Ecuador Arkiv - Two Danes On Tour

Spise med Price… på Ecuadoriansk

twodanesontour — Mon, 07 Nov 2016 19:13:00 +0000

Quito

Mens vi de første dage af vores rejse til Ecuador opholdt os i Quito, fandt vi straks hen på centralmarkedet.

Vi har gode erfaringer fra Mexico med at spise på markedet: maden ofte er i top, der bliver serveret gode portionsstørrelser, og prisen er til at betale. Ecuador skuffede ikke. Markedet blev vores morgenmadsspisested. At den så stod på fiskesuppe med popkorn, salat, spejlæg, avocado eller flæskesteg kl. 8 om morgenen, det måtte vi indordne os under. Det er åbenbart almindelig morgenmad i Ecuador

Kæledyr til morgenmad

En anden morgenmadstradition i Ecuador er de små nuttede pelsdyr marsvin. Anne Marie forsøgte sig flere gange, men var ikke heldig at finde det på menuen, hvor vi kom frem, så vi måtte nøjes med dette billede af et skaldet marsvin, som blev solgt på gaden.

Almuerzo i Mindo

Da vi kom til den lille by Mindo, fandt vi ud af, at de lokale restauranter har frokost-tilbud hver dag, hvor man får to retter samt en juice for ca. 3 US dollars. Konceptet kaldes almuerzo eller menu, men det er ikke noget, de umiddelbart skilter med. Forhører man sig lidt, så går de til bekendelse og serverer et glimrende måltid bestående af en suppe samt en ret med kylling, okse eller fisk og dertil et glas juice. De andre retter på menukortet er meget dyrere end 3 US, så det vil de selvfølgelig hellere sælge til et par ”uvidende” turister.

Især en restaurant i Mindo havde vi stor succes med. Den har ikke rigtigt noget navn, men ligger på den anden side af den fine park midt i byen, på parallelgaden til Mindos hovedgade. Vi blev snart stamkunder her og spiste almuerzo hver dag til frokost – de har lukket om aftenen.

Supper

Overordnet set må man sige, at Ecuador er et ”suppeland”. Der serveres suppe til næsten ethvert måltid. Dejlige fyldige supper, supper med grøntsager og bønner, supper med fisk, kylling eller mørt oksekød. Supper med hønsefødder. Ja, selv cevice, som vi kender som en dejlig råmarineret fiskeret i Mexico, er her en suppe. Den smager ligeså friskt, som vi kender den, men skal spises med ske og ikke som vi er vant til oven på tacoskaller. Dog ser alle supper måske ikke lige appetitlige ud – men det ændrer jo ikke ved smagen.

I får lige et lille ecuadoriansk suppe-potpourri:

Læg lige mærke til, at nogle supper fås med popcorn til. Vi forstod det aldrig helt, men det var måske for at give fylde og konsistens. Efterhånden overgav vi os til popcornskonceptet og puttede dem også i suppen.

På det nederste billede viser Anne Marie glad hønsefødderne frem, som hun har fisket op af suppen. Man skal ikke spise dem, men de giver en dejlig smag til den klare suppe.

Galapagos

På Galapagos blev madpriserne straks nogle andre. Almuerzo på hovedgaden i byen Puerto Villamil på Isabela lød nu pludselig på 7 US (til gengæld skiltede de nu gerne med det). Vi er godt med på, at alle varer skal fragtes herud med containerskib, men smuttede vi på det lokale marked eller lidt ud i sidegaderne, kunne det altså stadig fås for 5 US. Det gode her på øen var, at almuerzo både var til frokost og til aftensmad, så det sparede jo noget på budgettet.

Den lille restaurant Soda Bar Galapagos, som ligger på markedet, blev snart vores favorit. De søde damer lavede dejlig mad og den lækreste friskpressede appelsinjuice. Havde vi en tom vandflaske med forbi, fik vi den fyldt op med juice for 1 US.

Ris

Vi nåede dog alle (på nær Martin) en mæthedsgrænse for ris. Der bliver serveret ris til ALT! Også hvis du bestiller pasta med kødsovs – så kom det med en portion ris. Eller den dag vi spiste paneret kød med kartoffelmos – og ris.

Ris er dejligt, ris er fint. Efter 20 dage på “riskur” hang ris os til sidst ud af halsen. Som hollænderen Marlous, som vi var på cruise med, sagde: ”I’m riced out!”- og det punkt nåede vi også. Så stod den lidt på pizza eller burger et måltid eller to, inden vi igen overgav os til almuerzo – med ris!

El Kiosko i Puerto Ayora

I byen Puerto Ayora på øen Santa Cruz er der en restaurantgade, som går under navnet El Kiosko. Den er fyldt med restauranter, og hver aften lukkes gaden af for trafik, og der stilles masser af borde og stole ud. Herefter kan man gå fra sted til sted og se deres udvalg af fisk og hummere, som de griller hele. Der er også mulighed for “turistretter” som pizza og burgere, hvis man ikke er til fisk og skaldyr.

Ud over at nogle af restaurantejerne er lidt påtrængende for at få kunderne til at sætte sig ved deres restaurant, så er det en hyggelig oplevelse at sidde ved lange borde sammen med masser af andre rejsende. Og ind imellem finder man nogle rigtig lækre retter.

Flæskesteg

Til sidst får I lige et rigtigt flæskestegsbillede fra det traditionelle lørdagsmarked i Otavalo. Det vil vi altså gerne anbefale – også til morgenmad.

Skulle du få lyst til at høre mere fra os, så er du meget velkommen til at følge os på Facebook og Instagram @twodanesontour

Facebook

Twitter

Indlægget Spise med Price… på Ecuadoriansk blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Quilotoa

twodanesontour — Fri, 29 Jul 2016 00:45:00 +0000

Bustur med uventet retræte

Fra Otavalo tog vi bussen 4 timer sydpå mod Latacunga og Quilotoa. På vejen så vi den store vulkan Cotopaxi, som desværre nærmest var dækket af skyer denne eftermiddag. Det skulle eftersigende være Ecuadors mest aktive vulkan, så vi havde håbet at se både røg og rødglødende lava.

Bussen stoppede pludselig på motorvejen, og vi blev sat af i nødsporet med besked om at gå op ad motorvejsrampen. Deroppe ville vi finde en ny bus, som kunne tage os helt ind til byen Latacunga, som var vores endelige destination. Vi havde ikke lige selv forestillet os denne retræte, men det gik fint, og 5 minutter efter sad vi i den næste bus.

