Caddy Camperen – den ultimative frihed

Det er omkring 3 år siden, at vi fik hjælp til at bygge en seng bag i vores VW Caddy. (Er du interesseret i at vide mere om hvordan, kan du læse med her).

Vi har været utroligt glade for den frihed, det giver at have vores eget rullende hjem med overalt. Caddy Camperen er jo en meget primitiv “autocamper” med kun en seng og lidt opbevaringsplads, men den er perfekt til det, vi gerne vil bruge den til. I corona-perioden har den taget os rundt i det meste af Danmark, og den har givet os mulighed for mange dejlige naturoplevelser og fede steder at sove undervejs.

Sommerferien 2021 blev en Caddy Camper-tur til Jylland sammen med vores ven og Caddy Camper-ejer, Martin. Vi startede med et smut til Hirsholmene og nogle dejlige dage i Skagen. Derefter besluttede vi at slå lejr i Ålbæk plantage.

En varm dag i plantagen

Det var en meget varm dag, og derfor lod vi vores køleboks være tilsluttet cigarettænderen i bilen, så vores madvarer ikke blev dårlige i varmen. Imens kørte vi et smut til Ålbæk i Martins bil for at nyde en kold øl og en dejlig drink på Det Bette Ølhus. (Stor anbefaling herfra, hvis turen går til det nordjyske, og du interesserer dig for specialøl).

Da det blev aften, lod vi fortsat køleboksen være sluttet til strøm samtidig med, at vi også satte vores telefoner til opladning. Her skulle der nok have været et par alarmklokker der ringede, fordi vi jo ikke havde brugt bilen hele dagen. Og jo, vi har en batterivagt – den lå desværre derhjemme.
Så efter at have låst bilen, lagde vi os roligt og intetanende til at sove.

Midt på natten vågnede Anne Marie og skulle tisse. Da hun trykkede på fjernbetjeningen til bilen, låste den ikke umiddelbart op. Det undrede hun sig selvfølgelig over, men trykkede bare en ekstra gang på fjernbetjeningen og vupti låste bilen op.

Tilbage i Caddyen overvejede hun et splitsekund, om hun skulle lade være med at låse, men tænkte, at det nok var bedst her ude midt i plantagen. Og som tænkt så gjort, hvorefter hun lagde sig roligt til at sove igen.

Vi er låst inde

Omkring ved 7.30-tiden vågnede vi begge op til en ny og varm dag. Og det var tid til at gå i skoven, som man siger. Der var kun ét problem… Da Rasmus trykkede på fjernbetjeningen skete der absolut ingenting. Han trykkede igen – og igen. Men bilen var låst, og låsene reagerede ikke på fjernbetjeningen.

Det gik hurtigt op for os, at den udeblivende summen fra køleboksen og fjernbetjeningens manglende funktionsduelighed kun kunne betyde én ting – batteriet var dødt. Som i fuldstændig dødt!

Det er så her, at man finder ud af, at alt i Caddyen er elektronisk, og at man derfor uden strøm på batteriet kan gøre absolut NUL. Vi ringede til Martin i den anden Caddy, der kom over og forsøgte sig med gode forslag om at smide nøglen ud til ham og lignende. Det er bare svært, når vognen er hermetisk lukket.

Hurra for et Falck-abonnement

Derfor blev det i stedet til en opringning til Falck. Vi kan godt garantere, de i tidens løb ikke har fået mange opkald med opgavebeskrivelsen “Par låst inde i bil”. Det tog i hvert fald den søde dame i telefonen 4-5 gentagelser, før det fes ind, at vi var fanget INDE i bilen og ikke kunne komme ud.

Hun lovede at sende en vogn så hurtigt som muligt. Vi spurgte til, hvor længe “så hurtigt som muligt” var, da vi efterhånden havde en halvstor væskeophobning i kroppen. Og først dér gik alvoren virkelig op for damen. “Så I kan ikke komme ud???” spurgte hun noget overrasket. Hvorefter hun forsikrede os om, at Jens ville være fremme inden for 90 minutter. Hvilket er pænt lang tid, når man allerede skal tisse. Og det bliver ikke bedre af tanken om, at man ikke kan komme ud, eller at temperaturen bare stiger og stiger i kabinen efterhånden som solen kommer højere og højere på himlen.

Ventetid…

For os var der ikke andet at gøre end at lægge os ned, kigge op i loftet og få det bedste ud af det. De 90 minutter blev brugt på at tænke på alt muligt andet end toiletbesøg – og Rasmus googlede også ALT om låsesystemet på en VW Caddy. Det resulterede i, at han fandt ud af, at man kunne have trykket 2 gange på låseknappen, da vi låste. Det ville have betydet, at vi havde kunne komme ud ved at trække 2 gange i dørhåndtaget. Men den viden kom desværre lidt for sent. Med 1 tryk havde vi aktiveret “SafeLock”, som gør det noget nær umuligt at bryde ind i bilen – men desværre også UD…….

Jens fra Falck

Da der var gået præcis 90 minutter, gik Martin ud på hovedvejen og tog imod den store Falckbil, som møvede sig ind på den lille p-plads i skoven.

I løbet af et øjeblik havde Jens fra Falck sat startkabler til batteriet på Caddyen og givet os strøm. Og med det samme kunne vi åbne dørene i bilen. Ahhh hvor var det dejligt at mærke friheden og den kølige luft, som strømmede os i møde. 

Vi takkede Jens mange gange for hjælpen, inden vi skyndte os ind i skoven for at forrette vores nødtørft.

En god historie

Det var selvfølgelig ikke så sjovt at være låst inde i Caddy Camperen, så længe det stod på. Men her bagefter har vi kun kunne grine af episoden. Der er ikke mange, der har været låst inde i deres bil. Om det er noget at “prale” af, er vi nu ikke så sikre på. Men en god historie er det uden tvivl! 

Vi bliver altid glade, hvis du vil følge med på instagram @twodanesontour og Facebook: Two Danes On Tour. 

Næste tur håber vi går til Mexico i februar. Skulle det ikke kunne lade sig gøre, finder vi på noget andet sjovt.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Spærret inde i Caddy Camperen blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi elsker at rejse! Og vi synes selv, at vi er mega gode til det. Vi havde vores første rejse sammen i 2003, og vi bliver aldrig trætte af at opleve spændende steder, møde nye mennesker, se fantastisk natur og dyreliv, spise mad fra alverdens køkkener og bare sanse, se, slentre og opleve.   

Vi får meget god tid til at gå med at planlægge ture, finde billige flybilletter, undersøge seværdigheder, naturoplevelser og overnatningsmuligheder i de områder, som vi rejser til. Men der er jo ikke såååååå meget at opleve i øjeblikket, af de ting vi plejer at gå efter. Så vi har brugt mange dage, uger, måneder i hinandens selskab på egen matrikel, med gåture i den lokale skov samt med at finde nye steder i lokalområdet. Med en verden, som er i rød, lukkede butikker, museer, biografer og restauranter samt et forsamlingsforbud på 5, er det sgu alligevel begrænset, hvad man kan finde på.
Og så alligevel – for vi har altid sagt, at eventyret kan findes overalt. 

En vintertur på tegnebrættet

Pludselig en aften fik Rasmus en idé om, at vi skulle prøve at teste Caddy Camperen her om vinteren. Anne Marie spurgte lidt skeptisk, om han mente sådan en vintertur, hvor vi skulle sove i bilen? Og det gjorde han lige nøjagtigt! Og så gik vi begge straks i planlægningsmodus. 

For det første havde vi begge mulighed for at holde en feriefridag. Og da det var på plads, besluttede vi hurtigt, at turen skulle gå til Lille Vildmose. Et fantastisk naturområde, som vi har besøgt flere gange om foråret og sommeren. Men nu ville vi se, hvad mosen kunne tilbyde her om vinteren.

Inden afgang hjemmefra tjekkede vi lige vejrudsigten. Det skulle vi måske ikke have gjort… Vi kunne se, at der blev lovet ned til minus 7 grader om natten og masser af vind. Noget af en udfordring, når det ville være vores første vintertur. Men det kunne ikke slå os ud. Vi var så spændte på, at vi igen skulle ud på tur. 

Pakkeliste

Vi overvejede nøje, hvad vi skulle have med af varmt tøj og fodtøj. Vi pakkede begge lange underbukser, almindelige bukser og skibukser. Derudover uldundertrøjer, en varm uldsweater, en fleece og skijakker. Vi havde også tykke uldsokker i de store vinterstøvler og selvfølgelig huer, vanter og halstørklæder/halsedisser med.

Vi valgte at tage vores almindelige dyner med, da de er gode og varme. For en sikkerheds skyld stoppede vi også et uldtæppe og en varm sovepose i bilen. Måske ville en af os få brug for det i løbet af natten. 

Ud på tur, aldrig sur

Torsdag efter arbejde begav vi os af sted. Og med et enkelt aftensmadsstop i Nyborg, var vi fremme på Øster Hurup havn kl. 21.15. Så var det bare om hurtigst muligt at få lavet sengen og sat udluftningsskinner i sideruderne. (Til dem af jer, som endnu ikke kender os så godt, så kan vi lige kort fortælle, at vi har bygget seng bag i vores personbil VW Caddy. Hvordan og hvorledes kan I læse om her).

