Men ugler virker også mystiske. Man ser dem sjældent, da de fleste uglearter er nataktive. Mange hører kun deres lidt uhyggelige tuden om vinteren, når hannen prøver at tiltrække en hun. Derudover kan ugler dreje hovedet ca. 270 grader rundt, så det virker som om, at de har øjne i nakken.

De fleste mennesker, som er så heldige at have ugler i haven, er dog meget glade for dem – især når ungerne hopper af reden og sidder og venter på at blive fodret af deres forældre. Det er nuttethed på aller højeste plan.

Vi var heldige at se mange ugler, da vi var i Portugal for nogle år siden. Vi så også de fantastiske prærieugler på en rejse til Colombia. Men ugler i Danmark har vi ikke været så heldige med. Lige indtil nu altså!

Uglejagten begynder

Anne Marie havde hele vinteren via Facebook fulgt med i, at der var kommet en forholdsvis sjælden høgeugle til Hesede skov omkring Haslev. Der blev lagt mange fantastiske billeder op i forskellige fugle- og naturgrupper af denne lille, smukke ugleart, så vi blev ved med at overveje at køre en tur op for at se den. Men normalt kører vi ikke efter en bestemt fugl.

Blandt store fugleentusiaster findes der lukkede FB-grupper, apps og sms-kæder, som melder ind, når der er set en eller anden vildt sjælden fugl et sted i Danmark. Så farer folk fra alle afkroge af landet derhen for at nå at se det vidunderlige eksemplar. Det er altså ikke ligefrem vores stil. Men denne her ugle blev ved med at lure i vores bevidsthed, og en kold morgen i februar stod vi tidligt op.

Høgeugle på Sjælland

Vi parkerede på en lille parkeringsplads i Hesede skov og stod ud af bilen, ligesom solen stod op i horisonten. Vi havde hørt, at høgeuglen skulle sidde tæt på skovvejen, og at den skulle være relativt nem at finde. Men lige der i den tidlige frostklare morgen, virkede det som at lede efter en nål i en høstak. 

Høgeugler er meget smukke med et flot tværbåndet bryst. De har et meget gult næb og ditto øjne, og de ser altså lidt bistre ud. Samtidig har de aftegninger i nakken, som ligner et ekstra sæt øjne, som skal skræmme fjender væk.

Vi gik ned ad skovvejen og kiggede i hvert et træ undervejs. Ingen ugle at se. Det ville jo selvfølgelig have været nemmere, hvis der var kommet andre foto- eller fugleinteresserede før os – men heldigvis mange gange sjovere, at vi selv skulle lede og være heldige at finde den spændende ugle. 

Vi stoppede op og snakkede lidt sagte sammen. Rasmus besluttede sig til at vende om og gå tilbage mod bilen for at se, om vi havde passeret den på vejen uden at opdage den. Anne Marie ville gå lidt længere ned ad vejen mod et lille hus.

En utrolig smuk ugle

Der var ikke gået to minutter, før Anne Marie stivnede! Lige ved siden af vejen sad uglen på en gren og stirrede direkte mod hende. Men hvor var Rasmus nu? Han var ikke til at se. Mobiltelefonen blev listet op ad lommen, mens der blev holdt skarpt øje med uglen.

Riiing – riiiing.
Rasmus: Ja?
Anne Marie: Ugle – kom.
Dut-dut-dut.

Uglen fløj pludselig ned på jorden og videre til et andet træ. Heldigvis var det ikke langt væk, og snart var Rasmus også på pletten. Stativ og kamera blev hurtigt sat op, og så kunne det ellers bare have været at skyde løs. Men uglen var ikke klar over, at den skulle være fotomodel denne morgen, så den havde placeret sig inde bag diverse kviste og grene.

Efter et stykke tid fløj høgeuglen over på den anden side af skovvejen, og nu satte den sig godt. Det var en sand fornøjelse at fotografere den smukke ugle i det fine morgenlys.

Efter ca. 45 minutter kom den første fotograf og snart efter kom flere til. Og så var det tid for os at sige farvel og tak til uglen og køre mod Falster igen. En stor, stor oplevelse rigere.

Høgeugler yngler normalt ikke i Danmark, men kommer nogle gange på et vintervisit. I 2019/20 har der både været høgeugle i Hesede skov, Lynge grusgrav og Gribskov – alle på Sjælland.

Natugler med unger på Falster

Natuglen er den mest udbredte ugleart i Danmark, og Anne Marie var super heldig at se en natugle i sommeren 2019, da hun var på tur til Stubbekøbing med ca. 80 børn i alderen 5-10 år. Nærmest som ved et mirakel fik alle børn uglen at se og blev dermed en stor oplevelse rigere, som flere af dem stadig taler om. 

Vi har efterfølgende været i Stubbekøbing flere gange for at se efter uglen – men uden held. I Stubbekøbing bor også vores gode ven og tidligere kollegaer Stine. Hun er lige som os også blevet interesseret i ugler.

En dag i april skrev Stine, at hende og hendes mand havde gået en tur i en skov på Nordfalster, og pludselig så de både et voksent uglepar samt den sødeste lille ugleunge. Wauw! 

Vi ville selvfølgelig også rigtig gerne se en ugleunge, og satte straks en aftale op næste eftermiddag. Her gik vi sammen (på behørig afstand) ud i skoven, hvor uglerne var set dagen før. Og hvilken lykke!

De mest nuttede ugleunger

Stine fandt hurtigt to ugleunger, som sad helt stille på hver en gren meget tæt på stien. Vi var totalt solgt! 

Mens vi nød synet kom der både en hundelufter og to løbere forbi uden at ænse noget som helst. Ugler er virkelig gode til både at kamuflere sig og at sidde MEGET stille i MEGET lang tid.

Vi havde aldrig før set en ugleunge og var fuldstændig blæst bagover af de bedårende duntoppe. Det var noget nær det kæreste, vi nogen sinde havde set.

Efter et stykke tid spottede Anne Marie også en af de voksne ugler, som sad på behørig afstand og holdt godt øje med sit afkom. Undervejs blev den også lidt træt og gav et kæmpe gab  

Det var en kæmpe lykkefølelse at gå derfra med de mange smukke billeder af ugleungerne på kameraets hukommelseskort og på nethinden.

Flere natugler

Efter denne helt unikke oplevelse blev vi nærmest besat af ugler. Og ved at snakke med en hundelufter fandt vi ud af, at der på Lolland er en lille privat “skov” ved Majbølle kaldet Ugleskoven. Her har et ægtepar, i en del af deres have, lavet et eldorado for fugle med masser af redekasser – også til ugler. Der er offentlig adgang, og hvis du vil overnatte, har de tilmed opsat en fin shelter med tilhørende toilet.

