Nøjsom husmandskost

Traditionel færøsk mad er nøjsom husmandskost. Der kan nemlig ikke gro meget på de vindblæste øer i Nordatlanten. Lidt kartofler og rabarber ses her og der i de små køkkenhaver og på tallerkenerne i de færøske hjem.

Og selvom mange retter også kunne blive serveret i danske hjem, så kan jeg afsløre, at der er “regionale” forskelle. På billedet herover har jeg fået serveret fiskefrikadeller, kartofler og revet gulerod. Dertil stærk sennep og rabarbersyltetøj. Det var alligevel en ny kombination for mig! 

Man har til alle tider spist masser af fårekød, som var noget af det, man havde rigeligt af på Færøerne. Derudover var befolkningen helt og aldeles afhængig af, at kosten blev suppleret af fisk, grindehval samt havfugle og -æg i sommerhalvåret. For at få maden til at holde til vinteren, tørrede, saltede eller fermenterede man kød og fisk. Det gør man stadig.

Tørret grindehval og tørret fisk. Nogle spiser tørret fisk med smør på. Jeg går mest bare udenom

En spændende madscene

Inden for de sidste 10-15 år er flere interessante restauranter dukket op i Tórshavn. Fælles for dem er, at de lægger vægt på det nordiske og især det færøske køkken og dets traditioner. For danskere kan det dog være noget af en udfordring, hvis man ikke er vant til ræst – altså fermenteret mad.

Skærpekød er meget populært på Færøerne. Det er vindtørret ekstra velhængt fårekød, som får en hel særlig smag af at hænge udenfor i en hjallur (et slags skur) i 5-9 måneder. 

Men bare rolig, der findes altså også andet på menukortene rundt omkring på restauranterne. Men det er altså en god idé at sætte pris på får, fisk og skaldyr.

Koks holder flyttedag

Den mest kendte restaurant på Færøerne er uden tvivl Koks, som i 2019 opnåede at få to Michelin-stjerner. Jeg havde håbet at besøge restauranten på min seneste tur til Færøerne i juli 2022, men desværre er Koks flyttet midlertidig til bygden Ilimanaq i Grønland, mens de får bygget en ny restaurant på Færøerne.

I stedet kommer her lidt anbefalinger til et par andre gode restauranter:

Áarstova

I 2017 besøgte jeg Áarstova, som har specialiseret sig i retter med fisk og lam. Restauranten ligger i et smukt gammelt hus fra 1600-tallet. Ja, faktisk er det et af Tórshavns aller ældste huse, som stadig eksisterer.

Restauranten er indrettet med traditionelle møbler i hyggelige rum på flere etager, der fremstår som små stuer. Der er en rigtig god atmosfære og en sød og venlig betjening. 

En spændende menu

Jeg kastede sig uden tøven over husets 5-retters menu. Første ret var en lammecarpaccio med hasselnød og rabarber. Det var en MEGET lille ret, men UTROLIG smagfuld! Så var aftenen ligesom skudt i gang.

Derefter kom der en fantastisk hummerbisque. Igen yderst smagfuld og veltillavet.

Tredje ret var lammesky, kålrabi, pocheret æg og crispy lam. Måske den mindst interessante ret denne aften – men dejligt smagte den nu alligevel

Så kom restaurantens signaturret: lammebov, som kom hel ind på bordet. Dertil kartofler, kål, kvan, gulerødder og en lammesky. Ikke så mange dikkedarer der! Denne ret var selvsagt til deling mellem to.

Afslutningsvis var der frit valg mellem de tre desserter på kortet. Valget faldt på rabarbertrifli med MASSER af flødeskum. Meget traditionelt færøsk dessert.

Hele herligheden kostede 750,-. Det var også muligt at bestille vinmenu til for yderligere 450,-.

Áarstova var et dejligt bekendtskab og restauranten levede fuldt ud op til forventningerne. Det var især dejligt at opleve, at hele menuen bestod af lokalt tilgængelige råvarer fra lam og hummer til gulerødder, kvan og rabarber.

Restaurant Katrina Christiansen

Hyggelige Katrina Christiansen ligger også i den gamle bydel af Tórshavn. Jeg besøgte stedet to gange i 2022. Den ene gang til tapas og den anden gang til brunch. 

Restauranten er indrettet i en gammel barbersalon, som senere også har fungeret som butik. I 1901 købte Zacharias og Carolina Heinesen huset og butikken. Zacharias og Carolina var forældre til den færøske digter, forfatter og kunstner William Heinesen, som altså har trådt sine barnesko i dette hus. Er du en Heinesen-fan er det et must at lægge vejen forbi her.

Huset er smagfuldt indrettet og det er sjovt at gå på opdagelse i de forskellige små stuer ovenpå, hvor man også kan sidde og spise. På toilettet bliver der ind imellem fortalt om husets historie på engelsk. Eneste problem er, at man skal sidde der så længe, hvis man vil have det hele med

Hos Katrina Christiansen står frokost- og aftenmenuen på færøsk tapas med et tvist. Her serveres små lækre retter; hovedsageligt med fisk. 

Jeg bestilte torsketunger med padron-chili, laksetatar samt fritteret kål med hollandaisesauce, ærteskud og hasselnødder. Især den fritterede kål smagte helt fantastisk.

Dog synes jeg, at prisen er lidt pebret, da retterne var ret små og de hver kostede mellem 110 og 120 kr. Men der er ingen tvivl om, at alt er lækkert og veltillavet. Hvis man har god appetit, kan man med fordel bestille deres tasting menu: 5 retter 495,- eller 7 retter 595,-

Til brunch fik jeg udleveret et “afkrydsningskort” med 20 forskellige retter. Jeg kunne vælge 5 retter for 149,- eller 7 retter for 179,-. 5 retter passede perfekt til mig og min appetit.

Der var masser af lækre ting at sætte tænderne i, så det svære var at vælge noget fra. Denne brunch synes jeg til gengæld var mere afbalanceret prismæssigt, og jeg sad længe og hyggede mig over den.

Katrina Christiansen er en hyggelig restaurant med god atmosfære og sød betjening.  

Fiskastykkið

Bor du på øen Vágar under dit ophold på Færøerne, eller er du måske på vej til eller fra lufthavnen, så kan jeg anbefale den fine café Fiskastykkið, som ligger i Sandavágur. De har åbent hver dag i højsæsonen fra kl. 10-17.30.

Jeg var forbi en lørdag til frokost med to veninder, og vi måtte vente ca. et kvarter for at få en plads. Man kan ikke bestille bord i forvejen, så man må have lidt tålmodighed, hvis man kommer forbi i sommerferien. 

Jeg fik lækker røget laks, som var pyntet utrolig fint af og dertil friskbagt brød til 135 kr. Vi bad både om mere brød og smør, som kom uden ekstra beregning. 

De har også nogle utrolig lækre kager, så det er måske værd at gemme lidt af appetitten.  

Gásadalsgarður

I den hyggelige bygd Gásadalur, tæt på det verdensberømte vandfald Múlafossur, ligger caféen Gásadalsgarður. Udover café er det også et Guesthouse med fire dobbeltværelser. Men noget helt særligt ved denne café er, at den om efteråret bliver omdannet til slagtehus, hvor stedets egne lam og kalve bliver slagtet. 

