Hirsholmene består af otte øer, hvoraf man kun må besøge den ene; Hirsholm. De andre øer er udlagt som beskyttet fuglereservat, og man må således heller ikke gå i land på de fredede øer, hvis man skulle komme sejlende i egen båd.

Øen Hirsholm er helt unik og klart et besøg værd, hvis du sætter pris på havfugle og isolerede steder. For godt 100 år siden boede der omkring 200 mennesker. I dag lever der kun én mand, og han må være ret isoleret det meste af året. Der findes lidt sommerhuse, som skaber liv om sommeren og altså rigtig, rigtig, rigtig mange ynglefugle i sommerhalvåret.

Sejltur med Seadog

For at komme til Hirsholmene skal du enten have egen båd eller sejle de ca. 6 km fra Frederikshavn med den lille færge Seadog.

Færgen koster 300 kr/retur, og du kan se bådens hjemmeside med sejlplan her.

Vi tog den tidlige afgang, som sejler fra Frederikshavn kl. 9.30 (husk at du skal være der et kvarter før) og var fremme godt en time senere.

Sejlturen var lidt mere blæsende, end vi lige havde regnet med, og vi fik et par bølger ind over rælingen, så tænk lige over hvilket tøj og fodtøj, du har på. Og hvis du ligesom os ikke er så søstræk, så kan du også lige overveje, om det er godt givet ud at spise en halv søsygepille. Det plejer at gøre tricket for os. 

Ankomst til Hirsholmene

Lige så snart vi ankom til Hirsholm, var der tejster, terner og måger overalt! De bød os alle velkommen med deres høje skrig, som blev en konstant lydkulisse de næste to en halv time. 

Vi var straks interesserede i tejsterne, som lå alle steder på anløbsbroen, men vi fandt snart ud af, at det ville være endnu bedre at fotografere dem fra den anden bådebro. Så der ville vi selvfølgelig over.

Vi gik en lille tur gennem den meget lille by, og endte ved broen, hvor sejlskibe kan lægge til. Der var fugle overalt og mange tejster, som kom med fisk til deres unger. Ternerne var dog frække og forsøgte i luften at stjæle fiskene til deres egne unger. Ren akrobatik.

Det er et rent paradis for fugleelskere og fotografer.

Tejst

Tejsten er en alkefugl, som kan blive mellem 30 og 38 cm lang. Det er en meget smuk sort fugl med karakteristiske hvide vinger og knaldrøde ben. 

Derudover kan man også se den røde farve inde i munden, når den åbner næbet. 

Tejsten er hovedsagelig hjemhørende i Nordatlanten og i Ishavet. Vil man opleve denne smukke fugl i Danmark, så er der størst chance i Kattegat og Storebælt f.eks. på Sejerø, Anholt, Læsø og altså også Hirsholmene. Den er let at genkende på de hvide vinger og forveksles derfor ikke så nemt med andre havfugle i Danmark.

Vi så også andre fugle på øen. Især mange måger og terner, men også edderfugle og toppet skallesluger.

Rundt på Hirsholm

Da vi mente, at vi havde fotograferet tejster nok for én dag, hvilket pudsigt nok faldt nøjagtig sammen med det tidspunkt, hvor Rasmus blev skidt på af en stor havmåge, gik vi rundt og så lidt mere af øen.

Der er en fin lille udstilling om øgruppen og dens dyreliv i et lille sort hus. Her kan man også spise sin madpakke ved bordebænkesæt udenfor. 

Ved man ikke så meget om fugle, kan det være et fint sted at starte, da der er et kæmpe vægmaleri, som viser de mest almindelige sommergæster på øerne.

Vi besøgte øens lille kirke, som desværre var aflåst, men man kunne dog kikke ind over en halvdør, så det var muligt at se kirkerummet. Kirken ligner udefra mest af alt et bondehus med bindingsværk.

Der er et par gravsten udenfor kirken, men den nye kirkegård ligger et andet sted på øen.

De fleste huse på øen er kalket gule og mange steder er der karakteristiske stengærder rundt om grundene.

Fra øens fyrtårn var der en fin 360 graders udsigt over hele øen. Det er altid godt at få et overblik fra oven, så hvis du ikke ejer en drone, anbefaler vi en tur i fyrtårnet.

Vi besteg også det lille hyggelige fugletårn, som ligger lige udenfor den store måge- og ternekoloni.

I det lille tårn er der udstillet lidt malerier af fugle fra øen.

Lidt nyttig viden

Besøger du Hirsholmene så husk at tage alt med selv – både mad og drikke. Der er intet at købe på øen. Til gengæld er der mange steder, hvor du kan nyde din medbragte mad.  

Tæt på hvor færgen lægger til, er der et hus med offentlige toiletter og mulighed for at komme af med affald. Der kan man også få vasket sine bukser nødtørftigt, hvis en måge skulle komme til at skide på dem…

Hirsholmene er uden tvivl en unik oplevelse – både for folk med og uden interesse for fugle. Øen er en lille tidslomme og et besøg værd for dem, som gerne vil opleve særlige steder, hvor de færreste har været. Øen er hyggelig med en lille badestrand, så tag evt. håndklæde og badetøj med. 

Som altid er vi utrolig glade for alle jer, som synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour og som følger os på Instagram @twodanesontour. Her kan I også følge med, når vi rejser i både ind- og udland. Næste tur går til Norge i slutningen af november.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Blandt masser af fugle på Hirsholmene blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Her i sommerperioden er der et voldsomt pres på færgen fra Esbjerg, som sejler i pendulfart i dagtimerne. Og regeringens sommerpakke med billige færgeture kan kun gjort presset endnu større. Vi blev opfordret til at melde os ind i Facebook-gruppen: Sejler Fanøfærgen lige nu? Her kan man få de seneste opdateringer på, hvor lang køen er på begge sider af vandet. 

Vi kom selv til at vente halvanden time, men holdt humøret højt med kørelakridser og tanken om, at vi havde ferie og al tid i hele verden.

Fantastiske Fanø

Fanø mødte os med hyggestemning og smukke gamle huse. Vi var derfor super spændte på at bruge et par dage på øen.

Fanø har to hovedbyer, som ligger i hver sin ende af øen. Når man sejler med færgen, Fanøs livsnerve, kommer man til Nordby, som ud over at være øens største by, også er en gammel skipperby med smukke velrestaurerede huse. 

12 km længere mod syd ligger Sønderho, som er ren landsby-idyl med omkring 300 gamle, stråtækte skipperhuse fra midten af 1700-tallet. Man kan virkelig se, at folk gør noget ud af både husene, pynten i vinduerne og de små haver rundt om. Det er ikke uden grund, at Sønderho i 2013 blev kåret til Danmarks smukkeste landsby!

Til dem der kan lide ro og hygge

Efter en nat i Caddy Camperen begav vi os derfor først til Sønderho. Her fandt vi hurtigt ud af, at man bør parkere bilen på en af parkeringspladserne i byens udkant og gå rundt i byen. Byen er lille, og gaderne er så smalle og hyggelige, at de kræver slentretempo og masser af tid. 

En af de ting, som vi straks lagde mærke til, var fajancehundene, som mange steder sad i vinduerne. Vi fandt senere ud af, at det var en meget populær og tidstypisk gave, som sømændene tog med hjem til deres koner og kærester fra engelske havne i tiden omkring 1860-1900.

Der er altid to hunde, som sidder ved siden af hinanden. Hvis sømanden var ude på havet, kiggede hundene længselsfuldt ud af vinduet. Når sømanden kom hjem igen, blev hundene vendt, så de kiggede ind i huset. Så behøvede man ikke at ringe på for at spørge, om herren i huset var kommet hjem. Meget smart!

Rasmus var meget imponeret over disse hunde og mente, at det var forløberen for den røde lygte. Men det må stå for egen regning!

Til de historieinteresserede

En del gader i Sønderho har fået fine vejskilte med forklaring på, hvorfor vejen hedder, som den gør. Det gør historien levende i byen, og det er en rigtig fin detalje, synes vi. 

I Sønderho vil vi også gerne anbefale at kigge forbi den unikke kirke fra 1782, som ikke ligner andre kirker vi kender. I slutningen af 1700-tallet var der tradition for, at alle sognets voksne skulle kunne være i kirken til gudstjenesterne, så derfor er der bygget kviste ind i kirkens grundplan og den fremstår derfor stor, bombastisk og næsten kvadratisk. Meget specielt.  

Vi lagde vejen forbi det gamle sømærke bag byen – kaldet Æ Kåver. Det var oprindeligt Danmarks ældste sømærke, sat op i 1624. Igennem århundreder blev sømærket vedligeholdt, men i løbet af 1900-tallet blev det overflødigt, og i 1935 væltede det i en efterårsstorm. I 2011 blev et nyt sømærke rejst og står nu som et flot vartegn for Sønderho.

Er du til skattejagt, kan du gå på opdagelse efter Æ Kåver på en stoleryg i Sønderho kirke, ligesom du kan lede efter en gammel gravsten i kirken, med to sømærker på. 

Og i den anden ende af byen er der en mindelund for de sømænd, som aldrig kom hjem fra havet. En meget sørgelig historie fortæller om en slem storm i 1824, hvor 12 skibe forliste. De syv af skibene mistede hele besætningen. 40 Fanøkvinder blev enker den nat, og 90 børn blev faderløse! Det var meget hårde tider for sådan et lille øsamfund. 

For 2. Verdenskrigs-entusiasterne

Levn fra Nazisterne er også at finde rundt omkring på øen. Der blev bygget omkring 300 bunkere på Fanø som et led i Hitlers plan om at lave et kæmpe forsvarsværk fra Nordnorge til Spanien kaldet Atlantvolden.

Tæt på Sønderho strandsø ligger en bunker, som man kan gå på opdagelse i, med dette fede slogan: 

Er du meget bunkerinteresseret, så kig nærmere på hjemmesiden Fanø i Atlantvolden, som faktisk er en forening, som både har bunkermuseum, og som laver guidede bunkerture i sommerferien eller efter aftale. 

For de museumsinteresserede

I Nordby besøgte vi det lille fine Fanø museum, som er placeret i et gammelt skipperhus fra 1600-tallet. Her kan man få en fornemmelse af, hvordan sømændene og deres familier har levet, da museet er indrettet som et hjem for en skipperfamilie fra 1885-1920. 

Det er også muligt at besøge Hannes hus i Sønderho, som ligeledes fortæller historien om et skipperhjem fra slutningen af 1800-tallet. Det var desværre lukket, da vi kom forbi.

For vandhunde og legebørn

Fanø har en ca. 15 km lang, hvid sandstrand. Nogle steder er stranden op til 1 km bred, og den lægger op til masser af leg. Som noget helt særligt må man her (og på Rømø, samt nogle steder langs Vesterhavet) køre i bil på stranden, hvilket mange gør. Lige et godt råd: Hvis sandet ser blødt ud, så er det ofte tilfældet! Og så er det en dårlig idé at køre derud – kan vi sige af erfaring…  

Der er også mange (især tyskere) som tager til stranden for at køre blokart eller kitebuggy. Blokart er et trehjulet køretøj med et surfsejl som “motor”. Den skulle være rimelig let at styre, imens det kræver mere øvelse at køre kitebuggy. Her skal man i et lignende køretøj skabe fremdriften ved hjælp af en drage som ved kitesurfing.

Til de vadehavsinteresserede

På andendagen havde vi bestilt en gåtur med guide udover vaden.

Vi kunne jo i princippet godt have gået derud selv, men da vi overhovedet ikke er kendte med hensyn til Vadehavet og dets luner, syntes vi, at det var rart at følges med en erfaren guide. 

Det viste sig at blive en rigtig, rigtig god tur, hvor vi kiggede på alle dyr og skaller, som vi mødte på vores vej.

Fremme ved sejlrenden kunne vi se gråsæler på den anden side. Rasmus gjorde sit til at få et par billeder med hjem, selvom de var temmelig langt væk.

Anne Marie derimod gik all in på at finde et stykke rav. Og snart var hun heldig! I løbet af et par minutter havde hun fundet hele tre stykker. Stor succes!

Til de fugleinteresserede

Fanø har nogle gode fuglespots. Hele stranden er et slaraffenland for vadefugle, og derudover er der også et fint fugleskjul ved Sønderho strandsø. Her var vi blandt andet heldige at se rørhøgen tæt på.

Om foråret er det muligt at se den smukke blåhals ved Sønderho. Af andre spændende ynglefugle kan nævnes natravn og den sjælden hvidbrystet præstekrave. Om efteråret er der store fugletræk ved Hønen nær Sønderho af bl.a. rovfugle, finker, pibere og drosler. Så der er nok at komme efter for fugleinteresserede. 

