Kaliningrad er et lille stykke Rusland, som ligger klemt inde mellem Polen, Litauen og Østersøen. En klat Rusland midt i EU uden sammenhæng med det øvrige Rusland.

Kaliningrad var i over 40 år et af de mest militariserede områder i hele Sovjetunionen, og derfor var det strengt forbudt for udlændinge at besøge stedet. Netop derfor var det spændende for os at udforske!

Fra Königsberg til Kaliningrad

Enklaven Kaliningrad er en mærkelig konstellation, som har sine rødder i afslutningen på 2. Verdenskrig. Og det vil vi her prøve at forklare kort.

I 700 år hed Kaliningrad, Königsberg. Den var hovedstad og største by i landet Østpreussen, som senere blev en del af Nazityskland. Nazisterne kæmpede på flere fronter – både mod de allierede og mod den russiske røde hær. Mod slutningen af 2. verdenskrig blev området erobret af Sovjetunionen, og efter krigen blev Østpreussen delt mellem Polen, Litauen og Sovjetunionen.

Sovjetunionen fik et stykke land på ca. 15.000 km2, som de navngavn Kaliningrad oblast, ligesom de også omdøbte byen Königsberg til Kaliningrad. Begge dele blev opkaldt efter Sovjetunionens daværende officielle statsoverhoved Mikhail Kalinin. Ham står der stadig en statue af ved togstationen.

Stalin besluttede at gøre Kaliningrad fri for tyskere og gennemførte en gigantisk og grufuld udrensning. De tyskere, som ikke allerede var flygtet til Tyskland, blev enten slået ihjel eller sendt til arbejdslejre i andre dele af Sovjetunionen. 

Kaliningrad fremstår derfor i dag som en typisk russisk by med udstillet kampvogn, Leninstatue og beton.

Og selvfølgelig skulle vi da lige have en sefie ved både kampvogn og Lenin. Det er ligesom blevet en tradition for os. Der er ikke noget politisk i det fra vores side.

Men der bliver også bygget og moderniseret mange steder. Især langs floden, som løber gennem byens centrum.

VM i fodbold kom forbi Kaliningrad i 2018, og det satte gang i mange byggerier og nye tiltag for at tiltrække flere turister til byen.

Tyske særpræg i Kaliningrad

Men rundt omkring i byen er der stadigvæk lidt minder, fra da byen var tysk. Bl.a. har Kaliningrad været omgivet af et stort fæstningsværk, som stadig kan ses mange steder. Et af de mere kendte steder er Brandenburg Gate, som stadig er i brug. 

Andre tyske levn i byen, som de bryster sig meget af, er orgelkoncerter og marcipan – vi var nu ikke super interesserede i nogle af delene. Er du derimod interesseret, så findes der et marcipanmuseum i Brandenburg Gate, og der bliver fortsat spillet orgelkoncerter i Königsberg Katedral på Kant island.

Bagved kirken er der et mindesmærke til ære for bysbarnet og filosoffen Immanuel Kant, som boede i Königsberg fra 1724 til 1804. 

Tæt på Kant island har en række tysk-inspirerede huse fået tilnavnet The Fishing Village (På russisk kaldet Rybnaya Derevnya). Det er en moderne opførsel af tyske huse på det sted, hvor de tyske fiskere engang holdt til.

Nu huser de nyopførte bygninger restauranter og hoteller. Der er en fin promenade langs floden. I en by uden nævneværdige levn fra fortiden (næsten hele byen var totalt udbombet efter 2. verdenskrig) bliver sådanne replikaer trendy. 

Rusland i juletiden

Vi rejste til Kaliningrad den 30. december efter en veloverstået dansk jul. Men vi fik den med fornyet styrke, da vi ramte Rusland. Her fejrer man først ortodoks jul den 7. januar. Så den fik ikke for lidt med Jingle bells og Last Christmas i butikker og restauranter.

Der var et lille julemarked med forskellige madboder på Kant Island langs vejen Ulitsa Kanta. 

Det store juletræ er fra byens store torv. Her var der flere dage i træk underholdning med dansere, sangere og selvfølgelig selveste julemanden. Han er åbenbart klædt i blåt i Rusland og kaldes Fader frost. Han kommer nytårsaften med gaver til børn, som har været søde. Med sig har han en lille hjælper, som er hans barnebarn Snegurka.

