Anne Marie havde, siden hendes sidste besøg i Grækenland tilbage i 1990, drømt om at se Oraklet i Delfi. Rasmus har ellers sagt til hende, at hun kan se oraklet hver dag, og at vi da ikke behøver at tage til Delfi for det!
Men når en af os har fået “en fiks idé”, så undersøger vi mulighederne for at få ting til at lykkes.

Vi kunne hurtig se, at det ville blive bekosteligt med en lejebil fra Athen for en enkelt dag, og samtidig havde ingen af os meget lyst til at være en aktiv del af trafikken, der enten virkede meget lidt regelret eller meget lidt bevægelig. Så i stedet fandt vi ud af, hvordan vi kunne tage offentlig transport til Delfi.

At finde den rigtige busstation

Det stod hurtigt klart for os, at hvis vi ville til Delfi, så blev det med bus. Det er ikke vores foretrukne transportform – vi kan bedre lide at køre med tog, hvor man har mulighed for at rejse sig lidt op og gå rundt. Men for en enkelt tur på godt tre timer hver vej, ville det være helt okay.

Vi havde egentlig først tænkt, at vi kunne gå til busstationen, men vores hotelfatter sagde, at det kunne vi godt glemme. Der var alt for langt. I stedet bestilte han os en taxa – og vi må indrømme, at han havde ret. Vi havde aldrig nået bussen, hvis vi var gået derhen.

Til gengæld er det en god idé at have fuldstændigt styr på aftalen omkring prisen på taxaen. Vi havde aftalt en pris. Men da vi kom frem, var der alle mulige “tillæg”. Rasmus ringede til hotelfatter, men han meldte hus forbi. Og så var der ingen anden udvej end at tage konfrontationen, der endte med 20 % drikkepenge – men ikke tillæg til over dobbelt aftalt pris.

Bussen afgik fra KTEL Bus station Terminal B (Liosion) – ikke at forveksle med KTEL Athens Bus Station Terminal B. Så pas lige på, at I ikke ender det falske sted!

Der er desværre ikke lige en metrostation op ad busstationen – det havde ellers været smart. De nærmeste er Kato Patisia og Agios Nikolaos.

Med bus til Delfi

Vi tog den tidligste bus fra Athen kl. 7.30. Så kunne vi være fremme omkring kl. 10.30 og dermed have hele dagen i Delfi, inden vi skulle med bussen retur.

På busstationen fandt vi denne oversigt over tider og priser, men tjek lige op på det selv. Det kan jo være lavet om.

Bussen var en almindelig turistbus med ok benplads og faste sædenumre. Vi kiggede ud af vinduet undervejs og blev især betaget af en lille by, som vi kørte igennem. Men mere om denne by senere.  

Delfis Arkæologiske Museum

Da vi ankom til Delfi, gik vi direkte ind på det arkæologiske museum, som ligger i forbindelse med Apollos tempel. Her var der en fin lille udstilling med diverse skulpturer fra Delfis templer. 

Et af museets skatte er Sfinxen af Naxos. Det er en 2,22 meter høj marmorstatue, som er forholdsvis velbevaret. Figuren har en kvindes ansigt, krop som en løve og fjer som en rovfugl. Den har stået på en ca. 10 meter høj jonisk søjle ved siden af Apollotemplet. 

I den græske mytologi er Sfinxen et uhyre, som blev sendt til jorden for at straffe og bevogter byen Theben. Sfinxen stillede alle fremmede den samme gåde: “Hvilket dyr har først fire ben, så to ben og så tre ben?” Ingen kunne besvare gåden før kongesønnen Ødipus kom forbi. Han løste den ved at sige, at det var et menneske, som kravler på alle fire som spæd, går på to ben som voksen og bruger stok som gammel. Da gåden var gættet, kastede Sfinxen sig i døden, og Theben var befriet. 

En anden berømt figur på museet er Vognstyreren fra Delfi. Bronzestatuen stammer fra antikken, og eneste grund til at den er så relativt velbevaret er, at den har ligget gemt under en masse murbrokker efter et stort jordskælv i 373 f.v.t. Den blev fundet ved udgravninger i 1896. Alle andre bronzeskulpturer fra den tid er blevet røvet og smeltet om, så Vognstyreren fra Delfi er helt unik. 

Oraklet i Delfi

Efter en lille rundtur på museet var vi klar til at se nærmere på ruinerne udenfor. 

Vi kom snart forbi en sort sten, som skulle være verdens midtpunkt. I følge en gammel myte slap Zeus to ørne løs i hver sin ende af verden. Ørnene krydsede hinanden lige over Delfi, og stedet måtte derfor være verdens midtpunkt. 

Oraklet i Delfi tiltrak mange mennesker, som kom fra nær og fjern for at få et indblik i fremtiden. Ja, hvem ønsker sig ikke det? Men det var jo kryptiske svar, som oraklet gav, så man kunne aldrig rigtig vide, hvad svaret skulle betyde.

Her får I lige et foto af verdens navle gange 2  

Historien om Ødipus

De fleste har hørt om den græske kongesøn Ødipus. Om ikke andet så i forbindelse med Ødipus-komplekset. Og det var faktisk oraklet i Delfi, som meddelte Ødipus’ far kong Laios, at den søn, som han netop havde fået, en dag ville slå ham ihjel, gifte sig med sin egen mor og få børn med hende.

Kong Laios blev så oprevet, at han beordrede en af sine hyrder til at sætte Ødipus ud i naturen for at dø, så profetien ikke skulle gå i opfyldelse. For at den lille dreng ikke kunne bruges som slave, skar kong Laios hans akillessener over.

Men hyrden kunne ikke få sig selv til at gøre, som kongen havde befalet. I stedet gav han drengen til en anden hyrde, som gav drengen videre til kongen og dronningen af Korinth. De kunne ikke selv få børn, og tog den lille dreng til sig. Ødipus voksede op hos kongefamilien uvidende om sin fortid.

Som voksen kom det dog Ødipus for øre, at han ikke var søn af kongeparret fra Korinth, og han drog (ligesom sin far) til Oraklet i Delfi for at få svar på sit spørgsmål. Oraklet sagde: “Flygt fra din far, for møder du ham igen, vil du dræbe ham og derefter ægte din mor og avle børn med hende”.  

Enden på komedien

Ødipus troede jo af gode grunde, at hans mor og far var kongeparret i Korinth, så han turde ikke at vende tilbage dertil.

I stedet drog han mod øst, hvor han mødte en fornem herre. Under flere forviklinger slog han den fine herre ihjel og opdagede aldrig, at det var hans rigtige far. Derefter mødte han Sfinxen, som jo stillede ham gåden om dyret med først fire ben, så to ben og til sidst tre ben. Og da gåden var løst og Sfinxen besejret, udnævnte borgerne i Theben Ødipus som konge, da deres gamle konge Laios netop var død.

Ødipus ægtede enken efter den dræbte konge – altså hans egen mor. Og sammen fik de fire børn. Ja, sådan kom Oraklets profeti til at gå i opfyldelse.

