Fantastiske Guanajuato

Efter kun en dags tid i Guadalajara, gik turen videre med bus til den smukke kolonistilsby Guanajuato. Den gamle bydel er UNESCO World Heritage Site, men faktisk ikke specielt populær blandt udlændinge. Til gengæld har de mexicanske turister fået øjnene op for byen – og med god grund.

Byen er oprindeligt bygget i forbindelse med en sølvmine i en lille dal mellem bjergene. Guanajuato er dog for længst vokset ud af dalen og breder sig nu op af alle bjergsiderne.

Byens huse er utrolig farverige, og her er ingen restriktioner eller farvekodeks, som skal overholdes. Lyserød, grøn, gul, blå, orange, lilla – you name it! Alle farver blander sig i de snørklede brostensbelagte gader.

 

Til gengæld er der skrappe regler for neonreklamer og lyskurve, som er totalt forbudte i det historiske centrum. 

Her er store kirker, skyggefulde plazaer med træer klippet runde i facon og et fantastisk flot teater lige midt i byen. Og så er Guanajuato også berømt for sit store tunnel-vejnet, som findes under det historiske centrum, og som gør transport ind og ud af byen muligt.  

Musik og sang i gaderne

Byen oser af god stemning, men især om aftenen er der liv i gaderne. Optrædende tager folk med på “callejoneadas” – gåture rundt i de labyrintiske gader, med sang og musik samt spas og løjer undervejs. Vi betalte ikke selv for at gå med på sådan en tur, men vi mødte de optrædende hver aften og stoppede nogle gange op for at lytte til en sang eller to.

Og så havde de et af deres stop lige neden for vores hotel, så vi havde således glæde af dem hver aften kl. 21 og kl. 22.30. Vi synes dog, at det var både hyggeligt og stemningsfult på trods af, at det var de samme sange, vi hørte hver gang. 

Mens vi var i Guanajuato havde vi bosat os i det historiske centrum på det lille familiedrevne hotel Casa de Pita. Hver morgen kl. 9 var der fælles morgenmad for hotellets beboere i køkkenet. Her mødte vi rejsende fra hele Mexico samt resten af verden, og snakken gik lystigt på flere sprog.

Fra hotellets tagterrasse var der den skønneste udsigt over den farverige by. Vi var derfor godt tilfredse med valg af hotel.

Callejón Del beso

Guanajuatos mest kendte og mest fotograferede gade er uden tvivl den smalle Callejón Del Beso – kyssepassagen. 

Flere gamle sagn fortæller – ikke nødvendigvis samstemmende – om de to unge mennesker, Doña Carmen og Don Luis, som var blevet forelskede i hinanden. Der kunne dog ikke blive tale om et giftemål, proklamerede pigens strenge far.

Den unge fyr var listig og sørgede for at bruge sine surt tjente penge fra minearbejdet til komme til at bo i huset overfor Doña Carmens. Og da gaden var så smal, kunne de om aftenen, i ly af mørket, nå hinanden fra hver deres altan. 

En aften gik det imidlertid galt. De kom til at støje – eller også havde faderen hørt rygter i byen. Han overraskede dem i hvert fald. Og imens de stod og kyssede, kom Doña Carmens far listende ud på altanen og stak sin egen datter bagfra med en kniv. Luis holdt hende ifølge et af sagnene i hånden til den blev kold, og gav hende et sidste kys, imens et andet fortæller, at Don Luis faldt ud over altanen og slog sig ihjel i mødet med det tredje trin. 

Og uanset hvilket sagn man tror på, så er gaden nu berømt, og hvis man stiller sig på tredje trin (som engang har været malet rødt) og kysser sin elskede på munden, så vil man opleve 7 års held i kærlighed. Det måtte vi selvfølgelig prøve.

 

Kabelbane til den flotteste udsigt over Guanajuato

Midt i byen ligger det store, fantastiske nyklassicistiske teater Juarez, som anses for at være det smukkeste i hele landet. Lige bagved teateret ligger indgangen til kabelbanen. Det koster 50 pesos pr. vej at køre med. 

På toppen er der en stor statue af den lokale folkehelt Juan José de los Reyes Martínes, bedre kendt som El Pípila. Han var en fattig minearbejder, der deltog i præsten Miguel Hidalgos oprørshær under den mexicanske uafhængighedskrig i 1810-1811. Under et opgør mod spanierne, bandt El Pípila en stor flad sten på ryggen for at beskytte sig mod soldaternes kugler. Derefter kravlede han med en fakkel og en spand tjære hen til døren, hvor fjenden havde forskanset sig. Han smurte døren ind i tjære og stak ild til den. Det kostede ham livet, men han blev en stor folkehelt, og i 1930 blev dette kæmpe monument rejst til ære for ham. 

Udsigten over byen var formidabel, så den blev nydt, inden vi tog kabelbanen ned igen.

Guanajuato var virkelig et dejligt bekendtskab, og vi nød vores fire dage i fulde drag, hvor vi fik travet gaderne tynde på jagt efter masser af oplevelser.

 

I næste blogindlæg fortæller vi bl.a. om vores oplevelse på byens bizarre mumiemuseum. Vi kan godt afsløre, at det ikke er for sarte sjæle 🙂

Læs også: Vores guide til Mexicos pyramider

Læs også: På skildpaddejagt

Vi bliver rigtig glade, hvis du har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Du er også meget velkommen til at følge os på Instagram @twodanesontour