Caddy Camperen – den ultimative frihed

Det er omkring 3 år siden, at vi fik hjælp til at bygge en seng bag i vores VW Caddy. (Er du interesseret i at vide mere om hvordan, kan du læse med her).

Vi har været utroligt glade for den frihed, det giver at have vores eget rullende hjem med overalt. Caddy Camperen er jo en meget primitiv “autocamper” med kun en seng og lidt opbevaringsplads, men den er perfekt til det, vi gerne vil bruge den til. I corona-perioden har den taget os rundt i det meste af Danmark, og den har givet os mulighed for mange dejlige naturoplevelser og fede steder at sove undervejs.

Sommerferien 2021 blev en Caddy Camper-tur til Jylland sammen med vores ven og Caddy Camper-ejer, Martin. Vi startede med et smut til Hirsholmene og nogle dejlige dage i Skagen. Derefter besluttede vi at slå lejr i Ålbæk plantage.

En varm dag i plantagen

Det var en meget varm dag, og derfor lod vi vores køleboks være tilsluttet cigarettænderen i bilen, så vores madvarer ikke blev dårlige i varmen. Imens kørte vi et smut til Ålbæk i Martins bil for at nyde en kold øl og en dejlig drink på Det Bette Ølhus. (Stor anbefaling herfra, hvis turen går til det nordjyske, og du interesserer dig for specialøl).

Da det blev aften, lod vi fortsat køleboksen være sluttet til strøm samtidig med, at vi også satte vores telefoner til opladning. Her skulle der nok have været et par alarmklokker der ringede, fordi vi jo ikke havde brugt bilen hele dagen. Og jo, vi har en batterivagt – den lå desværre derhjemme.
Så efter at have låst bilen, lagde vi os roligt og intetanende til at sove.

Midt på natten vågnede Anne Marie og skulle tisse. Da hun trykkede på fjernbetjeningen til bilen, låste den ikke umiddelbart op. Det undrede hun sig selvfølgelig over, men trykkede bare en ekstra gang på fjernbetjeningen og vupti låste bilen op.

Tilbage i Caddyen overvejede hun et splitsekund, om hun skulle lade være med at låse, men tænkte, at det nok var bedst her ude midt i plantagen. Og som tænkt så gjort, hvorefter hun lagde sig roligt til at sove igen.

Vi er låst inde

Omkring ved 7.30-tiden vågnede vi begge op til en ny og varm dag. Og det var tid til at gå i skoven, som man siger. Der var kun ét problem… Da Rasmus trykkede på fjernbetjeningen skete der absolut ingenting. Han trykkede igen – og igen. Men bilen var låst, og låsene reagerede ikke på fjernbetjeningen.

Det gik hurtigt op for os, at den udeblivende summen fra køleboksen og fjernbetjeningens manglende funktionsduelighed kun kunne betyde én ting – batteriet var dødt. Som i fuldstændig dødt!

Det er så her, at man finder ud af, at alt i Caddyen er elektronisk, og at man derfor uden strøm på batteriet kan gøre absolut NUL. Vi ringede til Martin i den anden Caddy, der kom over og forsøgte sig med gode forslag om at smide nøglen ud til ham og lignende. Det er bare svært, når vognen er hermetisk lukket.

Hurra for et Falck-abonnement

Derfor blev det i stedet til en opringning til Falck. Vi kan godt garantere, de i tidens løb ikke har fået mange opkald med opgavebeskrivelsen “Par låst inde i bil”. Det tog i hvert fald den søde dame i telefonen 4-5 gentagelser, før det fes ind, at vi var fanget INDE i bilen og ikke kunne komme ud.

Hun lovede at sende en vogn så hurtigt som muligt. Vi spurgte til, hvor længe “så hurtigt som muligt” var, da vi efterhånden havde en halvstor væskeophobning i kroppen. Og først dér gik alvoren virkelig op for damen. “Så I kan ikke komme ud???” spurgte hun noget overrasket. Hvorefter hun forsikrede os om, at Jens ville være fremme inden for 90 minutter. Hvilket er pænt lang tid, når man allerede skal tisse. Og det bliver ikke bedre af tanken om, at man ikke kan komme ud, eller at temperaturen bare stiger og stiger i kabinen efterhånden som solen kommer højere og højere på himlen.

Ventetid…

For os var der ikke andet at gøre end at lægge os ned, kigge op i loftet og få det bedste ud af det. De 90 minutter blev brugt på at tænke på alt muligt andet end toiletbesøg – og Rasmus googlede også ALT om låsesystemet på en VW Caddy. Det resulterede i, at han fandt ud af, at man kunne have trykket 2 gange på låseknappen, da vi låste. Det ville have betydet, at vi havde kunne komme ud ved at trække 2 gange i dørhåndtaget. Men den viden kom desværre lidt for sent. Med 1 tryk havde vi aktiveret “SafeLock”, som gør det noget nær umuligt at bryde ind i bilen – men desværre også UD…….

Jens fra Falck

Da der var gået præcis 90 minutter, gik Martin ud på hovedvejen og tog imod den store Falckbil, som møvede sig ind på den lille p-plads i skoven.

I løbet af et øjeblik havde Jens fra Falck sat startkabler til batteriet på Caddyen og givet os strøm. Og med det samme kunne vi åbne dørene i bilen. Ahhh hvor var det dejligt at mærke friheden og den kølige luft, som strømmede os i møde. 

Vi takkede Jens mange gange for hjælpen, inden vi skyndte os ind i skoven for at forrette vores nødtørft.

En god historie

Det var selvfølgelig ikke så sjovt at være låst inde i Caddy Camperen, så længe det stod på. Men her bagefter har vi kun kunne grine af episoden. Der er ikke mange, der har været låst inde i deres bil. Om det er noget at “prale” af, er vi nu ikke så sikre på. Men en god historie er det uden tvivl! 

Vi bliver altid glade, hvis du vil følge med på instagram @twodanesontour og Facebook: Two Danes On Tour. 

Næste tur håber vi går til Mexico i februar. Skulle det ikke kunne lade sig gøre, finder vi på noget andet sjovt.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Spærret inde i Caddy Camperen blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har i et par år talt om at besøge Skagen, da ingen af os har været der siden, vi var børn. Men det er alligevel noget af en tur fra Falster for en enkelt weekend. Så vi skulle finde det rigtige tidspunkt, hvor vi havde mulighed for en længere tur. Og i løbet af vinteren opstod idéen om en sommerferie i The Caddy Camper med start i Skagen og endestation i Tønder. 

Vores gode ven Martin besluttede også at tage med de første dage. Det er altid sjovt og hyggeligt, når vi er på Caddy-tur sammen.

Foran Skagen museum mente vi, at vi var stødt på Lenin og Trotskij. Det skulle dog efter sigende være Ancher og Krøyer. 

På toppen af Danmark

Du kan ikke komme mere nordligt i Danmark end toppen af Jylland. Mange tror fejlagtigt, at det aller nordligste sted er Grenen, hvor de to have Skagerak og Kattegat mødes, men faktisk er det lidt misvisende. For hvis du kigger på et kort, vil du se, at det aller nordligste sted er Nordstranden, som ligger lidt vest for Grenen.

Syd for Grenen ligger den hyggelige by Skagen med de mange karakteristiske gule byhuse med kanter af hvidt på tagstenene. Der er uden tvivl mest liv i byen om sommeren, hvor indbyggertallet vokser fra de ca. 8.000 helårsbeboere til ca. 45.000 i den berømte Hellerup-uge. Den uge styrede vi derfor let og elegant udenom, da vi havde helt andre planer med vores Skagensbesøg.

Med Sandormen til Grenen

Vi skulle selvfølgelig en tur til Grenen. Man kan altså ikke tage til Skagen uden. Det er der mere end 1 million mennesker hvert år, der også mener. Ret imponerende besøgstal!

Og det er altså også en ret unik oplevelse at stå med et ben i hvert hav. Samtidig får man ved selvsyn øje på landskabet og det særlige lys, som Skagensmalerne har udødeliggjort med deres mange smukke malerier.

Vi var også heldige at se en enkelt gråsæl, som længe lå i det lave vand og hyggede sig. Nogle gange kan man være heldig, at sælerne kravler op og lægger sig på stranden. Men husk at holde god afstand til dem. Det er jo vilde dyr!

Det er selvfølgelig muligt at gå langs stranden hele vejen ud til Grenen, men vi valgte denne gang at tage den legendariske traktorbus Sandormen, som kører fra Grenen parkeringsplads.

Pris 35 kr. retur for voksne og 15 kr. retur for børn under 12 år. Du kører bare med Sandormen derud, og hopper med retur, når det passer dig. Den kører hele tiden i højsæsonen. 

Kunst i verdensklasse

Skagen er især kendt for dansk kunst i verdensklasse. I slutningen af 1800-tallet blomstrede en kunstnerkoloni op omkring Grenen, Skagen by og Brøndums hotel. 

