Rold skov og Lille blåkilde

Første stop var Rold skov – Danmarks næststørste skov på godt 8000 hektar. Vi valgte at gå en dejlig tur i kuperet landskab fra Fruenskoen P-plads til Lille blåkilde, som er områdets mest vandrige kilde. Vandet pibler simpelthen op fra den kalkholdige jord, og det menes, at der kommer ca. 90 liter ud i sekundet! 

Området er rigtig smukt og meget kuperet. Her gror den sjældne orkidé Fruesko, som kun findes i Nordjylland. Dog er den hegnet ind for at beskytte den mod langfingrede haveejere, som synes, at det kunne være sjovt at have den på matriklen. Vi kom desværre uden for orkidé-sæsonen, så vi har stadig til gode at se den blomstre. 

Ved Lille blåkilde fandt vi en bro, hvor vi kunne nyde synet af Lindenborg å, som slynger sig smukt gennem landskabet. Man kunne godt blive lidt misundelig over, at det ikke var os, der kom glidende under broen i kano (med en stribe kolde pilsnere). Det så virkelig dejligt ud!

På tilbagevejen var vi heldige at finde en stor Karl Johan-svamp, som jo er en af Danmarks dejlige spisesvampe. Den tog vi med til aftensmaden. 

Rebild bakker

Næste stop var Rebild bakker. Rebildfesten, som hvert år siden 1909 er blevet afholdt den 4. juli på USA’s uafhængighedsdag, har gjort området berømt. Vi havde dog aldrig været i Rebild bakker før, og havde vist ikke de helt store forventninger. 

Ved Rebildporten er der et besøgscenter, hvor vi fik et par fif til, hvilken rute vi kunne gå. Vi synes altid, at det er rart at have et mål med turen, så vi valgte et tårn, som vi kunne gå ud til. 

Vi snørede vandrestøvlerne, og så var det afsted. Allerede lige efter Rebildporten kom vi til de mest fantastiske landskaber med lyng og blåbærplanter. Nu forstod vi, hvorfor alle taler om Rebild bakker.

Snart fandt Anne Marie en stålorm, som lå lidt slapt på vejen. Så den blev nænsomt hjulpet ind til siden. Et par familier med børn fik sig også en på opleveren, da de lige fik lov til at se pragteksemplaret og samtidig fik lidt viden om en af Danmarks øgler med på vejen. Mødrene så dog ikke nødvendigvis begejstrede ud, men ungerne havde en fest. 

Efter at have forceret en godyl stejl bakke nåede vi frem til det famøse tårn, som vi havde besluttet at kravle op i. Det blev dog noget af en vuggende oplevelse. Ja, faktisk overvejede vi, hvor længe tårnet kunne blive stående endnu. Det var godt nok vakkelvornt. Så meget så vi nærmest blev søsyge på toppen. Godt vi kom sikkert ned igen.

Vi har dog efterfølgende læst, at tårnet er så “fleksibelt”, fordi det skal være stormsikret. Men lider du af højdeskræk, er det ikke sikkert, at dette tårn er noget for dig. Men udsigten var fin!

Thingbæk kalkminer

Sidst på eftermiddagen besluttede vi lidt impulsivt at besøge Thingbæk kalkminer. Vi havde som sådan ikke nogen forventninger til stedet ud over at skulle se en gammel kalkmine. Vi blev derfor noget overraskede, da vi trådte ind i et lille museum, hvor der stod en gammel Trabant, som man kunne sætte sig ind i. Rasmus hoppede hurtigt med på “legen”.

Udenfor kunne vi gå ind i kalkminen, som blev købt af billedhuggeren Anders Bundgaard i 1905. Kalkminedriften blev droppet igen i slutningen af 1940’erne, da den ikke var rentabel. I dag kan man se forskellige gipsskulpturer, som er udstillet inde i minen – den tidligere ejer var jo ikke billedhugger for ingen ting. Om det er interessant, må være op til den enkelte at bedømme. Vi havde håbet på at se flagermus, men fandt ud af, at de kun overvintrer i minen, så vi var der på den forkerte årstid.

Øst og Vest

Til sidst kom vi over i hovedbygningen, hvor der var endnu et spøjst museum. Rummet var delt i to: Øst og Vest, og der var masser af gamle ting fra de to sider af Jerntæppet. Meget af det lå frit fremme, så man kunne røre ved det, og børn kunne lege med tingene. Det er sjældent når man går på museum, da der ofte bliver passet godt på tingene.  

I udstillingen blev vi pludselig fanget af historien om Regan Vest, som vi overhovedet ikke kendte på forhånd. Regan Vest var i mange år en underjordisk bunker, hvor Danmarks vigtigste personer – altså kongehuset, regeringen og embedsmænd, kunne styre landet fra, hvis der var udbrudt reel krig under Den kolde krig. 

Regan Vest var en atomsikret bunker, som blev opført i årene mellem 1963-68, da den kolde krig var på sit højeste. Den var bygget en halv kilometer inde i en kalkbakke, 60 meter under jorden her i Rold skov i Nordjylland.

Anlægget var 5500 m2 stort og bestod af i alt 232 rum. Her kunne 350 mennesker opholde sig i ugevis uden kontakt med omverdenen. Så det har været noget af en bunker!

Det har været tophemmeligt, at Regan Vest overhovedet fandtes. Selv folk i lokalområdet kendte ikke til det. Nu prøver man på at gøre Regan Vest klar til publikum, og det vil uden tvivl blive en stor turistattraktion, hvis det lykkes. Problemet er, at der kun er én indgang ind. Og altså ingen nødudgange. 

Udsøgt middag på Fjerritslev kro

En aften inviterede vi os selv på Fjerritslev kro. Rasmus havde læst om deres lækre 8 retters tastingmenu til 425 kr. Det lød næsten for godt til at være sandt.

Vi blev sat ved et stort rundt bord, selvom vi kun var to, og så blev der ellers båret små lækre retter ind, som det var meningen, at vi skulle dele. Og snart gik det op for os, at vi ikke “kun” fik 8 retter, som der stod på menuen. For da vi nåede til ret nr. 8, var vi hverken nået til hovedretterne eller desserterne endnu. Og inden vi var færdige, havde vi fået serveret 15 udsøgte retter. Det var heavenly!   

Vi var i den 7. himmel, da vi kørte derfra. Det hele var så lækkert og veltilberedt. Ja, vi kunne næsten ikke tro, at vi havde fået sådan et fantastisk måltid til 425 kr.

Da vores gode ven Martin stødte til to dage senere, tog vi lige hele oplevelsen én gang til. Vi bestilte igen 8 deleretter og fik denne gang 11 lækre retter, som ALLE var forskelige fra de 15, vi fik to dage før. Imponerende! 

Vi ville egentlig have skrevet et blogindlæg om dette fantastiske måltid, men kort tid efter, at vi havde besøgt kroen, lukkede den desværre. Vi håber, at værtsparret Søren og Iben har lyst til at starte noget andet op på et tidspunkt. Så kan de i hvert fald regne med os som stamgæster.

Store Vildmose

Vi har mange gange besøgt Lille Vildmose, som ligger syd for Limfjorden. Det er her vi blandt andet har været heldige at se elge og rævehvalpe. Men nu ville vi prøve at køre forbi Store Vildmose, som ligger Nordenfjords.

Store Vildmose er ikke på samme måde en turistattraktion som Lille Vildmose, men også her er der chance for at se dyr og fugle på det godt 60 kvadratkilometer store område.  

Efter at have kørt lidt rundt, hvor vi kun havde set et par musvåger og to traner, stoppede vi ved det lille museum Vildmoseporten. Her kunne vi få et bedre overblik over området og dets muligheder. Vi blev mødt af flere frivillige, som var super søde og virkelig satte en ære i, at vi skulle føle os velkomne og få rigtig meget ud af vores besøg.

På museet lærte vi blandt andet, at der i 1934-35 blev bygget 19 staldgårde, som skulle hjælpe lokalbefolkningen med at dyrke afgrøder og holde husdyr. Det er nu en af disse gårde, som er lavet om til museum og skolestue. Der ligger også en shelter, som man er velkommen til at overnatte i. Adressen er
Biersted Mosevej 277.

6000 år gamle trædesten

På museet blev vi opmærksomme på, at der var en ca. 6000 år gammel sti af trædesten, som man kunne besøge. Det var lige noget for en historienørd som Anne Marie, så det blev næste stop.  

Ved Centralgårdsvej 30 er der en lille p-plads og derefter en plankesti ind til stenene. For mange mennesker er dette sted måske bare en række sten. Men hvis man er lidt historieinteresseret, så er det helt unikt, at der ligger en anlagt trædestensvej fra Jernalderen i Danmark. Mosen har jo dengang været et uvejsomt sted, så de store trædesten har lettet vejen for datidens mennesker. 

Vejlerne

På tredjedagen stødte vores gode ven Martin til med hans Caddy Camper. Og vi må sige, at det ALDRIG er kedeligt at være på tur med Martin. Han er lige så eventyrlysten og nysgerrig som os, så hvad var mere nærliggende end at udforske nye græsgange.

Vi havde igennem længere tid hørt meget godt om Vejlerne, der er et vådområde i Nordjylland imellem Thisted og Fjerritslev med en meget stor diversitet både hvad angår dyre- og fugleliv. 

Ved området kaldet Hanvejlen er der bygget fine plankebroer og smukke fugleskjul med stråtækte tage. Vi var vilde med det! Og vi var da også heldige at se lidt af det, som vi var kommet efter. Blandt andet traner, skestorke og sølvhejrer, som området er kendt for. Her ved Vejlerne findes nemlig Danmarks første sølvhejrekoloni. 

