færger”. Men den slags kommer jo ikke gratis. Pris pr. person: 1,25 kr.

På vej til Edens grønne have

Til bådindvielse

Her får man hurtigt mange nye venner

En fiskerbåd

Sejltur i den nye båd

Ambitsika-halvøen

På tur til et lille bjerg og det lokale marked

Nu var det tid til at få shoppet de sidste lækre kurve her i byen. Vi ved, at når vi kommer andre steder hen i Madagascar, så har de ikke de samme slags, og det er i dette område, at de er aller flottest. Så nu er der frygt for overvægt på flyveren hjem…!

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På tur med Marie Louise blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Aye ayen er et MEGET mærkeligt dyr!

Aye aye island

På tur til Aye aye island

Udstyret med lommelygter og hele fire unge guider, begav vi os ud i mørket. Og vi havde ikke ledt længe inden de unge fyre havde spottet den første aye aye i et kokospalmetræ. Den sad meget højt oppe og var derfor svær at se, men det skulle blive bedre.

I løbet af en lille halv time havde vi set i alt tre aye ayes, og den sidste sad rigtig godt. I kan selv bedømme ud fra billedet:

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Aye aye island blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Transport til Mananara

Chez Roger

Vi lægger planer

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Mananara blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Skræksenarier

Rod i billetterne

Sandhedens time…

Nå nej, for lige at fuldende historien om flytiderne, så kom vi, da vi skulle ud til Ile Sainte Marie, i absolut sidste øjeblik til lufthavnen og checkede ind en halv time før afgang – kun for at se på boardingpasset, at afgangen var flyttet to timer… the usual!

Gratis overnatning -måske

OG… da vi så landede i hovedstaden lå der rigtig nok IKKE nogen voucher til os på Air Mad’s kontor. Og de kunne ikke se i deres system, at vi skulle kompenseres…
Her var det så, at den bekræftende e-mail ”came in handy”. Og efter en god halv times venten fik vi en voucher, der ikke bare gav fri overnatning, men også alle måltider med drikkevarer samt transport til og fra lufthavnen.

Her lufthavnen i Mananara. Ikke verdens største…

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Air Madagascar – et kapitel for sig… blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Men det var vist ”overkill”. For da vi kom frem, viste det sig, at vi havde hele hotellet for os selv. Hvilket straks mindede os om, dengang vi i Sydafrika havde en hel safarilodge for os selv. Der blev vi vartet op som grever og baroner i 10 dage.

Siden præsidentvalget i 2009 har der her i landet hersket politisk uro. Det sammenholdt med den økonomiske krise i Europa gør, at der i de sidste år ikke er kommet ret mange af de turister, som befolkningen på Madagaskar er så afhængig af. Derfor oplever vi gang på gang at hoteller, taxachauffører m.m. hungrer efter turisterne (og deres penge).

På hvalsafari

Da vores første nat under myggenettet i vores lille hytte var gået, tog vi ud i hotellets 6 personers båd for at se på pukkelhvaler. Med os havde vi ”matrosen” Mesme og ”kaptajn” Jean Luis, der har arbejdet som kaptajn for hotellet i 36 år, så vi var i gode og rutinerede hænder.

Der gik da heller ikke mere end 5 minutter, før vi så den første hval – godt nok langt væk, men det skulle hurtigt ændre sig!

Vi så mange flokke på 2-3-4 individer, der svømmede sammen. Da vi havde talt til en 14-15 stykker, opgav vi at tælle flere, da vi selvfølgelig også så nogle af flokkene flere gange. Men hjemme igen havde den meget erfarne bådsmand sagt til hotellets ejer, at vi havde set op mod 100 hvaler på turen!!!

Og hvad er det så, man kan se på sådan en hvaltur? Ud over hvalernes blåst (det de sprøjter op gennem åndehulet), så krummer de ofte ryg og nogle gange kan man også være heldig at se deres flotte haler, som alle har forskellige mønstre. Der udover er der nogle hanhvaler, som ligger og leger. De plasker med lufferne og ind i mellem hopper de op af vandet og lander med et ordentligt plask, som kan ses på meget lang afstand. Utrolig imponerende.

Hvalsafari med indlagt fisketur

Mens vi kiggede på hvaler fiskede bådens besætning selvfølgelig også. Og pludselig var der bid! Det tog bådsmanden en del kræfter at få hevet krabaten, som viste sig at være en gulfinnet tun, om bord. Da fisken var vel om bord i båden, fortsatte hvalsafarien ufortrødent.

