Her møder Two Danes hele Rasmus’ familie: mor Else, far Finn, søster Signe og niecerne Ella og Karen på 10 og 6 år.

Gensynsglæden er stor, og så er vi pludselig Seven Danes på tur. Vi skal nu sammen på roadtrip på Yucatan-halvøen de næste 3 uger. Noget vi alle har set frem til meget længe.

Valladolid

Vi henter lejebilen hos National i lufthavnen og kører derefter ud på de meget lige og meget lange mexicanske landeveje på Yucatan. Enkelte steder skal vi betale vejskat, men vi slipper heldigvis for at blive stoppet af politiet, som Rasmus ellers har oplevet flere gange i Mexico. 

Turen går først til Valladolid, som er en typisk mexicansk by med en stor plaza i midten og farverige gader lagt ud som et kvadreret vejnet.

Vi bosætter os på hotellet La Aurora Hotel Colonial, som kun ligger et par gader fra centrum. Der er en dejlig swimmingpool, på taget er der to boblebade, og desuden gratis parkering lige uden for døren. Mere har vi ikke brug for.

De forskellige måltider bliver spist på både små og store restauranter i nærheden af byens plaza til yderst rimelige priser.

Især forelsker vi os i gårdhaven på Restaurante El Atrio del Mayab. Her er dejligt svalt, og om aftenen sidder der en ældre mayakvinde og bager tortillas på en stor pande.

Men også det lokale madmarked, hvor alles madønsker efterkommes, bliver benyttet flittigt.

Læs også: Spise med Price… på Yucatan

Fødselsdag og Chichén Itza

Næste morgen bliver der sunget fødselsdagssang for Anne Marie, som pakker gaver ud, inden turen går imod den fantastiske pyramideby Chichén Itza. Uden tvivl den største seværdighed på Yucatan og én af Verdens syv nye underværker.  

Vi har været tidligt oppe og springer morgenmaden over for at finde en bager undervejs. Da vi nærmer os pyramiderne, spørger vi (på spansk) en tilfældig dame i den lille landsby Pisté om vejen til det nærmeste bageri. Hun fortæller til vores store ærgrelse, at det ligger i Valladolid, hvor vi netop kommer fra. Slukørede triller vi videre ind i landsbyen, og 20 meter længere fremme får vi øje på den lokale bager!? Så dårligt er vores spanske altså ikke!

Vi køber rigeligt brød, og alle får lov til at vælge hver deres brød – eller rettere formen på dem, for de smagte praktisk talt ens allesammen.

Vi ruller ind på parkeringspladsen ved Chichén Itza præcis kl. 8, og selv om den første times tid er diset, er vi glade for at være kommet tidligt. Både på grund af varmen og på grund af mængden af turister, som vi ved, ruller ind i løbet af formiddagen.

Vi besøgte også dette smukke sted for seks år siden. Det kan du læse om her, hvor vi fortæller meget mere om de spændende pyramider.

Ud over at se de fine pyramider, går der også lidt shopping i den. Vi kigger både på tæpper, hatte, skåle, t-shirts, køleskabsmagneter og meget, meget mere. Og vi kan da godt afsløre, at på hele vores rundrejse på Yucatan, er dette det bedste sted at prutte om prisen. Det er nok godt, vi ikke vidste det, mens vi var der – så havde vi købt hele butikken!

Det er også her, at Ella og Karen for første gang finder ud af, at man ikke må virke for interesseret, hvis man vil have en god pris. De lærer hurtigt, ganske upåvirket at fortælle Rasmus, hvad de gerne ville købe, hvor efter de lusker af, og så klarer han forhandlingerne.

Cenote Oxman

Om eftermiddagen kører vi til Cenote Oxman for at at bade. Den ligger ved Hacienda San Lorenzo 4 km syd for Valladolid. Lige da vi ankommer, er vi lidt i tvivl, om det er det rigtige sted, da cenoten ikke kan ses udefra. Men jo, den er god nok.

En cenote er et gammelt jordfaldshul, hvor grundvand samles. Mange steder på Yucatan er der cenoter, som du kan bade i mod betaling. Ved Oxman kan man enten betale 70 pesos for indgangen, eller man kan betale 100 pesos, men så får man ud over indgangen også en voucher på 50 pesos til brug i baren ved hotellets pool.
Det giver jo kun mening for os at tage imod det sidste tilbud. 

Pigerne er noget skeptiske over at skulle ned i “hullet”, men vi får dem lokket med ned ad alle trapperne. Vandet er køligt, men forfriskende, da vi hopper i. Der flyver masser af svaler over vores hoveder, og små fisk svømmer rundt i det turkisblå vand. Og hvis du er modig, kan du få lov til at svinge dig i et Tarzan-reb ud over cenoten og hoppe i fra ca. 3 meters højde. Det skal Rasmus og Signe selvfølgelig prøve.

En time senere vil Ella og Karen nærmest ikke med op igen. Det ender med at være en af de oplevelser, de husker bedst fra dette roadtrip.

Og nu indtager vi swimmingpoolen samt bruger vores voucher på drinks i baren. Det er jo fødselsdag!

Har du ikke før prøvet at bade i en cenote, så vil vi gerne anbefale Cenote Oxman. Den har åbent hver dag fra 8-17 og poolen lukker kl. 18.

Ek Balam

Næste dag står den igen på pyramider. Denne gang ved Ek Balam, som er en af vores yndlingspyramider i Mexico.

Vi synes, at det er fantastisk at komme til dette sted tidligt om morgenen og have næsten hele området for os selv. Der er den mest fantastiske udsigt fra toppen, og resten af familien Lyngsøe må give os ret. Det er og bliver et fortryllende sted.

Da vi kommer ned igen, kan vi dog godt fornemme, at alt ikke er, som det skal være. Både Rasmus og Ella har høj feber, og turen til den lyserøde lagune på nordkysten af Yucatan bliver hurtigt droppet.

Til gengæld får de to patienter en tur forbi børnelægen med det legendariske navn Dr. Dante. Han udskriver effektiv penicillin mod influenza A og B, samt en lang middagslur og pomfritter på sengen. Måske sagde Dr. Dante ikke direkte det med pomfritter i sengen, men sådan bliver det, og det virker!

Havskildpadder ved Akumal

Allerede dagen efter er de to patienter igen oppegående, om end lidt matte i koderne. Men vi må videre.

Efter nogle skønne dage i Valladolid går turen nu til Akumal, drømmestranden med de fantastiske havskildpadder, som vi faldt pladask for, da vi rejste rundt på Yucatan i 2012. Men ak, der er sket meget her siden da.

I juli 2018 er Akumal blevet til en betalingsstrand, hvor man kun kan bade mellem kl. 9 og 17. De lokale jordejere har besluttet, at det er sådan, det skal være. Derudover SKAL man have redningsvest på og en guide med i vandet, hvis man vil snorkle med havskildpadder. Og så er området, hvor man må snorkle, blevet hegnet ind – så der næsten ingen plads er at svømme på. 

Vi er godt med på, at alle disse tiltag skal være med til at beskytte havskildpadderne. De lokale vil gerne have begrænset mængden af badegæster – og tjene penge. De vil gerne sørge for, at ingen forulemper skildpadderne ved f.eks. at svømme efter dem eller røre ved dem. Og så skal der være mere plads til, at skildpadderne kan svømme væk, hvis de ikke gider de mange besøgende. Det, er vi helt med på, er nogle gode tiltag.

Men det er jo slet ikke den fantastiske strand mere, som vi engang kendte. Og vi holder ikke til at snorkle så “sent” op ad dagen. Der er solen alt for stærk for os og vores lyse hud.

Vi sniger os derfor ind to morgener i træk kl. 7.30, inden vagterne er mødt, inden snorkelguiderne står klar til at følge os rundt, og inden andre mennesker har indtaget stranden. Med andre ord: Vi har hele stranden for os selv, skildpadderne svømmer roligt rundt og spiser søgræs, og vi kan nyde dem i fred og ro.

Og Kl. 8.15 er vi ude igen og på vej hjem til dejlig morgenmad og friskpresset juice hentet i Akumal landsbyen på den anden side af hovedvejen.

Vi ved nu, at det er sidste gang, at vi har været forbi Akumal og de skønne havskildpadder. Det er blevet alt for turistet og kommercielt til os. Vi må ud og finde nye eventyr.

Airbnb i Akumal

Mens vi er i Akumal, har vi lejet en skøn lejlighed gennem Airbnb med en fantastisk udsigt og en lækker pool i haven, hvor store leguaner holder til.

Her nyder vi nogle dejlige afslappende dage, og Karen, der har fået til opgave i skolen at læse for et dyr, sidder i skyggen og læser højt for leguanerne.

Det er også rart med denne lejlighed, at vi kan være sammen, når alle nu ikke er på toppen. Efter Rasmus og Ella er det nu Karens tur til at få en omgang influenza. Men nu ved vi jo, hvilken medicin der virker, og snart er hun også på benene igen.

Tulum

Pyramiderne i Tulum bliver sidste stop, inden turen går videre til det lille sjove land Belize. Vi har set pyramiderne flere gange før, men vil gerne vise dem frem til resten af familien Lyngsøe. Det er og bliver bare et smukt sted.

Dagens største oplevelse får vi, da vi står under et lille palmetræ, hvor to sure fugle pipper sindsygt højt. Anne Marie siger til Else, at hun hellere må flytte sig, så hun ikke får en fugleklat i hovedet. Vi gætter på, at de har en rede i træet og gerne vil passe godt på deres unger.

Rasmus kigger lidt nærmere på palmetræet, og opdager pludselig en lille, tynd slange, som hænger på et af bladene. Så er det derfor, de to fugle er så vrede. Inden vi ser os om, dratter slangen ned på jorden lige foran os – der hvor Else stod blot et øjeblik forinden.

Efterfølgende finder vi ud af, at det er en mexicansk papegøjeslange, der desværre ikke er dødsens farlig. Det ville ellers have tilføjet en ekstra dimension til vores fortælling. Men det er nu alligevel altid spændende at stå ansigt til ansigt med en ukendt slange.

Ved udgangen til ruinerne møder vi de altid søde næsebjørne, som Else, Anne Marie og Rasmus var stået mega tidligt op for at se netop denne morgen i Akumal – bare i halvmørke og på længere afstand, viste det sig. For her i Tulum vandrer de bogstaveligt talt rundt imellem benene på os til alles store fornøjelse.

Foran os har vi nu 4 timers kørsel og den længste lige vej, vi kommer til at køre på på dette roadtrip på Yucatan. 

Læs også: Cobá og endnu engang skildpadder i Akumal

Læs også: Bacalar & Akumal

Overvejer du at tage et roadtrip på Yucatan, så er du meget velkommen til at skrive til os for råd og hjælp med planlægning – det koster ingenting!

Vi vil blive glade, hvis du vil følge vores rejser på Facebook og Instagram @twodanesontour. Vores næste rejse går til Kirgisistan i oktober.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På Yucatan med familien Lyngsøe blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Valg af tur

Vi undersøgte flere muligheder for at komme dertil. Enten kunne vi tage den offentlige bus, eller også kunne vi tage med på en bustur med flere stop undervejs og med afslutning i San Miguel de Allende. Denne tur gik under navnet I uafhængighedens fodspor, da man flere steder ville blive indført i denne del af Mexicos historie.

Prisen på 280 pesos (under 100 kr.) var næsten den samme, som hvis vi tog den offentlige bus. Så efter moden overvejelse valgte vi den guidede bustur. Også selv om den var med spansktalende guide, og at vi af erfaring ved, at de ofte kan tale Fanden et øre af. Skulle vi med engelsktalende guide, blev prisen næsten firdoblet.

Vi skulle møde bag det smukke Teatro Juarez kl. 10.30. Det skulle rigtig mange andre også, og der herskede stor forvirring. Et hav af minibusser kom kørende ud af det underjordiske vejsystem. Hver gang en af dem holdt stille for at samle gæster op, stod hele trafikken stille. Samtidig havde nærmest ingen af busserne skilte i forruden. Det var derfor noget nær umuligt at finde ud af, hvilken bus man skulle med.

Vores chauffør og guide for dagen kom 20 minutter for sent. Så vi nåede lige at stå med vores vestlige punktlighed og tanken om, at vi ikke ville blive hentet. Men altså mañana, mañana – endelig var det afgang for os og ni mexicanere i en minibus.

Mange stop på vejen

Nu kan man nogle gange dårligt huske, hvad man selv havde forestillet sig inden afgang. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at Anne Marie var noget overrasket. Hun havde ikke lige forstået, hvor mange stop der var på selve turen, inden vi nåede bestemmelsesstedet San Miguel de Allende. Det var nemlig dette besøg, som hun havde set frem til.

Første stop var i den lille by Santa Rosa de Lima. Her var nogle lokale kvinder gået sammen om at starte et marmelade-kollektiv. Det kunne vi nok godt have sprunget over… Men det fortæller selvfølgelig en historie om, at sammen er vi stærkere, samt hvordan et lokalmiljø kan profitere af tilblivelsen af en lille fabrik.

Vi ved også fra adskillige busture i andre verdensdele, at sådanne stop er med til at holde prisen for turen nede, da fabrikken betaler operatøren/chaufføren for at bringe kunder i butikken.

Tilbage i bussen var vores buschauffør nu ved at vågne lidt op. Så nu var det tid til, at alle skulle præsentere sig selv – på spansk!

Tequila til morgenmad

Næste gang vi stoppede, var det til liv og glade dage i en Tequila-shop. Det havde nok været sjovere, hvis man havde spist et godt og solidt måltid mad inden, eller havde været på herre-tur og nu var på vej hjem. Så vi blev nødt til at holde lidt igen med de mange smagsprøver, da buskørsel i bjergene uden køresygetabletter og med alkohol i kroppen kan blive en knapt så smagfuld oplevelse.

Lige overfor Tequila-shoppen lå der en stor kirkegård, hvor den berømte mexicanske sanger og sangskriver José Alfredo Jiménez ligger begravet. Her er der et stort og farverigt monument udformet som en kæmpe stor sombrero (en typisk mexicaner-hat). Vi kendte ikke sangeren på forhånd, (og regner heller ikke med, at I gør) så det var klart mere interessant for mexicanerne end for os.  

Farverige Dolores Hidalgo

Nu gik turen til den lille by Dolores Hidalgo, som er mest kendt for sine mange keramikfabrikker, som producerer keramik til hele Mellemamerika.

Da vi kørte gennem byen, så vi nogle flotte og farverige huse tæt på hovedgaden. Så da de andre i bussen gik ind på Casa Museo José Alfredo Jiménez (et museum for ham sangeren fra kirkegården), lavede vi snigeren og gik vores egne veje. Snart fandt vi gaden, og den var præcis så fin, som vi havde set det fra bussen.