Men ikke nok med det. Vi fandt også de altid sjove og smukke skægmejser, som dog kan være lidt af en udfordring at fotografere.  

Og sidst men ikke mindst fik Martin øje på en rørdrum på godt 200 meters afstand. Rørdrummen er en sand mester i camouflage. Her er det altafgørende at man har kikkert eller endnu bedre et teleskop med. Hvis du på et tidspunkt hører en lyd, som minder om din lillebror, som sidder og puster i en sodavandsflaske, så ved du, at rørdrummen er i nærheden. Derefter er kunsten at få øje på den…

Og mens vi stod der og snakkede om rørdrum og skægmejser, kom vi i snak med en ældre nordjyde, som vidste en masse om rovfugle. Vi spurgte ind til chancen for at se natravn i området, og han gav os rigtig mange gode tips til at opleve denne mystiske fugl, som de færreste danskere kender. 

Lidt facts om natravnen

Natravnen er en fugl, som er utrolig god til at camouflere sig. Den gråbrunlige farver gør, at den næsten falder i et med omgivelserne. Derudover sidder natravnen ofte på jorden i dagstimerne. 

Når det bliver skumring, flyver den ud på jagt efter insekter ligesom flagermus. Det, som gør natravnen ekstra speciel, er de lyde den siger. Den har både en snurrende lyd, som kan høres over store afstanden på en stille sommeraften, og så kan den klappe med vingerne.  

På jagt efter natravn

Vores nye ven fra Vejlerne fortalte os, at vi, mens der stadig var dagslys, skulle køre til Thorup klitplantage og finde læbælter. Det gjorde vi som forarbejde til aftenens ekspedition.

Efter den formidable middag på Fjerritslev kro, gik turen igen tilbage til Thorup klitplantage. Og her er det bare at Rasmus gang på gang priser sig lykkelig over at have en kæreste, som hverken kan lide vin eller øl. Så der er altid en til at køre bilen  

Da vi nåede læbælterne, stoppede vi bilen og slukkede motoren og satte os til at vente. Vi havde fået besked på at vente 10 minutter – og hørte vi intet, kunne vi godt køre videre. Og hvad var det så vi lyttede efter? Både den snurrende trille, som natravnen siger, og så en klappende lyd, når den klasker vingerne sammen.

Ved det tredje læbælte, vi stoppede ved, kunne vi pludselig høre lyden af natravnen. Så vi fløj ud af bilen og skrånede ind over en lysning, der på dette tidspunkt af dagen ikke rigtigt levede op til sit navn. Med andre ord: Der var bælgragende mørkt. Vi zigzaggede imellem en masse træstubbe, inden vi nåede hen til et trådhegn. Her blev vi stående, imens vi på skift klappede i hænderne for at tiltrække natravnen.

Først kunne vi høre den i nærheden, og lige pludselig fløj den rundt om ørerne på os. Det var jo bulder mørkt, så det var en ret vild men også super sjov oplevelse, som helt sikkert skal gentages en anden gang. Og så skal vi jo også se den i dagslys, så vi kan få et billede af den I steder må I nøjes med et billede af rørhøgen.

På svamperov

Vi sov et par nætter ved Thorup klitplantage og gik på jagt efter svampe. Skovens guld.

Selvom vi ikke fandt en guldåre, fandt vi nok til en lækker brunch, som blev tilberedt næste formiddag ved Hanvejlen. Det er bare noget helt særligt at spise de svampe, som man selv har fundet. Vi fandt både almindelige og blege kantareller. Og de smagte himmelsk!  

Bulbjerg

Når nu vi var i området, så ville vi ikke snyde os selv for at se Bulbjerg, der er en ca. 47 meter høj kalkstensklippe beliggende helt ud til havet. Klippen er Danmarks største – og et af de eneste – fuglefjeld i landet.

Der var en super fin udsigt fra toppen, og man kunne virkelig mærke vindens kræfter, hvilket også blev udnyttet af blandt andet de måger og rider, der har hjemme på fjeldet. Det er selvfølgelig ikke Skotland eller Irland, men det minder lidt om det i meget mindre skala.

Vi gik ned på selve stranden for at få et close up look på denne berømte klippe. Der var nogle, som ønskede at komme endnu tættere på end os. De fleste af dem endte med en våd sok eller to. 

Øster Thorup strand

Som nærmest resten af Danmarks befolkning har vi også hørt om Gutterne på kutterne, så vi måtte lige lægge vejen forbi Øster Thorup strand, som er blevet berømt på grund af udsendelserne på TV. Her ligger 14 fiskekuttere, som via et særligt spil bliver trukket op på stranden. Og det er da bare et godt motiv! 

Og det kaldte selvfølgelig også på en selfie med gutterne foran kutterne

Lille Vildmose

Vi sluttede den nordjyske rundtur i Lille Vildmose. Et sted vi virkelig er kommet til at holde meget af. Her så vi blandt andet denne ræv, som kom rimeligt tæt på bilen.

Og da vi stod og hyggede om aftenen, ville denne elg også lige over og hilse på. Den var nok nysgerrig for at se, hvad vi lavede. Pludselig stod den ca. 3 meter bag ved os med kun en lille å imellem. Martin fik først øje på den og sagde helt stille: Rasmus, vend dig om! Skyd, skyd, skyd. Det kom der blandt andet dette billede ud af:

Det var en fantastisk ferie i Nordjylland med fokus på smukke naturområder. Og vi fik masser af gode oplevelser med hjem. Følg gerne med på Facebook Two Danes On Tour og Instagram @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Staycation i Danmark del 3 – Nordjylland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi elsker at rejse! Og vi synes selv, at vi er mega gode til det. Vi havde vores første rejse sammen i 2003, og vi bliver aldrig trætte af at opleve spændende steder, møde nye mennesker, se fantastisk natur og dyreliv, spise mad fra alverdens køkkener og bare sanse, se, slentre og opleve.   

Vi får meget god tid til at gå med at planlægge ture, finde billige flybilletter, undersøge seværdigheder, naturoplevelser og overnatningsmuligheder i de områder, som vi rejser til. Men der er jo ikke såååååå meget at opleve i øjeblikket, af de ting vi plejer at gå efter. Så vi har brugt mange dage, uger, måneder i hinandens selskab på egen matrikel, med gåture i den lokale skov samt med at finde nye steder i lokalområdet. Med en verden, som er i rød, lukkede butikker, museer, biografer og restauranter samt et forsamlingsforbud på 5, er det sgu alligevel begrænset, hvad man kan finde på.
Og så alligevel – for vi har altid sagt, at eventyret kan findes overalt. 

En vintertur på tegnebrættet

Pludselig en aften fik Rasmus en idé om, at vi skulle prøve at teste Caddy Camperen her om vinteren. Anne Marie spurgte lidt skeptisk, om han mente sådan en vintertur, hvor vi skulle sove i bilen? Og det gjorde han lige nøjagtigt! Og så gik vi begge straks i planlægningsmodus. 

For det første havde vi begge mulighed for at holde en feriefridag. Og da det var på plads, besluttede vi hurtigt, at turen skulle gå til Lille Vildmose. Et fantastisk naturområde, som vi har besøgt flere gange om foråret og sommeren. Men nu ville vi se, hvad mosen kunne tilbyde her om vinteren.

Inden afgang hjemmefra tjekkede vi lige vejrudsigten. Det skulle vi måske ikke have gjort… Vi kunne se, at der blev lovet ned til minus 7 grader om natten og masser af vind. Noget af en udfordring, når det ville være vores første vintertur. Men det kunne ikke slå os ud. Vi var så spændte på, at vi igen skulle ud på tur. 

Pakkeliste

Vi overvejede nøje, hvad vi skulle have med af varmt tøj og fodtøj. Vi pakkede begge lange underbukser, almindelige bukser og skibukser. Derudover uldundertrøjer, en varm uldsweater, en fleece og skijakker. Vi havde også tykke uldsokker i de store vinterstøvler og selvfølgelig huer, vanter og halstørklæder/halsedisser med.

Vi valgte at tage vores almindelige dyner med, da de er gode og varme. For en sikkerheds skyld stoppede vi også et uldtæppe og en varm sovepose i bilen. Måske ville en af os få brug for det i løbet af natten. 

Ud på tur, aldrig sur

Torsdag efter arbejde begav vi os af sted. Og med et enkelt aftensmadsstop i Nyborg, var vi fremme på Øster Hurup havn kl. 21.15. Så var det bare om hurtigst muligt at få lavet sengen og sat udluftningsskinner i sideruderne. (Til dem af jer, som endnu ikke kender os så godt, så kan vi lige kort fortælle, at vi har bygget seng bag i vores personbil VW Caddy. Hvordan og hvorledes kan I læse om her).

Derefter besøgte vi de udmærkede toiletter på havneområdet. Koden til toiletterne står på Havnefogedens dør. Efter tænderne var børstede, var det bare om at komme hurtigt tilbage til bilen og krybe ned under dynerne.

Vi gik i seng med t-shirt, lange underbukser, uldsokker og huer på. Anne Marie måtte dog både af med sokker og hue i løbet af natten. Rasmus plejer at sige, at hun har en meget fintfølende indbygget termostat, som har udsving ved blot plus/minus 1 grad. Så der skal ikke meget til, før at hun går fra at fryse til at svede – og omvendt.

Vi indrømmer blankt, at der var koldt i Caddy Camperen, da vi vågnede næste morgen. Køleskabstermometeret, som vi havde taget med hjemmefra, stod på minus 1 grad, da vækkeuret ringede kl. 6.30. Og der var is på ruderne indvendigt. 