Heldigvis havde tunen ikke levet forgæves, da den blev til vores frokost dagen efter

På tur til Ambodifototra

Hjemme fra bådtur igen stod den nu på lækker kylling og ris kogt i kokosmælk, mens vi om eftermiddagen tog en såkaldt tuk tuk ind til øens største by Ambodifototra for at fotografere hverdagslivet og tage et par solnedgangsbilleder på tilbagevejen.  

 

Så blev det så til lige vel lovlig mange billeder i dette indlæg… Men til dem af jer, der også kan tåle at se en lille film med hvaler, så kommer den her:

Læs også om hvalsafari i Nordnorge

Se alle vores blogindlæg fra Madagaskar

Følg os på Facebook, hvor vi lægger rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Ile Sante Marie – pukkelhvalernes paradis blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Sidste rejse til Madagaskar

Vi var her i 2007 og rejste dengang 5 uger i det nordøstlige hjørne af dette kæmpe store land. Vi så masser af lemurer, kamæleoner og underlige insekter, og vi mødte en utrolig venlig befolkning. Det kunne vi godt tænke os at se mere til. Så nu er vi her igen.

Lidt facts om Madagaskar

Madagaskar er faktisk verdens 4. største ø med et areal ca. på størrelse med Frankrig. Men med en infrastruktur, som er nærmest ikke eksisterende. Og det mener vi virkelig! Mange førstegangsrejsende til Madagaskar – inklusiv os selv – er rystede over HVOR dårlige vejene er.

Ca. 5 % af hele jordens dyre- og planteliv findes her – og kun her. Så hvis man er interesseret i dyr, så er dette stedet!

Men Madagaskars befolkning er meget fattig. Omkring 77 % af befolkningen lever under den nationale fattigdomsgrænse. For at tjene penge graver de bl.a. efter metaller og mineraler i jorden og fælder regnskovene for at sælge eller brænde træet og for at få plads til rismarker og andre afgrøder. Mange steder går lokalbefolkningen også på jagt i skovene, simpelthen for at få mad på bordet. Dette har selvfølgelig store konsekvenser for dyr og planter og på sigt også for befolkningen. Så vi har i længere tid haft en følelse af, at skulle vi tilbage, så skulle det være NU. Og her sidder vi så J

 

Forskellige måder at rejse på

Da vi var her sidst, havde vi ikke planlagt noget hjemmefra – Anne Maries ønskescenarie! Men vi fandt hurtigt ud af, at hvis vi ville nå rundt til de mest spændende steder, så blev vi nød til at flyve en del indenrigsflyvning, og at de fleste fly allerede var booket op.

Derfor har vi denne gang valgt en anden løsning: Styr på tingene hjemmefra – Rasmus’ ønskescenarie!

Men, men, men… nu er det jo altså Afrika, så Rasmus har vel allerede talt med det selskab, som vi har købt flybilletter igennem, en 7-8 gange de sidste par måneder, for billetterne var ”sjovt nok” liiiiige blevet ændret lidt igen…

Men nu må vi se, hvordan det hele kommer til at forløbe. Vi har i hvert fald store forventninger til en spændende rejse.

Læs vores blog fra begyndelsen

Se alle vores indlæg fra Madagaskar

Vi bliver rigtig glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side, hvor vi lægger flere rejsebillede ud og kommer med updates, når vi er på farten.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Madagaskar blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi tog bussen fra Playa del Carmen til Tulum, hvor vi skiftede til en anden bus til Cobá.

Igen var det en gammel indianerby, som ligger inde i ”junglen”. For at komme rundt betalte vi en mand for at køre os i cykeltaxa, og det var rigtig skønt varmen taget i betragtning.

Cobá er ikke blevet restaureret så meget som f.eks. Chichén Itzá, hvilket giver den en vis charme. Der gror træer oven på nogle af ruinerne og der er et rigt fugle- og dyreliv, som man kan nyde samtidig med, at man ser på ruiner.

Vi så først en gammel mayakalender, hvorpå det spås, at jorden vil gå under d. 21. december 2012. Så det bliver lidt spændende at finde ud af, om de gamle indianere havde ret…

Vi besøgte også boldbanen til det gamle mayablodspil ”poc ta poc”. Det var i dette spil, at taberne ofte måtte lade livet.

Højeste mayakonstruktion på Yucatan

Og så besteg vi Yucatans højeste mayakonstruktion på 42 meter. Igen var der en flot udsigt med skov til alle sider.

Fra Cobá går der også en gammel mayasti bygget af sten, som hedder Den hvide vej. Den er 100 km lang og føre hele vejen til Chichén Itzá, som var datidens hovedstad. Ufatteligt hvad de har fået bygget og stablet på benene dengang for over 1000 år siden.