Skagen var i slutningen af 1800-tallet meget afsondret fra resten af Danmark. Først i 1890 kom der jernbane til byen, i 1907 blev der bygget en havn og i 1932 blev der anlagt en asfalteret landevej fra Frederikshavn.

Der kom tilrejsende kunstnere fra både Danmark, Norge og Sverige, som i Skagen fandt det, de søgte: Rå uberørt natur, et barsk og til tider farligt sømandsliv og ikke mindst et fantastisk lys ud over havet.

Af kendte danske kunstnere, som var en del af Skagensmalerne kan især nævnes Holger Drachmann, Marie og P.S. Krøyer, Laurits Tuxen samt ægteparret Anna og Michael Ancher.

Mange af de tilrejsende kunstnere boede på Brøndums hotel, som dannede rammen om kreativitet og festivitas. En del af betalingen for opholdet, var ofte et maleri. Nogle af disse kan fortsat ses på hotellet, mens andre er skænket til Skagen museum.

Skagens kunstmuseer

Skagen museum (ikke at forveksle med Grenen kunstmuseum) er et must see, når man er i byen. Her er de mest kendte Skagensmalerier udstillet. Gennem disse billeder får man et unikt indblik i hverdagslivet sidst i 1800-tallet på den nordligste spids af Danmark. 

Især det hårde fiskerliv, hvor bådende blev trukket op på stranden ved håndkraft, var et centralt motiv.

Desværre kom alle ikke hjem i live, hvilket selvfølgelig prægede hele samfundet.

Anna Ancher, som var født og opvokset i Skagen, viste en anden side af Skawboernes liv, end mange af hendes kollegaer. Hun malede ofte de stille og hjemlige miljøer og naturen med børn og kvinder i centrum.

Flere af P S Krøyers billeder udstråler sommer, hygge og danskhed. Et af de mere kendte er billedet fra Skt. Hans-fejring på stranden. 

Også flere af hans kvindeportrætter er meget berømte – og med god grund.

På Skagen museum kan man også se den berømte spisestue fra Brøndums Hotel, som har protrætter af mange af de prominente gæster, som besøgte hotellet. I 1946 blev hele spisestuen flyttet fra hotellet til museet for at bevare den for eftertiden.

Vi købte en kombi-billet, som både gav adgang til Skagen Museum, Anchers hus og Drachmanns hus, for 180 kr. Hvis man kun ønsker adgang til Skagen Museum koster billetten 110 kr. 

Adressen for Skagen museum: Brøndumsvej 4

Anna og Michael Anchers hus

Tæt på Skagen Museum ligger Anchers hus, hvor Anna og Michael Ancher boede sammen med deres datter Helga, som også blev kunstmaler.

Det var spændende at gå rundt i de små stuer, hvor ca. 250 billeder, malet af de tidligere beboere, stadig er udstillet. 

Oplevelsen i huset blev helt speciel, da en af kustoderne simpelthen ikke kunne lade være med at fortælle anekdoter fra familien Anchers liv.

Han fortalte blandt andet historien om dengang H. C. Andersen kom til Skagen i 1859 og indlogerede sig på gæstgiverriget Brøndums gård. Den kendte digter havde gået hele vejen fra Frederikshavn langs kysten og var både træt og sulten. 

Madam Brøndum, som var højgravid, sendte en af sine tjenestepiger til stranden efter rødspætter, men hun var åbenbart for langsom efter H. C. Andersens smag, så han lavede en større scene i arrigskab over ventetiden. Madam Brøndum blev, i følge historien, så forskrækket over den berømte digters vredesudbrud, at hun gik i fødsel om natten, og fødte datteren Anna næste morgen. Den selvsamme Anna, som senere blev gift med Michael Ancher. 

Adresse: Markvej 2-4

Drachmanns hus og grav 

Da vi nåede frem til Drachmanns hus, også kendt som Villa Pax, var vi de eneste gæster. Også her var kustoden snakkesalig og fortalte os om den ombejlede Drachmann. Han fik seks børn med tre forskellige kvinder, hvoraf han var gift med de to. Men derudover var der mange flere kvindebekendtskaber…

Drachmanns karriere bestod hovedsageligt af malerier af skibe og det oprørte hav samt forskellige tekster og digte. Mest berømt er nok teksten til Vi elsker vort land, som jo synges hvert år til Skt. Hans.

På vej ud på Grenen ligger Drachmann begravet. Det imponerende gravkammer er tegnet af P. S. Krøyer og er nemt at nå på gåben fra Grenen parkeringsplads. 

Adressen til Drachmanns hus: Hans Baghsvej 21 

Brøndums hotel 

Vi havde hjemmefra drømt om et rigtig godt måltid mad til ligesom at skyde ferien i gang på. Vi havde luret lidt på de forskellige muligheder i Skagen og nåede frem til, at Brøndums hotel var det bedste bud for os. Både pga. menukortet og pga. hotellets tilknytning til skagensmalerne. Og vi blev ikke skuffede. Både restaurantens indretning, den spændende menu og den venlige og kompetente betjening levede fuldt ud op til vores forventninger. 

Vi kom til at sidde i stuen, som tidligere havde været kongelige gemakker, når Christian X og Dronning Alexandrine var på besøg på det legendariske hotel. Det var spændende at høre tjeneren fortælle om de kongelige besøg og hotellets øvrige gæster gennem tiden.

Vi fik en fantastisk menu med tilhørende vine, som du kan se herunder:

Kulmule – Fennikel – Gedefriskost – Agurk
2020 Riesling Trocken, Clemens Busch, Mosel, Tyskland

Jomfruhummer – Melon – Gul squash – Æble
2020 Albariño, ”Lias Finas”, Attis, Rías Baixas, Spanien

Havtaskekæbe – Pære – Caviar – Hyldeblomst-beurre blanc
2018 Cuvée Terlaner Classico, Cantina Terlan, Alto Adige, Italien

Lammekrone – Pastinak – Rabarber – Brøndkarse
2017 Minervois, ”Les Fontanilles”, Anne Gros & Jean-Paul Tollot, Languedoc, Frankrig

Oksemørbrad – Røget marv – Tomat – Sauce Bordelaise
2017 Langhe, ”Sito Moresco”, Gaja, Piemonte, Italien 

Lakrids – Vanilje – Saltkaramel – Basilikum
2015 Coteaux du Layon, ”Exception”, Château Soucherie, Loire, Frankrig

Den tilsandede kirke

Et meget berømt sted nær Skagen er Sankt Laurentii Kirke også kendt som Den tilsandede kirke. Kirken ligger ca. 4 km sydvest for Skagen i Skagen klitplantage, og vi måtte selvfølgelig slå vejen forbi.

Kirken blev opført sidst i 1300-tallet, hvor den var den største kirke i hele Vendsyssel. I starten af 1700-tallet begyndte den store sandflugt, og det blev mere og mere besværligt for kirkegængerne at grave sig frem til kirken ved gudstjenesterne. I 1775 måtte kirken helt opgives efter ordre fra Kong Christian d. 7. Selve kirken er i dag fjernet, og kun tårnet står tilbage som en påmindelse om, at naturen kan være barsk og ubarmhjertig.

Man kan jo gå og undre sig over, hvorfor der dog ligger en kirke sådan helt alene her ude i en klitplantage. Men man skal forestille sig, at kirken har været omgivet af et helt sogn med gårde og landbrugsland. Alt dette blev også ødelagt af sandflugten.

I Skagen klitplantage ligger også Sandmilen, som er en vandreklit, der har bevæget sig helt ud til Kattegat. Sandmilen har gennem hundredevis af år vandret hele vejen over Odden fra Skagerrak til Kattegat. Sandmilen er således en gammel mile, som nu er på vej ud i havet.

Råbjerg mile

Syd for Skagen ligger Råbjerg mile, som er Danmarks største vandreklit med i alt 3,5 millioner kvadratmeter sand. Det er alligevel en sjat! Råbjerg mile flytter sig ca. 15 meter hvert år mod nordøst, og man kan derfor forudsige, at milen vil dække landevejen til Skagen om godt 100 år. 

Det er gratis at besøge Råbjerg mile, og for børn og barnlige sjæle er der masser af muligheder for et par timers god leg i sandklitterne. 

Overnatningsplads i Skagen

Syd for Skagen ligger der en lille free-camper plads, hvor det er tilladt at overnatte gratis i Autocampere – og dermed også i Caddy Campere

Pladsen ligger for enden af Damstedvej og er rimelig primitiv med en toiletbygning og et par bordebænkesæt. Men den havde præcis det sociale campingliv, som vi syntes var hyggeligt for et par dage. Hver dag holdt der forskellige bobiler fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien og Sverige.  

Pladsen er omgivet af høje sandklitter, og på den anden side af klitterne er der den fineste børnevenlige sandstrand ud til Kattegat, så trænger du til et bad, kan du hoppe i bølgen blå. 

