Den smukke bjergby Delfi havde i oldtiden et stort tempel, som var dedikeret til sol- og lyrikguden Apollo. Ved templet sad Apollos orakel Pythias og fremsagde spådomme. Folk kom valfartende hertil for at få svar på livets små og store spørgsmål, og stedet blev derfor kendt som Verdens midtpunkt.
Anne Marie havde, siden hendes sidste besøg i Grækenland tilbage i 1990, drømt om at se Oraklet i Delfi. Rasmus har ellers sagt til hende, at hun kan se oraklet hver dag, og at vi da ikke behøver at tage til Delfi for det!
Men når en af os har fået “en fiks idé”, så undersøger vi mulighederne for at få ting til at lykkes.
Vi kunne hurtig se, at det ville blive bekosteligt med en lejebil fra Athen for en enkelt dag, og samtidig havde ingen af os meget lyst til at være en aktiv del af trafikken, der enten virkede meget lidt regelret eller meget lidt bevægelig. Så i stedet fandt vi ud af, hvordan vi kunne tage offentlig transport til Delfi.
At finde den rigtige busstation
Det stod hurtigt klart for os, at hvis vi ville til Delfi, så blev det med bus. Det er ikke vores foretrukne transportform – vi kan bedre lide at køre med tog, hvor man har mulighed for at rejse sig lidt op og gå rundt. Men for en enkelt tur på godt tre timer hver vej, ville det være helt okay.
Vi havde egentlig først tænkt, at vi kunne gå til busstationen, men vores hotelfatter sagde, at det kunne vi godt glemme. Der var alt for langt. I stedet bestilte han os en taxa – og vi må indrømme, at han havde ret. Vi havde aldrig nået bussen, hvis vi var gået derhen.
Til gengæld er det en god idé at have fuldstændigt styr på aftalen omkring prisen på taxaen. Vi havde aftalt en pris. Men da vi kom frem, var der alle mulige “tillæg”. Rasmus ringede til hotelfatter, men han meldte hus forbi. Og så var der ingen anden udvej end at tage konfrontationen, der endte med 20 % drikkepenge – men ikke tillæg til over dobbelt aftalt pris.
Bussen afgik fra KTEL Bus station Terminal B (Liosion) – ikke at forveksle med KTEL Athens Bus Station Terminal B. Så pas lige på, at I ikke ender det falske sted!
Der er desværre ikke lige en metrostation op ad busstationen – det havde ellers været smart. De nærmeste er Kato Patisia og Agios Nikolaos.
Med bus til Delfi
Vi tog den tidligste bus fra Athen kl. 7.30. Så kunne vi være fremme omkring kl. 10.30 og dermed have hele dagen i Delfi, inden vi skulle med bussen retur.
På busstationen fandt vi denne oversigt over tider og priser, men tjek lige op på det selv. Det kan jo være lavet om.
Bussen var en almindelig turistbus med ok benplads og faste sædenumre. Vi kiggede ud af vinduet undervejs og blev især betaget af en lille by, som vi kørte igennem. Men mere om denne by senere.
Delfis Arkæologiske Museum
Da vi ankom til Delfi, gik vi direkte ind på det arkæologiske museum, som ligger i forbindelse med Apollos tempel. Her var der en fin lille udstilling med diverse skulpturer fra Delfis templer.
Et af museets skatte er Sfinxen af Naxos. Det er en 2,22 meter høj marmorstatue, som er forholdsvis velbevaret. Figuren har en kvindes ansigt, krop som en løve og fjer som en rovfugl. Den har stået på en ca. 10 meter høj jonisk søjle ved siden af Apollotemplet.
I den græske mytologi er Sfinxen et uhyre, som blev sendt til jorden for at straffe og bevogter byen Theben. Sfinxen stillede alle fremmede den samme gåde: “Hvilket dyr har først fire ben, så to ben og så tre ben?” Ingen kunne besvare gåden før kongesønnen Ødipus kom forbi. Han løste den ved at sige, at det var et menneske, som kravler på alle fire som spæd, går på to ben som voksen og bruger stok som gammel. Da gåden var gættet, kastede Sfinxen sig i døden, og Theben var befriet.
En anden berømt figur på museet er Vognstyreren fra Delfi. Bronzestatuen stammer fra antikken, og eneste grund til at den er så relativt velbevaret er, at den har ligget gemt under en masse murbrokker efter et stort jordskælv i 373 f.v.t. Den blev fundet ved udgravninger i 1896. Alle andre bronzeskulpturer fra den tid er blevet røvet og smeltet om, så Vognstyreren fra Delfi er helt unik.
Oraklet i Delfi
Efter en lille rundtur på museet var vi klar til at se nærmere på ruinerne udenfor.
Vi kom snart forbi en sort sten, som skulle være verdens midtpunkt. I følge en gammel myte slap Zeus to ørne løs i hver sin ende af verden. Ørnene krydsede hinanden lige over Delfi, og stedet måtte derfor være verdens midtpunkt.
Oraklet i Delfi tiltrak mange mennesker, som kom fra nær og fjern for at få et indblik i fremtiden. Ja, hvem ønsker sig ikke det? Men det var jo kryptiske svar, som oraklet gav, så man kunne aldrig rigtig vide, hvad svaret skulle betyde.
Her får I lige et foto af verdens navle gange 2 🙂
Historien om Ødipus
De fleste har hørt om den græske kongesøn Ødipus. Om ikke andet så i forbindelse med Ødipus-komplekset. Og det var faktisk oraklet i Delfi, som meddelte Ødipus’ far kong Laios, at den søn, som han netop havde fået, en dag ville slå ham ihjel, gifte sig med sin egen mor og få børn med hende.