Vi gik straks en rundtur i den lille skov. Dog uden at finde en ugle. Da vi kom ud af skoven igen, blev vi enige om at gå en tur mere. Og denne gang var der bingo. Vi så snart, at der sad en fin natugle i et højt grantræ. Den var svær at fotografere på grund af alle grenene. Men en dejlig oplevelse var det under alle omstændigheder.

Da vi igen sad i bilen, blev vi enige om at stoppe på hovedvejen og kigge efter den. Og nu havde vi den fineste udsigt til uglen. 

Og igen ved mund til mund metoden på en anden gåtur i skoven, snakkede vi med et par, som fortalte os, at der på en kirkegård på Nordfalster også findes natugler. Det måtte selvfølgelig også undersøges.

En aften kørte vi ud til kirken, og på under fem minutter havde vi lokaliseret denne smukke natugle. Jo, vi må sige, at vi har været meget heldige med ugler dette forår.

Mosehornugle i Lille Vildmose i Jylland

I St. Bededagsferien gik turen til Lille Vildmose i Nordjylland. Det er et fantastisk naturområde med et rigt fugle- og dyreliv. De fleste mennesker kommer til Mosen for at se en elg, men denne gang var vi også heldige at komme hjem med ugleoplevelser. 

Først spottede vi lidt ved et tilfælde tre natugleunger tæt ved Lille Vildmosecentret. Og de var jo selvsagt lige så nuttede som dem fra Falster.

Samtidig kom vi også i snak med en kvinde, som havde set en mosehornugle. Hun forklarede, hvor hun havde stået på vej ned mod Tofte sø, og aftenen efter kørte vi derhen.

Rasmus steg ud af bilen og stillede kameraet op. Snart efter ringede han til Anne Marie, som stadig sad i bilen, for at sige, at han havde set en ræv. AM var hurtig til at komme ud, men fik som det første øje på mosehornuglen, så da vi mødtes to minutter efter, sagde Rasmus: Så du ræven? Hvorefter Anne Marie svarede: Så du uglen?

Da vi kiggede igen, sad ræven på marken, mens uglen fløj lavt henover. Da uglen var tæt nok på, hoppede ræven op efter den, uden dog at få fat i den – puha, heldigvis. For ellers havde vores fotoshoot nok været overstået for den aften.

Ræven fik sig senere en velfortjent mosegris.

Mosehornuglen jagede over markerne den næste halvanden time, og det var fantastisk at følge den. Både når den fløj, jagede og sad på en pæl. Til tider var der endda to ugler.

I får lige en lille serie af den smukke ugle.

Skovhornugler på Sjælland

I november blev det igen tid til at kigge efter ugler. Og denne gang ville vi gerne se den smukke skovhornugle.

Om vinteren samles flokke af skovhornugler i gran eller fyrretræer. Uglerne er meget sociale og sidder tæt sammen i dagtimerne. Af en eller anden grund vælger de det samme steder år efter år. Så når man først ved, hvor der er skovhornugler, så kan man få glæde af dem i mange år. 

Vi havde læst om et sted i Kirke Værløse, hvor man kan komme til at se skovhornugler, og Anne Marie havde selvfølgelig fulgt med i, at de var begyndt at ankomme til deres vinterplads. Så en dag sidst i november, gik turen mod Nordsjælland.

Uglerne holder til ved vejen Sandet tæt ved naturskolen Hjortøgaard. Og da vi ankom, var vi ikke i tvivl om, at vi var det rigtige sted. For det første stod der et par andre fotografter. Og for det andet var der sat store skilte op for at gøre folk opmærksomme på, at man skal huske at holde afstand til uglerne. Der har desværre de sidste par år været et par episoder, hvor folk er gået alt for tæt på og har stresset uglerne. 

Selvom vi kun stod 15 meter væk fra træet med uglerne, så var de meget svære at få at se. De sad næsten helt bom stille, og så var de godt camoufleret. Alligevel fik vi øje på tre ugler i et træ. Men uden kikkert og kamera havde vi ikke fået meget ud af det.

Mens vi stod der og kiggede på skovhornugler mødte vi naturfotograf Mads Hagen, som vi kender fra Sydhavsøerne. Han var ligesom os ude og fotografere uglerne. Han tilbød at vise os skovhornuglerne på Vestre Kirkegård i København næste formiddag, og sådan et tilbud kunne vi da ikke afslå. 

Skovhornugler på Vestre Kirkegård

Lørdag morgen mødtes vi med Mads på Sjælør station og gik sammen ind på kirkegården. Og det var vist godt, at vi havde Mads med. Ellers havde vi aldrig fundet træet med uglerne! De var om end endnu mere camouflerede end dem fra dagen før. 

Men det lykkedes da at få et par billeder. Så stor tak til Mads. Kender du endnu ikke Mads, så tjek hans instagram @madshagennatur eller Facebook: Mads Hagen Naturfoto for de skønneste naturbilleder.  

Uglens år

2019 døbte vi bjørnens år, da vi både så brun bjørn i Finland og isbjørn på Svalbard. 2020 må for os uden tvivl blive uglens år! Vi har haft nogle fantastiske oplevelser med ugler i løbet af 2020, hvor vi alligevel ikke har haft mulighed for at rejse til udlandet. Tidligere havde vi aldrig set en ugle i Danmark, men nu ser vi dem alle steder.

Vi har spurgt os selv, hvad forskellen er? Og svaret må være: Vi er begyndt at kigge efter dem. Og så spørger vi folk, vi møder, om de ved, hvor vi kan være heldige at se en ugle. Og vi er faktisk overraskede over, hvor mange der ved et eller andet, og som gerne vil hjælpe.

Hvis du gerne vil se en ugle:

• Vores første og største råd er: Gå ud i naturen og led efter ugler. Du kan godt komme til at bruge mange timer på det, men jo mere du kigger, jo mere ser du.
• Hold øjne og ører åbne. Man skal bruge sine øjne godt, hvis man skal få øje på en ugle, da de falder godt ind i naturen samtidig med, at de er en mester i at sidde stille. Vi kan også afsløre, at det er nemmere at kigge efter ugler i april, mens der i maj er mange flere blade på træerne.
• Kig efter uglekasser i træerne og uglegylp på jorden. Der er ofte ugler, hvor der er sat kasser op. Og uglegylp fortæller jo med 100% sikkerhed, at der har været en ugle forbi. 