Flere år efter opdagede Ødipus og hans mor hvordan tingene hang sammen. Det endte med at dronningen hængte sig, og Ødipus stak sine egne øjne ud. Det er altså makabre historier fra oldtidens Grækenland!

De Pythiske Lege i Delfi

De Olympiske Lege er jo verdenskendte. Men der fandtes faktisk lege i mange af de små græske bystater i antikken. Således også i Delfi. Her blev de kaldt De Pythiske Lege, efter at Apollon havde besejret stedets vogter, den frygtelige drage Pytho. 

Under legene var der både kunstneriske konkurrencer på teateret og sportskonkurrencer på stadion. 

Vinderen af De Pythiske Lege blev efterfølgende portrætteret i form af en bronzeskulptur. Vognstyreren fra Delfi er som sagt den eneste tilbageværende.

I Delfi kan man stadig se det gamle stadion, som ligger op ad bjergsiden. Det skulle være rigtig flot og velbevaret. Det var dog desværre lukket for besøgende den dag, vi kom forbi, så det gik vi glip af. 

Athena Pronaia templet

Da vi havde set ruinerne bag ved museet, syntes vi, at vi stadig manglede noget. Vi havde hjemmefra set flotte billeder af Athena Pronaia templet, men havde ikke set det på vores vej. Pludselig gik det op for os, at det lå på den anden side af hovedvejen, så for at komme derover, måtte vi ud fra museet og ruinerne, et stykke hen ad asfaltvejen og ned til endnu et tempelområde.

Det er gratis at besøge denne del af ruinerne i Delfi og et rigtig fint sted at tage lidt billeder. 

Bjergbyen Arachova

Da vi følte, at vi havde set ruiner nok for en dag, forsøgte vi at tomle til bjergbyen Arachova, men det gik ikke så nemt, som vi havde håbet. Måske fordi vi ikke havde en tusch og et stykke pap at skrive på.

Det er altid en fordel at have et skilt med sin næste destination, når man tomler. Derudover havde vi heller ikke så meget tid, da vi jo skulle med bussen tilbage til Athen. Så i stedet gik vi tilbage til hovedgaden i Delfi, hvor vi så måtte betale en taxa for at køre os til Arachova.

Arachova var præcis så hyggelig og malerisk, som vi havde fornemmet fra busvinduet om morgenen, og vi gik rundt på hovedgaden og i de små sidegader for at fotografere hustagene ned ad bjergskråningen. 

Derefter spiste vi en velfortjent frokost på en lille restaurant, hvor Anne Marie på det nærmeste blev råbt an af en græsk kvinde, som ikke mente, at hun fik det optimale ud af lammebenene på de dejlige koteletter, som hun havde bestilt. Hun skulle spise alt fedtet også.

Det var vist godt, det ikke var Rasmus, der havde bestilt koteletterne, for han er langt mere tilbageholdende overfor lammefedt, og ville KUN have spist det fineste kød. Men nu havde vi jo heldigvis tænkt os selv at betale for måltidet, så vi mente også, at vi havde ret til at spise lige nøjagtigt den mængde, som vi havde lyst til

Ved 16-tiden hoppede vi på bussen mod Athen i Arachova. Det havde været en spændende dag i Delfi, som uden tvivl er et yndet sted for historieinteresserede. Her mærker du virkelig historiens vingesus og det tilmed i de smukkeste omgivelser. Vi vil helt klart anbefale en dagstur eller en overnatning i Delfi til andre Grækenlands-rejsende.

Læs mere

Du kan se alle vores blogindlæg fra Grækenland her.

Vi vil også gerne anbefale:
Lissabon
10 timer i Istanbul

Som altid glædes vi over alle dem, som synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Det er også her, du kan se, når vi er på tur og når vi har skrevet nyt på bloggen. På Instagram kan du finde os her @twodanesontour

Vi håber, at Påskeferien går til Nationalpark Thy. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På besøg hos Oraklet i Delfi blev først udgivet på Two Danes On Tour.

På vej til Aegina

Vi kiggede på vejrudsigten og kunne se, at der dagen efter blev lovet høj sol og ingen skyer. Næste morgen hoppede vi derfor på metrolinje nr. 1 (den grønne) mod Piræus, og efter godt en halv times kørsel var vi fremme. Det er super nemt, for Piræus er sidste stop på linjen.

Vi gik ud af stationsbygningen og drejede imod havnen. På lang afstand kunne vi se de store færger, som sejler ud til de mange græske øer. 

Lidt for tidligt drejede vi ind på havneområdet, hvor vi straks blev råbt an af en mand, som meget gerne ville sælge os færgebilletter til Aegina.

Vi kunne enten komme med en langsom færge til 8.90 Euro/one way eller en hurtig til 14 Euro/one way. Overfarten med den langsomme færge ville tage 1 time og 10 minutter, mens den hurtige kun ville tage 45 minutter. For os kunne det dog ikke betale sig at tage den hurtige, da den sejlede senere end den lagsomme, og de ankom derfor nærmest samtidig til øen.

Vi købte billetter til den langsomme båd af den insisterende mand, gik hen til selve stedet, hvor færgen lå for anker og opdagede, at der var en lille bod, som også solgte billetter. Hvis vi havde købt her, kunne vi have sparet yderligere 0.90 Euro pr. mand. Nå, det går nok…

Vi gik ombord på den store færge fra Saronic ferries, fandt en stol på dækket og slog os ned. Det var dejligt vejr, og vi havde masser af tid. Livet er skønt!

Skønne Aegina

Aegina ligger kun ca. 15 km fra fastlandet, og det var en meget behagelig sejltur uden bølger og søsyge. Vi steg i land lige midt i hovedbyen med samme navn som øen og følte med det samme, at vi var på ferie i ferien. Der var så hyggeligt og skønt! 

Vi gik en tur langs den charmerende havn og knipsede løs med kameraet.

Gamle fiskere sad på deres små både og ordnede garn, der blev slået en sludder af og verdenssituationen blev vendt. Slow living.   

Bagefter begav vi os op i de små, smalle baggader. Der var også hyggeligt og meget få turister her i februar måned. 

Blandt andet kom vi forbi den lille, gammel borg Pyrgos Markellou, som har været et forsvarsværk i 1800-tallet. Vi kunne ikke komme ind, men blot se tårnet udefra.  

Tæt på hovedbyen ligger der en badestrand. Det var dog lige lidt for køligt til os her i februar måned. Det var kun nogle tyske skolebørn, som vågede at dyppe sig i det salte hav. Men kommer du om sommeren, er der let adgang til stranden. Vi havde andre planer – vi ligger jo faktisk sjældent på stranden og vil hellere ud og opleve noget. 

Vi fik nemlig lyst til at se mere af øen. Og Rasmus havde snart spottet en stor reklame med biludlejning på et hus langs havnefronten. Så i løbet af meget kort tid besluttede vi at leje en bil. Det kostede 30 Euro for dagen, og så havde vi mulighed for at køre hele øen rundt. Det lød meget tillokkende – og som sagt så gjort. 