Inden vi stod op, tog vi alt vores tøj ned under dynerne, så det kunne blive varmet op, inden vi skulle have det på. Frossent tøj er altså ikke lige sagen. Derefter var det på med skibukser og vinterjakke, hue, vanter og halstørklæde. Og så var vi klar til at stå ud i stiv kuling og frostvejr. Men prøv lige at se en solopgang. Man kan jo kun blive glad!

Vintertur i Lille Vildmose

Vi hentede lidt morgenmad i Daglig Brugsen i Øster Hurup, inden vi kørte til Lille Vildmose – en tur på ca. 15 minutter. Vi nød det sidste af solopgangen over Birkesø, mens vi spiste morgenbrødet. Og snart var vi af sted på tur.

Vi var egentlig kommet for at se, om vi kunne være heldige at møde en odder. Men som altid er Lille Vildmose ikke nogen zoologisk have. Man skal have masser af tid, tålmodighed og en god portion held for at få de forskellige dyr og fugle at se. 

Og vi måtte snart sande, at de fleste dyr og fugle havde fundet et eller andet sted at sidde i læ for den bidende kulde fra øst. Vi kørte rundt i to fulde dage plus en morgen og ikke en eneste gang så vi skyggen af en elg. Det var jo heller ikke det, vi var kommet efter, men de er altid flotte at se. 

Til gengæld mødte vi Bambi på isen. Og vi skulle hilse og sige, at der var glat.

Ræve på jagt

Vi var heldige at se ræve en 5-6 gange. Et par af gangene gik Mikkel ræv på jagt efter fugle hen over isen på Toftesø.

Vi var forbi Lille Vildmose sidste forår, for at se de små, søde ræveunger. Men de er jo selvfølgelig for længst flyttet ud af rævegraven.

Fuglekonge og stor tornskade

Vi syntes, at det hele var lidt dødt og forladt i mosen, men pludselig hørte vi nogle små bitte pip, som straks fangede vores opmærksomhed.

Lige over vores hoveder var vi heldige at se fem fuglekonger -Danmarks mindste fugl. De er altid MEGET hurtige og vimse og en god udfordring at fotografere. Rasmus fik dette sjove skud i flugten.

På Ny Høstemarkvej var vi heldige at se en stor tornskade, som holdt udkig efter føde. Det er en flot og skæg fugl.

Den spiser hovedsageligt store insekter, firben, padder, små fugle og mus. Hvis en stor tornskade fanger mere føde, end den lige umiddelbart kan spise, spidder den det på tornegrene til senere brug. Altså som et forrådskammer. Super smart, men også lidt makabert, hvis man kommer til at gå forbi en død fugl eller mus som hænger blodig på en gren.

Vi var meget glade for at få lov til at se tornskaden, da den er kritisk truet og på den danske rødliste.  

På tur til Mou og Egense

Men ellers så vi ikke meget liv i mosen. Vi besluttede derfor at køre et smut forbi Sejlklubben Mou Bro, da vi havde hørt, at der var set odder i havnebassinet. Desværre var den ikke at se, så vi måtte nøjes med at observere de scener, der udspillede sig, da en far og hans søn i en transportabel sauna huggede hul i isen med en økse, hvorefter faderen var i vandet og sønnen lavede tør(ryg)svømning for ikke at komme det. For at skåne alle tog vi ingen billeder af seancen – og det var ikke på grund af GDPR!

Næste stop var Egense havn, hvorfra færgen sejler til Hals på den anden side af Limfjorden. Her så vi et par flotte hvinænder og en flok knortegæs. Men heller ikke her var odder-heldet med os.

Og en ulykke kommer jo som bekendt sjældent alene: Grillbaren på havnen var selvfølgelig også lukket! Derfor måtte vi tilbage til Mou, hvor lykken vendte. – Ja, altså vi så ingen odder! Men Mou Pizza og Kebab House laver fantastiske frokostpizzaer til kun 35 kr. Et “kødhjul” med oksekød, kebab OG bearnaise, der næsten kunne få os til at glemme det manglende dyreliv og vores kolde tæer.

Endnu en nat

Vi havde ikke mistet modet ved at sove i Caddyen, så endnu en nat blev tilbragt på Øster Hurup havn. Det var både sjovt og hyggeligt at ligge her med kolde næser og lytte til vinden. Og næste morgen stod vi op til endnu en smuk dag.

Flere søde mennesker skrev til os undervejs, at de tilbød os logi og en varm brændeovn, men vi havde jo besluttet os for en vintertur, og vi var meget stålfaste på at gennemføre det.

Ja, faktisk fik vi overvældende mange likes og kommentarer på Facebook for vores heltemod eller dumdristighed – du vælger selv. Tusind tak til alle jer, som tog jer tid til at sende os en sjov eller sød hilsen. Vi sætter stor pris på dem alle.

Også tak til jer, som vi mødte i mosen. Det er altid sjovt og dejligt at slå en sludder af med andre natur- og fotointeresserede. Nogle af jer var endda så søde at komme med suppe og varm kakao.

Anden nat fandt vi på at lægge uldtæppet rundt om vores dyner i fodenden, så der ikke opstod kuldebroer, hvis vi kom til at vende os i løbet af natten, og storetåen stak ud. Ellers ændrende vi ikke på noget. Vi var godt tilfredse med tingenes tilstand. Det eneste, vi kunne klage over, var de 12 sekundmeter, som det blæste uden for Caddyen. Men det skal det vel på en rigtig vintertur. 

På jagt efter odder

Andendagen startede med morgenmad og flot solopgang i Dokkedal. Her er der et lille udstillingshus med bordebænkesæt, hvor man fint kan spise sin mad. Dog var der lukket for vandet og toiletterne her om vinteren, hvis man skulle få brug for det.

Igen var vinden kold og bidende, og de skægmejser, som vi kiggede efter, kunne vi ingen steder se. Til gengæld var der meget smukt med det tilfrosne hav.

Vi kørte derfor tilbage til Lille Vildmose, hvor der var lidt mindre vind og lidt større held med dyrelivet. 

Og så endelig det, vi var kommet for at se: odder! Den var lagt ude på isen på Toftesø. Ind imellem hoppede den i vandet i en våge, og når den så kom op på isen igen, rullede den sig i sneen for at blive tør. Det var sjovt at stå og observere den.

Fugleskjul ved Birkesø

Alle de gange vi har været i mosen, har vi sørget for, at opleve et nyt sted, som vi ikke har været før. Det bliver selvfølgelig sværere og sværere jo flere gange, vi har været der. Men det kan stadig lade sig gøre.

Denne gang besøgte vi det utroligt fine fugleskjul ved Birkesø. Vi parkerede Caddyen ved Lillesø og gik langs søbredden derud. Vi blev overraskede over, hvor smukt skjulet var – og det blev jo heller ikke dårligere af, at solen skinnede så flot. 

Vandstær

Da der heller ikke denne dag var super meget liv i mosen, lavede vi lige en lille eftermiddagstur til Aalborg-området, hvor vi havde fået at vide, at der skulle være vandstær. Endnu en rigtig sjov fugl, som kun kan ses i Danmark om vinteren. Der er enkelte par, som yngler her, men det er utrolig sjældent at se. De fleste vandstære flyver mod nord, når foråret kommer.

Vandstæren, som ligner lidt en solsort med hvidt bryst, er virkelig hurtig, og ikke særlig sky. Den lever ved åer og floder, hvor der er rindende vand. Den står tit og vipper med halen, ja, det ser nærmest ud som om den laver knæbøjninger, for så lige pludselig at hoppe på hovedet i åen. Der fanger den forskellige insekter i vandet. Men snart er den oppe på sin yndlingssten igen.

Vi gik en tur langs en å, men så ikke rigtig noget. På tilbagevejen var vi heldige. Vandstæren stod pludselig på en lille sten ved bredden af åen. Den fløj lidt frem og tilbage langs vandet, men kom hele tiden tilbage til det samme sted. Derfor var det muligt for Rasmus at få et billede af den lille fugl i eftermiddagslyset.

Alle gode gange tre

Vi tog endnu en kold nat på Øster Hurup havn. Vi var kommet til at snakke med en kvinde, som sov i autocamper sammen med hendes mand. De nød ligesom os den fine udsigt og de gode faciliteter på havnen, men havde det selvfølgelig meget varmere i deres store AC end os i lille Caddy Camper. Hun tilbød os, at vi kunne parkere bag deres bil og derved komme lidt i læ for den stride østenvind. Det hjalp lidt, men temperaturen var stadig under 0 i kabinen. 

Vi rundede lige mosen næste morgen og så en ræv og tre havørne på isen. Vi havde håbet på endnu en odder, men heldet var ikke med os denne dag. Derefter kørte vi hjemover igen, inden snestormen for alvor ramte Danmark.

Galt eller genialt

Her kommer lidt tanker om turen, efter vi er kommet hjem i varmen igen.

Caddy Camperen er en fantastisk bil året rundt. Og vi har brugt den meget mere, end vi havde turde håbe på, da vi byggede seng bagi. 

Anne Marie havde lidt bekymringer hjemmefra i forhold til kulde, og det at skulle ud og tisse midt om natten. Men man kan, hvad man vil, og når først man er af sted, så er det jo mega sjovt at udfordre sig selv.

Det var selvfølgelig koldt både i og udenfor bilen, men når vi først lå under dynerne, havde vi det dejlig varmt. Og så var det jo kun koldt, når vi skulle op igen næste morgen. 

Som sagt fik vi mange sjove kommentarer undervejs på de sociale medier. Vi er blevet kaldt både vilde, totalt skøre, seje, modige, fantastiske, lige på grænsen til at være komplet tossede, skønne, dejlige og ikke helt normale. Vi tager dem alle som komplimenter, og syntes, at det var sjovt, at der blev så meget opmærksomhed på vores tur. Det havde vi ikke forventet.  