• Tag en kikkert med og brug den. Når du er i et område, hvor du mener, at der kan være ugler, så kig træerne godt igennem ved hjælp af kikkerten. Kikkerten er med til at lukke lys ind i dit synsfelt samtidig med, at den lukker alt andet ude.
  Når du først har fået øje på en ugle, er det også ekstra fedt at se den i kikkerten, så den er en god investering. 
• Ugler tuder oftest om natten især i vinterperioden, hvor hannen forsøger at tiltrække en hun.
  Det der tit afslører ugleunger er, når de om foråret ved solnedgangstid skriger på deres forældre for at de skal komme og give dem mad. Hører du tuden eller skrig, som du tror, er fra en ugle, så gå efter lyden.

Lidt forarbejde du kan gøre, hvis du gerne vil se en ugle:

• Prøv at spørge folk, om de har set en ugle for nyligt. Det kan være din nabo, din kollega eller en tilfældig hundlufter. Der er flere der ved noget, end man lige går og tror.
• Følg med i Facebook-gruppen Danske ugler. Her bliver der hver dag vist mange billeder af forskellige danske uglearter. Ofte står der også, hvor billederne er taget. Inden du spørger om, hvor du skal lede efter en ugle, så prøv at søge i gruppen, så den ikke drukner i de samme spørgsmål igen og igen.
• Følg med på Dansk Ornitologisk Forenings side kaldet DOF-basen. Her bliver der hver dag indrapporteret alle mulige både sjældne og helt almindelige fugle fra hele Danmark. Ind imellem bliver der også indrapporteret ugler. 
• Hvis du har mulighed for det, så sæt en uglekasse op i din have. Der kan godt gå flere år, inden den bliver beboet. Og alt efter type af kasse, kan du også være heldig at få tårnfalken til at yngle. Husk at undersøge hvilken kasse du skal købe eller bygge, og hvordan og hvor højt du skal sætte den op. 

Hvis du ser en ugleunge:

• Ugleunger hopper normalt af reden i slutningen af april og i maj måned.
• Det er ikke unormalt, at ugleunger hopper af reden med et par dages mellemrum. Så derfor kan der lige pludselig være flere, end du så dagen før.
• Ugleunger sidder ikke nødvendigvis samme sted, men forbliver i samme område indtil de kan klare sig selv. Når en unge først er hoppet ud af kassen, hopper den ikke tilbage i kassen igen.
• Der er mange der tror, at ugleungerne er blevet forladt af deres forældre, når de sidder helt alene på jorden eller på en gren i en skov, i en villahave eller i en park i byen. Men i 99% af tilfældene er forældrene lige i nærheden, så lad bare ugleungerne sidde. Forældrene har helt styr på dem og kommer og fodrer dem.
• Det er først, hvis du ser en ugleunge, der ligger på ryggen eller ser totalt afkræftet ud, at du skal blive bekymret og ringe til Dyrenes beskyttelse på 1812 eller til nærmeste vildtplejestation.
• Gå ikke for tæt på ugleungerne men nyd dem på behørig afstand, tag et par billeder, og lad dem derefter være i fred.

Hvis du fandt vores blogindlæg om ugler interessant, kan det også være, at du har lyst til at kigge nærmere på: 

Sort sol i grænselandet

En bæver i Klosterhede plantage

En elg i Lille Vildmose

Vi bliver som altid rigtig glade, hvis du har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Så kan du også holde dig opdateret på nye blogindlæg og vores eventyr i ind- og udland.

Tak fordi du læste med og god uglejagt
Anne Marie og Rasmus/Two Danes On Tour

Blogindlægget er opdateret i december 2020 med sidste nyt om vores uglejagt.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På jagt efter ugler i Danmark blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Ikke så langt fra hvor vi bor, har du muligheden for at gå en tur i en skov og lede efter europæisk bison og vildsvin. Stedet hedder Merritskov og ligger på Lolland tæt på Bandholm og Knuthenborg Safaripark. (På nogle kort staves det Merretskov, men det er altså det samme sted.)

I denne tid, hvor alle udenlandske rejseaktiviteter er indstillet, besluttede vi os til i Påskeferien at køre på tur i Caddy Camperen. Vi ville gå ind i Merritskov ved solopgang, og derfor passede det os bedst, at sove i nærheden af lokaliteten, så vi ikke skulle begynde dagen endnu tidligere og med en halv times køretur foran os. 

Fantastisk morgen

Morgenen var fantastisk med flot solopgang, næsten vindstille og lunt vejr for årstiden. 

Vi parkerede på Skibetvej, hvor der er en lille rasteplads med offentligt toilet, flere borde-bænkesæt og en informationstavle med et kort over Lolland. Det er ca. 300 meter efter at Skolevej går til højre, når du kommer kørende fra Maribo mod Bandholm.

Ca. 100 meter fra parkeringspladsen gik en bred skovvej ind i skoven og hurtigt derefter kom vi til en af de 9 færiste, som markerer indgangene til det indhegnede område, hvor bison og vildsvin går frit. Selvfølgelig er der hegn med stød i hele vejen rundt, så de store dyr ikke går frit rundt på hele Lolland.

Mulighed for bison og vildsvin

Merritskov hører under Knuthenborg Gods, men er gratis at besøge. I efteråret 2017 blev tre europæiske bisoner sat ud i skovområdet. En tyr blev indfanget i Almindingen på Bornholm, hvor du også kan gå på jagt efter bison, og to køer blev hentet til Lolland fra Tyskland. De tre bison er med tiden blevet til 4

Ligeledes blev 10 vildsvin udsat. Hvordan de har formeret sig, er nok svært at få et overblik over, da de får mange unger og er gode til at gemme sig i underskoven.

Både bison og vildsvin levede tidligere frit i Danmark. Godt nok er det omkring 10.000 år siden, at bisonen var at finde i vores land, mens vildsvin jo indimellem kommer over grænsen fra Tyskland.

En truet dyreart

Bisonen er, med en kampvægt på op til et ton, det største vildtlevende landpattedyr i Europa. I starten af 1900-tallet var den totalt udryddet i naturen. Heldigvis fandtes der 54 individer i zoologiske haver rundt omkring, og grundet et stort avlsarbejde, blev det muligt at genudsætte den flere steder i Østeuropa samt i indhegninger i Vesteuropa. 

Selv om det er lykkedes at redde den europæiske bison fra at uddø, er den med sin lille population på verdensplan principielt set stadig at betragte som truet. Derfor er den optaget på IUCN’s rødliste over globalt truede arter.

De vilde svin

Vildsvinet er jo tamgrisens forfader. Den er mere eller mindre altædende og elsker at gå og rode i skovbunden. Derved er den med til at gøre skovbunden lys og luftig samtidig med, at den skubber bog og agern fra bøge- og egetræer ned i jorden med snuden. 