Fiskerlejet Perdika

Vi kørte først til den lille havneby Perdika. Når du kommer til Perdika, kan du ikke komme længere. Det er simpelthen Verdens ende. I februar var der helt stille og fredfyldt. Det var det perfekte sted for os.

På havnekajen fandt vi et par små restauranter og besluttede os for at spise på den lille familiedrevne knejpe To Deka.

Restauranten blev grundlagt som en lille café i 1943, og det er nu 3. generation, som kører stedet. De har specialiseret sig i frisk fisk og skaldyr, men der er masser af andet lækkert på menuen. 

Der var en yderste venlig og behagelig betjening. Ejeren ville gerne vejlede os, uden at være anmassende. Vi bestilte tzatziki, rejsens største og skønneste zucciniballs og de lækreste calamares.

Derudover prøvede Rasmus husets signaturret pastitsio. Pasta med hakkekød og bechamelsauce. En græsk udgave af den italienske lasagne. 

Vi sluttede af med dessert og hjemmelavet limoncella på husets regning.

Et perfekt måltid uden for alfavej. Nu var vi klar til at køre videre og se mere.

Aphaea-templet

Efter den lækre, lækre frokost kørte vi ind over øen for at besøge Aphaea-templet. Det lå højt hævet over havet med en fantastisk udsigt. Entreen kostede 3 Euro pr. mand. 

Templet blev bygget i år 490 f.v.t. og vidner om, at Aegina har været et vigtigt sted i Grækenlands historie. Templet er dedikeret til gudinden Aphaea og er typisk dorisk – ligesom Parthenon på Akropolis. 

Selvom du måske ikke er super historieinteresseret, så er det et smukt sted at gøre hold. Fra templet er der en smuk udsigt over havet og alle fyrretræerne. Ja, du kan faktisk se Athen herfra. Det må også være helt særligt om aftenen. 

Lige overfor templet lå der en lille kiosk, hvor vi kunne købe en skøn pistacieis, hvilket var tiltrængt i varmen. Aegina er kendte for dyrkning af pistacienødder, så selvfølgelig måtte vi prøve sådan en is. 

Fototur

Vi kørte rundt et par timer mere på øen, og selvom de små turistbyer var mere eller mindre lukket ned for vinteren, så var der skønt. I får lige lidt stemningsbilleder fra turen.

Sidst på eftermiddagen kom vi tilbage til hovedbyen Aegina, hvor vi afleverede bilen og tog en drink på havnepromenaden i det varme eftermiddagslys.

På vejen hjem med færgen nød vi solnedgangen, inden vi fra Piræus tog metroen tilbage til pulserende Athen.

Det havde været en fantastisk dag med dejlig mad, smukke udsigter og frisk luft. Lige hvad vi trængte til.

Læs alle vores blogindlæg fra Grækenland
Læs om vores rejseår 2020, som selvfølgelig blev helt anderledes, end vi havde regnet med.

Som altid bliver vi utrolig glade for alle, som har lyst til at følge med og synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Der kan du se, når vi er på tur og når vi udgiver nye blogindlæg. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Aegina – en fantastisk dagstur fra Athen blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Det er nemlig ikke kun det at prøve det lokale køkken, man får med sig, men også insidertips til spændende områder i byen samt til, hvor de lokale går ud. Og så har man samtidig 3-4 timer med en lokal, som kan fortælle om, hvordan hverdagen og livet opleves i det pågældende land.

Græsk morgenmad

Vi mødtes med vores guide Thalia fra Secret Food Tours Athens på den centrale plads Monastiraki.

Snart kom også to ungarere, som skulle med på tur, og vi blev med det samme budt på dagens første snack, koulouri. En stor brødring med sesam, som mange grækere snupper på vej til arbejde, hvis de ikke har nået at få morgenmad hjemmefra.

Morgenmad i Grækenland består oftest af en kop kaffe samt et stykke brød, og for manges vedkommende en smøg.

Koulouri kan købes i små boder på mange pladser og gadehjørner. Køber man dem her, fik vi hvisket i øret, er det klogt lige på afstand at se, hvor i bunken af brød, der tages fra, når der sælges til lokale. Nogle af sælgerne har åbenbart en tendens til at sælge de daggamle brød til turisterne. Så vil man være sikker på, at få sin koulouri helt frisk, så skal man i stedet gå forbi bageren. Og der gik vi hen som stop nummer to på turen.

I bagerbutikken To koulouri tou Psyrre smagte vi en anden typisk græsk morgenmad. Teero-peeta. Fetaost i filodej. Vores guide fortalte, at i gamle dage var det en ægteskabsprøve for den kommende brud at vise svigermor, at hun kunne rulle en ordentlig filodej – for ellers var hun jo ikke i stand til at brødføde sin kommende mand.

Kaffe med udsigt

Næste stop var rooftop baren Coffee Lab ved Monastiraki Square. Her havde vi den mest fantastiske udsigt til Akropolis. Vi blev budt på græsk kaffe, som males fint og koges i en lille kande. Derefter hældes den direkte op i koppen og serveres med grums og det hele. Derfor er det heller ikke meningen, at man skal drikke igennem. (Græsk kaffe er lige som tyrkisk kaffe, men sig det ikke til grækerne).   

Til den græske kaffe fik vi serveret en mousto-koulouro, en lille rund kage lavet på vindruerester, hvor man har presset saften ud og derefter blandet med blandt andet nelliker og kanel. For os danskere mindende den mest af alt om en tyk brunkage til jul.

Meningen var, at den skulle dyppes i kaffen. Og for at få den helt rigtige oplevelse, bestilte Rasmus også en kop græsk kaffe på trods af, at ingen af os er kaffedrikkere. 

På marked

Nu gik turen til det centrale marked Varvakios, hvor der var masser at kigge på af både kød og fisk. Hvis man ellers kan holde lugten ud, så er der altid spændende oplevelser at få ved at gå på markeder rundt om i Verden. Vi må dog sige, at her var pænt og rent og ikke tykt af fluer.

På markedet skulle vi spise på en lille bitte restaurant med kun to borde. Menuen stod på stegte rejer, blæksprutter og sardiner. Især blæksprutterne var helt uovertrufne. Og det var sjovt at finde dette lille sted. Vi havde nok ikke selv fundet på at gå ind på markedet for at spise på sådan en lille restaurant. 

Vi gik herefter gennem grøntsagsmarkedet og stoppede kort i en kryddeributik og så de mange forskellige krydderier. Og vi fandt ud af, at det er her athenerne går hen for at shoppe krydderier. Der var flere steder lang kø helt ud på gaden. Vi tænkte, at det måtte borge for kvalitet og købte derfor også lidt vild oregano med hjem.

Turens bedste oplevelse

Så blev vi vist hen til et meget lokalt sted, hvor vi smagte på en af de helt store græske klassikere, tzatziki. Men hvad mere interessant var, så blev vi også budt på kolokeetho-keftedes: stegte squash-deller. Og dem faldt vi pladask for! Havde det ikke været for denne food tour, så havde vi nok slet ikke prøvet at bestille dem. Men nu blev det en af vores foretrukne græske mezedes-retter.