Er det både første og sidste gang, at vi er taget på vintertur i The Caddy Camper? Helt sikkert ikke! Vi er klar til igen at udforske et nyt hjørne af Danmark, frost eller ej.

Har du ikke en Caddy Camper ligesom os, men vil du også gerne udfordre dig selv med en vintertur, så kan vi anbefale en nat i shelter. Eneste forskel på Caddy og shelter er, at i Caddy blæser det ikke indenfor! 

Gode råd til en vintertur

• Det værste er at fryse. Hav derfor masser af tøj med, som du kan tage på lag-på-lag. Især uld er godt!
• Det er vigtigt at have det tilpas varmt, når du skal sove. Du må ikke lægge dig til at sove, hvis du fryser. Så får du aldrig varmen.
• Sørg for at det ikke trækker nedefra, og at du har en varm sovepose eller en vinterdyne.
• Hvis du til hverdag sover med en formstøbt skumhovedpude, så byt den ud med en af fjer. De formstøbte bliver hårde som beton og meget kolde at ligge på. Så er det frostvejr, så find andefjerene frem.
• Hvis du har mulighed for det, så parker bilen et sted med læ.
• Det kan være dejligt med toiletfaciliteter om vinteren. Det satte Anne Marie især pris på. Det var også skønt med et varmt bad efter en lang, kold dag i mosen.
• Hvis du er lidt usikker på din egen formåen eller dit udstyr, så kan du lave en testtur tæt på dit hjem. Så kan du jo køre hjem i varmen, hvis det ikke lige går som planlagt. Vi valgte at trodse vores eget råd og køre 400 km og tage tre nætter i streg. Vi mente selv, at vi var uovervindelige.

Læs mere om vores rejser

Se alle vores blogindlæg om Danmark

Eller læs om vores rejser til Island og Svalbard

Som altid er vi super glade for alle jer, som synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi er for nyligt rundet 1400 medlemmer. Følg med og se, hvor næste tur går hen. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På vintertur i The Caddy Camper blev først udgivet på Two Danes On Tour.

For hvad var alternativet egentlig? At sidde derhjemme og surmule? Det ligger ikke til os. Så vi pakkede Caddy Camperen, vandrestøvlerne og kameraet og drog igen og igen ud på tur. Og det skulle vise sig, at der var masser at opleve.
Hvis 2019 for os var bjørnens år, så blev 2020 uglens år.
Og vi er allerede spændte på, hvilket år 2021 bliver

I får her en oversigt over, hvad rejseåret 2020 har budt på for os måned for måned:

Januar

Da vi holdt nytår i Rusland, startede 2020 jo selvsagt her. Det var spændende at komme til et helt nyt sted, som alligevel ligger så tæt på Danmark, men er så forskelligt. Vi nød vores dage i Kaliningrad og gjorde vores bedste for at finde interessante steder og lækker mad.

Hjemme igen begyndte arbejde og hverdagsforpligtigelser, men midt i januar pakkede vi kameraudstyret i bilen og kørte på sæltur til Falsterbo i Sverige. Det blev en dejlig tur med masser af sæler. 

Læs om vores rejse til Kaliningrad
Læs om sæler ved Falsterbo

Februar

I februar kørte vi en tur til Hesede skov for at lede efter den relativt sjældne høgeugle, som havde taget ophold der i flere måneder. Det var spændende at gå på uglejagt, og vi var meget euforiske, da vi fandt vidunderet. Det blev starten på en stor kærlighedsaffære med ugler dette år.

I vinterferien rejste vi en uge til Grækenland. Turen bød på masser af dejlig græsk mad, sightseeing og slentreture i Athen samt et par dagsture ud af byen. 

Sidst på måneden tog vi på fugletur til Lolland sammen med birderne og bloggerne fra Albicilla Explorer. 

Læs om alle vores møder med ugler
Se alle vores blogindlæg fra Grækenland

Marts

Vi skulle have været en tur til Sverige og se de mange traner ved Hornborgasjön, men det satte Coronaen en stor fed stopper for.
Marts blev en meget stille måned hvad rejser og blog angår. Ja, vi mistede faktisk helt lysten til at skrive blog. Vi aflyste alt i kalenderen, holdt os mest hjemme og sang i stedet med Phillip Faber.

April

Vores rejse til Kirgisistan blev selvfølgelig også aflyst. I stedet begyndte vi at kigge os om efter skønne naturoplevelser i vores nærområde.

En tidlig morgen gik vi ind i Merritskov på Lolland for at lede efter bisonokser og vildsvin. Det blev en fantastisk spændende oplevelse.

Sidst på måneden fik vi et hint om at der var ugleunger i Corzelitze skov på Nordfalster, og så gik uglejagten for alvor ind. 

Læs om bisonokser og vildsvin.

Maj

Rasmus skulle have været et smut til Wales og besøge en kammerat. Det blev af gode grunde også aflyst. I stedet fortsatte vi vores uglejagt med en smuk natugle på en kirkegård på Falster og to skønne ture til Lille Vildmose i Nordjylland. Her faldt vi helt i svime over en mosehornugle og de skønne rævehvalpe.

Læs om rævehvalpe i Lille Vildmose

Juni

Juni bød på den smukkeste lupinmark på Lolland. Af en eller anden grund gav det os en masse filippinske følgere på Facebook, som begyndte at skrive til os for at finde ud af, hvordan man kom til Landet med offentlig trafik. Vi kunne nok have tjent kassen, hvis vi havde tilbudt privatguidede ture i Caddy Camperen  

Det var også i juni, at vi satte gang i vores Naturlandet 2020 challenge. Udfordringen gik ud på at gå mindst 12 ud af 16 ture på Lolland og Falster inden udgangen af oktober. Vi fandt hurtigt ud af, at det var en perfekt måde for os at komme ud i naturen, se nye steder og få lidt kilometer i benene, så vi besluttede os for at gå alle 16 ture.

Juli

Vores sommerferie til Brasilien og Argentina blev aflyst. Vi kunne nok godt have rejst til Norge, Island eller Malta, men besluttede, at når det ikke kunne blive Amazonas, så måtte det blive skønne Danmark dette år. Hver gang drog vi af sted i Caddy Camperen og levede primitivt med bad på havnene. Dog flottede vi os, når det gjaldt madoplevelser. 

Af forskellige grunde blev vores sommerferie hugget over i tre dele. Først kørte vi til Djursland. Vi gik tur i Mols Bjerge, nød hyggelige Ebeltoft og besøgte en masse af Thomas Dambo’s skønne trolde. Vi var også et smut forbi Hjarnø.

Næste tur gik til Blåvand, Fanø og Mandø. Vi forelskede os i Sønderho, fandt rav på Vaden og gik hele vejen ud på Koresand, for at se efter sæler. Det var sommerferie, når det er bedst. 

Sidste Jyllandstur gik til Nordjylland, hvor vi mødtes med vores gode ven Martin. Vi besøgte Rebild bakker, Vejlerne, Bulbjerg samt Stor og Lille Vildmose. Vi var også et smut forbi Egholm. Derudover gav vi den gas på Fjerritslev kro, hvor vi to gange tog den helt store menu og blev forkælet, som var vi kongelige. 

Læs om vores tur til Djursland
Læs om vores tur til Sydvestjylland
Læs om Hjarnø
Læs om Fanø
Læs om Mandø

August

Sommerferien var kun lige slut, da vi tog et mikroeventyr til Agersø i Storebælt. Vi gik ture langs vandet, spiste på den lokale kro og sov i Caddy Camperen. 

September

September er tit en god måned for naturoplevelse, og 2020 var ingen undtagelse. Vi rejste et smut til Falsterbo i Sverige sammen med birderne fra Albicilla Explorer. Det var spændende at være på tur med nogle rigtig proffer, som kunne identificere alle de fugle, vi så. Den største oplevelse for os blev den smukke grønspætte, som vi ikke havde set før.

To gange gik turen også til Sønderjylland med håbet om at se sort sol.
Første weekend boede vi i Højer og nød de mange stære ved Aventoft. Anden weekend sov vi i Caddyen og kørte, efter et stop i Aventoft, ned i Nordtyskland, hvor vi blandt andet besøgte øen Nordstrand. Vi blev klart inspireret til at tage flere ture til den tyske del af Vadehavet i fremtiden. 

Oktober

Efterårsferien til Italien med hele familien Lyngsøe blev aflyst. Lombardiet blev i stedet skiftet ud med Løgumkloster. Vi besøgte Rømø, Mandø og Als samt så sort sol i Aventoft. Da den øvrige familie kørte hjem, kørte vi videre i Caddyen og gjorde stop i skønne Ribe, Skjern enge, Tipperne og Blåvand. 

Vi fik også afsluttet vores Naturlandet 2020 challenge. Det var en super oplevelse og med dejlige præmier til følge. Ud over hver en lækker løbetrøje, vandt Anne Marie en shelterovernatning i en af Naturlandet Lolland Falsters mange sheltere. Rasmus vandt en frokost for to på Restaurant Fjorden i Nakskov. De to præmier skal vi have indløst, når det igen bliver forår.

Sidst på måneden tog vi på et rigtigt spændende, udfordrende og lærerigt fotokursus i Skandinavisk dyrepark med naturfotograf Morten Hilmer. Vi blev vildt udfordret og fik sved på panden, men også masser af gode fif og nyt gå-på-mod til at blive endnu dygtigere til at fotografere vilde dyr i naturen.