En kaotisk morgen i Latacunga

Latacunga er en lidt stor by, som efter vores mening, ikke har så meget at byde på. Vi havde bosat os her, da vi dagen efter ville besøge det meget kendte Quilotoa – en udslukt vulkan med en fin sø i krateret.

Det skulle dog blive sjovt at prøve at komme med bussen dertil! Vi stod forholdsvist tidligt op, da vi havde hørt, at den sidste bus fra Quilatoa til Latacunga kørte kl. 13.30, så for at have tid nok deroppe, ville vi se at komme ud af starthullerne.

Da vi ville ud af vores hostel kl. 6.30, var porten ud til gaden låst, og vores nøgler til værelserne passede ikke i låsen. Vi måtte derfor ”banke” mutter op, som i slåbrok, nattøj og rimelig klatøjet kom og låste op.

På busstationen blev vi straks mødt af et par mænd, som råbte Quito, men vi skulle jo til Quilotoa. Da de hørte det, råbte de ”Skynd jer, skynd jer, bussen går herude fra”. Vi skyndte os ud på busholdepladsen, hvor der var rimelig tomt – bussen havde først afgang kl. 7.30… altså om ca. 45 minutter, og den var derfor slet ikke kommet endnu.

Pludselig råbte de fra et nyt hjørne. ”Skynd jer, skynd jer. Vi har fundet en anden bus, I kan tage med. Den kører NU”. Vi skyndte os så over til den anden bus, som rigtig nok holdt der. Men først med afgang kl. 7.15 – altså om ca. 30 minutter. Mændene ville gerne have, at vi straks steg ombord og købte billetter, men vi tænkte nu mere i retning af noget morgenmad, så vi gik ind på selve busstationen igen.

Vi kunne ikke rigtig finde noget spiseligt, som kunne friste, og vi blev for tredje gang mødt af de samme mænd. NU havde de fundet en bus til Quilotoa, med afgang HER og NU. Eneste ”problem” var, at den faktisk ikke kørte fra selve busstationen, men lige udenfor, og den havde allerede passeret stationen, så nu gik det i løb en 50-100 meter op ad gaden, hvor bussen holdt. Så snart vi var hoppet ind, kørte den.

Den smukkeste tur gennem Andesbjergene

Selve turen til Quilotoa viste sig at være noget af det smukkeste.

Fine bjerge med et kludetæppe af marker, bønder i farverigt tøj, som arbejdede i markerne. Bl.a. høstede de med håndkraft og sejl. Får, grise, køer og lamaer på markerne. Total landidyl. Vi var solgt med det samme.

Efter godt 1½ time kom vi til den lille by Zumbahua. Her blev vi pludselig bedt om at stå af bussen, selvom vi jo sad i den til Quilotoa. Bussen kørte pludselig ikke længere! Men buschaufføren havde allerede arrangeret med en pickup, at han ville køre os og andre passagerer det sidste stykke af vejen, og der var allerede betalt for os.

Alt i alt en lidt kaotisk, men også fantastisk smuk og rigtig sjov morgen-bustur, vi der var kommet på.

Quilotoa

Efter en omgang morgenmad var vi klar til at gå ned i Quilotoa-krateret. Det var en meget stejl og sandet sti, som førte derned, og snart var vores sko og strømper fyldt med sand og små sten, og der stod en støvsky efter os. Men udsigten var fantastisk, og vi nød det fine solskinsvejr.

Som ”gammel bjergbestiger”, udviklede Rasmus en løbeteknik ned ad stien, som gjorde, at det gik hurtigere med at komme ned. Martin tog den snart til sig og var sikker på, at han også kunne overbevise Anne Marie om denne løbestils effekt. Ja, billedet taler for sig selv!

Er man kommet ned, må man også op!

Efter et hvil ved bunden, gik turen op igen. Grundet AM’s manglende kondi plus en forkølelse, som har sat sig på luftvejene, gav Rasmus en ”drosche” op. Det kostede en ”10-penge” og hesten Quang var mindst lige så træt som Rasmus og Martin, da vi igen nåede toppen.

Hjemturen kom til at foregå pr. taxa, da vi kunne få en god pris. Det gav os gode muligheder for at stoppe undervejs og fotografere lamaer og landskaber J

Der er sgu meget pænt i Andesbjergene!

Facebook

Twitter

Indlægget Quilotoa blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Til lørdagsmarked i Otavalo

twodanesontour — Tue, 26 Jul 2016 01:07:00 +0000

I byen Otavalo, lidt nord for Quito, findes et af Ecuadors mest berømte markeder. Der er marked her hver dag, men især om lørdagen er det ekstra stort, så det er den rigtige dag at kigge forbi. Om lørdagen er der også åbent på ”husdyrs-markedet”, hvor der bliver tinget om grise, køer, høns, marsvin og meget mere. Så der skulle vi selvfølgelig ned og støve rundt for at se, hvordan tingene forløb.

I søndagstøjet

Vi fandt snart ud af, at de lokale er klædt i meget fint tøj. Damerne med hatte eller tørklæder på hovedet, smukt broderede kjoler, sjaler og guldhalskæder. Mændene ligeledes med hatte, kridhvide bukser med pressefolder og ponchoer. Vi troede, at det var fordi, at det var den store markedsdag, men fandt snart ud af, at sådan går folk klædt hver dag!

I får lige en lille billedserie fra markedspladsen:

Især synes vi, at det var sjovt at se, hvordan de handlede med marsvin, som er en delikatesse til morgenmad i Andesbjergene.

Håndværksmarkedet

Senere på dagen listede vi også op på ”turistmarkedet” eller håndværksmarkedet, hvor man kan købe alt i tæpper, tørklæder, hængekøjer, huer, tasker – you name it!

Lago de Cuicocha

Næste formiddag nåede vi også på en lille dagstur ud af Otavalo til den hellige sø Lago de Cuicocha. Vi betalte en taxachauffør for at køre os de godt 25 km derud for 12 US. Ved Visitor Centeret kunne man gå en fin lille tur, så man kunne kigge ned på søen.

Havde vi haft mere tid, kunne vi have gået en 5 timers tur rundt langs bjergkammen. Men da vi både havde et hostel-checkout og en bus at nå, ja, så blev det bare til et lille men meget fint kik. Der var smukke lyserøde orkideer samt gule og lilla blomster langs stien og helt stille sådan en morgenstund.