Jeg har besøgt caféen to gange; i 2017 og 2022, og jeg syntes desværre begge gange, at det er et dyrt sted at spise. Til gengæld er det et af de eneste steder, hvor man har mulighed for at købe et stykke smørrebrød med skærpekød, hvis man gerne vil smage det. Men altså 45 kr. for et lille halvt stykke det er efter min mening i overkanten.

Jeg kastede mig derfor i stedet over en rigtig lækker fisketallerken med varm fiskefilet, røget laks, kartoffelsalat og grøn salat. Igen synes jeg, at prisen på 190 kr. er skudt langt over målet. Det smagte godt og var frisklavet, men det var på ingen måde ekstravagant.

Café MorMor på Suðuroy

Sidste anbefaling går til hyggelige Café MorMor, som ligger i bygden Tvøroyri på Suðuroy.

Indretningen er total Mormor-stil, der er hyggelige sofaarrangementer, og maden er i top.

Jeg spiste fiskesuppe med karry og masser af grøntsager og det smagte himmelsk! Lige hvad jeg havde brug for på en regnvejrsdag. De servere også forskellige sandwich og lækre kager. I caféen kan man købe sofapuder, lidt smykker og tøj. Café MorMor er klart et besøg værd, hvis du lægger vejen forbi Suðuroy.

Jeg håber, at du har fået lidt inspiration til dejlige spisesteder på Færøerne. 

Følg mig gerne på Facebook Two Danes On Tour og på Instagram @twodanesontour. Der er en ny rejse i støbeskeen til efterårsferien. 

Tak fordi du læste med
Anne Marie

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Spise med Price… på færøsk blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Næste morgen kørte vi fra Tórshavn til færgelejet Gamlarætt, som ligger tæt på bygden Kirkjubøur. Det er også muligt at tage bussen dertil, hvis man ikke selv har bil. 

Vi sejlede de 30 minutter til Sandoy på en rimelig stor bilfærge. Se sejlplanen her.

Vejret var flot og stille, og udsigten undervejs fra soldækket var formidabel. 

Da vi kom i land i bygden Skopun besluttede vi os for straks at køre rundt på øen for at udforske de små bygder og lede efter Strikkestenen. Så kunne vi altid se lidt nærmere på Skopun til sidst, hvis vi fik tid.

Sandoy er Færøernes 5. største ø og en af de fladeste. Alligevel er her fantastiske udsigter og også fuglefjelde. Der bor ca. 1300 mennesker på øen og 7000 får!

Sandur

Første stop blev sandklitterne ved byen Sandur. For en dansker, som har set Vesterhavsklitterne eller bare Marielyst strand, er det ikke noget at skrive hjem om, men på Færøerne er det altså en sensation! Sandklitterne på Sandoy er Færøernes eneste, og vi måtte selvfølgelig bestige dem – med sand i skoene til følge.

Der er også en fin sandstrand, men badevandstemperaturen her først i juni var ikke lige til en dukkert…

Pludselig opdagede vi, at der var små, vilde orkideer i området, og så gik jagten ind på at finde den flotteste at fotografere. Til de interesserede kan det oplyses, at det er Purpur-gøgeurt (Dactylorhiza purpurella), som vokser her.

Skálavík

Da vi kom til Skálavík, som er den tredje største bygd på Sandoy, knurrede maverne. Vi besluttede os derfor for at gå ind på Hotel Skálavík for at se, om de kunne tilbyde frokost til to strikkestensjægere. Den søde tjener fortalte, at der ville være buffet om en halv times tid, så vi gik lige en lille tur og så kirken fra 1891 og en mindeplads for bysbarnet Eiler Jacobsen.

Eiler var skibsreder og havde derigennem tjent gode penge. Inden hans død forærede han sin barndoms bygd et nyt hotel og konferencecenter. Indenfor på hotellet kan man læse mere om Eiler Jacobsens liv og levned. 

Buffeten bestod af fiskesuppe, lasagne, en pastaret, salater mm. og var udmærket uden at være prangende. Men vi blev dejlig mætte og var nu klar til at trille videre ud på tur.

Húsavík og Dalur

I Húsavík var der flotte gamle sortmalede huse og en traditionel kirke. Ved stranden lå stadig de gamle fiskerhuse bygget af stenen.

Her i bygden går der historier om den norske frue Guðrun Sjúrðar­dóttir, som ejede al jorden i 1300-tallet. Hun var meget rig, men også streng. Bl.a. fortælles det, at hun begravede to tjenestefolk levende. Stenvægge og -gærder, som hun beordrede bygget, kan stadig ses den dag i dag i den lille bygd og rundt om kirken. 

Húsavík ligger utrolig smukt ud til vandet og har en hel særlig sjæl, synes jeg. Der var helt stille, mens vi var der, og vi mødte ingen andre mennesker. Så søger man et smukt og fredfyldt sted med ro og havets brusen, så er Húsavík et godt bud.

Vejen Húsavíkarvegur fra Húsavík til Dalur var smal og med meget stejle skrænter og en formidabel udsigt.

Det var vidst godt, at det var Bergljott, som sad bag rattet og mig, der fotograferede. Og jeg var også glad for, at der var autoværn ud mod havet og vigepladser, til hvis vi skulle møde modkørende biler på vejen.

Bygden Dalur viste sig at være sjov og pudseløjerlig. Den er kendt for sin stenstrand med runde og ovale knytnævestore sten. Endnu et særsyn på Færøerne ligesom sandklitterne i Sandur.

Endnu engang mødte vi ingen mennesker overhovedet – hverken turister eller lokale. Men der var masser af “strikkeslogans” rundt om på hegnene og sjove malede sten, som var samlet på stranden. Det var super hyggeligt at gå rundt og kigge på. 

Også her var der vilde orkideer i græsset.

Den strikkede sten

Tilbage i Sandur kørte vi gennem byen og stoppede kort ved kirken og nogle meget gamle huse.

Derefter kørte vi nu i den modsatte retning end før ad Søltuvíkar vegur. Vi kørte og kørte på den smalleste vej, men kunne ikke finde Strikkestenen. Til sidst vendte vi om og kørte tilbage mod Sandur igen. OG DER! Midt i det hele. Et styk Strikkesten. Hvordan vi overhovedet kunne overse den, da vi kørte forbi første gang, er os en gåde…!

Stenen, som på færøsk hedder Bundni Steinurin er 4 meter høj og har et omfang på 18 meter. Stenen er betrukket med strik af kvinder fra Sandur med fortællinger om heksen Gívurin, og rummer masser af færøske symboler. Der var både strandskader, grindehvaler, fisk, blomster, sweatre, får, det færøske flag og selvfølgelig heksen Gívurin.

Stenen var, efter min mening, mere speciel end køn, men det var sjovt at finde den og se de mange forskellige motiver rundt om stenen. Og så ligger den et rigtig smukt sted med en formidabel udsigt.

Sandoy er en hyggelig ø med mulighed for fine naturoplevelser, smukke vandreture og små bygder. Og så er det tilmed muligt at gå på jagt efter en vaske ægte Strikkesten! 

Her til sidst får I lige en lille kavalkade af de skønneste får – alle fra Sandoy. Jeg har simpelthen et blødt punkt for færøske får. De kan se så søde, sjove og dumme ud på én gang.