Vildsvinet uddøde i Danmark som fritlevende dyr i begyndelsen af 1800-tallet. Der kommer som sagt indimellem vildsvin over grænsen fra Tyskland, men de er ilde set grundet frygt for svinepest, og skydes så snart de bliver opdaget.

Sådan en krabat kan veje helt op til 200 kg og har eminent lugte- smags- og høresans. Til gengæld ser den ikke så godt.

Vi var meget spændte på, hvad vi ville få at se, og om vi ville møde de store dyr. 

På tur i Merritskov

Det første, vi lagde mærke til, var den fantastiske fuglesang, som genlød over hele skoven denne morgen.

Der var masser af musvitter, blåmejser og bogfinker. Derudover så vi også gulspurv, dompap, rødhals, spætmejse, gærdesmutte, sangdrossel og ikke mindre end fire stk. stor flagspætte. Anne Marie er rimelig god til at genkende skovens fugle, da hun har boet med skoven som sin baghave, da hun var barn.

Snart så vi også et egern løbe over skovvejen. De er altid sjove og vimse at se på. Den fortsatte op i et træ, hvor den nysgerrigt sad og holdt øje med os.

Pludselig var der bevægelse imellem bøgetræerne. Vi stod straks stille og lyttede. En flok på seks dådyr fulgtes gennem skoven. De var både nysgerrige og vagtsomme og skjulte sig godt mellem træstammerne. Et rigtig flot syn!

Da vi kom til en korsvej, drejede vi til højre, og fik snart et mere åbent stykke på højre hånd. Igen puslede det i skovbunden. Nu blev det interessant, for snart kom fire små vildsvin til syne. Dem havde vi virkelig ønsket os at se. Ja, de var jo faktisk en af grundende til, at vi havde valgt at gå en tur i netop Merritskov. Vi stod længe og fulgte dem med øjnene og så, hvordan de rodede godt op i jorden.

Da vi kom til en lille hochsitz, kravlede vi op og kiggede ud over en masse små bakker i landskabet.

I Merritskov er der mange runde gravhøje fra Danmarks oldtid. De er sikkert blevet bevaret her så længe, fordi der vokser skov oven på dem. Havde området været en mark, var de højst sandsynligt blevet pløjet ned.

Det var dejligt fredfyldt at sidde der et par meter over jorden og nyde den smukke morgen og fuglesangen. Igen kom de seks dådyr forbi. 

Pludselig blev vi opmærksomme på endnu en bevægelse i landskabet. 4 grise kom frem fra bag en gravhøj. Der blev igen skudt masser af billeder med kameraet, og vi var utrolig glade over vores held.

Lidt for spændende

Da vi havde gået en rundtur og igen kom ud på den skovvej, som vi var kommet ind af, havde vi stadig ikke fået nok. Vi ville gerne lede videre efter bisonerne, som vi jo var kommet for at se. Vi forsøgte at gå et nyt sted hen, og gik ad en ny sti op langs et hegn med stødtråde for neden. 

I lang tid gik det godt, men pludselig hørte vi grynte-lyde lige foran os i et buskads. Hjertet begyndte at slå hurtigere, og pulsen kom op. Vi ville gerne videre frem, men var samtidig også på vagt overfor grisene, som vi ikke kunne se, men tydeligt høre. Vi forsøgte at danne os et overblik over, hvordan vi kunne slippe væk, hvis vi blev angrebet. Der var ikke mange flugtmuligheder, da vi jo stod helt op af et stødhegn på den ene side. Eneste flugtrute ville nok være, at klatre op over hegnet. Det var nogle anspændte sekunder, indtil vildsvinene valgte at fortrække.

Vi gik igen videre og kom til en granplantage med nåletræer. Vi gik ad en bred sti med grantræer på begge sider. Det gik godt det første stykke, men pludselig var der igen grynten og bevægelse mellem granerne næsten lige hvor vi stod. Igen steg pulsen med 200% og vi besluttede at gå lidt tilbage og ind ad en anden skovsti et sted, hvor der var mere åbent, så vi bedre kunne se, hvad vi mødte.

Da vi igen kom ud på den første skovvejen, blev vi enige om, at det havde været lidt for spændende! Dagens gåtur var desværre uden syn af bisonerne. Men vi var alligevel glade og lidt høje. Vi havde set masser af fugle og dyr og tilmed de hidsige vildsvin.

Et nyt forsøg

Vi var begejstrede for vores tur i Merritskov og vores held med at se vildsvin. Men alligevel ville vi jo også gerne se de smukke bisoner. Så allerede dagen efter gik turen igen til Lolland. Denne gang var vi af sted i det bløde eftermiddagslys. 

Vi var nærmest kun lige kommet ind i skoven, da vi mødte to unge piger på tur. Vi spurgte dem, om de havde set noget spændende, og straks fortalte de, at bisonerne lå kun ca. 100 meter længere henne. Wauw, vi kunne næsten ikke tro vores held.

Ca. 300 meter inde i skoven lå alle fire bisoner og nød eftermiddagssolen. Det anbefales at man holder en sikkerhedsafstand på minimum 100 meter og bliver på skovstierne.

Den ene rejste sig på et tidspunkt op, men lagde sig snart igen. Ellers var der ikke den store aktivitet. Men det var en kæmpe oplevelse at se dette prægtige dyr i skoven, og det var svært for os at løsrive os igen.

Endnu en fantastisk oplevelse

Vi valgte at gå samme rundtur i skoven som dagen før, men så ikke nogle egern, dådyr eller lige så mange fugle, som morgenen før.
Idet vi trådte ud på den skovsti, som går tilbage til udgangen igen, stoppede Anne Marie pludselig brat op.

En stor gris stod lige foran os et lille stykke inde i skoven, og snart havde den også set os. Vi var ikke i tvivl om, at den var vagtsom og holdt øje med os. På et tidspunkt gik den mod os, og vi bakkede helt automatisk oven på de “nærdødsoplevelser”, som vi havde haft dagen før Der er ingen tvivl om, at vildsvin skal man have respekt for. De er kendte for at være utilregnelige og ikke bange for at gå til angreb på fjender.

Efter lidt tid gik det op for os, hvorfor grisen var så opmærksom på os. Den havde ikke mindre end fem grislinger med de sødeste striber. Hold nu k… en stor oplevelse at få lov til at se dem. Igen stod vi længe og kiggede på behørig afstand.

Moderen var hele tiden opmærksom på os, men trak bare lidt længere ind i skoven med sine unger og passede egentlig bare sig selv og sit afkom.

Vi var helt høje på oplevelser, da vi gik ud af skoven igen, Og det er ikke sidste gang, at vi har besøgt Merritskov!   