Vores taxachauffør havde været sød at vente på os uden beregning, og så tog han os med retur igen for samme pris, som på udturen.

Du kan finde alle vores blogindlæg fra Ecuador her.

Læs også: Med ticuna-folket i Amazonas
Læs også: Vores guide til Mexicos pyramider

Som altid bliver vi glade hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Så kan du se flere billeder fra vores oplevelser og følge med i hvor turen går hen næste gang.

Facebook

Twitter

Indlægget Til lørdagsmarked i Otavalo blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Spændende oplevelser i Cuyabeno, Amazonas

twodanesontour — Sun, 24 Jul 2016 01:46:00 +0000

Et andet stort højdepunkt på dette års Eucadorrejse skulle blive vores 5 dage i Amazonas. Vi havde booket os ind på Caiman Lodge i nationalparken Cuyabeno i det nordøstlige hjørne af Ecuador, kun få kilometer fra den colombianske grænse.

Transport

For at komme dertil, krævede det en lille flyvetur fra Quito på 25 minutter til lufthavnen i Lago Agrio. Derefter en bustur på 2 timer ud til Cuyabeno-floden, og så ventede endnu en 2 timers tur. Denne gang i lang kano med påhængsmotor.

Masser af dyr

Undervejs på kanoturen gik vores guide Camilo allerede i gang med at spotte dyr. Vi var lidt skeptiske til at begynde med, da vi slet ikke så noget. Og hvor meget kan man egentlig nå at se, når man glider ned ad sådan en flod i fuld fart?
Det skulle vise sig, at vi – eller rettere guiden – kunne nå at se en hel del!

Først spottede Camilo en skræppende flok gule og blå ara-papegøjer. Kanoen blev lagt ind til flodbredden, og vi blev sat i land, så vi kunne få det bedst mulige udsyn til de flotte fugle.

Så mødte vi et fint to-tået dovendyr med en lille unge på maven. Det var helt særligt, og noget vi virkelig havde håbet på at se.

Snart standsede båden igen. Denne gang ved en grøn anakonda, som lå på en gren og sov. Det var ”dog” kun en lille slange på ca. 2 meter. De største i dette område bliver op til 8 meter!

Endnu et to-tået dovendyr blev spottet, hvorefter vi så dødningehovedaber – den slags som Pippi Langstrømpes abe Hr. Nelson er i familie med. Det må siges, at det var en fantastisk eftermiddag og en fremragende start på vores 5 dage i regnskoven!

Endnu flere dyr

De kommende dage blev lige så gode.

Vi var hver dag på 2-3 ture med guiden. Enten med båd i de små kanaler eller i de større laguner, i ”rugbrødsmotor-kano” i de samme områder eller på gåture både dag og nat i regnskoven.

Gåturene kunne dog til tider være lidt af en udfordring, da der var MASSER af mudder, efter som at Cuyabeno ligger i et sumpområde, der i tørtiden tørrer næsten helt ud. Vi var her ikke i tørtiden. Godt at alle fik gummistøvler til låns!

Især kanoturene på floderne var fine. Det var skønt at flyde derned af og nyde alle skovens fremmedartede lyde, samt de fantastisk spændende dyr vi så. Bl.a. nåede vi at se hele 8 forskellige abearter, 2 slags dovendyr, lyserøde floddelfiner og 4 forskellige slanger i løbet af de 5 dage. Noget vi slet ikke troede muligt.

Læg lige mærke til den fugl, som vi har postet her. På engelsk hedder den common potoo og den er altså HELT fantastisk dygtig til at camouflere sig. Og vores guide var fantastisk dygtig til at spotte den! Havde vi ikke haft ham med, så havde vi aldrig fundet fuglen.

Der er en grund til, at det hedder regnskov!

På tredjedagen oplevede vi, hvorfor det hedder regnskov. Det stod ned i stænger nærmest hele natten og også dagen efter. Men vi skulle jo selvfølgelig på tur trods vejret, og imens der var lidt ophold i regnen, var vi igen heldige. Denne gang så vi en saki-abe, to pygmæ-aber, en godt 3 meter lang anakonda samt en anden slange, som de kalder en chonta.

Stoppene ved de nævnte dyr gjorde, at vi måtte tilbringe de sidste 20 minutter af turen under hver et regnslag med hovederne bøjet, imens himlen åbnede sig.

På besøg hos Siona-stammen

Vi blev sat i land ved en palmehytte, hvor vi oplevede, hvordan den lokale Siona-stamme udnytter yuca-planten til både mad og drikke. Efterfølgende fortalte stammens shaman om, hvordan han blev shaman, og hvad han gør for at hjælpe syge.

Hvis det ikke er fremgået af ovenstående, så har vi været super glade for vores 5 dage i Cuyabeno, og både kamera og kikkert har været på overarbejde. Det er et uhyre spændende område at besøge – og til en overkommelig pris. Vi betalte 330 US for hele opholdet inc. transport fra Lagi Agrio og alle måltider. Det er helt sikkert ikke sidste gang, at vi har besøgt Amazonas regnskov.

Læs også: Mindo Cloud Forest

Læs også: Med ticuna-folket i Amazonas

Se alle blogindlæg fra Ecuador

Følg os på sociale medier:

Facebook Two Danes On Tour

Instagram @twodanesontour

Facebook

Twitter

Indlægget Spændende oplevelser i Cuyabeno, Amazonas blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Galapagos på egen hånd

twodanesontour — Mon, 18 Jul 2016 01:58:00 +0000

Efter 8 dage om bord på Golondrina var vi klar til at gå i land igen. Vi havde set så meget forskelligt og fantastisk her på Galapagos, der skulle fordøjes. Man når en mæthedsgrænse, når man konstant er 16 på tur med guide og i det hele taget 23 mand sammen på meget få kvadratmeter – samt meget lidt – men til gengæld konstant afbrudt – søvn

På egen hånd på Galapagos

Vi gik i land på øen Baltra og kørte den korte vej tilbage til lufthavnen med bus. Herfra var vi nu på egen hånd. Det var skønt at mærke friheden igen. Vi skulle igen selv finde vej videre.