Læs også: Vágar

Læs også: Fem flotte bygder, som du kan besøge fra Tórshavn

Du er meget velkommen til at følge os på sociale medier.
Instagram @twodanesontour og Facebook: Two Danes On Tour.
Næste tur går til Norge i midten af januar, hvor vi endnu engang håber på hvaler og nordlys

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På jagt efter en strikkesten på Sandoy blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vandfaldet Múlafossur

Det mest berømte og ikoniske sted på Vágar er Múlafossur. Det er uden tvivl det mest fotograferede vandfald på Færøerne på grund af måden hvorpå det løber ud over klipperne og direkte ned i havet. Det ligger tæt ved den lille, hyggelige bygd Gásadalur, som også er et besøg værd.

I 2017 besøgte jeg første gang Múlafossur sammen med min veninde Bergljott. Vi skulle have været til Mykines med vandrelaguet den dag, men da turen blev aflyst pga. vejret, kørte vi forbi bageren efter friskt morgenbrød og så af sted til Múlafossur.

Her sad vi på en bænk i stiv kuling og forsøgte at smøre smør på vores rundstykker – ikke så nemt! Men sikke en herlig morgenmadsudsigt! Og sikkert på grund af dagens vejr, havde vi vandfaldet helt for os selv. For fotografiernes skyld, kunne det godt have været en flottere dag, men for oplevelsen af naturens kræfter, var det helt perfekt!

I 2022 besøgte jeg igen Múlafossur, og denne gang var det om end endnu smukkere. Denne gang var det i juli måned, og derfor var græsset blevet meget grønnere. 

Gásadalur

I både 2018 og 2022 var jeg i bygden Gásadalur, som ligger meget tæt på vandfaldet. Her ligger den lille café Gásadalsgarður, som faktisk er et slagtehus om efteråret.

Den ligger midt i bygden i forbindelse med et lille Guesthouse, så det er også muligt at overnatte. Caféen er moderne indrettet med masser af gamle, lokale fotografier på væggene. 

Menuen er meget traditionel færøsk, og det er et af de få steder, hvor du faktisk kan bestille en mad med skærpekød, hvis du gerne vil smage det.

Skærpekød er jo en særlig færøsk specialitet. Det er velhængt fårekød – ofte køllen, som er tørret i vinden. Fordi Færøerne ligger så højt mod nord og der er en hel særlig tør arktisk luft, går der ikke spyfluer i kødet… But don’t try this at home

Smagen er meget speciel og nogle vil sige skarp, men altså jeg kan godt lide det på et stykke brød, og det skal da smages, når man besøger Færøerne og bare er lidt modig!

Første gang jeg besøgte caféen fik jeg en færøsk tallerken med alverdens lækkerier. Røget laks med æggestand og rævesauce, æg og rejer, lammerullepølse, kødpølse og sidst men ikke mindst skærpekød. 

Anden gang fik jeg fisketallerken med lun fiskefilet, røget laks og kold kartoffelsalat. Begge gange syntes jeg desværre, at priserne var skruet for højt op. Men dejligt smagte det.

Ellers er Gásadalur en lille bitte idyllisk bygd med kun 13 fastboende ud over gæs, høns og får. Den består af gamle traditionelle huse og en lille lokal butik med færøsk strik. 

Bøur

På vej tilbage mod Tórshavn bør du også stoppe i den lille bygd Bøur. Der er meget smukt og idyllisk, og bygden ligger helt ud til vandet. 

Der bor omkring 70 mennesker i Bøur og de har stadig landbrug som deres hovedbeskæftigelse.

Vi kom forbi på en søndag i kirketiden, så der var ekstra stille og helt fredfyldt. Attraktionerne i Bøur er de gamle, velholdte træhuse og den traditionelle kirke fra 1865. 

Fra Bøur kan man også se den smukke klippeformation i havet kaldet Tindhólmur. Den sejler du også forbi, hvis du tager færgen til Mykines.

Det vandrende postbud på Vágar

Vágar var tidligere berømt for at have Nordens sidste vandrende postbud. I 1915 blev der oprettet en postrute mellem bygderne Gásadalur, Bøur og Sørvágur. Jákup Andreas Henriksen blev ansat som postmand til at vandre ruten to gange om ugen mellem de tre bygder. Dengang var der hverken anlagt veje eller tunneller, så turen gik hver gang over fjeldet – på alle årstider og i alt slags vejr!

I 1955 blev ruten forkortet, da der blev anlagt vej fra Sørvágur til Bøur. I 1976, da Jákup var 80 år, overdrog han ruten til sin søn Solberg Henriksen. Først i 2003 blev der bygget en tunnel mellem Gásadalur og Bøur og derefter blev den sidste postrute med vandrende postbud i Norden nedlagt.

Det er stadig muligt at vandre ruten, hvis du skulle være interesseret. Husk dog at tjekke op på vejrudsigten, så du ikke bliver fanget på fjeldet i dårligt vejr.

Og skulle du være interesseret i hele historien om postmanden, som vandrede over fjeldet, så kan du finde den her. Den er på alverdens sprog, og hvis du scroller ned, kommer den også på dansk.

Vandretur til Trælanípan og Bøsdalafossur

Bergljott og jeg valgte dog en anden og mere tilgængelig vandretur. Efter at have spist i Gásadalur kørte vi til Midvágur, hvor der er en lille vandretur til søen Leitisvatn eller Sørvágsvatn, som nogle kalder den. På skiltet ved lågen står der Trælanípan/Bøsdalafossur. Selve vandreruten begynder bag bygden og det sidste stykke derop til kører man på grusvej, indtil man kommer til en lille parkeringsplads (62°02’30.59″N, 07°11’58.14″W). 

Det var aften og ville snart blive skumring, så vi havde lidt travlt. Undervejs så vi mange får og en del fugle, bl.a. storspoven.

Stien var fint markeret, så man kunne ikke fare vild. Til gengæld er det vigtigt, at man netop holder sig på stien Ovara gøta, da området er blevet meget populært inden for de sidste år og derfor kan det ikke holde til, at folk vader ud over det hele. Ligeledes er den nedre vandresti helt ud til søen blevet ødelagt og er derfor lukket for vandrere i øjeblikket.

Her ses strandskaden – på færøsk og islandsk tjaldur. Det er Færøernes nationalfugl og en tro følgesvend rundt på de 18 øer.

Det var utrolig flot at kigge ned ved klipperne Trælanípan. Her stoppede vi både på vejen ud og på vejen tilbage.

På en eller anden måde missede vi vandfaldet Bøsdalafossur, men hvad gør det, når turen er flot og i godt selskab? Og så er der jo noget at komme tilbage til en anden gang.

Sandavágur

I Sandavágur ligger der en ret specielt udseende kirke fra 1917.

Meget tæt på kirken er der en statue, som fortæller et gammelt sagn om to store troldkvinder, som boede ved Fjallavatn. Den ene troldkvinde var lam. Hun havde lagt sin røde kappe på en sten i solskinnet. En mand fra Sandavágur kom ridende forbi, snuppede kappen og red sin vej i fuld galop. Den lamme troldkvinde råbte om hjælp, og den anden troldkvinde kom hende til undsætning. Hun ville stoppe tyven og indhentede manden på hesten. Hun fik fat i kappen, men manden holdt fast, så den gik i stykker. Manden red videre med det ene ærme. Man kunne nu se kirken i Miðvágur og troldkvinden havde mistet sin magt, så hun måtte vende om. Ærmet, som manden havde fået fat i var så stort, at det blev skåret i fire dele og brugt som alterklæde i Vágars fire kirker. 

