Drømmen om Galapagosøerne

Når Rasmus igennem de sidste efterhånden mange år har spurgt Anne Marie, hvor hun helst ville hen i hele verden, så har svaret været: Galapagosøerne. Så da Rasmus for et lille års tid siden helt frasagde sig beslutningsretten for dette års sommerferie, kom det ikke som nogen stor overraskelse for ham, at Anne Maries valg var faldet på netop Galapagosøerne.

 

 

Kort fortalt er Galapagosøerne opstået oven på et hotspot. Et stort magmakammer under havets overflade kommer i udbrud og danner en ny ø, hvis der er lava nok til, at det kan komme op til havets overflade. Næste gang det sker, kan der være gået 1000-vis af år, og så har den tektoniske plade flyttet sig i mellemtiden, og derfor kommer der en ny ø i stedet for, at den gamle bliver større.

 

Disse øer har været så isoleret i år tusinder – ja, millioner af år, så det dyreliv, som er opstået her, er helt unikt. Vores guide opererede med både endemisk og super endemisk. Endemisk, hvis det var en dyre- eller planteart, som kun findes på Galapagosøerne. Super endemisk, hvis det var en dyre eller planteart som KUN findes på denne ene ø!

 

Vi bookede os ind på en kahyt på et af de billigste skibe, vi kunne finde. Vi havde selvfølgelig valgt den ud fra prisen – men især ud fra den 8 dages rute, som båden sejler.

 

Efter ”påmønstringen” af Golondrina og frokost i kabyssen, sejlede vi til stranden Barchas på hovedøen Santa Cruz. Her stod det hurtigt glasklart, at Anne Marie havde valgt den helt rigtige destination for os. Der var allerede her på første dagen masser af dyr – dyr vi ikke havde set før. Det var fantastisk.

 

Det første nye bekendtskab var Sally Lightfoot krabberne. Og så tænker de fleste nok, at krabber kender de godt fra Danmarks mange små havne, så hvorfor tage så langt væk for det? Men størrelsen og især farverne på disse her er i en liga for sig.
 

Fin Sally lightfoot krabbe

 
Samtidig oplevede vi for første gang blåfodede suler, der fra stor højde gennemborede havoverfladen som projektiler i jagten på småfisk. For at klare dette vilde torpedodyk, har sulerne en indbygget ”airbag” i hjernen, som hjælper med at modstå trykket. Desværre har de ingen videre beskyttelse for deres øjne, så med tiden kan de ende med at blive mere eller mindre blinde. Efter at have fyldt maven satte sulerne sig på lavaklipperne sammen med havleguanerne for at rette lidt på fjerene og for at tørre.
 

Blåfodet sule

 
Eventyret var i gang. Der var som skrevet masser af dyr, og vi kunne komme helt tæt på dem, uden at de fortrak sig. Som guiden sagde: ”Don’t worry, the animals will come to you!” – og det gjorde de!

 

En typisk dag på båden foregik med to landgange på en eller to forskellige øer samt en til to snorkelture. Desuden selvfølgelig tre måltider om dagen samt snacks efter hver tur.

 

I løbet af de 8 dage fik vi, som det mest spændende, set 3 forskellige sulearter, 4 forskellige finker (som Darwin jo gjorde berømte med hans evolutionsteori), flamingoer, 2 slags fregatfugle, pelikaner, tropikfugle, en mosehornugle, flere mågearter samt vores favorit albatrossen.
 

Flot flamingo helt tæt på

 
Aldrig før har vi været så tæt på flamingoer,
som er meget sky fugle
 

Frigatfugl med stor strubepose

 
Fregatfugl med rød strubesæk
 
 

Tropikfugl i flugt

 
Tropikfugl
 
 

En stor albatros

 
Albatros

 

På Santa Cruz så vi de store landskildpadder, som menes at kunne blive op til 150 år. De har været i stor tilbagegang, da de første europæere, som kom til Galapagosøerne, så dem som de ideele spisekamre. Sømændende kunne nemt indfange disse blide kæmper og medbringe dem på skibene i store stabler. Skildpadderne kunne klare sig uden mad og drikke i op til et år og på den måde var der frisk kød ombord, når de sejlede ud over Stillehavet. I dag er der flere skildpaddecentre, hvor man prøver at redde de 11 tilbageværende arter af landskildpadder. 
 

Landskildpadde på Darwin Centeret

 
Vi så også både havleguaner og landleguaner med små forskelligheder på de forskellige øer. Havleguanerne indtager så meget salt igennem deres føde, som de finder på klipperne i havet, at de efterfølgende kan fnyse saltflager ud af næsen. En del af dette salt lander på hovedet af havleguanen, og danner en hvid paryk af saltkrystaller.
 

havleguan med saltskjolder i hovedet

 
Snorkelturene bød på masser af tropiske fisk, hvidtippede- og Galapagoshajer, legesyge søløver, havskildpadder, forskellige rokker og en enkelt pingvin, som vi virkelig havde ønsket at se. Den stod på en klippe og pudsede sig, så vi måtte pænt ligge i vandet foran den, til den havde tid og lyst til at svømme lidt med os.
 
 

Det har været en kæmpe oplevelse at se diversiteten på Galapagosøerne. Landskabet ændrede sig drastisk inden for få timers sejlads. Nogle øer var golde med spredte små træer og buske, andre var helt røde pga. små lave planter, imens andre igen nærmest bare var en stor lavamark eller en sandstrand.

 

Landskab på Galapagos

 
Fælles for mange af øerne har været de legesyge søløver. De har ligget og modtaget os på mange af strandene eller budt os op til dans under havoverfladen.
 

Golondrina, Kicker Rock og søløver

 
 

 

Galapagos er virkelig et helt unikt sted, og den drøm, vi havde om øerne er til fulde blevet indfriet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>