Så tænker du på at tage væk fra Danmark for at slippe for julen, så er Kaliningrad ikke det rigtige sted  

Nytårsfest

Nu, hvor vi var ude at rejse omkring nytåret, havde vi forsøgt at finde en nytårsfest, som vi kunne deltage i. Det var ikke helt nemt, for hvordan holder russerne egentlig nytår? Vores tanker blev straks ledt hen på dyr kaviar samt masser af vodka og champagne.

Vi skrev rundt til et par restauranter og hoteller for ligesom at have en føler ude. Den ene restaurant Madame Bushe svarede venligt tilbage, at da de var en familiedrevet restaurant, så lukkede de allerede kl. 20.00 netop på nytårsaften, så deres personale kunne komme hjem og fejre aftenen med deres familier. Det var jo lige netop dette, vi ønskede at undgå. At stå på gaden kl. 20 og ikke vide, hvor vi så skulle gå hen.  

Vi fik også svar fra restaurant Hofburg på Kaiserhof Hotel – et af byens fine hoteller beliggende i The Fishing Village. De sendte os en meget lang menu til ca. 700 kr pr. person. En meget rimelig pris, syntes vi. Men ville dette være noget for os?

Samtalen hjemme i stuen forud for vores beslutning forløb nogenlunde sådan her:
Rasmus: Eeeej, den her menu ser ellers god ud, men det er med dansere, illusionister, konferencier, DJ og besøg af julemanden. Det skal vi fand.. ikke!
Anne Marie: Det er da lige sådan noget, vi skal!!! Det bliver skide sjovt! Ellers ender det bare med, at vi spiser og er i seng inden midnat.
Og således blev det enstemmig vedtaget, at vi skulle fejre nytår på Hofburg.

En heftig menu

Vi havde som sagt på forhånd fået menuen, som bestod af en masse forretter: tunsalat, rejesalat, foie gras, ost med grissini og honning, hjemmelavede delikatesser, sild, makrel, bruschetta med skinke, soltørrede tomater og laks, mere sild og lidt mere sild.

Derudover skulle vi hjemmefra vælge hovedret og dessert. Valget faldt på hhv. oksekæbe og tunsteak til hovedret.

Desserterne var ostecrememousse med vilde bær eller cannoli med pistachie og hindbærcreme.

I prisen var der også to ikke-alkoholiske drikkevarer pr. person f.eks. vand, danskvand, æblejuice, tranebærjuice eller appelsinjuice. Andre drikkevarer kunne vi selv medbringe eller købe i baren.

Nytårsaften i Kaliningrad

Anne Marie var desværre ikke helt frisk nytårsaften (det er en klar underdrivelse – og heldigvis i tiden før nogen i Vesten havde hørt om Coronavirus). Men med et par pillers hjælp fik vi alligevel en hyggelig og meget anderledes aften.

Grundet feber nægtede Anne Marie at gå til restauranten i nylonstrømper og høje hæle. Hun krævede, at det blev en tur i taxa – noget vi ellers sjældent betaler for. Turen var ikke særlig lang, og det var prisen heller ikke. 27 kr. for at blive kørt fra Ibis hotel til Hofburg. Vi synes, at det var et fund for de penge.

Vi havde dobbeltjekket, at det var helt korrekt, at nytårsfesten først begyndte kl. 22.00. Taxaen satte os af foran hotellet kl. 21.50, og da vi gik ind ad døren, var vi således de første gæster. Vi spurgte i receptionen, hvordan vi skulle forholde os, men de så meget forvirrede ud. Hvad lavede vi her allerede? Det var jo først kl. 22, og de var tydeligvis ikke færdige med at dække bordene!

Vi satte os lidt i lobbyen, og efter et kvarters tid begyndte andre gæster også at dukke op. Det viste sig, at der var en del familier med små børn mellem 5 og 10 år. Og når vi kiggede rundt kunne vi se, at vi heldigvis ikke var under dressed. Vi passede vist meget godt ind i dette selskab både hvad angik alder og tøj.