Skagen levede fuldt ud op til vores forventninger om en hyggelig by med mange dejlige oplevelser. Vi kommer gerne igen.

Følg gerne med på sociale medier. Facebook: Two Danes On Tour. Instagram: @twodanesontour 

Vi rejser til Tromsø i Norge sidst i november og igen sidst i december. Vi håber som altid på smukke landskaber, nordlys, hvaler og spækhuggere.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Skagen – på toppen af Danmark blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Et stop i Klosterhede Plantage

På vej mod Thy besluttede vi at gøre et stop i Klosterheden Plantage for at gense bæveren og for at lede efter ulv i området. Det med bæveren skulle vise sig ikke at være helt så nemt som første gang, vi var der. Så selvom vi ved, hvor den holder til, så blev det desværre ikke til noget gensyn.

I stedet gik vi på jagt efter ulv. Men heller ikke den havde vi held med, selvom vi havde dugfriske efterretninger om, hvor vi skulle lede. Men som vi tidligere har sagt og skrevet, så ville det jo heller ikke give den her fede følelse, når man ser ting, man har ledt efter, hvis alle kunne gå ud og finde dem til hver en tid.

De her møder med vilde dyr kræver bare de tre T’er:
Tid, Tålmodighed og Temmelig meget held.

Til gengæld blev der hygget max med vores gode ven Martin, som har Caddy Camper ligesom os.

Grisetåodde fyr og Vestervig Kirke

På vej nordover gjorde vi et holdt ved Grisetåodde fyr, som står smukt ved Limfjordens bred. Vi havde ikke været der før og syntes, at det var en flot indgang til Thy.

Caddyerne stod også flot med Oddesundbroen i baggrunden  

Næste stop blev Vestervig kirke, som tårner sig op på en bakketop med god udsigt over det sydlige Thy. Vi havde håbet at kunne komme ind i kirken, men der var desværre låst. Til gengæld er der meget fine toiletter ved kirken, hvis man skulle have brug for det. 

På kirkegården ligger Liden Kirsten begravet sammen med hendes prins Buris. Vi kendte ikke den ulykkelige kærlighedshistorie så godt, men læste lidt op på sagerne.

Historien om Liden Kirsten

Liden Kirsten var søster til Kong Valdemar den Store. Hun forelskede sig i kongens tro væbner prins Buris. Kong Valdemar var imod forholdet og modsatte sig det.

Da Kong Valdemar kom hjem fra en rejse og opdagede, at de to unge mennesker stadig var forelskede, slog han sin egen søster ihjel og sørgede for, at hun blev begravet ved Vestervig kirke. Prins Buris fik stukket øjnene ud og blev ført til klosteret tæt ved kirken. Her blev han lænket med en kæde, som var præcis så lang, så han netop kunne gå hen forbi Liden Kirstens grav hver dag.

Da Prins Buris døde, blev han begravet ved siden af sin elskede, så de kunne blive forenede i graven.

Det er tradition for brudepar, som bliver viet i Vestervig kirke, at få bundet en lille ekstra brudebuket, som bruden lægger ved Liden Kirstens grav. En fin gestus til det ulykkeligt forelskede par. 

Lige ved siden af Vestervig kirke er der en jernalderboplads, som man frit kan se. Først syner den ikke af meget, men hvis man kigger nærmere efter, opdager man, at der er ret fine detaljer som dørmåtter af sten og afløbsrender. Det ville nok være endnu mere interessant, hvis man kunne være heldig at få en guidet rundvisning. 

Nationalpark Thy

Vi var meget spændte på at køre ind i selve Nationalpark Thy, som bryster sig af at være Danmarks største vildmark. Når man ikke kommer fra området, kan det være lidt svært at vide, hvornår man præcis er inde i nationalparken, da den bugter sig afsted med landskabet. Men som en hovedregel strækker Nationalparken sig langs Vestkysten fra Agger Tange til Hanstholm.

Nationalparken er kendt for sit helt særlige klithedelandskab. Den særlige klitnatur og dertil hørende vegetation er unik i europæisk sammenhæng og har derfor både national og international betydning. 

De næste dage så vi nærmere på det hele og kommer her med nogle anbefalinger til det, vi fandt mest interessant. 

Agger Tange

Agger Tange havde for os fået en nærmest magisk vibe over sig, fordi vi hjemmefra havde set en masse billeder af det fantastiske dyreliv på tangen. Rasmus havde allerede forestillet sig en mosehornugle i flugt i solnedgangens skær samt en “smilende” sæl i vandet på en 6-8 meters afstand. Det blev desværre ikke helt sådan.

Sælerne lå langt ude, og mosehornuglerne viste sig slet ikke frem.

Men med flere rovfugle lige over hovederne på os og rådyr rigtig tæt på, så var vi alligevel ikke i tvivl om, at dyrelivet blomstrer på tangen, og at vi kommer tilbage med lidt mere tid og tålmodighed en anden gang.

På tangen fandt vi et skønt frokoststop og nød sol og læ samt udsigt til Limfjorden. Husk dog at badning frarådes, da der kan være kviksand på stranden og stærk understrøm i fjorden. 

Ved havnen i Agger er der gratis bad og toilet, for dem der måtte køre Caddy Camper. Og tilmed en fiskebil med dejlige delikatesser fra røgeriet i Hanstholm. Vi anbefaler både fiskedellerne og den fantastiske varmrøgede laks, som var så saftig, at vi sjældent har smagt noget lignende.  Her er vi dog nået til desserten

Lodbjerg Fyr

Hen under aften gjorde vi holdt ved Lodbjerg Fyr, som ligger stolt og majestætisk i Lodbjerg klitplantage. Desværre var fyret lukket grundet Corona, så vores besøg blev lidt kort. Vi har ellers læst, at det er blevet renoveret for nyligt og nu huser en fin udstilling om området. 

I klitplantagen i nærheden af fyret fandt vi et egnet sted til aftensmad og overnatning. Det var en skøn aften med mad på Trangia og hygge i Caddyerne – og præcis det, vi elsker allermest ved Caddy-livet.

Stenbjerg landingsplads

Stenbjerg landingsplads er en af de karakteristiske strande på Vestkysten, hvor fiskerne gennem generationer har trukket deres kuttere på land. Her finder man fortsat gamle hvide fiskerhuse, en lang smuk sandstrand og ren idyl.

Desværre er der ikke længere gang i fiskeriet ved Stenbjerg. Det er et risikabelt arbejde, og allerede i begyndelsen af 1970’erne stoppede de sidste erhvervsfiskere med at benytte stranden som landingsplads. Om sommeren kan du nogle gange være heldig, at der er fritids- eller bierhvervsfiskere som trækker både op på stranden. 

Men uanset hvad så er stedet alligevel et besøg værd. Du kan gå en frisk tur langs stranden, eller bare se de velistandsatte fiskerhuse, hvor man tidligere rensede fisk og opbevarede redskaber.

Husene stammer fra begyndelsen af 1900-tallet og blev renoveret for ca. 20 år siden. Om sommeren er her i et af husene informationscenter for Stenbjerg og Nationalpark Thy – åbent alle dage fra kl. 12-16. Så kom om eftermiddagen, hvis du gerne vil blive klogere på stedet.  

Der er også to små museer, som holder åbent om sommeren, og der er gratis adgang. Det ene er den gamle redningsstation, mens det andet ligger lidt oppe i klitterne og tidligere blev brugt som spilhus – altså det hus, som var med til at trække fiskerbådende på land. 

Nr. Vorupør

Har du brug for et velassorteret supermarked, så er Meny i Nørre Vorupør et oplagt valg. Og nej, vi får ikke procenter Ud over en overflod af madvarer i både slagter og delikatesseafdelingen så har de også et glimrende udvalg af områdets specialøl.

Egentlig var vi klar til at vende om, efter vores indkøb i Meny, men heldigvis fortsatte vi videre ud til kysten. På Vorupør landingsplads lå fiskekuttere på stranden, og der var kitesurfere, som gav flot opvisning på vandet.

Vi gik en tur ud til den berømte mole, hvor der til tider er nogle overordentligt store skumsprøjt, men det var nu ikke så vildt denne dag. Vi fik fotograferet lidt fiskerbåde og kitesurfere og sluttede af med en gang fish & chips fra det lokale røgeri. 

Meget af havneområdet er nyrenoveret eller ved at blive det, og der er ingen tvivl om, at der er godt gang i den hen over sommeren, så for os var det bedre at kigge forbi her i det tidlige forår. 

Klitmøller

Vi gjorde kun et kort stop i Klitmøller, som er kendt som Cold Hawaii pga. de mange surfere, som kommer til området for at prøve kræfter med Vesterhavet.

Det mest bemærkelsesværdige var dette klaver, som stod på molen. Måske kan det spille Händels Water Music?