Det blev først med bus til Canal de Itabaca – et smalt stræde mellem Baltra og Santa Cruz (Det koster 1 US at krydse med færge), så med bus i ca. 40 minutter til byen Puerto Ayora, som er ”hovedstad” på Galapagos (2 US for bussen). Her spiste vi frokost og slog et par timer ihjel, inden vi tog færgen til den største ø Isabela kl. 14.

Færgen til Isabela

Og når I så hører ordet færge, så forestiller I jer måske noget lig med Storebæltsfærgen i gamle dage, eller som minimum Ærøfærgen, men vi fandt snart ud af, hvad færge er lig med på Galapagos. En tur i speedbåd med 3 x 200 hestes motorer bagpå.

Det larmede så øredøvende, at man kun havde sig selv og sine egne tanker de næste to timer. Samtidig var de venlige at starte turen med at dele brækposer ud til alle –så ved man ligesom hvad klokken er slået. Vi slap dog for at gense vores maveindhold. Så heldige var alle ikke…

Selve overfarten koster 30 US pr. vej. Derudover kommer så, at man selv skal betale for at blive sejlet ud til færgen med små taxibåde – 1 US i begge ender. Derudover koster det 5 US at gå i land på Isabela. Vi har sagt det før: ALT koster på Galapagos.

Det sjoveste var dog det sikkerhedstjek vi blev underlagt i havnen i Puerto Ayora inden afgang. En mand forlangte at vi åbnede vores rygsække, så han kunne se, om vi havde frugt, planter mv. med. Han gad dog dårligt se ned i rygsækken –men åbnes det skulle den da, inden den kunne blive plomberet under overfarten. En pige, som stod ved siden af os havde sko øverst i tasken og blev sat til at rense dem med en børste. Os, som havde sko på, skulle intet gøre.

Isabela

På Isabela ligger havnen ca. 500 meter fra selve byen og det er selvfølelig søløverne der er de første til at byde en velkommen til øen.

Man kan tage en taxa for 1 US pr. person, eller man kan gå. Vi valgte det sidste og fandt snart et sted at overnatte. Hospedaje Janet, som ligger for enden af hovedgaden. Værelserne var store og fine og værtinden sød. Eneste minus var den bar, som lå lige på den anden side af gaden. Fredag og lørdag nat spillede de meget højt indtil kl. 2! Prisen for værelset var 40 US + 6 US for morgenmad. Den første morgen fik vi æg og brød, den næste pandekager med sirup og så fremdeles. Altid med en fin skål frugt til.

Vi fik dog dårligt et indtryk af Isabela den første aften. Efter et måltid mad måtte vi kapitulere. Vi havde rejst det meste af dagen og glædede os nu bare til at ligge i en seng, som ikke ”sejlede” og uden al larmen fra skibsmotoren. Det var som at blive født på ny.

Ren afslapning

De næste mange dage foretog vi os faktisk uforskammet lidt! Når man er på Galapagos, skal man jo ud og opleve noget. Men som allerede sagt: ALT koster penge. F.eks. ville de have 90 US for en snorkeltur til Tuneles, som får mange fine ord med på vejen –”eneste problem” var bare, at vi netop havde set masser af snorkelsteder på vores cruise og derfor ikke trængte til mere tur med guide. De havde intet nyt at tilbyde os.

I stedet læste vi bøger, slappede af, fandt små madsteder og gik ture i området. Stranden er lang og bred og ligger lige bag byen. Der er også en fin plankesti lige uden for byen, hvor man kan komme helt tæt på bl.a. flamingoer, hvilket ellers ikke er så let.

Småture i området

For enden af plankestien ligger der et skildpaddecenter, hvor man kan betragte nogle af de fine, store landskildpadder, som er indfanget for at formere sig i trykke omgivelser. På sigt er det meningen, at de nye skildpadder skal lukkes ud i naturen igen.

En anden gåtur gik til Wall of tears – en mur fra et gammelt fængsel, som var funktionsdygtigt i 40’ og 50’erne. Muren var fin, men ikke noget særligt.

Det var til gengæld de imponerende store og fantastiske landskildpadder, som vi mødte undervejs. Når det rumsterede i buskadset, vidste vi, at der var en krabat i nærheden.

En kom vi til at overraske på selve vejen. Den blev så bange, at den ”tissede i bukserne”, og så lagde den sig fladt ned på maven, som når en donkraft sænker en bil. Anne Marie prøvede at opmuntre den til at gå videre – desværre uden held.

Vi tog også en enkelt snorkeltur tæt ved havnen. Igen var vandet skide koldt og sigtbarheden helt forfærdelig. Heldigvis så vi en enkelt pingvin og alle søløverne, som har indtaget gangbroerne og bænkene langs havnen. En kom helt hen og snusede til Rasmus’ fod, så han trak den til sig, af frygt for, at tæerne lugtede lidt af fisk.

Efter 5 meget afslappede dage tog vi færgen tilbage til Santa Cruz igen. Vi havde brug for ”storby” og luftforandring.

Fiskemarked i Santa Cruz

Vi bosatte os midt i bymylderet på Hostal Miconia (30 USD/nat/værelse. Martin fik dem pruttet ned på 4 nætter for 100 US). Igen gik det meste af tiden med afslapning, men også med små ekspeditioner.

Midt i byen er der et lille, men helt fantastisk fiskemarked. Her skærer mænd og kvinder fisk ud, mens søløver, pelikaner, måger og en enkelt hejre danser om benene på dem. Især søløverne er meget nærgående, men også godmodige. De ved godt, at de skal vente til fisken er skåret ud, så får de resterne. Alligevel prøver de at nappe lidt undervejs. Vi har efterhånden været forbi en del gange. Det er lige sjovt og hyggeligt hver gang. Hvorfor er det ikke sådan nede hos Anne’s fisk i Nykøbing? Så ville vi nok komme forbi lidt oftere, end vi gør.

Tortuga Bay

Den ene dag gik Sanne, Martin og Anne Marie til stranden Tortuga Bay. Det var en meget varm gåtur (især hjem i middagsheden) på lidt over 3 km, men stranden var smuk. De havde glædet sig til at snorkle – men der var samme problem som alle andre steder: super dårlig sigtbarhed.

Det sjoveste ved turen blev, at de alle 3 blev ”angrebet” af Darwin finker. De var så nærgående, at de gik i deres tasker for at finde brød og sad på deres hænder for at spise.