Da vi mødtes med gruppen igen, var det tid til at smage på is. Men ikke helt almindelige is!

Vi kunne få lov til at smage på is med smag af kaktusblomst, michelada (lemon, tomat og øl), flæskesvær med mole (chili-chokoladesauce), ceviche (råmarineret fisk – den sprang vi så lige over), rejer og blæksprutter (den gik vi også uden om) og avocado – den var faktisk rigtig god! De havde selvfølgelig også helt almindelige is, som man også kunne få lov til at købe.

Vi blev nu vist rundt på Museo Casa de los Descendientes de Hidalgo – Museet for efterkommerne af Hidalgo. Vi vidste ikke meget om denne mand inden besøget, men vi kan da nu fortælle, at den gode Miguel Hidalgo (som faktisk havde 12 navne) var hovedmanden bag Mexicos uafhængighedskrig mod Spanien. Hidalgo var præst her i byen Dolores, som efter krigens afslutning, ændrede navn til Dolores Hidalgo i taknemmelighed til deres bysbarn.

Sidste stop i byen var en keramikbutik med alt, hvad du kan forestille dig i ragelse.

San Miguel de Allende

Og SÅ gik turen endelig det sidste stykke til San Miguel de Allende. Byen er meget populær blandt turister, som vi straks bemærkede. Gaderne er virkelig farverige, byens kirke er helt speciel, og der er masser af sælgere med hatte og kurve.

Ud over byens skønhed, var vi også interesserede i en væg med streetart, som vi havde set fra bussen. Vi gik ned forbi for at fotografere dette sjove billede af Donald Trump. Ja, mexicanernes had til deres nabo fornægter sig ikke…

San Miguel de Allende var et fint besøg, men vi var nu meget glade for, at vi i stedet havde valgt at bosætte os i den mere rolige og for os fantastiske Guanajuato.

Og så kan vi da også godt afsløre, at vi havde forventet mere tid i San Miguel de Allende, end hvad turen tilbød. Vi havde nok lige overset HVOR mange andre stop der var undervejs. Men vi hyggede os nu fint, og som dagen skred frem, gik snakken lystigt med de andre i bussen. 

Læs også: Mumier og pub-crawl i Guanajuato

Læs også: Street art i Guadalajara

Du er meget velkommen til at synes godt om vores side på Facebook:
Two Danes On Tour. Her kommer vi med billeder og små anekdoter, når vi er ude og rejse. Det er også her, du kan se, når vi har skrevet et nyt blogindlæg.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget I uafhængighedskrigens fodspor blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Don Quijote-museet

Først aflagde vi Museo Iconográfico del Quijote et besøg. Det flotte hus fra 1800-tallet indeholder en stor samling af malerier og bøger om og med den kendte ridderfigur Don Quijote. Det er oprindeligt den spanske forfatter Miguel de Cervantes, der har skrevet disse bøger som en parodi på ridderromangenren.

Den store samling i Guanajuato er indsamlet af den spanske journalist og forfatter Eulalio Ferrer. Under et ophold i en konsentrationslejr i 1930’ernes Spanien, havde han kun én kilde til adspredelse. En lille Don Quijote-bog, som blev hans kæreste eje.

Efter han slap ud af lejren, rejste han til Mexico for at begynde et nyt liv. Han slog sig ned i Guanajuato og besluttede sig for at samle både malerier, skulpturer og bøger om den virklighedfjerne idealist Don Quijote, som havde “reddet” hans liv. Til sidst havde han samlet så mange genstande, at han og hans familie måtte flytte til et større hus for at få plads til det hele.

Der var nogle ret flotte malerier undervejs, og indgangen kostede kun 30 pesos/10 kr. pr. person, så selv om vi på forhånd ikke var de store Don Quijote-fans, så var det et fint besøg. Museet er lukket om mandagen og gratis om tirsdagen.

Diego Rivera

Endnu et museum blev besøgt. Denne gang den meget kendte mexicanske maler Diego Riveras fødehjem. Han blev født i dette hus i Guanajuato i 1886, og i underetagen står nogle af møblerne fra dengang. Stedet er selvfølgelig lavet om til et museum, som kan rumme mange mennesker samtidig, og det tog lidt af autenticiteten, desværre.

De øvrige to etager var fyldt med Diegos egne billeder og skitser, men efter vores mening ikke hans bedste. Dog var der nogle ret flotte af indianere, som Diego må have forestillet sig dem og deres ritualer. Desværre var det forbudt at fotografere hans tegninger og malerier.

Der var også en kopi af det meget kendte maleri “Dream of a Sunday Afternoon in Almeda Park” fra 1947. Originalen befinder sig i Mexico City, hvor vi så den i 2003.

Det interessante ved dette billede er, at alle er genkendelige personer gennem 400 år af Mexicos historie. Blandt andet er Frida Kahlo med og Diego har sågar malet sig selv to gange på billedet. Der er masser af symbolik i dette billede, og får du nogen sinde muligheden, så gå på opdagelse i alle detaljerne.

Indgangen til Diego Rivera kostede 25 pesos (under 10 kr.), så det må siges at være rørende billigt.

Mumier på museum

Det sidste museum, vi besøgte, var lidt bizart. I Guanajuato har de et meget berømt mumiemuseum kaldet El Museo de las Momias. Det ligger lidt i udkanten af byen og op ad en stejl bakke. Museet har 111 mumier, hvor af de 59 er udstillet i glasmontrer. 

Mumierne er opstået på en lidt tragisk baggrund. Tilbage i 1870 indførte man i Guanajuato en skat på begravelser, som forfaldt til betaling, når et gravsted skulle forlænges efter 5 år. Hvis de pårørende enten ikke ville eller ikke kunne betale, gravede man liget op, så der kunne blive plads til nye lig på kirkegården. Snart fandt man dog ud af, at en del af ligene var blevet til mumier på blot fem år. Man mener at ligene hurtigt tørrede ud, på grund af det varme og tørre klima i det højtbeliggende Guanajuato og på grund af de iltfattige stenkister, som de blev begravet i.

Mumierne blev samlet i en krypt i det ene hjørne af kirkegården. Snart blev krypten berømt, og folk begyndte at betale lidt penge til graveren, for at få ham til at åbne døren, så man kunne få et kig ind til det voksende antal mumier. I 1970 besluttede man at lave et decideret mumiemuseum, og det er blevet en stor succes!

En anden tilgang til døden

Vi Nordeuropæere synes nok, at det er lidt morbidt og makabert med sådan et museum. Men det skal jo også sættes ind i en regional kontekst i et land, hvor en stor del af kulturen har afsæt i de oprindelige befolkningers kulturer. For aztekerne var døden ikke enden på livet. Det var bare en anden måde at fortsætte livet på i underverdenen.

Den dag i dag fejres De dødes dag: El Dia de los Muertos over hele Mexico. Den 1. og 2. november valfarter mexicanerne til landets kirkegårde for at mindes og hylde deres forfædre, som de mener, vender tilbage til vores verden denne ene dag om året. De laver deres afdøde familiemedlemmers livretter og tager maden med hen på kirkegården. På det fint pyntede gravsted fester de sammen med de døde med mad, drikke og musik.

Vil du vide lidt mere om denne skik i børnehøjde, så har Disney sidste vinter lanceret tegnefilmen Coco, som er bygget over mexicanernes fejring af De dødes dag.

Helt tæt på mumier

Vi ankom til museet lidt op af formiddagen og opdagede, at det var et populært sted. På de to foregående museer, var vi gået lige ind. Nu kom vi til at stå i kø. Vi betalte indgangen på 60 pesos pr. person (ca. 20 kr.) Derudover betalte vi også 22 pesos (7 kr.) for at få lov til at fotografere derinde.

Derefter stod vi igen i kø, fordi folk blev lukket ind i hold. Først skulle vi se en film om mumierne og museet, men da den var gammel og kun var på spansk og uden undertekster, listede vi snart videre. Og så fik vi syn for sagen! Straks blev vi mødt af de første mumier.

Snart stødte vi ind i den næste gruppe besøgende, som netop lige havde set filmen. Hver gruppe blev ført rundt af en spansktalende guide, og der var rimelig mange mennesker i de forholdsvis små rum, hvis man gerne ville kigge næremere på de bizarrer mumier. Og vi må da sige, at der var noget at kigge på!

Vi gik dog lidt vores egne veje. Fulgte med en gruppe et stykke tid for at lytte til guidens fortællinger for så at gå lidt på egen hånd igen, men snart kom der jo også en gruppe bagfra.

Vi var overraskede over, hvor godt mange af mumierne var bevaret – det var med hud og hår!

Der var også nogle små babyer, som var klædt i fint tøj.

Her på museum kan de også bryste sig af at have verdens mindste mumie. Det er et foster af et lille drengebarn, som er optaget i Guiness Rekordbog.

Ved udgangen kunne man lave lidt sjov og spas mens man lige afprøvede nogle af mumiernes kister.

Vi må dog sige, at dette museum ikke nødvendigvis er for alle. For os var det en interessant oplevelse, men mindre børn og sarte sjæle skal nok ikke kigge forbi. 

Fantastisk pubcrawl – i etaper.

Oven på de lidt støvede museer var det blevet tid til at fugte ganen. Samtidig var der VM på programmet, da England tørnede sammen med Kroatien.

Der var kort sagt ikke andet at gøre end at finde de første og bedste saloondøre – og gå ind på Guanajuato Libre Cantina (Det er altså fantastisk, at saloon-døren stadig er i brug i denne del af verden. Det er ellers noget, man mest læser om i Lucky Luke).

Vi befandt os snart efter på et meget lokalt værtshus med super venlig betjening og imødekommende gæster. Folk rykkede sammen, så vi kunne få plads i baren. Anne Marie bad om en sodavand, mens Rasmus bestilte en øl. Og allerede efter den første tår blev der sat en ny øl foran ham med hilsen fra Luis for enden af baren.

Nye venner

Luis var i 70’erne, stamkunde og uden tvivl den mest velstående af alle barens gæster. Han var ikke det fjerneste interesseret i fodbold, så Rasmus måtte hurtigt droppe at følge med i kampen og i stedet tage en hyggelig snak med Luis. 

Snart mødte vi også en ældre nordmand, som var pensioneret og nu bosiddende i Guanajuato. Niels, der havde været på baren siden den åbnede, blev tydeligt nervøs, da Rasmus efter lidt tid spurgte Luis om den politiske situation i landet. Selvom nordmandens spanskkundskaber var nærmest ikke eksisterende, kunne han godt fornemme, at nu blev der snakket politik.

Men det viste sig, at han hellere skulle være nervøs på egne vegne over de svadaer, Luis lod rulle over ham, hver gang Niels ikke ville drikke en øl med ham, fordi han kun drak rom og cola. Og Rasmus måtte flere gange glatte lidt ud imellem Niels og Luis, som tydeligvis ikke talte samme sprog.

Nu ved vi jo ikke, om og hvor I andre går på værtshus. Men for os er det sjældent, at et værtshusbesøg over en fodboldkamp kaster så mange snakke og oplevelser af sig. Derudover rullede både øl og rom/cola i en lind strøm ud over disken. Så selvom det var hårdt og krævede en lille middagslur bagefter, så var det det hele værd.

Clave Azul

Dagen efter gik vi på jagt efter det lille hyggelige værtshus Clave Azul, som bl.a. er rost af Lonely Planet. Dog havde vi læst, at det kendte rejsebogsforlag havde gengivet en forkert vej derhen til, så her kommer den rigtige:

Gå til Plaza San Fernando. Find café Bossa Nova i den ene ende af pladsen. Der er en lille bitte gade Callejón ved siden af cafeen. Væggene er gule og blå og hvis du ikke vidste bedre, ville du nok ikke på eget initiativ gå ned af den. Men 15 meter fremme ligger Clave Azul.

Vi fik et bord ovenpå, hvor en dæmpet bossanova bød os velkommen fra højttalerne. Der var rå vægge, en sjov udsmykning og en hyggelig stemning, og snart havde vi bestilt både botanas og drikkevarer.

Botanas er små “hapsere”, man kan nyde sammen med sin øl. På en rigtig mexicansk cantina får man botanas med, så længe man køber noget at drikke. På Clave Azul var det lidt mere fancy, så her skulle de købes.
Hvis man til gengæld købte drikkevarer for 400 pesos, så var de gratis. 

Mariachi

Undervejs kom der også et mariachi band forbi og spillede for et par, som sad ved et af de andre borde. Det er meget traditionelt med denne form for musik, som ofte bruges til fester og bryllupper. Og det er ikke unormalt, at små orkestre kommer rundt på restauranter og barer og tilbyder at spille for penge. Musikerne kan være af svingende kvalitet, men de giver sig altid fuldt ud, så det kan både være hyggeligt men også anstrengende at høre på disse bands. 

Det var, som vi har forsøgt at beskrive, en hyggelig bar, men for os manglede der ligesom noget på Clave Azul. Der var en del turister på baren, men ingen snakkede med andre end dem, de var kommet sammen med. Vi savnede den mexicanske gæstfrihed, som vi havde mødt dagen før. Derfor gik vi ud for at finde endnu en ægte mexicansk cantina med saloon-døre.

Mexicansk stemning i særklasse

Lidt tilfældigt gik vi ind på Famoso Bar el Incendio – forkortet til FBI af de lokale, og det kom vi ikke til at fortryde. Det var eftermiddag, men på trods af det, gik vi igennem saloondørene til en prop fyldt mexicansk cantina. Lige hvad vi havde ønsket os!

Vi kæmpede derfor lidt for at komme frem og afgive bestillingen. Det viste sig nærmest umuligt grundet de mange gæster, men som så ofte før fik vi hjælp af de lokale. En gut råbte bartenderen an, så vi kunne få slukket tørsten. Ham kom vi straks i snak med, han hed Hector og var tømrer. Det var super hyggeligt at snakke med ham, og vi kvitterede med at give en omgang til Hector og hans kammerat.
Når en bajer koster 7 kr. kan man godt vise lidt taknemmelighed.

Noget af en overraskelse

Bedst som vi stod der med vores nyerhvervede drikkevarer, fik vi kigget os lidt omkring. Og her var det så, at det gik op for Anne Marie, at den lille halvmur, hun lænede sig op af, faktisk var eneste afskærmning til pissoiret, der hang på væggen i hjørnet af det åbne lokale. Så slap man også for at gå helt ud på toilettet…

Det forklarede også hvorfor, der havde været en lind strøm af unge mænd, der havde banet sig vej bagom Anne Marie. Og samtidig fandt vi ud af, at vores nye ven Hector ikke bare sad på et bord, men at han faktisk sad i håndvasken, som jo så ikke kunne benyttes. Vi var naturligvis glade for, at der ikke blev serveret botanas i små skåle, som vi skulle dele med de andre gæster!