November

I november blev vores tur til Nordnorge for at snorkle med spækhuggere aflyst for tredje år i træk. 2018 pga. diskusprolaps, 2019 pga. brækket lillefinger og gipsarm til følge, 2020 pga Corona. Men denne gang kunne vi da ikke skyde skylden på Rasmus  

Vi kørte i stedet en tur til Kirke Værløse og Vestre Kirkegård i København for at se skovhornugler, og vi fandt virkelig ud af hvor gode disse ugler er til at camouflere sig! Havde vi ikke fået dem udpeget på Vestre Kirkegård af Mads Hagen, havde vi aldrig fået dem at se! Tjek gerne Mads’ hjemmeside ud. Han er en af Danmarks store unge talentfulde naturfotografer. 

December

Igen blev en tur til Norge aflyst. Vi skulle have været til Tromsø og holde nytår sammen med Rasmus’ forældre. I stedet har vi haft en stille juleferie herhjemme, hvor vi besluttede at gå 16 ture på 16 dage. 

Og nu kigger vi frem mod et nyt år. Rejseåret 2020 blev slet ikke, som vi havde troet, og vi har ingen anelse om, hvad det nye år vil bringe. Får vi mulighed for at rejse til udlandet? Eller bliver det endnu en sommer i Danmark? Vi har besluttet, at hvad end vi bliver præsenteret for, så vil vi få det bedste ud af det. 2021 kan bare komme an!

Og så lidt statistik

Antal blogindlæg skrevet: 17 – hvilket er under halvdelen af det, vi plejer at skrive. Men lysten til at skrive har desværre manglet det meste af året.

Mest læste blogindlæg: The Caddy Camper – Danmarks billigste autocamper

Synes godt om på Facebook: 1369 – en stigning på 263. Tak for det!  

Følgere på Instagram: 3129

Overnatninger i Caddy Camperen: 41
Til sammenligning sov vi 16 nætter i Caddyen i 2019.

Stempler i ø-passet: 7
Hjarnø, Fanø, Mandø, Egholm, Agersø, Als, Rømø
(Rømø er lidt uautoriseret, da øen først er kommet til med det nye oplag af ø-passet. Men kører du ind på turistinformationen, kan du stemple dit ø-pas alligevel)

Ture over Storebælt: 11

Antal lande besøgt:
Rasmus: 3
Nye lande: Grækenland

Anne Marie: 3
Nye lande: 0

Årets største oplevelser med dyr: høgeugle, natugleunger, mosehornugle, skovhornugle, grønspætte, sortspætte, skægmejse, blåhals, natravn, odinshane, fiskeørn, rævehvalpe, odder.
Ja, det var mange, men tiden har jo været til det.

Two Danes On Tour i medierne og omtaler

Vi har skrevet en artikel om vores bjørnetur til Finland i Rejsemagasinet Globen

TV2Øst bad os om et interview, efter vi havde delt vores blogindlæg om bisonokser og vildsvin i Merritskov.

Vi har været gæstebloggere hos Afoot om vores elskede Tromsø.

Vi gæstebloggede også hos Travelmarket om Danmarks ukendte steder

Naturlandet Lolland-Falster brugte vores blogindlæg om bisonokser og vildsvin i Merritskov som svar på et af deres hemmelige spørgsmål i deres Naturlandet 2020 Challenge.

Vi blev igen kåret blandt de 15 bedste danske rejsebloggere af Tea Tougaard.

Vi var at finde bag låge nr. 7 i Miss-Worlds julekalender med vores indlæg om Mandø. 

Tak fordi du læste med. Husk, du kan altid følge vores rejser ved at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor vi både poster nye blogindlæg og kommer med opdateringer, når vi er på eventyr. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Rejseåret 2020 blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Da vi sidst var i Lille Vildmose, var det i juli måned, og derfor for sent til at se de rævehvalpe, som hvert år bliver født i en stor gammel svellestak. Derfor lovede vi os selv, at vi ville køre til Jylland igen i maj måned året efter, når rævehvalpene ville være store nok til at begynde at komme ud af hulen. Den idé var der selvfølgelig en masse andre mennesker, som også havde fået. Især efter at rævehvalpene havde været fotomodeller i DR’s store naturprogram Vilde vidunderlige Danmark, som netop var løbet over skærmen 5 søndage i træk.

Men selvom vi selvfølgelig gerne ville se rævehvalpene, så var der også MASSER af andre spændende dyr og fugle, som vi også gerne ville gå på opdagelse efter.

Fugle

Vi havde drømt om at se den sjældne kongeørn, som yngler i Lille Vildmose. Og vi troede da også, at vi havde den på kornet. Men efter at have spurgt os frem blandt andre fotografer, blev vi gjort opmærksom på, at det “kun” var en ung havørn.

Der er masser af mennesker, som gerne vil se en havørn – og det vil vi da også gerne, men når man kommer fra Sydhavsøerne, hvor der er den største koncentration af ynglende havørne i Danmark, så ville det jo være dejligt at få lov at se dens “fætter” kongeørnen også. 

Til gengæld var vi heldige for første gang at se en mosehornugle. Og det var så stor en oplevelse, at vi har skrevet et helt blogindlæg om ugler. Det kan du læse her, hvis det har din interesse. 

Derudover råbte Rasmus: STOP bilen! Hver gang vi så en rørhøg, da han jagtede det perfekte billede af denne fine rovfugl, som der er mange af i Lille Vildmose. Vi har dem også på Falster, men ser dem ikke så tit.

Elge

Selvom vi havde set elge sidste år, så er det bare et stort og imponerende dyr. Og derfor kunne vi da heller ikke lade være med at stoppe, da dette pragteksemplar pludselig stod tæt ved Brandvagstårnet på Ny Høstemarkvej.

En nat havde Anne Marie også en lidt mærkelig oplevelse. Hun skulle ud og tisse og valgte at gå om bag en busk, hvor hun kom til at forskrække en ko, som luntede lidt væk. Da Anne Marie havde klaret det, hun skulle og igen kiggede efter koen, gik det op for hende, at det slet ikke var en ko, men derimod en elg! 

Sådan en historie kan man jo ikke holde for sig selv. Den skal fortælles videre med stolthed. Og det blev den bl.a til en ældre mand, som senere mødte Rasmus og råbte: “Jeg har lige mødt en dame, som har moonet en elg. Men hende kender du måske?” Jo, jo – hvis man ikke kan blive berømt for andet, så kan man da altid blive kendt for at gå på tissetur midt om natten sammen med en elg.

Vi mødte også denne fine elg en tidlig morgen, hvor den stod og spærrede vores vej. Den var helt rolig, stod bare og spiste og lod sig ikke forstyrre af, at møde Two Danes On Tour på dens morgenvandring. Det var en rigtig dejlig oplevelse!

Rævehvalpene skaber debat

Rævehvalpe er normalt utrolig svære at få at se i naturen. Først skal man vide, hvor der er en aktiv rævegrav. Og så kræver det masser af tålmodighed at sidde og vente på, at de kommer til syne og måske begynder at lege.

Ræve er af natur både nataktive og rimelig sky. Derfor er et besøg hos rævene i Lille Vildmose en helt unik oplevelse. MEN alting kommer jo med en pris. For der er ingen tvivl om, at rævehvalpene i Lille Vildmose kommer til at være MEGET mere vant til mennesker end andre ræve. 

Der er utroligt mange mennesker, som hver dag lægger vejen forbi, mens der er unger i rævegraven. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at nogle går alt for tæt på. Ja, der har ligefrem været historier om, at der er folk, som har fodret dem. Men det er jo misforstået godhed. Rævemor skal selv fange føde og fodre sine unger og det på trods af, at alle hvalpene ikke vil overleve deres første sæson. Naturen skal have lov til at gå sin gang, så vidt det er muligt.

Efter en længere debat – især på Facebook, kom der skilte op ved rævegraven, hvor der stod, at det var privat område, og at man skulle holde sig på vejen. Det synes vi, er en rigtig god idé!

De sødeste rævehvalpe

Men vi kan da sagtens forstå, at både børn og voksne bliver vildt fascinerede af de små ræveunger. De ligner jo til forveksling de kæreste hundehvalpe.

Og vi var da også helt solgt, da de første små hvalpe kom ud af svellebunken. De varmede sig i solen og legede ind imellem lidt med hinanden. 

Det var også sjovt at se, hvor forskellige rævehvalpene var. Nogle var meget aktive, mens andre var utrolig nysgerrige. På et tidspunkt så vi en rævehvalp, som var gået utrolig langt ud på marken bag ved svellestakken helt alene.

Vi kørte også forbi fjorten dage efter og nød endnu engang synet af de bedårende hvalpe. Det var sjovt at se, hvor meget de var vokset på 14 dage.

Anbefalinger til at se rævehvalpe i Lille Vildmose:

• Du kan se rævehvalpe i og omkring rævegraven på Møllesøvej i maj og det meste af juni måned.
• Du kan være heldig at køre hen til svellebunken og se rævehvalpe med det samme – men du kan også risikere at skulle vente flere timer. Hav derfor god tid og mulighed for at komme forbi både formiddag og eftermiddag.
• Husk at overholde skiltningen! Svellebunken ligger på privat grund.
• Parker din bil i modsatte side af vejen i forhold til svellebunken. Derved generer du ikke landmændende, som arbejder der. 
• Bliv på vejen, når du ser rævehvalpene, og hold altid stor afstand.
• Tag en kikkert med, så ser du rævene meget bedre. Og husk det store objektiv, hvis du vil fotografere.
• Tal stille og kom ikke med pludselige råb eller skrig.
• Lok ikke ræveungerne hen til dig. Det er vilde dyr, og de skulle gerne forblive sådan.
• Giv under ingen omstændigheder ræveungerne mad eller andre godbider. Det har de ikke godt af. 
• Er du i tvivl om, hvor du skal ende og begynde i Mosen, så vil vi anbefale dig at køre forbi Lille Vildmosecentret. Her er der altid kompetente folk til at hjælpe. 

