Måkläppen naturreservat

To timer senere havde Caddyen bragt os fra Falster til Falsterbo

Falsterbo er vokset sammen med den lille by Skanör. I Middelalderen, hvor Skåne var dansk, lå der her Danmarks største sildemarked, som indbragte kongen store indtægter. Men det havde vi nu ikke tid til at nærstudere. Vi var jo på jagt efter sæler.

Vi parkerede ved Falsterbo Golfklubb og begyndte gåturen mod Måkläppen naturreservat. Der var MANGE andre mennesker, som havde fået samme idé denne lørdag, og det var derfor ikke svært at gætte, hvor vi skulle gå hen. Det var bare at følge strømmen ud af sandtangen. 

Lige inden vi kom helt ud til stranden, skulle vi over et lille stykke med vand. Der var lagt lidt brædder ud, men det var ikke nok til at forblive tørskoede, så vi var glade for vores gummistøvler.

Derefter kom vi ud til stranden og gik de næste godt 3,5 km langs vandet i det løse sand. 

Søde sæler i flok

Da vi kom helt ud på spidsen af tangen, blev vi mødt af et herligt syn. Her lå et sted mellem 30 og 40 gråsæler i en stor klump og hyggede sig med socialt samvær.

Og så kan det nok være, at Rasmus gik amok med kameraet

Der blev gryntet og skubbet, og alle gjorde deres for at finde den gode plads i flokken.

Når vi sådan stod og kiggede på dem, så mindende de os ufattelig meget om den flok hvalrosser, som vi så sidste sommer på Svalbard. Her lugtede der dog på ingen måde lige sådan, og sælerne var også mere stille. Hvalrosserne både pruttede og bøvsede højlydt – med store lugtgener til følge!

Især kastede vi vores kærlighed på en mindre sæl, som lå og kløede sig på maven og i hovedet. Uden at vi skal kloge os alt for meget på det, så tror vi, at det var en unge fra sidste år. Den var simpelthen så kær.

Snart opdager vi også, at der er masser af sæler ude i vandet, som ind imellem stak hovederne nysgerrigt op. De var rimelig tæt på, og vi kunne nemt se, at det var gråsæler med deres lange snuder.

Som sagt var der masser af andre mennesker denne lørdag i januar, men alle var meget hensynsfulde overfor sælerne og holdt sig på behørig afstand.

Og vi måtte da sæl’følgelig også lige have en sæl’fie

Inden vi gik tilbage til bilen kom der også lige lidt action. Der var en lille kamp mellem to duellerende sæler, som var tydeligt utilfredse med hinandens tilstedeværelse.

Fugle

Egentlig havde vi også håbet at se lidt forskellige fugle, men ud over troldænder i hundredevis, lidt svaner, et par skarver og en edderfugl, så vi ikke noget af interesse. 

Falsterbo er meget berømt for sine store fugletræk om efteråret. Mange millioner fugle flyver over denne lille landtange på vej mod deres overvintringssteder rundt om i Europa og Afrika.

Vi havde selv overvejet at kigge forbi sidste efterår for at opleve det. Men i stedet tog vi turen til Sønderjylland, hvor vi så det mest fantastiske sort sol nogensinde. Ja, man kan ikke nå det hele. Måske bliver det i 2020, at vi får set fugletrækkene ved Falsterbo.  

Til sidst skal I da også lige have endnu et fantastisk ansigtsudtryk.

Vores råd til at spotte sæler ved Falsterbo

• Falsterbo ligger ca. 30 km syd for Malmø og er muligt at komme til både med bil og offentlig transport.
• Naturreservatet Måkläppen er kun åben for offentligheden mellem d. 1. november og d. 31. januar. Resten af året skal sæler og havfugle have fred og ro til at yngle. Det er derfor heller ikke tilladt at medbringe hunde, så lad dem blive hjemme.
• Du kan være heldig at se både gråsæler og spættede sæler ved Måkläppen
• Husk at holde god afstand til sælerne. Det er vilde dyr. 
• Medbring en kikkert. Selv om sælerne er tæt på, så ser du dem endnu bedre ved hjælp af kikkerten.
• Klæd dig godt på. Vi havde tre lag på både på over- og underkroppen. Derudover hue, vanter og halstørklæde.
• Husk godt fodtøj. Vi var glade for vores gummistøvler, men vi kunne også have klaret os med vandrestøvler.
• Tag evt. te/kaffe med og lidt at spise. Den dag vi besøgte sælerne, opholdt de sig ca. 3,5 km fra golfklubben, så det kan være godt med lidt at styrke sig på.
• Hvis du har glemt hjemmebag, så stop forbi Anna’s bageri i Ljunghusen. De har alt hvad hjertet begærer i bagerbrød. Og det er lige på vejen.
• Har du mere tid i området end os, så ser det ud til, at Falsterbo er en rigtig hyggelig by med fine, gamle huse.