Hanstholm 

Vores besøg i Hanstholm blev en succes, allerede inden vi nåede byen på grund af den fantastiske køretur sydfra langs Kystvejen til Hanstholm. At køre midt i “ingen ting” ud ad en lige landevej med havet på den ene side samt klithedelandskab og til tider skjulte bunkere på den anden, var utroligt smukt og en uventet bonus.

Vi var vilde med området og håber at komme forbi igen en anden dag, hvor solen skinner og klitheden står grøn. Men selv i gråvejr og “fnusk-regn” var det ret fantastisk.

Og pludselig der fremme lå Hanstholm som en lille oase. En øde ø midt i klitterne. Det føltes så råt og isoleret, da vi kørte ind i byen og ned på havnen.

Industrihavnen i Hanstholm var lidt som at komme til Grønland. Den ser ved første øjekast grå og trist ud, men der er masser af havfugle og livlig menneskelig aktivitet. De lokale mødes i små bådelaug, hvor de sidder og hygger sig samt får planlagt dagen (går vi ud fra). For det hele handler jo om at tjene penge.

Derfor skal man også lige være klar over, at der lader til at være nogle mindre, men ret så væsentlige ændringer af færdselsloven på havnen. Hajtænder er åbenbart “usynlige”, når man kører med fisk. Og en gaffeltruck har ALTID forkørselsret. Det lærte vi på den hårde måde med en katastrofeopbremsning og et par fortænder nærmest plantet i instrumentbrættet til følge. Men skik følge eller land fly…

Selve Hanstholm by ligger højt hævet over havnen med en fantastisk udsigt over havet. På vej op ad bakke så vi en hel børnehave, som havde fundet på en fantastisk leg. Børnene løb op ad en stejl trappe, for så at rutsje ned ad den bløde klit. Da de nåede bunden, gik det op ad trappen igen. Børnene havde ingen kælke, bare flyverdragter på. Det kunne også være foregået i sneen i Grønland. 

Troldejagt ved Hurup Thy

Vi holdt os mest til Vestkysten på denne tur, men lavede også en afstikker til Hurup Thy. Der er nemlig kommet en Thomas Dambo-trold sidste sommer, og den kunne vi jo ikke gå glip af.

Turen begyndte tæt på stationen, og var en skattejagt med 4 poster. Ruten gik let op ad bakke hele vejen ca. 4 kilometer. Hvis man er dårligt gående kan man “snyde” og køre næsten helt til trolden ved Ashøj. Men vi holder nu af at gå på skattejagt. Nogle blev godt nok momentalt sindssyge undervejs, men det måtte Anne Marie jo tage med. Hun har selv valgt selskabet

Trolden Ask var, ligesom de andre Thomas Dambo-trolde, et mesterværk og klart et besøg værd.

Skyum Bjerge og Æ Verdensuniversitetet

Lidt ved et tilfælde kørte vi til Skyum Bjerge for at spise frokost og gå en tur i området. Det viste sig at være et utrolig smukt sted med et bakket landskab ned til Limfjorden og med udsigt til Mors.

Ved den lille parkeringsplads var der en mindebuste for Aage Rosendal Nielsen, som vi ikke kendte på forhånd, men som vi blev ret nysgerrige på. Han oprettede åbenbart Æ Verdensuniversitetet, som han kaldte det. Skolen byggede på højskoletanken, men skulle tiltrække elever og lærere fra hele verden. En af hovedtankerne var, at der skulle være fredelig sameksistens mellem verdens folkeslag. 

Æ Verdensuniversitetet eksisterer ikke mere, men nogle af tankerne og ideerne fra dengang lever videre. Bl.a. Nordvestjydsk Folkecenter for Vedvarende Energi, som har været medvirkende til, at Danmark i dag er verdens førende nation inden for vindenergi. Et andet initiativ var Thylejren, som Aage dog ikke var lige så begejstret for. Han kunne godt lide tankerne bag, men brød sig ikke om måden det udviklede sig på. 

Nogle kan måske huske optagelser af John Lennon og Yoko Ono på besøg i Thylejeren. De to berømtheder kom til Thy, da Yoko Onos eksmand arbejde på Æ Verdensuniversitet, og her mødte Aage Rosendal Nielsen den berømte Beatle, som han ikke vidste hvem var. Det lagde grobund for et varmt venskab, da John Lennon var begejstret for at møde en oprigtig ven, som ikke var interesseret i hans penge eller musik. Samtidig var han glad for at kunne føle sig fri i Thy, hvor folk lod ham gå i fred på gaden. 

På gensyn Thy

Denne tur var en forsmag på, hvad Thy har at byde på. Der er så mange dejlige steder og så meget natur at opleve. Vi kommer helt sikkert igen, for vi har virkelig fået smag for Thy og dets smukke landskab. 

Hvis du vil se, hvor vi kører hen næste gang, så følg gerne med på vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour

Hvis du har lyst til at læse mere om oplevelser i Danmark, så har vi samlet alle vores blogindlæg fra vores eget skønne land her.

Måske kan vi også friste med lidt om Island og Færøerne. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Rå natur i Nationalpark Thy blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Færge til Agersø

Lørdag morgen pakkede vi Caddy Camperen og af sted gik det mod færgelejet i Stigsnæs, som ikke ligger så langt fra Skælskør. Herfra kan man også sejle til naboøen Omø, men det må blive en anden god gang.

Færgen til Agersø sejler hver time om dagen og hver anden time om aftenen. Den lille sejltur tager kun ca. 15 minutter. Færgen var gratis for gående og cyklister grundet corona-sommerpakken, men vi skulle jo have “hotellet” med. Derfor betalte vi 75 kr. for Caddy Camperen og os/retur. 

Agersø havn og by er lille og hyggelig med en flot træallé og fine stendiger langs vejene. Der er en smuk mølle, et gadekær og en lille købmand.

Den velbevarede træmølle er en hollandsk model opført i 1892. Inde i møllen er der et lille museum, hvor man kan se ting fra Agersø. 

Gåtur rundt om Egholm

Vi besluttede at køre til den nordlige ende af øen, hvor vi gik en dejlig tur rundt om hele nordspidsen.

Selve norddelen af øen er egentlig en ø i sig selv ved navn Egholm. Når man kigger på et kort, kan man dog se, at Egholm hænger sammen med Agersø. Egholm er privat ejet og derfor lukket af for offentligheden. Men man kan altså sagtens gå langs stranden hele vejen rundt.

Turen er ca. 4,5 kilometer og skulle kunne gøres på halvanden time, hvis man ikke skal fotografere alt for mange fugle undervejs  

Efter gåturen kørte vi de 7 km til sydenden af øen, hvor vi spiste en nem frokost ved stranden. Flere steder er der dejlig badestrand, så husk endelig badetøjet og håndklædet, hvis du kommer om sommeren. 

Om eftermiddagen kørte vi igen rundt på Agersø for at se mere af øen. Undervejs nød vi de fint malede bænke, som minder os om dem fra Fejø. 

Vi besøgte selvfølgelig også Købmanden – det skal man jo altid huske på de små øer. Om ikke andet kan man da altid købe en is og slå en sludder af med kassedamen. Og en is trængte vi virkelig til på denne varme sommerdag.

Vi mødte også en enkelt meget fin vejbod undervejs, hvor de fristede med salt, sylt og lidt grøntsager.

Turen gik derefter forbi havnen for at få stemplet vores ø-pas udenfor havnekontoret.

Agersø har en rigtig hyggelig lystbådehavn, og der var masser af liv i det fine vejr.

Agersø kro

Til aften havde Rasmus bestilt bord på Agersø kro. Vi kom lidt tidligt og blev sat ved et borde-bænkesæt udenfor med en kold øl og en sodavand. Da det var en virkelig varm sommeraften, var al servering flyttet udenfor i skyggen af de mange parasoller.

Da klokken nærmede sig 18, blev folk bedt om at flytte sammen ved bordene, således at vi skulle dele borde-bænkesæt med et andet par. Og det viste sig at blive en rigtig dejlig oplevelse!

Vi kom til at sidde sammen med et hyggeligt par fra Nakskov, og i løbet af et øjeblik gled samtalen bare, som om vi havde mødt hinanden før. Det var virkelig sjovt at opleve, og noget af det vi plejer at elske, når vi rejser til udlandet. Der kommer man altid i kontakt med så mange søde, sjove og interessante mennesker. Og her sad vi på Agersø og havde selv samme oplevelse blot fordi kroen havde besluttet, at alle skulle sidde udenfor denne skønne sommeraften. 

Mens vi hyggesnakkede, spiste vi en dejlig treretters menu. Forretten bestod af varmrøget laks med rugbrødsflager, syltede løg, dild, mayo og tomater. Laksen kom fra det lokale Agersø røgeri, som ligger på havnen. Eneste anke ved forretten var, at den var for lille  

Hovedretten bød på kalvemørbrad. Som tilbehør var der små danske kartofler, en glace og nogle utroligt smagfulde svampe samt indkogte tern af knoldselleri, som smagte himmelsk.