Rasmus måtte selvfølgelig også prøve pissoiret – bare sådan lige for stemningens skyld

Udsmykningen på cantinaen var store vægmalerier, der forestillede tidligere tiders stamgæster. Stedets ejer er 3. generation, og selvom baren én gang er flyttet, så rummer den alligevel så mange minder og så meget sjæl for de lokale, at der stort set altid er fuldt hus.

Snart faldt vi i snak med flere andre mexicanere omkring baren. De var alle nysgerrige på, hvem de to udlændinge var, og snakken gik lystigt. Vi får altid mange gode kontakter, når folk finder ud af, at Rasmus taler spansk.  

Skulle vi engang komme tilbage til Guanajuato, så vil vi helt sikkert være at finde på FBI igen. Det var virkelig en sjov tur i byen.

Læs også: Street art i Guadalajara

Læs også: Mexico City

Du er meget velkommen til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor vi kommer med billeder og opdateringer, når vi er på farten. Efterårsferien går i år til Kirgisistan!

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Mumier og pub-crawl i Guanajuato blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Byen er oprindeligt bygget i forbindelse med en sølvmine i en lille dal mellem bjergene. Guanajuato er dog for længst vokset ud af dalen og breder sig nu op af alle bjergsiderne.

Byens huse er utrolig farverige, og her er ingen restriktioner eller farvekodeks, som skal overholdes. Lyserød, grøn, gul, blå, orange, lilla – you name it! Alle farver blander sig i de snørklede brostensbelagte gader.

Til gengæld er der skrappe regler for neonreklamer og lyskurve, som er totalt forbudte i det historiske centrum. 

Her er store kirker, skyggefulde plazaer med træer klippet runde i facon og et fantastisk flot teater lige midt i byen. Og så er Guanajuato også berømt for sit store tunnel-vejnet, som findes under det historiske centrum, og som gør transport ind og ud af byen muligt.  

Musik og sang i gaderne

Byen oser af god stemning, men især om aftenen er der liv i gaderne. Optrædende tager folk med på “callejoneadas” – gåture rundt i de labyrintiske gader, med sang og musik samt spas og løjer undervejs. Vi betalte ikke selv for at gå med på sådan en tur, men vi mødte de optrædende hver aften og stoppede nogle gange op for at lytte til en sang eller to.

Og så havde de et af deres stop lige neden for vores hotel, så vi havde således glæde af dem hver aften kl. 21 og kl. 22.30. Vi synes dog, at det var både hyggeligt og stemningsfult på trods af, at det var de samme sange, vi hørte hver gang. 

Mens vi var i Guanajuato havde vi bosat os i det historiske centrum på det lille familiedrevne hotel Casa de Pita. Hver morgen kl. 9 var der fælles morgenmad for hotellets beboere i køkkenet. Her mødte vi rejsende fra hele Mexico samt resten af verden, og snakken gik lystigt på flere sprog.

Fra hotellets tagterrasse var der den skønneste udsigt over den farverige by. Vi var derfor godt tilfredse med valg af hotel.

Callejón Del beso

Guanajuatos mest kendte og mest fotograferede gade er uden tvivl den smalle Callejón Del Beso – kyssepassagen. 

Flere gamle sagn fortæller – ikke nødvendigvis samstemmende – om de to unge mennesker, Doña Carmen og Don Luis, som var blevet forelskede i hinanden. Der kunne dog ikke blive tale om et giftemål, proklamerede pigens strenge far.

Den unge fyr var listig og sørgede for at bruge sine surt tjente penge fra minearbejdet til komme til at bo i huset overfor Doña Carmens. Og da gaden var så smal, kunne de om aftenen, i ly af mørket, nå hinanden fra hver deres altan. 

En aften gik det imidlertid galt. De kom til at støje – eller også havde faderen hørt rygter i byen. Han overraskede dem i hvert fald. Og imens de stod og kyssede, kom Doña Carmens far listende ud på altanen og stak sin egen datter bagfra med en kniv. Luis holdt hende ifølge et af sagnene i hånden til den blev kold, og gav hende et sidste kys, imens et andet fortæller, at Don Luis faldt ud over altanen og slog sig ihjel i mødet med det tredje trin. 

Og uanset hvilket sagn man tror på, så er gaden nu berømt, og hvis man stiller sig på tredje trin (som engang har været malet rødt) og kysser sin elskede på munden, så vil man opleve 7 års held i kærlighed. Det måtte vi selvfølgelig prøve.

Kabelbane til den flotteste udsigt over Guanajuato

Midt i byen ligger det store, fantastiske nyklassicistiske teater Juarez, som anses for at være det smukkeste i hele landet. Lige bagved teateret ligger indgangen til kabelbanen. Det koster 50 pesos pr. vej at køre med. 

På toppen er der en stor statue af den lokale folkehelt Juan José de los Reyes Martínes, bedre kendt som El Pípila. Han var en fattig minearbejder, der deltog i præsten Miguel Hidalgos oprørshær under den mexicanske uafhængighedskrig i 1810-1811. Under et opgør mod spanierne, bandt El Pípila en stor flad sten på ryggen for at beskytte sig mod soldaternes kugler. Derefter kravlede han med en fakkel og en spand tjære hen til døren, hvor fjenden havde forskanset sig. Han smurte døren ind i tjære og stak ild til den. Det kostede ham livet, men han blev en stor folkehelt, og i 1930 blev dette kæmpe monument rejst til ære for ham. 

Udsigten over byen var formidabel, så den blev nydt, inden vi tog kabelbanen ned igen.

Guanajuato var virkelig et dejligt bekendtskab, og vi nød vores fire dage i fulde drag, hvor vi fik travet gaderne tynde på jagt efter masser af oplevelser.

I næste blogindlæg fortæller vi bl.a. om vores oplevelse på byens bizarre mumiemuseum. Vi kan godt afsløre, at det ikke er for sarte sjæle

Læs også: Vores guide til Mexicos pyramider

Læs også: På skildpaddejagt

Eller se alle vores indlæg fra Mexico

Vi bliver rigtig glade, hvis du har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du se masser af rejsebilleder, når vi er på tur og følge med i, hvornår vi udgiver nye blogindlæg. Du er også meget velkommen til at følge os på Instagram @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Fantastiske Guanajuato blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Gennem tiden har Mexico været befolket af flere forskellige folkeslag, som aztekerne, toltekerne, olmekerne og mayaerne, der alle har bygget pyramider rundt om i landet. Går turen til Mexico, vil du højest sandsynligt opleve nogle af disse fantastiske bygningsværker på din rejse, men hvilke pyramider skal du vælge at besøge? Og hvad er deres særlige kendetegn? Det vil vi give vores bud på i dette blogindlæg.

Der findes mange flere pyramider i Mexico end dem, som vi har med i denne guide, men som altid skriver vi kun om noget, som vi selv har oplevet. Vi begynder i det centrale Mexico omkring Mexico City og begiver os mod sydøst.

Teotihuacán

Teotihuacán er et stort og imponerende tempelkompleks ca. 1 times kørsel uden for Mexico City. Det var den største by i præ-columbianske Amerika. De to største pyramider hedder henholdsvis Solen og Månen, og det er stadig tilladt at kravle op på dem. Ifølge legenden var det i Teotihuacán, at guderne mødtes for at planlægge skabelsen af mennesket.

Fakta: Teotihuacán er bygget af Aztekerne ca. 300 år f.v.t.

Pyramiderne ligger i staten Mexico, og du kan nemt tage bussen dertil fra Mexico City. Der findes selvfølgelig også masser af guidede ture fra hovedstaden.

Pyramiden Månen er 43 meter høj, mens Solen er 65 meter. Disse pyramider er selvfølgelig på Unesco World Heritage site – og med god grund.

Pris: 70 pesos for voksne. Gratis for børn (2018).

Vi besøgte Teotihuacán i 2003 og i 2018. Læs om vores tur i 2018 her.

Fordele: Dette sted er et Must see for pyramide-elskere! Det er forholdsvis nemt at komme ud til pyramiderne fra Mexico City. Man kan stadig kravle op på Solen og halvvejs op ad Månen. Derudover er der et udmærket museum, med ting fundet i området.

Ulemper: Pyramiderne ligger på en stor åben plads, og der er ikke meget skygge at finde, så husk solcreme, solhat og rigeligt med vand. Der er mange sælgere, som gerne vil falbyde deres varer. De fleste går dog igen efter et pænt nej tak.

Templo Mayor

Lige i centrum af Mexico City ligger resterne af pyramiden Templo Mayor, som var et af hovedtemplerne i aztekernes hovedstad. Templo Mayor er bygget på det sted, hvor det siges, at aztekerne så en ørn fange en slange, og hvor de efterfølgende grundlagde byen Tenochtitlan. Det er det, som kan ses i midten på det mexicanske flag. Der er desværre ikke en pyramide at se længere, men resterne af den pyramidestruktur, der udgjorde fundamentet for hovedtemplet, er stadig synligt. Da det er midt i byen, er der moderne bygninger til alle sider, men det kan alligevel være et besøg værd, da det er en af byens stoltheder. Her er også et museum med genstande fundet i området.

Fakta: I 1600-tallet byggede spanierne byen Mexico City på samme sted som Templo Mayor og derfor ligger ruinerne i dag centralt tæt ved Zocalo’en i Mexico City.

Templo Mayor er sammen med resten af det historiske centrum i Mexico City et Unesco World Heritage site.

Pris: 70 pesos for voksne – gratis for børn under 13 år. Dog gratis for alle om søndagen. Lukket mandag (2018)

Vi besøgte Templo Mayor i 2003. Vi har hørt, at stedet er blevet yderligere udgravet, siden vi var forbi.

Fordele: Ruinerne ligger lige midt i centrum af Mexico City, så du vil højst sandsynligt komme forbi på en tur rundt i byen.

Ulemper: Der er ikke så meget tilbage af pyramiderne, så pas på ikke at blive skuffet – især hvis du har set andre pyramider før denne.

Cuicuilco

Cuicuilco er den eneste runde pyramide i Mexico og selv om den ikke er så imponerende, kan den godt være et besøg værd, hvis man er en pyramidenørd. Denne konstruktion er nemlig forløberen for Teotihuacán og sandsynligvis den ældste by i området omkring Mexico City. Aztekerne måtte dog rømme byen i al hast, da vulkanen Xitle gik i udbrud. Den dag i dag kan man se, hvor lavaen har flydt.

Fakta: Cuicuilco ligger i den sydlige del af Mexico City, tæt på vejen Autopista Urbana Sur. Efter vulkanudbruddet flyttede indbyggerne ca. 65 km mod nord til det der i dag er Teotihuacán.  

Pris: Det er gratis for alle at besøge pyramiden og det lille museum.

Fordele: Cuicuilco ligger i Mexico City. Man må kravle op på konstruktionen. Der er et lille museum med fund fra området, bl.a et skelet og et par kranier. Det er gratis!

Ulemper: Der er ikke så meget at se, så besøget er hurtigt overstået.

Palenque

Mayaruinbyen Palenque imponerer de fleste med dens fantastiske placering i junglen og dens fine arkitektur. Derudover findes der et rigtigt gravmonument her – noget der er sjældent ved pyramiderne i Mexico. Der er en inskription på 600 hieroglyffer, som har givet historikere et godt indblik i Palenques historie og dynastier.

Fakta: Palenque blev påbegyndt af mayaerne ca. 200 år før vores tidsregning.

Pyramiderne ligger i staten Chiapas tæt på grænsen til Guatemala.

Palenque er et Unesco World Heritage site

Vi besøgte Palenque i 2003

Fordele: Pyramiderne er utrolig smukke og ligger flot inde i junglen. En stor del er udgravet og renoveret, så man kan se, hvordan det har set ud. Arkæologerne regner dog med, at der stadig er over 1000 strukturer, som endnu ikke er udgravede.

Ulemper: Der er langt til Palenque. Det nemmeste er at flyve til Villahermosa og tage en bus ca. 4 timer mod syd.

Uxmal

Troldmandens pyramide i Uxmal er den eneste i Mexico med en oval form. Stedet er også kendt for sine vandcisterner, da der ikke findes nogle floder, cenotes eller andre almindeligt forekommene vandressourcer her. I Uxmal kan du også se en boldbane til maya-spillet poc ta poc. 

Fakta: Uxmal blev grundlagt af Mayaerne omkring år 500. 

Ruinerne ligger i staten Yucatan og er en del af ruten Ruta Puuc sammen med fire andre mindre ruiner. Nærmeste større by er Mérida.

Uxmal er et Unesco World Heritage site

Vi besøgte Uxmal i 2015. Du kan læse mere om vores besøg her.

Fordele: Det er den eneste ovale pyramide i Mexico. Da den ligger lidt uden for alfa-vej, får du det nærmest for dig selv, især hvis du kommer fra morgenstunden.

Ulemper: Det er ikke på den normale “turistrute”, så du skal gøre lidt for at komme dertil. Det er nemmest at flyve til Meridá og tage bus eller lejebil derfra.

Chizhén Itzá

Chizhén Itzá er uden tvivl Mexicos mest kendte pyramide-område. Det ligger tæt på andre store turistattraktioner på halvøen Yucatan, som de fleste turister i Mexico besøger. Den største pyramide på 30 meter er Kukulkán (på spansk: El Castillo). Pyramiden er ikonisk og med på alle turistbrochurer. Pyramiden fungerer som en kalender. Hver side har 91 trin (altså 4 gange 91 = 364) plus den øverste platform = 365 – ligeså mange trin som dage på et år. Ned langs pyramiden er der en slange, som ved solhverv bliver ramt af solens stråler. Det er ret fantastisk.

Derudover finder du også en boldbane fra det berømte maya-boldspil poc ta poc og en cenote, hvor maya’erne blandt andet ofrede mennesker til guderne.

Fakta: Pyramiderne ligger i staten Yucatan og blev bygget for ca. 1700 år siden af Mayaindianerne. Nærmeste større byer er Cancun og Valladolid, hvorfra der går masser af busture til Chizhén Itzá.

Stedet er et Unesco World Heritage site

Pris: 254 pesos for voksne (2018)

Vi besøgte Chizhén Itzá i 2012 og 2018. I 2012 skrev vi et blogindlæg, som du kan læse her.

Fordele: Must see! Det er Mexicos mest ikoniske pyramide og er blandt verdens syv nye vidundere.

Ulemper: Det er overrendt af turister, fordi det er så spektakulært. Kom derfor tidligt på dagen. Man må ikke længere kravle op på pyramiden. Der er meget varmt og ingen skygge midt på pladsen ved Kukulkán.