Som noget helt særligt kan man besøge Sønderho Gamle Fuglekøje og Albue Fuglekøje. Vi kendte intet til disse fuglekøjer før vores besøg på Fanø, men vi læste lidt op på historien ved den lille udstilling ved Sønderho Gamle Fuglekøje.

I midten af 1800-tallet blev der på Fanø bygget fire fuglekøjer efter tysk/hollandsk forbillede. Det er en måde at lokke vildænder til for derefter at indfange dem og spise dem. Fangsten har uden tvivl været et godt supplement til det hårde øliv i Vadehavet. I 1931 blev det forbudt ved lov at fange ænder ved hjælp af fuglekøjer, og de to sidste blev nedlagt. 

For de kulturinteresserede

Vi havde egentlig først besluttet kun at blive to nætter på Fanø, men da vi var vilde med øen og derudover opdagede, at der skulle være Fannikerdage, tog vi en ekstra overnatning. Det er jo netop den frihed Caddy Camperen giver os.

Fannikerdagene er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor den levende kultur på Fanø fejres. Faktisk var arrangementet aflyst denne sommer pga. Corona, men alligevel var der folk i Nordby i de flotte Fanødragter og spillemænd, som spillede op til dans. 

Vi gik rundt i byen og så de flotte kjoler og nød de dansende par. Derudover var vi også heldige at falde lidt i snak med et par af de lokale om traditioner og dragter.

Det var spændende at høre om, at egnsdragterne på Fanø tidligere blev brugt både til hverdag og fest. De var altså ikke et klenodie, som blev trukket frem ved særlige lejligheder, men var en vigtig del af øens kultur. Vi fik også fortalt, at den sidste kvinde, som gik i Fanødragt fra vugge til grav, døde så sent som i 1970’erne. 

Masker

Vi havde dagen for inden underet os over et billede vi havde set på Fanø bryghus, hvor kvinder i Fanødragt gik med en maske. For os så det helt mellemøstlig ud og vi kunne ikke rigtig forstå hvorfor kunstneren havde valgt at fremstille fannikkerne sådan.

Men nu fik vi forklaringen. Det var jo hårdt arbejde at være Fanøkvinde dengang, og en del af sliddet foregik udenfor under den bagende sol. Men det var ikke moderne at være solbrændt – tværtimod. For det afslørede jo, at man blev nød til at arbejde i markerne eller ved fiskeriet. Derfor bar kvinderne masker for ikke at få sol i ansigtet. 

Kan du time dit besøg på Fanø med Fannikerdagene, så vil vi klart anbefale det. Det var en stor oplevelse. Eller måske Sønderhodagen, som er en anden festlig og traditionel dag på Fanø. Den falder altid tredje søndag i juli. Disse kulturdage er klart værd at køre efter, hvis man vil opleve fanøske traditioner og dragter.

Til madørerne

En tur til Fanø må selvfølgelig også byde på dejlige madoplevelser. Med havet hele vejen rundt om øen, lægges der op til brug af masser af fisk og skalddyr. Men der er selvfølgelig også andet på menuen.

Vi fandt dog hurtigt ud af, at hvis vi ville have et bord på restaurant, så blev vi nød til at booke i forvejen her i højsæsonen. ALT var besat! 

Café Nanas stue

I Sønderho vil vi på det varmeste anbefale Café Nanas stue. Restauranten ligger i hjertet af byen, og der er en lille hyggelig gårdhave. Da vi var forbi, havde de et dejligt frokostkort og en venlig betjening.

Anne Marie skulle selvfølgelig prøve den vestjyske specialitet bakskuld, som er saltet, tørret og røget ising. Det smagte dejligt!

Rasmus havde denne dag mere lyst til deres fish n’ chips, som også var helt i orden og med en rigtig lækker tartarsauce.

Rudbecks

I Nordby havde vi booket bord på Rudbecks, som er en lille familiedrevet café med både inde- og udeservering. I Caféen er der også mulighed for at købe forskellige specialiteter fra egnen plus de fine Fanø-tørklæder. Så står du og skal have en unik gave med hjem, så kig forbi Rudbecks.

Med Rasmus’ hjælp valgte Anne Marie landgangsbrød. Egentlig er det noget, som hører 80’erne til og ikke lige AM’s kop te. Men Rasmus fik hende overtalt til at prøve dette gourmet landgangsbrød, som bestod af bakskuld, røget laks fra Fanø, små pillerejer fra Nordsøen og hjemmelavet hønsesalat. Der var ikke et øje tørt.

Rasmus er som oftest mere konservativ i hans madvalg og denne dag faldt det på æggekage med gedeost og røget laks. 

Fanø bryghus

Fanø har selvfølgelig også sit eget bryghus, som uden tvivl er et besøg værd. Det var svært at få et bord inde, men med ca. 20 øl på hanen, så kan det klart anbefales ikke at have for langt til baren.

Øllene på Fanø bryghus er generelt af rigtig fin kvalitet, og man finder ikke de skæverter, som man desværre ofte oplever andre steder. De har, som man ville sige i sportsverdenen, et højt bundniveau, og der er øltyper for enhver smag.

Så skulle du komme ud for dårligt vejr eller lede efter et sted at tilbringe en hyggelig aften, så vil håndbryggeren på det kraftigste anbefale at kigge forbi bryggeriet.

Vi havde nogle fantastiske og utroligt spændende dage på Fanø, hvor vi fik masser af oplevelser og indtryk af livet i Vadehavet. Vi vender uden tvivl tilbage igen en anden gang. 

Læs også: Hjarnø
Læs også: Sort sol i grænselandet

Som altid håber vi, at du har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Du kan også finde os på Instagram @twodanesontour. Vi håber, at turen går til Norge i november, men ellers finder vi et dejligt sted i Danmark at udforske. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Fanø blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Ikke så langt fra hvor vi bor, har du muligheden for at gå en tur i en skov og lede efter europæisk bison og vildsvin. Stedet hedder Merritskov og ligger på Lolland tæt på Bandholm og Knuthenborg Safaripark. (På nogle kort staves det Merretskov, men det er altså det samme sted.)

I denne tid, hvor alle udenlandske rejseaktiviteter er indstillet, besluttede vi os til i Påskeferien at køre på tur i Caddy Camperen. Vi ville gå ind i Merritskov ved solopgang, og derfor passede det os bedst, at sove i nærheden af lokaliteten, så vi ikke skulle begynde dagen endnu tidligere og med en halv times køretur foran os. 

Fantastisk morgen

Morgenen var fantastisk med flot solopgang, næsten vindstille og lunt vejr for årstiden. 

Vi parkerede på Skibetvej, hvor der er en lille rasteplads med offentligt toilet, flere borde-bænkesæt og en informationstavle med et kort over Lolland. Det er ca. 300 meter efter at Skolevej går til højre, når du kommer kørende fra Maribo mod Bandholm.

Ca. 100 meter fra parkeringspladsen gik en bred skovvej ind i skoven og hurtigt derefter kom vi til en af de 9 færiste, som markerer indgangene til det indhegnede område, hvor bison og vildsvin går frit. Selvfølgelig er der hegn med stød i hele vejen rundt, så de store dyr ikke går frit rundt på hele Lolland.

Mulighed for bison og vildsvin

Merritskov hører under Knuthenborg Gods, men er gratis at besøge. I efteråret 2017 blev tre europæiske bisoner sat ud i skovområdet. En tyr blev indfanget i Almindingen på Bornholm, hvor du også kan gå på jagt efter bison, og to køer blev hentet til Lolland fra Tyskland. De tre bison er med tiden blevet til 4

Ligeledes blev 10 vildsvin udsat. Hvordan de har formeret sig, er nok svært at få et overblik over, da de får mange unger og er gode til at gemme sig i underskoven.

Både bison og vildsvin levede tidligere frit i Danmark. Godt nok er det omkring 10.000 år siden, at bisonen var at finde i vores land, mens vildsvin jo indimellem kommer over grænsen fra Tyskland.

En truet dyreart

Bisonen er, med en kampvægt på op til et ton, det største vildtlevende landpattedyr i Europa. I starten af 1900-tallet var den totalt udryddet i naturen. Heldigvis fandtes der 54 individer i zoologiske haver rundt omkring, og grundet et stort avlsarbejde, blev det muligt at genudsætte den flere steder i Østeuropa samt i indhegninger i Vesteuropa. 

Selv om det er lykkedes at redde den europæiske bison fra at uddø, er den med sin lille population på verdensplan principielt set stadig at betragte som truet. Derfor er den optaget på IUCN’s rødliste over globalt truede arter.

De vilde svin

Vildsvinet er jo tamgrisens forfader. Den er mere eller mindre altædende og elsker at gå og rode i skovbunden. Derved er den med til at gøre skovbunden lys og luftig samtidig med, at den skubber bog og agern fra bøge- og egetræer ned i jorden med snuden. 

Vildsvinet uddøde i Danmark som fritlevende dyr i begyndelsen af 1800-tallet. Der kommer som sagt indimellem vildsvin over grænsen fra Tyskland, men de er ilde set grundet frygt for svinepest, og skydes så snart de bliver opdaget.

Sådan en krabat kan veje helt op til 200 kg og har eminent lugte- smags- og høresans. Til gengæld ser den ikke så godt.

Vi var meget spændte på, hvad vi ville få at se, og om vi ville møde de store dyr. 

På tur i Merritskov

Det første, vi lagde mærke til, var den fantastiske fuglesang, som genlød over hele skoven denne morgen.

Der var masser af musvitter, blåmejser og bogfinker. Derudover så vi også gulspurv, dompap, rødhals, spætmejse, gærdesmutte, sangdrossel og ikke mindre end fire stk. stor flagspætte. Anne Marie er rimelig god til at genkende skovens fugle, da hun har boet med skoven som sin baghave, da hun var barn.

Snart så vi også et egern løbe over skovvejen. De er altid sjove og vimse at se på. Den fortsatte op i et træ, hvor den nysgerrigt sad og holdt øje med os.

Pludselig var der bevægelse imellem bøgetræerne. Vi stod straks stille og lyttede. En flok på seks dådyr fulgtes gennem skoven. De var både nysgerrige og vagtsomme og skjulte sig godt mellem træstammerne. Et rigtig flot syn!

Da vi kom til en korsvej, drejede vi til højre, og fik snart et mere åbent stykke på højre hånd. Igen puslede det i skovbunden. Nu blev det interessant, for snart kom fire små vildsvin til syne. Dem havde vi virkelig ønsket os at se. Ja, de var jo faktisk en af grundende til, at vi havde valgt at gå en tur i netop Merritskov. Vi stod længe og fulgte dem med øjnene og så, hvordan de rodede godt op i jorden.

Da vi kom til en lille hochsitz, kravlede vi op og kiggede ud over en masse små bakker i landskabet.

I Merritskov er der mange runde gravhøje fra Danmarks oldtid. De er sikkert blevet bevaret her så længe, fordi der vokser skov oven på dem. Havde området været en mark, var de højst sandsynligt blevet pløjet ned.

Det var dejligt fredfyldt at sidde der et par meter over jorden og nyde den smukke morgen og fuglesangen. Igen kom de seks dådyr forbi. 

Pludselig blev vi opmærksomme på endnu en bevægelse i landskabet. 4 grise kom frem fra bag en gravhøj. Der blev igen skudt masser af billeder med kameraet, og vi var utrolig glade over vores held.

Lidt for spændende

Da vi havde gået en rundtur og igen kom ud på den skovvej, som vi var kommet ind af, havde vi stadig ikke fået nok. Vi ville gerne lede videre efter bisonerne, som vi jo var kommet for at se. Vi forsøgte at gå et nyt sted hen, og gik ad en ny sti op langs et hegn med stødtråde for neden. 

I lang tid gik det godt, men pludselig hørte vi grynte-lyde lige foran os i et buskads. Hjertet begyndte at slå hurtigere, og pulsen kom op. Vi ville gerne videre frem, men var samtidig også på vagt overfor grisene, som vi ikke kunne se, men tydeligt høre. Vi forsøgte at danne os et overblik over, hvordan vi kunne slippe væk, hvis vi blev angrebet. Der var ikke mange flugtmuligheder, da vi jo stod helt op af et stødhegn på den ene side. Eneste flugtrute ville nok være, at klatre op over hegnet. Det var nogle anspændte sekunder, indtil vildsvinene valgte at fortrække.

