Vi har sagt farvel til vores elskede tacos i Sonora. I stedet har vi kastet os over specialiteterne her på Yucatan.
Et af hovedelementerne i mayaernes mad er majs, og man mener, at det var en overvejende grund til, at den gamle indianerkultur blev så stor, da majs er hurtigt voksende og kan brødføde mange mennesker.
Deres fortsatte store forbrug af majs betyder desværre, at vi ikke har kunnet få vores favorit – hvedetortillaer. Men det har så givet os mulighed for at prøve noget nyt!
La Chaya Maya
I Mérida ligger den berømte restaurant La Chaya Maya, som har specialiseret sig i retter fra mayaindianerne.
Rasmus prøvede poc chuc (langtidsstegt svinekød) og Anne Marie fik pollo pibil (kylling med pulver af achiote-kerner (fra smørfarvetræet) stegt i et bananblad). Begge dele smagte dejligt.
Streetfood
Når vi på gaden har spist i de små madboder, har vi mest spist panuchos og salbutes, som er dybstegte majstortillaer ofte med kalkun eller svinekød. Den eneste forskel på de to retter er, at panuchos er med bønnemos.
Anne Marie spiste også sopa de lima den ene aften. En dejlig smagfuld limesuppe med kalkun, friske grøntsager samt sprøde tortillachips – hvis man skynder sig!
Kokkekursus
På Nomadas Hostel, hvor vi boede, har de tre gange om ugen et lille kokkekursus, som man kan melde sig til. Vi var med til at lave tortillas og fajitas.
På kurset lærte vi, at fajitas betyder bælter eller strimler, så både kød og grøntsager skal skæres i lange tynde strimler, for at man kan kalde det fajita – vi troede fejlagtigt at det havde noget med krydderiblandingen at gøre.
Tortillaerne skulle først presses i en tortillapresse, og bagefter skulle de ”bages” på en varm pande. Det var om at rubbe neglene, når de skulle vendes, så man ikke brændte fingrene.
Efter kokkekurset spiste vi selvfølgelig den dejlige mad, som vi havde været med til at lave.
Den mexicanske cantina
Og så har vi opdaget ”den mexicanske cantina” – et helt fantastisk begreb! Det er et værtshus, hvor man køber øl og drinks, til gengæld serveres der snaks gratis.
Da vi i Meridá var på ”La Negrita”, var der livemusik og proppet med mennesker. Stemningen var helt fantastisk, og de forskellige snacks kom i en lind strøm. Øllene kunne købes i 1-liters skruelågsglas, hvilket jo måtte prøves! En glad aften i byen med to øl og to drinks stod os i 88 kroner, hvilket så naturligvis også var inklusiv drikkepenge. Men det var så også uden for turistområdet!
Anne Marie som Chili Klaus
Og lige her til sidst får I vores udgave af Chili Klaus møder Mexico med Anne Marie som prøvekanin. Vi undskylder den dårlige lydkvalitet, som skyldes mange glade mennesker i byen.