Læs også: På endagstur til Malmø

Læs også: Tranedans ved Hornborgasjön

Husk, du er altid velkommen til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor vi forsøger at inspirere dig til at tage ud på tur. Både i dit nærområde og på længere rejser.
Bruger du også Instagram, så kan vi findes under @twodanesontour.
Vores næste rejse går til Grækenland i februar 2020.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Sæler ved Falsterbo i Sverige blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Sidste år i april var vi ved Hornborgasjön i Sverige, hvor vi så traner for første gang. I år er det kun Anne Marie, der har været af sted med vores gode ven Martin. Fredag den 31. marts var tranetallet oppe på imponerende 19.700 ved Trandansen. Men de mange traner var ikke nok for de to fugleentusiaster. Anne Marie og Martin ville også se en urfugl.

Urfuglen er uddød i Danmark. Den sidste registrede urfugl blev set i Jylland tilbage i 2001, så vil man opleve denne flotte fugl, bliver man nød til at køre til Sverige, Norge, Finland, Baltikum eller De Britiske Øer. 

Lørdag morgen ringede vækkeuret kl. 5.45, så Martin og Anne Marie kunne nå at se tranerne flyve ind til Hornborgasjön ved solopgang. 

Ud på en mission

Kl. 7 kørte de ud for at lede efter urfuglen. Anne Marie havde fundet en rutebeskrivelse på internettet, hvor der stod, at man ved det militære øvelsesterræn Skövde Skjutfält kunne være heldig at se denne sjældne fugl.

Martin var lidt skeptisk, da han ikke mente, at man sådan bare kunne finde en kørselsvejledning på nettet og så uden videre køre ud og finde en urfugl. Anne Marie jokede med, at de bare skulle finde Dansk Ornitologisk Forenings bus, så ville de vide, hvor fuglen var.

Her følger en opdateret kørselsvejledning:

Kør først til den lille landsby Klagstorp ved hjælp af app’en MapsMe. Denne app er gratis. Du downloader kort mens du er i Danmark, og så kan du køre efter kortet i udlandet uden at gå på nettet. Meget smart!

Klagstorp ligger ca. 10 km syd for Skövde. Man skal dreje af vej 26 ved Trafikplats Skultorp. Klagstorp er en samling huse og gårde, som i dag bruges af det svenske militær. Her er også et par flotte søer, hvor der bl.a. blev spottet hvinand og stor skallesluger. 

Kør gennem Klagstorp og følg vejen ca. 600 meter. Her drejer vejen til venstre. Kør i stedet lige ud og ind på en grusvej. Drej straks herefter med til højre. Skovvejen følges ca. 1 km til der kommer en vej til venstre. På skiltet står der blandt andet Exp. Finnstorp.

Undervejs kører man forbi en lille gård. Lige efter er der en bom. Hvis bommen er nede, er der desværre adgang forbudt den dag. Det er jo et militært område! Lige efter bommen er der en stor skovrydning på begge sider af vejen. Her kan der være urfugl, og det forlyder, at der er set hjerpe i træerne langs skovkanten. Martin og Anne Marie så dog ikke noget her.

Fortsæt ad vejen over rydningen ca. 500 meter. Drej til højre ved et t-kryds. Der kommer træer til begge sider, men efter ca. 5-600 meter kommer der en ny rydning. Her ligger et gammelt forladt træhus, som bruges af militæret.

Lidt henne ad vejen holdt der en bus hvorpå der stod Hanstholm turistfart… Så vidste AM, at de havde fundet urfuglen! 

Fugl i sigte

De parkerede bilen ved det nedlagte hus og gik lidt op ad vejen. Nede af skråningen kunne de se et par prikker – altså urfugle. Men fuglene stod godt gemt. De gik derfor tilbage til det forladte hus og stillede sig ved lidt buskads foran huset. Herfra kunne de bedre se fuglene i teleskopkikkerten og AM tog da også et par billeder af “prikkerne”. I alt talte de 20 urfugle.

Der var helt stille og fredfyldt. Diset men på en utrolig smuk måde. De stod længe og betragtede disse prægtige urfugle. Både kamera, kikkert og teleskopkikkert var på overarbejde. Det var en fantastisk morgen. Tænk at stå der på engen og se den fugl, som de begge netop havde drømt om at opleve.

For at se fuglen lidt tættere på, har Anne Marie taget et billede gennem teleskopkikkerten.

Et uventet besøg

Efter en halv times tid kunne der pludselig høres et bæltekøretøj. De syntes, at det var lige lovlig meget larm, og det kom hele tiden tættere på. Pludselig der på marken fik Martin og Anne Marie besøg af det svenske militær.