Dyk med hammerhajer

Imens tre var på stranden, var Rasmus ude og dykke for at se hammerhajer. En stor drøm, der ikke lige kan opfyldes alle steder!
Så på trods af en noget voldsom ”last minute offer-pris” på 170 USD for to dyk, var der ikke andet for end at krybe i våddragten. Selv med en 7mm. fulddragt og en hætte, så var det ingen fornøjelse at tilbringe 2 gange 45 minutter i det 17-18 grader kolde vand.

Men da alle efter første dyk sad på båden og klaprede tænder, så havde det alligevel været det hele værd – og kun pga. hammerhajerne. Desværre ikke 100 i en stime, som de somme tider ser her, men først to og senere 10 i en flok. Og selvom sigtbarheden var dårlig, så var alle lige høje over at have set de majestætiske hammerhajer.

Og som kronen på værket, så var der lige et par Mola Mola – klumpfisk, der hoppede ud af vandet 15 meter fra båden.

Fødselsdag

Og så blev det endelig tid til at fejre Anne Maries fødselsdag. Det skulle være finalen på vores mere end 14 dage på Galapagos.

Hun blev vækket med fin fødselsdagssang og gaver kl. 7, hvorefter vi alle gik ud for at finde et sted, hvor de serverede pandekager til morgenmad. De fleste steder serverer de ris og fisk på denne tid af dagen, men det skulle være anderledes på dagen, hvor man fylder 40!

Derefter tog vi på ”ekspedition” til Finch Bay. Fra havnen i Puerto Ayora kan man tage en af de små bådtaxaer til den anden ende af havnen for 0,80 US pr. mand. Der blev vi sat i land og gik nu mod Las Grietas, en klippespalte i lavaen, hvor havvand og regnvand blandes.

Det er et meget populært sted at bade –og for år tilbage at springe fra de godt 10 meter høje klipper. Det er dog ikke længere tilladt. Der er nu bygget en badebro i ca. 1 meters højde, som man kan hoppe ud fra. Vandet var køligt men også forfriskende.

Så gik turen tilbage til stranden, hvor vi nød udsigten, og Sanne tog sig en snorkeltur – endelig et sted, hvor det rent faktisk var muligt at se noget! Da hun kom tilbage, fortalte hun om nogle meget fine, men også særlige rokker, som hun havde set. Efter lidt betænkningstid hoppede AM og Rasmus også i vandet for ved selvsyn at se hvilke rokker, der var tale om. Senere fandt vi ud af, at det var gyldne konæserokker – en art vi aldrig har set eller hørt om før.

Hen under aften fandt vi ned til vores ”stamsted”, hvor vi kan få 3xdrinks eller 3xøl for 10 US til Happy hour – som varer hele dagen

Fødselsdagsmiddag på New Angermeyer Point

Da det blev tid til aftensmad, sejlede vi tilbage til Finch Bay (1 US/per person om aftenen). Her bød Sanne og Martin på fødselsdagsmiddag på den hyggelige restaurant New Angermeyer Point. Det blev en rigtig god oplevelse. Anne Marie fik carpaccio af wahoo til forret, mens Rasmus valgte en skaldyrsbisque, som var helt ud over det sædvanlige. Cremet, lækker og fyldig. Til hovedret faldt valget for os begge på en fantastisk steak på varme lavasten. Det er første bøf, vi har fået i Ecuador, og vi blev ikke skuffede!

Da vi sejlede tilbage gled vi lige forbi Happy hour en gang til – bare lige for at sikre os, at tilbuddene stadig stod ved magt. Og det gjorde de

En skøn fødselsdag havde nået sin ende.

Læs også: Drømmen om Galapagosøerne

Læs også: Cruise på Galapagos

Du er som altid velkommen til at følge os på Sociale Medier.
Facebook Two Danes On Tour og Instagram @twodanesontour

Facebook

Twitter

Indlægget Galapagos på egen hånd blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Cruise på Galapagos

twodanesontour — Thu, 14 Jul 2016 02:45:00 +0000

Highlight’et over alle highligts på denne tur til Ecuador skulle være vores 17 dage på Galapagos! Og ikke mindst vores 7 nætters cruise blandt eksotiske fugle og dyr.

Vi var noget spændte, da vi stod i Quito lufthavn – og snart også en del penge fattigere! Allerede her skulle vi hver betale 20 USD i transitkontrolafgift… hvad de penge så end går til?

Og da vi ankom til Seymore lufthavn på øen Baltra, kostede det os 100 USD pr. person, inden de ville stemple vores pas. Nogle af disse penge går til Nationalparken Galapagos og således (forhåbentlig) til naturbeskyttelse af øerne.

Så skulle vi også lige købe en busbillet til 10 USD/retur for at komme ned til havnen, hvor vores båd Golondrina ventede på os sammen med de første søløver og havleguaner.

Valg af krydstogtskib

Skibet Golondrina er et af de mindste krydstogtskibe ved Galapagos. Det man vil betegne som et ”backpacker-skib”. Her mødes alle dem, som ikke har millioner at rutte med. For det stod allerede hjemmefra klart for os, at Galapagos ER dyrt! Cruises fås i tre prisklasser: Dyrt, dyrere og dyrest! Vores ”billige” cruise stod os i omegnen af 2000,- kr. pr. dag (ca. 300 USD).

Netop bådens ”backpacker-slæng” passede os fint, og vi var af sted med en god, blandet gruppe i alderen ca. 20 til 55 år. Når man er 16 mennesker med 7 forskellige nationaliteter sammen på meget lidt plads i 8 dage, så er det helt afgørende, at det er rare og omgængelige mennesker, man skal tilbringe tiden sammen med.

Vi mødte andre turgrupper undervejs på vores cruise. Bl.a. 16 amerikanere over 60 år, som ikke lignede nogen, som havde tænkt sig at snorkle to gange om dagen af en times varighed i koldt vand. Vandtemperaturen her på Galapagos er på denne årstid omkring 19 grader – altså som en god sommerdag i Danmark, så vi har dagligt glædet os over vores medbragte våddragter, selvom det har betydet, at vores normale rygsække er skiftet ud med større modeller.