Lad festen begynde

Da klokken nærmede sig 22.30, blev vi vist hen til vores bord. Hele bordet var fyldt med diverse forretter, og de – eller resterne af dem – blev stående hele aftenen. Der lugtede altså lidt af sild efterhånden som aftenen skred frem. Og vi kan da også godt indrømme, at det måske ikke lige er sild, man drømmer om, når man næsten har 40 i feber…

Vi havde heldigvis fået bord i barområdet og ikke inde i salen, hvor der nærmest konstant var underholdning og larm. Hen på aftenen kom der også DJ på, og der blev danset i salen.

Barområdet var meget mere stille og hyggeligt og med udsigt til floden. Vi kunne således gå til og fra festen, som det passede os. Vi behøvede blandt andet ikke at høre hele Putins nytårstale på russisk, da vi skulle skåle Moskva-nytår kl. 23.

Lige som vi også tog lightversionen af talen til midnat, da der skulle fejres Kaliningrad-nytår.

Vi var, ikke underligt, de eneste gæster, der igen skålede det danske nytår ind kl. 01 fra vores pladser ved bordet, inden Anne Maries piller begyndte at klinge af, og vi kaldte det en aften.

Taxaen hjem til Hotel Ibis her midt om natte stod os i 32 kroner Vi elsker taxapriserne i Kaliningrad.

Afslutningsvis kan vi lige fortælle, at vi var godt tilfredse med Ibis Hotel, hvor vi boede 4 nætter. Værelset var rent og pænt, receptionisterne var hjælpsomme og morgenmadsbuffeten var udmærket. Her fandt vi også ud af, at man åbenbart spiser risengrød til morgenmad i Rusland!

Prisen pr. nat for et dobbeltværelse lød på 400 kr., hvilket var yderst rimeligt for et hotel i centrum.

Læs også: Middelalderbyen Tallinn

Læs også: Minsk

Hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, så bliver vi rigtig glade. Samtidig har du mulighed for at se, hvad vi render rundt og laver, og hvornår vi udgiver nye blogindlæg. Hvis alt går vel, går næste tur til Kirgisistan i påskeferien.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Den russiske enklave Kaliningrad blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Så er rejseåret 2019 gået på held. Det blev et skønt år fuld af fantastiske oplevelser i både ind- og udland. Vi plejer ikke at lave sådan en status over året der gik, men vi skal jo også forny os Så nu prøver vi med et lille skriv og ser, om der er læsere til det. Og så kan det jo være, at det bliver en tilbagevendende begivenhed. Hvem ved?

Når man sådan kigger tilbage og skriver årets begivenheder ned, opdager man virkelig, hvor meget vi har oplevet, og hvor mange fantastiske ting vi har set det sidste års tid. Det er vi meget taknemmelige for! Og forhåbentlig kan vi inspirere jer, kære læsere, til at tage på tur. Det behøver ikke være langt væk. Der findes små eventyr alle steder.

Januar

Vi begyndte 2019 med en vintertur til Tromsø. Det er jo et sted, vi har været flere gange, og vi elsker simpelthen den by.

Denne gang havde vi fået følge af et vennepar, så vi var ret spændte på, om vores høje forventninger igen kunne blive indfriet. Og det kunne de heldigvis til fulde. Store naturoplevelser ventede med elge, rensdyr, pukkelhvaler, spækhuggere og nordlys. Vi bliver aldrig trætte af Nordnorge om vinteren. 

Se alle vores blogindlæg fra Norge her.

Februar

I uge 7 tog vi endnu en vintertur. Denne gang til Estlands hovedstad Tallinn. Det var første gang, at vi besøgte byen, og vi var med det samme vilde med det gamle, smukke middelaldercentrum. En af turens missioner blev at finde danske spor i byen. Og snart fandt vi også ud af, at Estland har masser af god øl at byde på. Vi var ekstra heldige en morgen, da vi stod op til et fint lag sne ud over hele byen.

Se alle vores blogindlæg fra Estland her.

Marts

I marts måned tog vi på weekend-tur med Rasmus’ forældre til dejlige Sejerø. Det var vores julegave og en rigtig skøn en af slagsen. Vi gik lange ture, nød naturen og så masser af spændende fugle. 

Sidst i marts tog Anne Marie på tur til Sverige med en god ven for at se de elskede traner og den sky urfugl. Det var endnu en dejlig weekend med naturen i højsædet.

April

Rasmus rejste til Wales for at besøge en god kammerat, som er bosat i Swansea. Det gik mest op i fodbold på stadion, pub-besøg og hygge.