Soldaterne gav hånd og var meget høflige. Men budskabet var klart. Om en halv time ville en militærøvelse begynde. De måtte gerne blive, men soldaterne anbefalede høreværn og en sikkerhedsafstand på 75 meter. Da soldaterne var gået og Martin og Anne Marie vendte sig om igen, var urfuglen fløjet… og det var de så også. 

En fantastisk gentagelse

I 2019 har de to eventyrer igen været på jagt efter urfugl i samme område. Derfor er kørselsvejledningen også blevet opdateret, så den skulle være endnu nemmere at følge.

Igen var der urfugl på samme mark, dog lidt længere henne. Derfor parkerede de ved det næste nedlagte hus. Og denne gang kom det svenske militær ikke forbi

En bæver i sigte

På vej tilbage mod Klagstorp, stoppede Anne Marie og Martin ved den lille å, som løber lige neden for gården i vejbeskrivelsen – der hvor der er en bom. Her kunne de tydeligt se, at flere træer var fældet og havde store bidemærker. De var ikke i tvivl. Der var en bæverfamilie i området.

De listede sig ned til åen og så straks en bæver i vandet. Desværre nåede Anne Marie ikke at være klar med kameraet, da den var meget hurtig væk. Men hvis man er tidlig (eller sen) ude og har tålmodighed, kan man uden tvivl være heldig at se en bæver her.

Ud over traner og urfugle kommer der her lidt andre anbefalinger til steder at se i området omkring Hornborgasjön:

Ekornavallen

Gravene ved Ekornavallen er et af Sveriges mest bemærkelsesværdige arkæologiske områder. Her findes grave fra både bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen og man mener, at gravpladsen har været i brug i mindst 4.300 år. Her ligger også en røse – en gravhøj bygget af løse sten i stedet for græstørv. Sådan en havde Anne Marie aldrig set før.

Frilandsmuseet i Åsle Tå

I Åsle Tå ligger der et lille hyggeligt frilandsmuseum. Sæsonen var endnu ikke rigtig begyndt, så man kunne ikke gå ind i husene, som stammer fra 18- og det tidlige 1900-tallet, men blot vandre rundt på stien blandt dem. Alligevel var man fuldstændig hensat til Emil fra Lønneberg og Alle vi børn i Bullerby. 

På stedet er der også en stor café, hvor det både er muligt at spise frokost og smage på masser af svenske kager. Man kunne sagtens besøge caféen uden at betale for at se frilandsmuseet.

Franciskuskapellet

Et hurtigt stop blev gjort ved det lille Franciskuskapel. Det lå fredfyldt på en skråning i skoven. Det ligger nordøst for Falköping, lige uden for den lille landsby Varv.

Olsbrostenen

På vej mod Danmark igen gik turen forbi Olsbrostenen i Åsarp. Man mener, at dyret på runestenen er efter inspiration fra Jellingestenen.

Overnatning

For et år siden boede vi på STF vandrehjem i Falköbing. Denne gang havde Martin og Anne Marie besluttet sig for at overnatte i Martins bil på parkeringspladsen ved Trandansen til 20 kr. i døgnet. (Prisen er steget til 30 kr for en personbil og 130 kr. for campervan eller campingvogn /2019). Det var utrolig hyggeligt og nemt at gå til og fra tranerne. Der er opstillet toiletter og vand på pladsen i traneperioden.

Og til de største fugleentusiaster, kan det meddeles, at AM+M ved Hornborgasjön udover traner så canadagås, grågås, blisgås, kortnæbbet gås og på meget lang afstand nilgås. Det er kortnæbbet gås på billedet herunder.

Har du mod på at se en bæver i Danmark, så læs gerne vores blogindlæg om Klosterheden: En bæver i Klosterhede plantage

Læs også: Spækhyggere og pukkelhvaler

Læs også: Magiske Mykines med båd og helikopter

Vi bliver glade, hvis I vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kommer der mange flere naturbilleder og andre rejsebilleder, når vi er på farten i både ind- og udland. Her kan I også læse, når vi har skrevet et nyt blogindlæg. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På jagt efter en urfugl blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Inden afgang fandt vi ud af, at det var mega svært at finde sheltere via internettet. Så da vi kom til Øland stoppede vi ved turistinformationen i Färjestaden, men det var ikke til megen hjælp. Den søde dame, som vi talte med, kunne kun udlevere det samme kort, som vi allerede havde fundet på nettet.

Og i løbet af turen fandt vi ud af, at der ikke er særlig mange sheltere på Øland. Det er faktisk lidt en mangelvarer. Især på det midterste af øen.