Ek’ Balam

Ek’ Balam ligger fantastisk med jungle til alle sider. Stedet består af 45 bygninger, og det har i en kortere periode været hovedstad i Maya-riget.

Fakta: Ruinerne ligger i staten Yucatan, tæt på Valladolid.

Der er en cenote i nærheden, som du kan komme til ved at leje cykel eller betale for en cykeltaxa, så husk dit badetøj.

Pris: 211 pesos for voksne og 70 pesos for børn under 13 år (2018)

Vi besøgte Ek’ Balam i 2012 og 2018. Du kan læse om vores tur i 2012 her.

Fordele: Det er en rimelig velbevaret maya-by. Du får højest sandsynligt stedet næsten for dig selv, da de fleste andre er kørt til Chitzén Itzá. Du må kravle op på pyramiderne og nyde udsigten. Der er skov til alle sider og derfor også lidt dyreliv i form af fugle, leguaner og sommerfugle.

Ulemper: Der er ikke rigtig nogen. Det skulle da lige være, at det ikke er et af de store mayasteder. Men det ser vi nu mere som en fordel. 

Tulum

Mayaruinerne i Tulum er helt specielle, da det er et af de eneste sted, hvor maya’erne har bygget pyramider ved havet. Derfor er der også den skønneste udsigt til det turkisblå caribiske hav. 

Fakta: Ruinerne ligger i staten Quintana Roo på Yucatan-halvøen.

Vi besøgte Tulum i 2003, 2012 og 2018. Vi skrev om vores oplevelser i 2012.

Pris: 70 pesos for både børn og voksne. Til gengæld kom vi til at betale 180 pesos for parkering! (2018)

Fordele: Det er de pyramider, som ligger aller smukkest lige ved havet. Husk evt. dit badetøj, hvis du skulle få lyst til en dukkert. Du kan være heldig at se en næsebjørn og masser af store leguaner. 

Ulemper: Der er mange mennesker, da stedet er meget populært. Selve pyramiderne er ikke specielt interessante. Det er deres placering ved havet, som gør det til et særligt sted. Der er meget varmt og ikke meget skygge. Men tit er der en dejlig brise fra havet, som gør det udholdeligt at besøge stedet om morgenen.

Cobá

Cobá er et maya-tempelkompleks, som ligger inde i junglen. Området er ca. 80 kvadratkilometer og er kun delvist udgravet. Ved Cobá kan man kravle op på Nohoch Mul, som er 42 meter høj og har 130 trappetrin. Der er også et gammelt observatorium, en poc ta poc bane og en maya-kalender, som forudsiger, at jorden går under i 2012. Men det kom jo heldigvis ikke til at passe.

Fakta: Ruinerne ligger i staten Quintana Roo på Yucatan-halvøen. Der er ca. en times kørsel fra Tulum.

Vi besøgte Cobá i 2012 og skrev et blogindlæg om turen.

Fordele: Du kan kravle op på den højeste mayakonstruktion på Yucatan. Herfra er der skov, så langt øjet rækker. 

Ulemper: Pyramiderne er ikke så velholdte. Der er langt mellem pyramiderne, så det kan være en fordel at leje en cykel eller tage en cykeltaxa.

Calakmul

Calakmul ligger på grænsen mellem Mexico og Guatemala og er udover sine flotte og velbevarede pyramider især kendt for sit interessante dyreliv. Her er nok den største chance for at se en jaguar i Mexico! I oldtiden var Calakmul, også kaldet slangens kongerige, en af de førende kongebyer og altid i krig med nærliggende Tikal i det nuværende Guatemala. Man mener, at der har boet 50.000 mennesker i denne by, som består af 6750 konstruktioner, hvoraf mange af dem ikke er udgravet. Derudover er der hele 117 stentavler i forbindelse med pyramiderne. Det højeste antal fundet på Yucatan-halvøen.

Fakta: Ruinerne ligger i staten Campeche på Yucatan-halvøen kun 35 km. fra Guatemala. Der er til gengæld 120 km til nærmeste by Xpujil.

Calakmul er et Unesco World Heritage site både på grund af ruinerne, men også fordi de ligger i en beskyttet tropisk skov.

På en meget klar dag kan man fra den højeste konstruktion i Calakmul se hele vejen til Tikal i Guatemala.

Vi besøgte Calakmul i 2015 og skrev om vores oplevelser med både ruiner og natur.

Fordele: Det er så langt ude i skoven, at du får det meste for dig selv. Der er masser af dyreliv – ræve, vildsvin, aber, fugle og hvis du er SINDSYGT heldig jaguar og tapir! Dyrelivet er klart en god grund til at besøge dette spændende sted. Du kan her kravle op på den højeste mayakonstruktion på Yucatan på 45 meter.

Ulemper: Det er en MEGET lang køretur. Først skal du til byen Xpujil og derfra skal du køre de 120 km til ruinerne.

Tikal

Tikal ligger slet ikke i Mexico, men i nabolandet Guatemala. Det er sådan et fantastisk sted, så det måtte alligevel med i guiden. Tikal var inden spaniernes ankomst til Yucatan en af de største og mest magtfulde maya-byer.

Fakta: Tikal ligger i området El Petén i Guatemala. Pyramiderne er omgivet af regnskov og er en del af Tikal nationalpark. Nærmeste større by er Flores.

Som mange af de andre steder er Tikal også på listen over Unesco World Heritage.

Vi besøgte Tikal i 2003 

Fordele: Must see! Der er utrolig smukt! Der er dejligt dyreliv rundt om med bl.a næsebjørne og edderkoppeaber. Du kan også høre brøleaber give deres fantastiske kald om morgenen.

Ulemper: Det er ikke i Mexico, så du skal over grænsen til Guatemala, hvilket kan være noget af en langsommelig affære.

Vi håber, at du ved hjælp af denne guide blev lidt klogere på nogle af Mexico’s pyramider, og at du fik lyst til at besøge nogle af dem. Du er altid velkommen til at skrive til os, hvis du har brug for hjælp til at planlægge din ferie til Mexico.

Vi vil blive rigtig glade, hvis du også har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Vores guide til Mexico’s pyramider blev først udgivet på Two Danes On Tour.

En anderledes indflyvning

Landingsbanen nærmer sig. Og da vi er tæt på jorden udbryder Anne Marie, som har fået vinduesplads “Jeg tror det regner”.
Vi flyver lige hen over landingsbanen. Flyet ryster, men ikke faretruende. Landingshjulene rammer landingsbanen, men det virker som om, at vi rammer skævt på, og at piloten ikke kan bremse nok. Det blæser kraftigt, flyet slingrer fra side til side og straks giver piloten igen fart og vi stiger op og op.

“What happened?” spørger en mexicaner på den anden side af gangen, men vi ved det lige så lidt som han. Puha, det er ikke hver dag, at man får sådan en tur hen over landingsbanen.

Stewardesserne udstråler dog alle ro, og efter et par minutter lyder kaptajnens stemme over højtaleren. “Vi var fløjet ind i et tropisk regnvejr og kunne derfor ikke lande. Vi cirkler en gang rundt om Guadalajara og prøver en gang til”.

Så sidder man så der højt over byen og tænker: “Hvordan kommer vi ned? Og kommer vi overhovedet ned? (Det er her, Rasmus meget passende joker med klassikeren om, at ned skal vi nok komme.) Eller bliver vi nød til at flyve videre til en anden lufthavn?”

Det tager 15-20 minutter at flyve rundt om byen, og der kan man alligevel nå at tænke nogle tanker. Det går dog fint anden gang. Regnvejret er drevet over.

Taxa til Guadalajara centrum.

Vi vælger at tage en taxa ind til byen. Inden vi når ud i ankomsthallen er der en “taxa-bod”, hvor man køber billet på forhånd. Det koster 320 pesos/110 kr. at komme til centrum på denne måde. Man kan også tage bus til den centrale busstation og derfra tage en taxa videre, men vi vurderer, at det ikke kan betale sig for os.

Overnatning

Vi har snakket lidt frem og tilbage om, hvor vi skal bo. Rasmus har fundet et udmærket hotel på internettet. Anne Marie har læst om nogle andre rejsebloggere, som har boet på Hostal de Maria, som de roser til skyerne. Anne Marie argumenterer for, at det er sådan et sted, man møder andre rejsende, og at det er nu, vi har chancen. Det afgør sagen. 

Hostal de Maria ligger på et lille torv i udkanten af det historiske centrum af Guadalajara. Der er fint, roligt og området virker sikkert. Vi har bestilt et dobbeltværelse med eget bad og toilet til 410 pesos pr. nat – i omegnen af 140 kr. Dette er endda inklusiv morgenmad.

Eneste problem er bare, at alle de andre rejsende, som vi har glædet os til at møde og snakke med, udebliver. Altså; der er bare os. Vi ser ikke nogen andre end receptionisten og rengøringsdamen de ca. 24 timer, vi bor der.

Fedt street art

Vi begiver os snart ud for at se på byen. Anne Marie har på nettet set et smukt street art billede af den kendte mexicanske maler Frida Kahlo. Det må vi prøve at finde. AM har dog ikke kunne finde adressen på nettet, og da Rasmus spørger de lokale, ved de ikke, hvor det er. Hmmm, hvad gør man så i en by med 4,5 millioner indbyggere? Det er jo som at finde en nål i en høstak!

Vi går lidt rundt på må og få og nyder de andre street art billeder. Der er så mange flotte at fotografere. Vi kan slet ikke få nok.

Lidt tilfældigt går vi ned ad en lille gågade med små restauranter, men kan ikke beslutte os for, om vi skal sætte os ned og spise frokost eller lede lidt videre. 

For enden af gaden ser Anne Marie et stort vægmaleri, som hun lige vil se nærmere på. Da hun vender sig om og kigger på bygningen lige bag hende, kan hun slet ikke tro sit eget held. “Det er her Rasmus! Frida er her!” Ved et rent tilfælde er vi gået lige derhen til. Og det er bare SÅ smukt! Og med så mange detaljer.

Da vi tjekker billedet på nettet, kan vi nu se, at bygningen er blevet malet over og at dette er et endnu flottere billede af Frida end det, vi har ledt efter. Jublen vil ingen ende ta’.

Hvis du også vil finde billedet, så er det malet på den bygning, som huser baren La Lupita. Det er på gaden Morelos og mellem gaderne Mezquitán og Mariano de la Bárcena.

Madmarkeder i Guadalajara

En anden ting vi udforsker er madmarkeder. Vi når at besøge tre forskellige på under 24 timer.

Første stop er Mercado Mexico, og det er klart det falske sted for os. Det er fint, det er dyrt, det er posch – og skal man ud en aften med vennerne for at drikke rosé og spise dyre bøffer, så er det klart et fedt sted. Men nu er vi jo på jagt efter noget autentisk mexicansk til humane priser, så vi går videre.

Næste morgen tager vi en taxa til Mercado Santa Tere (sita). Altså navneforvirringen er total. Vi og Maps Me kalder stedet Santa Teresita. De lokale siger bare Santa Tere og på skiltene rundt om, står der Mercado General Manuel Avila Camacho. Nå, vi fandt stedet!

Her er der hver morgen et kød- og grøntsagsmarked, samt en masse små boder, som sælger morgenmad til mexicanere på vej på arbejde. Rasmus får en lonche con carnita – brød med svinekød. Anne Marie prøver en kartoffelpandekage med ost. Dertil skyller vi ned med en stor mangojuice. Mexicanerne kan virkelig noget med frisk juice! Og vi elsker det.

I får lige vores fire favoritter:
Limejuice – limonada.
Appelsinjuice – jugo de naranja (det er virkelig en tungetvister at sige det)
Vandmelonjuice – jugo de sandia
Mangojuice – jugo de mango (den er ikke svær)

Sidst men ikke mindst besøger vi Mercado Corona, som ligger lige i centrum tæt på katedralen. Her får Anne Marie to gange gringa – quesadilla med ost og møre kødstykker, og hun er i himmelen. Den lille restaurant hun spiser på hedder El Barbon, ligger i stueetagen og kan anbefales. Dette marked har en masse madboder med forskellige tacos mv. Men også butikker med tøj, tasker osv.

Tlaquepaque

Inden vi smutter fra Guadalajara drejer vi lige en tur forbi bydelen Tlaquepaque. Den er super hyggelig og meget smuk. Husene er farverige med blomster langs murene. Vi snakker om, at her kan man også bosætte sig for et par dage, næste gang man lægger vejen forbi det centrale Mexico.

Det er her, at de er kendte for paraplyer i gadebilledet, som hænger for oven som et tæppe. Vi går på jagt efter dem, og finder ud af, at det ikke er i juli måned, at de hænger der. Oh well, vi støder alligevel på lidt paraplyer i en shoppingarkade, og her er der også andet sjovt at kigge på. Og fotografere.

Læs også: Mexico City

Læs også: Hjem til hvalhajerne

Eller se alle vores indlæg fra Mexico

Følg gerne med på Facebook Two Danes On Tour, hvor vi hele juli lægger masser af rejsebilleder ud fra Mexico og Belize. Vi bliver så glade, hvis I vil synes godt om vores side. Det er jo jer følgere, som gør det sjovt at skrive nye blogindlæg.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Street art i Guadalajara blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Dengang tog vi den lokale hønsebus de ca. 50 km uden for Mexico City, og Anne Marie husker stadig, hvordan musikanter stod af og på for at spille for passagererne i håbet om at tjene et par pesos, ligesom små indianerkvinder i farverigt tøj solgte tamales, frugt og snacks fra små flettede kurve.

Genbesøg til Teotihuacan

Da vi i år planlagde vores ophold i Mexico City sammen med Cesar, spurgte han, om vi havde lyst til at tage en tur til Teotihuacan. Og selv om vi havde været der før, så ville vi begge gerne gense dette imponerende sted, som selvfølgelig har en plads på listen over Unesco Kulturarvssteder.
Vi pakkede derfor bilen inklusiv Cesars datter Fer og hans svigermor! Jo, det skulle nok blive en herlig tur.

Vild trafik og farverige forstader

Først kørte vi gennem hele Mexico City, som hver morgen og aften er noget af en udfordring. Men som Uber-chauffør, kender Cesar sin vej rundt i millionbyen.

Vel ude på den anden side, var der motorvej hele vejen til Teotihuacan, så turen gik forholdsvis hurtigt. Undervejs så vi nogle af de farverige forstader, hvor turister dog ikke skal bevæge sig ind på egen hånd pga. sikkerheden – eller mangel på samme.

Teotihuacan

Vel fremme blev vi mødt af den ene salgstale efter den anden fra guider, som gerne ville tjene en skilling på at vise os rundt. Vi fandt dog ud af selv at køre til zone 5, hvor vi købte indgangsbilletter til 70 pesos for voksne – ca. 25 danske kroner. Herfra var der kort vej til det, det hele handler om. De fantastiske pyramider.