Der ligger også et observatorium. En flot bygning, som stadig er i rigtig god stand.

Tilbage til skildpadderne i Akumal

Og så har vi været endnu en tur i Akumal for at snorkle med havskildpadder. Vi kan bare ikke få nok!

Det er simpelthen så fedt, at man kan gå lige ud fra stranden og snorkle i roligt vand med de sødeste skildpadder, der bare ligger på bunden og tygger søgræs i sig. Når de altså ikke lige skal en gang til overfladen efter luft.

Denne gang så vi omkring 15 skildpadder, men også 4 pilrokker, som vi synes er nogle rigtig seje dyr (og ja, det var sådan en, som dræbte Steve Irving!). Vi har tidligere snorklet med pilrokker i Belize, hvor vi var helt omgivet af dem, men her skal man ”gå lidt på jagt” for at finde dem, og det var super fedt.

Vi har allerede besluttet, at det IKKE er sidste gang, at vi har været på Yucatan. Og i bussen hjem begyndte vi allerede at planlægge ruten til næste gang

Til de af jer, som godt kan tåle lidt flere skildpadder, så kommer der her dagens fangst inc. pilrokke og AM, som er ved at lære at dykke ned på bunden med svømmefødder på, så hun kan nærstudere skildpadderne. Læg også mærke til de seje sugefisk, som sidder på nogle af skildpaddernes skjolde.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Cobá og endnu engang skildpadder i Akumal blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Playa din gamle gøgler

I Playa havde vi gået mindre end 100 skridt på hovedgaden, inden vi var blevet tilbudt:

1. at købe marijuana
2. at blive fotograferet sammen med en løveunge!

Velkommen til det store turistcirkus!!! Vi kunne godt huske det fra sidst, vi var her. Men vi blev alligevel overvældede over, hvor massivt det er med sælgere, der råber efter os HELE tiden.

Så efter én tur op og ned ad hovedgaden sådan for gammelt venskabs skyld, er vi nu gledet ud i sidegaderne. Her har vi allerede fundet vores favorit-tacosted.

Drømmen om et skildpaddedyk

Grunden til at vi er taget til dette turistmekka er, at Rasmus, Morten og Olivia sidste gang var ude på et helt fantastisk skildpaddedyk. De plumpede i vandet, gled med strømmen og så en masse havskildpadder undervejs.

Anne Marie kunne desværre ikke komme med, da hun dengang ikke havde noget dykkercertifikat. Dette helt særlige dyk har ligget og rumlet i baghovedet i alle disse år, og NU skulle det være.

Vi bookede to dyk med Dive Mike – en dansker, som har slået sig ned her i Playa. Det kunne desværre ikke blive dagen efter, men først tre dage senere.

Akumal

I ventetiden skulle der ligesom ske noget. Og da Playa egentlig ikke er noget for os, begyndte Rasmus at se sig om efter alternative dagsture. Han læste om Akumalbugten og blev straks interesseret. Næste morgen hoppede vi på en colectivo. En slags minivan, som kører busservice med af- og påstigning hele tiden.

Stranden i Akumal er super smuk, hvilket i sig selv ville være grund nok til at tage hertil, men den helt store attraktion er, at man kan snorkle med havskildpadder. På nettet var der alle mulige gode forslag om at købe en ”snorkelguide” for 150 kr./person, for lige som at være sikker på at få set noget. Men vi valgte den billige løsning og gik selv i fra stranden.

Fantastiske oplevelser under havoverfladen

Inden der var gået et minut, havde Anne Marie set en kæmpe fisk, så vi fortsatte fremad. Inden for det næste minut så vi pludselig en stor mørk skygge (ja, det er de fleste skygger vel?), men det var en kæmpe havskildpadde, der bare svævede lige over havbunden og guffede søgræs i sig. Og vores tilstedeværelse så ikke ud til at kunne bekymre den mindre, så vi blev og nød synet af det fantastiske dyr.

I løbet af de næste 45 minutter stødte vi på den ene skildpadde efter den anden.

Da vi kom tilbage på stranden, spiste vi morgenmad, hvorefter vi tog 45 minutter mere med de blide kæmper.

Oven på de oplevelser blev vi enige om, at der ikke længere var behov for, at betale 1000 kr. for at få lov til at tage det famøse dyk med skildpadderne, når man kunne svømme lige ud til dem ved Akumal. Så vi tog en colectivo tilbage til Playa del Carmen og gik direkte ned i dykkercenteret og afbestilte dykkerturen.