Men her kommer i hvert fald vores anbefalinger til overnatning i det fri:

Shelter ved Klovenhall

Den første nat sov vi på en fin shelterplads ved Klovenhall. Denne shelter er en del af ruten Ølandsleden. Der var en utrolig smuk udsigt over havet, masser af fuglesang og biers summen. Et rigtigt fredfyldt og idyllisk sted. I nærheden ligger der en stor sten fra istiden, hvortil der knytter sig et gammelt sagn.

Faciliteter:
Shelteren var gammel, bygget af rundstokke og derfor rimelig utæt.
Den var lille og der kunne kun lige ligge 4 alm. liggeunderlag.
I regn/sne/blæst kan den lukkes for til med en “låge”.
Ny og ren toiletvogn var opstillet tæt på shelteren.
Der lå brænde til fri afbenyttelse og der var en udmærket grillrist.
Rummelig affaldsspand, så man behøvede ikke at tage sit affald med videre.
Flere borde/bænkesæt både ved shelteren og ved havet.
Intet drikkevand.
Der var ikke så langt til et sommerhusområde, så der kom lidt hundeluftere og cykelister forbi.
Vi havde mus om natten, så pas på madvarer.
Alt i alt en rigtig god shelter i godt vejr.

Kørselsvejledning:
Shelteren ligger på sydvestkysten af Øland. Kommer du fra nord, skal du dreje til højre lige efter Risinge. Vejen drejer skarpt til venstre og man kører over en færist. Herefter løber vejen igennem en mark med venlige køer.

Efter færist nr. 2 kommer man snart til et sommerhusområde mod venstre. Vi parkerede netop der, hvor vejen drejede, ved nogle store sten.
Herfra gik vi med oppakning ad vejen langs kysten. Ca. 800 meter henne fandt vi shelteren inde til venstre. Den kan ses fra vejen og der står et tydeligt skilt.

Teltplads ved Seby

Anden nat ledte vi efter en shelter på alvaret, men uden held. Vi kunne ikke finde det sted, hvor vi skulle ind ad en lille sti og vi havde også svært ved at vurdere, hvor langt der ville være at gå fra der, hvor vi kunne parkere bilen.
Derfor kørte vi i stedet videre til Seby og drejede ned til kysten, hvor man mod betaling, måtte slå telt op.

Faciliteter:
Stor plæne med plads til telte.
På parkeringspladsen kan man også parkere autocampere mv.
Det kostede 40 svenske kroner i døgnet pr. person. Pengene lægges i en postkasse, som er slået op på hegnet ind til pladsen.
Pladsens græsplæne var slået, og der groede vilde orkideer. 
To muldtoiletter.
Affaldscontainer på parkeringspladsen.
Der var ikke drikkevand, men en gammel vandpost, som kunne bruges til fingervask mv.
Flere borde/bænkesæt
Ingen bålplads og intet brænde.
Nogle rum med bænke i forbindelse med toiletterne kunne bruges til overnatning i en snæver vending, hvis man ikke har noget telt.

Shelter ved Ramsnäs

På det nordlige Øland fandt vi en fantastisk plads i en fyrreskov ved havet.

Faciliteter:
Gammel shelter med plads til 4.
“Låge” som kan slås ned foran shelteren i dårligt vejr.
Borde/bænkesæt
Bålplads i cementrør -pas på med åben ild, der var MEGET tørt i skovbunden.
Masser af brænde i skoven.
Parkering ca. 200 meter fra shelteren
20 meter til stranden
Det mest fancy handicaptoilet ved p-pladsen. Der var tilmed afspritning til hænderne. 
Skraldespand ved p-pladsen (meget nyttigt, hvis man skal smage på surstrømming!).
Intet drikkevand.
Om sommeren er der sindssyg mange blåbær, så husk at tage noget med til at plukke dem i.

Shelterplads ved Nabbelund

Faciliteter:

• Gammel shelter med plads til 4.
• Vakkelvorn låge, som kan slås ned i dårligt vejr.
• Bålplads og brænde i skoven.
• Intet drikkevand.
• Meget små bænke at sidde på. Intet borde/bænkesæt.
• Vi mødte INGEN mennesker overhovedet ved denne shelter, da den ligger meget isoleret.
• Vi havde alle et par skovflåter dagen efter.
• Mange spændende fugle og orkideer i skovbunden.
• Køer på strandengen. De kom ikke tæt på, og gjorde os intet.

Kørselsvejledning:

Kør helt mod nord på Øland. Shelteren ligger et stykke fra hovedvej 136 i nærheden af Nabbelund. Vi kørte fra hovedvejen og ned af en mindre vej, hvor vi krydsede en færist. Vi kørte så langt det var muligt, indtil vejen endte i en skovsti. Når du helt ned til vandet af denne skovsti og ser et lille rødt sommerhus, som hedder Flesen, så skal du til venstre et godt stykke langs skovbrynet for at finde shelteren.