Lille Vildmose er et fantastisk område, som byder på unikke naturoplevelsre. Og du kan køre gennem mosen MANGE gange og hver gang opleve nye dyr og fugle.

Vi har skrevet flere andre blogindlæg om at se dyr i naturen i Danmark. Du kan finde dem alle sammen her.

Derudover vil vi også anbefale et par blogindlæg fra Norden:

Omvendt nak og æd – en brun bjørn i Finland

Magiske Mykines med båd og helikopter

Helt tæt på hvalrosser

Vi vil blive rigtig glade, hvis du har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor du kan følge med i, hvornår vi skriver nye blogindlæg og se billeder fra vores ture i både ind- og udland.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Rævehvalpe i Lille Vildmose blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Men ugler virker også mystiske. Man ser dem sjældent, da de fleste uglearter er nataktive. Mange hører kun deres lidt uhyggelige tuden om vinteren, når hannen prøver at tiltrække en hun. Derudover kan ugler dreje hovedet ca. 270 grader rundt, så det virker som om, at de har øjne i nakken.

De fleste mennesker, som er så heldige at have ugler i haven, er dog meget glade for dem – især når ungerne hopper af reden og sidder og venter på at blive fodret af deres forældre. Det er nuttethed på aller højeste plan.

Vi var heldige at se mange ugler, da vi var i Portugal for nogle år siden. Vi så også de fantastiske prærieugler på en rejse til Colombia. Men ugler i Danmark har vi ikke været så heldige med. Lige indtil nu altså!

Uglejagten begynder

Anne Marie havde hele vinteren via Facebook fulgt med i, at der var kommet en forholdsvis sjælden høgeugle til Hesede skov omkring Haslev. Der blev lagt mange fantastiske billeder op i forskellige fugle- og naturgrupper af denne lille, smukke ugleart, så vi blev ved med at overveje at køre en tur op for at se den. Men normalt kører vi ikke efter en bestemt fugl.

Blandt store fugleentusiaster findes der lukkede FB-grupper, apps og sms-kæder, som melder ind, når der er set en eller anden vildt sjælden fugl et sted i Danmark. Så farer folk fra alle afkroge af landet derhen for at nå at se det vidunderlige eksemplar. Det er altså ikke ligefrem vores stil. Men denne her ugle blev ved med at lure i vores bevidsthed, og en kold morgen i februar stod vi tidligt op.

Høgeugle på Sjælland

Vi parkerede på en lille parkeringsplads i Hesede skov og stod ud af bilen, ligesom solen stod op i horisonten. Vi havde hørt, at høgeuglen skulle sidde tæt på skovvejen, og at den skulle være relativt nem at finde. Men lige der i den tidlige frostklare morgen, virkede det som at lede efter en nål i en høstak. 

Høgeugler er meget smukke med et flot tværbåndet bryst. De har et meget gult næb og ditto øjne, og de ser altså lidt bistre ud. Samtidig har de aftegninger i nakken, som ligner et ekstra sæt øjne, som skal skræmme fjender væk.

Vi gik ned ad skovvejen og kiggede i hvert et træ undervejs. Ingen ugle at se. Det ville jo selvfølgelig have været nemmere, hvis der var kommet andre foto- eller fugleinteresserede før os – men heldigvis mange gange sjovere, at vi selv skulle lede og være heldige at finde den spændende ugle. 

Vi stoppede op og snakkede lidt sagte sammen. Rasmus besluttede sig til at vende om og gå tilbage mod bilen for at se, om vi havde passeret den på vejen uden at opdage den. Anne Marie ville gå lidt længere ned ad vejen mod et lille hus.

En utrolig smuk ugle

Der var ikke gået to minutter, før Anne Marie stivnede! Lige ved siden af vejen sad uglen på en gren og stirrede direkte mod hende. Men hvor var Rasmus nu? Han var ikke til at se. Mobiltelefonen blev listet op ad lommen, mens der blev holdt skarpt øje med uglen.

Riiing – riiiing.
Rasmus: Ja?
Anne Marie: Ugle – kom.
Dut-dut-dut.

Uglen fløj pludselig ned på jorden og videre til et andet træ. Heldigvis var det ikke langt væk, og snart var Rasmus også på pletten. Stativ og kamera blev hurtigt sat op, og så kunne det ellers bare have været at skyde løs. Men uglen var ikke klar over, at den skulle være fotomodel denne morgen, så den havde placeret sig inde bag diverse kviste og grene.

Efter et stykke tid fløj høgeuglen over på den anden side af skovvejen, og nu satte den sig godt. Det var en sand fornøjelse at fotografere den smukke ugle i det fine morgenlys.

Efter ca. 45 minutter kom den første fotograf og snart efter kom flere til. Og så var det tid for os at sige farvel og tak til uglen og køre mod Falster igen. En stor, stor oplevelse rigere.

Høgeugler yngler normalt ikke i Danmark, men kommer nogle gange på et vintervisit. I 2019/20 har der både været høgeugle i Hesede skov, Lynge grusgrav og Gribskov – alle på Sjælland.

Natugler med unger på Falster

Natuglen er den mest udbredte ugleart i Danmark, og Anne Marie var super heldig at se en natugle i sommeren 2019, da hun var på tur til Stubbekøbing med ca. 80 børn i alderen 5-10 år. Nærmest som ved et mirakel fik alle børn uglen at se og blev dermed en stor oplevelse rigere, som flere af dem stadig taler om. 

Vi har efterfølgende været i Stubbekøbing flere gange for at se efter uglen – men uden held. I Stubbekøbing bor også vores gode ven og tidligere kollegaer Stine. Hun er lige som os også blevet interesseret i ugler.

En dag i april skrev Stine, at hende og hendes mand havde gået en tur i en skov på Nordfalster, og pludselig så de både et voksent uglepar samt den sødeste lille ugleunge. Wauw! 

Vi ville selvfølgelig også rigtig gerne se en ugleunge, og satte straks en aftale op næste eftermiddag. Her gik vi sammen (på behørig afstand) ud i skoven, hvor uglerne var set dagen før. Og hvilken lykke!

De mest nuttede ugleunger

Stine fandt hurtigt to ugleunger, som sad helt stille på hver en gren meget tæt på stien. Vi var totalt solgt! 

Mens vi nød synet kom der både en hundelufter og to løbere forbi uden at ænse noget som helst. Ugler er virkelig gode til både at kamuflere sig og at sidde MEGET stille i MEGET lang tid.

Vi havde aldrig før set en ugleunge og var fuldstændig blæst bagover af de bedårende duntoppe. Det var noget nær det kæreste, vi nogen sinde havde set.

Efter et stykke tid spottede Anne Marie også en af de voksne ugler, som sad på behørig afstand og holdt godt øje med sit afkom. Undervejs blev den også lidt træt og gav et kæmpe gab  

Det var en kæmpe lykkefølelse at gå derfra med de mange smukke billeder af ugleungerne på kameraets hukommelseskort og på nethinden.

Flere natugler

Efter denne helt unikke oplevelse blev vi nærmest besat af ugler. Og ved at snakke med en hundelufter fandt vi ud af, at der på Lolland er en lille privat “skov” ved Majbølle kaldet Ugleskoven. Her har et ægtepar, i en del af deres have, lavet et eldorado for fugle med masser af redekasser – også til ugler. Der er offentlig adgang, og hvis du vil overnatte, har de tilmed opsat en fin shelter med tilhørende toilet.

Vi gik straks en rundtur i den lille skov. Dog uden at finde en ugle. Da vi kom ud af skoven igen, blev vi enige om at gå en tur mere. Og denne gang var der bingo. Vi så snart, at der sad en fin natugle i et højt grantræ. Den var svær at fotografere på grund af alle grenene. Men en dejlig oplevelse var det under alle omstændigheder.

Da vi igen sad i bilen, blev vi enige om at stoppe på hovedvejen og kigge efter den. Og nu havde vi den fineste udsigt til uglen. 

Og igen ved mund til mund metoden på en anden gåtur i skoven, snakkede vi med et par, som fortalte os, at der på en kirkegård på Nordfalster også findes natugler. Det måtte selvfølgelig også undersøges.

En aften kørte vi ud til kirken, og på under fem minutter havde vi lokaliseret denne smukke natugle. Jo, vi må sige, at vi har været meget heldige med ugler dette forår.

Mosehornugle i Lille Vildmose i Jylland

I St. Bededagsferien gik turen til Lille Vildmose i Nordjylland. Det er et fantastisk naturområde med et rigt fugle- og dyreliv. De fleste mennesker kommer til Mosen for at se en elg, men denne gang var vi også heldige at komme hjem med ugleoplevelser. 

Først spottede vi lidt ved et tilfælde tre natugleunger tæt ved Lille Vildmosecentret. Og de var jo selvsagt lige så nuttede som dem fra Falster.

Samtidig kom vi også i snak med en kvinde, som havde set en mosehornugle. Hun forklarede, hvor hun havde stået på vej ned mod Tofte sø, og aftenen efter kørte vi derhen.

Rasmus steg ud af bilen og stillede kameraet op. Snart efter ringede han til Anne Marie, som stadig sad i bilen, for at sige, at han havde set en ræv. AM var hurtig til at komme ud, men fik som det første øje på mosehornuglen, så da vi mødtes to minutter efter, sagde Rasmus: Så du ræven? Hvorefter Anne Marie svarede: Så du uglen?