Påskeferien gik i 2019 til Nordmakedonien med en afstikker til spændende Kosovo. Vi brugte fire dage i Skopje og kørte derefter til Pizren og Pristina i Kosovo. Vi har skrevet et par blogindlæg fra Nordmakedonien, men er ikke nået til Kosovo endnu.

Sidste weekend i april kørte vi på tur i The Caddy Camper. Vi skulle for første gang prøve at sove bag i vores bil. Turen gik til Rügen, og vi havde en forrygende tur! Sengen bag i bilen var blevet, lige som vi havde ønsket det.

Vi har indtil nu fået skrevet et enkelt blogindlæg om Stralsund.

Maj

I maj tog vi først en overnatning i shelter på den lille ø Askø i Smålandshavet. Vi nød roen, naturen og de smukke æbleblomster. Og så elsker vi bare at sove i shelter.

Og så blev det nørdet! Vi rejste til Finland i Kristi Himmelfartsferien for at sidde 3 nætter i et lille bitte skur og se efter bjørne. Det blev en mentalt udfordrende tur, men heldigvis bar den også frugt. Vi var heldige både at se bjørne og det meget sjældne dyr jærven. Det var en fantastisk oplevelse, men ikke noget, vi anbefaler andre, med mindre I er ligeså skøre og nørdede som os.

Læs vores blogindlæg fra Finland her.

Juni

I juni besøgte vi det nyåbnede skovtårn på Sydsjælland. Selvom det var en overskyet eftermiddag, var det en rigtig dejlig oplevelse. Vi håber at komme til at opleve tårnet og landskabet i sne på et tidspunkt.

Juli

Juli måned startede med en uges sommerferie i Jylland. Vi var igen af sted i The Caddy Camper. Første mission var et at se en elg i Lille Vildmose og derefter en bæver i Klosterhede plantage. Begge dele lykkedes, og vi var Two Happy Danes On Tour.

Midt i juli gik turen med Rasmus’ forældre først tre dage til elskede Tromsø. Det var skønt at se byen i “sommerdragt”, og vi stornød det gode vejr.

Derefter fløj vi videre til Svalbard, hvor vi gik helt amok med dyr: finhvaler, vågehvaler, hvidhvaler, hvalrosser, sæler, isbjørn, polarræv, rensdyr og masser af fugle. Vi havde julelys i øjnene fem dage i træk!

Læs alle vores blogindlæg fra Svalbard her.

Inden sommerferien gik på held, tog vi en overnatning i de nye glampingtelte  i Knuthenborg safaripark. Det var fantastisk at bo med udsigt til dyrene på savannen og skønt at kunne overraske vores to niecer med sådan en tur.

August

Rasmus rejste til Irland sammen med kammeraten fra Swansea. De lejede bil, kørte rundt, nød den barske natur med de grønne farver, boede på B&B og sad lidt på pubberne.

September

Igen tog Rasmus på tur. Denne gang gik rejsen til Krakow i Polen, hvor han var på lejrskole med en fantastisk 9. klasse.

Midt i september havde vi en super weekend, hvor vi først så kronhjorte i Dyrehaven og derefter kørte til Sønderjylland for at se sort sol. Og det blev det mest fantastiske sort sol, vi nogen sinde har set! Sådan en weekend kan man virkelig leve højt på længe.

Oktober

Efterårsferien bød på en spændende tur til Libanon. Vi havde lidt udfordringer med at finde en chauffør til en ordentlig pris, men da det var på plads, gik det som smurt. Vi havde chauffør i 5 dage og så store dele af landet. Blandt andet den smukke Qadisha dal og den spændende by Tripoli. Et par dage før vi skulle hjem, var der uroligheder i Beirut, og vi fik på tæt hold oplevet hvordan befolkningen stod sammen i protest mod styret.

Læs alle vores blogindlæg fra Libanon her.

November

Vi skulle have været til Nordnorge for at snorkle med pukkelhvaler og spækhuggere, men en brækket lillefinger, en operation og fire uger i gips satte en brat stopper for vores rejseplaner. Det var selvfølgelig surt, men ikke jordens undergang. Vi håber at få oplevelsen i 2020.