Vi sluttede af med sandkage og markroner, vaniljeis og friske jordbær. Utrolig lækkert!

Da vi havde nydt maden, blev vi siddende en times tid endnu og snakkede videre med parret, inden vi kørte ud i natten for at finde et lille, stille sted at raste i Caddy Camperen. 

Havde vi ikke selv haft vores overnatning med, kunne vi også have bestilt et værelse på kroen. Eller sovet i shelter bag ved naturcenteret, som ligger tæt på købmanden.

En smuk morgentur

Vi vågnede næste morgen til bølgernes skvulpen og fuld sol. Der blev hurtigt varmt i bilen, så vi stod rimelig tidligt op. Og vi blev straks enige om at gå en morgentur ud til hestene og Helleholm fyr på sydspidsen af Agersø.

Det blev en rigtig dejlig tur med lidt fugle undervejs. 

Fyret stod flot. Desværre kunne man ikke komme op i det, og kort efter endte stien i privat vej. Der er ellers en stor landtange ved navn Skagen, men den er lukket af for besøgende for at passe godt på de ynglende fugle. Derfor vendte vi om og gik tilbage mod bilen. 

Agersø var lige det mikroeventyr vi havde brug for i august. Øen var forholdsvis lille, men stadig meget charmerende og med mulighed for dejlige gåture og lækre strande. Vores varmeste anbefalinger går til en tur til Agersø.

 Tak fordi du læste med. Hvis du ønsker at støtte os, så vil vi blive meget glade, hvis du har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du se, når vi er på farten, og når vi har skrevet et nyt blogindlæg. Du kan også finde os på Instagram @twodanesontour

Hvis du har lyst til at læse et blogindlæg eller to mere, så vil vi gerne anbefale:

Læs også: Danmark dejligst – Egholm
Læs også: Danmark dejligst – Fanø

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Agersø blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Rold skov og Lille blåkilde

Første stop var Rold skov – Danmarks næststørste skov på godt 8000 hektar. Vi valgte at gå en dejlig tur i kuperet landskab fra Fruenskoen P-plads til Lille blåkilde, som er områdets mest vandrige kilde. Vandet pibler simpelthen op fra den kalkholdige jord, og det menes, at der kommer ca. 90 liter ud i sekundet! 

Området er rigtig smukt og meget kuperet. Her gror den sjældne orkidé Fruesko, som kun findes i Nordjylland. Dog er den hegnet ind for at beskytte den mod langfingrede haveejere, som synes, at det kunne være sjovt at have den på matriklen. Vi kom desværre uden for orkidé-sæsonen, så vi har stadig til gode at se den blomstre. 

Ved Lille blåkilde fandt vi en bro, hvor vi kunne nyde synet af Lindenborg å, som slynger sig smukt gennem landskabet. Man kunne godt blive lidt misundelig over, at det ikke var os, der kom glidende under broen i kano (med en stribe kolde pilsnere). Det så virkelig dejligt ud!

På tilbagevejen var vi heldige at finde en stor Karl Johan-svamp, som jo er en af Danmarks dejlige spisesvampe. Den tog vi med til aftensmaden. 

Rebild bakker

Næste stop var Rebild bakker. Rebildfesten, som hvert år siden 1909 er blevet afholdt den 4. juli på USA’s uafhængighedsdag, har gjort området berømt. Vi havde dog aldrig været i Rebild bakker før, og havde vist ikke de helt store forventninger. 

Ved Rebildporten er der et besøgscenter, hvor vi fik et par fif til, hvilken rute vi kunne gå. Vi synes altid, at det er rart at have et mål med turen, så vi valgte et tårn, som vi kunne gå ud til. 

Vi snørede vandrestøvlerne, og så var det afsted. Allerede lige efter Rebildporten kom vi til de mest fantastiske landskaber med lyng og blåbærplanter. Nu forstod vi, hvorfor alle taler om Rebild bakker.

Snart fandt Anne Marie en stålorm, som lå lidt slapt på vejen. Så den blev nænsomt hjulpet ind til siden. Et par familier med børn fik sig også en på opleveren, da de lige fik lov til at se pragteksemplaret og samtidig fik lidt viden om en af Danmarks øgler med på vejen. Mødrene så dog ikke nødvendigvis begejstrede ud, men ungerne havde en fest. 

Efter at have forceret en godyl stejl bakke nåede vi frem til det famøse tårn, som vi havde besluttet at kravle op i. Det blev dog noget af en vuggende oplevelse. Ja, faktisk overvejede vi, hvor længe tårnet kunne blive stående endnu. Det var godt nok vakkelvornt. Så meget så vi nærmest blev søsyge på toppen. Godt vi kom sikkert ned igen.

Vi har dog efterfølgende læst, at tårnet er så “fleksibelt”, fordi det skal være stormsikret. Men lider du af højdeskræk, er det ikke sikkert, at dette tårn er noget for dig. Men udsigten var fin!

Thingbæk kalkminer

Sidst på eftermiddagen besluttede vi lidt impulsivt at besøge Thingbæk kalkminer. Vi havde som sådan ikke nogen forventninger til stedet ud over at skulle se en gammel kalkmine. Vi blev derfor noget overraskede, da vi trådte ind i et lille museum, hvor der stod en gammel Trabant, som man kunne sætte sig ind i. Rasmus hoppede hurtigt med på “legen”.

Udenfor kunne vi gå ind i kalkminen, som blev købt af billedhuggeren Anders Bundgaard i 1905. Kalkminedriften blev droppet igen i slutningen af 1940’erne, da den ikke var rentabel. I dag kan man se forskellige gipsskulpturer, som er udstillet inde i minen – den tidligere ejer var jo ikke billedhugger for ingen ting. Om det er interessant, må være op til den enkelte at bedømme. Vi havde håbet på at se flagermus, men fandt ud af, at de kun overvintrer i minen, så vi var der på den forkerte årstid.

Øst og Vest

Til sidst kom vi over i hovedbygningen, hvor der var endnu et spøjst museum. Rummet var delt i to: Øst og Vest, og der var masser af gamle ting fra de to sider af Jerntæppet. Meget af det lå frit fremme, så man kunne røre ved det, og børn kunne lege med tingene. Det er sjældent når man går på museum, da der ofte bliver passet godt på tingene.  

I udstillingen blev vi pludselig fanget af historien om Regan Vest, som vi overhovedet ikke kendte på forhånd. Regan Vest var i mange år en underjordisk bunker, hvor Danmarks vigtigste personer – altså kongehuset, regeringen og embedsmænd, kunne styre landet fra, hvis der var udbrudt reel krig under Den kolde krig. 

Regan Vest var en atomsikret bunker, som blev opført i årene mellem 1963-68, da den kolde krig var på sit højeste. Den var bygget en halv kilometer inde i en kalkbakke, 60 meter under jorden her i Rold skov i Nordjylland.

Anlægget var 5500 m2 stort og bestod af i alt 232 rum. Her kunne 350 mennesker opholde sig i ugevis uden kontakt med omverdenen. Så det har været noget af en bunker!

Det har været tophemmeligt, at Regan Vest overhovedet fandtes. Selv folk i lokalområdet kendte ikke til det. Nu prøver man på at gøre Regan Vest klar til publikum, og det vil uden tvivl blive en stor turistattraktion, hvis det lykkes. Problemet er, at der kun er én indgang ind. Og altså ingen nødudgange. 

Udsøgt middag på Fjerritslev kro

En aften inviterede vi os selv på Fjerritslev kro. Rasmus havde læst om deres lækre 8 retters tastingmenu til 425 kr. Det lød næsten for godt til at være sandt.

Vi blev sat ved et stort rundt bord, selvom vi kun var to, og så blev der ellers båret små lækre retter ind, som det var meningen, at vi skulle dele. Og snart gik det op for os, at vi ikke “kun” fik 8 retter, som der stod på menuen. For da vi nåede til ret nr. 8, var vi hverken nået til hovedretterne eller desserterne endnu. Og inden vi var færdige, havde vi fået serveret 15 udsøgte retter. Det var heavenly!   

Vi var i den 7. himmel, da vi kørte derfra. Det hele var så lækkert og veltilberedt. Ja, vi kunne næsten ikke tro, at vi havde fået sådan et fantastisk måltid til 425 kr.

Da vores gode ven Martin stødte til to dage senere, tog vi lige hele oplevelsen én gang til. Vi bestilte igen 8 deleretter og fik denne gang 11 lækre retter, som ALLE var forskelige fra de 15, vi fik to dage før. Imponerende! 

Vi ville egentlig have skrevet et blogindlæg om dette fantastiske måltid, men kort tid efter, at vi havde besøgt kroen, lukkede den desværre. Vi håber, at værtsparret Søren og Iben har lyst til at starte noget andet op på et tidspunkt. Så kan de i hvert fald regne med os som stamgæster.