Derefter besøgte vi de udmærkede toiletter på havneområdet. Koden til toiletterne står på Havnefogedens dør. Efter tænderne var børstede, var det bare om at komme hurtigt tilbage til bilen og krybe ned under dynerne.

Vi gik i seng med t-shirt, lange underbukser, uldsokker og huer på. Anne Marie måtte dog både af med sokker og hue i løbet af natten. Rasmus plejer at sige, at hun har en meget fintfølende indbygget termostat, som har udsving ved blot plus/minus 1 grad. Så der skal ikke meget til, før at hun går fra at fryse til at svede – og omvendt.

Vi indrømmer blankt, at der var koldt i Caddy Camperen, da vi vågnede næste morgen. Køleskabstermometeret, som vi havde taget med hjemmefra, stod på minus 1 grad, da vækkeuret ringede kl. 6.30. Og der var is på ruderne indvendigt. 

Inden vi stod op, tog vi alt vores tøj ned under dynerne, så det kunne blive varmet op, inden vi skulle have det på. Frossent tøj er altså ikke lige sagen. Derefter var det på med skibukser og vinterjakke, hue, vanter og halstørklæde. Og så var vi klar til at stå ud i stiv kuling og frostvejr. Men prøv lige at se en solopgang. Man kan jo kun blive glad!

Vintertur i Lille Vildmose

Vi hentede lidt morgenmad i Daglig Brugsen i Øster Hurup, inden vi kørte til Lille Vildmose – en tur på ca. 15 minutter. Vi nød det sidste af solopgangen over Birkesø, mens vi spiste morgenbrødet. Og snart var vi af sted på tur.

Vi var egentlig kommet for at se, om vi kunne være heldige at møde en odder. Men som altid er Lille Vildmose ikke nogen zoologisk have. Man skal have masser af tid, tålmodighed og en god portion held for at få de forskellige dyr og fugle at se. 

Og vi måtte snart sande, at de fleste dyr og fugle havde fundet et eller andet sted at sidde i læ for den bidende kulde fra øst. Vi kørte rundt i to fulde dage plus en morgen og ikke en eneste gang så vi skyggen af en elg. Det var jo heller ikke det, vi var kommet efter, men de er altid flotte at se. 

Til gengæld mødte vi Bambi på isen. Og vi skulle hilse og sige, at der var glat.

Ræve på jagt

Vi var heldige at se ræve en 5-6 gange. Et par af gangene gik Mikkel ræv på jagt efter fugle hen over isen på Toftesø.

Vi var forbi Lille Vildmose sidste forår, for at se de små, søde ræveunger. Men de er jo selvfølgelig for længst flyttet ud af rævegraven.

Fuglekonge og stor tornskade

Vi syntes, at det hele var lidt dødt og forladt i mosen, men pludselig hørte vi nogle små bitte pip, som straks fangede vores opmærksomhed.

Lige over vores hoveder var vi heldige at se fem fuglekonger -Danmarks mindste fugl. De er altid MEGET hurtige og vimse og en god udfordring at fotografere. Rasmus fik dette sjove skud i flugten.

På Ny Høstemarkvej var vi heldige at se en stor tornskade, som holdt udkig efter føde. Det er en flot og skæg fugl.

Den spiser hovedsageligt store insekter, firben, padder, små fugle og mus. Hvis en stor tornskade fanger mere føde, end den lige umiddelbart kan spise, spidder den det på tornegrene til senere brug. Altså som et forrådskammer. Super smart, men også lidt makabert, hvis man kommer til at gå forbi en død fugl eller mus som hænger blodig på en gren.

Vi var meget glade for at få lov til at se tornskaden, da den er kritisk truet og på den danske rødliste.  

På tur til Mou og Egense

Men ellers så vi ikke meget liv i mosen. Vi besluttede derfor at køre et smut forbi Sejlklubben Mou Bro, da vi havde hørt, at der var set odder i havnebassinet. Desværre var den ikke at se, så vi måtte nøjes med at observere de scener, der udspillede sig, da en far og hans søn i en transportabel sauna huggede hul i isen med en økse, hvorefter faderen var i vandet og sønnen lavede tør(ryg)svømning for ikke at komme det. For at skåne alle tog vi ingen billeder af seancen – og det var ikke på grund af GDPR!

Næste stop var Egense havn, hvorfra færgen sejler til Hals på den anden side af Limfjorden. Her så vi et par flotte hvinænder og en flok knortegæs. Men heller ikke her var odder-heldet med os.

Og en ulykke kommer jo som bekendt sjældent alene: Grillbaren på havnen var selvfølgelig også lukket! Derfor måtte vi tilbage til Mou, hvor lykken vendte. – Ja, altså vi så ingen odder! Men Mou Pizza og Kebab House laver fantastiske frokostpizzaer til kun 35 kr. Et “kødhjul” med oksekød, kebab OG bearnaise, der næsten kunne få os til at glemme det manglende dyreliv og vores kolde tæer.

Endnu en nat

Vi havde ikke mistet modet ved at sove i Caddyen, så endnu en nat blev tilbragt på Øster Hurup havn. Det var både sjovt og hyggeligt at ligge her med kolde næser og lytte til vinden. Og næste morgen stod vi op til endnu en smuk dag.

Flere søde mennesker skrev til os undervejs, at de tilbød os logi og en varm brændeovn, men vi havde jo besluttet os for en vintertur, og vi var meget stålfaste på at gennemføre det.

Ja, faktisk fik vi overvældende mange likes og kommentarer på Facebook for vores heltemod eller dumdristighed – du vælger selv. Tusind tak til alle jer, som tog jer tid til at sende os en sjov eller sød hilsen. Vi sætter stor pris på dem alle.

Også tak til jer, som vi mødte i mosen. Det er altid sjovt og dejligt at slå en sludder af med andre natur- og fotointeresserede. Nogle af jer var endda så søde at komme med suppe og varm kakao.

Anden nat fandt vi på at lægge uldtæppet rundt om vores dyner i fodenden, så der ikke opstod kuldebroer, hvis vi kom til at vende os i løbet af natten, og storetåen stak ud. Ellers ændrende vi ikke på noget. Vi var godt tilfredse med tingenes tilstand. Det eneste, vi kunne klage over, var de 12 sekundmeter, som det blæste uden for Caddyen. Men det skal det vel på en rigtig vintertur. 

På jagt efter odder

Andendagen startede med morgenmad og flot solopgang i Dokkedal. Her er der et lille udstillingshus med bordebænkesæt, hvor man fint kan spise sin mad. Dog var der lukket for vandet og toiletterne her om vinteren, hvis man skulle få brug for det.

Igen var vinden kold og bidende, og de skægmejser, som vi kiggede efter, kunne vi ingen steder se. Til gengæld var der meget smukt med det tilfrosne hav.

Vi kørte derfor tilbage til Lille Vildmose, hvor der var lidt mindre vind og lidt større held med dyrelivet. 

Og så endelig det, vi var kommet for at se: odder! Den var lagt ude på isen på Toftesø. Ind imellem hoppede den i vandet i en våge, og når den så kom op på isen igen, rullede den sig i sneen for at blive tør. Det var sjovt at stå og observere den.

Fugleskjul ved Birkesø

Alle de gange vi har været i mosen, har vi sørget for, at opleve et nyt sted, som vi ikke har været før. Det bliver selvfølgelig sværere og sværere jo flere gange, vi har været der. Men det kan stadig lade sig gøre.

Denne gang besøgte vi det utroligt fine fugleskjul ved Birkesø. Vi parkerede Caddyen ved Lillesø og gik langs søbredden derud. Vi blev overraskede over, hvor smukt skjulet var – og det blev jo heller ikke dårligere af, at solen skinnede så flot. 

Vandstær

Da der heller ikke denne dag var super meget liv i mosen, lavede vi lige en lille eftermiddagstur til Aalborg-området, hvor vi havde fået at vide, at der skulle være vandstær. Endnu en rigtig sjov fugl, som kun kan ses i Danmark om vinteren. Der er enkelte par, som yngler her, men det er utrolig sjældent at se. De fleste vandstære flyver mod nord, når foråret kommer.

Vandstæren, som ligner lidt en solsort med hvidt bryst, er virkelig hurtig, og ikke særlig sky. Den lever ved åer og floder, hvor der er rindende vand. Den står tit og vipper med halen, ja, det ser nærmest ud som om den laver knæbøjninger, for så lige pludselig at hoppe på hovedet i åen. Der fanger den forskellige insekter i vandet. Men snart er den oppe på sin yndlingssten igen.

Vi gik en tur langs en å, men så ikke rigtig noget. På tilbagevejen var vi heldige. Vandstæren stod pludselig på en lille sten ved bredden af åen. Den fløj lidt frem og tilbage langs vandet, men kom hele tiden tilbage til det samme sted. Derfor var det muligt for Rasmus at få et billede af den lille fugl i eftermiddagslyset.