I stedet flotter vi os nok i morgen og tager en 16 kroners bustur tilbage til Akumal for lige at sige ordentligt farvel til skildpadderne og Yucatan.

Til jer, der stadig har lyst til at se vores små hjemmevideoer, kommer der en her af skildpadder.

I området findes der både grønne havskildpadder (også kaldet suppeskildpadder) og uægte karetteskildpadder – I må selv afgøre, hvem der er hvem!

PS. Det er Anne Marie der vinker

Følg os på Facebook, hvor vi lægger rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Playa del Carmen og Akumal blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Men så har man jo som turoperatør på Holbox bare endnu et es i ærmet. Det es hedder djævlerokker.

Derfor besluttede vi, nok som nogle af de eneste på øen, at vi ville tage endnu en tur ud til hvalhajerne, men med djævlerokkerne som hovedformål. Det gjorde vi vores operatør klart, og det var naturligvis ikke noget problem, at vi gerne ville i vandet og tilbringe noget tid med rokkerne.

Klog af skade fra sidste bådtur, indtog vi hver en søsygetablet inden afgang. Og så var det af sted.

Bådtur til rokker og hvalhajer

Turen ud til rokkerne, der skulle svømme lige ved siden af hvalhajerne, skulle tage ca. 5 kvarter. Så i bedste mexikanske ”mañana-stil” kom vi til området efter to timer. Lige tids nok til at se en af djævlerokkerne springe op af vandet. Noget de kun gør i juli, som er parringsperioden.

Så begyndte vi at kunne se nogle stykker i overfladen. Og imens nogle af de andre på båden begyndte at snakke om, at vi godt kunne tage videre, så tog vi snorkeludstyret på og hoppede i baljen. Vandet var desværre så grumset, at man kun svagt kunne skimte dem, selvom de svømmede lige ved siden af os.

Efter et par forsøg blev vi samlet op med beskeden om, at vi senere kunne komme tilbage og finde flere. Herefter gik turen videre endnu en halv time ud til hvalhajerne.

Vi kunne fra starten se, at der ikke var ret mange hvalhajer sammenlignet med turen ugen forinden. Men det gav os bare ret i vores antagelse fra sidst om, at så heldig får man ikke lov til at være mange gange i livet.

Vi lod de andre springe først i. Men vi fik alligevel nogle store øjeblikke med fiskene og nogle ganske gode optagelser – udstyret og kameramanden taget i betragtning.

En uheldig hjemtur

Nu var tiden så kommet til, at vi igen skulle lede efter djævlerokkerne. Men som alt andet i Mexico, så gik heller ikke det som planlagt.

Den ene motor satte ud, og så måtte vi ”tøffe” tilbage til fastlandet på reservemotoren. Det betød, at der ikke var mere eftersøgning af djævlerokker, ikke nogen snorkeltur ved revet, intet møde med de små rokker og ingen frokostpause, som vi ellers var blevet lovet.

Til gengæld fik vi lov til at blive slæbt ind til land, da den anden motor også begyndte at klage sig. Vi fik mange flere timer på havet i stegende hede og blev tilbage med en anden båd. 

Selvfølgelig brokkede Hr. Lyngsøe sig over alt dette og fik til sidst tilkæmpet os en kompensation på næsten 5%. Så sidder man naturligvis tilbage og tænker, at det ikke kan være rigtigt, at man skal betale fuld pris for en hel masse, man ikke har fået.

Men så er det måske alligevel mere på sin plads at man får et los i rø…, så man lige kommer til at tænke over, hvor heldige vi har været!

Glemte vi at skrive, at vi også så en delfin dukke op tæt ved båden samt nogle flamingoer?

Trods principper og alt muligt andet, så var det alligevel nok de penge værd!

Og ja, videoen ligner de tidligere, men det er altså en anden tur!
 

Hvis du har lyst, så kan du følge os på Facebook eller Instagram @twodanesontour, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten. Vi svarer også gerne på masser af rejsespørgsmål, så skriv bare løs.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Bådtur/retur til hvalhajerne blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Til forskel fra Chichén Itzá var her INGEN andre turister end os, da vi ankom først på formiddagen – herligt!

Skøn natur

Det, der i første omgang interesserede ungerne og os mest, var faktisk naturen rundt om os.
Ek Balam ligger inden i ”junglen”, og der var mange spændende dyrelyde, insekter, firben og leguaner, som alle blev nærstuderet. Især var der mange sommerfugle og vi fandt også giftige edderkopper, som sad på træstammerne. Dog så vi ingen sorte jaguarer – desværre!

