Hvalsafari ved Skjervøy

Da vi var i Tromsø i 2016, var vi på en fantastisk hvalsafari. Det var på den tur, at vi så spækhuggere for første gang i vores liv. En oplevelse vi ofte tænker tilbage på med stor glæde.

Da vi var afsted sidste år, havde hvalerne allerede forladt området omkring Tromsø, så vores hvalsafari blev desværre aflyst.

Vi var derfor noget spændte på, hvordan det ville gå denne gang. Vores største ønske på turen var igen at komme tæt på både pukkelhvaler og spækhuggere. Men som altid er der jo ingen garanti, når det handler om vilde dyr.

Katamarantur

Vi havde bestilt hvalsafari og ribbåd med Arctic Expedition. Hvalsafarien kostede 1400 norske kroner og hvis vi også ville ud i ribbåd blev det i stedet 1800 norske kroner. Og vi var slet ikke i tvivl om, at vi også ville sejle med ribbåd. Det var vores bedste minde fra turen i 2016.

Senest kl. 8.45 skulle vi møde på kajen i Tromsø (ved restauranten Skirri), og der ville være afgang med katamaranen Aurora Explorer kl. 9. Vi valgte dog at gå hjemmefra i rigtig god tid, og det belønnede sig. Vi fik både bord- og vinduespladser. Det skulle vise sig at være dejligt, da båden blev godt fyldt op med folk i alle aldre og nationaliteter. 

Vi skulle sejle i tre timer for at komme til området ved Skjervøy. Her befandt hvaler og spækhuggere sig midt i januar. Det var en behagelig tur med kun lidt bølgeskvulp. 

Undervejs på sejlturen fortalte de to guider om både pukkelhvaler og spækhuggere. Så hvis man ikke lige havde fået læst op på fakta, fik man det hele serveret på engelsk.

Guiderne gjorde det også klart, at det ikke nødvendigvis er hver dag, at de ser både spækhuggere og pukkelhvaler. Men dagen for inden havde de været heldige, så nu sad vi og håbede på samme held.

Fantastisk solopgang/nedgang

I midten af januar måned er det stadig mørkt i Tromsø ved 9-tiden. Men allerede ved 10-tiden kom der flotte lyserøde farver på himlen. Disse fantastiske farver bliver på himlen i et par timer, og så går solen ned igen. Det er dette lyserøde lys, som gør oplevelsen ekstra flot.

Solopgang ved Skjervøy, Norge

Mange mennesker stimlede sammen både foran og bag på katamaranen, og der blev kæmpet lidt om pladserne. Alle ville gerne forevige den smukke solopgang. Det var en fantastisk himmel, og det tegnede godt for resten af dagen.

Fantastisk solopgang på vej til Skjervøy, Norge

Hvalsafari i ribbåd

Da vi havde sejlet ca. 2 timer, mødes de 12 af os, som skulle på hvaltur med ribbåd, med en af guiderne. Her fik vi en kort breefing om båden og udstyr, og blev derefter bedt om at skrive under på, at vi havde et normalt helbred og ingen rygproblemer. Hmmm hmmm Rasmus 😉  

Snart efter fik vi hver en overlevelsesdragt med oppustelig redningsvest i, hvis vi skulle falde i vandet. Vi fik også denne gang udleveret elefanthuer, vanter og skibriller. Hue og vanter var dog af svingende kvalitet, så det er bedst, hvis du har dit eget. Selve overlevelsesdragten er så stor, at den skal ud over skibukser og vinterjakke. Og skibrillerne viste sig at være uundværlige. 

Vi kravlede ad rebstigen ned i ribbåden og satte os i bedste rodeo-stil overskrevs på hver vores sæde og holdt fast i bøjlen foran. Vi havde kun lige sat os ned, da kaptajnen fyrede op for hestekræfterne og piskede båden hen over det blanke vand.
Til trods for at det var en meget stille dag, så var vi alle sammen meget glade for alt vores tøj og i særdeleshed elefanthuerne og skibrillerne. Det kan godt være, at vi så lidt skøre ud, men det var skønt at suse henover vandet, uden af få bølgeskvulp i øjnene. En tur i ribbåd kan være en meget kold omgang, so come prepared!

Fantastiske oplevelser i Norge

Som det fremgår af dette billede, var Anne Marie super glad og i sit rette element. At spotte dyr er hendes yndlingsbeskæftigelse nr. 1!

Blandt pukkelhvaler og spækhuggere

Men er man klædt godt på, er det til gengæld en kæmpe oplevelse – og når først pukkelhvaler og spækhuggere kommer op lige ved siden af ribbåden, glemmer man faktisk alt andet – ja, altså lige med undtagelse af at filme og tage masser af billeder af de prægtige dyr.

Og som I kan se på denne lille video, var der masser af aktivitet! Pukkelhvaler og spækhuggere blandt hinanden, som fiskede efter sild. Og masser af måger, som også håbede at få et godt måltid mad.

Udfordrende fotoforhold

Lad det være sagt med det samme. Det er ikke optimale forhold at skulle fotografere kæmpe dyr, der bogstaveligt talt dukker op ud af det blå, når man selv står på gyngende grund. Og når man dertil så lægger minus 10 grader, handsker og lavt lys, så bliver det bare endnu mere udfordrende.

Pukkelhvaler, Norge

 

Spækhugger, Norge

Samtidig kan det ikke undgås, når man er så tæt på havoverfladen, at man jævnlige får sprøjt af saltvand på tøj og i ansigtet, så det gælder om at holde sit fotoudstyr inden for overlevelsesdragten, når man ikke bruger det.
Til gengæld er man så meget mere tilfreds, når der er et fornuftigt billede imellem.