Vi gik igen videre og kom til en granplantage med nåletræer. Vi gik ad en bred sti med grantræer på begge sider. Det gik godt det første stykke, men pludselig var der igen grynten og bevægelse mellem granerne næsten lige hvor vi stod. Igen steg pulsen med 200% og vi besluttede at gå lidt tilbage og ind ad en anden skovsti et sted, hvor der var mere åbent, så vi bedre kunne se, hvad vi mødte.

Da vi igen kom ud på den første skovvejen, blev vi enige om, at det havde været lidt for spændende! Dagens gåtur var desværre uden syn af bisonerne. Men vi var alligevel glade og lidt høje. Vi havde set masser af fugle og dyr og tilmed de hidsige vildsvin.

Et nyt forsøg

Vi var begejstrede for vores tur i Merritskov og vores held med at se vildsvin. Men alligevel ville vi jo også gerne se de smukke bisoner. Så allerede dagen efter gik turen igen til Lolland. Denne gang var vi af sted i det bløde eftermiddagslys. 

Vi var nærmest kun lige kommet ind i skoven, da vi mødte to unge piger på tur. Vi spurgte dem, om de havde set noget spændende, og straks fortalte de, at bisonerne lå kun ca. 100 meter længere henne. Wauw, vi kunne næsten ikke tro vores held.

Ca. 300 meter inde i skoven lå alle fire bisoner og nød eftermiddagssolen. Det anbefales at man holder en sikkerhedsafstand på minimum 100 meter og bliver på skovstierne.

Den ene rejste sig på et tidspunkt op, men lagde sig snart igen. Ellers var der ikke den store aktivitet. Men det var en kæmpe oplevelse at se dette prægtige dyr i skoven, og det var svært for os at løsrive os igen.

Endnu en fantastisk oplevelse

Vi valgte at gå samme rundtur i skoven som dagen før, men så ikke nogle egern, dådyr eller lige så mange fugle, som morgenen før.
Idet vi trådte ud på den skovsti, som går tilbage til udgangen igen, stoppede Anne Marie pludselig brat op.

En stor gris stod lige foran os et lille stykke inde i skoven, og snart havde den også set os. Vi var ikke i tvivl om, at den var vagtsom og holdt øje med os. På et tidspunkt gik den mod os, og vi bakkede helt automatisk oven på de “nærdødsoplevelser”, som vi havde haft dagen før Der er ingen tvivl om, at vildsvin skal man have respekt for. De er kendte for at være utilregnelige og ikke bange for at gå til angreb på fjender.

Efter lidt tid gik det op for os, hvorfor grisen var så opmærksom på os. Den havde ikke mindre end fem grislinger med de sødeste striber. Hold nu k… en stor oplevelse at få lov til at se dem. Igen stod vi længe og kiggede på behørig afstand.

Moderen var hele tiden opmærksom på os, men trak bare lidt længere ind i skoven med sine unger og passede egentlig bare sig selv og sit afkom.

Vi var helt høje på oplevelser, da vi gik ud af skoven igen, Og det er ikke sidste gang, at vi har besøgt Merritskov!   

Vores råd til at spotte bison og vildsvin i Merritskov

• Hav god tid! Gerne flere dage. Du skal ikke regne med at gå en tur i skoven én gang, og så har du spottet både bison og vildsvin. 
• Vær klar morgen og aften. Det er på disse tider af døgnet, at du har aller størst chance for at se både dyr og fugle i skoven.
• Spørg andre mennesker, du møder i skoven, om, hvad de har set – især folk med kikkerter og/eller fotoudstyr. De fleste vil hellere end gerne fortælle og vise billeder.
• Tag en kikkert med. Så højner du dine chancer for at se noget og for at identificere det, du ser.
• Medbring masser af tålmodighed – og ser du ikke en bison eller et vildsvin, så nyd alle de andre dyr og fugle, som du måske er heldig at se på din vej.
• Ser du bison eller vildsvin, så husk at holde mindst 100 meters afstand og bliv på skovstierne. Af erfaring kan vi sige, at især vildsvinene godt kan virke lidt aggressive.
• Vær ekstra opmærksom på at holde afstand, når dyrene har unger og kom ikke mellem en mor og hendes afkom.

Er du vild med at gå på jagt efter dyr i Danmark, så vil vi gerne anbefale et par andre blogindlæg:

En elg i Lille Vildmose

En bæver i Klosterhede plantage

En kronhjort i Dyrehaven

Og hvis du ikke allerede synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, så vil vi blive super glade for din støtte. Her kan du se flere billeder fra vores ture og følge med, når vi udgiver blogindlæg. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Bison og vildsvin i Merritskov på Lolland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Sort sol er et fantastisk naturfænomen! Op mod en million stære mødes forår og efterår ved Vadehavet og i Tøndermarsken, hvor de flyver i kæmpe flokke. Er du ekstra heldig, er der en rovfugl i området, som skræmmer stærene op og får dem til at flyve i fantastiske formationer. 

Synet af stæreflokkene, der danner levende kæmpeskulpturer, er uden sidestykke. Til tider flyver de på en solskinsdag op foran sollyset og gør et øjeblik himlen næsten sort – deraf navnet sort sol.

Forår og efterår

Om foråret kan du være heldig at se sort sol i februar, marts og april måned. På denne årstid flyver stærene oftest højere på himlen, de danser oftere og mere, så det er her de flotteste formationer forekommer. Forårssæsonen er dog mere usikker end efteråret, da en ekstra kold vinter kan forsinke stærene. 

Om efteråret er der flest stære i september og starten af oktober. I efteråret kan man se de største stæreflokke, og på en vindstille og solrig septemberdag kan man være heldig at få det mest fantastiske skue.

Lidt om stære

I løbet af dagen er stærene på jagt efter stankelbens- og gåsebillelarver, som findes i større mængder i fugtige græsmarker. Om foråret spiser de sig mætte for at være klar til ynglesæsonen, og om efteråret spiser de nok til at kunne flyve videre syd eller vest på.

Om aftenen finder stærene sammen i store flokke for til sidst at slå sig ned i tagrør, hvor de overnatter. 

Fuglenes fantastiske dans på himlen, som til tider leder tankerne hen på himmelballet, er en perfekt måde at beskytte sig på, da det uden tvivl forvirrer rovfugle, når så mange stære flyver sammen og pludselig uden forvarsel skifter retning.

Den nyeste forskning i fænomenet sort sol peger på, at hver stær kun navigerer i forhold til en 6-7 andre stære i flokken. Når alle fugle på denne måde holder øje med en lille gruppe andre stære, og drejer, når disse fugle gør, sker der ingen sammenstød. 

Forskellige steder at se sort sol

Der er masser af bus- og rejseselskaber, der tilbyder skræddersyede sort sol-ture i Sønderjylland og syd for grænsen – både omkring Ribe og Tønder. Men har du mod på det og en bil til rådighed, kan du sagtens tage af sted på egen hånd. Så gør det selv! 

Hvis du begiver dig ud på tur selv, vil vi anbefale dig at melde dig ind i den lukkede gruppe Sort Sol Foto og Video gruppe på Facebook. Her bliver der hver dag i sæsonen lavet opdateringer med billeder af stæreflokkene og beskrivelser af steder, du kan køre hen til. Og husk, ingen kan forudse, hvor stærene kommer næste gang – men kun komme med en beskrivelse af, hvor de sidst blev set.

Da gruppen som sagt er en lukket Facebook-gruppe, skal du lukkes ind af en, som allerede er medlem. Kender du ikke nogen, som er medlem, så kan du sende en besked til Anne Marie Boye og venneanmode hende på FB, så skal du nok blive lukket ind. 

I mange år har det været rigtig godt at se sort sol på diget ved Aventoft lige syd for den dansk/tyske grænse. Her er der en stor parkeringsplads lige foran Fakta og Fleggaard, hvor det er nemt at parkere – husk dog, at i højsæsonen kan pladsen godt være helt fuld af biler, så kom i god tid! Det gode ved dette sted er også, at man kan overnatte på pladsen hvis man kommer i Autocamper – eller Caddy Camper

Du kan læse mere om vores selvbyggede Caddy Camper her. 

I midten af september 2019 var der dog næsten ingen stære ved Aventoft. Her kørte vi i stedet til Haasberger See mellem Aventoft og Süderlügum. Langs vejen Grellsbülldeich er der to parkeringspladser med en stor rørskov, hvor stærene overnattede. 

Sort sol ved Haasberger See

Det der gjorde oplevelsen så særlig det år var den fantastiske solnedgang lørdag aften og en endnu mere fantastisk solopgang søndag morgen. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi synes, at morgnerne er de mest spektakulære! 

Om aftenen, omkring en halv time før solnedgang, kommer stærene ind over marsken i større og mindre flokke. Hvis du er heldig, bliver de skræmt op af en rørhøg og flyver i flotte formationer for snart efter at slå sig ned i rørene og finde ro for natten.

Når stærene letter

Om morgenen, en halv times tid før solopgang begynder stærene at vågne. De pipper og flytter rundt på sig, og lyden bliver mere og mere intens. Det er fantastisk at stå og høre dem på denne måde. Og pludselig i et kæmpe sus letter de. Det lyder næsten som et lokomotiv, der sætter i gang. 

Det har vi oplevet både ved Aventoft og ved Haasberger See. Det er sådan en fantastisk oplevelse, så man får helt kuldegysninger af det. Stærene flyver tit en lille tur og lander igen – måske flere gange, inden de giver sig ud på dagens flyvetur efter føde.

Du kan både morgen og aften lave et lille trick for at høre stærene endnu bedre. Sæt hænderne bag ørerne og oplev, hvor intens lyden bliver. Ja, det ser ikke smart ud, men det er fedt!

Ved Haasberger See var vi også heldige at få lidt andre naturoplevelser, mens vi stod og ventede på sort sol. Lørdag morgen var der en kronhjort med 10-11 hinder, som brølede bag os. En mand, som vi stod ved siden af, troede, at det var en ko

Og dagen efter var en ræv på musejagt i morgentågen.

Men som altid ved man ikke fra år til år, hvor det er bedst at se stære. Du kan bl.a. prøve omkring Ribe ved Ribe å på Nipsvej/Tangevej, på Haderslevvej ved Damhus, ved Bjerrumvej og ved Vilslev Diget. 

Rudbøl, tæt på grænsen, er også en god mulighed. Dog er de nu midt i september 2020 flyttet til diget i Aventoft.
Og er du på Als, så prøv omkring Ketting Nor. 

Vores råd til at se sort sol

• Du kan være heldig at se sort sol i februar til april og fra august til oktober.
• Hav god tid! Gerne flere dage. Vejret spiller virkelig ind, så lover de sol, skal du klart være på pletten. Skulle det blive overskyet kan du stadig få en god oplevelse, så giv ikke op så let.
• Har du besøgt et godt sted om aftenen og set, hvor stærene er gået til ro, har du god chance for at finde dem igen næste morgen. Men de kan altså godt flytte sig 100 meter til hver side. Lyt efter hvor stærene sidder.
• Vær klar morgen og aften ca. en halv time før solopgang og solnedgang. I midten af september er det ca. kl 6.30 og 18.30. 
• Meld dig ind i FB-gruppen Sort Sol Foto og Video gruppe. Her har du den bedste chance for at få den seneste melding på, hvor der er mange stære.
• Hvis du gerne vil have den bedste oplevelse, så vær klar til at køre efter det i området mellem Ribe og Süderlügum. 
• Spørg andre mennesker, du møder, om, hvad de har set – især folk med kikkerter og/eller fotoudstyr. De fleste vil hellere end gerne fortælle.
• Tag en kikkert med. Så højner du dine chancer for at se noget og for at identificere det, du ser. Med en kikkert har du også mulighed for at se stærene, mens de sidder på tagrørene. Du kan også bedre følge med i, hvornår de er lige ved at lette om morgenen.
• Forsøg dig ikke med at fotografere med blitz. Det kan ikke lade sig gøre, og det skræmmer stærene. Brug et stativ eller hvil kameraet på et fast underlag.

Og når du nu er ved grænsen…

Endnu en fantastisk ting ved sort sol er, at det FINT kan kombineres med lidt grænsehandel Vi kan afsløre, at både Fakta, Fleggaard og Calle i Aventoft åbner lørdag morgen kl. 7.00 og først lukker kl. 21. Det passer lige med tidspunktet efter, du har set sort sol. Vær til gengæld opmærksom på, at alle grænsebutikker i Tyskland først åbner kl. 11 om søndagen!