Alle gode gange tre

Vi tog endnu en kold nat på Øster Hurup havn. Vi var kommet til at snakke med en kvinde, som sov i autocamper sammen med hendes mand. De nød ligesom os den fine udsigt og de gode faciliteter på havnen, men havde det selvfølgelig meget varmere i deres store AC end os i lille Caddy Camper. Hun tilbød os, at vi kunne parkere bag deres bil og derved komme lidt i læ for den stride østenvind. Det hjalp lidt, men temperaturen var stadig under 0 i kabinen. 

Vi rundede lige mosen næste morgen og så en ræv og tre havørne på isen. Vi havde håbet på endnu en odder, men heldet var ikke med os denne dag. Derefter kørte vi hjemover igen, inden snestormen for alvor ramte Danmark.

Galt eller genialt

Her kommer lidt tanker om turen, efter vi er kommet hjem i varmen igen.

Caddy Camperen er en fantastisk bil året rundt. Og vi har brugt den meget mere, end vi havde turde håbe på, da vi byggede seng bagi. 

Anne Marie havde lidt bekymringer hjemmefra i forhold til kulde, og det at skulle ud og tisse midt om natten. Men man kan, hvad man vil, og når først man er af sted, så er det jo mega sjovt at udfordre sig selv.

Det var selvfølgelig koldt både i og udenfor bilen, men når vi først lå under dynerne, havde vi det dejlig varmt. Og så var det jo kun koldt, når vi skulle op igen næste morgen. 

Som sagt fik vi mange sjove kommentarer undervejs på de sociale medier. Vi er blevet kaldt både vilde, totalt skøre, seje, modige, fantastiske, lige på grænsen til at være komplet tossede, skønne, dejlige og ikke helt normale. Vi tager dem alle som komplimenter, og syntes, at det var sjovt, at der blev så meget opmærksomhed på vores tur. Det havde vi ikke forventet.  

Er det både første og sidste gang, at vi er taget på vintertur i The Caddy Camper? Helt sikkert ikke! Vi er klar til igen at udforske et nyt hjørne af Danmark, frost eller ej.

Har du ikke en Caddy Camper ligesom os, men vil du også gerne udfordre dig selv med en vintertur, så kan vi anbefale en nat i shelter. Eneste forskel på Caddy og shelter er, at i Caddy blæser det ikke indenfor! 

Gode råd til en vintertur

• Det værste er at fryse. Hav derfor masser af tøj med, som du kan tage på lag-på-lag. Især uld er godt!
• Det er vigtigt at have det tilpas varmt, når du skal sove. Du må ikke lægge dig til at sove, hvis du fryser. Så får du aldrig varmen.
• Sørg for at det ikke trækker nedefra, og at du har en varm sovepose eller en vinterdyne.
• Hvis du til hverdag sover med en formstøbt skumhovedpude, så byt den ud med en af fjer. De formstøbte bliver hårde som beton og meget kolde at ligge på. Så er det frostvejr, så find andefjerene frem.
• Hvis du har mulighed for det, så parker bilen et sted med læ.
• Det kan være dejligt med toiletfaciliteter om vinteren. Det satte Anne Marie især pris på. Det var også skønt med et varmt bad efter en lang, kold dag i mosen.
• Hvis du er lidt usikker på din egen formåen eller dit udstyr, så kan du lave en testtur tæt på dit hjem. Så kan du jo køre hjem i varmen, hvis det ikke lige går som planlagt. Vi valgte at trodse vores eget råd og køre 400 km og tage tre nætter i streg. Vi mente selv, at vi var uovervindelige.

Læs mere om vores rejser

Se alle vores blogindlæg om Danmark

Eller læs om vores rejser til Island og Svalbard

Som altid er vi super glade for alle jer, som synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi er for nyligt rundet 1400 medlemmer. Følg med og se, hvor næste tur går hen. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På vintertur i The Caddy Camper blev først udgivet på Two Danes On Tour.

For hvad var alternativet egentlig? At sidde derhjemme og surmule? Det ligger ikke til os. Så vi pakkede Caddy Camperen, vandrestøvlerne og kameraet og drog igen og igen ud på tur. Og det skulle vise sig, at der var masser at opleve.
Hvis 2019 for os var bjørnens år, så blev 2020 uglens år.
Og vi er allerede spændte på, hvilket år 2021 bliver

I får her en oversigt over, hvad rejseåret 2020 har budt på for os måned for måned:

Januar

Da vi holdt nytår i Rusland, startede 2020 jo selvsagt her. Det var spændende at komme til et helt nyt sted, som alligevel ligger så tæt på Danmark, men er så forskelligt. Vi nød vores dage i Kaliningrad og gjorde vores bedste for at finde interessante steder og lækker mad.

Hjemme igen begyndte arbejde og hverdagsforpligtigelser, men midt i januar pakkede vi kameraudstyret i bilen og kørte på sæltur til Falsterbo i Sverige. Det blev en dejlig tur med masser af sæler. 

Læs om vores rejse til Kaliningrad
Læs om sæler ved Falsterbo

Februar

I februar kørte vi en tur til Hesede skov for at lede efter den relativt sjældne høgeugle, som havde taget ophold der i flere måneder. Det var spændende at gå på uglejagt, og vi var meget euforiske, da vi fandt vidunderet. Det blev starten på en stor kærlighedsaffære med ugler dette år.

I vinterferien rejste vi en uge til Grækenland. Turen bød på masser af dejlig græsk mad, sightseeing og slentreture i Athen samt et par dagsture ud af byen. 

Sidst på måneden tog vi på fugletur til Lolland sammen med birderne og bloggerne fra Albicilla Explorer. 

Læs om alle vores møder med ugler
Se alle vores blogindlæg fra Grækenland

Marts

Vi skulle have været en tur til Sverige og se de mange traner ved Hornborgasjön, men det satte Coronaen en stor fed stopper for.
Marts blev en meget stille måned hvad rejser og blog angår. Ja, vi mistede faktisk helt lysten til at skrive blog. Vi aflyste alt i kalenderen, holdt os mest hjemme og sang i stedet med Phillip Faber.

April

Vores rejse til Kirgisistan blev selvfølgelig også aflyst. I stedet begyndte vi at kigge os om efter skønne naturoplevelser i vores nærområde.

En tidlig morgen gik vi ind i Merritskov på Lolland for at lede efter bisonokser og vildsvin. Det blev en fantastisk spændende oplevelse.

Sidst på måneden fik vi et hint om at der var ugleunger i Corzelitze skov på Nordfalster, og så gik uglejagten for alvor ind. 

Læs om bisonokser og vildsvin.

Maj

Rasmus skulle have været et smut til Wales og besøge en kammerat. Det blev af gode grunde også aflyst. I stedet fortsatte vi vores uglejagt med en smuk natugle på en kirkegård på Falster og to skønne ture til Lille Vildmose i Nordjylland. Her faldt vi helt i svime over en mosehornugle og de skønne rævehvalpe.

Læs om rævehvalpe i Lille Vildmose

Juni

Juni bød på den smukkeste lupinmark på Lolland. Af en eller anden grund gav det os en masse filippinske følgere på Facebook, som begyndte at skrive til os for at finde ud af, hvordan man kom til Landet med offentlig trafik. Vi kunne nok have tjent kassen, hvis vi havde tilbudt privatguidede ture i Caddy Camperen  

Det var også i juni, at vi satte gang i vores Naturlandet 2020 challenge. Udfordringen gik ud på at gå mindst 12 ud af 16 ture på Lolland og Falster inden udgangen af oktober. Vi fandt hurtigt ud af, at det var en perfekt måde for os at komme ud i naturen, se nye steder og få lidt kilometer i benene, så vi besluttede os for at gå alle 16 ture.

Juli

Vores sommerferie til Brasilien og Argentina blev aflyst. Vi kunne nok godt have rejst til Norge, Island eller Malta, men besluttede, at når det ikke kunne blive Amazonas, så måtte det blive skønne Danmark dette år. Hver gang drog vi af sted i Caddy Camperen og levede primitivt med bad på havnene. Dog flottede vi os, når det gjaldt madoplevelser. 

Af forskellige grunde blev vores sommerferie hugget over i tre dele. Først kørte vi til Djursland. Vi gik tur i Mols Bjerge, nød hyggelige Ebeltoft og besøgte en masse af Thomas Dambo’s skønne trolde. Vi var også et smut forbi Hjarnø.

Næste tur gik til Blåvand, Fanø og Mandø. Vi forelskede os i Sønderho, fandt rav på Vaden og gik hele vejen ud på Koresand, for at se efter sæler. Det var sommerferie, når det er bedst. 

Sidste Jyllandstur gik til Nordjylland, hvor vi mødtes med vores gode ven Martin. Vi besøgte Rebild bakker, Vejlerne, Bulbjerg samt Stor og Lille Vildmose. Vi var også et smut forbi Egholm. Derudover gav vi den gas på Fjerritslev kro, hvor vi to gange tog den helt store menu og blev forkælet, som var vi kongelige. 

Læs om vores tur til Djursland
Læs om vores tur til Sydvestjylland
Læs om Hjarnø
Læs om Fanø
Læs om Mandø

August

Sommerferien var kun lige slut, da vi tog et mikroeventyr til Agersø i Storebælt. Vi gik ture langs vandet, spiste på den lokale kro og sov i Caddy Camperen. 