December

Vi tog en hurtig tur til julemarked i Lübeck – noget vi aldrig har prøvet før. Og så var vi inde og spise på den lille hyggelige restaurant Dat Lütt Hus i Heiligenhafen. Vi fik rigtig lækker mad, og vi anbefaler, at man bestiller bord, da der hurtigt bliver fyldt op.

Og så sluttede vi rejseåret med en 5-dages tur til den russiske enklave Kaliningrad. Vi kendte ikke meget til byen på forhånd, men blev positivt overraskede. Rejsen bød på gåture, en festlig nytårsaften, dejlig mad og masser af nye indtryk. 

Og så lidt statistik

Antal blogindlæg skrevet: 36

Mest læste blogindlæg: Spækhuggere og pukkelhvaler. Et gammelt blogindlæg fra 2016, som stadig er meget populært!

Synes godt om på Facebook: 1106. En stigning på hele 215 personer

Følgere på Instagram: 2770

Overnatninger i Caddy Camperen: 16

Overnatninger i shelter:
Rasmus:1
Anne Marie: 2
(det må vi gøre noget ved i 2020)

Stempler i ø-passet: 4
Sejerø, Askø, Langeland og Venø 

Antal lande besøgt:
Rasmus: 11
Nye lande: Estland, Nordmakedonien, Kosovo, Finland, Libanon og Rusland.

Anne Marie: 9
Nye lande: Estland, Kosovo, Libanon og Rusland.

Two Danes On Tour i medierne og omtaler

Vi har skrevet en artikel om at snorkle med hvalhajer i Mexico til Rejsemagasinet Globen

VisitNordjylland og Lille Vildmosecentret har begge delt vores blogindlæg om vores held med at se en elg i Lille Vildmose på deres Facebook-sider.

Og VisitVestjylland delte vores indlæg om vores bæver-tur til Klosterheden plantage.

Vi er blevet fremhævet som én blandt 15 bedste danske rejsebloggere af Tea Tougaard.

Vi var at finde bag låge nr. 5 i Miss-Worlds julekalender (Bare rolig derude, det er ikke den Miss World!) 

Derudover har Politiken Rejser i 2019 bragt tre af vores billeder i deres weekend-rejsetillæg.

Tak fordi du læste med. Husk, du kan altid følge vores rejser ved at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor vi både poster nye blogindlæg og kommer med opdateringer, når vi er på eventyr. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour.
Næste rejse går til Grækenland i uge 7. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Rejseåret 2019 blev først udgivet på Two Danes On Tour.

På trods af, at der er omkring 3000 isbjørne i Svalbard og det nordlige Rusland, så siger statistikken nemlig, at det kun er omkring 5% af de turister, som rejser til Svalbard, som rent faktisk er så heldige at se den smukke hvide bjørn. Og jo mere mod nord du rejser, jo større er chancen. 

Ud fra overskriften og header-billedet på dette blogindlæg, er det vel heller ikke længere nogen hemmelighed, at det rent faktisk lykkedes for os. Men lad os starte med begyndelsen.

Afgang fra Longyearbyen

Første morgen på Svalbard stod vi klar kl. 8.30 til afhentning af vores guide Nazilya fra Henningsen Transport og Guiding. Vi havde booket en tur til den tidligere russiske men nu forladte mineby Pyramiden, som skulle være et interessant sted; en russisk tidslomme.

Det gode skib Billefjord, som kan rumme 60 gæster, lå klar i havnen og ventede på os.

Nazilya var dog ét stort smil, da hun fortalte os, at der kun stod fire deltagere på hendes gæsteliste denne morgen: Else, Finn, Anne Marie og Rasmus. Hvor heldigt er det lige??? Vi kunne ikke få vores arme ned! Vi spurgte ind til, hvordan det dog kunne være? Og hun fortalte, at mandag ofte er lidt stille, da folk er taget hjem efter weekenden. Vores held!

Det gode skib Billefjord

Ombord på skibet blev vi hurtigt installeret i salonen, men det var kun for at lægge vores tasker. Straks var vi på dæk for at se udsejlingen fra Longyearbyen og for første gang nyde synet af Adventfjorden, som vi skulle besejle hver dag de kommende fire dage.

Vi brugte størstedelen af tiden på dæk også selv om det småregnede lidt. Nazilya fortalte beredvilligt om dyreliv, geologi og de små, isolerede bysamfund i arktis.