I får lige et fantastisk solopgangsbillede, som vi ikke kan lade være med at vise jer

Overnatning

Her sidst vi var i Sønderjylland overnattede vi som sagt i Caddy Camperen på p-pladsen i Aventoft. Men de to foregående gange havde vi booket et værelse på Reiterhof Wollesen. Det er et hestestutteri i Süderlügum, som også lejer værelser ud. Det er lidt gammeldags (læs meget!) og uden morgenmad, hvilket passede os rigtig fint. Til gengæld havde vi eget tekøkken med køleskab, og det var værelser til en rigtig fair pris.

Vil du hellere bo lidt finere og få serveret morgenmaden, så er der masser af steder i og omkring Tønder og Ribe, som tilbyder overnatning.

Restauranter

Når man er på sort sol-tur skal man selvfølgelig også have lidt at spise. Og hvad er mere oplagt end en god omgang tysk mad? (Så er Rasmus glad!). 

Grenzkrog Aventoft (altså grænsekroen) laver overordentlige store portioner til en rimelig penge. Der er mange retter på menukortet, så det kan være svært at vælge. Vi har både smagt på schnitzel og kylling i karry og kan sige god for dem begge to. Vær opmærksom på at booke bord i højsæsonen. Der bliver totalt fyldt sådan en septemberdag med sort sol.

I Süderlügum er der to kroer i byen. Landhotel Tetens Gasthof og Landhaus Smaga. Nu skal man jo passe på med, hvad man skriver, men vi er ret enige om, at de to steder ligner hinanden til forveksling – både hvad angår indretning og menukort. Der er ikke rigtig nogle store overraskelser nogle af stederne. Men man kan få et tysk måltid mad og gå derfra uden at være blevet ruineret. 

Og så kan vi da også lige tilføje, at der er to bagerier i Süderlügum, hvis du selv vil holde dig med morgenmad. Groft brød er ikke deres store specialitet, men de har udmærkede rundstykker og wienerbrød. Husk kontanter… de tager (endnu) ikke imod betalingskort?!

Godnat fra Haasberger See

Læs også: En kronhjort i Dyrehaven

Læs også: En bæver i Klosterhede plantage

Som altid sætter vi stor pris på alle jer, som synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi viser flere billeder og gør opmærksom på os selv, når vi har skrevet et nyt blogindlæg. Næste tur går til Libanon i næste weekend.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Sort sol i grænselandet blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Maj er en skøn tid at tage på tur i. Der er god chance for sol og lidt varme. Mange blomster står i fuld flor, træerne er sprunget ud med lysegrønne blade og turistsæsonen er ikke rigtig begyndt endnu. Ergo er der flotte landskaber og få mennesker. 

I shelter på Askø

Vi har en god kollega, som hedder Finn. Finn har sommerhus på Askø i Smålandshavet. Altså lige nord for Lolland. I sommerhusets have ligger der et shelter, som Finn har bygget. Det havde vi fået lov til at låne en weekend. Ja, vi måtte også godt låne sommerhuset, men vi elsker jo at sove i shelter, så det ville vi aller helst. Det eneste Finn satte som betingelser var, at vi slog græsplænen, og at vi støttede Den lille købmandshandel på Askø. Det lød jo som to ting, vi nemt kunne klare.

Fredag efter arbejde pakkede vi Caddy’en med det mest nødvendige. Soveposer, liggeunderlag, kikkert, kameraer, lidt tøj og aftensmad. Læs: Den var godt fyldt op

Særplan og kø

Der var denne weekend særplan for færgen, da den var i dok, og en reservefærge var sat ind. Derfor kørte vi til Kragenæs, hvor færgen sejlede fra. Normalt sejler man fra Bandholm til Askø. Der holdt til sidst så mange biler ved Kragenæs, at alle ikke kom med. Men heldigvis havde vi en pladsreservation. Det skal man nok lige overveje i turistsæsonen.

Prisen for bilen og to passagerer er 200 kr. tur/retur, og turen tager ca. 25 minutter. Man kan jo også lade bilen stå på kajen og gå ombord på færgen.

På havnen på Askø er der cykeludlejning, hvis du ikke har din egen med. Du snupper bare en cykel, og husker selvfølgelig at betale via MobilePay. Pengene går til at reparere cyklerne, som holdes up to date af øboerne.

Græsslåning hos Finn

Vi havde aldrig besøgt Askø før, så der var nok at kigge på, da vi kom i land. Her bor kun 36 fastboere, og så er der en større sommerhusudstykning med ca. 250 sommerhuse på den østlige del af øen. Og her fandt vi også Finns hus.

Da han jo havde bedt os om at slå græsset, gik vi straks igang med det.

Derefter satte vi os i haven og nød synes af den nyslåede græsplæne og den fantastiske fuglesang, som genlød overalt. Især en drossel gav koncert. Og fuglesang var det eneste vi kunne høre. Ingen motorstøj, ingen andre mennesker. Bare fuglene og os! Skønt her fredag aften efter endnu en travl uge på job.

På aftentur med kamera

Vi besluttede os for at køre en tur ud for at se lidt på øens rige fugleliv samt de mange frugttræer. Og det er netop frugtplantagerne, som øerne i Smålandshavet er kendte for.

Turen gik både rundt på Askø og over dæmningen til Lilleø. Dæmningen blev anlagt i 1914 og er 750 meter lang. Der kan kun køre én bil over ad gangen, men undervejs er der et par vigepladser, hvis man skulle møde en modkørende. Det var der dog ikke stor fare for her uden for turistsæsonen.

På Lilleø bor der kun 6 mennesker. Og så er det også her, at kokken Claus Meyer har æbleplantage. Og netop æbletræerne blomstrede smukt her midt i maj.

Lilleø’s højeste punkt ligger kun 4 meter over havets overflade og det betyder jo, at øen er meget udsat ved efterårs- og vinterstorme. Således blev halvdelen af øen oversvømmet ved en stor storm i 2006, hvilket var rigtig skidt for frugttræerne, da de ikke kan tåle saltvand.

Aftenhygge og morgenstund

Aftensmaden blev tilberedt på grillen, vi nød solnedgangen og da mørket faldt på, krøb vi til køjs i det hyggelige shelter. Man sover altså fantastisk udenfor i frisk luft!

Således veludhvilede vågnede vi til endnu mere fuglesang og en lille snak om det egern, som havde løbet over shelterets tag et par gange i løbet af morgenen.

Askø købmandshandel

Og nu til den anden opgave, som vi havde fået af Finn: at støtte den lokale købmandshandel. Købmanden på Askø drives på frivillig basis af øens beboere. Den har derfor begrænsede åbningstider. Du kan handle mandag, onsdag og fredag kl. 15.00-17.15  og lørdag kl. 9-11. Der er særåbningstider i helligdagene, men tjek selv Købmandens hjemmeside. 

Vi blev straks budt velkommen af dagens brugsuddeler – det går nemlig på skift mellem øens beboere og sommerhusejere. Det synes vi er en fed idé. Og når man tænker på, hvor lille et samfund det er, så var vi godt tilfredse med udvalget i butikken. Vi købte nybagt morgenbrød, og en treliters dunk med æblejuice fra Lilleø måtte vi også have med. Færgepersonalet kom også forbi efter morgenbrød, og da der igen var “ro” i butikke, slog vi en hyggelig sludder af med damen bag disken. 

Endnu en fototur

Vi tog endnu en tur rundt på både Askø og Lilleø med kameraet. Denne gang stoppede vi også ved den lille søde kirke på Askø. Den er åben tirsdag til søndag kl. 8-18.

Havnen er også hyggelig omend meget lille. Der ligger et meget fint nyt havnehus, hvor lystsejlere mod betaling kan få sig et bad og tilmed vaske tøj. Der er også et stort køkken med plads til at spise både inde og ude.

Tæt på havnen fandt vi et fint område, hvor vi gik på jagt efter flere fugle.

For de fugleinteresserede kan vi fortælle, at vi vi i løbet af weekenden så: knortegås, lille kobbersneppe, hvid vipstjert, gul vipstjert, stenpikker, rørspurv, tornsanger, tornirisk, gravand, gråand, fiskehejre, svale, knopsvane, drossel, stær, solsort og lærke.

Et stempel til samlingen

Hen på eftermiddagen tog vi igen færgen tilbage til Lolland. Her nåede vi også lige at få et stempel i vores elskede ø-pas. Det kunne vi også have fået ved havnehuset på Askø. Og har du ikke allerede dit eget ø-pas, så kan du få et ganske gratis af den flinke færgemand ombord på færgen så længe lager haves. (Kender du ikke noget til ø-pas, så læs med her)

Det er fantastisk at besøge de danske småøer. Her er der plads til ro, hygge og eftertænksomhed. I hverdagen får vi ikke taget os sammen til at fotografere fugle og blomster, men på Askø havde vi al den tid i verden, der skulle til. Vi elsker simpelthen at være på tur i vores eget skønne land. Således vil vi også bruge noget af sommerferien i år på at kigge nærmere på Danmark. Som planen ser ud lige nu, går turen Jylland.

Læs også: Danmark dejligst – Hjortø

Læs også: Med postbåden til Enehøje

Vi er altid interesserede i, at flere har lyst til at følge og synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. For det er jo meget sjovere at skrive og fotografere, hvis der er nogle, som følger med, liker og skriver en kommentar. Så tak til dig, som troligt følger os og til dig, som begynder i dag

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Askø og Lilleø blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Derudover er øen også blevet foreviget gennem kærlighedsromanen Barbara af den færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsen. Barbaras ægtemand Hr. Poul strander her på Mykines i 11 dage på grund af dårligt vejr, og i mellemtiden rejser Barbara til Tórshavn med sin elsker. En helt igennem sørgelig historie, som samtidig skildrer det barske liv på Færøerne i midten af 1700-tallet.

Vejret bestemmer

Da Rasmus og jeg var på Færøerne i 2005, overvejede vi en tur til eventyrlige Mykines. Men vi hørte også nutidige historier om tæt tåge og storm, som afskærer beboere og turister fra resten af Færøerne i dagevis. Og da vi snart skulle hjem til gode venners bryllup i Danmark, turde vi ikke tage dette sats.

I 2017 besøgte jeg min gode veninde Bergljott i Tórshavn. Den ene dag havde vi booket en tur med det lokale vandrelaug til Mykines.
Vi stod tidligt op og gjorde os klar, men modtog snart et telefonopkald, som skulle ændre dagens planer fuldstændig. Færgen til Mykines var indstillet på grund af vejret, og dermed var turen aflyst.

Så i juni 2018, hvor jeg igen besøgte Bergljott i Tórshavn, skulle det være. I god tid havde Bergljott bestilt båd til Mykines lørdag morgen og helikopter tilbage til Tórshavn søndag middag. Bergljott havde tilmed fået lovning på en overnatning i et sommerhus i bygden på Mykines af en sød kollega. 

Afgang mod Mykines

Nu var problemet bare, hvordan vi skulle komme til båden, som sejler fra bygden Sørvágur på øen Vágar. Det ville jo være nemt at køre i bil dertil og parkere på havnen. Men da turen tilbage til Tórshavn gerne skulle foregå med helikopter, så ville det være lidt problematisk at få hentet bilen efterfølgende.

Der gik en bus fra Tórshavn kl. 9.05, som passede med båden kl. 10.20, men det endte med, at en af Bergljotts venner forbarmede sig over os to tosser og kørte os til færgen.

Ønsker du mere information om sommerens bådafgange til og fra Mykines, så kik på sejlplanen. Båden sejler fra 1. maj til 31. august. Og husk at booke din afgang. Der stod flere på kajen i Sørvágur, som ikke havde reserveret. De kom altså ikke med! 

Sejlturen til Mykines tog 45 minutter, og det kan være en rigtig smuk oplevelse – eller en hård omgang alt efter vejret.

Denne dag begyndte turen i høj sol. Og med ståplads på dækket var der sublim udsigt til de fantastiske klippeformationer Drangarnir undervejs.

Kaptajnen gav ligefrem en rundtur om klipperne, hvor masser af havfugle yngler. Og derfor også skider en masse, som farver klipperne hvide.

Der var også masser af havfugle at kigge på ud over havet – blandt andet de søde lunder, som ser så kluntede ud, når de skal lette fra vandet. Jeg spottede også en enkelt hval fra båden, men dog meget langt væk.

Mykines i sigte

Da færgen nærmede sig Mykines blev tågen tættere og tættere, og husene i bygden kunne kun lige anes i det fjerne.

Båden lagde til i den naturlige havn, hvor alle bliver budt velkomne af de høje skrig fra malemukkerne og riderne, som har reder på de små klippehylder.

Derefter gik det i gåsegang op ad den stejle sti for alle mand. Det er altså om at være rimeligt gående, ellers kommer man ikke op til bygden.