Vores råd til at spotte bison og vildsvin i Merritskov

• Hav god tid! Gerne flere dage. Du skal ikke regne med at gå en tur i skoven én gang, og så har du spottet både bison og vildsvin. 
• Vær klar morgen og aften. Det er på disse tider af døgnet, at du har aller størst chance for at se både dyr og fugle i skoven.
• Spørg andre mennesker, du møder i skoven, om, hvad de har set – især folk med kikkerter og/eller fotoudstyr. De fleste vil hellere end gerne fortælle og vise billeder.
• Tag en kikkert med. Så højner du dine chancer for at se noget og for at identificere det, du ser.
• Medbring masser af tålmodighed – og ser du ikke en bison eller et vildsvin, så nyd alle de andre dyr og fugle, som du måske er heldig at se på din vej.
• Ser du bison eller vildsvin, så husk at holde mindst 100 meters afstand og bliv på skovstierne. Af erfaring kan vi sige, at især vildsvinene godt kan virke lidt aggressive.
• Vær ekstra opmærksom på at holde afstand, når dyrene har unger og kom ikke mellem en mor og hendes afkom.

Er du vild med at gå på jagt efter dyr i Danmark, så vil vi gerne anbefale et par andre blogindlæg:

En elg i Lille Vildmose

En bæver i Klosterhede plantage

En kronhjort i Dyrehaven

Og hvis du ikke allerede synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, så vil vi blive super glade for din støtte. Her kan du se flere billeder fra vores ture og følge med, når vi udgiver blogindlæg. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Bison og vildsvin i Merritskov på Lolland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Glamping er det nye sort

Glamping (en sammentrækning af glamourøs og camping) er en luksusoplevelse, hvor du sover i et telt med fast gulv, køkken, bad og toilet, en komfortabel seng, strøm og ikke mindst… en fantastisk udsigt at vågne op til. 

Det er campingferie uden alle de “irriterende” ting som kryb og kravl, en våd sovepose og mad over bål. (Vi kan nu meget godt lide det primitive campingliv også – lige bortset fra det med den våde sovepose.)

Glamping har længe været stort i USA og på den rigtige savanne i Afrika, men også Sverige, Norge,Tyskland og Danmark er ved at være godt med, når det gælder ekstravagante overnatningssteder. Og nu altså også i Knuthenborg Safaripark på Lolland. 

Spændingen stiger

Allerede i foråret talte vi med Rasmus’ forældre om at arrangere en overraskelsestur for Ella og Karen til teltene i Knuthenborg safaripark. Da vi endelig nåede til at booke et telt, var alle weekender resten af året optaget. Til sidst lykkedes det os alligevel at finde to dage i sommerferien, hvor alle tre familier kunne.

Under vores ferie til Svalbard skrev vi et hemmeligt brev til de to tøser, som de fandt i deres postkasse. Det var underskrevet X, X, X og X, og straks blev vi ringet op af Ella og Karen. De havde modtaget brevet og ville vide, om vi var de omtalte X’er. Det kunne vi selvfølgelig hverken be- eller afkræfte, men der var ingen tvivl om, at tampen brændte.

Afsted mod Knuthenborg

Da vi bor på Falster, er der ikke synderlig langt til Knuthenborg Safaripark, så vi begav os først af sted efter frokost. Første stop var selvfølgelig hjemme hos Ella og Karen, som ikke var vildt overraskede over, at det var os, der dukkede op. Men de var straks klar til at køre med, og spændte på, hvad dagen mon ville bringe. De havde nemlig ikke gættet, at vi skulle på glamping i Knuthenborg Safaripark.

Ved parkens indgang viste vi vores billet, og så var vi klar til masser af oplevelser de næste 24 timer. Straks blev vi overvældet af de søde men også frække æsler. Der var et lille æselføl, som vi simpelthen måtte stå ud af bilen og klappe.

Dog har Else og Finn før oplevet et æsel, som åd lidt af lakken på deres bil – så vær opmærksom på de frække dyr! 

Dinosauerskoven

Næste stop blev sidste års nyhed i Knuthenborg Safaripark: Dinosauerskoven. Det var første gang, at vi skulle se og opleve de virkelighedstro dinoer, men Ella og Karen førte os hjemmevante rundt blandt de frygtindgydende fortidsdyr.

Og vi må da indrømme, at hvis man er vild med dinosauere, så er det et flot og lærerigt sted at besøge.

Et lille uheld

Da vi kørte videre spottede Karen et pindsvin. Et helt almindeligt pindsvin. Og selv om vi var i Knuthenborg Safaripark for at se på vilde, eksotiske dyr, så kunne vi da ikke lade være med at stoppe op og kigge nærmere på et af de mest nuttede danske pattedyr. Vi løb dog så hurtigt ud af bilen, så vi glemte at få kameraet med.

Og det var så der, vi opdagede, at vi var punkteret på det ene fordæk. Og hvad gør man så??? Jo, man ringer selvfølgelig til Safariservice

Det varede ikke længe før safaribilen holdt ved siden af flade Caddy. Vi fik lov til at ringe til Falck, og fik instrukser om, hvordan vi kunne få Falckbilen ind i parken uden ekstra omkostninger. Super service! Og en halv time efter var den rare Falckmand allerede i gang med at sætte en nødprop i forhjulet. Og snart var vi rullende igen.

Knuthenborg Camp

Kl. 16 var det tid til at flytte ind i Knuthenborg Camp. Vi blev mødt af safariparkens personale ved campen og vist på plads. Der var tid til at stille spørgsmål, men vi havde faktisk ikke tid. Vi havde alle travlt med at undersøge teltet og der lød mange åhhh, se, wauw og sejt!

Teltene er med trægulv og indvendige trævægge, men med teltdug som loft og ydervægge.

De 35 m² telte indeholder køkken, spiseområde, badeværelse med rigtigt toilet og bad samt en dobbeltseng og to køjesenge.

Der er ikke dør mellem dobbeltsengen og køjesengene, så man ligger lidt tæt. Og man kan høre alle lyde i teltet, så det er en god idé at kende dem, man skal afsted med, godt.

Camp 10 er et handicapvenligt telt med rampe til kørestol mv., hvis man har brug for det.

Den fedeste udsigt

Vi var straks vilde med teltet og vores sovepladser, men hurtigt stod vi alle sammen ude på den dejlige veranda og bare nød dyrene på savannen.

Det blev vi ikke sådan lige trætte af. Alle teltene er placeret i to meters højde med en fantastisk udsigt over Savannen. 

Der var meget få og enkle regler i campen. Senest kl. 19 skulle vi være tilbage i campen, og så måtte vi p.g.a. sikkerhed ikke forlade området før næste morgen. Så vi skyndte os at gå en tur over til abebussen, som ikke lå langt derfra, inden vi skulle være tilbage igen. 