September

September er tit en god måned for naturoplevelse, og 2020 var ingen undtagelse. Vi rejste et smut til Falsterbo i Sverige sammen med birderne fra Albicilla Explorer. Det var spændende at være på tur med nogle rigtig proffer, som kunne identificere alle de fugle, vi så. Den største oplevelse for os blev den smukke grønspætte, som vi ikke havde set før.

To gange gik turen også til Sønderjylland med håbet om at se sort sol.
Første weekend boede vi i Højer og nød de mange stære ved Aventoft. Anden weekend sov vi i Caddyen og kørte, efter et stop i Aventoft, ned i Nordtyskland, hvor vi blandt andet besøgte øen Nordstrand. Vi blev klart inspireret til at tage flere ture til den tyske del af Vadehavet i fremtiden. 

Oktober

Efterårsferien til Italien med hele familien Lyngsøe blev aflyst. Lombardiet blev i stedet skiftet ud med Løgumkloster. Vi besøgte Rømø, Mandø og Als samt så sort sol i Aventoft. Da den øvrige familie kørte hjem, kørte vi videre i Caddyen og gjorde stop i skønne Ribe, Skjern enge, Tipperne og Blåvand. 

Vi fik også afsluttet vores Naturlandet 2020 challenge. Det var en super oplevelse og med dejlige præmier til følge. Ud over hver en lækker løbetrøje, vandt Anne Marie en shelterovernatning i en af Naturlandet Lolland Falsters mange sheltere. Rasmus vandt en frokost for to på Restaurant Fjorden i Nakskov. De to præmier skal vi have indløst, når det igen bliver forår.

Sidst på måneden tog vi på et rigtigt spændende, udfordrende og lærerigt fotokursus i Skandinavisk dyrepark med naturfotograf Morten Hilmer. Vi blev vildt udfordret og fik sved på panden, men også masser af gode fif og nyt gå-på-mod til at blive endnu dygtigere til at fotografere vilde dyr i naturen.

November

I november blev vores tur til Nordnorge for at snorkle med spækhuggere aflyst for tredje år i træk. 2018 pga. diskusprolaps, 2019 pga. brækket lillefinger og gipsarm til følge, 2020 pga Corona. Men denne gang kunne vi da ikke skyde skylden på Rasmus  

Vi kørte i stedet en tur til Kirke Værløse og Vestre Kirkegård i København for at se skovhornugler, og vi fandt virkelig ud af hvor gode disse ugler er til at camouflere sig! Havde vi ikke fået dem udpeget på Vestre Kirkegård af Mads Hagen, havde vi aldrig fået dem at se! Tjek gerne Mads’ hjemmeside ud. Han er en af Danmarks store unge talentfulde naturfotografer. 

December

Igen blev en tur til Norge aflyst. Vi skulle have været til Tromsø og holde nytår sammen med Rasmus’ forældre. I stedet har vi haft en stille juleferie herhjemme, hvor vi besluttede at gå 16 ture på 16 dage. 

Og nu kigger vi frem mod et nyt år. Rejseåret 2020 blev slet ikke, som vi havde troet, og vi har ingen anelse om, hvad det nye år vil bringe. Får vi mulighed for at rejse til udlandet? Eller bliver det endnu en sommer i Danmark? Vi har besluttet, at hvad end vi bliver præsenteret for, så vil vi få det bedste ud af det. 2021 kan bare komme an!

Og så lidt statistik

Antal blogindlæg skrevet: 17 – hvilket er under halvdelen af det, vi plejer at skrive. Men lysten til at skrive har desværre manglet det meste af året.

Mest læste blogindlæg: The Caddy Camper – Danmarks billigste autocamper

Synes godt om på Facebook: 1369 – en stigning på 263. Tak for det!  

Følgere på Instagram: 3129

Overnatninger i Caddy Camperen: 41
Til sammenligning sov vi 16 nætter i Caddyen i 2019.

Stempler i ø-passet: 7
Hjarnø, Fanø, Mandø, Egholm, Agersø, Als, Rømø
(Rømø er lidt uautoriseret, da øen først er kommet til med det nye oplag af ø-passet. Men kører du ind på turistinformationen, kan du stemple dit ø-pas alligevel)

Ture over Storebælt: 11

Antal lande besøgt:
Rasmus: 3
Nye lande: Grækenland

Anne Marie: 3
Nye lande: 0

Årets største oplevelser med dyr: høgeugle, natugleunger, mosehornugle, skovhornugle, grønspætte, sortspætte, skægmejse, blåhals, natravn, odinshane, fiskeørn, rævehvalpe, odder.
Ja, det var mange, men tiden har jo været til det.

Two Danes On Tour i medierne og omtaler

Vi har skrevet en artikel om vores bjørnetur til Finland i Rejsemagasinet Globen

TV2Øst bad os om et interview, efter vi havde delt vores blogindlæg om bisonokser og vildsvin i Merritskov.

Vi har været gæstebloggere hos Afoot om vores elskede Tromsø.

Vi gæstebloggede også hos Travelmarket om Danmarks ukendte steder

Naturlandet Lolland-Falster brugte vores blogindlæg om bisonokser og vildsvin i Merritskov som svar på et af deres hemmelige spørgsmål i deres Naturlandet 2020 Challenge.

Vi blev igen kåret blandt de 15 bedste danske rejsebloggere af Tea Tougaard.

Vi var at finde bag låge nr. 7 i Miss-Worlds julekalender med vores indlæg om Mandø. 

Tak fordi du læste med. Husk, du kan altid følge vores rejser ved at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor vi både poster nye blogindlæg og kommer med opdateringer, når vi er på eventyr. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Rejseåret 2020 blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Otto Frello i Varde

Efter en enkelt overnatning ved Ansager, var første stop Varde. Vi havde ikke rigtig noget indtryk af byen på forhånd, men var af de søde rejsebloggere fra Passport Please – Travel 360 blevet anbefalet at kigge nærmere på Museum Frello. Indgangen til museet kostede 75 kr. for voksne og var gratis for børn. Denne sommer var der derudover halv pris pga. regeringens feriepakke

Vi kendte ikke kunstneren Otto Frello på forhånd, men gik ind ad døren med åbne sind. Og vi blev fuldstændig betagede af hans finurlige og detaljerige billeder. 

Det var muligt at se en lille film om den excentriske kunstner, og det hjalp os til at få øjnene op for utrolige detaljer i malerierne og samtidig få et indblik i manden bag kunsten. Otto Frello blev født i Sydvestjylland i 1924, men levede store dele af sit liv i København.

Vi var især imponerede over “Oksbølbilledet, som tidligere har hængt på Ravmuseet i Oksbøl. Her i Varde var der en kopi af maleriet og en fin fortælling om dets tilblivelse. 

Historien lyder, at Otto Frello var blevet inviteret til at male et billede af den skov, som han forestillede sig havde produceret harpiks til det rav, som vi i dag kan finde langs den jyske vestkyst og mange andre steder i Danmark. Nu var Frello ikke en mand, som gik let til tingene, så han researchaede så meget på emnet, at han i et stykke rav fandt en ny myggeart, som ikke var set før – og den er nu opkaldt efter ham! Hvor sejt er det lige???

Ude på gaden igen, lige bag museet, findes der også to husgavle, som er udsmykket af Frello. De er helt fantastiske med de fineste og sjoveste detaljer. Dem må du ikke misse, hvis turen går til Varde. 

Feriebyen Blåvand

Blåvand viste sig at være en meget turistet ferieby, som på nogle måder mindede os om Marielyst på Falster. Vi skulle dog ikke langt væk fra “turistcentrum”, inden der var de smukkeste sommerhuse og et fint redningshus i den barske vestjyske natur.

Vi kørte ud til Blåvandshuk fyr, som ligger på Danmarks vestligste punkt. Dog droppede vi at gå op i fyret på grund af Corona-restriktioner. Vi skulle nemlig vente flere timer, inden vi kunne få billet. Skulle du være interesseret i at gå de 170 trappetrin til toppen, så koster det 40 kr. for voksne og 20 kr. for børn mellem 3 og 11 år. 

I stedet blev det til en dejlig gåtur langs Vesterhavet. På stranden var der masser af små blå brandmænd, som lyste op og nærmest var små kunstværker i sig selv.

Og så havde vi udsyn til nogle af alle de mange bunkere, som ligger langs den jyske vestkyst.

På vej tilbage til Blåvand kørte vi forbi “Den sidste pølsevogn inden England”!, hvilket Rasmus synes, var en fest  

Vi valgte dog i stedet at spise lækker, lækker frokost hos Hr. Skov, som vi havde fået anbefalet af en af vores trofaste følgere. Ud over restaurant er der også en stor butik og delikatesseforretning, som man kan gå på opdagelse i. Og maden var rigtig skøn!

Tirpitz-bunkeren

Det forholdsvis nye bunkermuseum Tirpitz var klart et besøg værd. Her havde vi heldigvis bestilt billetter hjemmefra, da vi ellers ikke havde fået plads. Prisen er 145 for voksne og gratis for børn og unge under 18 år. Igen var der halv pris i sommerferien pga. feriepakken.