Der er flere smukke og interessante steder på Vágar, som bør udforskes, hvis du lægger vejen forbi. Bl.a vandreturen til klippeformationen Trøllkonufingur – troldkonens finger. Turen har sit udgangspunkt ved bygden Sandavágur og den er på min radar næste gang, jeg kommer til Færøerne.

Her er troldefingeren fotograferet i solskin på helikopterturen fra Mykines.

Læs også: Fantastiske Færøerne

Læs også: Island – landet af ild og is

Du er meget velkommen til at følge vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her poster vi alle nye indlæg og kommer med updates, når vi er på farten.

Hej 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Vágar blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Derudover er øen også blevet foreviget gennem kærlighedsromanen Barbara af den færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsen. Barbaras ægtemand Hr. Poul strander her på Mykines i 11 dage på grund af dårligt vejr, og i mellemtiden rejser Barbara til Tórshavn med sin elsker. En helt igennem sørgelig historie, som samtidig skildrer det barske liv på Færøerne i midten af 1700-tallet.

Vejret bestemmer

Da Rasmus og jeg var på Færøerne i 2005, overvejede vi en tur til eventyrlige Mykines. Men vi hørte også nutidige historier om tæt tåge og storm, som afskærer beboere og turister fra resten af Færøerne i dagevis. Og da vi snart skulle hjem til gode venners bryllup i Danmark, turde vi ikke tage dette sats.

I 2017 besøgte jeg min gode veninde Bergljott i Tórshavn. Den ene dag havde vi booket en tur med det lokale vandrelaug til Mykines.
Vi stod tidligt op og gjorde os klar, men modtog snart et telefonopkald, som skulle ændre dagens planer fuldstændig. Færgen til Mykines var indstillet på grund af vejret, og dermed var turen aflyst.

Så i juni 2018, hvor jeg igen besøgte Bergljott i Tórshavn, skulle det være. I god tid havde Bergljott bestilt båd til Mykines lørdag morgen og helikopter tilbage til Tórshavn søndag middag. Bergljott havde tilmed fået lovning på en overnatning i et sommerhus i bygden på Mykines af en sød kollega. 

Afgang mod Mykines

Nu var problemet bare, hvordan vi skulle komme til båden, som sejler fra bygden Sørvágur på øen Vágar. Det ville jo være nemt at køre i bil dertil og parkere på havnen. Men da turen tilbage til Tórshavn gerne skulle foregå med helikopter, så ville det være lidt problematisk at få hentet bilen efterfølgende.

Der gik en bus fra Tórshavn kl. 9.05, som passede med båden kl. 10.20, men det endte med, at en af Bergljotts venner forbarmede sig over os to tosser og kørte os til færgen.

Ønsker du mere information om sommerens bådafgange til og fra Mykines, så kik på sejlplanen. Båden sejler fra 1. maj til 31. august. Og husk at booke din afgang. Der stod flere på kajen i Sørvágur, som ikke havde reserveret. De kom altså ikke med! 

Sejlturen til Mykines tog 45 minutter, og det kan være en rigtig smuk oplevelse – eller en hård omgang alt efter vejret.

Denne dag begyndte turen i høj sol. Og med ståplads på dækket var der sublim udsigt til de fantastiske klippeformationer Drangarnir undervejs.

Kaptajnen gav ligefrem en rundtur om klipperne, hvor masser af havfugle yngler. Og derfor også skider en masse, som farver klipperne hvide.

Der var også masser af havfugle at kigge på ud over havet – blandt andet de søde lunder, som ser så kluntede ud, når de skal lette fra vandet. Jeg spottede også en enkelt hval fra båden, men dog meget langt væk.

Mykines i sigte

Da færgen nærmede sig Mykines blev tågen tættere og tættere, og husene i bygden kunne kun lige anes i det fjerne.

Båden lagde til i den naturlige havn, hvor alle bliver budt velkomne af de høje skrig fra malemukkerne og riderne, som har reder på de små klippehylder.

Derefter gik det i gåsegang op ad den stejle sti for alle mand. Det er altså om at være rimeligt gående, ellers kommer man ikke op til bygden.

Her mødte vi vores værtinde Laila, som straks tog os med hjem i køkkenet til varm te, hjemmebag og masser af snak. Den perfekte start på en weekendtur til Mykines. Imens gik alle dagsturisterne ud til lunderne på fjeldet.

På fuglefjeldet

Snart blev det dog tid til at bryde op i køkkenet – lunderne lokkede!

Den første stigning, som starter lige bag bygden, er meget stejl og tågen stod tæt denne dag. Men den hårde gåtur var det hele værd! På toppen troner et mindesmærke for forliste fiskere, som aldrig kom hjem fra søen. En trist påmindelse om fortidens barske vilkår for øens beboere.  

Snart var den første lunde, – eller søpapegøje som de jo også kaldes, i sigte. Og så var det bare at knipse løs med kameraet. Meget fotogene sad de helt stille og lod sig indfange af kameralinsen.

Ad smalle fårestier gik turen videre langs fjeldryggen. Hele området bruges til græsning af får i sommerperioden. Husk at kigge hvor du går, for der er masser af fårelort alle steder. Til gengæld er der et godt stykke ud til kanten af fjeldet, så der er ikke noget at frygte.

 Og snart kom det fedeste lundested.

Her gik jeg fuldstændig amok med kameraet og glemte fuldstændig tid og sted. Dette var uden tvivl en fugle-elskers paradis! Kikkerten, som også var med i tasken, var der ingen grund til at finde frem. 

Efter en halv times stop fortsatte turen. Nu gik det rigtig stejlt ned. Det var godt, at der var hegn ud til afgrunden. Især fordi det blæste godt på denne side af fjeldet. Er du højdeskræk, skal du måske overveje at vende om inden. 

I lundeland

På den anden side af fjeldet kommer du til området í Lamba, hvor stien er afmærket af gule markeringspæne. Dem skal du selvfølgelig holde dig inden for, så du generer lunderne mindst muligt. Tanken er, at når stien bliver for slidt af alle de vandrestøvler, som kommer forbi hver dag hele sommeren, så kan pælene flyttes, så de berørte område kan komme sig igen.

Ved í Lamba flyver lunderne om ørerne på dig, og du kommer MEGET tæt på deres redehuller. Men husk: Kun kigge, ikke røre!

Mykines hólmur

Nu får du første glimt af Atlanterhavsbroen, som fører dig over til Mykines hólmur. Igen – hvis du lider af højdeskræk, så er dette måske ikke noget for dig…
Broen, som er 35 meter lang, ser lidt vakkelvorn ud – og føles også sådan.

Her ved broen kan du komme tæt på ynglende mallemukker, rider og alke.

Så gik det mod fyrtårnet – det vestligste på Færøerne, men denne dag var det indhyllet i tåge. Udsigten tilbage mod Mykines var slet ikke som i en turistbrochure taget på en solskinsdag.