Midt på skovstien går der en anden skovsti til venstre. Her i dette lille bidte kryds midt i skoven parkerede vi bilen og gik resten af vejen.

Der er en fantastisk natur på Øland og nogle skønne steder at overnatte. Vi håber, at andre får lyst til at tage af sted, og at I får en lige så vidunderlig tur til Øland, som vi har haft.

I er velkomne til at følge os på Facebook, eller se flere billeder på Instagram @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Shelterpladser på Øland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi var en tur i Malmø i det solrige og smukke forår.
Rasmus havde i fødselsdagsgave af hans søster, svoger og to niecer fået det meget fine valg: En tur til Malmø eller til Marebæk (som er en meget lille flække på Falster, hvor vi bor). Rasmus overvejede det længe -og valgte til sidst det svenske

Første stop Turning torso

Rasmus havde aldrig besøgt byen før, og da Anne Marie var der sidst, var Turning torso endnu ikke bygget! (Den stod færdig i 2005) Så denne sjove skyskraber blev første stop. En virkelig speciel bygning, som vi godt kan forstå får meget opmærksomhed. Vi fik lyst til at se den fra flere vinkler og gik længe rundt og kiggede på den.

Derefter trak vi ned til vandet, hvor vi fandt en grøn plet og indtog den indkøbte frokost fra ICA.

Hele havneområdet omkring Turning torso er hyggeligt og imødekommende og et sted, hvor man nemt kan hygge sig og slappe af i solen.

På vej tilbage til centrum af byen gik vi af Fritidens stig, hvor der var en vandskibane, som var sjov at kigge på. 

Med sporvogn til centrum

Davidshallsbron

Lilla torg

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På endagstur til Malmø blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har længe drømt om Øland. Skøn natur, dejlige oplevelser sammen med gode venner og nyt område, som vi aldrig har besøgt før.
Vi havde hjemmefra læst om blomstrende orkidéer, rigt fugleliv og gamle oldtidsminder, og vi glædede os som små børn til at opleve det hele. Bare nyde – være – sanse. Ingen faste planer. Tage tingene som de kommer. Det man sjældent har tid til i hverdagen.

Da vi så vejrudsigten for Kristi Himmelfarts-ferien, besluttede vi, at det skulle være en total friluftstur. Sove i shelter eller telt, lave mad på trangia eller grill og leve i det fri i 5 dage. Og lige nøjagtig sådan en tur blev det.

En fuldt pakket bil

Derfor var bilen også godt pakket, da vi, og vores venner Martin og Sanne, tog af sted en onsdag morgen i maj.
3 klapkasser med proviant og drikkevarer, 1 stk. kuglegrill + kul, 1 køletaske, 2 x telte, 4 x liggeunderlag, 4 x soveposer og selvfølgelig 4 x baggage og ikke mindst en fiskestang, en kikkert, en fuglebog, en florabog og en ramme øl. Jo, der var fyldt godt op.

En udfordring til hver

Sanne skulle tale med svensken – f.eks. spørge om vi kunne få fyldt vores vandflasker op eller spørge, om de vidste, hvor der lå et shelter (vindskydd på svensk). Altså tage kontakt på dansk og gennemføre samtalen, også selv om det ikke er alle svenske ord, vi forstår. 

Anne Marie skulle bage et brød i en trangia (med til historien hører, at AM HADER at få dej på fingrene og derfor ALDRIG bager). Dejen måtte æltes i en gryde, og da vi var udenfor i 5 dage, var der jo ikke lige noget rindende vand til at få vasket fingre i. Sådan noget dej kan altså virkelig klistre! 

Rasmus skulle tage sig en dukkert i bølgen blå (Dem som kender os ved, at vi ellers kun bader i tropisk vand). Og der i maj måned var Østersøen nok ikke oppe på meget mere end 8-10 grader. Brrrrr!

Da Martin var den, som var kommet på ideen om, at vi hver skulle have en udfordring, så måtte vi tænke os rigtig godt om, for at finde den helt rigtige til ham. Rasmus fandt på, at Martin skulle smage på surstrømming – en svensk specialitet, som mange frygter, da det er fermenteret fisk. Ja, man kunne vel nærmest kalde det rådden fisk! Det sjove var dog, at Martin var sikker på, at det ville smage dejligt, så han glædede sig meget til at prøvesmage…

Så var konceptet for ferien ligesom lagt, og det skal I nok komme til at høre MEGET mere om!

Øland 

Øland mødte os med det fineste solskin. Vi tog en hurtig beslutning, da vi kom over broen fra Kalmar, og drejede til højre mod syd. Det var mere eller mindre en tilfældighed, men maverne knurrede, og vi kunne se Färjestaden forude, som lokkede med restauranter med lunch-tilbud, -noget som svenskerne virkelig er gode til. Mange steder kan man få “dagens ret” inc. drikkevarer til et sted mellem 60 og 80 svenske kroner. Disse steder findes også langs de svenske motorveje, hvor vi har lært at kende dem som vershuse.