Her mødte vi vores værtinde Laila, som straks tog os med hjem i køkkenet til varm te, hjemmebag og masser af snak. Den perfekte start på en weekendtur til Mykines. Imens gik alle dagsturisterne ud til lunderne på fjeldet.

På fuglefjeldet

Snart blev det dog tid til at bryde op i køkkenet – lunderne lokkede!

Den første stigning, som starter lige bag bygden, er meget stejl og tågen stod tæt denne dag. Men den hårde gåtur var det hele værd! På toppen troner et mindesmærke for forliste fiskere, som aldrig kom hjem fra søen. En trist påmindelse om fortidens barske vilkår for øens beboere.  

Snart var den første lunde, – eller søpapegøje som de jo også kaldes, i sigte. Og så var det bare at knipse løs med kameraet. Meget fotogene sad de helt stille og lod sig indfange af kameralinsen.

Ad smalle fårestier gik turen videre langs fjeldryggen. Hele området bruges til græsning af får i sommerperioden. Husk at kigge hvor du går, for der er masser af fårelort alle steder. Til gengæld er der et godt stykke ud til kanten af fjeldet, så der er ikke noget at frygte.

 Og snart kom det fedeste lundested.

Her gik jeg fuldstændig amok med kameraet og glemte fuldstændig tid og sted. Dette var uden tvivl en fugle-elskers paradis! Kikkerten, som også var med i tasken, var der ingen grund til at finde frem. 

Efter en halv times stop fortsatte turen. Nu gik det rigtig stejlt ned. Det var godt, at der var hegn ud til afgrunden. Især fordi det blæste godt på denne side af fjeldet. Er du højdeskræk, skal du måske overveje at vende om inden. 

I lundeland

På den anden side af fjeldet kommer du til området í Lamba, hvor stien er afmærket af gule markeringspæne. Dem skal du selvfølgelig holde dig inden for, så du generer lunderne mindst muligt. Tanken er, at når stien bliver for slidt af alle de vandrestøvler, som kommer forbi hver dag hele sommeren, så kan pælene flyttes, så de berørte område kan komme sig igen.

Ved í Lamba flyver lunderne om ørerne på dig, og du kommer MEGET tæt på deres redehuller. Men husk: Kun kigge, ikke røre!

Mykines hólmur

Nu får du første glimt af Atlanterhavsbroen, som fører dig over til Mykines hólmur. Igen – hvis du lider af højdeskræk, så er dette måske ikke noget for dig…
Broen, som er 35 meter lang, ser lidt vakkelvorn ud – og føles også sådan.

Her ved broen kan du komme tæt på ynglende mallemukker, rider og alke.

Så gik det mod fyrtårnet – det vestligste på Færøerne, men denne dag var det indhyllet i tåge. Udsigten tilbage mod Mykines var slet ikke som i en turistbrochure taget på en solskinsdag.

Til gengæld er der udmærket udsigt til Færøernes eneste sulekoloni. 

Ja, sulerne sidder tæt på deres ynglepladser på den hårde klippe.

Mykines bygd

Så begynder tilbagevejen. Og hvor det før gik stejlt ned, ja, der gik det nu stejlt op! Og vise versa. Der er god motion at få her på Mykines.

Tilbage i bygden blev der kigget nærmere på de fine huse og den lille kirke.

Der var meget stille denne eftermiddag. Men når først sommerferien begynder, vil her være fuldt af liv hver dag i dagtimerne. Dagsturisterne fylder meget i den lille bygd i de få aktive sommermåneder. De færreste bliver og overnatter, men det burde du gøre, hvis du har mulighed for det. Man får et meget bedre indtryk af stedet, når den sidste båd er sejlet tilbage til Vágar om eftermiddagen.

Der er to små caféer i bygden, som ligger dør om dør. Her kan man få slukket tørsten og nyde lidt mad, kaffe og kage. Der er også en enkelt butik, men man kan ikke regne med, at den har åbent og udvalget er meget begrænset, så husk at tage alt hvad du skal bruge af madvarer med.

Hyggelig middag

Hjemme i huset havde Laila sat to lammebove i ovnen, og en stor gryde kartofler stod og kogte på komfuret. Der skulle være nok mad til 8 denne aften, som startede med en dørsnaps. En god færøsk skik, når der kommer gæster til middag.

Maden var utrolig lækker og forsvandt rub og stub. Der blev hygget med rødvin og snak om lundekolonien på Mykines, som i disse år har trange kår.

Pludselig for nogle år siden, gik lundebestanden drastisk tilbage. Næsten alle unger døde, inden de kom på vingerne, og al fangst af lunder på fjeldet er blevet forbudt for at beskytte bestanden.

Ornitologer prøver at finde ud af hvorfor der pludselig opstod så stor en tilbagegang i bestanden, men man ved faktisk meget lidt om lunder. Når de tidligt på efteråret flyver ud over Atlanterhavet, ved man ikke, hvor de opholder sig, før de pludselig dukker op igen på Færøerne hen på foråret. Dog tyder alt på, at det er mangel på føde, som har haft fatale konsekvenser for lunderne og deres unger.

Tilbage til lunderne

Efter en god nats søvn, stod vi op til endnu en tåget dag. Men det skulle ikke stoppe os. Morgenmaden og kaffen blev pakket i tasken og så gik det endnu engang mod lunderne på fjeldet.

Vi slog følgeskab med Bergjlotts veninde Oda. Hun havde foreslået en morgentur til lundeland, inden vi alle tre skulle nå helikopteren kl. 12 – hvis altså den fløj! Tåge kan sætte en stopper for det meste på Færøerne.

Som dagen før var vejen stejl og ja, tåget, men hvad gør det, når de sødeste lunder venter forude?

Morgenmaden blev indtaget under åben himmel í lamba med flyvende fugle rundt om ørerne. Det var den perfekte start på endnu en fantastisk dag på Færøerne – især fordi der ingen andre var. Det eneste der hørtes var havets brusen og de hæse skrig fra lunderne.

Husk at skrue op for lyden, så du kan høre lunderne

Med helikopter til Tórshavn

Det var lidt spændende om helikopteren kunne lande på Mykines med alt det tåge, men lidt i 12 sås den ude i horisonten. Det tog ikke lang tid at læsse 10 mennesker af og tage 9 nye med ombord. 

Det er altid spændende at flyve i helikopter og en rigtig smuk oplevelse. Jeg havde dog prøvet det et par gange før. Første gang i Grønland, hvor jeg fløj ind til indlandsisen ved Kangerslussuaq og så moskusokser undervejs, som galoperede under helikopteren. Anden gang en fantastisk rundflyvning over tempelkomplekset Angkor Wat i Cambodia. 

Når man ikke er vant til at flyve i helikopter, så glemmer man aldrig disse oplevelser. De står printet i hukommelsen som noget langt ud over det sædvanlige.

Det samme gælder for helikoptertur over Færøerne! Her er landskabet blændende smukt – selv i tåge. Og så giver det en helt særlig kildende fornemmelse i maven, når jernørnen letter. Det kan på ingen måde sammenlignes med at lette med et stort passagerfly.

Første stop var lufthavnen i Vágar. Der hvor alle internationale fly til og fra Færøerne lander. Her blev der orienteret om, at denne flyvning faktisk skulle have gået videre til Suðuroy, men på grund af tåge, var denne del af turen aflyst. Derfor var der godt 20 minutters ventetid i helikopteren, men hvad gør det, når man ved, at helikopteren snart letter igen? 

Så gik det mod Tórshavn, og nu blev vejret fantastisk! Smuk, smuk blå himmel og grønne klippeøer. Lige som vi havde håbet på.

Indflyvningen over det nordlige Tórshavn var også super flot.

En tur til Mykines kan på det varmeste anbefales! Og en helikoptertur som en del af oplevelsen er prikken over i’et.

Tur til Mykines

Er du selv blevet lun på en tur til Mykines, så kommer mine anbefalinger her:

• Der er lunder på Færøerne fra midt april til midt august. Resten af året befinder de sig langt ude på Atlanterhavet.
• Husk at bestille færge og/eller helikopter i god tid
• Færgebilletten fra Sørvárgur til Mykines koster 60 kr/enkelt
• Helikopteren fra Mykines til Vágar koster 145 kr/enkelt. Vil du med helt til Tórshavn bliver det 215 kr/enkelt. Børn under 7 år er gratis, og børn mellem 7 og 12 år + pensionister betaler kun halv pris!
• Medbring søsygetabletter, hvis du har tendens til transportsyge (både båd og helikopter)
• Hvis det er muligt, så tag mindst én overnatning på Mykines. 
• Der findes et par huse på AirBnB og en plads bagved bygden, hvor du kan slå dit telt op. Der er intet hotel på Mykines.
• Midt i bygden er der en offentlig toiletbygning med fine faciliteter. Her er det også muligt at tage bad.
• Medbring alle madvarer. Der findes en lille butik og to caféer The Locals og Café Mykinesstova, men udvalget og åbningstiderne er meget begrænsede. 
• Der findes ingen biler på Mykines og hvis du har meget, som skal transporteres, kan du få lov til at låne en trillebør!
• Mykines er ikke for alle! Der er meget stejlt, så man skal være “terrængående” både for at komme fra havnen og op til bygden og for at komme op på fjeldet og se lunder.
• Husk ekstra batterier til dit kamera. Det er så ærgerligt at stå i lundeland uden mere strøm.
• Vær forberedt på, at din tur kan blive aflyst pga. af vejret. Tag det som en oplevelse – du kan alligevel ikke gøre noget ved det.

Læs også: Fem flotte bygder, som du kan besøge fra Tórshavn

Læs også: Vandretur til flyvraget ved Vík

Du er meget velkommen til at se flere billeder fra mine rejser på min Facebook-side Two Danes On Tour og på Instagram @twodanesontour. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Magiske Mykines med båd og helikopter blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Birds and Nature

Hjemmefra har Anne Marie trawlet internettet igennem og fundet en guidet fugletur med Birds and Nature. På TripAdvisor skriver alle igen og igen om en guide ved navn Bernardo. Han bliver rost til skyerne, og alle fortæller, at han er helt fantastisk vidende og har et utroligt falkeblik.
Så vi har naturligvis bedt om, at det er Bernardo, der denne dag skal vise os fuglelivet omkring Lissabon.

Flodmundingen af Tejo-floden (også kaldet Tajo eller Tagus) er et stort sted for fugletræk. Ja, faktisk har vi uden at vide det valgt et af de vigtigste fuglesteder i Europa.

Bernardo henter os som aftalt, og vi falder i snak med det samme. Faktisk går snakken hele dagen, hver gang vi er i bilen, og vi holder kun pause i samtalen for ikke at skræmme fuglene væk.

Vi kører over Vasco da Gama-broen, som forbinder de to sider af Tejo-floden, men også her er der tæt tåge, så vi kan ikke nyde udsigten. Snart er vi ved første stop, som er en lokal gård, hvor Bernardo har tilladelse til at køre rundt på området. Her er der flere vandhuller med vadefugle og flamingoer, men også engområde med gamle korktræer.

Korktræer

Dette er jo selvfølgelig en fugletur, men Bernardo fortæller også gerne om Portugals korkproduktion, som i en årrække har haft trange kår efter at skruelåget til vinflasker er opfundet. Produktionen skulle dog eftersigende være på ret kurs igen, efter at kvaliteten er blevet højnet og produktionen effektiviseret.

Kork er en type egetræ, som kan blive op til 250 år. Når træet bliver omkring 25 år, kan man begynde at høste korken. Det yderste lag af træets bark skrælles af og over de næste 9 år vokser et nyt lag frem, som så igen kan høstes og så fremdeles. Det er interessant at høre om, mens vi betragter de gamle træer.

Snart tager Bernardo os med over til et træ, hvor han ved, at der med stor sandsynlighed sidder en ugle i et hul. Vi har virkelig håbet at se en ugle på denne tur, men i al den tåge er den nærmest umulig at se – i hvert fald med det blotte øje. Så vi er lidt skuffede, da vi kører videre.

Skestork og fiskerbåde

Næste stop er nede ved selve Tejo-floden. Et øjeblik bliver det dejlig solskin og vi ser både skestork og gravænder. Men det der egentlig fascinerer os mest, er nogle gamle fiskerbåde, som ligger opankret i havgusen. Helt fortryllende smukt.

Vi bliver enige om, at det nu må være tid til frokost. Bernardo har glædet sig til denne del af turen. Vi har på forhånd bedt ham om at finde “et lille listigt og lokalt sted – ikke alt for fancy, tak!” Og det taler præcis til hans hjerte og mave. Han fortæller, at ofte vil fulgekiggere bare have en sandwich, så de ikke skal bruge tid på en rigtig frokost, men både han og vi sætter pris på dette lille afbræk i turen.