Tid til aftensmad

Snart var det tid til at lave mad. Det lille køkken i teltet indeholder køleskab og service. Derudover er der 10 gasgrille under halvtag neden for teltene. Vi havde selv mad med hjemmefra, men man kan også tilkøbe grillpakker for 100-110 kr. pr. person og morgenmad til 50 kr.

Aftenoplevelse med guide

Kl. 19.30 skulle vi stå klar ved grillområdet, hvis vi ville med guiden på aftentur. Og det var vi selvfølgelig straks med på! Vi gik i samlet flok over til bavianerne, hvor guiden fortalte om deres adfærd og liv i parken. Derefter fik vi alle udleveret to stykker frugt og grøntsager hver, som vi måtte kaste over hegnet til bavianerne. Det var en fin lille oplevelse for børn og voksen, som man ikke normalt får i Knuthenborg safaripark.

Sov godt!

Det var trætte men glade niecer, som blev puttet i hver deres overkøje i teltet. Vi hyggesnakkede lidt om dagens mange oplevelser og lyttede til regnen, som trommede på teltdugen. Men snart var det kun en sagte vejrtrækning, der hørtes. Dagens mange indtryg havde gjort alle trætte.

Tidligt op

Kl. 5.15 ringede vækkeuret! Vi havde drømt om solopgang over savannen, men vågnede desværre op til gråvejr.

Til gengæld stod der en giraf lige uden for vores telt og spiste af bladende over hegnet. Her er det ikke nødvendigt med en buskrydder

Resten af familien stod op ved 7-tiden, og så var der igen liv på terrassen. Vi spiste morgenmad, og var derefter klar til morgenoplevelser med en dyrepasser.

Godmorgen til næsehorn

Morgenoplevelsen skal man tilkøbe for 75 kr. pr. person. Med mindre man lige som Else har årskort til Knuthenborg Safaripark. Så er morgenoplevelse for 5 personer gratis

Vi kørte efter dyrepasseren hen til næsehornenes stald. Knuthenborg Safaripark har i alt tre næsehorn, og dem var vi med til at “morgenvække”.

Det var en FANTASTISK oplevelse af få lov til at stikke hænderne ind gennem tremmerne til de morgentrætte næsehorn. Især det ene ville rigtig gerne kløs på ryggen. Desværre måtte man ikke tage billeder i stalden af frygt for krybskytter – jo, jo den er god nok! Der er en reel risiko for krybskytteri i europæiske zoologiske haver.

I 2017 blev et næsehorn i en fransk zoologisk have skudt og dets horn blev savet af med henblik på videresalg. Sørgeligt men sandt. Derfor er næsehornene også låst inde om natten, og man kan derfor først se dem på savannen op ad formiddagen.   

Fodring af giraffer

Efter besøget hos de skønne næsehorn, gik turen videre til giraffernes stald. Man må sige, at der er højt til loftet! Alle børn på turen fik lov til at tage bøgegrene og stikke ind til girafferne, som kom hen til hegnet og spiste.

Knuthenborg havde sidst i juli fået i alt 6 girafføl, og de var noget så kære! Det var også en rigtig god oplevelse af få lov til at komme ind i giraffernes stald og komme så tæt på de høje og majestætiske dyr.

Endnu en dag i Knuthenborg

Efter denne fantastiske morgenoplevelse, kørte vi tilbage til teltet, pakkede bilerne og nød den sidste udsigt over savannen.

Og så havde vi adgang til hele parken endnu en dag. Vi kørte forbi tigre og ulve, og kl. 12 ville pigerne gerne i Limpopoland – Knuthenborgs store, lækre legeland med masser af aktiviteter.
Og der blev bare hygget og leget igennem. Her er det Ella og Rasmus, som prøver at finde midten af labyrinten.

Vi kørte glade hjem – mætte af masser af gode oplevelser i parken.

Vores vurdering og anbefaling

Og her bagefter vil vi gerne komme med vores vurdering af den nye Knuthenborg camp.

Det er uden tvivl en unik oplevelse at overnatte i Knuthenborg Safaripark, selvom det selvfølgelig ikke kan sammenlignes med den rigtige savanne i Afrika. 

Vi synes, at teltene var godt indrettede, og der er ingen tvivl om, at verandaen er det aller bedste sted at opholde sig. Her er der også mulighed for at sidde og spise sin mad.
Vi blev mødt af utrolig venligt personale, vi kunne spørge om alt og følte os rigtig godt modtaget.

Har du mulighed for at deltage i morgenoplevelsen i staldende hos to forskellige dyr i Knuthenborg, så skal du uden tvivl gøre det. Det var det bedste ved hele turen – både for børn og voksne.

Der er lidt forskelligt program på de forskellige dage på ugen, så de samme dyr ikke bliver besøgt hver eneste dag. Derfor kan vi ikke garantere, at du også kommer til at klappe næsehorn og fodre giraffer. Men så får du nok en anden unik oplevelse helt tæt på dyrene i Knuthenborg.

Vi følte, at vi havde alt for lidt tid i og omkring teltet. Vi måtte først køre ind kl. 16.00, og vi ville jo gerne deltage i både aftenoplevelse med guide og morgenvækning af næsehorn og giraffer. Vores anbefaling er derfor, at I ser det, I vil se i Knuthenborg i løbet af de to dage og er i teltet fra kl. 16 – men selvfølgelig tager med på de to ture, hvis det er noget for jer. Vi skulle ikke have brugt tid på selv at gå til abeskoven efter kl. 16, den oplevelse fik vi igen ved fodringen senere.

En pebret pris

Vi synes, at prisen for én overnatning er rigtig høj, når man i forvejen har årskort! 3500 kr. betyder, at det for os bliver en once in a life-time-oplevelse at sove i glampingteltene.
Dog kan man jo vende det om og sige, at de 1230 kr. skulle vi have betalt for indgangen alene, hvis vi ikke havde haft årskort. Så hvis man ikke kommer til Knuthenborg så tit, og gerne vil se og opleve en hel masse – og ikke har årskort – så får man indgang i to dage + overnatning. Og så er det en mere fair pris.

Flere nye tiltag i sæson 2020

Siden vi overnattede i Knuthenborg i juli 2019, er der yderligere blevet bygget 9 telte ved Savannen Nord (vi boede i Syd) og 6 telte ved Abeskoven. Hvordan de ligger i forhold til udsigt over savannen og abeskoven, ved vi af gode grunde ikke noget om.

Og så kommer der jo elefanter til Knuthenborg til sommer. Det bliver dejligt at se de store dyr i helt nye omgivelser. Du kommer dog ikke til at kunne se elefanterne fra dit telt. 

