Two Danes On Tour En uge i Mananara skulle jo bruges på noget fornuftigt. Så efter aftale med guiden Marie Louise, var vi klar til afgang fredag morgen kl. 9. Og snart var vi af sted på vores første tur sammen.
Over floden med færgen
Vi gik ned til havnen i Mananara og tog en ”pirogue-færge” over det smalle stræde. Den består af to udhulede træstammer ved siden af hinanden med brædder på tværs, så man kan fragte folk, cykler mv. over. Bagest i den enetræstamme sidder der en mand med en pagaj og ror. Pris pr. person: 25 øre!
Derefter gik vi et kvarters tid, til vi igen kom til Mananara-floden, hvor vi endnu engang skulle med en pirogue-færge. Her var overfarten noget længere, og der skulle to til at ro. Eller en påhængsmotor på de mest moderne ”færger”. Men den slags kommer jo ikke gratis. Pris pr. person: 1,25 kr.
På vej til Edens grønne have
Vel ovre på den anden side gik vi gennem små landsbyer, hilste på lokalbefolkningen og fandt små frøer og insekter på vejen.
Efter yderligere et par kilometers gåtur drejede vi væk fra vejen og fulgte nu en lille sti. Marie Louise ville vise os et sted, som hun har døbt Edens grønne have. Det var en lille farm med høns, ænder og kvæg. Vi spiste vores medbragte sandwich og gik en dejlig tur rundt i området for at kigge efter dyr. Vi fandt 4 kamæleoner, men så også fugle, insekter og sommerfugle.
Det er faktisk lidt svært at forklare jer læsere, hvad det egentlig er, vi går rundt og laver. Men vi håber, at nogle af billederne kan give jer lidt af svaret. For ellers kunne det lyde som en kajaktur over Guldborgsund og en tur i Hamborgskoven i jagten på en solsort! Hvilket nok heller ikke er så dårligt!
Til bådindvielse
Dagen efter var vi inviteret til bådindvielse i en lokal landsby. En mand havde fået bygget en lang smal båd af en udhulet træstamme, som han havde påmonteret en påhængsmotor.
Den slags indvielser, går ikke stille af på disse kanter. Først blev der holdt taler, derefter blev der skænket øl, rom og sodavand til alle de fremmødte (ca. 80) og så skulle båden have sin jomfrutur. Der blev danset og sunget, og alle var i super godt humør.
Her får man hurtigt mange nye venner 🙂
En fiskerbåd
Mens vi stod og ventede på, at det blev vores tur til at få en tur i den nye båd, kom der pludselig en fiskerbåd ind med dagens fangst, og det tiltrak sig straks opmærksomhed – også vores. De fire fiskere trak 12-15 muræner i land, nogle utrolig flotte rokker med leopardmønster, en guitarhaj og nogle store røde fisk.
Vi bliver altid lidt vemodige, når vi ser disse flotte skabninger på land, da vi jo aller helst vil se dem under havets overflade. Til gengæld glæder det os at vide, at disse fisk vil blive spist rub og stub. Der er intet industrifiskeri her.
Sejltur i den nye båd
Så blev det tid for en sejltur på Mananara-floden. Vi sejlede en lille time op ad floden og gik i land for at se et alkoholbrænderi, som vist mest af alt så ud som noget, Storm P kunne have tegnet. Vi blev vist rundt i ”produktionen” og smagte både på rå sukkerrør og den færdige alkohol, som var noget stærk!
Tilbage ved bådehavnen igen fik vi også en rundtur i et vaniljekogeri. Madagaskar står for op imod 80 % af verdens vaniljeproduktion, og vi har fundet ud af, at det er noget af en lang proces at lave vaniljestænger. Og at dømme ud fra den rustne olietønde, som vaniljen bliver kogt i, så kommer fødevaremyndighederne ikke så ofte forbi.
Ambitsika-halvøen
Tredjedagen gik en tur til stranden. Vi traskede ud af flyvepladsens landingsbane, som mellem flyankomster og -afgange fungerer som offentlig vej og fodboldbane. Vi gik et langt stykke langs kysten, helt ud på spidsen af Ambitsika-halvøen, hvor der var den smukkeste palmestrand.
Undervejs så vi, hvordan børn og voksne fangede krabber, fisk og muslinger, og så nød vi synet af et par isfugle og lidt kamæleoner undervejs.
På tur til et lille bjerg og det lokale marked
Dagen efter kørte vi med Hr. Roger og Marie Louise ca. 8 km ud til en lille landsby. Det var noget af en bumlet tur, som tog godt 55 minutter pga. vejens ringe tilstand. Fra landsbyen gik vi op ad et lille bjerg for at nyde udsigten og omgivelserne.
Den sidste dag tog Marie Louise os med på markedet, da tirsdag er den store markedsdag i Mananara.
Nu var det tid til at få shoppet de sidste lækre kurve her i byen. Vi ved, at når vi kommer andre steder hen i Madagascar, så har de ikke de samme slags, og det er i dette område, at de er aller flottest. Så nu er der frygt for overvægt på flyveren hjem…! 🙂
Derefter havde vi et par timer for os selv, hvor vi gik en lille tur for at spotte kamæleoner, inden Marie Louise igen kom forbi hotellet. Denne gang sammen med sin søn på 9 år. Hun inviterede os med hjem til sig og det var både hyggeligt og interessant.
Vi må sige, at det har været nogle dejlige dage sammen med Marie Louise og at hun nok blev vores redning i Mananara – ellers kunne 7 dage her have været liiiidt lang tid.
Følg os på Facebook, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten. Vi er også på Instagram @twodanesontour