Og for dem, der ikke lige ved, hvad mezedes er, så kan det sammenlignes med spansk tapas. Altså små retter, som kommer på bordet til deling inden selve middagen.

Anne Maries skræk

Grækerne er ifølge dem selv det tredje mest olivenproducerende land, men nummer 1 når det kommer til at konsumere oliven og olivenolie. Så derfor måtte denne madtur også indeholde en smagning af både oliven og olivenolie.

Vi blev budt på en extra jomfru oliven olie og 5 forskellige oliven. Skulle der være et par olivenconnoisseurs iblandt vores læsere, så smagte vi Kalamon, Amfissis, Atlas, Throumba Thassou og Koroneiki.

Anne Marie hader oliven, men når vi nu fik dem serveret og beskrevet, så var hun for en gang skyld modig. Hun smagte på tre forskellige slags, inden hun gav op.

Rasmus har ind til for nyligt heller ikke været olivenspiser. Men han har vedtaget, at hver gang der er oliven på bordet, så skal han smage. Det har gjort, at der nu er nogle, han godt kan lide, imens andre stadig kræver noget tilvænning.

Favoritten denne dag var Throumba Thassou. En sort og rynket sag med noter af træ og lidt røg. Disse noter ledte tankerne hen på en smag af whisky, men om dette gjorde udslaget som dagens vinder, vides ikke.

På taverna

Næste stop var en traditionel græsk taverna. På Taverna Klimataria, som efter sigende skulle være Athens ældste, blev vi budt på Favabønne-puré – en egnsret fra Santorini – med løg, citronsaft og masser af olivenolie. Vi skulle lige vænne os til smagen og konsistensen. Det er rigtig “arbejderkost” uden fine fornemmelser. 

Sammen med favabønnerne fik vi Saganaki Kessarias. Saganaki hentyder til, at retten er lavet i et traditionelt fad/pande og kommer i et utal af varianter. Den vi smagte på var med ost, løg, peberfrugt, tomat, æg, sujuki (pølse lavet af lam og oksekød) og pastourma (en slags pastrami), og den smagte dejligt.

Rasmus fik også en lille tår rødvin, selvom vi ikke havde tilkøbt “vinmenuen”. Den smagte (ikke overraskende) af rødvin. Og generelt kan man sige, at hvis man bare ønsker smagen af rødvin til sin mad, så kan man de fleste steder købe en halv liter landvin i kande for mellem 3,50 og 7 €. Det skal ses i forhold til en almindelig flaske, som de fleste steder koster fra 20 € og op.

Dessert

Aller sidste stop var det lille konditori Ta Serbetia stou Psyrri, hvor vi fik serveret galaktoboureko – en creme lavet af semulje og bagt ind i filodej overhældt med sirup. Dertil kaymaki, som er en slags græsk is. Den laves af et pulver udvundet af roden fra en orkidé, tilsat harpiks fra mastiktræer på øen Chios. Og allerede her tænker du nok, at det må du bare prøve… Men på trods af en noget særpræget smag og konsistens, så gik det faktisk bemærkelsesværdigt godt sammen med den søde kage.

Endnu engang var det en fantastisk oplevelse at gå med på food tour. Vi får så meget mere ud af byen og landets køkken, når vi på denne måde får en introduktion til steder, smage og retter. Og vi anbefaler altid på det kraftigste at starte en storbyferie med en food tour. Vi føler, at vi får så meget mere ud af byen og dens madkultur, når vi har været på tur med en guide.

Find alle vores blogindlæg fra Grækenland

Som altid vil vi gerne anbefale et par andre blogindlæg:

Læs også: Sæler ved Falsterbo i Sverige

Læs også: Den russiske enklave Kaliningrad 

Husk, du er altid velkommen til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor vi forsøger at inspirere dig til at tage ud på tur. Både i dit nærområde og på længere rejser.
Bruger du også Instagram, så kan vi findes under @twodanesontour.

Tak fordi du læste med
Rasmus og Anne Marie

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På Secret Food Tours i Athen blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Mange tror fejlagtigt, at det er det smukkel tempel på toppen, der hedder Akropolis. Men det kaldes Parthenon, og er kun ét blandt flere templer på den flade kalkstensklippe. 

Køb af billet til Akropolis

Når du skal besøge Akropolis, kan du købe flere forskellige slags billetter. Vi lavede et større researcharbejde hjemmefra for at finde ud af, hvad der bedst kunne betale sig for os.

Det er muligt at købe en kombi-billet til 30 Euro. Herved har du fem dage til at besøge 7 historiske steder: Akropolis, Ancient Agora, Hadrians bibliotek, Roman Agora, Kerameikos, Olympieion og Lykeion.

Vi kunne dog hurtigt se, at det ville blive alt for mange ruiner – i hvert fald for mindst én af os. Så i stedet for at løbe fra det ene til det andet, besluttede vi at gå all in på selve Akropolis og derudover se The Acropolis Museum.

Du kan enten købe billetter online eller ved indgangen. I højsæsonen er det nok tilrådeligt at købe billet online, men her i februar var der ingen kø. Vi købte billetter inde på The Acropolis Museum og betalte 10 Euro pr. mand for Akropolis og 5 Euro for at se museet.

For selve Akropolis gælder følgende priser:
Fra 1. april til 31. oktober koster billetterne 20 Euro.
Fra 1 november til 31. marts, er der halv pris.
Børn under 25 år, som samtidig er EU-borgere, kommer gratis ind!

Du kan også være heldig at ramme en af de gratis dage – til gengæld er der nok rimelig mange mennesker på disse datoer:
Alle søndage mellem d. 1. november og 31. marts. Derudover er det også gratis d. 18. april, 18. maj, sidste weekend i september samt 28. oktober. 

The Acropolis Museum

Anne Marie havde glædet sig til at se The Acropolis Museum. Hun besøgte nemlig det gamle Akropolis-museum, da hun var i Grækenland i 1990.

I 2003 påbegyndte grækerne et nyt og meget større museum lige neden for Akropolis. Museet stod færdig i 2009, og der er i dag udstillet over 4250 genstande i den 14.000 kvadratmeter store bygning.

En af grundene til, at der skulle bygges et nyt museum, var, at Storbritannien ligger inde med en masse klenodier fra Akropolis. I begyndelsen af 1800-tallet fjernede den skotske jarl Thomas Bruce en hulens masse statuer og relieffer fra Parthenon, som i dag er udstillet i London på the British Museum.

Men briterne synes ikke rigtig, at de skal aflevere dem tilbage igen, og har tidligere kommet med den begrundelse, at Grækenland ikke havde plads på det gamle museum til at udstille dem. Hvad der er deres undskyldning nu, står vist lidt hen i det uvisse.   

Det nye museum er i flere etager og er både flot og interessant. Flere steder må du fotografere – men ikke alle, så vær lige opmærksom på det.