Hyggelige Alcochete

Bernardo tager os med til den lille søvnige fiskerlandsby Alcochete, som nu er en yndet dagstur fra Lissabon. Her blev den tidligere konge Dom Manuel I født. En konge, som portugiserne er meget stolte af. Han regerede netop i den tid, hvor alle de store opdagelsesrejser blev foretaget, og derved opnåede Portugal stor rigdom under hans styre.

Vi parkere på havnekajen og lister ind på A Tasco do Victor. Her er menukortet på portugisisk, men hvad gør det, når vi har Bernardo med? Han bestiller straks typiske flæskesværd, som vi gnasker på, inden selve maden kommer.

Anne Marie kaster sig over en kæmpe tallerken med fritterede blæksprutter lavet helt fra bunden. Her kommer de ikke på frost og i ringe, men i dejlige ukurante stykker og med tilpas panering på.

Både Rasmus og Bernardo får julelys i øjnene ved tanken om mørt og smagfuldt sortfodssvin. Ja, det så ikke ud af meget, men det smagte fortryllende.

Vi er utrolig glade for Bernardos valg af restaurant. Det er netop sådanne anbefalinger af små lokale steder, vi er ude efter.
Og vi var i hvert fald glade for, at vi ikke skulle spise her….

På vej til restauranten har Anne Marie lagt mærke til nogle meget farverige gader tæt på, som vi gerne vil se nærmere på og nå at tage et billede af. Lidt forsigtigt spørger vi Bernardo, om det kan lade sig gøre i forhold til dagens program, og straks er vi på byvandring. Det er forfriskende at gå denne tur, og vi tager os god tid til at se det hele.

Så er vi på fugletur igen. Vi kører hen til et sted med flere flamingoer. De er ikke så lyserøde, som man kunne forvente. Det er fordi det er store unger fra sidste år, som har overvintret i Portugal, mens “voksne” flamingoer flyver til Afrika om vinteren.

Her ser vi bl.a. også dobbeltbekkasin, kobbersneppe og to hærfugle.

Tagus Estuary

Snart går turen mod det nordlige stykke af Tagus Estuary. Undervejs ser vi massevis af storke, som allerede er i gang med at bygge rede. Mange af dem på de høje elmaster. Det er altid et flot syn at se de majestætiske storke, og når man kan tælle til over hundrede, er det for os noget helt særligt.

Vi kommer til et område med i tusindvis af vadefugle. Det er især kobbersnepper der dominerer.

En fiskehejre, som vi jo har set så tit i Danmark, står flot i vinden og eftermiddagslyset.

Men pludselig bliver vores opmærksomhed rettet mod en lille brun fugl på en stubmark. Det er en ugle! En mosehornsugle. Den sidder helt stille og flytter sig ikke ud af flækken, selv om Rasmus lister sig ud af bilen. Det er en helt særlig oplevelse at se denne fugl så længe og så tæt på.

Da vi kører videre ser vi først to ugler på et hustag. Denne gang er det kirkeugler.

Og snart vrimler det med mosehornsugler! De sidder på hegnspæle, på vejen og på marker. Ja, nogle af dem flyver også over vejen foran bilen. Det ender med, at vi, da dagen er omme, har set 12 ugler i alt! Det er altså ny rekord for os. Og en rigtig dejlig en af slagsen, selvom Rasmus brummer lidt over, at han ikke kan fotografere de mange ugler, da mørket til sidst begynder at falde på.

Da solen er gået helt ned, kører Bernardo os tilbage til Lissabon. Vi har brugt næsten 12 timer sammen og føler, at vi har fået oplevelser for mange dage.  På trods af tæt tåge det meste af dagen, og at vi ikke helt kommer hjem med de billeder, som vi havde håbet på, ser vi alligevel 76 forskellige fuglearter ved Bernardos hjælp. Der er ingen tvivl om, at han er en fantastisk fugleguide, som lytter til sine gæster og får tilgodeset alle vores ønsker i løbet af dagen.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På fugletur ved Lissabon blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Efter 4 timer i en bus og en halv time i taxa, havde vi flyttet os fra varme, varme Cartagena til lidt mere moderate temperaturer i den lille bjergby Minca.

Minca og det omkringliggende område har i mange år været styret af bevæbnede guerillatropper. Men nu er det igen sikkert for turister at besøge området, som i løbet af få år har udviklet sig til en backpacker-magnet. Her er masser af guesthouses og hostels, yoga-retreats og små restauranter med internationalt køkken. Vi anbefaler Lazy cat, som ligger midt på hovedgaden.

På fugletur ved Minca

Derudover kommer folk for at se det bjergrige landskab, de smukke vandfald og de små traditionelle kaffefarme. Og så er der selvfølgelig nørder ligesom os, som er på udkig efter områdets dyreliv.

Det lille vandfald Pozo Azul i nærheden af Minca

Især fugleområdet, højt over Minca, El Dorado er meget berømt, og vi ærgrede os over de meget høje priser på ture dertil. Ja, de var så vilde, at de på ingen måde matchede et backpacker-budget.

En af dagene mødte vi tilfældigt et hollandsk par, som netop kom derfra og de fortalte, at det slet ikke var sæson lige nu. (Det havde deres rejsebureau bare lige glemt at fortælle dem inden afrejse…) I stedet skal man tage dertil i november/december måned. De havde betalt “en bondegård” og kun set meget lidt. Så nu havde de bedt deres chauffør om at køre dem ned til Minca, hvor de havde hørt, at der var mere held. 

Og held håbede vi også på. Vi havde længe ønsket os at se en flot tukan. Vi har flere gange set forskellige tucanetter, men denne gang skulle det være en ordentlig sa… Ja, vi ved godt, at vi så et pragteksemplar i Amazonas, men der er altså flere forskellige underarter. Kølnæbbet tukan lever bl.a. her i det nordlige Colombia. Det er den med det seje grønne, røde, orange og blå næb, som de fleste mennesker forbinder med ordet tukan.

Så op kl. 5.30 (hvornår lærer de skide fugle egentlig at sove længe?) og af sted på guided tur for 25.000 pr. person. Vi havde ikke gået langt før vores guide Jeferson løb i forvejen. Han havde selvfølgelig hørt, hvad der ventede os forude.

To fine tukaner satte sig på en gren over vores hoveder. Men ikke længe efter fløj de ud og satte sig helt perfekt i et gammelt vissent træ, hvor vi rigtig kunne nyde synet af dem og høre hvordan de snakkede sammen. Det var den perfekte morgen, og det bedste skud vi nogen sinde har fået af en tukan!

Varme Santa Marta

Og da den var i kassen, gik turen igen mod kysten til varme, varme Santa Marta, hvor vi fik sommerens bedste solnedgang.

Ellers er byen mest kendt som gateway til den meget kendte Tyrona Nationalpark. Men for os rimede det ikke så godt på sindssyg varme og en sørøver med et træben (Anne Maries dårlige knæ). Så vi nøjedes med en bustur til det lille søvnige fiskerleje Taganga.

Tidligere var det et backpacker-paradis, men grundet masser af narko er tiden løbet fra stedet. Og snart løb vi hjem i poolen på hotel Nueva Granada for at blive kølet af i heden. Men er du til en dag ved stranden eller til dykning, så kan det stadig være noget for dig.

Mange har et lidt anstrengt forhold til Santa Martha og ser det som en varm, støvet og uinteressant by. Vi forsøgte dog at få det bedste ud af byen og listede rundt for at finde byens sjæl, inden turen for os gik til vores sidste destination i Colombia: Bogotá.

Vi bliver rigtig glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du følge med, når vi er på tur, og når vi poster nye blogindlæg.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Minca og Santa Marta blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi havde flere steder læst om den lille, smukke by Jardín, så det blev næste stop på vores tur rundt i Colombia. 3½ time med bus sydpå fra Medellin og så stod vi midt i Andesbjergene.

Vi hoppede af bussen midt på byens torv, og blev nærmest blæst omkuld af alle farverne samt byens smukhed og ro. Vi var med det samme klar over, at vi var kommet til det helt rigtige sted!

Men også omgivelserne omkring den lille by er spektakulære og grunden til, at mange lægger vejen forbi.

På jagt efter Cock-of-the-rock

Den første morgen stod vi op kl. 04.45 for at se den fantastiske fugl Andean Cock-of-the-rock, eller som den hedder på dansk: Rød klippehane.

Vi så den også sidste år i Ecuador, men det kunne nemt tåle en gentagelse. Især fordi Jardín er det sted i verden, hvor fuglen er nemmest at se, og hvor man kan komme aller tættest på. Tilmed var det også meget billigt!

Lige uden for byen ligger der et revir, hvor hannerne mødes hver morgen og aften for at vise sig frem for damerne. Det er en dame, som ejer området, og hun bor på stedet. Ja altså, det er ikke hende, de viser sig frem for! Men man kan lave en aftale med hende, så lukker hun op for porten kl. 5.30 om morgenen mod en betaling på 25 kr. pr. person. Det er altså rørende billigt.
Vi mødte også nogle, som havde været der om eftermiddagen. De havde set to fugle meget langt væk, mens vi så en 10-12 stykker helt tæt på.

Gul-ørede papegøjer

Dagen efter havde vi lavet en aftale med Guillermo fra Aramacao Tours. Så op igen kl. 4.45! Han ville tage os med op til “Reserva natural de las aves loro orejiamarillo”, hvor man om morgenen kan være heldige at se den endemiske gul-ørede papegøje. Den findes kun 4 steder i Colombia og er på listen over truede fuglearter.

Det tog en god time at køre derop i en gammel Landrover fra 1976. Og lige som vi gik det sidste lille stykke op til fuglestationen, kom ca. 30 papegøjer flyvende hen over hovederne på os. De 7 satte sig i et træ og begyndte at spise – det var fedt at høre, hvordan de gnaskede frugter i sig.

Efter en halv times tid fløj papegøjerne videre, og så var det tid for os til at se på andre fugle. Bl.a. var der masser af forskellige kolibrier, og de er jo altid sjove at kigge på.

Den ene art sværdkolibrien har rekorden som den fugl med det længste næb i verden i forhold til dens kropslængde. Det er den eneste fugl, som kan drikke nektar fra planten engletrompet, da blomsterne er så lange.

Dagens overraskelse

Vi gik ned ad vejen for at kigge efter andre arter. Guillermo viste os en smal revne i bjergsiden, som man kunne kravle igennem, og da vi kom ud på den anden side, sad der en ugle i en høj bregne. Det var klart dagens overraskelse.

Efter lidt morgenmad gik vi nu nedad de næste par timer, spottede fugle hele vejen og nød udsigten. Alt i alt var vi afsted i 9½ time og så omkring 35 forskellige arter, så det var en god dag.

Kommer du til Jardín og er du interesseret i fugle, så er Guillermo helt sikkert den rigtige at kontakte! Du kan skrive til ham på Whatsapp: +57 305 3184585 eller finde ham på Facebook: Aramacao Tours.

Gider du derimod ikke at lede efter fugle, så fortvivl ikke. I området kan du besøge flotte vandfald til fods eller på hesteryg, og de laver efter sigende Colombias bedste kaffe og har derfor også guidede ture til kaffefarmene, hvor man ser hele processen og får smagsprøver. Det kan Guillermo også hjælpe med. Og som bonus taler han engelsk!

En sjov ridestil

En dag imens vi sad udenfor en café på torvet og vippede på stolen op imod muren, som man gør i Jardín, så opdagede vi, at man i Colombia har en helt særlig ridestil – altså en gangart, som vi ikke kendte til. Den hedder Paso fino colombiano. I kan lige se en lille video, som vi har filmet i Jardín, og ellers kan der søges mange flere videoer på YouTube, hvis det skulle have nogens interesse. Det ser i hvert fald ret vildt ud, når hestene kommer ridende sådan ned ad gaden.

Nu kommer det nok ikke som den store overraskelse for de af jer, der er bekendte med vores manglende viden om heste, men vi troede faktisk de første gange, vi oplevede gangarten i gaderne, at de ikke rigtigt havde styr på krikken og var ved at ride den til. Eller at den steppede sådan for ikke at falde på de våde brosten. Men sådan kan man jo blive klogere.

Farverige Jardín

Den sidste dag blev brugt i selve Jardín, hvor vi listede rundt i byen og tog billeder af de farverige huse og dens indbyggere. I får lige en lille stemningsbilledserie:

Alt i alt var Jardín et fantastiske bekendtskab for os – og indtil nu vores yndlingssted i Colombia. Her er også en skøn temperatur i forhold til Amazonas og Los Llanos!

