Air Madagascar – et kapitel for sig…

Lige som man altid ved, at alle tog i Rumænien er forsinkede, så ved man også, at alle Air Madagascars flyafgange bliver flyttet. Det er en del af livsvilkårene i Madagaskar, som lokalbefolkningen lever med og derfor ikke løfter et øjenbryn over.

Skræksenarier

Det er ikke unaturligt at komme ud i lufthavnen for at finde ud af, at det fly, man skal med, først har afgang om tre timer. Eller endnu værre – at det er fløjet for to timer siden! Og så er døde dyr rådne…
Flyselskabet kalder sig selv Air Mad – og ja, vi ved, at der er noget om snakken. Tænk hvad de kunne spare i både penge og fortvivlede kunder med lidt virksomhedsoptimering.

Rod i billetterne

Som nævnt i et tidligere indlæg, så havde Rasmus hen over maj og juni talt en del i telefon angående vores Air Mad billetter, da det, som virkede som en nem flyvetur fra Ile Sante Marie via Tamatave med ca. 60 min. ventetid og videre til Mananara pludselig blev ændet til: Afgang fra Ile Sante Marie dagen før planlagt. Flyve helt til hovedstaden Antananarivo – overnatte – flyve videre til Tamatave – overnatte – og først på tredjedagen flyve til Mananara. 
Det var altså ikke noget, der passede hr. Lyngsøe, så efter en del snakken frem og tilbage hjemme på matriklen og efter lidt flere telefonopringninger, havde Rasmus fået en mundtlig bekræftelse på, at vi ville blive kompenseret med to gratis hotelovernatninger mellem flyvningerne.
Men nu er det jo Afrika, så derfor insisterede Rasmus på en skriftlig bekræftelse, hvilket tog yderligere godt en uge. Men selv med den bekræftende e-mail i hånden var vi ikke helt sikre på, at det rent faktisk ville ende med et par gratis overnatninger eller på hvilken standard hotel.

Sandhedens time…

Nå nej, for lige at fuldende historien om flytiderne, så kom vi, da vi skulle ud til Ile Sainte Marie, i absolut sidste øjeblik til lufthavnen og checkede ind en halv time før afgang – kun for at se på boardingpasset, at afgangen var flyttet to timer… the usual!

På vej til Mananara
Da vi kom til Ile Sainte Marie, stod en Air Mad-ansat med et skilt med vores navne. Hun ville sikre sig, at vi kom i lufthavnen til tiden, når vi skulle flyve tilbage igen, og så ville hun gerne vide, hvor vi skulle bo.
Dagen før vi igen skulle flyve, fik hotellet en opringning om, at afgangen var flyttet lidt over to timer!

Gratis overnatning -måske

OG… da vi så landede i hovedstaden lå der rigtig nok IKKE nogen voucher til os på Air Mad’s kontor. Og de kunne ikke se i deres system, at vi skulle kompenseres…
Her var det så, at den bekræftende e-mail ”came in handy”. Og efter en god halv times venten fik vi en voucher, der ikke bare gav fri overnatning, men også alle måltider med drikkevarer samt transport til og fra lufthavnen.

Dagen efter i Tamatave var det samme historie. Det tog godt 45 min. før vi stod med voucheren, der igen gav husly, mad, drikkelse samt transport. Her var det et billede på telefonen af voucheren fra dagen før, der gjorde det store udslag.

Netop landet i Mananara

Så alt i alt kan vi vel konkludere, at stædighed betaler sig og at de ca. 800 kr., som vi sparede på de to døgn, fint finder anvendelse en anden dag.

Og så kom vi for øvrigt med ”hønseflyet” til Mananara. Det bageste lastrum var fyldt med pippende kyllinger i papkasser. Og der var så meget læs på propelmaskinen, at AM’s rygsæk havde fået plads i kabinen.

Lufthavnsbygningen i Mananara

Her lufthavnen i Mananara. Ikke verdens største…

Landingsbanen i Mananara

Og landingsbanen, som uden for flyve-tidspunkterne ca. en gang om ugen bruges som vej og fodboldbane.

Læs også: Eventyret er i gang

Eller se alle vores indlæg fra Madagaskar

Vi bliver rigtig glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.