Vi var især imponerede over de kvindelige statuer, som stod på 1. sal og som havde virkelig smukt hår. De har oprindeligt stået som søjler i templet Erechtheion, som vi skulle se på Akropolis bagefter. 

På vej til Akropolis

Da vi havde set nok statuer og relieffer, begyndte vi opstigningen til Akropolis. Det er desværre ikke et sted for gangbesværede eller kørestolsbrugere, da det til tider går stejlt op ad bakke og der er mange trapper.

Undervejs var der masser at kigge på. Bl.a. to amfiteatre, som var rimelig velbevarede. Først kom vi forbi Dionysos-teatret. Dionysos var vinen og ekstasens gud, og ham, som romerne kalder Bacchus. Vi besøgte et romersk tempel til hans ære, da vi var i Libanon sidste år. 

Derefter så vi det meget imponerende Herodes Attikus teater, som stadig bruges til koncerter om sommeren. 

En af vores følgere skrev følgende til os på Facebook: “I dette amfiteater har jeg for 60 år siden hørt et klaverkoncert fra Beethoven. Jeg har stadig følelsen i mig, når jeg hører det igen fra min lp, luften, varmen, den mørkeblå himmel og månen der kom op bag teatret. En oplevelse for livet!”

Det er fantastisk at få sådan en hilsen!  

På toppen af Akropolis

Arkæologiske udgravninger har vist, der har været menneskelig aktivitet på Akropolis siden stenalderen, og de første bygningskonstruktioner kan føres tilbage til bronzealderen. Men der er ingen tvivl om, at det er templerne fra antikken, Grækenlands storhedstid, som har gjort Akropolis kendt.  

Der har været flere forskellige templer på Akropolis. Men krige og jordskælv har undervejs gjort det af med nogle af dem. Og nye er blevet bygget oven på.

Ved indgangen kommer du til Athena Nike templet og indgangsporten Propylæa.

Og netop det smukke Athena Nike tempel blev restaureret af den danske arkitekt H.C. Hansen, som vi også omtalte i vores Athen-indlæg. Det var ham, der bl.a. havde tegnet Athens universitet.  

Da Akropolis har stejle klipper på tre sider, er der kun én indgang til templerne.

Parthenon

Akropolis’ stolthed og største tempel er uden tvivl Parthenon. Templet blev bygget til ære for gudinden Athena Parthnos, som jo efterfølgende har givet navn til byen Athen. 

Parthenon blev bygget oven på ruinerne af et andet tempel, som også var dedikeret til Athena, men som blev ødelagt under den persiske invasion i 480 f.v.t. Det nye store tempel blev påbegyndt i 447 f.v.t. under Athens storhedstid. Det tog 8 år at færdiggøre byggeriet og yderligere 6 år at dekorere templet.

Da Parthenon stod færdigt, var det malet i smukke farver. Men tidens tand, vejr og vind og ikke mindst forurening betyder, at det nu fremstår hvidt i sollyset. Tænk engang, hvis man besøgte stedet i 1960’erne, kunne man gå ind i templet. I dag er det lukket af for turister og altid under rekonstruktion. Og hvis du tror, at du skal se statuer og relieffer, så bliver du skuffet. Det findes alt sammen på museum i dag.

Ved første øjekast ser Parthenon symmetrisk ud, men ved nærmere eftersyn vil man snart opdage, at intet er symmetrisk. Templet er bygget af 1000 unikke stykker. Ikke to er ens!

Lidt gymnasielærdom

Parthenon er et tempel med doriske søjler. Dorisk??? tænker du måske.
Har du haft old i gymnasiet, kan det være, at der er en lille klokke, der ringer. (Rasmus kan godt afsløre, at han IKKE havde ringen for ørerne, mens vi var i Grækenland). Og skulle du være i tvivl, kan Anne Marie da lige fortælle, at de græske templer er bygget under forskellige tidsperioder. Hun nævner i flæng: Dorisk, Jonisk og Korintisk (og Rasmus bliver helt træt i hovedet). Forskellen er bl.a. måden søjlerne og reliefferne er udsmykket på. 

Til sammenligning ses her en jonisk søjle med de flotte snoninger fra Athena Nike templet. 

Til dem det måtte interesserer, kan vi anbefale Google for yderligere forklaringer.

I dag er Parthenon virkelig medtaget. Man skal dog også huske på, at det gennem tiden har været brugt som byzantinsk kirke, frankisk katedral, ottomansk moske samt militært anlæg og krudtlager! 

For enden af Parthenon er der en lille “platform”, hvor mange mennesker samles. Her kan du tage den obligatoriske Parthenon-selfie og kigge ud over Athens hustage.

Inden vi forlod Akropolis skulle vi jo også lige hen og se de der damer, som vi havde kigget på nede på museet. De står og holder templet Erechtheion med hovedet.

En gratis oplevelse

Vil du have en gratis og fin udsigt til Akropolis og samtidig nyde solnedgangen, så skal du bevæge dig mod Areopagus Hill sidst på eftermiddagen. Det er en lille klatretur over klipperne, som godt kan være lidt glatte, så tag gerne et par fornuftige sko på. Og pas på dine ting. Lommetyve har også fundet stedet. 

Læs alle vores indlæg fra Grækenland.

Eller læs om Libanon, Spanien eller den italienske ø Sicilien.

Sidst men ikke mindst: Godt nytår til alle.
Som altid glæder vi os over jer, der har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour. Vi har endnu ikke nogle faste planer for 2021, da vi slet ikke kan forestille os, hvordan Verden ser ud bare 2-3 måneder fra nu. Men følg med, så ser du, hvad vi finder på. Det bliver helt sikkert ikke kedeligt. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Akropolis – en guddommelig klippe midt i Athen blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Secret Food Tour Athens

Vi havde hjemmefra bestilt en Secret Food Tour Athens, hvor man med en lokal guide går rundt og smager på forskellige retter fra lokalområdet. Det har vi før haft stor succes med i Madrid, Lissabon og Beograd.

Man kan jo selvfølgelig godt selv lave sin egen Food tour, men for det første ser man på disse ture gader, pladser og steder, som man ellers ikke var kommet forbi, man følges med en lokal, som ved en masse om madkulturen, og man får smagt en masse retter, som man ellers ikke selv havde bestilt fra menukortet. Og vi havde vist brug for at blive kastet lidt ud på dybt vand, når det gjaldt græsk mad. Food touren blev en rigtig god oplevelse, og en oplevelse vi altid gerne vil anbefale.

Efterfølgende var vi klar til selv at gå på opdagelse i det græske køkken. Og det skal du, kære læser, selvfølgelig indvies i.

Hvis du har været på ferie i Grækenland mange gange, så kommer det følgende nok ikke som nogen overraskelse – men det kunne jo også være, at vi kunne lære en gammel cirkushest et enkelt nyt trick.

Mezedes

Grækerne starter de fleste måltider med en masse små lækre retter, som bliver sat på bordet til deling. Mezedes indeholder både kolde og lune retter samt diverse salater. Og selvfølgelig er der variationer over mezedes alt efter, hvor i Grækenland du befinder dig.