Udfordringer på Golondrina

En lille streg i regningen på Golondrina var dog, at vi fik kahytter under dæk. Allerede første aften fandt vi ud af, hvad det indebar: Vi sov oven på skibets motor! Det larmede og rystede så voldsomt, at vi ikke kunne tale sammen inde i kahytten, når vi havde lagt os i hver vores køje. Ørepropper tog lidt af støjen, men der var lang vej igen! Efter 7 nætter med larm, til tider høj sø og afbrudt søvn var vi godt mørbankede. Vi havde hjemmefra prøvet at ændre på vores kahyt-tildeling, men uden held. Vores rejseagent Happy Gringo fortalte, at de ikke kunne gøre noget, da vi var de sidste, der havde booket – hvilket viste sig ikke at være sandt, da vi fik snakket med de andre ombord.
Forhåbentlig har det vippet mindre hos os end hos de andre!

Besætning

Vi var generelt tilfredse med besætningen på Golondrina. Vi havde en meget vidende guide Milton, som første os gennem dyre- og planteliv, geologi og øernes historie. Dog fik vi et indtryk af, at besætningen ofte skifter mellem de forskellige både, så man kan ikke være sikker på, hvem der er med om bord på næste tur.

Valg af rute

Bådene på Galapagos sejler hovedsageligt to ruter: vest, hvor der er chance for at se pingviner, hvaler og delfiner eller øst, hvor man kommer til flere forskellige øer og oplever variationen i landskabet, samtidig med at man ser det helt unikke dyre- og fugleliv, som findes her.

Vi havde valgt en 8 dages tur til de østlige (og derved også de ældste) øer, da vi regner med at se masser af hvaler, når vi kommer ind til fastlandet af Ecuador igen.

Spar penge

Grunden til at vi købte vores cruise hjemmefra var, at vi VILLE have et cruise på 8 dage med en bestemt rute, og vi var 4, som VILLE med samme båd – både som alle max har plads til 16 personer. Er man kun to og har ”tid nok”, er det en fordel, at flyve til Galapagos, bosætte sig et par dage i Puerto Ayora på Santa Cruz og hver dag trawle de mange rejsebureauer igennem for at se, om der er et last minute cruise til en god pris. Vi blev f.eks. tilbudt 8 dage til Isabela og Fernandina for 700 US – men efter 8 dage i en kahyt oven på motoren, så valgte vi at blive på land.

Vores rute

Til dem, som måtte drømme om en tur til Galapagos, kommer vores rute kort fortalt og med highlights i parentes:

Dag 1: Baltra – Santa Cruz (brun pelikan, blåfodede suler, havleguaner, Sally lightfoot krabber – efterfølgende snorkeltur med tiger snake eel)

Dag 2: Genovesa (rødfodede og nazcasuler, fregatfugle, tropikfugle, svalehalemåger, mosehornugle, gulkronetnathejre, 3 Darwin finkearter)

Dag 3: Bartolomé (fin udsigt og pingvin, som vi snorklede med) – Santiago (lavamark)

Dag 4: South Plaza (søløver, landleguaner, svalehalemåger, sodfarvede skråper) – Santa Fe (anden art af landleguaner, søløver)

Dag 5: Snorkling ved Kicker Rock (skildpadder, Galapagoshajer, ørnerokke, søløver) – Lobos Island (fin strand med søløver og havskildpadder) – San Cristobal (byen Puerto Vaquerizo Moreno med masser af… søløver!)

Dag 6: Espanola (søløver, havleguaner, Galapagoshøg, albatrosser, suler, strandskader)

Dag 7: Floreana (flamingoer, blåfodede suler) – Snorkling ved Devils Crown (fiskestimer, havskildpadde og rokke) – Santa Cruz (Store landskildpadder på Darwin Institute)

Dag 8: North Seymore (Blåfodede suler, fregatfugle, landleguaner, søløver) – Baltra

Snorkling

Vi har kun nævnt de to snorkelsteder, som var de bedste: Kicker Rock og Devils Crown.

I løbet af de 8 dage snorklede vi en til to gange hver dag og så mange fine ting. Men pga. årstiden (juli måned), der byder på kolde havstrømme og næringsrigt vand, har vi generelt været skuffede over sigtbarheden på 5-8 meter. Det ændrer dog ikke ved vores samlede indtryk af øerne.

Galapagos er et fantastisk sted, hvis man som os er interesseret i geologi, natur og især dyr (som man kan læse om i vores forrige indlæg).

Facebook

Twitter

Indlægget Cruise på Galapagos blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Drømmen om Galapagosøerne

twodanesontour — Sun, 10 Jul 2016 22:07:00 +0000

Når Rasmus igennem de sidste efterhånden mange år har spurgt Anne Marie, hvor hun helst ville hen i hele verden, så har svaret været: Galapagosøerne. Så da Rasmus for et lille års tid siden helt frasagde sig beslutningsretten for dette års sommerferie, kom det ikke som nogen stor overraskelse for ham, at Anne Maries valg var faldet på netop Galapagosøerne.

Geologi

Kort fortalt er Galapagosøerne opstået oven på et hotspot. Et stort magmakammer under havets overflade kommer i udbrud og danner en ny ø, hvis der er lava nok til, at det kan komme op til havets overflade. Næste gang det sker, kan der være gået 1000-vis af år, og så har den tektoniske plade flyttet sig i mellemtiden, og derfor kommer der en ny ø i stedet for, at den gamle bliver større.

Disse øer har været så isoleret i år tusinder – ja, millioner af år, så det dyreliv, som er opstået her, er helt unikt. Vores guide opererede med både endemisk og super endemisk. Endemisk, hvis det var en dyre- eller planteart, som kun findes på Galapagosøerne. Super endemisk, hvis det var en dyre eller planteart som KUN findes på denne ene ø!

Cruise med Golondrina

Vi bookede os ind på en kahyt på et af de billigste skibe, vi kunne finde. Vi havde selvfølgelig valgt den ud fra prisen – men især ud fra den 8 dages rute, som båden sejler.

Efter ”påmønstringen” af Golondrina og frokost i kabyssen, sejlede vi til stranden Barchas på hovedøen Santa Cruz. Her stod det hurtigt glasklart, at Anne Marie havde valgt den helt rigtige destination for os. Der var allerede her på første dagen masser af dyr – dyr vi ikke havde set før. Det var fantastisk.

Galapagos’ dyreliv

Det første nye bekendtskab var Sally Lightfoot krabberne. Og så tænker de fleste nok, at krabber kender de godt fra Danmarks mange små havne, så hvorfor tage så langt væk for det? Men størrelsen og især farverne på disse her er i en liga for sig.