Store Vildmose

Vi har mange gange besøgt Lille Vildmose, som ligger syd for Limfjorden. Det er her vi blandt andet har været heldige at se elge og rævehvalpe. Men nu ville vi prøve at køre forbi Store Vildmose, som ligger Nordenfjords.

Store Vildmose er ikke på samme måde en turistattraktion som Lille Vildmose, men også her er der chance for at se dyr og fugle på det godt 60 kvadratkilometer store område.  

Efter at have kørt lidt rundt, hvor vi kun havde set et par musvåger og to traner, stoppede vi ved det lille museum Vildmoseporten. Her kunne vi få et bedre overblik over området og dets muligheder. Vi blev mødt af flere frivillige, som var super søde og virkelig satte en ære i, at vi skulle føle os velkomne og få rigtig meget ud af vores besøg.

På museet lærte vi blandt andet, at der i 1934-35 blev bygget 19 staldgårde, som skulle hjælpe lokalbefolkningen med at dyrke afgrøder og holde husdyr. Det er nu en af disse gårde, som er lavet om til museum og skolestue. Der ligger også en shelter, som man er velkommen til at overnatte i. Adressen er
Biersted Mosevej 277.

6000 år gamle trædesten

På museet blev vi opmærksomme på, at der var en ca. 6000 år gammel sti af trædesten, som man kunne besøge. Det var lige noget for en historienørd som Anne Marie, så det blev næste stop.  

Ved Centralgårdsvej 30 er der en lille p-plads og derefter en plankesti ind til stenene. For mange mennesker er dette sted måske bare en række sten. Men hvis man er lidt historieinteresseret, så er det helt unikt, at der ligger en anlagt trædestensvej fra Jernalderen i Danmark. Mosen har jo dengang været et uvejsomt sted, så de store trædesten har lettet vejen for datidens mennesker. 

Vejlerne

På tredjedagen stødte vores gode ven Martin til med hans Caddy Camper. Og vi må sige, at det ALDRIG er kedeligt at være på tur med Martin. Han er lige så eventyrlysten og nysgerrig som os, så hvad var mere nærliggende end at udforske nye græsgange.

Vi havde igennem længere tid hørt meget godt om Vejlerne, der er et vådområde i Nordjylland imellem Thisted og Fjerritslev med en meget stor diversitet både hvad angår dyre- og fugleliv. 

Ved området kaldet Hanvejlen er der bygget fine plankebroer og smukke fugleskjul med stråtækte tage. Vi var vilde med det! Og vi var da også heldige at se lidt af det, som vi var kommet efter. Blandt andet traner, skestorke og sølvhejrer, som området er kendt for. Her ved Vejlerne findes nemlig Danmarks første sølvhejrekoloni. 

Men ikke nok med det. Vi fandt også de altid sjove og smukke skægmejser, som dog kan være lidt af en udfordring at fotografere.  

Og sidst men ikke mindst fik Martin øje på en rørdrum på godt 200 meters afstand. Rørdrummen er en sand mester i camouflage. Her er det altafgørende at man har kikkert eller endnu bedre et teleskop med. Hvis du på et tidspunkt hører en lyd, som minder om din lillebror, som sidder og puster i en sodavandsflaske, så ved du, at rørdrummen er i nærheden. Derefter er kunsten at få øje på den…

Og mens vi stod der og snakkede om rørdrum og skægmejser, kom vi i snak med en ældre nordjyde, som vidste en masse om rovfugle. Vi spurgte ind til chancen for at se natravn i området, og han gav os rigtig mange gode tips til at opleve denne mystiske fugl, som de færreste danskere kender. 

Lidt facts om natravnen

Natravnen er en fugl, som er utrolig god til at camouflere sig. Den gråbrunlige farver gør, at den næsten falder i et med omgivelserne. Derudover sidder natravnen ofte på jorden i dagstimerne. 

Når det bliver skumring, flyver den ud på jagt efter insekter ligesom flagermus. Det, som gør natravnen ekstra speciel, er de lyde den siger. Den har både en snurrende lyd, som kan høres over store afstanden på en stille sommeraften, og så kan den klappe med vingerne.  

På jagt efter natravn

Vores nye ven fra Vejlerne fortalte os, at vi, mens der stadig var dagslys, skulle køre til Thorup klitplantage og finde læbælter. Det gjorde vi som forarbejde til aftenens ekspedition.

Efter den formidable middag på Fjerritslev kro, gik turen igen tilbage til Thorup klitplantage. Og her er det bare at Rasmus gang på gang priser sig lykkelig over at have en kæreste, som hverken kan lide vin eller øl. Så der er altid en til at køre bilen  

Da vi nåede læbælterne, stoppede vi bilen og slukkede motoren og satte os til at vente. Vi havde fået besked på at vente 10 minutter – og hørte vi intet, kunne vi godt køre videre. Og hvad var det så vi lyttede efter? Både den snurrende trille, som natravnen siger, og så en klappende lyd, når den klasker vingerne sammen.

Ved det tredje læbælte, vi stoppede ved, kunne vi pludselig høre lyden af natravnen. Så vi fløj ud af bilen og skrånede ind over en lysning, der på dette tidspunkt af dagen ikke rigtigt levede op til sit navn. Med andre ord: Der var bælgragende mørkt. Vi zigzaggede imellem en masse træstubbe, inden vi nåede hen til et trådhegn. Her blev vi stående, imens vi på skift klappede i hænderne for at tiltrække natravnen.

Først kunne vi høre den i nærheden, og lige pludselig fløj den rundt om ørerne på os. Det var jo bulder mørkt, så det var en ret vild men også super sjov oplevelse, som helt sikkert skal gentages en anden gang. Og så skal vi jo også se den i dagslys, så vi kan få et billede af den I steder må I nøjes med et billede af rørhøgen.

På svamperov

Vi sov et par nætter ved Thorup klitplantage og gik på jagt efter svampe. Skovens guld.

Selvom vi ikke fandt en guldåre, fandt vi nok til en lækker brunch, som blev tilberedt næste formiddag ved Hanvejlen. Det er bare noget helt særligt at spise de svampe, som man selv har fundet. Vi fandt både almindelige og blege kantareller. Og de smagte himmelsk!  

Bulbjerg

Når nu vi var i området, så ville vi ikke snyde os selv for at se Bulbjerg, der er en ca. 47 meter høj kalkstensklippe beliggende helt ud til havet. Klippen er Danmarks største – og et af de eneste – fuglefjeld i landet.

Der var en super fin udsigt fra toppen, og man kunne virkelig mærke vindens kræfter, hvilket også blev udnyttet af blandt andet de måger og rider, der har hjemme på fjeldet. Det er selvfølgelig ikke Skotland eller Irland, men det minder lidt om det i meget mindre skala.

Vi gik ned på selve stranden for at få et close up look på denne berømte klippe. Der var nogle, som ønskede at komme endnu tættere på end os. De fleste af dem endte med en våd sok eller to. 

Øster Thorup strand

Som nærmest resten af Danmarks befolkning har vi også hørt om Gutterne på kutterne, så vi måtte lige lægge vejen forbi Øster Thorup strand, som er blevet berømt på grund af udsendelserne på TV. Her ligger 14 fiskekuttere, som via et særligt spil bliver trukket op på stranden. Og det er da bare et godt motiv! 

Og det kaldte selvfølgelig også på en selfie med gutterne foran kutterne

Lille Vildmose

Vi sluttede den nordjyske rundtur i Lille Vildmose. Et sted vi virkelig er kommet til at holde meget af. Her så vi blandt andet denne ræv, som kom rimeligt tæt på bilen.

Og da vi stod og hyggede om aftenen, ville denne elg også lige over og hilse på. Den var nok nysgerrig for at se, hvad vi lavede. Pludselig stod den ca. 3 meter bag ved os med kun en lille å imellem. Martin fik først øje på den og sagde helt stille: Rasmus, vend dig om! Skyd, skyd, skyd. Det kom der blandt andet dette billede ud af:

Det var en fantastisk ferie i Nordjylland med fokus på smukke naturområder. Og vi fik masser af gode oplevelser med hjem. Følg gerne med på Facebook Two Danes On Tour og Instagram @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Staycation i Danmark del 3 – Nordjylland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

For hvad var alternativet egentlig? At sidde derhjemme og surmule? Det ligger ikke til os. Så vi pakkede Caddy Camperen, vandrestøvlerne og kameraet og drog igen og igen ud på tur. Og det skulle vise sig, at der var masser at opleve.
Hvis 2019 for os var bjørnens år, så blev 2020 uglens år.
Og vi er allerede spændte på, hvilket år 2021 bliver

I får her en oversigt over, hvad rejseåret 2020 har budt på for os måned for måned:

Januar

Da vi holdt nytår i Rusland, startede 2020 jo selvsagt her. Det var spændende at komme til et helt nyt sted, som alligevel ligger så tæt på Danmark, men er så forskelligt. Vi nød vores dage i Kaliningrad og gjorde vores bedste for at finde interessante steder og lækker mad.