Rigtig god tur til Knuthenborg Safaripark. Vi hører gerne om jeres oplevelser i parken i kommentarfeltet.

Vi vil gerne anbefale dig et par andre blogindlæg på Two Danes On Tour

Læs også: En elg i Lille Vildmose

Læs også: Sort sol i grænselandet

Og hvis du ikke allerede synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, så håber vi, at du vil klikke dig forbi og se flere billeder fra vores ture i ind- og udland. Her kan du også se, når vi poster nye blogindlæg. Vi er også at finde på Instagram: @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Glamping i Knuthenborg Safaripark blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi vandrer ned ad en grusvej med marker til begge sider. En fasan, som står gemt i grøftekanten, bliver skræmt op – det samme gør vi andre, der går en meter fra den larmende fugl! Den tager flugten ud over marken, mens den højlydt gør opmærksom på, at den er utilfreds med at blive forstyrret. Snart spotter vi et rådyr, som står badet i aftensolen, lige i skovbrynet. Den kigger nysgerrigt på os, men lister snart af.

På aftentur i skoven

Da vi når den unge løvskov, drejer vi til venstre af den første skovsti. Her kan vi straks høre masser af fuglesang: solsort, rødkælk og den fine sangdrossel.

Vi er 7 mennesker på tur med naturvejleder Uffe Nielsen denne aften. Han har inviteret til guidet rundvisning i Ugleholt skov ved skumringstid. Snart stopper han op for at vise os vild kørvel, skovmærke og ærteblomst. Efter det korte ophold går turen videre.

Vi passerer Ørby å og kommer ind i en mørk thujaskov. En gammel traktor tiltrækker vores opmærksomhed, men snart går turen videre. En del af tiden i stilhed for at lytte til aftenskovens lyde og nyde den fantastiske gåtur. På dette tidspunkt af dagen plejer vi normalt at være sunket ned i sofaen med fjernbetjening og computer. Det er dejligt forfriskende at blive mindet om, at smukke forårsaftener sagtens kan bruges på andre måder.

Ved en korsvej drejer vi til højre. Nu nærmer klokken sig 22 og vi kan fornemme, at mørket er begyndt at falde på. Pludselig stopper vi alle op. Langt borte tuder natuglen sine sørgmodige uh-uu-uh.

Flaksende flagermus

Nu kommer flagermusene frem. De flyver lavt hen over hovederne på os. Uffe har medbragt en flagermusdetektor, så vi kan høre flagermusene, når de kommer tæt nok på. Flagermusene udsender ultralyde, for at finde vej og føde. Disse lyde har så høj en frekvens, så det ikke er muligt for det menneskelige øre at høre dem. Derfor kan man bruge en flagermusdetektor til at opfange dem. 

Uffe kan på flagermusenes størrelser fortælle os, at det er to forskellige flagermusarter, vi kan se og høre denne aften. Dværgflagermus og brunflagermus. Begge flagermusarter flyver langs skovbrynet for at fange insekter. 

En vadefugl i skoven

Pludselig kommer der en fugl flyvende meget hurtigt over vores hoveder, mens den udsender en snerrende lyd og et højt skrig. Det er skovsneppen. Den er så hurtigt væk igen, så man skal være kvik for at nå at se den. Heldigvis ser og høre vi den tre gange mere. Skovsneppen er faktisk en vadefugl, som yngler i fugtige skovområder. Hannerne flyver i skumringstid om foråret hen over skoven for at se, om der er hunner i området. Til de yngre læsere, så er det lidt en gammeldags måde at tjekke sin Tinder-app på! Hannerne parrer sig med de hunner, de kan finde, og derved danner skovsnepper ikke fast par, som mange andre fugle gør.

Så kommer vi ud af skoven igen og går tilbage ad den samme grusvej, som vi kom af. Nu er det ved at blive rigtig mørkt og vi skal holde øje med ikke at snuble over stenene på stien. 

Snart stopper vi op og går gennem leddet ned til en lille sø, hvor de grønne frøer kvækker. Men det er stadig ikke dem, vi leder efter. Vi er nemlig på jagt efter den meget mere sjældne løvfrø.

Løvfrøer i nattemørket

Løvfrøen lever kun få steder i Danmark. Den findes på Lolland, Bornholm samt få steder på Sjælland og i Jylland. Vi har aldrig set den før, så vi er ret spændte på, om vi har heldet med os i aften.

Denne frøart er nataktiv og lever faktisk det meste af sit voksne liv i træer og buske. Især er den glad for brombærkrat med torne på, da det beskytter den mod fjender. Den har hæfteskiver på spidsen af tæerne (altså sugekopper!), og kan derfor kravle lige lodret op, som den eneste frøart i Danmark – hvor sejt er det lige?

Vil man høre løvfrøen kvække, skal man sent ud. De giver nemlig først lyd fra sig, efter mørkets frembrud og først når søvandet når en temperatur på minimum 14 grader. Du skal lytte efter en kraftig række-række-række-række. Siger de ikke noget, kan du forsøge med at klappe hurtigt efter hinanden, så svarer de dig nogle gange.

Vi lader lommelygternes lyskegler glide ud over søen, men det er kun de mere almindelige grønne frøer, vi kan se.

Men pludselig gør Uffe os opmærksomme på, at det nu er en løvfrø, der kvækker højt. Og andre svarer. Vi kan høre forskellen. Men vi kan stadig ikke se dem.

Vi går langs søbredden i mørket og misunder Uffe hans gummistøvler. Selvfølgelig burde man være rigtigt klædt på til denne ekspedition. Når vi nærmer os en kvækkende løvfrø, tier den straks stille. Ind imellem prøver vi os med klappetricket, for igen at få dem til at give lyd.

Løvfrø i sigte

Uffe er den første, der spotter en lille grøn løvfrø. Den er heldigvis tæt på søbredden og straks forsøger han med fiskenet at fange den, men misser. Øv! Så tæt på og alligevel så langt fra. Han forsøger ved hjælp af fiskenettet, at trække andemadden til side og dér er den igen.

Denne gang lykkes det at få den lille fyr i nettet og derfra op i en spand. Men da den jo som sagt kan kravle lige lodret op ad nærmest alt, er den straks på vej op af spanden. Uffe er dog hurtig, og han holder forsigtigt frøen i hånden, så vi alle kan se den.

Derefter får Anne Marie lov til at holde den lille springfætter. (Til jer der ikke kender hende så godt, kan vi lige afsløre, at Anne Marie ELSKER frøer, andre padder og krybdyr.) Aftenens største drøm går i opfyldelse. At få lov til at stå med denne lille fantastiske skabning i hånden og mærke dens små hæfteskiver. Snart bliver den sluppet fri igen og kravler tilbage i søen, hvor den hører hjemme.