Skulle du komme forbi, så vil vi gerne anbefale det lille hotel Sgt. Peppers. Damerne, som arbejdede der, var utroligt søde og hjælpsomme. Kan du få det øverste 4-mandsværelse, så har det en fin udsigt!

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Smukke Jardín blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Sidste år i april var vi ved Hornborgasjön i Sverige, hvor vi så traner for første gang. I år er det kun Anne Marie, der har været af sted med vores gode ven Martin. Fredag den 31. marts var tranetallet oppe på imponerende 19.700 ved Trandansen. Men de mange traner var ikke nok for de to fugleentusiaster. Anne Marie og Martin ville også se en urfugl.

Urfuglen er uddød i Danmark. Den sidste registrede urfugl blev set i Jylland tilbage i 2001, så vil man opleve denne flotte fugl, bliver man nød til at køre til Sverige, Norge, Finland, Baltikum eller De Britiske Øer. 

Lørdag morgen ringede vækkeuret kl. 5.45, så Martin og Anne Marie kunne nå at se tranerne flyve ind til Hornborgasjön ved solopgang. 

Ud på en mission

Kl. 7 kørte de ud for at lede efter urfuglen. Anne Marie havde fundet en rutebeskrivelse på internettet, hvor der stod, at man ved det militære øvelsesterræn Skövde Skjutfält kunne være heldig at se denne sjældne fugl.

Martin var lidt skeptisk, da han ikke mente, at man sådan bare kunne finde en kørselsvejledning på nettet og så uden videre køre ud og finde en urfugl. Anne Marie jokede med, at de bare skulle finde Dansk Ornitologisk Forenings bus, så ville de vide, hvor fuglen var.

Her følger en opdateret kørselsvejledning:

Kør først til den lille landsby Klagstorp ved hjælp af app’en MapsMe. Denne app er gratis. Du downloader kort mens du er i Danmark, og så kan du køre efter kortet i udlandet uden at gå på nettet. Meget smart!

Klagstorp ligger ca. 10 km syd for Skövde. Man skal dreje af vej 26 ved Trafikplats Skultorp. Klagstorp er en samling huse og gårde, som i dag bruges af det svenske militær. Her er også et par flotte søer, hvor der bl.a. blev spottet hvinand og stor skallesluger. 

Kør gennem Klagstorp og følg vejen ca. 600 meter. Her drejer vejen til venstre. Kør i stedet lige ud og ind på en grusvej. Drej straks herefter med til højre. Skovvejen følges ca. 1 km til der kommer en vej til venstre. På skiltet står der blandt andet Exp. Finnstorp.

Undervejs kører man forbi en lille gård. Lige efter er der en bom. Hvis bommen er nede, er der desværre adgang forbudt den dag. Det er jo et militært område! Lige efter bommen er der en stor skovrydning på begge sider af vejen. Her kan der være urfugl, og det forlyder, at der er set hjerpe i træerne langs skovkanten. Martin og Anne Marie så dog ikke noget her.

Fortsæt ad vejen over rydningen ca. 500 meter. Drej til højre ved et t-kryds. Der kommer træer til begge sider, men efter ca. 5-600 meter kommer der en ny rydning. Her ligger et gammelt forladt træhus, som bruges af militæret.

Lidt henne ad vejen holdt der en bus hvorpå der stod Hanstholm turistfart… Så vidste AM, at de havde fundet urfuglen! 

Fugl i sigte

De parkerede bilen ved det nedlagte hus og gik lidt op ad vejen. Nede af skråningen kunne de se et par prikker – altså urfugle. Men fuglene stod godt gemt. De gik derfor tilbage til det forladte hus og stillede sig ved lidt buskads foran huset. Herfra kunne de bedre se fuglene i teleskopkikkerten og AM tog da også et par billeder af “prikkerne”. I alt talte de 20 urfugle.

Der var helt stille og fredfyldt. Diset men på en utrolig smuk måde. De stod længe og betragtede disse prægtige urfugle. Både kamera, kikkert og teleskopkikkert var på overarbejde. Det var en fantastisk morgen. Tænk at stå der på engen og se den fugl, som de begge netop havde drømt om at opleve.

For at se fuglen lidt tættere på, har Anne Marie taget et billede gennem teleskopkikkerten.

Et uventet besøg

Efter en halv times tid kunne der pludselig høres et bæltekøretøj. De syntes, at det var lige lovlig meget larm, og det kom hele tiden tættere på. Pludselig der på marken fik Martin og Anne Marie besøg af det svenske militær.

Soldaterne gav hånd og var meget høflige. Men budskabet var klart. Om en halv time ville en militærøvelse begynde. De måtte gerne blive, men soldaterne anbefalede høreværn og en sikkerhedsafstand på 75 meter. Da soldaterne var gået og Martin og Anne Marie vendte sig om igen, var urfuglen fløjet… og det var de så også. 

En fantastisk gentagelse

I 2019 har de to eventyrer igen været på jagt efter urfugl i samme område. Derfor er kørselsvejledningen også blevet opdateret, så den skulle være endnu nemmere at følge.

Igen var der urfugl på samme mark, dog lidt længere henne. Derfor parkerede de ved det næste nedlagte hus. Og denne gang kom det svenske militær ikke forbi

En bæver i sigte

På vej tilbage mod Klagstorp, stoppede Anne Marie og Martin ved den lille å, som løber lige neden for gården i vejbeskrivelsen – der hvor der er en bom. Her kunne de tydeligt se, at flere træer var fældet og havde store bidemærker. De var ikke i tvivl. Der var en bæverfamilie i området.

De listede sig ned til åen og så straks en bæver i vandet. Desværre nåede Anne Marie ikke at være klar med kameraet, da den var meget hurtig væk. Men hvis man er tidlig (eller sen) ude og har tålmodighed, kan man uden tvivl være heldig at se en bæver her.

Ud over traner og urfugle kommer der her lidt andre anbefalinger til steder at se i området omkring Hornborgasjön:

Ekornavallen

Gravene ved Ekornavallen er et af Sveriges mest bemærkelsesværdige arkæologiske områder. Her findes grave fra både bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen og man mener, at gravpladsen har været i brug i mindst 4.300 år. Her ligger også en røse – en gravhøj bygget af løse sten i stedet for græstørv. Sådan en havde Anne Marie aldrig set før.

Frilandsmuseet i Åsle Tå

I Åsle Tå ligger der et lille hyggeligt frilandsmuseum. Sæsonen var endnu ikke rigtig begyndt, så man kunne ikke gå ind i husene, som stammer fra 18- og det tidlige 1900-tallet, men blot vandre rundt på stien blandt dem. Alligevel var man fuldstændig hensat til Emil fra Lønneberg og Alle vi børn i Bullerby. 

På stedet er der også en stor café, hvor det både er muligt at spise frokost og smage på masser af svenske kager. Man kunne sagtens besøge caféen uden at betale for at se frilandsmuseet.

Franciskuskapellet

Et hurtigt stop blev gjort ved det lille Franciskuskapel. Det lå fredfyldt på en skråning i skoven. Det ligger nordøst for Falköping, lige uden for den lille landsby Varv.

Olsbrostenen

På vej mod Danmark igen gik turen forbi Olsbrostenen i Åsarp. Man mener, at dyret på runestenen er efter inspiration fra Jellingestenen.

Overnatning

For et år siden boede vi på STF vandrehjem i Falköbing. Denne gang havde Martin og Anne Marie besluttet sig for at overnatte i Martins bil på parkeringspladsen ved Trandansen til 20 kr. i døgnet. (Prisen er steget til 30 kr for en personbil og 130 kr. for campervan eller campingvogn /2019). Det var utrolig hyggeligt og nemt at gå til og fra tranerne. Der er opstillet toiletter og vand på pladsen i traneperioden.

Og til de største fugleentusiaster, kan det meddeles, at AM+M ved Hornborgasjön udover traner så canadagås, grågås, blisgås, kortnæbbet gås og på meget lang afstand nilgås. Det er kortnæbbet gås på billedet herunder.

Har du mod på at se en bæver i Danmark, så læs gerne vores blogindlæg om Klosterheden: En bæver i Klosterhede plantage

Læs også: Spækhyggere og pukkelhvaler

Læs også: Magiske Mykines med båd og helikopter

Vi bliver glade, hvis I vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kommer der mange flere naturbilleder og andre rejsebilleder, når vi er på farten i både ind- og udland. Her kan I også læse, når vi har skrevet et nyt blogindlæg. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På jagt efter en urfugl blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Geologi

Kort fortalt er Galapagosøerne opstået oven på et hotspot. Et stort magmakammer under havets overflade kommer i udbrud og danner en ny ø, hvis der er lava nok til, at det kan komme op til havets overflade. Næste gang det sker, kan der være gået 1000-vis af år, og så har den tektoniske plade flyttet sig i mellemtiden, og derfor kommer der en ny ø i stedet for, at den gamle bliver større.

Disse øer har været så isoleret i år tusinder – ja, millioner af år, så det dyreliv, som er opstået her, er helt unikt. Vores guide opererede med både endemisk og super endemisk. Endemisk, hvis det var en dyre- eller planteart, som kun findes på Galapagosøerne. Super endemisk, hvis det var en dyre eller planteart som KUN findes på denne ene ø!

Cruise med Golondrina

Efter ”påmønstringen” af Golondrina og frokost i kabyssen, sejlede vi til stranden Barchas på hovedøen Santa Cruz. Her stod det hurtigt glasklart, at Anne Marie havde valgt den helt rigtige destination for os. Der var allerede her på første dagen masser af dyr – dyr vi ikke havde set før. Det var fantastisk.

Galapagos’ dyreliv

Landskildpadder

Dyreliv under havets overflade

Det har været en kæmpe oplevelse at se diversiteten på Galapagosøerne. Landskabet ændrede sig drastisk inden for få timers sejlads. Nogle øer var golde med spredte små træer og buske, andre var helt røde pga. små lave planter, imens andre igen nærmest bare var en stor lavamark eller en sandstrand.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Drømmen om Galapagosøerne blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Da vi er meget interesserede i dyr –og efterhånden også i fugle, var en af de seværdigheder, som vi meget gerne ville se hjemmefra tågeskoven Mindo.

Ækvatorlinjen

Mindo Cloud Forest er det sted i Ecuador med aller flest fuglearter. Hele 550 forskellige kan ses i området og flere af dem er endemiske –paradis for os.

Hostal Sanchez

Vi bor midt i byen på Hostal Sanchez hos et tudse-gammelt ægtepar, som hver sørger for deres del af værelserne. Og som den forretningsmand den gamle mand er, så bildte han os ind, at vi ikke kunne få to værelser på 1. sal ved hængekøjerne, da nøglen til det ene værelse var blevet væk. Det viste sig efterfølgende, at det var et af de værelser, som konen bestyrer, og derfor ville hun indkassere pengene for værelset, hvilket han i sagens natur ikke var interesseret i.

Det er også lidt et show at få nyt toiletpapir, for hvem var det nu, der sidst udleverede? Således bliver man sendt videre til den anden ”tudse”, hvis man kommer til at spørge den forkerte. Nå, men til 8 USD pr. mand pr. nat kan man jo finde sig i lidt af hvert.

Morgenfugletur

Guiden Santos tog os tidligt den første morgen med på en gåtur for at se på områdets fugle. På godt 3 timer så vi mere end 30 forskellige arter – blandt andet 3 tukanarter samt flere forskellige kolibrier. Fedt at se så mange og så farverige fugle.

 Choco tukan

 

 Toucanet

El Descanso

Om eftermiddagen gik vi hen til hostlet El Descanso, som har EN MASSE fugle i haven. Her kunne vi fra verandaen se et utal af nye arter samt flere af dem vi også så om morgenen. De fodrer tukanerne med bananer og kolibrierne med sukkervand og så er der show for alle pengene (4 USD pr. person). For os var det alle pengene værd.

Rufous-tailed kolibri

 

Rufous motmot

Endnu en fugletur

Dagen efter tog vi endnu en lille morgenfugletur til en have, hvor der også var hængt bananer op i træerne, og nye arter blev noteret. 

 Toucan Barbet

Cock-of-the-Rock

Her fik vi en aftale med guiden Rolando Garcia til dagen efter, hvor vi kunne komme med på tur og se den meget specielle og farverige Cock-of-the-Rock –på dansk klippehane.