Kong Laios blev så oprevet, at han beordrede en af sine hyrder til at sætte Ødipus ud i naturen for at dø, så profetien ikke skulle gå i opfyldelse. For at den lille dreng ikke kunne bruges som slave, skar kong Laios hans akillessener over.
Men hyrden kunne ikke få sig selv til at gøre, som kongen havde befalet. I stedet gav han drengen til en anden hyrde, som gav drengen videre til kongen og dronningen af Korinth. De kunne ikke selv få børn, og tog den lille dreng til sig. Ødipus voksede op hos kongefamilien uvidende om sin fortid.
Som voksen kom det dog Ødipus for øre, at han ikke var søn af kongeparret fra Korinth, og han drog (ligesom sin far) til Oraklet i Delfi for at få svar på sit spørgsmål. Oraklet sagde: “Flygt fra din far, for møder du ham igen, vil du dræbe ham og derefter ægte din mor og avle børn med hende”.
Enden på komedien
Ødipus troede jo af gode grunde, at hans mor og far var kongeparret i Korinth, så han turde ikke at vende tilbage dertil.
I stedet drog han mod øst, hvor han mødte en fornem herre. Under flere forviklinger slog han den fine herre ihjel og opdagede aldrig, at det var hans rigtige far. Derefter mødte han Sfinxen, som jo stillede ham gåden om dyret med først fire ben, så to ben og til sidst tre ben. Og da gåden var løst og Sfinxen besejret, udnævnte borgerne i Theben Ødipus som konge, da deres gamle konge Laios netop var død.
Ødipus ægtede enken efter den dræbte konge – altså hans egen mor. Og sammen fik de fire børn. Ja, sådan kom Oraklets profeti til at gå i opfyldelse.
Flere år efter opdagede Ødipus og hans mor hvordan tingene hang sammen. Det endte med at dronningen hængte sig, og Ødipus stak sine egne øjne ud. Det er altså makabre historier fra oldtidens Grækenland!
De Pythiske Lege i Delfi
De Olympiske Lege er jo verdenskendte. Men der fandtes faktisk lege i mange af de små græske bystater i antikken. Således også i Delfi. Her blev de kaldt De Pythiske Lege, efter at Apollon havde besejret stedets vogter, den frygtelige drage Pytho.
Under legene var der både kunstneriske konkurrencer på teateret og sportskonkurrencer på stadion.
Vinderen af De Pythiske Lege blev efterfølgende portrætteret i form af en bronzeskulptur. Vognstyreren fra Delfi er som sagt den eneste tilbageværende.
I Delfi kan man stadig se det gamle stadion, som ligger op ad bjergsiden. Det skulle være rigtig flot og velbevaret. Det var dog desværre lukket for besøgende den dag, vi kom forbi, så det gik vi glip af.
Athena Pronaia templet
Da vi havde set ruinerne bag ved museet, syntes vi, at vi stadig manglede noget. Vi havde hjemmefra set flotte billeder af Athena Pronaia templet, men havde ikke set det på vores vej. Pludselig gik det op for os, at det lå på den anden side af hovedvejen, så for at komme derover, måtte vi ud fra museet og ruinerne, et stykke hen ad asfaltvejen og ned til endnu et tempelområde.
Det er gratis at besøge denne del af ruinerne i Delfi og et rigtig fint sted at tage lidt billeder.
Bjergbyen Arachova
Da vi følte, at vi havde set ruiner nok for en dag, forsøgte vi at tomle til bjergbyen Arachova, men det gik ikke så nemt, som vi havde håbet. Måske fordi vi ikke havde en tusch og et stykke pap at skrive på.
Det er altid en fordel at have et skilt med sin næste destination, når man tomler. Derudover havde vi heller ikke så meget tid, da vi jo skulle med bussen tilbage til Athen. Så i stedet gik vi tilbage til hovedgaden i Delfi, hvor vi så måtte betale en taxa for at køre os til Arachova.
Arachova var præcis så hyggelig og malerisk, som vi havde fornemmet fra busvinduet om morgenen, og vi gik rundt på hovedgaden og i de små sidegader for at fotografere hustagene ned ad bjergskråningen.
Derefter spiste vi en velfortjent frokost på en lille restaurant, hvor Anne Marie på det nærmeste blev råbt an af en græsk kvinde, som ikke mente, at hun fik det optimale ud af lammebenene på de dejlige koteletter, som hun havde bestilt. Hun skulle spise alt fedtet også.
Det var vist godt, det ikke var Rasmus, der havde bestilt koteletterne, for han er langt mere tilbageholdende overfor lammefedt, og ville KUN have spist det fineste kød. Men nu havde vi jo heldigvis tænkt os selv at betale for måltidet, så vi mente også, at vi havde ret til at spise lige nøjagtigt den mængde, som vi havde lyst til 🙂
Ved 16-tiden hoppede vi på bussen mod Athen i Arachova. Det havde været en spændende dag i Delfi, som uden tvivl er et yndet sted for historieinteresserede. Her mærker du virkelig historiens vingesus og det tilmed i de smukkeste omgivelser. Vi vil helt klart anbefale en dagstur eller en overnatning i Delfi til andre Grækenlands-rejsende.
Læs mere
Du kan se alle vores blogindlæg fra Grækenland her.
Vi vil også gerne anbefale:
Lissabon
10 timer i Istanbul
Som altid glædes vi over alle dem, som synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Det er også her, du kan se, når vi er på tur og når vi har skrevet nyt på bloggen. På Instagram kan du finde os her @twodanesontour
Vi håber, at Påskeferien går til Nationalpark Thy.