Vi går tilbage til bilerne med et stort smil og ivrig snak. Vi har set alt det, vi kom efter – og mere til. En fantastisk forårsaften på Lolland som vil blive husket længe. Tak til Uffe for en informativ, interessant og hyggelig skumringstur.

Læs også: Danmark dejligst – Fri leg på Lolland

Læs også: Med postbåden til Enehøje

Du er meget velkommen til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour og følge os på Instagram @twodanesontour. Sommerferien går i 2018 til Mexico og Belize.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – skumringstur på Lolland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

I St. Bededagsferien har vi været til konfirmation for vores gode venners søn, Gino. Vi har kendt familien siden de flyttede til Falster fra Nicaragua, da Gino var 3-4 år gammel. Festen blev holdt i 3 dage på Lungholm Slot på Lolland.

Overnatning på Lungholm slot

Vi blev indkvarteret i Det blå værelse. Herfra var der en fin udsigt over slotshaven, hvor vi gik en dejlig tur og nød de tidligt udsprungne rododendron.

På tur til Lundehøje, Rødby og Rødbyhavn

Som Peter Plys og Grisling udtrykker det:
“Hvor skal vi hen Plys?” spurgte Grisling
“Det ved jeg ikke,” svarede Plys
Og så tog de hinanden i hånden og gik derhen.

Men lad os komme tilbage til de positive oplevelser, som der heldigvis også er masser af på Lolland, men som journalisterne oftest glemmer at fortælle om, når de laver udsendelser som “På røven i Nakskov”.

Polakkasernen

Næste formiddag var der fri leg på Lolland, og vi kørte efter morgenmaden hen til Polakkasernen, et lille museum i et gammelt hus, som blev bygget til sæsonarbejdere, nemlig polske roepiger, af godset Lungholm i 1911.
Der har været polakkaserner flere steder rundt om på Lolland og Falster, men meget få står tilbage og denne ene blev i sidste øjeblik reddet, da kommunen ville rive den ned. Den blev gjort til museum og fortæller nu en interessant og vigtig historie om indvandringen på Sydhavsøerne i forrige århundrede.

Bandholm – nu med sandstrand

Dyrebørn på Knuthenlund

Ravnsborg voldsted

Dodekalitten

I begyndelsen af juni 2016 skal Dronning Margrethe indvie endnu en skulptur til samlingen. For os byder det jo op til endnu en tur til Dodekalitten og Lolland engang i fremtiden, så vi kan besigtige det nye ansigt.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Fri leg på Lolland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har været på fugletur! På Lolland!

Hen over foråret hørte Anne Marie flere gange om Hyllekrog, men vidste ikke, hvad eller hvor det var. Som den store geografinørd hun nu engang er, så skrev hun det i søgefeltet på Google maps og opdagede, at det var på det sydlige Lolland – ikke så langt fra Rødby Havn. (Anne Marie elsker virkelig Google maps, – og Google translate og bare Google i al almindelighed!).

Ved yderligere søgning på nettet fandt hun ud af, at Saksfjeld-Hyllekrog er en lang tange, som går ud i vandet. Det er et fuglereservat ejet af Fugleværnsfonden, og de afholder løbende ture i området. Det viste sig tilmed, at det er Danmarks vigtigste efterårstræksted for rovfugle! Det er da for sejt. Og vi bor kun en halv times kørsel derfra uden at vide den slags.

Hvepsevåger

Således var der en fugletur første søndag i september med fokus på hvepsevåger – en fugl vi ikke kendte noget videre til i forvejen, og som vi aldrig havde set før, men dog hørt om.

Hvepsevåger trækker i store flokke til Afrika om efteråret, og især lige omkring månedsskiftet august-september, hvor man hvert år i Fugleværnsfonden holder ”Hvepsevågens dag”. Vi besluttede at tage med for at se, hvad det var for noget.

Det rigtige udstyr

Mens Rasmus fandt lommekikkert, kameraet og 300mm linsen frem, smurte AM et par klapsammenmadder, og så var vi klar til tur.

Vi havde nok lige glemt at læse kørselsvejledningen på Fugleværnsfondens hjemmeside, så vi tog den ned ad motorvejen til Rødby Havn og kom så lidt i kørselsproblemer. Men ved hjælp af GPS gik det.

Men nu var vi pludselig lidt i tidsnød. Turen ville begynde kl. 10 og spørgsmålet var, om vi ville komme et par minutter for sent og om de andre så var begyndt at gå. Andre spørgsmål meldte sig også i bilen. Hvor mange kilometer skulle vi gå? Ville der overhovedet være andre end os? Man skulle nemlig ikke tilmelde sig på forhånd.

Da vi endelig kunne se hen til parkeringspladsen, hvor vi skulle mødes, holdt der en 15-18 biler. Ok, det der med, om vi ville være de eneste, faldt da fuldstændig til jorden.

Men hvad var nu det? Der stod en 30-40 mennesker på diget og kiggede ind over land. Vi kom vist ikke for sent… for folk var ikke på vej til at gå nogen steder hen. De havde sat deres kameraer og teleskoper op på stativer. Vi blev hurtigt klar over, at tur ikke nødvendigvis betyder gåtur. Men i dette tilfælde ”ståtur”. Så vandrestøvlerne var nok en anelse overkill.

Noviser blandt fugleentusiaster

TV2Øst var forbi for at filme begivenhederne til aftenens nyhedsudsendelse. Og det kan da godt være, at vi var på udebane, men det var journalisten så sandelig også. Han fik både sagt fiskevåge og hvepsemåge, til stor morskab for alle fuglekiggerne.

Snart efter kom vi i snak med dagens guide, nemlig naturvejleder Allan Gudio Nielsen. Han spottede snart, at vi var nybegyndere, og han var sød til at fortælle og lade os kigge i hans teleskop, når han fik en flok hvepsevåger i sigte.

Derudover stod han og talte alle de hvepsevåger, som gled ud over vandet, og inden dagen var omme havde han spottet 3 havørne, 3 fiskeørne og 300 hvepsevåger.

Vi må dog sige, at fuglene var MEGET langt væk! Og vi var lidt skuffede hvad det angik. Vi havde håbet at se dem tættere på og ikke blot som små prikker i et teleskop.

På jagt efter sommerfugle og edderkopper

Storplettet perlemorssommerfugl

Senere gik vi også en tur med Allan for at fange græshopper og se den sjældne og super flotte hvepseedderkop, som altså findes ved Hyllekrog.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Hvepsevågens dag blev først udgivet på Two Danes On Tour.