Teotihuacan blev bygget omkring 300 år f.kr. Navnet betyder Gudernes sted, og var den største by i det, der bliver kaldt det præ-columbianske Amerika – altså før spanierne ankom og vendte op og ned på det hele. Ifølge Aztekerne var det lige netop her, at Guderne mødtes for at planlægge skabelsen af mennesket.

Man mener, at da byen Teotihuacan var på sit højeste, boede der 65.000 mennesker. Faktisk voksede Teotihuacan sig først stor efter at pyramiden Cuicuilco, som vi besøgte dagen før, mistede sin betydning, da den blev oversvømmet af lava i forbindelse med vulkanudbruddet fra Xitle.

Op på Solen

Havde det stået til os, så var vi nok kørt herud da pyramiderne åbnede kl. 8 om morgenen, men nu nærmede klokken sig 11 i stedet for.

Vi skyndte os derfor at kravle op på Solen, den største pyramide, inden middagsheden for alvor satte ind.

Udgravninger har vist, at pyramiden ikke indeholder et gravkammer, men der har i fordums tid været et tempel på toppen. I følge historikere tilbad Aztekerne solen ved dette tempel, og det er derfra, at pyramiden har fået sit navn.

Lige som sidst var det fantastisk at bestige Solen. Husk dog, at opstigningen måske ikke er for alle. Der er langt op, trinnene er stejle og nogle gange høje, og folk med højdeskræk vil nok ikke bryde sig om det. Men dem, som kommer helt til tops, bliver belønnet med en ubeskrivelig udsigt til den anden store pyramide kaldet Månen, og vi nød det i fulde drag!

Vel nede igen gik vi ad Dødens Avenue mod netop Månen. Man mener, at denne vej har været brugt til optog, som har gået forbi Solen og ned til Månepladsen.

Undervejs så vi et maleri på en af væggene af en puma, som for aztekerne var et helligt dyr. Fantastisk at dette gamle maleri stadig eksisterer!

Og så en tur på Månen

På Månen kan man kun kravle op til den første platform, som er ca. halvvejs til toppen. Og trinnene er endnu stejlere!

Men op skulle vi da. Sådan ligesom for gammelt venskabs skyld – og selvfølgelig for at se Solen fra Månen!

Til højre for Månen (hvis du står neden for og kigger op på den) havde vi luret, at man kunne klappe foran nogle af trapperne, og så gav det et sjovt rungende ekko. Skulle du komme til Teotihuacan, så se om du kan finde det rigtige sted.

Til venstre for Månen, kan man nu komme ind og se nogle tidligere boliger, som er blevet “renoveret”. Det er vi altså ret sikre på, at man ikke kunne se sidst, vi var her. I dette område er der også små butikker, hvor man kan købe is og vand og komme på toilettet.

Inden vi kørte tilbage mod Mexico City, besøgte vi også museet tæt på indgangen. Der var mange fine ting og skilte på både spansk og engelsk.

Der er også en model af hele området, så man kan få et bedre overblik og virkelig få en fornemmelse af, hvor stort området er. Og når du har købt billet, er dette museum med i prisen

Endnu engang var det en stor oplevelse at besøge Teotihuacan, og det er klart et must see, hvis du bare er lidt historieinteresseret og kommer forbi Mexico City. Denne gang var vi i egen bil. Det er også muligt at tage en almindelig bus derud, eller hoppe med på en af de mange ture, som hver dag afgår fra Mexico City.

Læs også: Chichén Itzá
Læs også: Calakmul, Mexico

Vi deler masser af dejlige billeder fra Mexico på Facebook og Instagram @twodanesontour. Alle er meget velkomne til at synes godt om og følge os. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Teotihuacan blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Prøv lige at smage lidt på det: 22 millioner mennesker! I én by! Trafikken er derefter. Veje i flere etager, store trafikpropper og en metro med tilhørende busser, som ikke kan følge med efterspørgslen.

Byen ligger i 2.200 meters højde, og store dele af Mexico City er bygget på gammel søbund. Derfor er der store problemer med, at byen synker, og at husene revner.

Der er også stor mangel på vand, da undergrunden er tømt for ressourcer på trods af, at det regner mere i Mexico City end i London. Derfor må vand transporteres over 100 km fra bjergene. Men det er en dyr affære, da det kræver masser af strøm. Derfor er priserne på vand i Mexico City de højeste i verden.

Og som om det ikke var nok, så er her også forholdsvis tit jordskælv. Blandt andet ramte et stort jordskæv byen i september 2017 med mange hundrede døde mennesker til følge. 

Vi blev derfor som noget af det første introduceret til den jordskælvs-app, som vores vært Cesar benytter. Den er sat til kun at alarmere ham, hvis skælvet er på mere end 5 på Richterskalaen. Lyder alarmen, skulle alle gerne være ude af bygningen inden for 1 minut. Nå ja, så ved man ligesom, hvor man er landet.

På besøg hos Cesars familie

Cesar kender vi gennem HospitalityClub, som ligesom CouchSurfing er en webside, hvor man kan komme i kontakt med rejsende fra hele verden. Man kan tilbyde folk at overnattet, at vise dem rundt i byen, at tage dem med til koncert eller noget helt fjerde.

For 10 år siden, kom Cesar til Danmark og boede en uges tid hos os. Han var med på den årlige familiecykeltur for at fejre Rasmus’ fars fødselsdag, vi besøgte sammen Møns klint, og Rasmus havde ham med på pubcraw i Nykøbing by night. Vi har holdt kontakten siden via Facebook, og nu er det så endelig tid til genbesøg i Mexico City.

På de ti år, som er gået siden sidst vi sås, har Cesar fundet sammen med Evelyn, og de har fået datteren Fernanda. Det var rigtig hyggeligt at møde hele familien.

Coyoacán

Den første dag tog familien os med på søndagsudflugt til området Coyoacán. Det er her, at kunstneren Frida Kahlos berømte blå hus ligger. Vi besøgte huset for 15 år siden og kan kun anbefale et visit, hvis man er interesseret i mexicansk kunst og kultur. Denne gang sprang vi dog over, da køen var kæmpe lang. Husk at købe billet i forvejen online, så du kan springe monsterkøen over!

Om søndagen er det kutyme for mexicanere at gå i kirke og derefter tage på udflugt med familien. Her i landet er arbejdsugen nemlig 48 timer, og derfor er lørdag inddraget til arbejde! Så søndag er den eneste fridag til at nyde livet. 

Samtidig skal det da også lige nævnes, at du som ansat det første år kun optjener 6 feriedage! De næste 4 år får du 2 feriedage mere pr år. Derefter får du én ekstra feriedag om året, indtil du når max antal, som er 18. Skulle du vælge at skifte job, begynder du selvfølgelig forfra med kun 6 feriedage om året. Okay, der fik vi så lige kaffen galt i halsen! Og vi føler os utroligt privilegerede som danskere at hav ret til 6 ugers ferie om året og en arbejdsuge, som kun siger 37 timer, samt fri både lørdag og søndag. 

Fodbold med familien

Efter at have vandret rundt i Coyoacán og spist is på den legendariske El Kiosko, blev det tid til at se Danmark spille ottendedelsfinale mod Kroatien.

I mellemtiden havde Cesar skrevet rundt til hele sin familie og fortalt, hvor vi var. Så inden vi så os om, var vi 14 til fodbold og cervezas. Super hyggeligt og lige som vi havde ønsket os det.

Vi havde haft en landsholdstrøje med til Cesar, så vi var alle tre i rødt og hvidt – men lige lidt hjalp det. Vi blevet slået ud i straffesparkskonkurrencen. 

Fødselsdag og politik

Om aftenen mødte vi hele Evelyns familie, da vi var inviteret med til hendes tantes fødselsdag. Her blev vi budt på traditionel suppe og fødselsdagslagkager.

Og så var vi vidne til en historisk begivenhed under fødselsdagen. Mexico fik ny præsident. For tredje gang vandt Andrés Manuel Lópes Obrador (også kendt som AMLO) valget til præsidentposten – men det er første gang, han rent faktisk har fået lov til at regere landet. De andre gange har han været udsat for korruption og valgfusk. men denne gang var det en jordskredssejr, som hans modstander ikke kunne sidde overhørig.

AMLO er gået til valg på mindre korruption, afskaffelse af ublu ministerpensioner samt lige pension til alle ældre om de bor i byerne eller på landet. Og disse ting er noget, som menigmand i Mexico virkelig higer efter. Vi hører igen og igen, hvordan den almindelige mexicaner knokler 48 timer om ugen og betaler høje skatter. Samtidig ser de, hvordan guvernørere stikker penge i egen lomme, mens hullerne i vejen bliver større og større. Politiet, som burde sørge for befolkningens sikkerhed, kan man ikke stole på. De opdigter bøder og vender det blinde øje til kriminelle handlinger, hvis det kan gavne dem selv. Og det offentlige hospitalsvæsen og skoler er under al kritik, hvorfor der kun er en mulighed. At betale sig fra det.

Nu bliver det spændende at se, hvor meget AMLO kan ændre på situationen. “Men nu er der da håb for første gang i lang tid” siger mexicanerne. Vi håber, at løfterne bliver indfriet.

Pyramider

Dagen efter så vi først fodbold Brasilien – Mexico, men endnu engang var det ikke til vores fordel. Vi så kampen i kantinen på det hospital, hvor Evelyn arbejder, så hun også kunne være med, selv om hun skulle på arbejde. En lidt spøjs oplevelse at sidde blandt læger i hvide kitler i stedet for mexicanere i grønne landsholdstrøjer.

Om eftermiddagen kørte vi til pyramiden Cuicuilco i den sydlige del af Mexico City. Den skulle efter sigende være Mexicos eneste runde pyramide.

Stedet var engang en hel landsby, men da et vulkanudbrud i nærheden sendte lavastrømme ind over området, flygtede folk.
Det var spændende at se stedet og høre historien – og så var det tilmed gratis!

Gammelt venskab

Om aftenen besøgte vi Rasmus’ gamle gymnasiekammerat Bjørn, som nu bor i Mexico City med sin familie. Bjørn og Rasmus var begge på udveksling i Mexico i 1991/92, så der blev fortalt masser af røverhistorier fra gamle dage.

Tænk at de to startede deres Mexicoeventyr sammen for 27 år siden, og så ville skæbnen, at de skulle mødes nu igen i Mexico City. Ingen tvivl om, at det udvekslingsophold på mange måder har været skelsættende for dem begge to, og at de begge har en stor kærlighed til landet Mexico og dets befolkning.

Bjørn bød på tacos, lækker is og en Uber hjem. Her i Mexico City er det sikrere at køre med Uber end med taxa. Du bestiller den over din telefon, du kan hele tiden følge med i, hvor bilen er, og du skal på intet tidspunkt have penge op af lommen, da dit kreditkort er forbundet med din Uber-konto. Super smart! Sådan er det dog ikke over hele Mexico, da Uber er ulovligt i nogle stater.

Vi havde nogle skønne dage i Mexico City, inden turen gik mod varmere himmelstrøg i Sonoraørkenen hos Rasmus’ mexicanske værtsfamilie i Guaymas, samt Rodolfo og hans familie i Hermosillo.

Læs også: Spise med Price… på Isla Mujeres

Læs også: Tulum

Vi deler masser af skønne billeder på Facebook og Instagram @twodanesontour lige nu. Vi har stadig to uger i Mexico og en i Belize, så følg gerne med.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Mexico City blev først udgivet på Two Danes On Tour.

De første fire dage af denne ferie brugte vi på den skønne ferieø Isla Mujeres. Og det skulle ende med, at vi også kom til at bruge de sidste fire her.

Da vi var her for ca. en måned siden, var det for at snorkle med hvalhajer. Men de lokale og andre turister, vi talte med, havde endnu ikke set særlig mange. De lokale taler ligefrem om, at hvalhajerne denne sæson opfører sig anderledes, end de plejer. For en måned siden havde de endnu ikke samlet sig i større grupper. 

Ud til hvalhajerne

Det var meget bedre forhold nu her en måned senere. Så efter en dags ren driverliv og afslapning ved strand og pool, bookede vi en tur.

Selvom vi har prøvet at svømme med hvalhajer flere gange (fra Isla Mujeres, fra Isla Holbox og ved Donsol i Filippinerne), så bliver man lige ydmyg hver gang over at være i vandet med sådan et stort og fredeligt dyr. De kunne med et svirp med halen sende en voksen mand til drømmeland, men de glider bare stille igennem vandet med blide vift med halen og ofte med åben mund for at spise. Man anslår, at en hvalhaj filtrerer ca. 11000 liter vand i minuttet for plankton og fiskeæg, og når man ser størrelsen på deres mund, så tror man det gerne.

I får lige et af filmklippene fra vores tur. Tænk på, at de små fisk under hvalhajen er ca. 50 cm. lange, og denne hvalhaj anslog vores guide til godt 9 meter.

Gode råd til hvalhajstur:

1) Når du booker: Spørg ind til både mødetid og hvad tid båden egentlig sejler. Find ud af hvad der er inkluderet af mad og drikke og om hvor mange gange man kommer i vandet med hvalhajerne. Husk ved samme lejlighed at prutte om prisen samt kun at betale depositum ved bestilling (du får intet retur ved sygdom mv.).

2) Tag en søsygetablet inden afgang. (Der var to der kastede op på denne tur, og det var IKKE os!)

3) Lej en våddragt (8-10 USD), for så slipper du for at have den irriterende redningsvest på i vandet, som ellers er obligatorisk. Og det er bl.a. redningsvesten, som er med til at gøre dig søsyg. For når du har den på, ligger du ikke naturligt i vandet. 

Det er altid trist at afslutte en god ferie, men med billeder som disse at huske tilbage på, så går det lige

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Hjem til hvalhajerne blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Akumal 

Tang i lange baner 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Bacalar & Akumal blev først udgivet på Two Danes On Tour.

En aften, hvor vi cyklede rundt i Hopkins, Belize og ledte efter et sted at spise, stoppede vi et ægtepar, som viste sig at være fra New York. Vi spurgte dem, om de kendte en god restaurant. Men de var også turister og ville gerne spørge os om det samme.

Et gratis lift

Xpujil

Dyreliv på vej til Calakmul

Det første vi lod mærke til, var en masse grønne papegøjer, som fløj over hovederne på os og skræppede højt. Derudover så vi to flokke af vildsvin, en lille grå ræv, en aguti –som den vi så ved Uxmal, store vilde kalkuner og andre fugle. Det var en rigtig fin køretur, men igen – ingen jaguar!