Snart blev vi også inviteret indenfor hos kaptajnen, som kun var glad for besøg. Og da de 56 andre gæster var blevet hjemme, var der masser af plads på broen

Dyrene vrimler frem

Vi sejlede forbi flotte fjelde og nød landskaberne i fulde drag. Nu var vi endelig på vores første tur på Svalbard. Noget vi længe havde drømt om. Polarluften var sprød og havet roligt. Vi kunne ikke få det bedre.

Vi så straks masser af havfugle: mallemuk, tejst, lunde, polarlomvie og søkonge. Der var hele tiden noget at se på – og forsøge at fotografere i flugten. Ikke særlig nemt, men en god udfordring for en glad fritidsfotograf, som gerne vil blive endnu bedre.

Og her den altid søde søpapegøje, som vi holder så meget af og har set på både Færøerne og Island.

Snart glemte vi dog alt om de smukke fugle, da der var hvaler forude. Først kunne vi kun se blåst, men snart havde vi tre store finhvaler lige foran båden. En rigtig dejlig oplevelse! Vi elsker bare hvaler.

Vi havde næsten ikke tid til at spise den dejlige mad, som blev serveret for os i salonen: laks, hvalbøf og spareribs samt salat, ris og brød.

Vi skyndte os at spise den dejlige mad, og så var vi på dæk igen.

Nordenskjöld gletsheren

Kort tid efter ankom vi til den store Nordenskjöld gletscher. Den er imponerende 25 km lang og 11 km bred og opkaldt efter en finsk geolog.

Det er altid en oplevelse at komme så tæt på en gletsjer, da det er som at åbne en kummefryser. Man kan simpelthen mærke kulden komme strømmende imod sig. 

Nu var der flere sæler i farvandet. Især en stor flot remmesæl kom vi tæt på. Det er en stor fætter, som kan blive op til 2,5 meter lang og veje 360 kg. Den kendes på de lange knurhår, og det var sjovt at se, hvordan den var helt orange i hovedet på grund af jernoxid på havbunden, hvor den finder sin føde.

Vi blev alle budt på whisky med isklumper fra gletscheren. Det er ikke hver dag man får sådan et tilbud.

S K Å L !

Og imens vi stod der på fordækket og skålede, bankede kaptajnen pludselig på ruden og fægtede med armene. Nazilya var ikke sen til at opdage, at der var isbjørn i sigte!

Isbjørn forude

Da isbjørnen var i vandet, stod vi nu et ret dårligt sted for at få et godt glimt af den. Vi lod derfor whisky være whisky og løb i stedet op på øverste dæk, og kravlede derfra ad en lille stige op oven på broen. Her kunne vi nu ved hjælp af kikkert få øje på bjørnen. 

Isbjørnen var meget rolig, så ikke ud til at være på vej noget sted hen og var heller ikke videre interesseret i de sæler, som lå rundt omkring på isflagerne. 

Kaptajnen nærmede sig nu den svømmende isbjørn stille og roligt uden at genere den på nogen måde, og snart var vi tæt nok på til at se, at den var ved at tygge på et stykke tang.

Det var præcis det, vi ikke havde turde håbe på, og her stod vi og nød synet af vores første isbjørn. Det var et stort øjeblik.

Ja, så glad ser man ud, når man netop har set sin første isbjørn!

Det kan godt være, at kineserne både har dragens år og rottens år, men 2019 har uden tvivl været bjørnens år for Two Danes On Tour! I maj så vi brune bjørne i Finland, og nu var vi så sindsygt heldige at se en isbjørn på Svalbard. Det er oplevelser, som vi vil bære med os resten af livet.

For at dette blogindlæg ikke skal blive kilometer langt, vil vi stoppe for i dag og i stedet fortælle om vores besøg i Pyramiden næste gang.

Som altid er vi utrolig taknemmelige for alle, som har lyst til at Synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du se flere billeder fra vores rejser og følge med, når der bliver udgivet nye indlæg på bloggen.

Og her til sidst lidt inspiration til at læse flere indlæg fra os:

Læs også: Spækhuggere og pukkelhvaler

Læs også: Vores guide til en Gør-det-selv-tur til Tromsø om vinteren

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Isbjørn i sigte! blev først udgivet på Two Danes On Tour.