Til gengæld er der udmærket udsigt til Færøernes eneste sulekoloni. 

Ja, sulerne sidder tæt på deres ynglepladser på den hårde klippe.

Mykines bygd

Så begynder tilbagevejen. Og hvor det før gik stejlt ned, ja, der gik det nu stejlt op! Og vise versa. Der er god motion at få her på Mykines.

Tilbage i bygden blev der kigget nærmere på de fine huse og den lille kirke.

Der var meget stille denne eftermiddag. Men når først sommerferien begynder, vil her være fuldt af liv hver dag i dagtimerne. Dagsturisterne fylder meget i den lille bygd i de få aktive sommermåneder. De færreste bliver og overnatter, men det burde du gøre, hvis du har mulighed for det. Man får et meget bedre indtryk af stedet, når den sidste båd er sejlet tilbage til Vágar om eftermiddagen.

Der er to små caféer i bygden, som ligger dør om dør. Her kan man få slukket tørsten og nyde lidt mad, kaffe og kage. Der er også en enkelt butik, men man kan ikke regne med, at den har åbent og udvalget er meget begrænset, så husk at tage alt hvad du skal bruge af madvarer med.

Hyggelig middag

Hjemme i huset havde Laila sat to lammebove i ovnen, og en stor gryde kartofler stod og kogte på komfuret. Der skulle være nok mad til 8 denne aften, som startede med en dørsnaps. En god færøsk skik, når der kommer gæster til middag.

Maden var utrolig lækker og forsvandt rub og stub. Der blev hygget med rødvin og snak om lundekolonien på Mykines, som i disse år har trange kår.

Pludselig for nogle år siden, gik lundebestanden drastisk tilbage. Næsten alle unger døde, inden de kom på vingerne, og al fangst af lunder på fjeldet er blevet forbudt for at beskytte bestanden.

Ornitologer prøver at finde ud af hvorfor der pludselig opstod så stor en tilbagegang i bestanden, men man ved faktisk meget lidt om lunder. Når de tidligt på efteråret flyver ud over Atlanterhavet, ved man ikke, hvor de opholder sig, før de pludselig dukker op igen på Færøerne hen på foråret. Dog tyder alt på, at det er mangel på føde, som har haft fatale konsekvenser for lunderne og deres unger.

Tilbage til lunderne

Efter en god nats søvn, stod vi op til endnu en tåget dag. Men det skulle ikke stoppe os. Morgenmaden og kaffen blev pakket i tasken og så gik det endnu engang mod lunderne på fjeldet.

Vi slog følgeskab med Bergjlotts veninde Oda. Hun havde foreslået en morgentur til lundeland, inden vi alle tre skulle nå helikopteren kl. 12 – hvis altså den fløj! Tåge kan sætte en stopper for det meste på Færøerne.

Som dagen før var vejen stejl og ja, tåget, men hvad gør det, når de sødeste lunder venter forude?

Morgenmaden blev indtaget under åben himmel í lamba med flyvende fugle rundt om ørerne. Det var den perfekte start på endnu en fantastisk dag på Færøerne – især fordi der ingen andre var. Det eneste der hørtes var havets brusen og de hæse skrig fra lunderne.

Husk at skrue op for lyden, så du kan høre lunderne

Med helikopter til Tórshavn

Det var lidt spændende om helikopteren kunne lande på Mykines med alt det tåge, men lidt i 12 sås den ude i horisonten. Det tog ikke lang tid at læsse 10 mennesker af og tage 9 nye med ombord. 

Det er altid spændende at flyve i helikopter og en rigtig smuk oplevelse. Jeg havde dog prøvet det et par gange før. Første gang i Grønland, hvor jeg fløj ind til indlandsisen ved Kangerslussuaq og så moskusokser undervejs, som galoperede under helikopteren. Anden gang en fantastisk rundflyvning over tempelkomplekset Angkor Wat i Cambodia. 

Når man ikke er vant til at flyve i helikopter, så glemmer man aldrig disse oplevelser. De står printet i hukommelsen som noget langt ud over det sædvanlige.

Det samme gælder for helikoptertur over Færøerne! Her er landskabet blændende smukt – selv i tåge. Og så giver det en helt særlig kildende fornemmelse i maven, når jernørnen letter. Det kan på ingen måde sammenlignes med at lette med et stort passagerfly.

Første stop var lufthavnen i Vágar. Der hvor alle internationale fly til og fra Færøerne lander. Her blev der orienteret om, at denne flyvning faktisk skulle have gået videre til Suðuroy, men på grund af tåge, var denne del af turen aflyst. Derfor var der godt 20 minutters ventetid i helikopteren, men hvad gør det, når man ved, at helikopteren snart letter igen? 

Så gik det mod Tórshavn, og nu blev vejret fantastisk! Smuk, smuk blå himmel og grønne klippeøer. Lige som vi havde håbet på.

Indflyvningen over det nordlige Tórshavn var også super flot.

En tur til Mykines kan på det varmeste anbefales! Og en helikoptertur som en del af oplevelsen er prikken over i’et.

Tur til Mykines

Er du selv blevet lun på en tur til Mykines, så kommer mine anbefalinger her:

• Der er lunder på Færøerne fra midt april til midt august. Resten af året befinder de sig langt ude på Atlanterhavet.
• Husk at bestille færge og/eller helikopter i god tid
• Færgebilletten fra Sørvárgur til Mykines koster 60 kr/enkelt
• Helikopteren fra Mykines til Vágar koster 145 kr/enkelt. Vil du med helt til Tórshavn bliver det 215 kr/enkelt. Børn under 7 år er gratis, og børn mellem 7 og 12 år + pensionister betaler kun halv pris!
• Medbring søsygetabletter, hvis du har tendens til transportsyge (både båd og helikopter)
• Hvis det er muligt, så tag mindst én overnatning på Mykines. 
• Der findes et par huse på AirBnB og en plads bagved bygden, hvor du kan slå dit telt op. Der er intet hotel på Mykines.
• Midt i bygden er der en offentlig toiletbygning med fine faciliteter. Her er det også muligt at tage bad.
• Medbring alle madvarer. Der findes en lille butik og to caféer The Locals og Café Mykinesstova, men udvalget og åbningstiderne er meget begrænsede. 
• Der findes ingen biler på Mykines og hvis du har meget, som skal transporteres, kan du få lov til at låne en trillebør!
• Mykines er ikke for alle! Der er meget stejlt, så man skal være “terrængående” både for at komme fra havnen og op til bygden og for at komme op på fjeldet og se lunder.
• Husk ekstra batterier til dit kamera. Det er så ærgerligt at stå i lundeland uden mere strøm.
• Vær forberedt på, at din tur kan blive aflyst pga. af vejret. Tag det som en oplevelse – du kan alligevel ikke gøre noget ved det.

Læs også: Fem flotte bygder, som du kan besøge fra Tórshavn

Læs også: Vandretur til flyvraget ved Vík

Du er meget velkommen til at se flere billeder fra mine rejser på min Facebook-side Two Danes On Tour og på Instagram @twodanesontour. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Magiske Mykines med båd og helikopter blev først udgivet på Two Danes On Tour.