 

 

Her får I lige bagenden af en aguti. Den er rimelig hurtig sådan en fætter, så den er ikke så nem at få i kassen!

Ruinerne ved Calakmul

Vi gik rundt i fire timer og kiggede på ruinerne. Simon var MEGET ruininteresseret, og det passede os faktisk rigtig godt, for mens han snakkede om ruiner med guiden, så nærstuderende vi dyr. En fantastisk fordeling. 

 

 

 

Ud over de smukke ruiner så vi brøleaber, 4 flokke af edderkoppeaber, endnu en aguti og en masse fugle. Vi snakkede med en anden guide, som havde set jaguar dagen før, så de er her! Men selvfølgelig gemmer de sig godt.

 

 Den lille edderkoppeabe var i rigtig legehumør og slet ikke til at stå for!

Til sidst kommer der lidt for de fugleinteresserede:

 

 

 

 

 

 

 

 

Se mange flere billeder fra vores rejser på Facebook: Two Danes On Tour og på Instagram @twodanesontour
I er også altid velkomne til at spørge ind til vores rejser både her på bloggen og på de sociale medier.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Calakmul, Mexico blev først udgivet på Two Danes On Tour.

La Chaya Maya 

Streetfood

Når vi på gaden har spist i de små madboder, har vi mest spist panuchos og salbutes, som er dybstegte majstortillaer ofte med kalkun eller svinekød. Den eneste forskel på de to retter er, at panuchos er med bønnemos. 

Kokkekursus

Den mexicanske cantina 

Anne Marie som Chili Klaus

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Spise med Price… på Yucatan blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Fra tegneserie til virkelighed 

På tur til Uxmal

Troldmandens Pyramide

Flamingoer ved Celestún

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Uxmal og flamingoer blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi er fløjet tilbage til Yucatan-halvøen for at fortsætte ferien der, og den gamle, farverige koloniby Mérida har straks taget os med storm. Det er den største by på Yucatan med omkring en million indbyggere. Men da byen blev anlagt af spanierne i 1542, var det en forladt mayaby med fem pyramider. Stenene fra pyramiderne blev brugt til at bygge Mérridas store torv, katedral og kolonistilshuse. I dag er der kun få tegn på, at der engang har været en mayacivilisation her. F.eks. kan man på en af kirkerne se, at nogle af stenene har udskæringer fra mayaerne.

Gratis koncerter hele året rundt

Mérida er en meget kulturel by. Hver aften hele året rundt, er der en gratis koncert, ofte med dans, et sted i byen. Der er masser af både mexicanere og turister, som benytter sig at disse fine tilbud, og det giver byen et dejligt liv i gaderne. Nogle af vejene bliver spærret af. Her sidder gamle damer og sælger deres håndværk og der er små madboder med lokale retter.

Poc ta poc

Nomadas hostel

Mérida har endnu mere at byde på, end det vi nåede at opleve: gratis byrundture, kunstmuseer og gallerier, teater, små hyggelige pladser, en stor zoologisk have med dyr fra Yucatan, en cenote man kan bade i, moderne cafeer og meget, meget mere, så vi kunne nemt have brugt et par dage mere i byen.

Læs også: Uxmal og flamingoer

Læs også: Spise med Price… på Yucatan

Se endnu flere billeder fra vores rejser på Facebook eller på Instagram: @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Mérida blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Mexicos lækreste mad

Sandsynligheden for, at nogle af jer, som læser dette blogindlæg, nogensinde kommer til at besøge en af Mexicos nordligste stater Sonora er nok ikke særlig stor. Den ligger ikke lige umiddelbart på “turistruten”. Og det er egentlig ærgerligt. For i Sonora har de, ifølge os, Mexicos lækreste kød og i det hele taget noget af Mexicos lækreste mad. I Mexico er Sonora lige så kendt og berømt for deres møre oksekød, som Argentina er i Sydamerika.

Jordens bedste tacos

Vi undrer os dog over, at Rasmus’ familie i Guaymas indimellem bestiller tacos med tarme (YES! Den er god nok). Hvordan kan de dog finde på det, når man kan få sådan noget lækkert grillet oksekød??? Anne Marie var modig nok til at prøve denne “delikatesse” i 2018, men det behøver hun vist ikke igen… 

Hvis du vil ud og spise rigtig gode tacos, så anbefaler vi følgende steder:

Guaymas: Tacos Los Mortales, som er en taco-vogn, som står på gaden. Adressen er C. Mar de Cortéz/Luis Donaldo Colosio. 

Hermosillo: Tacos Piña’s. Adressen er Quinta de La Flor 575, Las Quintas, 83240 Hermosillo

Et andet godt frokoststed i Hermosillo er Taquitos Mela, som er en lille familiedreven restaurant i en garage. Den ligger på Av. Dr. Paliza 115. 

Tacos de cabeza

På vores seneste rejse i 2022 blev vi også opmærksomme på tacos de cabeza, som ifølge mexicanerne er rigtig tømmermændsmad og noget, som bliver spist i stor stil søndag morgen.

Men pas lige lidt på, hvad du bestiller, hvis du besøger sådan et morgenmads-taco-sted. For tacos de cabeza betyder tacos med kød fra oksehoved og vi kan skrive under på, at det er meget mørt og juicy kød. Vi kan også anbefale tacos de cachete, som er oksekinder og tacos de lengua, som er oksetunge. Meget lækre tacos alle sammen. MEN vær lige opmærksom hvis du overvejer at bestille tacos de sesos eller tacos de ojos, som er henholdsvis tacos med hjerne og tacos med øjne. Vi prøvede dem ikke – og havde heller ikke lyst! Det var alligevel over vores grænse.

Der findes små madboder med Tacos de cabeza mange steder, men de bedste, vi prøvede, fandt vi på Taquerias El Chino. Tacokæden har 9 restauranter i Hermosillo, og har åbent fra kl. 7 om morgenen til 13.30 om eftermiddagen.   

Hotdogs 

Ceviche 

Aftenen før strandturen ved 21-tiden, gik vi forbi Rasmus’ værtsbror José Alberto for at finde ud af, hvad tid vi skulle køre næste morgen. Vi regnede med, at det var en lille formalitet, og at vi snart ville være på vej hjem igen. Men inden vi fik set os om, var der skrevet en længere dosmerseddel. Og så gik turen til supermarkedet for at handle ind til cevichen.

Vel hjemme igen (nu nærmede klokken sig 22) gik kvinderne i gang i køkkenet. Der skulle skrælles og snittes agurker, hakkes løg, skæres tomater og presses lime. Imens holdt mændene øllene kolde.

Anne Marie tænkte, at hun nok måtte gå med i køkkenet og hjælpe lidt til. Men hun fik sin ilddåb i et mexicansk køkken til stor morskab for de andre kvinder. Hun var al for langsom til at snitte tomater, tudede af de løg, som hun ikke en gang selv snittede, og var på ingen måde vant til varmen. Hun stod nærmest mere inde i stuen under aircon’en end ude i køkkenet. Men omkring ved 23-tiden var maden klar til næste morgen. Anne Marie nærer nu stor respekt for mexicanske kvinder og deres evne i et køkken. 

Coctel

Anbefalinger til fiskerestauranter

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Spise med Price… i Sonora blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Nu er vi jo så privilegerede, at vi har flere mexicanske familier! I Hermosillo (2 timer fra Guaymas) bor Rodolfo med hans familie. Han har været udvekslingsstudent i Danmark for 20 år siden og boet hos Rasmus’ familie i Idestrup på Falster.

Det mest utrolige er, at han stadig snakker dansk efter alle disse år. Vi spurgte ham, hvornår han sidst havde talt med en dansker og derved øvet sit danske? Og svaret var: For 3 år siden, da I sidst var på besøg! 

Hos Rodolfo i Hermosillo

Familie over hele verden 

På besøg i bageriet 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Onkel og tante i Hermosillo blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Hygge i køkkenet

Rasmus’ værtssøster Lorena kom, som hun plejer, kørende fra USA for at se os. En tur på godt 6 timer hver vej. Det er fantastisk, at alle afser tid til, at nu skal familien samles!

Den traditionsrige strandtur

4.th of July

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Fejring af 4th of July i Guaymas blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Chili

Vi bliver ofte spurgt, om mexicansk mad ikke er meget stærkt? Vi kan dog berolige jer med, at man normalt selv doserer mængden af små mere eller mindre stærke chilisovser kaldet salsaer, som bliver stillet frem på bordet. Og det er meget heldigt for Anne Marie, som faktisk slet ikke bryder sig om chili. Men alligevel elsker mexicansk mad.
Til gengæld kan vi skrive under på, at mange mexicanere “krydrer” deres mad meget voldsomt – så voldsomt, at det ville være fuldstændig uspiseligt for os europæere.

Og hvis I følger Chili Klaus, så ved I, at der findes ufattelig mange forskellige chilier med forskellige “vindstyrker”. Går man på markedet eller i supermarkedet, så kan man både købe et hav af forskellige friske og tørrede chilier, som bruges til forskellige retter mad og salsaer. På disse breddegrader er chili ikke bare chili!

Nå, men skal vi da aldrig have noget at spise? ville Pricebrødrene nok indvende på nuværende tidspunkt. Og jo, det skal vi da!

Tacos de carne asada

Vi kan vel lige så godt lægge ud med vores favorit, som er “tacos de carne asada”. En blød, helt tynd hvedetortilla (selvom mexikanerne mest spiser majstortillaer), der smager langt bedre end dem, vi kan købe hjemme. Med lækkert grillet oksekød skåret ud i små stykker. Herpå drysses en smule meget fintsnittet salat eller hvidkål.

Disse tre ting er hovedingredienserne, og alt efter hvor man køber sin taco, så er der ellers pyntet med lidt tomat, avocado og løg med mulighed for selv at tilsætte flere forskellige af de førnævnte salsaer.

Tostadas

Tostadas er en anden favorit. En slags tacoskal (majstortilla sprødstegt i olie), som nogle kender fra “Santa Maria”. Disse her er bare helt flade, hvilket gør det til en kunst at balancere kyllingestykker, salat, ost, bønnemos og tomat toppet med “crema” (en slags tynd og ikke syrlig creme fraiche) og salsa. Ja, man er ikke nødvendigvis køn at se på, mens man spiser tostadas, og man kan let ende op med halvdelen af måltidet i skødet!

Burrito 

Burritoen kommer i mange varianter, men er ofte en større hvedetortilla med kød og smeltet ost, hvortil der som regel serveres guacamole (avocadomos med hakket tomat, løg og gerne koriander). Buritto betyder faktisk lille æsel -men hvor æslet kommer ind i billedet, ved vi ikke noget om.

Enchilada 

Enchiladas er rullede majstortillaer med kylling, serveret med en speciel og ikke stærk chili/tomatsalsa med smeltet ost på toppen.

Chilaquiles 

Til morgenmad fås forskellige slags røræg, lækre sandwich, eller man kan forsøge sig med vores favorit “chilaquiles”, som er sprøde nachos med tomatsalsa, kylling, rå salatløg, ost og crema. Dette bliver nogle gange serveret med ris og bønnemos -og ja, I læste rigtigt. Det er morgenmad!

Vores anbefalinger på Isla Mujeres 

Her på Isla Mujeres fås mad i alle prisklasser, lige fra fine, dyre restauranter til gadekøkkener (lidt lige som en pølsevogn).
Da det traditionelle mexicanske køkken er uovertruffent, fraråder vi hermed italienske pastaretter og japask sushi. Det kan I spise, når I kommer hjem igen. I stedet vil vi gerne anbefale to gode og billige lokale steder:
Den lille, meget traditionelle restaurant El Poc-Chuc – det er her vi plejer at komme om morgenen og spise chilaquiles (husk, der er lukket om mandagen) og de fire små familiedrevne restauranter på det lokale marked, som ligger tæt på posthuset.

Begge steder fås de klassiske mexicanske retter uden så mange dikkedarer og til en fair pris. Vi spiser os mætte og får en friskpresset juice for mellem 30 og 45 kroner pr. person.

Cubansk restaurant 

Har man dog fået tacos nok for en stund, så blev vi også anbefalet et andet lille, listigt sted. Den cubansk restaurant “La caridad del Cobra”, som ligger på førstesalen i en bolig. De laver mest take away til de lokale, men der er også plads til, at man kan sidde under en parasol på tagterrassen og nyde sin mad. Drikkevarer måtte vi selv ned på gaden og købe, og så blev vi ellers inviteret med ud i køkkenet, så de var sikre på, at vi fik det helt rigtige at spise.

Juice 

Og inden vi slutter dette Spise med Price indlæg, så må vi jo også lige nævne de mange lækre frugtjuice vi har drukket. Anne Marie er vild med vandmelonjuice og Rasmus elsker den traditionelle mexicanske limejuice kaldet limonada.
Her i Mexico smager det bare 1000 gange bedre end derhjemme. Det er altså en hel verden til forskel, når frugterne rent faktisk først er plukket, når de er modne. Så vi anbefaler gerne en liter friskpresset juice til 10 kroner -det er sgu da et fund for de penge!

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Spise med Price… på Isla Mujeres blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Da hvalhajsturen blev droppet i går, så havde vi en hel dag foran os uden faste planer. Nu har vi det jo sådan, at når én plan går i vasken, så starter nye eventyr. Hvad skulle vi nu tilbringe dagen med, når vi ikke skulle snorkle med hvalhajer?

Jetlag og skildpaddejagt

På grund af en blanding af jetlag og varme vågnede Anne Marie allerede kl. 04.00. Så kl. 05.30 var hun klar til, at der skulle ske noget. Hun fik derfor vækket Rasmus og overtalt ham til at gå en tur langs østkysten af øen. Vi nød den flotte solopgang samt pelikanerne og fregatfuglene, som svævede hen over hovederne på os.

Tortugranja

Hvis du ikke allerede følger os på Facebook eller Instagram: @twodanesontour, så skal du være meget velkommen. Her lægger vi endnu flere billeder ud.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På skildpaddejagt og besøg på Tortugranja blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi føler næsten, at vi er kommet hjem, nu da vi efter 3 år atter er tilbage på øen Isla Mujeres i Det Caribiske Hav ud for Cancun i Mexico. Det er simpelthen home sweet home for os.

Her er lige så varmt, som vi husker det. Farverne er lige så spraglede og varme som sidst. Og maden lever også op til forventningerne! Her er glade mennesker og store smil. Vi har kun været her i godt 24 timer men er allerede endnu engang blevet bekræftede i, at Mexico er et fantastisk land at holde
ferie i!

Hvalhajer

Store overvejelser

De er her!