Samtidig oplevede vi for første gang blåfodede suler, der fra stor højde gennemborede havoverfladen som projektiler i jagten på småfisk. For at klare dette vilde torpedodyk, har sulerne en indbygget ”airbag” i hjernen, som hjælper med at modstå trykket. Desværre har de ingen videre beskyttelse for deres øjne, så med tiden kan de ende med at blive mere eller mindre blinde. Efter at have fyldt maven satte sulerne sig på lavaklipperne sammen med havleguanerne for at rette lidt på fjerene og for at tørre.

Eventyret var i gang. Der var som skrevet masser af dyr, og vi kunne komme helt tæt på dem, uden at de fortrak sig. Som guiden sagde: ”Don’t worry, the animals will come to you!” – og det gjorde de!

En typisk dag på båden foregik med to landgange på en eller to forskellige øer samt en til to snorkelture. Desuden selvfølgelig tre måltider om dagen samt snacks efter hver tur.

I løbet af de 8 dage fik vi, som det mest spændende, set 3 forskellige sulearter, 4 forskellige finker (som Darwin jo gjorde berømte med hans evolutionsteori), flamingoer, 2 slags fregatfugle, pelikaner, tropikfugle, en mosehornugle, flere mågearter samt vores favorit albatrossen.

Aldrig før har vi været så tæt på flamingoer,

som er meget sky fugle

Fregatfugl med rød strubesæk

Tropikfugl

Albatros

Landskildpadder

På Santa Cruz så vi de store landskildpadder, som menes at kunne blive op til 150 år. De har været i stor tilbagegang, da de første europæere, som kom til Galapagosøerne, så dem som de ideele spisekamre. Sømændende kunne nemt indfange disse blide kæmper og medbringe dem på skibene i store stabler. Skildpadderne kunne klare sig uden mad og drikke i op til et år og på den måde var der frisk kød ombord, når de sejlede ud over Stillehavet. I dag er der flere skildpaddecentre, hvor man prøver at redde de 11 tilbageværende arter af landskildpadder.

Vi så også både havleguaner og landleguaner med små forskelligheder på de forskellige øer. Havleguanerne indtager så meget salt igennem deres føde, som de finder på klipperne i havet, at de efterfølgende kan fnyse saltflager ud af næsen. En del af dette salt lander på hovedet af havleguanen, og danner en hvid paryk af saltkrystaller.

Dyreliv under havets overflade

Snorkelturene bød på masser af tropiske fisk, hvidtippede- og Galapagoshajer, legesyge søløver, havskildpadder, forskellige rokker og en enkelt pingvin, som vi virkelig havde ønsket at se. Den stod på en klippe og pudsede sig, så vi måtte pænt ligge i vandet foran den, til den havde tid og lyst til at svømme lidt med os.

Det har været en kæmpe oplevelse at se diversiteten på Galapagosøerne. Landskabet ændrede sig drastisk inden for få timers sejlads. Nogle øer var golde med spredte små træer og buske, andre var helt røde pga. små lave planter, imens andre igen nærmest bare var en stor lavamark eller en sandstrand.

Fælles for mange af øerne har været de legesyge søløver. De har ligget og modtaget os på mange af strandene eller budt os op til dans under havoverfladen.

Galapagos er virkelig et helt unikt sted, og den drøm, vi havde om øerne, er til fulde blevet indfriet.

Læs også: Cruise på Galapagos

Læs også: Caribisk stemning på Providencia

Se alle vores indlæg fra Ecuador

På Facebook lægger vi endnu flere billeder ud fra vores mange ture rundt på kloden. Vi vil blive rigtig glade, hvis du vil synes godt om vores side.

Facebook

Twitter

Indlægget Drømmen om Galapagosøerne blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Mindo Cloud Forest

twodanesontour — Fri, 01 Jul 2016 01:44:00 +0000

Mindo Cloud Forest

Da vi er meget interesserede i dyr –og efterhånden også i fugle, var en af de seværdigheder, som vi meget gerne ville se hjemmefra tågeskoven Mindo.

Så af sted fra Quito med lokalbussen. Det blev til i alt 3 forskellige busser og til sidst op på ladet af en pick up inden vi ramte Mindo med en samlet rejsetid på godt 3½ time.

Ækvatorlinjen

På vejen gjorde vi stop ved ”Mitad del Mundo” – verdens midte – ækvatorlinjen.

Det var ikke noget særligt synes vi, men når man nu er her i Ecuador, ja, så er det vel nærmest et must at stå på ækvatorlinjen og blive foreviget. Indgangen kostede 7,50 USD – alt for dyrt for hvad det var.

Mindo Cloud Forest er det sted i Ecuador med aller flest fuglearter. Hele 550 forskellige kan ses i området og flere af dem er endemiske –paradis for os.

Hostal Sanchez

Vi bor midt i byen på Hostal Sanchez hos et tudse-gammelt ægtepar, som hver sørger for deres del af værelserne. Og som den forretningsmand den gamle mand er, så bildte han os ind, at vi ikke kunne få to værelser på 1. sal ved hængekøjerne, da nøglen til det ene værelse var blevet væk. Det viste sig efterfølgende, at det var et af de værelser, som konen bestyrer, og derfor ville hun indkassere pengene for værelset, hvilket han i sagens natur ikke var interesseret i.

Det er også lidt et show at få nyt toiletpapir, for hvem var det nu, der sidst udleverede? Således bliver man sendt videre til den anden ”tudse”, hvis man kommer til at spørge den forkerte. Nå, men til 8 USD pr. mand pr. nat kan man jo finde sig i lidt af hvert.

Vi synes, at byen Mindo er helt vildt hyggelig, og vi er blevet så glade for området, at vi har booket tre nætter. Alt foregår i et meget adstadigt tempo, og her er ikke overrendt af turister lige nu (sidst i juni).

Morgenfugletur

Guiden Santos tog os tidligt den første morgen med på en gåtur for at se på områdets fugle. På godt 3 timer så vi mere end 30 forskellige arter – blandt andet 3 tukanarter samt flere forskellige kolibrier. Fedt at se så mange og så farverige fugle.

Choco tukan

Toucanet

El Descanso

Om eftermiddagen gik vi hen til hostlet El Descanso, som har EN MASSE fugle i haven. Her kunne vi fra verandaen se et utal af nye arter samt flere af dem vi også så om morgenen. De fodrer tukanerne med bananer og kolibrierne med sukkervand og så er der show for alle pengene (4 USD pr. person). For os var det alle pengene værd.