Hjemme igen begyndte arbejde og hverdagsforpligtigelser, men midt i januar pakkede vi kameraudstyret i bilen og kørte på sæltur til Falsterbo i Sverige. Det blev en dejlig tur med masser af sæler. 

Læs om vores rejse til Kaliningrad
Læs om sæler ved Falsterbo

Februar

I februar kørte vi en tur til Hesede skov for at lede efter den relativt sjældne høgeugle, som havde taget ophold der i flere måneder. Det var spændende at gå på uglejagt, og vi var meget euforiske, da vi fandt vidunderet. Det blev starten på en stor kærlighedsaffære med ugler dette år.

I vinterferien rejste vi en uge til Grækenland. Turen bød på masser af dejlig græsk mad, sightseeing og slentreture i Athen samt et par dagsture ud af byen. 

Sidst på måneden tog vi på fugletur til Lolland sammen med birderne og bloggerne fra Albicilla Explorer. 

Læs om alle vores møder med ugler
Se alle vores blogindlæg fra Grækenland

Marts

Vi skulle have været en tur til Sverige og se de mange traner ved Hornborgasjön, men det satte Coronaen en stor fed stopper for.
Marts blev en meget stille måned hvad rejser og blog angår. Ja, vi mistede faktisk helt lysten til at skrive blog. Vi aflyste alt i kalenderen, holdt os mest hjemme og sang i stedet med Phillip Faber.

April

Vores rejse til Kirgisistan blev selvfølgelig også aflyst. I stedet begyndte vi at kigge os om efter skønne naturoplevelser i vores nærområde.

En tidlig morgen gik vi ind i Merritskov på Lolland for at lede efter bisonokser og vildsvin. Det blev en fantastisk spændende oplevelse.

Sidst på måneden fik vi et hint om at der var ugleunger i Corzelitze skov på Nordfalster, og så gik uglejagten for alvor ind. 

Læs om bisonokser og vildsvin.

Maj

Rasmus skulle have været et smut til Wales og besøge en kammerat. Det blev af gode grunde også aflyst. I stedet fortsatte vi vores uglejagt med en smuk natugle på en kirkegård på Falster og to skønne ture til Lille Vildmose i Nordjylland. Her faldt vi helt i svime over en mosehornugle og de skønne rævehvalpe.

Læs om rævehvalpe i Lille Vildmose

Juni

Juni bød på den smukkeste lupinmark på Lolland. Af en eller anden grund gav det os en masse filippinske følgere på Facebook, som begyndte at skrive til os for at finde ud af, hvordan man kom til Landet med offentlig trafik. Vi kunne nok have tjent kassen, hvis vi havde tilbudt privatguidede ture i Caddy Camperen  

Det var også i juni, at vi satte gang i vores Naturlandet 2020 challenge. Udfordringen gik ud på at gå mindst 12 ud af 16 ture på Lolland og Falster inden udgangen af oktober. Vi fandt hurtigt ud af, at det var en perfekt måde for os at komme ud i naturen, se nye steder og få lidt kilometer i benene, så vi besluttede os for at gå alle 16 ture.

Juli

Vores sommerferie til Brasilien og Argentina blev aflyst. Vi kunne nok godt have rejst til Norge, Island eller Malta, men besluttede, at når det ikke kunne blive Amazonas, så måtte det blive skønne Danmark dette år. Hver gang drog vi af sted i Caddy Camperen og levede primitivt med bad på havnene. Dog flottede vi os, når det gjaldt madoplevelser. 

Af forskellige grunde blev vores sommerferie hugget over i tre dele. Først kørte vi til Djursland. Vi gik tur i Mols Bjerge, nød hyggelige Ebeltoft og besøgte en masse af Thomas Dambo’s skønne trolde. Vi var også et smut forbi Hjarnø.

Næste tur gik til Blåvand, Fanø og Mandø. Vi forelskede os i Sønderho, fandt rav på Vaden og gik hele vejen ud på Koresand, for at se efter sæler. Det var sommerferie, når det er bedst. 

Sidste Jyllandstur gik til Nordjylland, hvor vi mødtes med vores gode ven Martin. Vi besøgte Rebild bakker, Vejlerne, Bulbjerg samt Stor og Lille Vildmose. Vi var også et smut forbi Egholm. Derudover gav vi den gas på Fjerritslev kro, hvor vi to gange tog den helt store menu og blev forkælet, som var vi kongelige. 

Læs om vores tur til Djursland
Læs om vores tur til Sydvestjylland
Læs om Hjarnø
Læs om Fanø
Læs om Mandø

August

Sommerferien var kun lige slut, da vi tog et mikroeventyr til Agersø i Storebælt. Vi gik ture langs vandet, spiste på den lokale kro og sov i Caddy Camperen. 

September

September er tit en god måned for naturoplevelse, og 2020 var ingen undtagelse. Vi rejste et smut til Falsterbo i Sverige sammen med birderne fra Albicilla Explorer. Det var spændende at være på tur med nogle rigtig proffer, som kunne identificere alle de fugle, vi så. Den største oplevelse for os blev den smukke grønspætte, som vi ikke havde set før.

To gange gik turen også til Sønderjylland med håbet om at se sort sol.
Første weekend boede vi i Højer og nød de mange stære ved Aventoft. Anden weekend sov vi i Caddyen og kørte, efter et stop i Aventoft, ned i Nordtyskland, hvor vi blandt andet besøgte øen Nordstrand. Vi blev klart inspireret til at tage flere ture til den tyske del af Vadehavet i fremtiden. 

Oktober

Efterårsferien til Italien med hele familien Lyngsøe blev aflyst. Lombardiet blev i stedet skiftet ud med Løgumkloster. Vi besøgte Rømø, Mandø og Als samt så sort sol i Aventoft. Da den øvrige familie kørte hjem, kørte vi videre i Caddyen og gjorde stop i skønne Ribe, Skjern enge, Tipperne og Blåvand. 

Vi fik også afsluttet vores Naturlandet 2020 challenge. Det var en super oplevelse og med dejlige præmier til følge. Ud over hver en lækker løbetrøje, vandt Anne Marie en shelterovernatning i en af Naturlandet Lolland Falsters mange sheltere. Rasmus vandt en frokost for to på Restaurant Fjorden i Nakskov. De to præmier skal vi have indløst, når det igen bliver forår.

Sidst på måneden tog vi på et rigtigt spændende, udfordrende og lærerigt fotokursus i Skandinavisk dyrepark med naturfotograf Morten Hilmer. Vi blev vildt udfordret og fik sved på panden, men også masser af gode fif og nyt gå-på-mod til at blive endnu dygtigere til at fotografere vilde dyr i naturen.

November

I november blev vores tur til Nordnorge for at snorkle med spækhuggere aflyst for tredje år i træk. 2018 pga. diskusprolaps, 2019 pga. brækket lillefinger og gipsarm til følge, 2020 pga Corona. Men denne gang kunne vi da ikke skyde skylden på Rasmus  

Vi kørte i stedet en tur til Kirke Værløse og Vestre Kirkegård i København for at se skovhornugler, og vi fandt virkelig ud af hvor gode disse ugler er til at camouflere sig! Havde vi ikke fået dem udpeget på Vestre Kirkegård af Mads Hagen, havde vi aldrig fået dem at se! Tjek gerne Mads’ hjemmeside ud. Han er en af Danmarks store unge talentfulde naturfotografer. 

December

Igen blev en tur til Norge aflyst. Vi skulle have været til Tromsø og holde nytår sammen med Rasmus’ forældre. I stedet har vi haft en stille juleferie herhjemme, hvor vi besluttede at gå 16 ture på 16 dage. 

Og nu kigger vi frem mod et nyt år. Rejseåret 2020 blev slet ikke, som vi havde troet, og vi har ingen anelse om, hvad det nye år vil bringe. Får vi mulighed for at rejse til udlandet? Eller bliver det endnu en sommer i Danmark? Vi har besluttet, at hvad end vi bliver præsenteret for, så vil vi få det bedste ud af det. 2021 kan bare komme an!

Og så lidt statistik

Antal blogindlæg skrevet: 17 – hvilket er under halvdelen af det, vi plejer at skrive. Men lysten til at skrive har desværre manglet det meste af året.

Mest læste blogindlæg: The Caddy Camper – Danmarks billigste autocamper

Synes godt om på Facebook: 1369 – en stigning på 263. Tak for det!  

Følgere på Instagram: 3129

Overnatninger i Caddy Camperen: 41
Til sammenligning sov vi 16 nætter i Caddyen i 2019.