Og hvis vi lige skal give et råd videre fra pigerne. (Som de havde fået af os aftenen før.) Så må det være, at tage en søsygetablet inden afgang. Nærmest hele båden havde hængt ud over rælingen og kastet op, mens de to tøser havde haft en fornøjelig tur

Hvis du har lyst til at se og høre endnu mere om vores tur til Mexico og Belize, så er du velkommen til at synes godt om vores Facebookside, hvor vi poster masser af billede. Vi har også en Instagramprofil: @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Home sweet home – hjem til Mexico blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Nu er vi kommet til Sonora: den stat, som Rasmus boede i for 21 år siden, da han gik et år i gymnasiet i Mexico. (Eller det er i hvert fald det, han påstår, at han lavede… )

Vi er på besøg hos Rodolfo i byen Hermosillo. Rodolfo har været udvekslingsstudent i Danmark og taler derfor stadig dansk. Dengang boede han 4 måneder hos Else, Finn, Rasmus og Signe i Idestrup.

Rasmus og Rodolfo kalder stadig hinanden for brødre. Og folk kigger ind imellem lidt mærkeligt, når de to prøver på at overbevise dem om, at de rent faktisk ER rigtige brødre.

Rodolfo hentede os i lufthavnen med øl til Rasmus og kage til Anne Marie. Han kender os vist lidt for godt!

Store forandringer

Else og Finn, Signe og Lars og vi var alle til Rodolfo og Sivias bryllup her i Hermosillo for 6½ år siden, og det var en stor oplevelse. Men efter dengang, har vi ikke set dem – så der var sket meget siden sidst!

For det første har Rodolfo og Sivia fået to døtre Palomita og Sara.

 

De er flyttet ind i deres hus, som, sidst vi var her, stadig var under opførelse. Og så har de startet et kagebageri op. På nuværende tidspunkt ejer de 4 kagebutikker, og alt deres tid går med at udvikle deres forretninger, som de i fremtiden håber, vil vokse yderligere.

Vi fik lov til at få en rundvisning i en af butikkerne og i produktionen, hvilket var meget interessant.

Weekendtur langs Rio de Sonora

Undervejs stoppede vi i små landsbyer for at spise, strække benene, se på byernes plazaer (torve) og kirker og for at smage på de forskellige byers specialiteter som f.eks. slik og is.

Arizpe

Sidst på eftermiddagen kom vi til Arizpe, hvor Silvias bedsteforældre bor, og hvor Silvias forældre, kusiner og onkel også ventede på os. Vi kom lige i rette tid for at blive bænket ved køkkenbordet til tacos de carne asada (madpandekager med grillet kød). Og vi blev igen mindet om, at de bedste tacos uden sammenligning fås i Sonora. Dem har vi virkelig savnet!

I løbet af eftermiddagen og aftenen blev der hygget, snakket og gået tur i Arizpe, som for over 200 år siden var hovedstad for staten Sonora. Nærmest ALLE dem, der bor i hele byen, er i familie med hinanden, og de kan alle føre deres rødder tilbage til to franskmænd, som engang bosatte sig her.

Hen på aftenen blev vi også inviteret ind på byens museum, hvor vi fik en rask rundvisning af en meget energisk kvinde (som selvfølgelig også var i familie med Silvia).

Næste dag kørte vi tilbage til Hermosillo for igen at sove hos Silvia og Rodolfo. Her kom Rodolfos mor på besøg, og det var skønt også at gense hende og genopfriske minder fra Silvia og Rodolfos bryllup, samt dengang vi besøgte hende i Navajoa for 9 år siden.

Vi sveder med anstand

Den sidste dag, vi var i Hermosillo, viste termometeret 42 grader. Og vi må sige, at de temperaturer simpelthen ikke er for danskere! ”Men det bliver værre” siger de. ”Bare vent til slutningen af august. Der har vi nogle gange op til 50 grader!” Men da er vi heldigvis rejst hjem.

Følg os på Facebook, hvor vi lægger rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Hermosillo blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi tog bussen fra Playa del Carmen til Tulum, hvor vi skiftede til en anden bus til Cobá.

Igen var det en gammel indianerby, som ligger inde i ”junglen”. For at komme rundt betalte vi en mand for at køre os i cykeltaxa, og det var rigtig skønt varmen taget i betragtning.

Cobá er ikke blevet restaureret så meget som f.eks. Chichén Itzá, hvilket giver den en vis charme. Der gror træer oven på nogle af ruinerne og der er et rigt fugle- og dyreliv, som man kan nyde samtidig med, at man ser på ruiner.

Vi så først en gammel mayakalender, hvorpå det spås, at jorden vil gå under d. 21. december 2012. Så det bliver lidt spændende at finde ud af, om de gamle indianere havde ret…

Vi besøgte også boldbanen til det gamle mayablodspil ”poc ta poc”. Det var i dette spil, at taberne ofte måtte lade livet.

Højeste mayakonstruktion på Yucatan

Og så besteg vi Yucatans højeste mayakonstruktion på 42 meter. Igen var der en flot udsigt med skov til alle sider.

Fra Cobá går der også en gammel mayasti bygget af sten, som hedder Den hvide vej. Den er 100 km lang og føre hele vejen til Chichén Itzá, som var datidens hovedstad. Ufatteligt hvad de har fået bygget og stablet på benene dengang for over 1000 år siden.

Der ligger også et observatorium. En flot bygning, som stadig er i rigtig god stand.

Tilbage til skildpadderne i Akumal

Og så har vi været endnu en tur i Akumal for at snorkle med havskildpadder. Vi kan bare ikke få nok!

Det er simpelthen så fedt, at man kan gå lige ud fra stranden og snorkle i roligt vand med de sødeste skildpadder, der bare ligger på bunden og tygger søgræs i sig. Når de altså ikke lige skal en gang til overfladen efter luft.

Denne gang så vi omkring 15 skildpadder, men også 4 pilrokker, som vi synes er nogle rigtig seje dyr (og ja, det var sådan en, som dræbte Steve Irving!). Vi har tidligere snorklet med pilrokker i Belize, hvor vi var helt omgivet af dem, men her skal man ”gå lidt på jagt” for at finde dem, og det var super fedt.

Vi har allerede besluttet, at det IKKE er sidste gang, at vi har været på Yucatan. Og i bussen hjem begyndte vi allerede at planlægge ruten til næste gang

Til de af jer, som godt kan tåle lidt flere skildpadder, så kommer der her dagens fangst inc. pilrokke og AM, som er ved at lære at dykke ned på bunden med svømmefødder på, så hun kan nærstudere skildpadderne. Læg også mærke til de seje sugefisk, som sidder på nogle af skildpaddernes skjolde.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Cobá og endnu engang skildpadder i Akumal blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Playa din gamle gøgler

I Playa havde vi gået mindre end 100 skridt på hovedgaden, inden vi var blevet tilbudt:

1. at købe marijuana
2. at blive fotograferet sammen med en løveunge!

Velkommen til det store turistcirkus!!! Vi kunne godt huske det fra sidst, vi var her. Men vi blev alligevel overvældede over, hvor massivt det er med sælgere, der råber efter os HELE tiden.

Så efter én tur op og ned ad hovedgaden sådan for gammelt venskabs skyld, er vi nu gledet ud i sidegaderne. Her har vi allerede fundet vores favorit-tacosted.

Drømmen om et skildpaddedyk

Grunden til at vi er taget til dette turistmekka er, at Rasmus, Morten og Olivia sidste gang var ude på et helt fantastisk skildpaddedyk. De plumpede i vandet, gled med strømmen og så en masse havskildpadder undervejs.

Anne Marie kunne desværre ikke komme med, da hun dengang ikke havde noget dykkercertifikat. Dette helt særlige dyk har ligget og rumlet i baghovedet i alle disse år, og NU skulle det være.

Vi bookede to dyk med Dive Mike – en dansker, som har slået sig ned her i Playa. Det kunne desværre ikke blive dagen efter, men først tre dage senere.

Akumal

I ventetiden skulle der ligesom ske noget. Og da Playa egentlig ikke er noget for os, begyndte Rasmus at se sig om efter alternative dagsture. Han læste om Akumalbugten og blev straks interesseret. Næste morgen hoppede vi på en colectivo. En slags minivan, som kører busservice med af- og påstigning hele tiden.

Stranden i Akumal er super smuk, hvilket i sig selv ville være grund nok til at tage hertil, men den helt store attraktion er, at man kan snorkle med havskildpadder. På nettet var der alle mulige gode forslag om at købe en ”snorkelguide” for 150 kr./person, for lige som at være sikker på at få set noget. Men vi valgte den billige løsning og gik selv i fra stranden.

Fantastiske oplevelser under havoverfladen

Inden der var gået et minut, havde Anne Marie set en kæmpe fisk, så vi fortsatte fremad. Inden for det næste minut så vi pludselig en stor mørk skygge (ja, det er de fleste skygger vel?), men det var en kæmpe havskildpadde, der bare svævede lige over havbunden og guffede søgræs i sig. Og vores tilstedeværelse så ikke ud til at kunne bekymre den mindre, så vi blev og nød synet af det fantastiske dyr.

I løbet af de næste 45 minutter stødte vi på den ene skildpadde efter den anden.

Da vi kom tilbage på stranden, spiste vi morgenmad, hvorefter vi tog 45 minutter mere med de blide kæmper.

Oven på de oplevelser blev vi enige om, at der ikke længere var behov for, at betale 1000 kr. for at få lov til at tage det famøse dyk med skildpadderne, når man kunne svømme lige ud til dem ved Akumal. Så vi tog en colectivo tilbage til Playa del Carmen og gik direkte ned i dykkercenteret og afbestilte dykkerturen.

I stedet flotter vi os nok i morgen og tager en 16 kroners bustur tilbage til Akumal for lige at sige ordentligt farvel til skildpadderne og Yucatan.

Til jer, der stadig har lyst til at se vores små hjemmevideoer, kommer der en her af skildpadder.

I området findes der både grønne havskildpadder (også kaldet suppeskildpadder) og uægte karetteskildpadder – I må selv afgøre, hvem der er hvem!

PS. Det er Anne Marie der vinker

Følg os på Facebook, hvor vi lægger rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Playa del Carmen og Akumal blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Store overvejelser

Vi havde en del overvejelser om, hvor vi skulle rejse hen i den næste lille uge, inden vi flyver mod nordvest for at besøge Rasmus’ værtsfamilie.

Valget faldt på to dage i Tulum og fire dage i Playa del Carmen. Begge steder var vi for 9 år siden sammen med Morten og Olivia, men vi mente godt, at det kunne tåle en gentagelse.

Afslappende dage i Tulum

Efter en del transport ankom vi til Eco resortet Co-Co Tulum, som er super fedt. Alt er holdt i sort, hvidt og træ. Der er sorte hængekøjer til alle hytter og lige 7 ekstra nede på stranden.
Og så er her den fedeste lyd af bølgebrus, som vi falder i søvn til om aftenen og vågner op til om morgenen.

Eneste minus er varmen… her er hverken aircon eller fan i hytten, så vi sveder med anstand. Og egentlig ville vi helst have haft med eget bad og toilet. Men det fælles baderum er simpelthen så stilet, at vi sagtens kan leve med det i to nætter.

Tiden har vi brugt på stranden, i hængekøjen eller under den kolde bruser!

Her er den fedeste strand, som dog ikke er særlig børnevenlig, da bølgerne slår hårdt ned i brændingen. Så man skal passe godt på, at man ikke mister en bikinidel på vej ud eller ind…

En noget anderledes vagthund

Og så har vi fået husdyr  På Andamanerne i Indien havde vi en hund, som sov på vores måtte hver nat ude foran hytten. Her i Tulum har vi en krabbe, som Anne Marie har døbt Sylvester. Han kommer først frem ved solnedgang, og han er lidt håndsky. Men vi er sikre på, at han nok skal passe godt på os om natten.

Ruinerne i Tulum

Ud over den fede strand er Tulum også kendt for nogle flotte mayaruiner, som ligger helt ud til kysten. Dem havde vi lyst til at gense, så vi tog en taxa derhen – og vi blev ikke skuffede. I kan selv lige bedømme udsigten:

Og så bor der altså nogle pænt store leguaner.

Følg os på Facebook, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Tulum blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Men så har man jo som turoperatør på Holbox bare endnu et es i ærmet. Det es hedder djævlerokker.

Derfor besluttede vi, nok som nogle af de eneste på øen, at vi ville tage endnu en tur ud til hvalhajerne, men med djævlerokkerne som hovedformål. Det gjorde vi vores operatør klart, og det var naturligvis ikke noget problem, at vi gerne ville i vandet og tilbringe noget tid med rokkerne.

Klog af skade fra sidste bådtur, indtog vi hver en søsygetablet inden afgang. Og så var det af sted.

Bådtur til rokker og hvalhajer

Turen ud til rokkerne, der skulle svømme lige ved siden af hvalhajerne, skulle tage ca. 5 kvarter. Så i bedste mexikanske ”mañana-stil” kom vi til området efter to timer. Lige tids nok til at se en af djævlerokkerne springe op af vandet. Noget de kun gør i juli, som er parringsperioden.

Så begyndte vi at kunne se nogle stykker i overfladen. Og imens nogle af de andre på båden begyndte at snakke om, at vi godt kunne tage videre, så tog vi snorkeludstyret på og hoppede i baljen. Vandet var desværre så grumset, at man kun svagt kunne skimte dem, selvom de svømmede lige ved siden af os.

Efter et par forsøg blev vi samlet op med beskeden om, at vi senere kunne komme tilbage og finde flere. Herefter gik turen videre endnu en halv time ud til hvalhajerne.

Vi kunne fra starten se, at der ikke var ret mange hvalhajer sammenlignet med turen ugen forinden. Men det gav os bare ret i vores antagelse fra sidst om, at så heldig får man ikke lov til at være mange gange i livet.

Vi lod de andre springe først i. Men vi fik alligevel nogle store øjeblikke med fiskene og nogle ganske gode optagelser – udstyret og kameramanden taget i betragtning.

En uheldig hjemtur

Nu var tiden så kommet til, at vi igen skulle lede efter djævlerokkerne. Men som alt andet i Mexico, så gik heller ikke det som planlagt.

Den ene motor satte ud, og så måtte vi ”tøffe” tilbage til fastlandet på reservemotoren. Det betød, at der ikke var mere eftersøgning af djævlerokker, ikke nogen snorkeltur ved revet, intet møde med de små rokker og ingen frokostpause, som vi ellers var blevet lovet.

Til gengæld fik vi lov til at blive slæbt ind til land, da den anden motor også begyndte at klage sig. Vi fik mange flere timer på havet i stegende hede og blev tilbage med en anden båd. 