Tirpitz var oprindelig en tysk kanonstilling i Hitlers vandvidsprojekt Atlantvolden. Hitler ville bygge et forsvarsværk fra det nordligste Norge til grænsen mellem Frankrig og Spanien. Det skulle bemandes med artilleri og elitetropper og forsvare hele Alanterhavskysten. Det blev dog aldrig så spektakulært som det var tænkt, da Hitler samtidig var presset af Den røde hær ved Østfronten. 

Tirpitz bestod af to kanonbunkers, som skulle forsvare indsejlingen til Esbjerg havn. Men inden de to bunkere blev bygget færdig, sluttede krigen heldigvis. Og nu er de altså blevet til en flot museum, som er integreret i landskabet, så det næsten forsvinder. Tirpitz-museet er spændende arkitektur, som blander gammel rå beton med nyt glas og jern. 

Udstillinger i Tirpitz

I Tirpitz er der flere udstillinger samlet under samme tag. Vi valgte at se nærmere på Mineudstilligen, som fortalte om alle de mange miner, som blev lagt ud langs vestkysten i de sidste år af 2. Verdenskrig.

Ikke mindre end 1,5 millioner miner blev gravet ned i sandet til stor fare for både dyr og mennesker. Og ikke nok med, at de blev gravet ned – de skulle jo også fjernes igen, da krigen var slut. Det kan du lære meget mere om i udstillingen, som løber indtil foråret 2021.

Vi kiggede også forbi den permanente udstilling om rav. Her er nogle af Danmarks flotteste fund udstillet. Og det er klart et besøg værd, hvis du synes, at rav er interessant.

Sidst men ikke mindst gik vi en tur i den gamle bunker Tirpiz, som har givet navn til museet. Her kan du stadig fornemme hvordan det må have været at være soldat udstationeret i denne store bunker af rå beton.

Der var yderligere to andre udstillinger, som vi ikke nåede. Efter et par timer i Tirpitz, var vi godt mættede af indtryk. Så det må blive en anden god gang, hvor turen igen går til Sydvestjylland. Man kan med fordel besøge museet flere gange og fordybe sig i nye hjørner af de fine udstillinger. 

Skøn natur i Sydvestjylland

Når vi er på tur, vil vi jo altid gerne ud i naturen. Vi kørte derfor en tur til Filsø, som inden for de sidste år har gennemgået et af Danmarks største naturgenopretningsprojekter. Engang var Filsø Danmarks næststørste sø, men intensivt landbrug, afvanding og opdyrkning havde forvandlet den til en skygge af sig selv.

Det har Aage V. Jensen Naturfond gjort noget ved, og i forbindelsen med genetableringen af den før så dyrerige sø, er der blevet bygget en ny bro Ellipsen. Her kan man slentre langs vandet og nyde den flotte udsigt over Filsø. Der er også blevet bygget et nyt formidlingsrum, som har dette spændende “hul” i taget. Det kaldte selvfølgelig på et foto.

Vi besøgte også et fugletårn, hvor vi nød udsigten, fuglelivet og den medbragte mad. 

Og der er jo altid hummus på bordet, når Two Danes er på tur

Tipperne og Nymindegab

En morgen kørte vi til naturområdet Tipperne, som vi havde hørt om flere gange, men aldrig havde besøgt før. Her er der god chance for at se vadefugle.

En del af Tipperne var lukket af, da vi var af sted i fuglenes ynglesæson. Alligevel fik vi et godt indtryk af området og lyst til at komme tilbage igen om foråret eller efteråret. 

Vi kørte også et smut til Nymindegab, som ligger hyggeligt ved bunden af Ringkøbing fjord.

Her gjorde vi stop med Esehytterne. Det er tre gamle fiskerhytter, som nu er fint istandsat. De har været i brug for omkring 100-150 år siden, hvor både fiskermænd og -piger boede i dem om foråret. Mændende fiskede, mens pigernes job var at sætte madding på krogene. Hvis du er interesseret, kan du læse meget mere om Esehytterne her. 

Hytterne står åbne, så man kan kigge indenfor, og man er også velkommen til at spise sin medbragte mad.

Derudover ligger der også en gammel fiskekutter V6, som for ca. 100 år siden sejlede ud fra Ringkøbing fjord for at fiske. 

Mennesket ved havet

Den ikoniske skulptur Mennesket ved havet er lavet af kunstneren Wiig Hansen i anledning af Esbjerg kommunes 100-års jubilæum i 1994. 

Skulpturen forestiller fire hvide mænd på række, som sidder og skuer ud over havet. Hver mand er 9 meter høj og kan fra søsiden ses hele 10 km væk i godt vejr. De hvide mænd skal symbolisere det rene menneskes møde med naturen, og er blevet et internationalt kendt vartegn for byen. Og det kan vi godt forstå. Vi havde et fint fotostop ved skulpturen, som vi ikke tidligere havde besøgt.

Fra Esbjerg gik turen først til Fanø, hvor vi havde to overnatninger. Derefter kørte vi til Mandø på en dagstur. Men disse to skønne øer i Vadehavet kræver særskilte bloginlæg. So stay tuned  

Læs også: Sort sol i grænselandet

Læs også: En kronhjort i Dyrehaven

Vi bliver som altid rigtig glade, hvis I vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour.

I disse corona-tider kan det være svært at vide, hvor næste rejse går hen, men vi kigger stadig nærmere på Danmark samtidig med, at vi både har Tyskland og Norge i kikkerten.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Staycation i Danmark del 2 – Sydvestjylland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Færgen tager kun 5 minutter, og her midt på dagen sejler den hver halve time.

Inden afgang hyggede vi os med at kigge på nogle søde svaleunger, som havde forladt reden for nyligt.

Da vi nåede Hjarnø, fik vi udleveret en lille brochure om øen, og færgemanden kom med en fin anbefaling til en gåtur, da han hørte, at vi var interesserede i at se fugle.

Den gamle smedie

Først og fremmest var vi dog interesserede i at få noget frokost, så vi gik straks mod Den gamle smedie, som er øens eneste rigtige restaurant. Vi havde ringet i forvejen fra Snaptun for at være sikre på, at der var et bord til os, og der havde vi fået indtrykket af, at der var utrolig travlt.

Da vi kom ind ad døren så “krofatter” også sådan ud. Han havde meget svært ved at sige, hvor vi kunne sætte os, på trods af, at der kun sad to personer og spiste indenfor, og at fire-fem borde i gårdhaven var besatte. Ja, vi følte faktisk, at vi var lidt til besvær, når vi sådan kom for at spise frokost.

Og det samme gentog sig, da de næste gæster kom ind ad døren. Krofatter var helt rundt på taget, når han skulle finde ud af, hvor han dog skulle placere de sidst-ankomne. Derudover blev den arme mand helt stresset over alle de folk, som skulle bestille mad. Altså os og seks andre personer…

Køkkenet kunne fint følge med, så maden kom rimelig hurtigt. Anne Marie havde bestilt en klassisk pariserbøf.

Rasmus valgte fiskefileter, som uden tvivl var kommet lige op af fryseren på trods af, at vi befandt os lige ud for Horsens fjord. Det er sgu lidt skuffende, når det er midt i turistsæsonen og på en ø med vand til alle sider.

Så vores anbefaling er desværre at du enten skal tage din egen madkurv med eller finde et sted at spise frokost i Snaptun, inden du tager færgen. Og det synes vi faktisk er en rigtig trist anbefaling. For vi ønsker selv at støtte de små erhvervsdrivende. Især dem på de danske småøer. Men samtidig skal tingene også være i orden. Ellers kommer folk jo kun én gang. 

Fin gåtur på Hjarnø

Efter den noget skuffende frokost, blev vi dog hurtigt i godt humør igen af den fine og hyggelige ø. Der var masser at kigge på undervejs, og vi sender lige lidt stemningsbilleder fra øen.

Vi kom bl.a. forbi Hjarnø Vinlaug, hvor vi havde et fint kig til vinmarkerne. Druerne laves til hvidvin, rødvin og rosé, som kan købes ved en lille vejbod. 

Så gik vi mod 10 gamle skibssætninger tæt på vandet. Skibssætninger er grave fra vikingetiden, da man dengang var overbevist om, at den afdøde skulle sejle til efterlivet, og derfor satte man sten formet som et vikingeskib.

Saxo nævner disse skibssætninger og mener, at de er sat over kong Hjarne og hans mænd.

Vi gik tilbage mod havnen og kom undervejs forbi en masse fine fugle. Blandt andet rødben og strandskade.

På Hjarnø findes en af Danmarks største kolonier af ynglende stormmåger, som er en af de mest almindelige mågearter i Danmark.  

Vi mødte nogle ret aggressive havterner. Derfor tog Anne Marie det ene kamera på hovedet som beskyttelse Kommer du for tæt på havternernes reder, dykker de mod dig med vilde skrig og spidse næb. Hold noget over dit hoved, og de går efter det, i stedet for dig.

Vi rundede også den lille søde kirke, inden turen igen gik mod færgelejet og fastlandet. 

Hjarnø er en utrolig hyggelig ø med en meget kort sejltur på kun 800 meter fra Snaptun. Der er masser af muligheder for hyggelige gåture med naturen tæt på. Og så giver det jo et stempel i ø-passet  

Læs også: Danmark dejligst – Venø

Læs også: Danmark dejligst – Askø og Lilleø

Som altid bliver vi glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor vi viser masser af billeder fra ind- og udland. Her kan du også se, når vi udgiver nye blogindlæg.