Vi stoppede et sted hvor de havde lufsa med lingon som dagens ret. Vi havde ingen anelse om, hvad det var, men et sødt ældre svensk par kom os til undsætning og fortalte, at det var revet kartoffelpandekage med tyttebær og bacon. Det skulle i løbet af weekenden vise sig, at svenskerne serverer tyttebær til (næsten) ALT!

En krammer til Karlevistenen

Efter den velfortjente frokost kørte vi ud for at finde den ældste runesten på Øland. Den noget specielle Karlevistenen fra 900-tallet er sat af norske vikinger over den danske høvding Sibbe den Gode på svensk jord. Det må da kunne kaldes et nordisk samarbejde! Ja, Martin fik ligefrem lyst til at kramme en runesten

Første overnatning

Turistinformationen havde tilgengæld et fint kort delt i to brochurere over øen nemlig: ÖLAND Södra delen 2016 og ÖLAND Norra delen 2016. Disse kort var nemme at køre efter, og der var tegnet seværdigheder ind med små forklaringer på bagsiden. Det tog dog Martin og Anne Marie lidt tid at forstå forklaringerne på svensk, men efterhånden fik de stavet sig igennem… for bagefter at finde ud af, at forklaringerne også stod på engelsk! Men det havde været ALT for let og knap så sjovt  

Efter lidt søgen fandt vi den første shelterplads og opdagede straks, hvor skønt der var helt ned til havet. Vi nød virkelig denne første aften med en fantastisk solnedgang og chili con carne snurrende på trangiaen.

Gettlinge gravfælt

Først stoppede vi ved Gettlinge gravfælt, hvor der står en gammel skibssætning og en Ølandsk stubmølle (kvarnar på svensk), som vi gerne ville se nærmere på.

Sannes udfordring

Ølands sydligste punkt

Derefter kørte vi til det sydligste punkt på Øland, hvor fyret Lange Jan (sagt med klingende svensk accent) står majestætisk og skuer ud over Østersøen. Her så vi sæler, som lå og slikkede sol. Også en stor flok hjorte og flere forskellige rovfugle blev det til, inden vi indtog frokosten på rigtig picnic-maner. Bl.a. varmede vi resten af chili con carnen fra dagen før og spiste alle af én gryde – vi var jo på sheltertur.

Eketorps borg 

Vi kørte nu op langs Ølands østkyst og stoppede ved Eketorps borg, som er delt op, så man både kan se, hvordan den så ud i jernalderen og i middelalderen. I turistsæsonen (20. juni til 4. september 2016) koster det penge at besøge stedet, og i denne periode vil det også være muligt at komme på guidede rundture. Men her uden for sæsonen er borgen stadig åben for besøgende, og da er det gratis at kigge forbi. Dog kan man ikke gå ind i husene mv. 

En sjælden gæst ved Seby

Vi undrede os over, at der var så mange biler og så mange mænd med lange kameralinser og teleskopkikkerter, som alle gik den samme vej.
På et tidspunkt besluttede Anne Marie sig for at finde ud af, hvad alle disse mænd var så optagede af. Hun gik ned på stranden og stillede sig op lige som alle de andre, uden at vide, hvad det var, hun kiggede efter. En flink svensker sagde, at hun gerne måtte kigge i hans teleskop og dér sad en lille sød fugl. Problemet var bare, at AM ikke vidste hvad det var for en. Svenskerne kaldte den fjeldpiber. Hun prøvede at memorere farverne, størrelsen mv, men da hun kom tilbage til lejren, kunne hun alligevel ikke finde den i fuglebogen, som Martin havde med.

Snart fik hun dog overtalt Rasmus og Martin til at gå med tilbage til stedet og igen var der en flink svensker, som lod os kigge i hans teleskop. 

Vi mødte en anden svensker, som slog fjeldpiber op på sin mobiltelefon og fandt ud af dens latinske navn – og derfra kunne han slå det danske navn op, som viste sig at være pomeransfugl. En sjælden gæst i Danmark og åbenbart også en kuriositet i Sverige, når man så på, hvor mange fugleentusiaster, som var samlet på ét sted. De var kørt til Øland fra hele Sydsverige, og her plumpede vi bare tilfældigt forbi

Aftenen stod på lammesteg på grill. Altid en fantastisk spise! Og så var der hygge, inden vi gled i teltene.