Vi opdagede snart, at det er kutyme bare at stikke til de forskellige retter med sin egen gaffel. Hvor man herhjemme jo nærmest kan blive udelukket fra dip-skålen, hvis man bliver taget i at “dobbelt-dippe”, så er de ikke så sarte i Grækenland. Lidt spændende om Corona har lavet om på det, siden vi besøgte Athen i februar 2020? 

Mens forretterne stadig står på bordet, kommer hovedretterne ind, og de deles også. Derfor fandt vi hurtigt ud af, at det er en fordel at være mange til bords, da man så får smagt langt flere retter. For når man kun er to og gerne vil prøve mange forretter og også har en forestilling om at smage hovedretterne, så bliver det hurtigt alt for meget mad. Det løber op prismæssigt – men jo også med meget madspild til følge. Nogle steder kan man også få mezedes, som en blandet tallerken med lidt af hvert, og det passer jo perfekt til os. 

Græske retter du MÅ prøve:

Tzatziki er jo en rigtig græsk klassiker! Har du ikke været i Grækenland før, så har du altså ikke prøvet en rigtig tzatziki. Og vi må sige, at vi ELSKER en god tzatziki med olivenolie og masser af hvidløg. Men pas på: Det er vanedannende, og hurtigt har du spist dig mæt i tzatziki og brød, inden de andre retter er kommet på bordet. Vi kom til at spise sygt meget tzatziki i løbet af ugen…

Zucchini balls (på græsk kaldet kolokythokeftedes) blev vores anden store favorit. Det er friturestegte grøntsagskugler, hvor hovedingrediensen er squash. De dyppes som regel i græsk yoghurt og smager bare himmelsk. Zucchini balls kunne vi leve af på en ferie til Grækenland.  

Melitzanosalata minder lidt om den mellemøstlige baba ganoush og er en auberginedip med valnødder, hvidløg og olivenolie. Melitzanosalata er ligesom tzatziki lækkert at dyppe brødet i. 

Saganaki er grækernes yndlingssnack og betyder faktisk lille stegepande. Den simple ret består af friteret ost med friskpresset citronsaft. Osten er vendt i mel og stegt på høj varme i en lille stegepande (deraf navnet). 

Souvlaki er grækernes svar på en god gang lækre grillspyd. Du kan også få souvlaki som fastfood på gaden i store fladbrød. Det er ofte svinekød, men kan også fås som lam. 

Fava er en lidt speciel ret, som man måske lige skal vænne sig til. Men den vokser på os. Fava er en puré af favabønner med løg og kapers og dertil masser af olivenolie og frisk citronsaft. Rigtig husmandskost.

Sidst men ikke mindst må vi jo også lige nævne Ouzo. Den kendte anisdrik fra Grækenland, som laves på resterne fra vinproduktionen. Vi fik fortalt, at ouzo drikkes til fisk og skaldyr eller salt pølse. Og aldrig på tom mave!

Til sidst vil vi gerne anbefale et par spændende restauranter i Athen:

Café Avissinia – med traditionel græsk musik

Anne Marie havde hjemmefra lavet et større researcharbejde for at finde en græsk taverna med traditionel musik, hvor GRÆKERNE kommer og spiser. Vi har før hørt Fado i Lissabon, og Anne Marie forestillede sig noget lidt i samme stil. Efter et par aftener hjemme foran computeren, lykkedes det at finde et lovende sted. Og nu vil vi gerne give tippet videre til dig, kære læser, så du slipper for at lede efter det samme som os. 

Café Avissinia ligger i centrum af Athen i området Monastiraki på adressen 7 Kynetou Street. Hvis du kommer for at spise og høre musik, så vil vi anbefale dig at reservere bord. For der skal nok blive godt fyldt op. 

På caféens hjemmeside står der, at der er livemusik hver lørdag og søndag fra kl. 15-19. Da vi var forbi og spurgte personalet, oplyste de følgende:
Torsdag og fredag kl. 21, lørdag kl. 15 og kl. 21 og søndag kl. 15. Måske er det en god idé lige at gå forbi og spørge.

Caféen, som er i to etager, er hyggelig og med et venligt personale. Nedenunder er der fyldt med lokale grækere, når der bliver spillet musik. På 1. salen er der udsigt til Akropolis, hvis det er det, man søger.

Vi var forbi restauranten to gange og nød både musikken og maden. Det er dog ikke et af de billige steder. Til gengæld får du stemning som ingen andre steder. Begge gange vi var der, var det et ungt par, der underholdt. De sang og spillede, og alle de lokale skrålede med, og til tider dansede nogle af de ældre damer også. Lige hvad vi havde ønsket os. 

En hemmelig kælderrestaurant

Da vi var på Secret Food Tour Athens, fik vi anbefalet restauranten Díporto, hvis vi VIRKELIG ville prøve noget lokalt. Og den er vi jo altid med på! 

Díporto ligger på et gadehjørne i en lille kælder. Der er ikke noget skilt eller menukort ude på gaden. Blot nogle store brune skodder og en meget stejl trappe. Så vil du finde stedet, så kig godt på billedet herunder Eller find adressen Sokratous 9/Theatrou 2 i området Psiri. 

Da vi kom ned ad trappen, åbenbarede der sig et lille beskedent rum med små skæve borde og stole samt en masse store vintønder.

Tjeneren kom snart forbi, men kunne ikke noget videre engelsk. Vi fandt dog ud af, at der ikke var noget menukort. Der er, hvad kokken har i gryderne.

Tjeneren forklarede med fagter, at vi kunne få fava, kikærtesuppe og fisk. Nå, jamen så tager vi det! 

Og det viste sig så, at de fisk kom med skind og ben, hoveder und alles. Vi var ikke i tvivl om, at dette ville blive turens største oplevelse – på godt og ondt.

Til maden var der kun vin at drikke. Den tappede tjeneren i en lille kande fra de store tønder bag os. Vi har før fået landvin, men må dog tilstå, at dette ikke var af den bedste slags. Men dog en oplevelse.

Suppen og favaen blev serveret på to tallerkener, og så kunne vi ellers selv finde ud af at dele. Og snart kom fisken også til.

Først der opdagede vi, at et andet selskab sad med den lækreste græske salat og et fad med lammekød. Og vi ELSKER lammekød. Nå, vi kunne ikke spørge om dagens menu, og gik jo med tjenerens valg.

Dette blev uden tvivl rejsens største madudfordring – og på mange måder også den sjoveste. Så er du modig og spiser det meste, så anbefaler vi Díporto – kig måske lige i kokkens gryder, og rundt på de andre borde, inden du bestiller. 

Díporto har åbent mandag til lørdag 8-19. Lukket om søndagen.

Vores favoritrestaurant i Athen

Den lille hyggelige restaurant Avli blev vores klare favoritsted. Man går ind ad en lille “hemmelig” dør, og bagved er der en overdækket terrasse mellem smalle hvide husmure og blå skodder og døre. Stemningen minder om en sommerdag på en af de græske øer.