Da vi kiggede igen, sad ræven på marken, mens uglen fløj lavt henover. Da uglen var tæt nok på, hoppede ræven op efter den, uden dog at få fat i den – puha, heldigvis. For ellers havde vores fotoshoot nok været overstået for den aften.

Ræven fik sig senere en velfortjent mosegris.

Mosehornuglen jagede over markerne den næste halvanden time, og det var fantastisk at følge den. Både når den fløj, jagede og sad på en pæl. Til tider var der endda to ugler.

I får lige en lille serie af den smukke ugle.

Skovhornugler på Sjælland

I november blev det igen tid til at kigge efter ugler. Og denne gang ville vi gerne se den smukke skovhornugle.

Om vinteren samles flokke af skovhornugler i gran eller fyrretræer. Uglerne er meget sociale og sidder tæt sammen i dagtimerne. Af en eller anden grund vælger de det samme steder år efter år. Så når man først ved, hvor der er skovhornugler, så kan man få glæde af dem i mange år. 

Vi havde læst om et sted i Kirke Værløse, hvor man kan komme til at se skovhornugler, og Anne Marie havde selvfølgelig fulgt med i, at de var begyndt at ankomme til deres vinterplads. Så en dag sidst i november, gik turen mod Nordsjælland.

Uglerne holder til ved vejen Sandet tæt ved naturskolen Hjortøgaard. Og da vi ankom, var vi ikke i tvivl om, at vi var det rigtige sted. For det første stod der et par andre fotografter. Og for det andet var der sat store skilte op for at gøre folk opmærksomme på, at man skal huske at holde afstand til uglerne. Der har desværre de sidste par år været et par episoder, hvor folk er gået alt for tæt på og har stresset uglerne. 

Selvom vi kun stod 15 meter væk fra træet med uglerne, så var de meget svære at få at se. De sad næsten helt bom stille, og så var de godt camoufleret. Alligevel fik vi øje på tre ugler i et træ. Men uden kikkert og kamera havde vi ikke fået meget ud af det.

Mens vi stod der og kiggede på skovhornugler mødte vi naturfotograf Mads Hagen, som vi kender fra Sydhavsøerne. Han var ligesom os ude og fotografere uglerne. Han tilbød at vise os skovhornuglerne på Vestre Kirkegård i København næste formiddag, og sådan et tilbud kunne vi da ikke afslå. 

Skovhornugler på Vestre Kirkegård

Lørdag morgen mødtes vi med Mads på Sjælør station og gik sammen ind på kirkegården. Og det var vist godt, at vi havde Mads med. Ellers havde vi aldrig fundet træet med uglerne! De var om end endnu mere camouflerede end dem fra dagen før. 

Men det lykkedes da at få et par billeder. Så stor tak til Mads. Kender du endnu ikke Mads, så tjek hans instagram @madshagennatur eller Facebook: Mads Hagen Naturfoto for de skønneste naturbilleder.  

Uglens år

2019 døbte vi bjørnens år, da vi både så brun bjørn i Finland og isbjørn på Svalbard. 2020 må for os uden tvivl blive uglens år! Vi har haft nogle fantastiske oplevelser med ugler i løbet af 2020, hvor vi alligevel ikke har haft mulighed for at rejse til udlandet. Tidligere havde vi aldrig set en ugle i Danmark, men nu ser vi dem alle steder.

Vi har spurgt os selv, hvad forskellen er? Og svaret må være: Vi er begyndt at kigge efter dem. Og så spørger vi folk, vi møder, om de ved, hvor vi kan være heldige at se en ugle. Og vi er faktisk overraskede over, hvor mange der ved et eller andet, og som gerne vil hjælpe.

Hvis du gerne vil se en ugle:

• Vores første og største råd er: Gå ud i naturen og led efter ugler. Du kan godt komme til at bruge mange timer på det, men jo mere du kigger, jo mere ser du.
• Hold øjne og ører åbne. Man skal bruge sine øjne godt, hvis man skal få øje på en ugle, da de falder godt ind i naturen samtidig med, at de er en mester i at sidde stille. Vi kan også afsløre, at det er nemmere at kigge efter ugler i april, mens der i maj er mange flere blade på træerne.
• Kig efter uglekasser i træerne og uglegylp på jorden. Der er ofte ugler, hvor der er sat kasser op. Og uglegylp fortæller jo med 100% sikkerhed, at der har været en ugle forbi. 

• Tag en kikkert med og brug den. Når du er i et område, hvor du mener, at der kan være ugler, så kig træerne godt igennem ved hjælp af kikkerten. Kikkerten er med til at lukke lys ind i dit synsfelt samtidig med, at den lukker alt andet ude.
  Når du først har fået øje på en ugle, er det også ekstra fedt at se den i kikkerten, så den er en god investering. 
• Ugler tuder oftest om natten især i vinterperioden, hvor hannen forsøger at tiltrække en hun.
  Det der tit afslører ugleunger er, når de om foråret ved solnedgangstid skriger på deres forældre for at de skal komme og give dem mad. Hører du tuden eller skrig, som du tror, er fra en ugle, så gå efter lyden.

Lidt forarbejde du kan gøre, hvis du gerne vil se en ugle:

• Prøv at spørge folk, om de har set en ugle for nyligt. Det kan være din nabo, din kollega eller en tilfældig hundlufter. Der er flere der ved noget, end man lige går og tror.
• Følg med i Facebook-gruppen Danske ugler. Her bliver der hver dag vist mange billeder af forskellige danske uglearter. Ofte står der også, hvor billederne er taget. Inden du spørger om, hvor du skal lede efter en ugle, så prøv at søge i gruppen, så den ikke drukner i de samme spørgsmål igen og igen.
• Følg med på Dansk Ornitologisk Forenings side kaldet DOF-basen. Her bliver der hver dag indrapporteret alle mulige både sjældne og helt almindelige fugle fra hele Danmark. Ind imellem bliver der også indrapporteret ugler. 
• Hvis du har mulighed for det, så sæt en uglekasse op i din have. Der kan godt gå flere år, inden den bliver beboet. Og alt efter type af kasse, kan du også være heldig at få tårnfalken til at yngle. Husk at undersøge hvilken kasse du skal købe eller bygge, og hvordan og hvor højt du skal sætte den op. 

Hvis du ser en ugleunge:

• Ugleunger hopper normalt af reden i slutningen af april og i maj måned.
• Det er ikke unormalt, at ugleunger hopper af reden med et par dages mellemrum. Så derfor kan der lige pludselig være flere, end du så dagen før.
• Ugleunger sidder ikke nødvendigvis samme sted, men forbliver i samme område indtil de kan klare sig selv. Når en unge først er hoppet ud af kassen, hopper den ikke tilbage i kassen igen.
• Der er mange der tror, at ugleungerne er blevet forladt af deres forældre, når de sidder helt alene på jorden eller på en gren i en skov, i en villahave eller i en park i byen. Men i 99% af tilfældene er forældrene lige i nærheden, så lad bare ugleungerne sidde. Forældrene har helt styr på dem og kommer og fodrer dem.
• Det er først, hvis du ser en ugleunge, der ligger på ryggen eller ser totalt afkræftet ud, at du skal blive bekymret og ringe til Dyrenes beskyttelse på 1812 eller til nærmeste vildtplejestation.
• Gå ikke for tæt på ugleungerne men nyd dem på behørig afstand, tag et par billeder, og lad dem derefter være i fred.

Hvis du fandt vores blogindlæg om ugler interessant, kan det også være, at du har lyst til at kigge nærmere på: 

Sort sol i grænselandet

En bæver i Klosterhede plantage

En elg i Lille Vildmose

Vi bliver som altid rigtig glade, hvis du har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Så kan du også holde dig opdateret på nye blogindlæg og vores eventyr i ind- og udland.

Tak fordi du læste med og god uglejagt
Anne Marie og Rasmus/Two Danes On Tour

Blogindlægget er opdateret i december 2020 med sidste nyt om vores uglejagt.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På jagt efter ugler i Danmark blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har før været heldige at se elge i Norge, men vi kunne også godt tænke os at se en i vores eget land – og meget gerne få et par gode billeder med hjem. Derfor pakkede vi Caddy Camperen og satte kurs mod Nordjylland. 

Lille Vildmose

Lille Vildmose er Danmarks største fredede område på 7600 ha. Her finder du blandt andet Nordvesteuropas største lavlandshøjmose. Denne unikke biotop tiltrækker både dyr og fugle – ja, nogle af dem endda sjældne eller som minimum svære at få at se i Danmark.

I 2015 blev en flok svenske elgkalve sat ud i mosen, og her tre et halvt år efter er de blevet til ca. 20 elge. De kan selvfølgelig ikke bare sådan gå frit rundt i hele Jylland, da de jo er nogle kolosalt store dyr. Men i Mellemstykket i Vildmosen er der færiste ved alle indgange, og der kan man fint køre ind i egen bil.

Vi havde aldrig været i Lille Vildmose før, og vidste derfor ikke rigtig, hvad vi skulle forvente. Men Anne Marie havde hele vinteren fulgt Facebook-gruppen Vild med Lille Vildmose og der fået et indtryk af, hvad vi kunne være heldige at se, og hvor vi skulle køre hen.

Hjemmefra havde Anne Marie også lavet en Jyllands-bingo med dyr og fugle, som vi skulle forsøge at støve op på ferien. Og det var altså ikke nogle helt nemme dyr, hun havde fundet på. Til gengæld var der total skattejagt over det og julelys i øjnene, hvis vi kunne være heldige at se en eller flere på spillepladen.

Da vi var tre af sted (de Two Danes og vores gode ven Martin), var der tre spilleplader med de samme dyr, men selvfølgelig blandet rundt.