Vi har befundet os i Danmark siden nedlukningen i marts, og vi ved endnu ikke, hvornår turen går til udlandet igen. Men vi håber, at vores tur til Nordnorge i november bliver en realitet.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Hjarnø blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Da vi sidst var i Lille Vildmose, var det i juli måned, og derfor for sent til at se de rævehvalpe, som hvert år bliver født i en stor gammel svellestak. Derfor lovede vi os selv, at vi ville køre til Jylland igen i maj måned året efter, når rævehvalpene ville være store nok til at begynde at komme ud af hulen. Den idé var der selvfølgelig en masse andre mennesker, som også havde fået. Især efter at rævehvalpene havde været fotomodeller i DR’s store naturprogram Vilde vidunderlige Danmark, som netop var løbet over skærmen 5 søndage i træk.

Men selvom vi selvfølgelig gerne ville se rævehvalpene, så var der også MASSER af andre spændende dyr og fugle, som vi også gerne ville gå på opdagelse efter.

Fugle

Vi havde drømt om at se den sjældne kongeørn, som yngler i Lille Vildmose. Og vi troede da også, at vi havde den på kornet. Men efter at have spurgt os frem blandt andre fotografer, blev vi gjort opmærksom på, at det “kun” var en ung havørn.

Der er masser af mennesker, som gerne vil se en havørn – og det vil vi da også gerne, men når man kommer fra Sydhavsøerne, hvor der er den største koncentration af ynglende havørne i Danmark, så ville det jo være dejligt at få lov at se dens “fætter” kongeørnen også. 

Til gengæld var vi heldige for første gang at se en mosehornugle. Og det var så stor en oplevelse, at vi har skrevet et helt blogindlæg om ugler. Det kan du læse her, hvis det har din interesse. 

Derudover råbte Rasmus: STOP bilen! Hver gang vi så en rørhøg, da han jagtede det perfekte billede af denne fine rovfugl, som der er mange af i Lille Vildmose. Vi har dem også på Falster, men ser dem ikke så tit.

Elge

Selvom vi havde set elge sidste år, så er det bare et stort og imponerende dyr. Og derfor kunne vi da heller ikke lade være med at stoppe, da dette pragteksemplar pludselig stod tæt ved Brandvagstårnet på Ny Høstemarkvej.

En nat havde Anne Marie også en lidt mærkelig oplevelse. Hun skulle ud og tisse og valgte at gå om bag en busk, hvor hun kom til at forskrække en ko, som luntede lidt væk. Da Anne Marie havde klaret det, hun skulle og igen kiggede efter koen, gik det op for hende, at det slet ikke var en ko, men derimod en elg! 

Sådan en historie kan man jo ikke holde for sig selv. Den skal fortælles videre med stolthed. Og det blev den bl.a til en ældre mand, som senere mødte Rasmus og råbte: “Jeg har lige mødt en dame, som har moonet en elg. Men hende kender du måske?” Jo, jo – hvis man ikke kan blive berømt for andet, så kan man da altid blive kendt for at gå på tissetur midt om natten sammen med en elg.

Vi mødte også denne fine elg en tidlig morgen, hvor den stod og spærrede vores vej. Den var helt rolig, stod bare og spiste og lod sig ikke forstyrre af, at møde Two Danes On Tour på dens morgenvandring. Det var en rigtig dejlig oplevelse!

Rævehvalpene skaber debat

Rævehvalpe er normalt utrolig svære at få at se i naturen. Først skal man vide, hvor der er en aktiv rævegrav. Og så kræver det masser af tålmodighed at sidde og vente på, at de kommer til syne og måske begynder at lege.

Ræve er af natur både nataktive og rimelig sky. Derfor er et besøg hos rævene i Lille Vildmose en helt unik oplevelse. MEN alting kommer jo med en pris. For der er ingen tvivl om, at rævehvalpene i Lille Vildmose kommer til at være MEGET mere vant til mennesker end andre ræve. 

Der er utroligt mange mennesker, som hver dag lægger vejen forbi, mens der er unger i rævegraven. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at nogle går alt for tæt på. Ja, der har ligefrem været historier om, at der er folk, som har fodret dem. Men det er jo misforstået godhed. Rævemor skal selv fange føde og fodre sine unger og det på trods af, at alle hvalpene ikke vil overleve deres første sæson. Naturen skal have lov til at gå sin gang, så vidt det er muligt.

Efter en længere debat – især på Facebook, kom der skilte op ved rævegraven, hvor der stod, at det var privat område, og at man skulle holde sig på vejen. Det synes vi, er en rigtig god idé!

De sødeste rævehvalpe

Men vi kan da sagtens forstå, at både børn og voksne bliver vildt fascinerede af de små ræveunger. De ligner jo til forveksling de kæreste hundehvalpe.

Og vi var da også helt solgt, da de første små hvalpe kom ud af svellebunken. De varmede sig i solen og legede ind imellem lidt med hinanden. 

Det var også sjovt at se, hvor forskellige rævehvalpene var. Nogle var meget aktive, mens andre var utrolig nysgerrige. På et tidspunkt så vi en rævehvalp, som var gået utrolig langt ud på marken bag ved svellestakken helt alene.

Vi kørte også forbi fjorten dage efter og nød endnu engang synet af de bedårende hvalpe. Det var sjovt at se, hvor meget de var vokset på 14 dage.

Anbefalinger til at se rævehvalpe i Lille Vildmose:

• Du kan se rævehvalpe i og omkring rævegraven på Møllesøvej i maj og det meste af juni måned.
• Du kan være heldig at køre hen til svellebunken og se rævehvalpe med det samme – men du kan også risikere at skulle vente flere timer. Hav derfor god tid og mulighed for at komme forbi både formiddag og eftermiddag.
• Husk at overholde skiltningen! Svellebunken ligger på privat grund.
• Parker din bil i modsatte side af vejen i forhold til svellebunken. Derved generer du ikke landmændende, som arbejder der. 
• Bliv på vejen, når du ser rævehvalpene, og hold altid stor afstand.
• Tag en kikkert med, så ser du rævene meget bedre. Og husk det store objektiv, hvis du vil fotografere.
• Tal stille og kom ikke med pludselige råb eller skrig.
• Lok ikke ræveungerne hen til dig. Det er vilde dyr, og de skulle gerne forblive sådan.
• Giv under ingen omstændigheder ræveungerne mad eller andre godbider. Det har de ikke godt af. 
• Er du i tvivl om, hvor du skal ende og begynde i Mosen, så vil vi anbefale dig at køre forbi Lille Vildmosecentret. Her er der altid kompetente folk til at hjælpe. 

Lille Vildmose er et fantastisk område, som byder på unikke naturoplevelsre. Og du kan køre gennem mosen MANGE gange og hver gang opleve nye dyr og fugle.

Vi har skrevet flere andre blogindlæg om at se dyr i naturen i Danmark. Du kan finde dem alle sammen her.

Derudover vil vi også anbefale et par blogindlæg fra Norden:

Omvendt nak og æd – en brun bjørn i Finland

Magiske Mykines med båd og helikopter

Helt tæt på hvalrosser

Vi vil blive rigtig glade, hvis du har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor du kan følge med i, hvornår vi skriver nye blogindlæg og se billeder fra vores ture i både ind- og udland.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Rævehvalpe i Lille Vildmose blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Derudover Googlede vi os hurtigt frem til, at øen har en kro – og det passede vores frokostsultne maver godt. Vi ringede på forhånd, så vi var sikre på at få et bord. Det ville have være ærgerligt at tage færgen over for at opdage, at der var stort selskab.

Med færgen til Venø

Færgen til Venø afgår fra Bremdal lige nord for Struer. Den sejler hvert 20. minut i dagstimerne og tager blot 3 minutter. Prisen tur/retur lød på 90 kr. for en personbil inklusiv 8 personer. Ellers kan man komme over for 25 kr. pr. mand, hvis man ikke har bil med. 

Vel ovre på den anden side startede vi med at få stemplet vores øpas i et lille skur på havnen. Her kan man også gratis låne cykler, hvis man ikke har taget bilen med. Det er altså service!

Vi kørte ud i det smukke landskab og opdagede, at øen både er meget lang og til tider også kuperet. Fra nord til syd er øen 7,5 km, så der er god mulighed for cykel- eller vandreture.

Og så fornægtede det sig ikke, at vi var kommet til Vestjylland. Træerne var så vindblæste, at de kunne bruges som kompas.

Danmarks mindste kirke

Vi gjorde holdt ved den lille charmerende kirke ca. midt på øen. Venø kirke skulle være Danmarks mindste og er da heller ikke særlig stor.

Vi gik en tur både inde og ude og nød stilheden og den fine kirkegård.

Venø kro

Og så blev det frokosttid. Vi blev budt velkommen på kroen af en storsmilende ung pige, som gjorde sit til, at vi fik en dejlig frokost.