Her serveres de bedste mezedes til deling med alt hvad hjertet begærer af omelet, skinke, græsk pølse, saganaki, kylling, kødboller, tomater og tzatziki. 

Betjeningen er den sødeste, og stemningen den hyggeligste. Dog skal man måske lige huske at have en jakke på her i februar måned, da det jo er som at sidde ude.

Vi var forbi flere gange og gik hver gang derfra glade, mætte og meget tilfredse. Vores varmeste anbefaling går til Avli, som du finder på adressen:
12 Agiou Dimitriou.

Der er masser af andre skønne retter og restauranter at kaste sig over, og vi glæder os allerede til, at turen går til Grækenland igen en anden god gang.

Vi anbefaler lige et par andre blogindlæg fra Spanien og Portugal:  

Læs også: På tur til Segovia
Læs også: Sintra

Som altid glæder vi os over jer, der har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour. Vi har endnu ikke nogle faste planer for 2021, da vi slet ikke kan forestille os, hvordan Verden ser ud bare 2-3 måneder fra nu. Men følg med, så ser du, hvad vi finder på. Det bliver helt sikkert ikke kedeligt. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Spise med Price… på græsk blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Starten af februar var jo tiden lige inden, Corona rigtigt for alvor brød ud, og verden lukkede ned. Der var derfor ingen restriktioner, og vi så meget få mennesker på gaden og i metroen med mundbind. 

Gudernes by

I oldtiden blev Athen kaldt Gudernes by. Midt i byen, på den hellige klippe Akropolis, tilbad indbyggerne nogle af deres mange guder som Zeus, Afrodite, Apollo og Dionysos. Samt ikke at forglemme Athene, som efterfølgende har givet navn til byen. 

Akropolis tårner sig stadig 150 meter op i centrum af Athen og kan næsten altid ses. Både dag og nat. Den er derfor et godt pejlemærke, hvor end man befinder sig. Men det kræver et blogindlæg for sig selv at fortælle om dette helt særlige sted med de gamle templer, hvoraf det mest berømte er Parthenon.

Det moderne Athen

I Grækenland bor der i dag ca. 10 millioner mennesker. Godt halvdelen af landets befolkning bor nu i Athen, som bare vokser og vokser i omfang.

Her kan man nemlig ikke bygge i højden af frygt for jordskælv, og mange bygninger i det historiske centrum er derfor kun to etager høje. Vi boede på Evripides Hotel på 6. etage, men det skal man ikke tænke over…

Hotellet var rent og pænt, vi fik redt seng hver dag, og morgenmaden var ok uden at være prangende. Til gengæld blev vi opgraderet til et værelse med KÆMPE balkon med dejlig udsigt til Akropolis. Alt dette for kun 300 kr. pr. nat. Two Danes var happy!

Området Psiri

Evripides Hotel ligger i den hippe bydel Psiri i gåafstand til centrum og Akropolis. Her er graffiti alle vegne, og det kan for nogle måske virke beskidt og utrygt. Men man kan også se det som en del af charmen og gå på opdagelse i de mange små gader for at finde flotte og sjove vægmalerier.

Vi tog flere selvguidede Street art-gåture med kameraet og blev hele tiden overraskede over, hvad der ventede rundt om næste gadehjørne.

Byen har virkelig et stort og spændende undergrundsmiljø. En græker, vi talte med, mente, at det er fordi, befolkningen føler sig økonomisk klemt. Det kommer til udtryk i de mange kunstneriske udfoldelser på husvæggene. 

Især pladsen Plateia Iroon er utrolig hyggelig med masser af restauranter, cafeer, barer og udendørsservering både nat og dag. Grækerne er virkelig exceptionelt gode til at sidde ude. Bare der er læ, og det ikke regner, så drikker de gerne deres kaffe under en terrassevarmer på et gadehjørne. Og enhver restaurant med bare den mindste plads på fortovet har uden tvivl sat et par borde og stole ud til formålet.

Effektiv metro

Da vi landede i lufthavnen, fandt vi nemt ind til centrum. Metroen går hele vejen og koster 10 Euro pr. person. Normalt giver man kun 1,40 Euro for en tur med metroen, men turen til Lufthavnen er altså skruet op i pris. Vil man spare lidt penge, kan man i stedet tage lufthavnsbussen for 6 Euro. Den stopper ved metrostationen Syntagma.

Da vi boede meget tæt på centrum, gik vi for det meste bare til alting, men da vi en dag skulle til Pireus, tog vi selvfølgelig metroen. Og man må sige, at togene er godt fyldt om morgenen. Der kører over 1,3 millioner mennesker med metroen hver dag. Så husk at passe godt på dine ting, som i alle andre storbyer.

Ruiner over alt

Athen blev grundlagt i antikken, og der er stadig masser af ruiner både over og under gadeplan. Nogle af dem kan bl.a. ses på metrostationerne, hvor de er blevet udgravet under opførelsen af metroen. Du kan se ruiner på metrostationerne Monastiraki, Syntagma, Evangelismos og Akropoli.

Vi stod selv ud på Monastiraki, da vi kom fra lufthavnen og blev som det første mødt af ruinerne på stationen. Og da vi kom op og ud på gaden, gik vi nærmest ind i Hadrians bibliotek. Fantastisk! Vi vidste med det samme, at vi ville elske at gå på opdagelse i byen den kommende uge.  

Plaka

Også det gamle historiske kvarter Plaka, som ligger lige i centrum, er fyldt med ruiner. Især de to store områder Ancient Athenian Agora og Roman Agora, præger bybilledet. I antikken var det to store markedsgader – nogle af verdens første shopping malls.

Derudover er det i dette område, at du finder det ottekantede Vindenes tårn. Antikkens svar på en vejrstation. Vindenes tårn indeholder vejrhane, vandur og solur. Utroligt hvad man var i stand til at bygge og udtænke for flere tusind år siden.

Plaka er ud over ruiner også kendt for sine mange hyggelige gader med små cafeer, spisesteder, gallerier og butikker. Vi kunne bruge timevis på at udforske dette område. 

Også her er der masser af street art at gå på opdagelse efter.

Anafiotika

I Plaka ligger det lille, berømte område Anafiotika. Det er en samling af hvidskurede huse bygget i klynge. Husene er oprindeligt opført af arbejdere fra øen Anafi, og de minder lidt om husene på Mykonos uden helt at være det.

Men det er super hyggeligt at vandre rundt og måske fare lidt vild i områdets små gader. Du finder Anafiotika så tæt på Akropolis du kan komme, inden det går stejlt op ad klippevæggen. 

Pnyxhøjen – demokratiets vugge

Lidt længere væk fra Akropolis ligger Pnyxhøjen, som også er et besøg værd for de historieinteresserede og dem, som elsker en god udsigt. Herfra kan man se Akropolis, ligesom der er en fantastisk udsigt ned over hele byen.

Man mærker samtidig historiens vingesus, da det jo var på dette sted, at demokratiet opstod. Det var her, at der blev holdt folkeforsamlinger i det gamle Athen. På denne åbne plads var der politiske taler og debat forud for en folkeafstemning med håndsoprækning. 