På en tur til Færøerne skal du selvfølgelig besøge den charmerende hovedstad Tórshavn. Men rejsen er ikke fuldendt, før du også har været rundt til nogle af de små, hyggelige og maleriske bygder. Husene er farverige og ofte med græs på taget, udsigterne til fjeldene og havet er formidable, og tempoet er dejlig roligt. Mange steder virker det som om, at tiden har stået stille de sidste 50 år.

Det kan være helt afstressende at køre ud i den fantastiske færøske natur, nyde udsigt til får og arktiske fugle undervejs, og stoppe i nogle af de små bygder for at gå en tur, drikke en kop kaffe eller spise en frokost.

Færøerne er et forholdsvis lille samfund med kun ca. 52.000 indbyggere. De største øer er forbundet med broer og tunneller. Til de resterende øer er der daglige færgeruter. Og derfor er det forholdsvis nemt at lave små dagsture fra Tórshavn, som ligger på øen Streymoy. 

Jeg giver her mit bud på fem flotte bygder, der er et besøg værd, og som du nemt kan besøge. Dog er det selvfølgelig en fordel, hvis du har bil til rådighed.

Nólsoy

Lige uden for Tórshavn ligger den lille, hyggelige ø Nólsoy. Det tager kun ca. 20 minutter og koster 40 kr. at sejle med færgen Ternan. Den ligger til ved kajen ved Bursatangi i havnen Eystaravág midt i Tórshavn. Færgen sejler direkte til Nólsoy bygd. Det er muligt at tage bil med ombord på færgen – men det får du ikke brug for! Du kan se, hvad tid færgen sejler her.

På Nólsoy kan du gå en fin lille tur blandt de farverige huse i bygden. Der er masser at kigge på.

Det er også på denne ø, at verdens største stormsvale-koloni findes. Den kan besøges om natten i sommermånederne. Det er nok tilrådeligt at have en guide med, men det er ikke billigt… Er du alligevel interesseret, så skal du have fat i Jóhanna i Kaffistovan. Hendes mailadresse er: solklingra@gmail.com

Til koncert på Nólsoy

Både i 2017 og i 2022 har jeg været til koncert på det hyggelige spillested Maggie’s på Nólsoy.

Det er fantastisk, at denne lille café/bar, i denne lille bygd, kan trække fulde huse fredag efter fredag. Husk at tjekke deres koncertprogram, hvis du er i Tórshavn på en fredag. På Maggie’s hjemmeside kan du købe din billet online. Vær dog opmærksom på, at der kun er 40 pladser, og de kan blive hurtigt udsolgt.

Møder du op på Maggie´s uden billet til en udsolgt koncert, bliver du afvist i døren. Det er altså lidt surt, når man bliver nødt til at tage færgen tilbage igen.

I 2017 hørte jeg det lokale band Signar í Homrum.

I 2022 var jeg på Maggie’s to gange. Første gang hørte jeg en dobbeltkoncert med mexicanske Andervel, som er bosat i Island.

Og derefter spillede lokale Lea Kampmann, som er ved at blive et stort navn på Færøerne. 

Dagen efter tog jeg tilbage til Maggie’s for at høre færøske Fröði og venner. Endnu en rigtig god oplevelse!

Det er også muligt at spise mad på Maggie’s. Menukortet er ret begrænset til nemme retter som burgere og fish n’ chips, så forvent ikke den store kulinariske oplevelse.

I 2017 var færgen fyldt med feststemte mennesker både frem og tilbage inklusiv et par polterabender og en masse unge fyre i traditionellem færøske huer, som var på vej til færøsk dans i forsamlingshuset på Nólsoy.

Behøver jeg at skrive, at stemningen var ekstra god, da sidste færge sejlede retur til Tórshavn kl. 22.20? Og nej, det er ikke særlig sent, så hvis du vil blive længere, bliver du nød til at overnatte på Nólsoy. Men altså – bandet skal jo også med sidste færge hjem, så i stedet kan man gå direkte i byen i Tórshavn.

Kirkjubøur

Sydvest for Tórshavn på Streymoy ligger den gamle, historiske bygd Kirkjubøur. Det er et af Færøernes vigtigste historiske steder, da der i middelalderen lå et bispesæde her.

I 1200-tallet byggede man Olavkirken, som er den ældste kirke på Færøerne, der stadig er i brug.

Omkring år 1300 besluttede biskop Erlendur af Færøerne at opføre Magnuskatedralen i denne bygd, som i sin storhedstid bestod af omkring 50 huse. Om den gotiske katedral nogen sinde blev færdig vides ikke.

I dag er den en stor ruin, hvor kun murene står tilbage. Derfor bliver den også på færøsk kaldt múrurin. 

Sidst men ikke mindst kan man besøge Kongsgården, hvor familien  Patursson bor i 17. generation. Det er altså ret vildt! De ældste dele af huset stammer helt tilbage fra 1000-tallet.

De må have været nogle ret lave mennesker dengang med så små døre…

Er du med offentlig transport, går bus Nr. 6 fra Torshavn til Kirkjubøur, og det er ganske gratis at køre med.

En lille afstikker til Velbasdaður

Har du egen bil til Kirkjubøur, kan du nemt lave en lille detour og stoppe på vejen ved den lille bygd Velbasdaður. Her ligger der et rigtig fint fyrtårn helt ud til havet. Husk dog at tage vandrestøvler på, hvis du har tænkt dig at gå helt ud til fyrtårnet, da der er ret meget fårelort på marken…

Saksun

Nord for Tórshavn ligger det gudesmukke Saksun i Saksunardalur. Vejen hertil er lang og meget smal – men det er hele køreturen værd! 

I Saksun ligger der en lille hvidkalket kirke med den skønneste udsigt til fjorden bagved, som har stejle fjelde til begge sider. Fjorden ender i en lagune lige neden for kirken. 

Tidligere kunne skibene sejle hele vejen ind til bygden, men historikere mener, at et voldsomt uvejr i 1600-tallet satte en stopper for dette og stranden og lagunen fik sit nuværende udseende.

Det kan se ret dramatisk ud på en overskyet dag.

Og på en tåget dag…

Der har inden for de seneste år været lidt uoverensstemmelser med en af jordejerne i området. Han var så træt af, at turister vadede ind over hans grund, så han til sidst skød op i luften med sit jagtgevær – dog uden at ramme noget. Så husk lige at holde dig til de markerede stier!

Vandretur ved Saksun

Når du har besøgt den lille, søde kirke, så kør lidt tilbage mod Tórshavn og drej til højre. Lidt længere fremme kan du parkere bilen og gå ned til fjorden ad en grusvej.

Den selvsamme jordejer med jagtgeværet ejer også dette landområde. Han har for et par år siden sat en stor jernlåge op, så det nu koster 75 kr. at gå turen til havet. Dette har han gjort for at få penge til at vedligeholde vejen. Jeg gik dog turen før betalingen blev indført.

Når det er lavvande, kan du gå på havbunden helt ud til havet. Det er en utrolig flot tur, og der er dejlig udsigt op til Saksun kirke på næsset. Husk dog at passe på tidevandet, så du ikke kommer i problemer, når du skal tilbage igen.

Rasmus og jeg var sammen i Saksun i 2005, og jeg var her igen i 2018 og i 2022. Billederne er derfor et mix fra alle tre ture. 

Saksun er en af mine favoritter blandt bygder på Færøerne, og jeg kommer uden tvivl tilbage igen og igen. 