Stempler i ø-passet: 7
Hjarnø, Fanø, Mandø, Egholm, Agersø, Als, Rømø
(Rømø er lidt uautoriseret, da øen først er kommet til med det nye oplag af ø-passet. Men kører du ind på turistinformationen, kan du stemple dit ø-pas alligevel)

Ture over Storebælt: 11

Antal lande besøgt:
Rasmus: 3
Nye lande: Grækenland

Anne Marie: 3
Nye lande: 0

Årets største oplevelser med dyr: høgeugle, natugleunger, mosehornugle, skovhornugle, grønspætte, sortspætte, skægmejse, blåhals, natravn, odinshane, fiskeørn, rævehvalpe, odder.
Ja, det var mange, men tiden har jo været til det.

Two Danes On Tour i medierne og omtaler

Vi har skrevet en artikel om vores bjørnetur til Finland i Rejsemagasinet Globen

TV2Øst bad os om et interview, efter vi havde delt vores blogindlæg om bisonokser og vildsvin i Merritskov.

Vi har været gæstebloggere hos Afoot om vores elskede Tromsø.

Vi gæstebloggede også hos Travelmarket om Danmarks ukendte steder

Naturlandet Lolland-Falster brugte vores blogindlæg om bisonokser og vildsvin i Merritskov som svar på et af deres hemmelige spørgsmål i deres Naturlandet 2020 Challenge.

Vi blev igen kåret blandt de 15 bedste danske rejsebloggere af Tea Tougaard.

Vi var at finde bag låge nr. 7 i Miss-Worlds julekalender med vores indlæg om Mandø. 

Tak fordi du læste med. Husk, du kan altid følge vores rejser ved at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor vi både poster nye blogindlæg og kommer med opdateringer, når vi er på eventyr. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Rejseåret 2020 blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Den tyske ø Rügen har længe ligget og luret i bevidstheden. Hvide kalkklinter som ved Møns klint, et rigt fugleliv, friske asparges og fortællingen om halvguden Svantevit. Tyskland når det er bedst! Men det er jo ofte sådan, at det, som ligger forholdsvist tæt på, får man ikke lige besøgt. Det kan jo altid vente til en anden dag.

Men nu har vi endelig fået færdiggjort vores Caddy Camper – en personbil, som vi kan sove i. Og det skulle selvfølgelig fejres og afprøves. Samtidig havde vi også et par feriedage, som skulle bruges inden det nye ferieår trådte i kraft. Og så var den tur ligesom planlagt – næsten. For vi vidste faktisk ikke meget om, hvad vi skulle forvente os af Rügen.

Men vi blev glædeligt overraskede over at finde fine stråtækte huse, masser af rapsmarker og smukke træalleer, som åbenbart er noget særligt tysk – det vidste vi ikke.  

Første stop: Heiligenhafen

Da vi hjemmefra skulle købe færgebillet, gik det op for os, at det ville koste næsten 900 kr mere at sejle Gedser-Rostock end Rødby-Puttgarden. Og selv om det første ville være mest logisk for os, når turen gik til Rügen, så kan man alligevel køre langt i bil for 900 kr.! 

Derfor endte vi torsdag aften i Heiligenhafen, hvor vi ville spise på Dat Lütt Hus. Men det lille sted meldte ALT optaget. Det så ellers mega hyggeligt ud. Og vi har besluttet, at vi må tilbage igen en anden gang for at nyde et måltid i restauranten.

I stedet fandt vi vej til Altdeutsche Bierstube på torvet, og der fik vi helt udmærket fisk og schnitzel. Der er flere små kroge, som man kan sidde i, og der er også udendørsservering i sommerhalvåret.   

Første nat i The Caddy Camper

Da maverne var fyldt op, kørte vi ud langs kysten for at finde et sted at overnatte i The Caddy Camper. Vi havde jo ikke prøvet det før, sådan bare at køre ud i det blå for at finde et egnet sted at parkere og sove. Men AM havde hjemmefra maps’et et par steder i Maps.Me, som hun troede kunne være noget for os. Vi ville gerne overnatte et smukt sted med havudsigt, men endnu vigtigere et sted, som ikke lå i nærheden af beboelse. 

Altså vi må jo nok lige præcisere, at det ikke er lovligt at parkere på en rasteplads og sove i sin bil i Tyskland… Alligevel tænkte vi, at det nok gik. Men det betød jo, at vi skulle gå lidt stille med (bil)dørene  

De første to steder var ikke egnede. Det var alt for tæt på bebyggelse og der var masser af mennesker, som gik aftentur i det smukke vejr. Men tredje sted var helt perfekt!

Parkeringspladsen lå højt på en skrænt med stranden nedenfor og den smukkeste solnedgang over Østersøen. På stranden var et par familier i gang med at fiske. Og da solen gik ned, lavede de bål på stranden. Vi gjorde hurtigt Caddy’en soveklar, og så hoppede vi i køjen. Her lå vi og nød bålets flammer, som lyste den mørke nattehimmel op.

Da vi vågnede næste morgen havde vi begge sovet fantastisk. Første nat i Camperen var gået over al forventning. Nu havde vi strand og parkeringsplads helt for os selv. Det var en dejlig morgenstund med fuglefløjt, rapsmarker og træning for Rasmus.

Problemer

Snart var bilen pakket sammen igen, og vi var på farten. Morgenmaden blev indtaget på en rasteplads, og så gik det igen derudaf med 130 km/t på Autobahnen. Retning: Stralsund.

Men godt 80 km fra vores bestemmelsessted gik bilen pludselig i safety-mode, og motorlampen i instrumentbrættet begyndte at lyse. Samtidig kunne bilen pludselig ikke køre hurtigere end 80 km i timen. Og så er et firedages roadtrip på Rügen pludselig knapt så interessant… Nu var “gode dyr rådne!” Ville vi overhovedet kunne køre videre? Hvad var der egentlig galt? Og kunne vi få det fikset her og nu fredag formiddag?

Værkstedsbesøg

Vi trillede langsomt mod Stralsund, hvor vi havde Googlet os frem til et VW værksted. Nu skulle Rasmus’ 3 års tyskundervisning samt hjemme-undervisning med Sportschau, Winnetou og John Wayne stå sin prøve. Og det gik! Nok ikke til et 13-tal – bevares, men nok til at vi blev vist ind til Herr Boy. Han fortalte, at det nok var en “abgasventil”, og at det ville de ikke kunne nå at skifte inden weekenden. Men han satte alligevel bilen til testeren, der bekræftede hans formodning.

Heldigvis sagde han, at vi godt kunne køre videre – med 80 km/t. Men det var jo bedre end at skulle leje en bil for at komme hjem og samtidig have vores egen stående på et autoværksted i Stralsund.
Så efter at Herr Boy havde ønsket os en god ferie og sagt, at vi ikke skulle betale noget, tøffede vi glade afsted igen.

Hyggelige Stralsund

Efter den lille bil-forskrækkelse, blev vi enige om at holde et frokost-stop i den gamle hansestad Stralsund, inden vi kørte over broen til Rügen. Vi fandt et parkeringsanlæg tæt på centrum og gik straks til den flotte St. Marienkirche.

Her kunne vi mod betaling gå op i kirketårnet på intet mindre end 104 meter (Rundetårn go home). Vi kunne se ud over hele den gamle bydel, som kom på UNESCO’s liste i 2002. En rigtig flot oplevelse! Der er dog langt derop og også smalt, så har du højdeskræk, skal turen måske lige genovervejes? 

Her fra kirkens høje tårn kunne vi i horisonten se den imponerende bro fra Stralsund til Rügen – vores næste destination. Broen er intet mindre end 2830 meter lang.

Nede fra tårnet igen, viste Stralsund sig at være en rigtig hyggelig by med mange små stemningsfulde gader, gamle huse og et smukt gotisk rådhus fra 1300-tallet på den gamle markedsplads Alter Markt.

Her kunne vi læse, at byen har været svensk fra 1648 til 1814 – altså i 155 år! Derudover har byen tilmed også været dansk i en kort periode fra 1814-1815. Og er man interesseret, kan man gå på jagt efter svenske spor.

Vi nød det dejlige solskinsvejr og de mange flotte gamle velrestaurerede huse, mens vi slentrede en tur gennem byen.

Frokost på havnen

Vi endte ved havnen, hvor der lå flere små fiskerkuttere, som solgte alverdens fisk. Vi røg begge to på fish ‘n chips, som blev spist på kajen.

Stralsund er uden tvivl en rigtig hyggelig by og et besøg værd på vejen til eller fra Rügen. Men nu ventede nye eventyr forude – og dem kan I selvfølgelig læse mere om næste gang.

Læs også: Spise med Price… i Lübeck

Læs også: Spise med Price… i Schwerin og Wismar

Vores Facebook-side Two Danes On Tour har netop rundet 1000 “synes godt om” for siden. Vi ville blive rigtig glade, hvis du også havde lyst til at synes godt om vores side. Her kan du se billeder fra vores ture i ind- og udland, samt følge med, når vi har skrevet nye blogindlæg. Næste tur går til Tromsø og Svalbard, og vi glæder os meget til at vise jer billeder fra denne del af verden.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Vores første Caddy Camper-tur går til Tyskland blev først udgivet på Two Danes On Tour.