Fantastiske spækhuggere, Norge

 

Spækhugger, Norge

Snorklere i vandet

Det kan godt være, at vi troede, at vi havde det koldt. Men det må have været vand ved siden af de mænd, som lå og snorklede helt tæt på spækhuggerne. På deres glædesudbrud lød det dog til, at de var ovenud tilfreds med oplevelsen.

Snorklere på vej i vandet med spækhuggere, Norge

Vil du snorkle med hvaler og spækhuggere, kan det kun lade sig gøre ved Tromsø på et live-abord. Har du kun økonomi til en endagstur, så vil vi anbefale Andenes, som er det eneste sted, som vi kender til, hvor det kan lade sig gøre. Desværre var vejret for dårligt til at snorkle med spækhuggere, da vi var der.

Spækhugger, Norge

En fantastisk dag

Tilbage ombord på katamaranen var der en fantastisk stemning blandt os, der havde været på hvalsafari i ribbåden. Vi havde set så mange skønne havdyr så tæt på og med sådanne utrolige farver på himlen. Der var også flere af de andre passagerer, som var henne for at høre, hvad vi havde oplevet undervejs og en del ærgrede sig åbenlyst over, at de for sent opdagede, at de skulle have bestilt med ribbåd.

Pukkelhval i Norge

 

Pukkelhvalhale, Norge

Snart vendte katamaranen snuden mod Tromsø igen og det blev tid til en hotdog eller to fra den lille bod ombord. Derefter var der flere, som tog en lille lur, mens de drømte om de skønne hvaler, som vi netop havde set.

Spækhuggere er fantastiske dyr, Norge

 

Pukkelhval, Norge

Læs også: Vores guide til at fotogarfere nordlys

Læs også: Vores guide til en Gør-det-selv-tur til Tromsø om vinteren

Spækhugger, Norge

Følg os på Facebook, hvor vi viser masser af billeder og poster nye blogindlæg. Næste rejse går til Nordmakedonien og Kosovo i Påsken 2019.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
  1. Wow, vilken upplevelse och vilka fina foton! En sån tur vill jag göra nästa gång vi reser till nord Norge.

    • twodanesontour says:

      Kære Linda
      Tusind tak for din hilsen og ja, sådan en tur må du ikke snyde dig selv for. Det er helt fantastisk.
      Glade rejsehilsner
      Anne Marie

  2. Det ser og høres virkelig fantastisk ut! Jeg har vært på hvalsafari og sett hval på Island, og har også sett hval i Sør-Afrika, men det dere har opplevd blir noe helt annet og enda mye bedre. Har drømt om å få se spekkhoggere siden jeg var barn! <3

    • twodanesontour says:

      Tusind, tusind tak Marianne. Det var en helt særlig og fantastisk hvalsafari! Ja, nok den flotteste vi nogen sinde har været på. Og spækhuggere er helt særlige. Dem skal du se en dag! Det er ikke sidste gang, at vi har været i Nordnorge.
      Knus Anne Marie

  3. Maria says:

    Hej Anne Marie.
    Jeg faldt lige over jeres blog da jeg søgte om muligheder for spækhugger safari i Norge. Det ser jo helt fantastisk ud! Vi skal til Lofoten og Svalbard til sommer, og har en ide om at vi skal tilbage til Tromsø i december for at se nordlys og spækhuggere. Hvor tidligt bookede i jeres ribtur?
    Tak for en spændende blog.

    Vh Maria

    • twodanesontour says:

      Hej Maria
      Fedt at høre fra dig og dejligt, at du kan bruge vores blogindlæg. Hvalsafari ved Tromsø er, som du kan se, HELT fantastisk!
      Vi bookede denne gang ca. halvanden måned i forvejen, men vil anbefale at booke turen lige så snart, I har købt flybilletter. De 12 pladser bliver hurtigt fyldt op. Book også gerne overnatning og restauranter tidligt, hvis I vil ud og spise på de lidt bedre steder. https://twodanesontour.com/2019/02/vores-guide-bedste-restauranter-i-tromsoe/
      Der er mange turister i Tromsø om vinteren.

      Vores sommerferie går også til Svalbard, så det kan jo være at vi ses 🙂 Vi er der fra d. 21/7-26/7.
      Glade rejsehilsner
      Anne Marie

      • Maria says:

        Tak for dit svar!
        Det har endnu ikke rigtig lykkedes mig at booke spækhuggersafari.
        Jeg må prøve igen.
        Ej hvor sjovt I også skal til svalbard! Vi er på Svalbard fra 10.juli-17.juli. Vi skal på Cruise med MS Nordstjernen fra 11.-16.juli.
        Vi har også planer om at overnatte på verdens nordligste campingplads, og måske pengepungen også giver os mulighed for en kajaktur i fjordene.
        Hvad mon I har planlagt?

        • twodanesontour says:

          Vi havde booket denne tur med ribbåd https://arcticexpedition.no/tour/whale-safari-cruise-and-rib/
          Og angående Svalbard, så skal vi bo i Longyearbyen hele tiden. Vi har indtil nu booket tre ture: til hvalroskoloni, til fuglefjeld og til Pyramiden. Det bliver så spændende hvad vi hver især kommer til at opleve. Håber du har lyst til at skrive tilbage om jeres Svalbard-tur, når I engang kommer hjem. Vi vil rigtig gerne høre om jeres cruise.
          Glade hilsner fra Kosovo
          Anne Marie

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.