Tjørnuvík

Under Rasmus’ og mit roadtrip på Færøerne i 2005 kørte vi til den lille bygd Tjørnuvík. Bygden ligger langt nede i en dal, så en af grundene til at køre hertil er den smukke udsigt undervejs.

Inden du kommer til bygden, kan du ude til højre i havet se de berømte stensøjler Kæmpen og Kællingen, som rejser sig op af havet. (På færøsk hedder de Risin og Kellingin.)

Et gammelt sagn fortæller, hvordan en islandsk høvding ville stjæle Færøerne. Derfor bad han en Kæmpe og hans kælling om at trække øerne tættere til sig. De to nåede frem til Færøerne ved skumringstid og besluttede at binde et reb rundt om fjeldet Eiðiskollur, så de havde noget at trække i. De arbejdede hele natten, men da opgaven var svær, nåede de ikke at blive færdige, før de blev ramt af de første solstråler. Og derved blev de forstenede for altid. De står nu og skuer mod vest, mod deres savnede hjemland Island.

Vi var også meget betagede af områdets får, som vi ikke kunne lade være med at fotografere. De så simpelthen så dumme ud på den søde måde.

Tjørnuvík er malerisk smuk og utrolig hyggelig. Det er som at træde ind i en lille tidslomme eller et frilandsmuseum.

Alle huse er smukke og velholdte og de fleste er holdt i sort træ eller kampesten. Man får en følelse af, at livet går sin vante gang her så højt mod nord. Dette er en anden af mine favoritter blandt færøske bygder. 

Er du interesseret i surfing, så er der nu en surfshop i Tjørnuvík, hvor du kan lære at stå på surfboard. Skulle der mod forventning ikke være vind på dagen, tilbyder de i stedet paddelboard, snorkling, at hoppe i vandet fra klipperne eller udforske skjulte grotter. Så er du adrenalin-junkie, så læg vejen forbi Tjørnuvík.    

Gjógv

Bygden Gjógv (udtales noget i retning af Djækf) besøgte jeg første gang i 2005. Den maleriske bygd ligger på nordspidsen af øen Eysturoy.

Rasmus og jeg overnattede i telt bag ved det store hotel Gjáargardur, som ligner en lidt malplaceret schweizisk alpehytte. Midt om natten blev vi vækket ved, at fårene lige uden for teltdugen brægede om kap. Vi var pludselig lysvågne og grinede højt af denne skøre oplevelse. 

Efterfølgende har jeg været tilbage i 2017 og i 2022. Der er ikke mange helårsboende i Gjógv længere. Mange bruger nu de charmerende huse som sommerhuse, og et helt nyt sommerhusområde er skudt op midt i Gjógv. Men bygden er stadig hyggelig og klart et besøg værd.

Naturhavnen – eller slugten, som den kaldes, ligger midt i bygden og er beskyttet mod vejr og vind. Det er en naturlig landingsplads, som tidligere var livsnerven til omverdenen, inden vejen over fjeldet blev anlagt i 1960. 

Små gåture ved Gjógv

Til højre for havnen kan man gå en lille, nem tur ud til havet. Her blev der i 2005 opsat en bænk i anledningen af kronprinseparrets besøg i bygden. Da det var kronprinsesse Mary, som indviede bænken, hedder den nu kun Marys bænk.

Det er også et besøg værd at gå på den anden side af slugten og op til fuglefjeldet, hvor bl.a. lunder og mallemukker yngler i sommermånederne. Blot til orientering, så koster denne tur nu 50 kr.

Der er en fantastisk udsigt over Gjógv fra fuglefjeldet. Især på en solskinsdag som her i 2005.

Alle bygder på Færøerne har hver deres charme, men her er mit bud på fem steder, som bør stå på din ønskeliste, hvis rejsen går til den smukke øgruppe i Nordatlanten. Rigtig god tur. 

Se alle mine indlæg fra: Færøerne

Læs også: Roadtrip til Reykjanes og i Den blå lagune

Læs også: Hvalsafari ved Skjervøy

Jeg bliver utrolig glad, hvis du vil synes godt om min side på Facebook:
Two Danes On Tour. Her kommer jeg med billeder og små anekdoter, når jeg er ude og rejse. Det er også her, du kan se, når jeg har skrevet et nyt blogindlæg. Er du på Instagram, kan du finde mig her: @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Fem flotte bygder, som du kan besøge fra Tórshavn blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Tórshavn – eller Havn, som de lokale siger, er en af verdens mindste hovedstæder. Her bor omkring 12.000 mennesker i selve byen og ca. 21.000 i Tórshavn kommune. På hele Færøerne bor der til sammenligning i alt næsten 54.000 indbyggere. Som fun fact kan jeg da lige fortælle, at der også bor 70.000 får!

Hjertet af Tórshavn – Tinganes og Útí á Reyni

Byen Tórshavn er selvfølgelig opkaldt efter den stærke nordiske tordengud Thor. Ham med vognen og hammeren, I ved.

Der har været samlinger på dette sted i mere end 1000 år. Norske vikinger anlagde her et lagting helt ude på det yderste næs – deraf navnet Tinganes. Det færøske lagting er således et af verdens ældste fungerende parlamenter.

De smukke røde bygninger er alle en del af administrationen i forbindelse med Det færøske Landsstyre og området indbyder til hyggeligt gåture med chance for at møde lagmanden eller andre færøske politikere på vej til og fra arbejde.

På den yderste spids af Tinganes vidner helleristninger i klipperne og aftegningerne af et solur eller en kompasrose om tidligere beboelser i dette område. Der er delte meninger om, hvorvidt det har været et solur, som blev brugt af lagmanden. Nyere forskning peger dog på, at det er en kompasrose, som også er fundet magen til i Norge og Sverige. I følge historikerne står årstallet 1569 ved siden af. 

Området lige efter Tinganes hedder Útí á Reyni og drager både lokale og turister med sine små, stejle gader og miniput-huse. De fleste huse er holdt i sort med charmerende græs på taget. 

Det er et utroligt hyggeligt kvarter at slentre igennem både i dag- og aftentimerne, og man kan gå der mange gange og stadig opleve nye, finurlige detaljer.

Tórshavn domkirke

Havnar Kirkja er Færøernes eneste domkirke. Den er opført i hjertet af Tórshavn i den nordlige ende af Tinganes i 1788.

Af en domkirke at være, er den meget lille, men alligevel et besøg værd. Loftet er blåt og minder om en stjernehimmel. Bag ved kirken er der en lille have med fine bloster, som man kan gå igennem, hvis man lige trænger til lidt fred og ro. 

Havnen i Havn

Tinganes ligger som sagt på et næs, og det deler havnen op i to lystbådehavne: Eystaravág og Vestaravág.

Ved Vestaravág ligger den stor parkeringsplads Skálatrø, som er god at kende, hvis du har bil, mens du er på Færøerne. Man må parkere i 8 timer – husk dog at være opmærksom, hvis du har din egen danske bil med og elektronisk p-skive. P-vagten godtager dog en lille håndskrevet seddel i forruden foran p-skiven. Den var nok ikke gået i Danmark…  

Langs kajen på gaden Undir Bryggjubakka ligger der flere caféer og restauranter med bl.a. brunch, frokost og kaffe. Herfra har du en smuk udsigt til de farverige sejlbåde. Området bliver også kaldt Vágsbotn.