Ek Balam

Selve ruinkomplekset var også meget anderledes end gårsdagens, da man her kunne få lov til at kravle op på de forskellige templer.

Fra den højeste konstruktion kunne man kigge ud og bare se skov så langt øjet rakte. Super smukt! Vi havde en fantastisk formiddag ved Ek Balam.

Læs også: Chichén Itzá

Læs også: Vores guide til Mexicos pyramider

Vi bliver rigtig glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Ek Balam blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Rasmus var her fra 18 år siden, for 9 år siden var vi har sammen, og nu er vi spændte på, om der igen skal gå 9 år, før vi kommer tilbage igen – det håber vi ikke, at der gør!

Valladolid

Nu er det blevet tid til at se lidt mere af Yucatan. Derfor er turen gået med taxa, færge, taxa, bus og taxa til byen Valladolid. Her har vi indlogeret os på Hotel Hacienda Sanchez, som minder os lidt om en ranch.

I hotellets restaurant sælger de store 2 liters kander med vandmelonjuice og appelsinjuice for ca. 25 kr. stykket. Så der bliver altså drukket igennem!

Det er dog lidt et mærkeligt sted, så her kommer vi ikke til at bo igen. Vi vil nok også vælge at bo lidt tættere på centrum.

Vi har været lidt rundt og se på Valladolids centrum, som er i gammel kolonistil. Men den egentlige grund til, at vi er her er, at byen ligger tæt på en af Mexicos største turistattraktioner: Ruinkomplekset Chichén Itzá.

Chichén Itzá

Chichén Itzá blev bygget af mayaindianere i 600-900 e.kr. og efterfølgende invaderet af et andet stammefolk kaldet toltekerne.

El Castillo

Stedet er mest berømt for sin store pyramide, El Castillo, som man har fundet ud af, repræsenterede mayaernes kalender. Således er der 91 trin på hver af de fire sider samt en platform øverst (365 dage). Ved forårs- og efterårsjævndøgn dannes der ved solnedgang en slangelignende skygge, der bevæger sig ned ad trapperne for til sidst at forene sig med et stenhoved af en slange ved det nederste trappetrin. Hvor sejt er det lige???

Den gamle boldbane

I byen er der desuden en boldbane som måler 166 x 68 meter og med omkransende mure på 12 meters højde. Her spillede indianerne et gammelt spil, hvor man lidt a la basketball, skulle have en bold på over 5 kg igennem en lodret-hængende cirkel ved brug af knæ, albuer eller hofter. Der blev gået til makronerne, for straks efter kampen, blev det tabende holds leder slæbt hen til ofringstemplet for enden af banen og halshugget!

Cenote

Mayaernes eneste permanente vandressourcer var de såkaldte ”cenotes” – nogle store geologisk dannede kalkstensgrotter. I tilfælde af tørke blev unge kvinder kastet levende ned i disse huller som et offer til vandguden, som man mente boede nede i dybet. Vi nøjedes dog med at kigge derned.

Det var super fint at se denne gamle indianerby og heldigvis kom vi forholdsvist tidligt på dagen, så vi nåede det inden alle turistbusserne fra Cancun kom væltende ind.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Chichén Itzá blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Så blogges der igen! Denne gang er vi ikke 2 på tur – men 6 på tur. Allerede i efteråret besluttede vores gode venner Anders og Mette at tage med os på sommerferie sammen med deres to børn Freja og Tobias. Herligt! Vi havde allerede besluttet, at destinationen for os i 2012 hed Mexico. Det var familien Falk Brekke heldigvis med på.

Vi havde derefter rigtig god tid til at planlægge rejsen sammen og til at give ungerne både flyve- og snorkeltræning inden afgang! Så da vi mødtes i Kastrup Lufthavn var vi alle enige om, at vi var SÅ klar til Mexico.

Isla Mujeres

Efter et halvt døgn i London og en noget lang flyvetur over Atlanten, er vi nu nået frem til Isla Mujeres. En skøn ø som ligger ud for Cáncun i Det Caribiske Hav.

Vi var her for 9 år siden med andre gode venner, og gensynsglæden med øen er stor. Vi må sige, at det meste ligner sig selv og der heldigvis endnu ikke er gået ”Ibiza” i den. Husene er skæve, malingen skaller og hullerne i vejen er ikke blevet mindre…

De næste 3 uger skal vi alle være sammen, men når de fire rejser hjem, flyver vi videre op til Sonora, hvor vi skal på familiebesøg.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Mexico blev først udgivet på Two Danes On Tour.