Rufous-tailed kolibri

Rufous motmot

Endnu en fugletur

Dagen efter tog vi endnu en lille morgenfugletur til en have, hvor der også var hængt bananer op i træerne, og nye arter blev noteret.

Toucan Barbet

Cock-of-the-Rock

Her fik vi en aftale med guiden Rolando Garcia til dagen efter, hvor vi kunne komme med på tur og se den meget specielle og farverige Cock-of-the-Rock –på dansk klippehane.

Cock-of-the-Rock lever i meget få områder i Andesbjergene. Her mødes hannerne hver morgen PRÆCIS kl. 6.00 for at kæmpe om områdets hunner. De flakser rundt, skræpper op og laver springskaller. Meget underholdende. Vi havde været oppe allerede kl. 04.45, men hvad gør det, når man får show for alle pengene?

Cock-of-the-Rock

Det var lidt af en udfordring for os at finde en tur for at se denne fine fugl til en rimelig pris.

Spurgte vi i turistinformationen, var prisen 55 USD pr. person (30 US for indgangen til reservatet og 25 for taxi). Men Rolando havde adgang til et privat stykke land, hvor fuglene havde revir og han kunne tilbyde os indgang for 10 USD pr. person og vi bookede derefter selv en taxa fra Mindo for 20 USD (delt mellem 4 personer) altså i alt 15 US og ikke 55 pr. person! Hvis du også skulle være interesseret i at booke med Rolando, så er hans tlf. nr. 0980 899 882 (PS: Han taler kun spansk. Men er utrolig sød – og kan alle fuglene på engelsk).

Mariposario

En eftermiddag besøgte vi sommerfuglehaven Mariposario, hvor man fik en ”guidet tur”. Det viste sig at være to minutters introduktion til, hvordan sommerfugle udvikler sig fra æg til larver, til pubber og til sommerfugle -det vidste vi ligesom godt i forvejen! Derefter var der frit i en voliere med masser af fine sommerfugle og pubber. Prisen på 6 USD var dog alt for høj ifølge os. Men sommerfuglene var smukke.

Natsafari

Sidst men ikke mindst havde vi booket en natttur til 12 USD. Vi blev kørt ud af byen og op ad bjerget. Her blev vi mødt af en ung amerikansk guide samt 7 andre, som skulle med på samme tur. Vi var blevet lovet, at vi kun var 8 i alt. 11 var simpelthen ALT for mange og det betød, at de sidste 5 aldrig så eller hørte noget undervejs… rigtig irriterende. Vi så heller ikke så meget interessant ud over et par frøer og en enkelt slange.

Alt i alt var Mindo et rigtig godt bekendtskab, hvor vi oplevede en masse og samtidig kom helt ned i gear. Er man ikke så meget til fugle, er der også mulighed for zip-lines, rappelling, riverrafting, tubing mv.

Næste eventyr for os hedder Galapagos-øerne, hvor vi begynder med et 8 dages båd-cruise. Derfor forventer vi ikke at være på nettet den næste uges tid, men vi vender stærkt tilbage.

Læs også: Spændende oplevelser i Cuyabeno, Amazonas

Læs også: Smukke Jardín

Se alle indlæg fra Ecuador

Du kan finde mange flere rejsebilleder på vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi håber, at du har lyst til at synes godt om siden og således følge vores rejser til nær og fjern.

Facebook

Twitter

Indlægget Mindo Cloud Forest blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Quito, Ecuador

twodanesontour — Wed, 29 Jun 2016 21:02:00 +0000

Quito

Efter en meget lang rejse på 28 timer og med stop i både Amsterdam og Panama City, ankom vi meget trætte til vores hostel Colonial House. Det ligger i den gamle bydel af Quito.

Og selvom vi burde have faret ud i byen og fejret, at 3 af os var i Sydamerika for første gang, gik vi faktisk bare på hovedet i seng lige efter ankomsten. Over et døgns rejse trækker tænder ud – hver gang!

Derfor fik vi også først et indtryk af byen næste dag. Her stod vi op til solskin, kolibrier i haven og morgenmad på det centrale marked. Det er jo altid spændende, hvad de lokale spiser, og det er oftest billigt at spise på markedet.

Efter et solidt morgenmåltid var vi klar til den helt store byvandring. Vi fandt snart ud af, at Quito har ret stejle gader. Og med en beliggenhed i 2.800 meters højde, fik vi hurtigt vurderet vores kondi til ikke eksisterende. Faktisk er Quito en af verdens højest beliggende hovedstad, og det kan mærkes på vejrtrækningen.

Søndagsstemning

Det var søndag og meget stille alle steder. Kun på de større pladser var der liv. Her dansede folk i farverige folkedragter.

Vi havde straks et positivt billede af byen, som føles venlig og hyggelig. I får lige et par gadeskud.

Om eftermiddagen besøgte vi en park, som lå bag vores hotel. Vi ville egentlig kigge på fugle, men så ikke så meget spændende. Til gengæld var udsigten over Quito formidabel.

Byen er bygget på siden af den aktive vulkan Pichincha, og her oppe fra parken fik vi virkelig et indtryk af, hvor langt byen strækker sig mellem bjergene. Egentlig troede vi, at byen havde mange flere indbyggere end de godt 2 millioner.

Vi kunne sikkert sagtens have brugt en dag mere i Quito, men da vi ikke rigtig var interesserede i museerne i byen, besluttede vi hurtigt, at en dag var nok i denne omgang.

Lidt info:

Til dem af jer, som skulle komme på disse kanter, så boede vi på Colonial House for 25 USD pr. par for et dobbeltværelse med eget bad/toilet. Der er en lille have med ligggestole og hængekøjer og personalet er meget venligt. Der er ca. 15 minutters gang til La Grand Plaza og 5 minutter til Centralmarkedet.

Det er utrolig svært at finde noget at spise søndag aften i Den gamle bydel. Nærmest alt er lukket ned, så det er meget godt at være forberedt ved evt. selv at lave mad, hvis man bor på et hostel.

Læs også: Drømmen om Galapagos

Læs også: Med ticuna-folket i Amazonas

Se alle indlæg fra vores rejse til Ecuador:

Flere billeder fra vores tur til Ecuador og andre rejser kan findes på vores Facebookside. Vi håber, at du har lyst til at synes godt om siden og følge os på vores næste rejser.

Facebook

Twitter

Indlægget Quito, Ecuador blev først udgivet på Two Danes On Tour.