Selvfølgelig brokkede Hr. Lyngsøe sig over alt dette og fik til sidst tilkæmpet os en kompensation på næsten 5%. Så sidder man naturligvis tilbage og tænker, at det ikke kan være rigtigt, at man skal betale fuld pris for en hel masse, man ikke har fået.

Men så er det måske alligevel mere på sin plads at man får et los i rø…, så man lige kommer til at tænke over, hvor heldige vi har været!

Glemte vi at skrive, at vi også så en delfin dukke op tæt ved båden samt nogle flamingoer?

Trods principper og alt muligt andet, så var det alligevel nok de penge værd!

Og ja, videoen ligner de tidligere, men det er altså en anden tur!
 

Hvis du har lyst, så kan du følge os på Facebook eller Instagram @twodanesontour, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten. Vi svarer også gerne på masser af rejsespørgsmål, så skriv bare løs.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Bådtur/retur til hvalhajerne blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi tog en taxa fra Valladolid til havnen i Chiquilá og derfra færgen. Det er meget små veje man kører på, så turen tog længere tid, end vi lige havde regnet med.

Det rene driverliv

Vi havde hørt, at denne ø ville være, som Isla Mujeres var for ca. 20 år siden – laid back og ikke så turistet. Det er måske ikke helt sandt, men vi blev ikke skuffede! Eneste transportmiddel rundt på øens sandede veje er golfcars, og alt går i et roligt tempo, som passer os helt perfekt.

Hvis vi skal sammenligne Holbox med noget, så minder det os mest om Caye Caulker i Belize – for jer, der har været der. Dog er Holbox større, og der er flere restauranter og butikker, og der er ikke helt så meget ”Yah man” over det. Til gengæld er her meget nemmere adgang til strand og ikke så meget mangrove.

Vi bor på et udemærket hotel Palapas las Gonzaz, hvor der er hængekøjer ude foran værelserne og små ”palmebladsparasoller” som man kan sidde i skyggen af og nyde sin mad.

Sandfluer

Hotellet har ikke egen strand, men vi har kun ca. 30 meter til stranden, så der er ikke noget at brokke sig over der. Men ak, stranden er ikke nær så god som den på Isla Mujeres – så vi må nøjes
Og så er der jo som bekendt altid slanger i paradis… og her hedder de sandfluer  Dem har vi tidligere stiftet bekendtskab med i Madagaskar, Indien og Filippinerne. Og kloge af skade ved vi, hvor meget de napper og hvor meget vi klør os efterfølgende.

Fødselsdag på Holbox

Den første dag fejrede vi AM’s fødselsdag med gaver, lys og flag, en dukkert ved stranden, lækre drinks (AM overvejer nu at slå sig på vandmelonsmojito i stedet for portvin) og en kæmpe chokoladelagkage, som Rasmus havde bestilt via mail igennem hotellets ejer. Dejligt!

Næste dag var knap så festlig, da Rasmus tog Mette med en tur til doktormanden, hvor hun fik konstateret en luftvejsinfektion. Men igen: ingen ferie ville for os være fuldendt, hvis vi ikke lige havde snuset lidt til det lokale hospitalsvæsen… bare ligesom for at se, at alt er i orden!

Her får I lige et par øbilleder:

Og her kommer et par billeder af arbejdsfordelingen på denne tur:

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Isla Holbox blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Til forskel fra Chichén Itzá var her INGEN andre turister end os, da vi ankom først på formiddagen – herligt!

Skøn natur

Det, der i første omgang interesserede ungerne og os mest, var faktisk naturen rundt om os.
Ek Balam ligger inden i ”junglen”, og der var mange spændende dyrelyde, insekter, firben og leguaner, som alle blev nærstuderet. Især var der mange sommerfugle og vi fandt også giftige edderkopper, som sad på træstammerne. Dog så vi ingen sorte jaguarer – desværre!

Ek Balam

Selve ruinkomplekset var også meget anderledes end gårsdagens, da man her kunne få lov til at kravle op på de forskellige templer.

Fra den højeste konstruktion kunne man kigge ud og bare se skov så langt øjet rakte. Super smukt! Vi havde en fantastisk formiddag ved Ek Balam.

Læs også: Chichén Itzá

Læs også: Vores guide til Mexicos pyramider

Vi bliver rigtig glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Ek Balam blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Rasmus var her fra 18 år siden, for 9 år siden var vi har sammen, og nu er vi spændte på, om der igen skal gå 9 år, før vi kommer tilbage igen – det håber vi ikke, at der gør!

Valladolid

Nu er det blevet tid til at se lidt mere af Yucatan. Derfor er turen gået med taxa, færge, taxa, bus og taxa til byen Valladolid. Her har vi indlogeret os på Hotel Hacienda Sanchez, som minder os lidt om en ranch.

I hotellets restaurant sælger de store 2 liters kander med vandmelonjuice og appelsinjuice for ca. 25 kr. stykket. Så der bliver altså drukket igennem!

Det er dog lidt et mærkeligt sted, så her kommer vi ikke til at bo igen. Vi vil nok også vælge at bo lidt tættere på centrum.

Vi har været lidt rundt og se på Valladolids centrum, som er i gammel kolonistil. Men den egentlige grund til, at vi er her er, at byen ligger tæt på en af Mexicos største turistattraktioner: Ruinkomplekset Chichén Itzá.

Chichén Itzá

Chichén Itzá blev bygget af mayaindianere i 600-900 e.kr. og efterfølgende invaderet af et andet stammefolk kaldet toltekerne.

El Castillo

Stedet er mest berømt for sin store pyramide, El Castillo, som man har fundet ud af, repræsenterede mayaernes kalender. Således er der 91 trin på hver af de fire sider samt en platform øverst (365 dage). Ved forårs- og efterårsjævndøgn dannes der ved solnedgang en slangelignende skygge, der bevæger sig ned ad trapperne for til sidst at forene sig med et stenhoved af en slange ved det nederste trappetrin. Hvor sejt er det lige???

Den gamle boldbane

I byen er der desuden en boldbane som måler 166 x 68 meter og med omkransende mure på 12 meters højde. Her spillede indianerne et gammelt spil, hvor man lidt a la basketball, skulle have en bold på over 5 kg igennem en lodret-hængende cirkel ved brug af knæ, albuer eller hofter. Der blev gået til makronerne, for straks efter kampen, blev det tabende holds leder slæbt hen til ofringstemplet for enden af banen og halshugget!

Cenote

Mayaernes eneste permanente vandressourcer var de såkaldte ”cenotes” – nogle store geologisk dannede kalkstensgrotter. I tilfælde af tørke blev unge kvinder kastet levende ned i disse huller som et offer til vandguden, som man mente boede nede i dybet. Vi nøjedes dog med at kigge derned.

Det var super fint at se denne gamle indianerby og heldigvis kom vi forholdsvist tidligt på dagen, så vi nåede det inden alle turistbusserne fra Cancun kom væltende ind.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Chichén Itzá blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Da vi var i Filippinerne for snart halvandet år siden, var et af vores store ønsker at snorkle med hvalhajer ved Donsol. Vi havde to fine dage, hvor vi vel så omkring 6-8 pragteksemplarer af verdens største fisk.

Siden den gang har vi igen og igen talt om, at bød lejligheden sig, så ville vi gerne gentage succesen.

Og netop på dét punkt har ting ændret sig her på Isla Mujeres. For da vi var her sidst for 9 år siden, var der ingen, der talte om disse kæmper. Ja, dengang  var det slet ikke muligt at komme på hvalhajsture. Men nu er det blevet en kæmpe turistattraktion i sæsonen fra maj til september.

Mandag morgen lod vi familien Falk Brekke blive hjemme, og så smuttede vi ned til det lokale dykkercenter, hvorigennem vi havde bestilt turen.

En salgstale fra de varme lande

Vi havde faktisk ikke regnet med at skulle svømme med hvalhajer, før vi kom til vores sidste destination Holbox. Men aftenen før denne tur fik vi en af den slags salgstaler, der kunne have været fra ”de varme lande”.

Vi fik i detaljer beskrevet, hvordan hvalhajerne i år er trukket længere imod øst. De opholder sig nu langt tættere på Isla Mujeres end på Holbox. Heldigvis var der noget om snakken. Efter mindre end en times sejlads kom vi til et område, hvor 4 andre både kredsede.

Snorkling med hvalhajer

Og allerede fra båden kunne vi tydeligt se hvalhajerne. De var over alt!!! Vi gjorde os klar og fulgte efter guiden begge iført svømmeveste.

Og så var de der! Lige rundt om os. Vi kunne have rørt dem. De gled lige så yndefuldt forbi os og forsvandt, hvorefter den eller de næste kom og tog os i audiens. Man føler sig så umanerligt lille og samtidig så vanvittig heldig og privilegeret, når fisk på mellem 9 og 12 meter bare glider lige så stille forbi en.

Efter en lille pause i båden, tog vi endnu en svømmetur med ”de store” og igen var vi omringet af hvalhajer til alle sider. Et fornuftigt bud må lyde på, at der var mellem 80 og 100 i området, men det var godt nok svært at bedømme.

Det var med kæmpe store smil på læben, at vi kom tilbage til Anders og Mette og vi var ikke et sekund i tvivl om, at det var en oplevelse, som de også skulle have. Så i dag har vi ageret legeonkler for Freja og Tobias og brugt en stor del af formiddagen på at hygge i poolen og spise is. Og Anders og Mette kom tilbage med mindst lige så store smil som os.

Rasmus takker for en dejlig fødselsdagsgave – og for, at I heller ikke skal snydes for hvalhajer, kommer der her en 5 minutters remix

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Hvalhajer – nu i Mexico blev først udgivet på Two Danes On Tour.

En gang i maj, havde vi besøg af Freja og Tobias hjemme på Kohavevej. Planen var at de skulle komme for at hygge og overnatte. Og så havde vi inviteret dem med en tur til Aqua Syd på Marielyst, hvor vi skulle finde dem hver en snorkel, maske og finner. Freja fik et sæt i gult og Tobias et sæt i blåt.  Og så gik turen ellers til Svømmecenter Falster, hvor vi gik i skarp snorkeltræning.
I løbet af ca. 10 minutter var begge unger fint flydende og meget begejstrede for at trække vejret gennem snorkelen og kigge under vandet samtidig. Nu manglede vi bare nogle fisk…

Snorkling på Isla Mujeres

Så her til morgen skulle prøven for alvor stå. Rasmus havde læst om en lille lagune, hvor den bedste snorkling direkte fra kysten skulle findes. Så lidt over 7 traskede vi alle af sted. Vi fandt lagunen ved gangbroen over til hotellet Mia Reef Isla Mujeres, og havde den helt for os selv. Der var så lavvandet, at ungerne bare kunne rejse sig op, hvis de fik vand i ”snablen”. Så alt forløb helt perfekt.

Hvad børn dog siger…

Tobias på 5 spurgte som det første, om vi havde set nogle ”sorte svin”. Anne Marie tænkte straks på Gajolshots… Mens hans mor fint knækkede koden og oversatte det til sorte søpindsvin. For dem havde vi jo snakket om, at man skulle passe på ikke at træde på!
Og efter en rigtig fin snorkeltur var Freja på 7 år’s kommentar: ”Det ligner vores fisk hjemme i Bilka”. Ja, vi har alle forskellige referencerammer…

Men masser af fisk så vi – bl.a. to barracudaer, så det var en skøn morgen for store og små.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Snorkeltur på Isla Mujeres blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Det hårde dagsprogram

Men ellers starter vi som regel med at gå på stranden Playa Norte ved 7-tiden. Vi skal bare lige krydse gaden, så har vi fødderne i det blødeste kartoffelmelsagtige sand og det klareste tropiske vand. Det kommer ikke tættere på perfekt, når vi samtidig kigger rundt på alle palmetræerne!

Når vi så har badet og snorklet i et par timer, er det tid til morgenmad. Her har vi allerede fundet vores lille morgenmadssted til halv pris af de øvrige steder og med større portioner! Vi kan spise 6 mand for ca. 140 kr. incl. friskpresset appelsinjuice, kaffe, og rigeligt med mad til alle.

Herefter er det igen tid til en dukkert ved stranden, og når det v. 11-tiden bliver for varmt til at opholde sig der, så smutter ungerne i poolen, hvor de stadig kan bade i skyggesiden.

Ved den tid hænder det også, at Rasmus eller Anders glider ned til det nærmeste hjørne for at hente et par øl, som nydes i skyggen på terrassen.

Så bliver det frokosttid. Vi har luret hvor den lokale taco-vogn står (pendant til den danske pølsevogn) og takket være Rasmus spiser vi som de indfødte, da han jo ved, hvad vi skal bestille for, at det er rigtig godt.

Puha, så bliver det heldigvis siestatid med en god bog, en øl på terrassen eller en lille middagslur. For vi skal jo være klar igen v. 17-tiden hvor dagens 3. strandtur bliver sat i gang. Det er simpelthen for varmt indtil da.

Aftensmaden bliver som regel indtaget på hovedgaden – og her skal man igen se bort fra Ibiza. Det er en lille smal gade med masser af restauranter og souvenirbutikker, og der er også masser, som gerne vil sælge noget. Men det er heldigvis lavsæson her på øen. Så vi vader ikke rundt i mennesker, men har det hele nærmest sådan lidt for os selv.

Dagens sidste sure pligt foregår på terrassen med gin og lemon i glassene Livet på Isla Mujeres er hårdt!

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Dagligdagen på Isla Mujeres blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Så blogges der igen! Denne gang er vi ikke 2 på tur – men 6 på tur. Allerede i efteråret besluttede vores gode venner Anders og Mette at tage med os på sommerferie sammen med deres to børn Freja og Tobias. Herligt! Vi havde allerede besluttet, at destinationen for os i 2012 hed Mexico. Det var familien Falk Brekke heldigvis med på.

Vi havde derefter rigtig god tid til at planlægge rejsen sammen og til at give ungerne både flyve- og snorkeltræning inden afgang! Så da vi mødtes i Kastrup Lufthavn var vi alle enige om, at vi var SÅ klar til Mexico.

Isla Mujeres

Efter et halvt døgn i London og en noget lang flyvetur over Atlanten, er vi nu nået frem til Isla Mujeres. En skøn ø som ligger ud for Cáncun i Det Caribiske Hav.

Vi var her for 9 år siden med andre gode venner, og gensynsglæden med øen er stor. Vi må sige, at det meste ligner sig selv og der heldigvis endnu ikke er gået ”Ibiza” i den. Husene er skæve, malingen skaller og hullerne i vejen er ikke blevet mindre…

De næste 3 uger skal vi alle være sammen, men når de fire rejser hjem, flyver vi videre op til Sonora, hvor vi skal på familiebesøg.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Mexico blev først udgivet på Two Danes On Tour.