Som en lille deleforret satte vi tænderne i en nordjysk specialitet: rulleål. Det havde ingen af os hørt om før, men det smagte dejligt. Det er åbenbart en egnsret, som kan findes i kogebøger fra 1700- og 1800-tallet og retten er beslægtet med ål i gelé. Dog føltes det ikke gelé-agtigt at spise. Og kan man li’ ål, er vi overbeviste om, at man også kan li’ rulleål. Nu er udfordringen i hvert fald givet videre: Smag det, hvis du kommer forbi Venø kro. 

Derefter satte vi smag på henholdsvis stjerneskud og fiskefilet – igen rigtig lækkert og nogle dejlig store portioner med mange smagsindtryk. 

Inden vi gik ud af døren igen, fik vi hjælp til at finde øens sæler, som normalt opholder sig ved Nørskov Vig. Desværre var de ikke hjemme, da vi kom forbi og derudover var store dele af den nordlige ende af øen off limit på grund af fuglenes ynglesæson.

I stedet kørte vi en tur til østsiden af øen og så bl.a. lidt fugle og et par rådyr.

Venø er en rigtig fin lille ø, hvor vi sagtens kunne forestille os at holde ferie eller tage en forlænget weekend. Der er også masser af mulighed for at bade langs kysterne. Men da vi var på vej i Klosterheden for at se efter en bæver, kørte vi tilbage til færgen og sejlede tilbage til fastlandet igen.

Læs også: Med postbåden til Enehøje

Læs også: Danmark dejligst – Askø og Lilleø

Som altid vil vi blive super glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du se billeder, når vi er på tur og følge med i, når vi har skrevet et nyt blogindlæg. Næste tur går til Libanon i oktober 2019.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Venø blev først udgivet på Two Danes On Tour.

At se og fotografere en bæver i Danmark har længe stået højt på vores ønskeliste, og bæveren var selvfølgelig også repræsenteret på Jyllandsbingo’en.

Bæveren har været uddød i Danmark i mere end 1000 år, men blev genudsat for omkring 20 år siden. Både i Klosterheden i Vestjylland og ved Arresø i Nordsjælland lever den vildt. Begge steder er bestandene vokset enormt siden genudsætningen, og de har spredt sig via åer til andre områder.

Vi kørte på tværs af Jylland på et par timer og kom til åbent hedelandskab og en kæmpe skov mellem Lemvig og Struer.

Her var der ikke noget besøgscenter som i Lille Vildmose men i stedet lange grusveje med nåleskov til begge sider. Da vi aldrig havde været her før, var det svært lige at danne sig et overblik over området. En bæver kan jo gemme sig alle steder, hvor der er vand.

Heldigvis havde Anne Marie lavet et større rechearcharbejde og spurgt i et par forskellige naturgrupper, som hun er med i på Facebook. Så vi var ret sikre på, at hvis vi skulle have mulighed for at se en bæver, så skulle vi følge de anvisninger, hun havde fået.

Shelterpladsen Moselyst

Vi var blandt andet blevet anbefalet at køre til shelterpladsen Moselyst, som ligger på adressen Vilhelmsborgvej 166, 7620 Lemvig. Man kører ind ad en grusvej fra Vilhelmsborgvej og drejer til venstre første gang ad en lille skovvej. Ude ved hovedvejen er der et skilt med primitiv overnatning, men der er ikke et sheltermærke. Derfor var vi lidt i tvivl, om vi var kørt forkert.
Når man kommer til en åben plads i skoven, kan man parkere bilen. Herfra er der gangsti til shelterpladsen ca. 100 meter væk.

Efter en lille rekognosceringstur i området, hvor vi med det samme kunne konstatere, at der var bævere i området, slog vi lejr på parkeringspladsen. Derefter spiste vi aftensmad og ventede på, at det skulle blive sent nok til, at bæverne er aktive.

På bæverjagt

Ved 20-tiden gjorde vi klar til ekspedition med kikkert, kamera og kamerastativ. Der var ikke langt at gå ned til den første sø, hvor vi så flere spor efter bævere, så vi var ikke i tvivl om, at vi var i det rigtige område. Nu var spørgsmålet blot, om vi ville komme til at se noget.

Foran shelteren var der et par borde/bænkesæt, hvor vi mødte fire damer med en labrador, en kande kaffe og en dejlig kage fra bageren. De havde også hørt, at det var her, man spotter bævere. Vores bud er dog, at de ikke fik noget at se, da de var mere optaget af kagen og hunden end at finde bæveren.

Umiddelbart kunne vi ikke se nogen aktivitet i den første sø. Vi gik derfor mod højre, til de næste par søer. Ved sø nr. 3, som var større end den forgående, stillede vi kamerastativet op.

En bæver i sigte

Vi havde ikke ventet 10 minutter før vi så aktivitet i vandet. Jo, jo, den var god nok! Vi så vores første bæver i Danmark!

Det var en fantastisk oplevelse at stå der på søbredden og nyde synet af en bæver i vild natur. Og vi havde helt selv spottet den!

Ikke længe efter kom endnu en bæver frem. De svømmede rundt i søen og gik på land for at spise. Ind imellem forsvandt de ned i deres bæverbo i brinken af søen. Men snart var de fremme igen.

Hold op en kæmpe oplevelse! En bæver er altså virkelig et fint dyr!
Efterfølgende var der Caddy-hygge og jordbær med fløde.

Endnu en bæverjagt

Næste morgen var vækkeuret sat til 5.30. Der var godt nok grus i øjnene – og så her i sommerferien… men vi ville gerne se mere til bæverne.

Vi gik tilbage til søen, som vi havde stået ved dagen før og næsten med det samme så vi en bæver. Igen var det en kæmpe oplevelse og sjovt at se, hvordan den svømmede, spiste og pudsede sin pels. Læg også lige mærke til, hvor orange dens tænder er

Det havde været nogle rigtig gode dage med masser af spændende dyr i det jyske. 

Vores råd til at spotte en bæver i Klosterheden plantage

• Kør til shelterpladsen Moselyst. Det havde vi fået anbefalet af andre, og vi anbefaler det klart til dig!
• Hav god tid! Tålmodighed lønner sig.
• Kig efter bæverspor – fældede træer og bæverhuler.
• Vær klar morgen og aften. Det er på disse tider af døgnet, at du har aller størst chance for at se bæver, da de er nataktive dyr.
• Spørg andre mennesker, du møder, om, hvad de har set – især folk med kikkerter og/eller fotoudstyr. De fleste vil hellere end gerne fortælle og vise billeder.
• Tag en kikkert med. Så højner du dine chancer for at se noget og for at identificere det, du ser.
• Forstyr ikke dyrene. Gå stille og tal så lidt som muligt.
• Skulle du ikke være heldig at se en bæver i første forsøg så fortvivl ikke. Nyd i stedet naturen og de andre dyr og fugle, som du møder på din vej.

Læs også: Isbjørn i sigte!

Læs også: Højt til vejrs i Skovtårnet

Vi bliver super glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her poster vi billeder, når vi er på tur og gør opmærksom på, når vi har skrevet et nyt blogindlæg. Næste rejse går til Libanon i efterårsferien 2019.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget En bæver i Klosterhede plantage blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har før været heldige at se elge i Norge, men vi kunne også godt tænke os at se en i vores eget land – og meget gerne få et par gode billeder med hjem. Derfor pakkede vi Caddy Camperen og satte kurs mod Nordjylland. 

Lille Vildmose

Lille Vildmose er Danmarks største fredede område på 7600 ha. Her finder du blandt andet Nordvesteuropas største lavlandshøjmose. Denne unikke biotop tiltrækker både dyr og fugle – ja, nogle af dem endda sjældne eller som minimum svære at få at se i Danmark.

I 2015 blev en flok svenske elgkalve sat ud i mosen, og her tre et halvt år efter er de blevet til ca. 20 elge. De kan selvfølgelig ikke bare sådan gå frit rundt i hele Jylland, da de jo er nogle kolosalt store dyr. Men i Mellemstykket i Vildmosen er der færiste ved alle indgange, og der kan man fint køre ind i egen bil.

Vi havde aldrig været i Lille Vildmose før, og vidste derfor ikke rigtig, hvad vi skulle forvente. Men Anne Marie havde hele vinteren fulgt Facebook-gruppen Vild med Lille Vildmose og der fået et indtryk af, hvad vi kunne være heldige at se, og hvor vi skulle køre hen.

Hjemmefra havde Anne Marie også lavet en Jyllands-bingo med dyr og fugle, som vi skulle forsøge at støve op på ferien. Og det var altså ikke nogle helt nemme dyr, hun havde fundet på. Til gengæld var der total skattejagt over det og julelys i øjnene, hvis vi kunne være heldige at se en eller flere på spillepladen.

Da vi var tre af sted (de Two Danes og vores gode ven Martin), var der tre spilleplader med de samme dyr, men selvfølgelig blandet rundt.

Lille Vildmosecentret

Ved ankomsten gjorde vi først holdt ved Lille Vildmosecentret, hvor flinke og kompetente medarbejdere stod klar til at vejlede os om, hvor vi skulle køre hen i mosen.

Lille Vildmosecentret har masser af aktiviteter for børn og voksne, men vi prøvede ikke nogen af dem. Vi var klar til selv at køre ud på eventyr og lede efter dyr og fugle. Dog kan det måske være interessant at kigge på deres hjemmeside for særlige arrangementer og guidede ture.