Orkideer på alvaret

På jagt efter surstrømming

Vi spurgte bl.a. et par bibliotekarer på det lokale (meget lækre) bibliotek om deres viden om denne rådne fisk. De anbefalede os straks at køre til Nordsverige, hvor denne særlige spise stammer fra. Vi måtte dog skuffe dem, da vi havde tænkt os at blive på skønne Øland. De havde aldrig selv spist det og var derfor ikke til stor hjælp – men vi var vist til stor morskab for dem.

Derefter opsøgte vi ældre mennesker i supermarkedet. De frarådede os straks at indtage råddenskaben. Men da de hørte, at vi mente det alvorligt, var de meget behjælpelige med anbefalinger til, hvordan Martin dog skulle indtage denne specialitet.
Vi skulle skaffe kogte kartofler i skiver, blødt tunbrød (noget særligt svensk brød – uden tun!), rødløg i skiver og grette (det vi kalder creme fraise).
Det var en utrolig sjov og hyggelig snak, og nu var vi rigtig klædt på til den vildeste udfordring.

Så gik turen endnu mere mod nord. Vi kørte til en shelterplads, som lå lige syd for Ramsnäs på Ølands vestkyst. Det var et fantastisk sted i en fyrreskov med 20 meter til stranden. Ved parkeringspladsen ca. 200 meter fra shelteret, lå det sejeste og smarteste handicaptoilet vi nogen sinde har set.

Bliver man nogen sinde klar til surstrømming???

Vi slog lejr og begyndte at gøre klar til surstrømming-smagning. En gammel tallerken blev pakket ind i plastic. Løg og kartofler blev snittet i skiver. Martin overvejede, om han skulle indtage måltidet nøgen, så det ikke skulle komme på tøjet, men besindede sig, da der tæt på var en svensk familie med børn, som sov i telt.

Surstrømming for fuld udblæsning

Da han var færdig, besluttede Anne Marie sig for, at hun også skulle smage. Det kunne hun simpelthen ikke lade gå forbi. Hun tænkte, at det nok ville blive den eneste chance, hun ville få for at prøvesmage det. En bid var dog nok.

Derefter var Rasmus også modig. Han mente ikke, at man kunne give sådan en udfordring væk, uden selv at være mand nok til også at smage. 

Derefter blev det hele forseglet i en pose og båret op til parkeringspladsen, hvor der stod en skraldespand – stakkels skraldemand, som skulle tømme den om et par dage…

Tilbage i lejren blev der fortalt mange surstrømming-historier i løbet af aftenen. Det værste var faktisk ikke at smage på det. Det værste var alle de sure opstød og bøvser af rådden fisk, som vi fik glæde af resten af aftenen.

Rasmus’ udfordring

Næste morgen blev det tid til Rasmus’ udfordring. Han måtte i bølgen blå. Dog var der meget lavt, så han måtte gå langt for overhovedet at have mulighed for at smide sig ned i vandet, men udfordringen blev klaret med bravur. Og så var dagen ligesom i gang.

Trollskogens naturreservat 

Vi kørte igen mod nord. Nu til Trollskogens naturreservat, som vi havde glædet os meget til at besøge. Vandreturen var meget varieret i skov, på strand, i sten. Undervejs var der natur- og kulturgeografiske ting at kigge på, f.eks. gamle forsvarsværker og en forlist skonnert fra 1926, som ligger på stranden.
Vi var også heldige at se en stålorm og en del forskellige fugle. En rigtig, rigtig fin tur!

Frokost i Byxelkrok 

Vi tog derefter en smuttur til den hyggelige havn i Byxelkrok – et af Sveriges mest solrige steder i 2015. Her er der en lille lystbådehavn. Der er lavet et fantastisk havnemiljø med små røde fiskehytter, som hver især er indrettet til butikker og restauranter.

Ølands nordligste punkt

Efter den noget tvivlsomme frokost, gik turen til Ølands nordligste punkt. Vi havde jo et par dage i forvejen besøgt det sydligste fyrtårn Lange Jan (sagt med klingende svensk accent) og nu var det tid til at besøge det nordligste fyrtårn Lange Erik (sagt med lige så klingende svensk accent). Her gik vi også en lille tur og bare nød det gode vejr og udsigten.

Anne Maries udfordring 

Anne Marie måtte nu i gang med at bage brød. Hun var ikke stolt ved situationen, men klarede udfordringen. Brødet blev HELT fantastisk. Det brændte en smule på i bunden, da det jo var bagt i en gryde over trangia. Men skorpen var bare så lækker og sprød, så hun næsten overvejer at bage et igen en anden gang (hvis bare der er en anden, som vil ælte dejen… )

En fantastisk tur til Øland var slut. Det er et sted, som vi meget gerne vil anbefale andre. Vores tur stod i naturens tegn, men der er masser af andre muligheder på Øland.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På tur til Øland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

På fugletur

Jeg kigger på fugle – Hvorfor ik’? Hvorfor ik’? Når de sidder på min hæk.
Jeg kigger på fugle – Hvorfor ik’? Hvorfor ik’? Måske om lidt er de væk.