Det berømte vagtskifte

I den anden ende af byen, ved metrostationen Sintágma, måtte vi kigge nærmere på det lidt pusseløjerlige vagtskifte af Nationalgarden foran det græske parlament, som finder sted en gang i timen hver dag. Det er altså et studie ud i gakkede gangarter og sjove outfits!

Det ligner altså lidt, at de går rundt i nederdel og strømpebukser samtidig med, at de svinger benene på en meget sjov måde. 

Der er åbenbart også større og mindre vagtskifter, og vi kan ikke lige helt hitte ud af, hvornår det mon er det ene eller det andet. Men søndag skulle være den helt store dag. Så det er vist bare om at møde op kl. 11 og se, hvad der sker. Det er en rigtig god idé at komme i god tid, da der kommer rigtig mange mennesker – især om søndagen.

Samme sted finder du også den Ukente Soldats Grav. Et flot relief på væggen, som hylder faldne græske soldater i diverse krige. 

Storebror H.C. Hansen blev udnævnt som kongelig græsk arkitekt og har bl.a. tegnet Athens Universitet. 

De tre smukke bygninger ligger side om side overfor metrostationen Panepistimio. Det var egentlig mest for sjov, at vi gik forbi, men det viste sig at være meget flottere og mere interessant, end vi havde forestillet os og vi synes, at området er et besøg værd.

Athen har masser at byde på og der er mange flere spændende seværdigheder og kvarterer end dem, vi har nævnt her. Så det er bare om at snøre traveskoene og komme ud og opleve Gudernes by. 

Læs også: Lissabon 
Læs også: Ti timer i Istanbul 

Vi bliver altid glade, når nye følgere finder vej til vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan I se meget mere af alt det vi oplever. I øjeblikket mest i Danmark, men forhåbentlig går der ikke alt for længe før, vi igen kan rejse ud og opleve nye spændende steder i verden. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Athen – Gudernes by blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Navnekonflikt

Efter Jugoslaviens sammenbrud i begyndelsen af 1990’erne, så nye lande dagens lys. Heriblandt Republikken Makedonien også kendt som FYROM (Former Yugoslav Republic of Macedonia)

Siden 90’erne har Republikken Makedonien og Grækenland været uenige om navnet Makedonien, som de begge føler sig berettiget til. Grækenlands største provins hedder nemlig slet og ret Makedonien. Og derfor kan der, i deres øjne, ikke være et land, som bruger det samme navn. I arrigskab har Grækenland siden 1991 blokeret for Republikken Makedoniens optagelse i NATO og EU. Det internationale samfund har af flere omgange forsøgt at mægle i sagen, men uden resultat.

I 2018 gik Grækenland aller nådigst med til, at Republikken Makedonien ændrede navn til Republikken Nordmakedonien. Landet har således skiftet navn pr. 12. februar 2019. Men det er egentlig ikke derfor, at vi er rejst hertil kun to måneder efter.

Valg af destination

Efter Rasmus’ rygproblemer i efteråret, har vi været lidt forsigtige og meget mere tænksomme omkring, hvor vi skal rejse hen. Det er pludselig blevet vigtigt for os, at der er direkte fly, at rejsetiden ikke er al for lang, og at vi ikke skal på roadtrip. Med to diskusprolapser kan Rasmus ikke tåle at sidde ned i for lang tid ad gangen, og derfor skal vi kunne gå rundt til det meste. Og pludselig er storbyferier blevet vores foretrukne Men det rimer egentlig meget godt på vores store kærlighed for Østeuropa, da der stadig er masser af skønne steder, som vi ikke har set i denne del af verden.

Vi havde faktisk først kig på Athen, men pludselig steg prisen på flybilletter enormt. Og vi har i mange år haft en regel om, at ferier under 10 dage maks må koste 2000 kr. i flybilletter – og gerne meget mindre. Det er egentlig en sjov og dejlig regel, for det betyder, at vi nogle gange kommer steder hen, som vi ikke først havde tænkt os. Således også denne gang. På trods af, at vi var lidt sent ude, kunne vi stadig få direkte fly tur/retur CPH-Skopje for 1400 kr. pr. mand med Wizz Air.

Alexander den Store

Og nu når vi er i gang med konflikter mellem Grækenland og Makedonien, så kan de to lande heller ikke blive enige om, hvorvidt Alexander den Store var græker eller makedoner.

Den berømte Alexander levede fra 356 f.kr. til 323 f.kr i Oldtidens Makedonien. Landet bestod dengang af dele af nuværende Grækenland, Bulgarien og Makedonien. Og heri opstår konflikten. Både Grækenland og Makedonien synes jo, at han er deres helt.

Men konflikten er åbenbart så betændt, så den store statue, som står centralt i Skopje på pladsen Plostad Makedonija har fået navnet “Warrior on a horse”, da det blot ville være (endnu mere) benzin på bålet at bruge navnet Alexander den Store. Vi må dog sige, at der er en enorm lighed mellem Alexander og krigeren på hesten…

Sidst men ikke mindst, vil vi også lige nævne, at Grækenland tvang Makedonien til at skifte flag i 1995. Makedonien havde siden 1992 brugt et rødt flag med en verginastjerne i midten. Det er et sol-symbol med referencer til Oldtidens Makedonien – og ja, så er grækerne selvfølgelig igen på krigsstien. Makedonien har bibeholdt det røde flag og også en gul sol. Nu har den blot fået et andet design.

Det nye flag til venstre. Det gamle til højre.

Hvad siger makedonerne?

Da vi havde købt flybilletter til Skopje, blev vi mere og mere nysgerrige på konflikten mellem Makedonien og Grækenland. For hvad siger makedonerne egentlig til alle disse stridigheder med deres naboer? Det satte vi os for at finde ud af.

Allerede i Københavns lufthavn og i flyveren til Skopje snakkede vi med flere makedonere og udbad os deres mening om det nylige navneskifte på deres land. Og vi fik faktisk lidt forskellige svar. De fleste var utilfredse med, at Grækenland skal have lov til at bestemme, hvad Makedonien skal hedde. Og flere syntes også, at makedonerne havde solgt deres sjæl og identitet.

Enkelte (yngre) makedonere var dog positive over navneskiftet. De mente, at dette kunne sætte et punktum for konflikterne. Og at vejen nu ligger åben til medlemskab af Nato og EU. Og derved mulighed for bedre økonomi og flere jobs.

Det var meget interessant at tale med disse flinke mennesker, som alle var meget villige til at fortælle os om deres elskede fædreland.

Vi er dog sikre på, at det ikke er det sidste, vi har hørt til konflikten mellem Grækenland og Nordmakedonien! 

Læs også: Montenegro

Læs også: Slovenien

Du er meget velkommen til at Synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor du kan se, når vi skriver nye blogindlæg og følge med, når vi er på tur. Næste gang tager vi til øen Rügen i Tyskland, hvor vi skal nyde naturen og spise nye asparges.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Republikken Nordmakedonien blev først udgivet på Two Danes On Tour.