Ud på tur

Med et kort i hånden over området, startede vi med at køre til Høstmarktårnet, hvor det gik op for os, at Lille Vildmose har hele 10 fugletårne og udsigtsplatforme samt mere end 2 km boardwalks. Der skulle nok blive masser at kigge på de næste par dage.

Fra Høstmarktårnet spottede Rasmus straks en råbuk, og snart havde vi også et par skestorke i kikkerten. Det tegnede allerede godt! Og første felt på bingo-pladen kunne krydses af!

Vi kørte ad Ny Høstemarkvej og over færisten ind i Mellemstykket, hvorefter vi gik totalt i “spotter-modus”. Vi håbede selvfølgelig at se en elg og troede hele tiden, at vi havde spottet en. Men så hurtigt kunne vi ikke være heldige, hvilket jo på sin vis er fedt nok, for ellers ville det jo nærmest være for nemt.

Vi gjorde holdt ved Portlandmosen og gik en tur på plankestien. Her var der informationstavler om de særlige planter, som gror i dette habitat, men vi så desværre ikke rigtig nogle spændende fugle eller dyr undervejs.

Dog mødte vi en mand, som fortalte, at han netop havde set en kongeørn. Det vil vi altså rigtig gerne se. Og netop Lille Vildmose er et af de steder i Danmark, hvor man kan være heldig at spotte denne imponerende ørn.

Så blev det tid til at lave lidt aftensmad. Imens kom der en rørdrum flyvende forbi – en af de fugle, som Anne Marie havde håbet at få at se! Næste gang håber vi at se den stående, så vi kan tage et godt billede af den.

Vi spiste med udsigt til Portlandsmosen, og snart efter var det sengetid i Caddyen. Væggeuret var nemlig sat til 4.15, da vi gerne ville stå op med solen.

Spændende fugle

Vi må indrømme, at dag to startede rimelig tidligt – og med søvn i øjenkrogene. Men ud på tur – aldrig sur! Så snart var vi igen af sted med kikkert og kamera.

Vi fandt masser af skestorke og sorthalsede lappedykkere i Birkesø.

Der var omkring 15-20 skestorke, som stod i en stor flok og snadrede i søen. På trods af navnet, er skestorken faktisk slet ikke en stork! I stedet tilhører den ibisfamilien, og er den eneste ibisart, som yngler i Danmark. Skestorken har været i fremgang i Danmark siden årtusindskiftet.

Den sorthalsede lappedykker er virkelig en smuk fugl og en, som vi længe gerne har ville have på sigtekornet. Så der var stor glæde – og endnu et kryds på bingo-pladen. Men elgen gemte sig fortsat.

På Grønvej så vi mange traner og også traneunger. Også det var nyt for os. Vi plejer jo at se traner i Sverige i marts måned, men der er af gode grunde aldrig nogle traneunger, så det var endnu en ny oplevelse. Det er traneungen med det orange-brune hoved bag sin mor og far. Bingo!

Også rød glente var vi heldige at se. Det er jo endnu en fugl i fremgang i Danmark. I starten af 1900-tallet var den totalt udryddet som ynglepar herhjemme. I dag er der en 20-30 ynglepar i DK. Vi ser den tit på vej til og fra arbejde, men den er jo altid flot på himlen og nem at kende på den kløftede hale.

Tårnfalken stod også flot på himlen. Den ser vi ofte langs de danske motorveje, hvor den muser på jagt efter bytte. Men her kunne vi virkelig få et godt skud af den.

En ræv bag øret

Og så havde vi en meget speciel oplevelse ved Brandvagttårnet på Ny Høstemarkvej. Vi var egentlig kravlet til tops for at se efter en elg, men pludselig kom der en ræv og en rå ud af buskadset.

Råen løb efter ræven og forsøgte at stange den. Og ræven tog benene på nakken. Sådan løb de langt ned ad vejen, mens Rasmus skød løs med kameraet.

Råen har uden tvivl haft et lam i buskadset, og for at beskytte det, jagtede hun ræven på flugt. En spændende oplevelse, som man ikke sådan lige får hver dag. Så I skal selvfølgelig have en lille serie, så I kan følge det dramatiske optrin.

Gåtur op på Kællingebakken

Lille Vildmose lægger op til at køre rundt i sin bil og se dyr og fugle, men der er altså også masser af muligheder for fine gåture i mosen.

Hen på eftermiddagen kørte vi til enden af Vildmosevej og parkerede på p-pladsen tæt på færisten mod Kongerslev. Vi gik en dejlig tur ad plankebroen og holdt selvfølgelig øje med elge hele vejen. Desværre var vi ikke heldige.

Da vi nåede enden af plankebroen, gik vi over et åbent stykke og gennem en låge til Kællingebakken. Herfra havde vi en dejlig udsigt over mosen, men igen – ingen elg i sigte. Det måtte da kunne lykkes!

Da vi nåede tilbage til bilerne, besluttede vi at blive lidt i området. Vi havde en idé om, at dette måske var vores største chance for at se en elg.

Der gik ikke mere end et kvarters tid før Rasmus opdagede, at flere og flere biler begyndte at holde ind til siden henne på Vildmosevej. Det måtte der jo selvfølgelig være en grund til. Så Anne Marie, der var i gang med at plukke blåbær, blev ringet ud af skoven, og så kørte vi også derhen.

Når enden er god…

Og der stod han så! Den første elg vi har set på dansk jord. Han var godt igang med aftensmaden og lod sig ikke forstyrre af alle de biler, som efterhånden begyndte at samle sig på vejen.

Vi fik nogle ret fine billeder af ham, synes vi selv.

Sådan en elg er altså et imponerende dyr! Og det vildeste er, at hvis den pludselig beslutter sig for at lægge sig ned, så kan man overhovedet ikke set den for vegetation. En han kan veje helt op til 700 kg, og det er sindsygt, at de bare kan forsvinde lige for øjnene af en. Derfor kan vi også have kørt forbi mange elge på de to dage uden at se dem. Men de er der! 

Om at spotte dyr

Vi hører tit, at vi er meget heldige med at spotte dyr, når vi er på tur. Men sandheden er også, at vi bruger laaaaang tid på at forberede os hjemmefra.

Vi undersøger gode steder at spotte dyr, afsætter vigtige punkter på Maps.me og skriver noter i Evernotes. Vi læser masser af rejseblogs, spørger folk på Facebook og Instagram, hvor de har set de dyr, de har fotograferet, og nogle gange finder vi gode guider, som evt. kan hjælpe os undervejs.

Derudover bruger vi vores øjne og ører godt, når vi er ude og spotte dyr og væbner os med STOR tålmodighed. Det der med at være heldige, det har vi brug for til aller sidst. 

Vores råd til at spotte en elg i Lille Vildmose 

• Hav god tid! Gerne flere dage. Du skal ikke regne med at køre gennem mosen én gang, og så har du spottet den elg.
• Vær klar morgen og aften. Det er på disse tider af døgnet, at du har aller størst chance for at se både dyr og fugle i mosen.
• Kør forbi Lille Vildmosecenteret og hør, hvad guiderne anbefaler. Det er gratis at henvende sig i centeret, og de giver dig gerne et kort over området (og så er der pæne, rene toiletter og en fin kiosk).
• Spørg andre mennesker, du møder i mosen, om, hvad de har set – især folk med kikkerter og/eller fotoudstyr. De fleste vil hellere end gerne fortælle og vise billeder.
• Tag en kikkert med. Så højner du dine chancer for at se noget og for at identificere det, du ser.
• Meld dig ind i Facebook-gruppen Vild med Lille Vildmose. Så kan du hjemmefra danne dig et overblik over, hvad andre ser i mosen på de forskellige tider af året, og du kan spørge ind til, hvor i mosen billederne er taget eller bare følge opslagene og debatten derinde.
• Medbring masser af tålmodighed – og ser du ikke en elg, så nyd alle de andre dyr og fugle, som du måske er heldig at se på din vej.
• Og hvis vi endelig skal komme med et bud på en location for at spotte en elg, så må det være på Vildmosevej fra krydset ved Ny Høstmarksvej og imod Kongerslev – men altså, de kan jo være over det hele.

Skulle du møde en elg, så kommer her lidt gode råd direkte fra mosen:

Overnatning

Vi overnattede på shelterpladsen lige uden for mosen ved Møllesøvej. Der ligger tre sheltere på en hyggelig lukket plads. Der er toilet, vand, skraldespand og bålplads. Vi var af sted i sommerferien, men havde hele pladsen til os selv. Det er gratis at benytte pladsen.

Da vi havde Caddy Campere med, så brugte vi bare shelterne til at spise i. Derefter trak vi ind i Caddy for at hygge, da regnen kom.

Læs også: Omvendt Nak og æd – en brun bjørn i Finland

Læs også: Vores møde med en polarræv

Du er som altid meget velkommen til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Så kan du se, når vi er ude på nye eventyr, og når vi skriver nye blogindlæg. Næste rejse går til Libanon i efterårsferien 2019.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget En elg i Lille Vildmose blev først udgivet på Two Danes On Tour.