Cock-of-the-Rock lever i meget få områder i Andesbjergene. Her mødes hannerne hver morgen PRÆCIS kl. 6.00 for at kæmpe om områdets hunner. De flakser rundt, skræpper op og laver springskaller. Meget underholdende. Vi havde været oppe allerede kl. 04.45, men hvad gør det, når man får show for alle pengene? 

 Cock-of-the-Rock

 

Det var lidt af en udfordring for os at finde en tur for at se denne fine fugl til en rimelig pris.

Spurgte vi i turistinformationen, var prisen 55 USD pr. person (30 US for indgangen til reservatet og 25 for taxi). Men Rolando havde adgang til et privat stykke land, hvor fuglene havde revir og han kunne tilbyde os indgang for 10 USD pr. person og vi bookede derefter selv en taxa fra Mindo for 20 USD (delt mellem 4 personer) altså i alt 15 US og ikke 55 pr. person! Hvis du også skulle være interesseret i at booke med Rolando, så er hans tlf. nr. 0980 899 882 (PS: Han taler kun spansk. Men er utrolig sød – og kan alle fuglene på engelsk).

Mariposario

En eftermiddag besøgte vi sommerfuglehaven Mariposario, hvor man fik en ”guidet tur”. Det viste sig at være to minutters introduktion til, hvordan sommerfugle udvikler sig fra æg til larver, til pubber og til sommerfugle -det vidste vi ligesom godt i forvejen! Derefter var der frit i en voliere med masser af fine sommerfugle og pubber. Prisen på 6 USD var dog alt for høj ifølge os. Men sommerfuglene var smukke.

Natsafari

Sidst men ikke mindst havde vi booket en natttur til 12 USD. Vi blev kørt ud af byen og op ad bjerget. Her blev vi mødt af en ung amerikansk guide samt 7 andre, som skulle med på samme tur. Vi var blevet lovet, at vi kun var 8 i alt. 11 var simpelthen ALT for mange og det betød, at de sidste 5 aldrig så eller hørte noget undervejs… rigtig irriterende. Vi så heller ikke så meget interessant ud over et par frøer og en enkelt slange.

Alt i alt var Mindo et rigtig godt bekendtskab, hvor vi oplevede en masse og samtidig kom helt ned i gear. Er man ikke så meget til fugle, er der også mulighed for zip-lines, rappelling, riverrafting, tubing mv. 

Næste eventyr for os hedder Galapagos-øerne, hvor vi begynder med et 8 dages båd-cruise. Derfor forventer vi ikke at være på nettet den næste uges tid, men vi vender stærkt tilbage.

Læs også: Spændende oplevelser i Cuyabeno, Amazonas

Læs også: Smukke Jardín

Se alle indlæg fra Ecuador

Du kan finde mange flere rejsebilleder på vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi håber, at du har lyst til at synes godt om siden og således følge vores rejser til nær og fjern.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Mindo Cloud Forest blev først udgivet på Two Danes On Tour.

På fugletur

Jeg kigger på fugle – Hvorfor ik’? Hvorfor ik’? Når de sidder på min hæk.
Jeg kigger på fugle – Hvorfor ik’? Hvorfor ik’? Måske om lidt er de væk.

Denne (ret irriterende) sang af Djämes Braun har rumsteret i vores hoveder i tre dage – og ikke uden grund. Vi har nemlig kigget på fugle – rigtig mange fugle – i tusindvis af fugle!

Vi er kørt til Sverige sammen med Anne Maries mor Sonja, og Sonjas veninde Gunhild. De har før været med Ældresagen på fugletur, men nu er de altså kommet med de unge på tur

Smuk tranedans

Hornborgasjön

 

Bedste tidspunkt at se traner

 Egentlig er tranen, efter vores mening, ikke et lige så flot syn som storken er. De har begge en lang hals og lange ben, men tranens fjerdragten er ikke nær så flot. Den er grå med lidt sorte og hvide fjer og en rød plet på hovedet. Dens næb er sart gult eller måske snarere gråligt. Men når de står helt tæt på i 1000-vis, så bliver man alligevel ydmyg!

Og når de kommer flyvende med udstrakte halse og “landingsstellet slået ud”, så er det virkeligt et spektakulært syn. 

Det der med landingsstellet var et udtryk, som kom til os i løbet af weekenden. Vi nød hver gang, vi så en flok traner, som havde gjort klar til landing. De svævede lavt hen over de andre traner, som allerede stod på marken, slog benene ned, cirklede et par gange rundt og satte de lange ben på jorden i mylderet mellem alle de andre fugle. Det mindede os om et fly, som havde slået landingshjulet ned og på samme måde gjorde klar til landing.

Om morgenen omkring solopgang kommer de retur. Denne gang i store flokke. Det var efter vores mening det flotteste tidspunkt på dagen at se dem. Både fordi der var så meget aktivitet – og så det der med indflyvningen og landingsstellet

Et spisekammer for tranerne

Ved Hornborgasjön kommer der fast europæiske traner (grus grus) hvert forår. I begyndelsen kom de og gjorde hvil her, fordi de nærliggende herregårde lavede brændevin på kartofler og smed skrællerne ud, som tranerne åbenbart godt kunne lide at spise. Nu til dags fodres de med korn, som bliver spredt ud om natten ved rastepladsen Trandansen, mens tranerne sover ude i søen.

Lidt facts om vores tur: 

• Det tager godt 4½ time at køre fra Øresundsbroen til Hornborgasjön.
• Vi boede på STF vandrehjem i Falköping til omkring 200 kr. pr. person pr. nat på fint dobbeltværelse.
• Det tager ca. 20 minutter at køre fra vandrehjemmet til Hornborgasjön.
• Ved Hornborgasjön samles tranerne ved rastepladsen Trandansen. Der kan du parkere din bil for 30 kr. i døgnet.
• Hvis du vil have chance for at se solopgang, så skal du være ude ved søen før kl. 6! Vi synes, at det er det bedste tidspunkt på døgnet, da masser af store flokke af traner kommer flyvende hen til Trandansen.
• Vil du være der til solnedgang, så er det mellem kl. 19 og 20. Her flyver små flokke ud i søen.
• Hvis du er interesseret i at se andre fugle, så kan du også køre til rastepladsen Naturum. Der parkerer du gratis. Her så vi svaner, gæs, troldænder, lappedykkere og blishøns. Der er forskellige fugleskjul og en fin indendørs fugleudstilling med kikkerter, bibliotek og masser andet at kigge på.
• Hornborgasjön har deres egen hjemmeside med masser af informationer. Her kan man bl.a. finde guidede ture.
• Det kan også være en sjovt at følge med i antallet af traner, da det ændrer sig dag for dag. Det kan du gøre her.
• Vi spiste aftensmad på to rigtig fine restauranter i Falköping: Gondolino og Hotell Ranten.
• Den samlede pris for turen inkl. overnatning, bro, brændstof, 3 gange frokost og 1 gang aftensmad blev 1320,- pr. person (vi havde selv morgenmad med og AM’s mor gav den ene middag).

Andre seværdigheder

Bliver du “træt” af at kigge på fugle, så kan du lige som os, gøre et stop ved Gudhems kirke og klosterruin, som ligger på vejen mellem Falköping og Hornborgasjön. Klosterruinen har dannet kulisse for bøgerne og filmene om tempelridderen Arn Magnusson skrevet af den svenske forfatter Jan Guillous. Det er nok mest interessant, hvis man har læst bøgerne eller set filmene. Der var gratis entre.

Elinge Älgpark

Og efter vi havde klappet en elg, så spiste vi elgburgere i deres lille hyggelige café

Godisflyget

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Tranedans ved Hornborgasjön blev først udgivet på Two Danes On Tour.

En aften, hvor vi cyklede rundt i Hopkins, Belize og ledte efter et sted at spise, stoppede vi et ægtepar, som viste sig at være fra New York. Vi spurgte dem, om de kendte en god restaurant. Men de var også turister og ville gerne spørge os om det samme.

Et gratis lift

Xpujil

Dyreliv på vej til Calakmul

Det første vi lod mærke til, var en masse grønne papegøjer, som fløj over hovederne på os og skræppede højt. Derudover så vi to flokke af vildsvin, en lille grå ræv, en aguti –som den vi så ved Uxmal, store vilde kalkuner og andre fugle. Det var en rigtig fin køretur, men igen – ingen jaguar!

 

 

Her får I lige bagenden af en aguti. Den er rimelig hurtig sådan en fætter, så den er ikke så nem at få i kassen!

Ruinerne ved Calakmul

Vi gik rundt i fire timer og kiggede på ruinerne. Simon var MEGET ruininteresseret, og det passede os faktisk rigtig godt, for mens han snakkede om ruiner med guiden, så nærstuderende vi dyr. En fantastisk fordeling. 

 

 

 

Ud over de smukke ruiner så vi brøleaber, 4 flokke af edderkoppeaber, endnu en aguti og en masse fugle. Vi snakkede med en anden guide, som havde set jaguar dagen før, så de er her! Men selvfølgelig gemmer de sig godt.

 

 Den lille edderkoppeabe var i rigtig legehumør og slet ikke til at stå for!

Til sidst kommer der lidt for de fugleinteresserede:

 

 

 

 

 

 

 

 

Se mange flere billeder fra vores rejser på Facebook: Two Danes On Tour og på Instagram @twodanesontour
I er også altid velkomne til at spørge ind til vores rejser både her på bloggen og på de sociale medier.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Calakmul, Mexico blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Som I efterhånden har opdaget, så har der været noget stille på bloggen de sidste tre uger. Grundet vores tur til Myanmar/Burma, har det ikke været muligt for os at lægge nye indlæg ind. For at råde bod på det, vil vi nu forsøge at delagtiggøre jer i vores bedrifter i kronologisk rækkefølge (så godt det nu lader sig gøre), så vi begynder derfor i Kuala Lumpur for godt 3 uger siden.

Efter Indien ankom vi til Malaysias hovedstad Kuala Lumpur. Der var utrolig varmt og fugtigt, og ind imellem fik vi en regnbyge af de store!

Visum til Myanmar

Grunden til, at vi gjorde ophold der, var, at vi skulle ansøge om visum til Myanmar/Burma, og det blev som altid en oplevelse.

Vi tog forholdsvist tidligt ud til ambassaden, da vi jo efterhånden ved, at den slags kan tage meget god tid. Selve visumansøgningen foregik i et telt i ambassadens have! Derudover var der en stor udendørs restaurant, hvor man kunne få stillet sulten, mens man udfyldte papirerne.

Sammen med visumansøgningen skulle man også aflevere:
En kopi at første side i passet
To pasfotos med hvid baggrund
En kopi af returbilletten til Myanmar

Kopi af pas og billeder med hvid baggrund var intet problem – der var simpelthen en mand, som havde en lille nebengesjæft i forbindelse med restauranten, hvor den slags kunne lade sig gøre. Kopi af returbillet var lidt mere vanskeligt, da vi kun havde købt en udrejsebillet. Vi skulle derfor bruge internet for at købe en indrejse, men det fandtes ikke i ambassadens have. Vi kørte derfor til sidst med taxa til et shoppingcenter, hvor McDonald’s belejligt havde gratis internet.

Vel tilbage i haven fik vi afleveret alle dokumenter mv. og fik besked på at komme igen tre dage senere og hente pas med visum – sådan!

Rundt i KL

Ellers brugte vi tiden i Kuala Lumpur til at kigge lidt nærmere på byen, som er stor, travl og fyldt med gode shoppesteder, hvis det er det, man er ude efter. Men da vi jo stadig har 2½ måned foran os, gælder det for os om ikke at få fyldt rygsækkene op for tidligt – og samtidig får vi yderligere to stop i Kuala Lumpur på denne rejse, så butikkerne må vente lidt endnu.

KL Bird Park

Vi besøgte derfor i stedet verdens største fuglevoliere i KL Bird Park. Det var et kæmpe overdækket område, hvor der var mange forskellige slags fugle, som man kunne gå rundt imellem og kigge på.

Den bedste oplevelse var dog at spise frokost på Restaurant Hornbill, hvor vi blev ”angrebet” af en MEGET pomfrit-glad beostær. Den opgav ikke sådan lige sit forehavende, selvom Anne Marie prøvede at holde den på afstand med en gaffel, mens Rasmus filmede.

Junkfood i lange baner

Og så blev vi på mærkværdigvis lokket i en McDonald’s fælde…
Hver aften lige inden sovetid var det som om, at en kæmpe magnet trak os mod McD, og når der nu kun var 20 meter fra vores Guest House og til fastfood-heaven, ja så måtte vi jo bare bide i det sure æble og så af sted – så sover man også så dejligt bagefter

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Kuala Lumpur blev først udgivet på Two Danes On Tour.