Mindo Cloud Forest
Da vi er meget interesserede i dyr –og efterhånden også i fugle, var en af de seværdigheder, som vi meget gerne ville se hjemmefra tågeskoven Mindo.
Ækvatorlinjen
Mindo Cloud Forest er det sted i Ecuador med aller flest fuglearter. Hele 550 forskellige kan ses i området og flere af dem er endemiske –paradis for os.
Hostal Sanchez
Vi bor midt i byen på Hostal Sanchez hos et tudse-gammelt ægtepar, som hver sørger for deres del af værelserne. Og som den forretningsmand den gamle mand er, så bildte han os ind, at vi ikke kunne få to værelser på 1. sal ved hængekøjerne, da nøglen til det ene værelse var blevet væk. Det viste sig efterfølgende, at det var et af de værelser, som konen bestyrer, og derfor ville hun indkassere pengene for værelset, hvilket han i sagens natur ikke var interesseret i.
Det er også lidt et show at få nyt toiletpapir, for hvem var det nu, der sidst udleverede? Således bliver man sendt videre til den anden ”tudse”, hvis man kommer til at spørge den forkerte. Nå, men til 8 USD pr. mand pr. nat kan man jo finde sig i lidt af hvert.

Morgenfugletur
El Descanso
Om eftermiddagen gik vi hen til hostlet El Descanso, som har EN MASSE fugle i haven. Her kunne vi fra verandaen se et utal af nye arter samt flere af dem vi også så om morgenen. De fodrer tukanerne med bananer og kolibrierne med sukkervand og så er der show for alle pengene (4 USD pr. person). For os var det alle pengene værd.


Endnu en fugletur
Dagen efter tog vi endnu en lille morgenfugletur til en have, hvor der også var hængt bananer op i træerne, og nye arter blev noteret.
Cock-of-the-Rock
Her fik vi en aftale med guiden Rolando Garcia til dagen efter, hvor vi kunne komme med på tur og se den meget specielle og farverige Cock-of-the-Rock –på dansk klippehane.
Det var lidt af en udfordring for os at finde en tur for at se denne fine fugl til en rimelig pris.
Spurgte vi i turistinformationen, var prisen 55 USD pr. person (30 US for indgangen til reservatet og 25 for taxi). Men Rolando havde adgang til et privat stykke land, hvor fuglene havde revir og han kunne tilbyde os indgang for 10 USD pr. person og vi bookede derefter selv en taxa fra Mindo for 20 USD (delt mellem 4 personer) altså i alt 15 US og ikke 55 pr. person! Hvis du også skulle være interesseret i at booke med Rolando, så er hans tlf. nr. 0980 899 882 (PS: Han taler kun spansk. Men er utrolig sød – og kan alle fuglene på engelsk).
Mariposario

Natsafari

Alt i alt var Mindo et rigtig godt bekendtskab, hvor vi oplevede en masse og samtidig kom helt ned i gear. Er man ikke så meget til fugle, er der også mulighed for zip-lines, rappelling, riverrafting, tubing mv.
Næste eventyr for os hedder Galapagos-øerne, hvor vi begynder med et 8 dages båd-cruise. Derfor forventer vi ikke at være på nettet den næste uges tid, men vi vender stærkt tilbage.
Læs også: Spændende oplevelser i Cuyabeno, Amazonas
Læs også: Smukke Jardín
Se alle indlæg fra Ecuador
Du kan finde mange flere rejsebilleder på vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi håber, at du har lyst til at synes godt om siden og således følge vores rejser til nær og fjern.