Lille Vildmosecentret

Ved ankomsten gjorde vi først holdt ved Lille Vildmosecentret, hvor flinke og kompetente medarbejdere stod klar til at vejlede os om, hvor vi skulle køre hen i mosen.

Lille Vildmosecentret har masser af aktiviteter for børn og voksne, men vi prøvede ikke nogen af dem. Vi var klar til selv at køre ud på eventyr og lede efter dyr og fugle. Dog kan det måske være interessant at kigge på deres hjemmeside for særlige arrangementer og guidede ture.

Ud på tur

Med et kort i hånden over området, startede vi med at køre til Høstmarktårnet, hvor det gik op for os, at Lille Vildmose har hele 10 fugletårne og udsigtsplatforme samt mere end 2 km boardwalks. Der skulle nok blive masser at kigge på de næste par dage.

Fra Høstmarktårnet spottede Rasmus straks en råbuk, og snart havde vi også et par skestorke i kikkerten. Det tegnede allerede godt! Og første felt på bingo-pladen kunne krydses af!

Vi kørte ad Ny Høstemarkvej og over færisten ind i Mellemstykket, hvorefter vi gik totalt i “spotter-modus”. Vi håbede selvfølgelig at se en elg og troede hele tiden, at vi havde spottet en. Men så hurtigt kunne vi ikke være heldige, hvilket jo på sin vis er fedt nok, for ellers ville det jo nærmest være for nemt.

Vi gjorde holdt ved Portlandmosen og gik en tur på plankestien. Her var der informationstavler om de særlige planter, som gror i dette habitat, men vi så desværre ikke rigtig nogle spændende fugle eller dyr undervejs.

Dog mødte vi en mand, som fortalte, at han netop havde set en kongeørn. Det vil vi altså rigtig gerne se. Og netop Lille Vildmose er et af de steder i Danmark, hvor man kan være heldig at spotte denne imponerende ørn.

Så blev det tid til at lave lidt aftensmad. Imens kom der en rørdrum flyvende forbi – en af de fugle, som Anne Marie havde håbet at få at se! Næste gang håber vi at se den stående, så vi kan tage et godt billede af den.

Vi spiste med udsigt til Portlandsmosen, og snart efter var det sengetid i Caddyen. Væggeuret var nemlig sat til 4.15, da vi gerne ville stå op med solen.

Spændende fugle

Vi må indrømme, at dag to startede rimelig tidligt – og med søvn i øjenkrogene. Men ud på tur – aldrig sur! Så snart var vi igen af sted med kikkert og kamera.

Vi fandt masser af skestorke og sorthalsede lappedykkere i Birkesø.

Der var omkring 15-20 skestorke, som stod i en stor flok og snadrede i søen. På trods af navnet, er skestorken faktisk slet ikke en stork! I stedet tilhører den ibisfamilien, og er den eneste ibisart, som yngler i Danmark. Skestorken har været i fremgang i Danmark siden årtusindskiftet.

Den sorthalsede lappedykker er virkelig en smuk fugl og en, som vi længe gerne har ville have på sigtekornet. Så der var stor glæde – og endnu et kryds på bingo-pladen. Men elgen gemte sig fortsat.

På Grønvej så vi mange traner og også traneunger. Også det var nyt for os. Vi plejer jo at se traner i Sverige i marts måned, men der er af gode grunde aldrig nogle traneunger, så det var endnu en ny oplevelse. Det er traneungen med det orange-brune hoved bag sin mor og far. Bingo!

Også rød glente var vi heldige at se. Det er jo endnu en fugl i fremgang i Danmark. I starten af 1900-tallet var den totalt udryddet som ynglepar herhjemme. I dag er der en 20-30 ynglepar i DK. Vi ser den tit på vej til og fra arbejde, men den er jo altid flot på himlen og nem at kende på den kløftede hale.

Tårnfalken stod også flot på himlen. Den ser vi ofte langs de danske motorveje, hvor den muser på jagt efter bytte. Men her kunne vi virkelig få et godt skud af den.

En ræv bag øret

Og så havde vi en meget speciel oplevelse ved Brandvagttårnet på Ny Høstemarkvej. Vi var egentlig kravlet til tops for at se efter en elg, men pludselig kom der en ræv og en rå ud af buskadset.

Råen løb efter ræven og forsøgte at stange den. Og ræven tog benene på nakken. Sådan løb de langt ned ad vejen, mens Rasmus skød løs med kameraet.

Råen har uden tvivl haft et lam i buskadset, og for at beskytte det, jagtede hun ræven på flugt. En spændende oplevelse, som man ikke sådan lige får hver dag. Så I skal selvfølgelig have en lille serie, så I kan følge det dramatiske optrin.

Gåtur op på Kællingebakken

Lille Vildmose lægger op til at køre rundt i sin bil og se dyr og fugle, men der er altså også masser af muligheder for fine gåture i mosen.

Hen på eftermiddagen kørte vi til enden af Vildmosevej og parkerede på p-pladsen tæt på færisten mod Kongerslev. Vi gik en dejlig tur ad plankebroen og holdt selvfølgelig øje med elge hele vejen. Desværre var vi ikke heldige.

Da vi nåede enden af plankebroen, gik vi over et åbent stykke og gennem en låge til Kællingebakken. Herfra havde vi en dejlig udsigt over mosen, men igen – ingen elg i sigte. Det måtte da kunne lykkes!

Da vi nåede tilbage til bilerne, besluttede vi at blive lidt i området. Vi havde en idé om, at dette måske var vores største chance for at se en elg.

Der gik ikke mere end et kvarters tid før Rasmus opdagede, at flere og flere biler begyndte at holde ind til siden henne på Vildmosevej. Det måtte der jo selvfølgelig være en grund til. Så Anne Marie, der var i gang med at plukke blåbær, blev ringet ud af skoven, og så kørte vi også derhen.

Når enden er god…

Og der stod han så! Den første elg vi har set på dansk jord. Han var godt igang med aftensmaden og lod sig ikke forstyrre af alle de biler, som efterhånden begyndte at samle sig på vejen.

Vi fik nogle ret fine billeder af ham, synes vi selv.

Sådan en elg er altså et imponerende dyr! Og det vildeste er, at hvis den pludselig beslutter sig for at lægge sig ned, så kan man overhovedet ikke set den for vegetation. En han kan veje helt op til 700 kg, og det er sindsygt, at de bare kan forsvinde lige for øjnene af en. Derfor kan vi også have kørt forbi mange elge på de to dage uden at se dem. Men de er der! 

Om at spotte dyr

Vi hører tit, at vi er meget heldige med at spotte dyr, når vi er på tur. Men sandheden er også, at vi bruger laaaaang tid på at forberede os hjemmefra.

Vi undersøger gode steder at spotte dyr, afsætter vigtige punkter på Maps.me og skriver noter i Evernotes. Vi læser masser af rejseblogs, spørger folk på Facebook og Instagram, hvor de har set de dyr, de har fotograferet, og nogle gange finder vi gode guider, som evt. kan hjælpe os undervejs.

Derudover bruger vi vores øjne og ører godt, når vi er ude og spotte dyr og væbner os med STOR tålmodighed. Det der med at være heldige, det har vi brug for til aller sidst. 

Vores råd til at spotte en elg i Lille Vildmose 

• Hav god tid! Gerne flere dage. Du skal ikke regne med at køre gennem mosen én gang, og så har du spottet den elg.
• Vær klar morgen og aften. Det er på disse tider af døgnet, at du har aller størst chance for at se både dyr og fugle i mosen.
• Kør forbi Lille Vildmosecenteret og hør, hvad guiderne anbefaler. Det er gratis at henvende sig i centeret, og de giver dig gerne et kort over området (og så er der pæne, rene toiletter og en fin kiosk).
• Spørg andre mennesker, du møder i mosen, om, hvad de har set – især folk med kikkerter og/eller fotoudstyr. De fleste vil hellere end gerne fortælle og vise billeder.
• Tag en kikkert med. Så højner du dine chancer for at se noget og for at identificere det, du ser.
• Meld dig ind i Facebook-gruppen Vild med Lille Vildmose. Så kan du hjemmefra danne dig et overblik over, hvad andre ser i mosen på de forskellige tider af året, og du kan spørge ind til, hvor i mosen billederne er taget eller bare følge opslagene og debatten derinde.
• Medbring masser af tålmodighed – og ser du ikke en elg, så nyd alle de andre dyr og fugle, som du måske er heldig at se på din vej.
• Og hvis vi endelig skal komme med et bud på en location for at spotte en elg, så må det være på Vildmosevej fra krydset ved Ny Høstmarksvej og imod Kongerslev – men altså, de kan jo være over det hele.

Skulle du møde en elg, så kommer her lidt gode råd direkte fra mosen:

Overnatning

Vi overnattede på shelterpladsen lige uden for mosen ved Møllesøvej. Der ligger tre sheltere på en hyggelig lukket plads. Der er toilet, vand, skraldespand og bålplads. Vi var af sted i sommerferien, men havde hele pladsen til os selv. Det er gratis at benytte pladsen.

Da vi havde Caddy Campere med, så brugte vi bare shelterne til at spise i. Derefter trak vi ind i Caddy for at hygge, da regnen kom.

Læs også: Omvendt Nak og æd – en brun bjørn i Finland

Læs også: Vores møde med en polarræv

Du er som altid meget velkommen til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Så kan du se, når vi er ude på nye eventyr, og når vi skriver nye blogindlæg. Næste rejse går til Libanon i efterårsferien 2019.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget En elg i Lille Vildmose blev først udgivet på Two Danes On Tour.