Denne (ret irriterende) sang af Djämes Braun har rumsteret i vores hoveder i tre dage – og ikke uden grund. Vi har nemlig kigget på fugle – rigtig mange fugle – i tusindvis af fugle!

Vi er kørt til Sverige sammen med Anne Maries mor Sonja, og Sonjas veninde Gunhild. De har før været med Ældresagen på fugletur, men nu er de altså kommet med de unge på tur

Smuk tranedans

Hornborgasjön

 

Bedste tidspunkt at se traner

 Egentlig er tranen, efter vores mening, ikke et lige så flot syn som storken er. De har begge en lang hals og lange ben, men tranens fjerdragten er ikke nær så flot. Den er grå med lidt sorte og hvide fjer og en rød plet på hovedet. Dens næb er sart gult eller måske snarere gråligt. Men når de står helt tæt på i 1000-vis, så bliver man alligevel ydmyg!

Og når de kommer flyvende med udstrakte halse og “landingsstellet slået ud”, så er det virkeligt et spektakulært syn. 

Det der med landingsstellet var et udtryk, som kom til os i løbet af weekenden. Vi nød hver gang, vi så en flok traner, som havde gjort klar til landing. De svævede lavt hen over de andre traner, som allerede stod på marken, slog benene ned, cirklede et par gange rundt og satte de lange ben på jorden i mylderet mellem alle de andre fugle. Det mindede os om et fly, som havde slået landingshjulet ned og på samme måde gjorde klar til landing.

Om morgenen omkring solopgang kommer de retur. Denne gang i store flokke. Det var efter vores mening det flotteste tidspunkt på dagen at se dem. Både fordi der var så meget aktivitet – og så det der med indflyvningen og landingsstellet

Et spisekammer for tranerne

Ved Hornborgasjön kommer der fast europæiske traner (grus grus) hvert forår. I begyndelsen kom de og gjorde hvil her, fordi de nærliggende herregårde lavede brændevin på kartofler og smed skrællerne ud, som tranerne åbenbart godt kunne lide at spise. Nu til dags fodres de med korn, som bliver spredt ud om natten ved rastepladsen Trandansen, mens tranerne sover ude i søen.

Lidt facts om vores tur: 

• Det tager godt 4½ time at køre fra Øresundsbroen til Hornborgasjön.
• Vi boede på STF vandrehjem i Falköping til omkring 200 kr. pr. person pr. nat på fint dobbeltværelse.
• Det tager ca. 20 minutter at køre fra vandrehjemmet til Hornborgasjön.
• Ved Hornborgasjön samles tranerne ved rastepladsen Trandansen. Der kan du parkere din bil for 30 kr. i døgnet.
• Hvis du vil have chance for at se solopgang, så skal du være ude ved søen før kl. 6! Vi synes, at det er det bedste tidspunkt på døgnet, da masser af store flokke af traner kommer flyvende hen til Trandansen.
• Vil du være der til solnedgang, så er det mellem kl. 19 og 20. Her flyver små flokke ud i søen.
• Hvis du er interesseret i at se andre fugle, så kan du også køre til rastepladsen Naturum. Der parkerer du gratis. Her så vi svaner, gæs, troldænder, lappedykkere og blishøns. Der er forskellige fugleskjul og en fin indendørs fugleudstilling med kikkerter, bibliotek og masser andet at kigge på.
• Hornborgasjön har deres egen hjemmeside med masser af informationer. Her kan man bl.a. finde guidede ture.
• Det kan også være en sjovt at følge med i antallet af traner, da det ændrer sig dag for dag. Det kan du gøre her.
• Vi spiste aftensmad på to rigtig fine restauranter i Falköping: Gondolino og Hotell Ranten.
• Den samlede pris for turen inkl. overnatning, bro, brændstof, 3 gange frokost og 1 gang aftensmad blev 1320,- pr. person (vi havde selv morgenmad med og AM’s mor gav den ene middag).

Andre seværdigheder

Bliver du “træt” af at kigge på fugle, så kan du lige som os, gøre et stop ved Gudhems kirke og klosterruin, som ligger på vejen mellem Falköping og Hornborgasjön. Klosterruinen har dannet kulisse for bøgerne og filmene om tempelridderen Arn Magnusson skrevet af den svenske forfatter Jan Guillous. Det er nok mest interessant, hvis man har læst bøgerne eller set filmene. Der var gratis entre.

Elinge Älgpark

Og efter vi havde klappet en elg, så spiste vi elgburgere i deres lille hyggelige café

Godisflyget

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Tranedans ved Hornborgasjön blev først udgivet på Two Danes On Tour.