På den anden side af Tinganes i Eystaravág finder du færgen til øen Nólsoy og busterminalen med busser til bl.a. lufthavnen. Det er også her færgen til Suðuroy og færgen Norröna, mellem Danmark og Island, lægger til. 

Skråt over for busterminalen ligger Skansin, som er et gammelt fort. Forsvarsanlægget er anlagt i Tórshavn for at beskytte byen mod sørøvere. 

Efter et angreb i 1629, af to tyrkiske sørøverskibe på bygden Hvalba på øen Suðuroy, blev Skansin yderligere udbygget. Under angrebet mistede 6 færinger livet, og 30 børn og kvinder blev bortført og endte deres dage i tyrkisk trældom.

På fortet findes der 2 store og 4 små kanoner, som efter sigende er en gave fra Kong Christian 4.

På besøg i hyggelige Gongin

For enden af havnen, ind mod byen, ligger det lille bitte hyggelige kvarter Gongin, som uden tvivl også er et besøg værd. Det består kun af et par små smalle gader eller gange, om du vil, mellem husene. 

De seneste år har Gongin fået et gevaldigt ansigtsløft. Flere gamle huse i området er blevet restaureret og lækre restauranter som Áarstova, Barbara, Ræst og Roks er flyttet ind sammen med Mikkeller bar. De har sammen lavet en fælles hjemmeside, hvor alle stederne kan findes.

Er du lidt usikker på, hvilken af de fire restauranter du skal vælge, kan jeg kort lige komme med en oversigt:

Áarstova: Deres signaturret er lam, men du kan også vælge fisk. Forretterne er oftest fisk eller skaldyr
Barbara: Vælg mellem fisk eller vegansk menu
Ræst: Traditionelle færøske retter i en nyfortolkning – du skal turde prøve fisk og fermenteret mad
Roks: Fiskerestaurant (samme ejere som Koks)

På væggen af Áarstova kan du se gamle billeder af, hvordan huset og gaden engang har set ud. Det er klart et sted at lægge vejen forbi for historienørder. Også selv om du ikke skal ind og spise på restauranten.

På museum i Tórshavn

Chancen for, at du løber ind i en regnvejrsdag under dit ophold i Torshavn, er rimelig stor. Men fortvivl ikke. Her er et par interessante museer, som det er værd at lægge vejen forbi: 

Listasavn Føroya

I plantagen midt i Tórshavn ligger det hyggelige Listasavn Føroya – Færøernes Kunstmuseum. Her er der både en permanent og en skiftende udstilling, ligesom der er en dejlig café og museumsbutik med gratis WiFi. 

Vil du opleve de helt store færøske kunstnere som Sámal Joensen-Mikines, William Heinesen, Edward Fuglø og Tróndur Patursson, så kan du ikke komme uden om at gå en tur forbi kunstmuseet. Og kender du ikke allerede disse kunstnere, så er der her en oplagt chance for at se nogle af deres bedste værker.

Den permanente udstilling er inddelt i 12 emner: havet, landskabet, dyr, uld, sten osv. Det fungerer rigtig godt og jeg synes, at det er en meget fin måde at tematisere værkerne på.

Jeg var selvfølgelig især vild med temaet om dyr og fugle, men også uld fandt jeg interessant. Læg i øvrigt mærke til, hvor meget af udstillingen der er holdt i grønne og blå farver – havet og fjeldene på Færøerne. Jeg synes, at det var meget slående. 

Også gulvet i den permanente samling er et besøg værd. Det er lavet af træer, som væltede i plantagen under en stor storm engang i 1980’erne. Fedt at genbruge træstammerne på denne fine måde.   

Det koster 90 kr. for voksne og det er gratis for børn og unge under 21 år at besøge kunstudstillingen. Nogle gange er der også koncerter på museet, så det kan være værd at holde øje med. 

Tjóðsavnið

I bydelen Hoyvík ligger Tjóðsavnið – Færøernes Nationalmuseum. 

På museet er der fokus på både natur, kultur og historie, så der er masser at give sig i kast med. Her kan du bl.a. blive klogere på, hvordan Færøerne er opstået ved vulkansk aktivitet, de første munke, som kom til Færøerne i slutningen af 600-tallet , fund fra vikingetiden og de berømte kirkebø-stole fra det 15. århundrede.

Er du mere interesseret i traditionelle færøske robåde eller dyrelivet i form af hvalskelletter og udstoppede havfugle, så finder du det hele på museet. Med andre ord, så er der noget for enhver smag og interesse. Du skal blot beslutte dig for, hvad du finder mest interessant at gå i dybden med.  

Udover selve museet i Hoyvík, så hører der også et lille frilandsmuseum med. Det er bondegården, Hoyvíksgarður, som ligger flot ned til havet. Vær dog opmærksom på, at det er lidt af en smal dødsvej, hvis du kører derned i bil.  

Det koster 60 kr. for voksne at besøge museet inklusiv frilandsmuseet. Det er gratis for børn under 17 år.

Norðurlandahusið

Det kan være en fin idé at holde øje med programmet på Norðurlandahusið – Nordens hus, mens du er i Tórshavn. Ofte har de kunstudstillinger, koncerter og dokumentarfilm på programmet. Der er også en fin café og gratis WiFi, som man sagtens kan komme og bruge, selvom man ikke har betalt for en af forestillingerne. 

Byens bedste udsigt

I bydelen Argir er der en stor parkeringsplads med fin udsigt over Tórshavn – hvis altså det ikke lige regner eller er tåget Kør ad Glyvursvegur, så er det lige nedenfor skolen Skúlin á Argjahamri. 

Shopping

Til sidst vil jeg lige komme med lidt anbefalinger til et par butikker, som jeg synes, er værd at lægge vejen forbi, og som jeg altid skal runde, når jeg besøger Tórshavn:

Öström

Öström er en trendy interiørbutik, som ligger på den store parkeringsplads ved havnen. Det er her, du skal gå hen, hvis du vil købe færøsk design. De sælger både brugskunst, plakater, smykker, tøj og tilbehør til nationaldragter. Der er masser at kigge på i to etager, så sæt god tid af til dit besøg – eller kom forbi flere gange ligesom mig

Adresse: Skálatrøð 14

Steinprint

Som nabo til Öström ligger der et galleri Steinprint, hvor der i stueetagen er en lille kunstudstilling og ovenpå et åbent værksted, som du gerne må besøge. Her kan du snakke med ejerne og se og købe masser af de linoleumstryk, som de arbejder med. Det er et interessant besøg, hvis du interesserer dig for kunst.

Adresse: Skálatrøð 16

Den gamle boghandel

Er du til lidt mere traditionelle souvenirs eller en god bog, så anbefalerne jeg et besøg i Den gamle boghandel også kaldet H N Jacobsens Bókahandil eller bare HNJ, som ligger i forbindelse med Panama Café. En hyggelig butik med masser at kigge på for både store og små.

Adresse: Vaglið 2

Føroya Heimavirkisfelag

Den lille bitte butik Føroya Heimavirkisfelag ynder jeg at besøge i hovedgaden. Her sælger ældre damer alverdens hjemmestrikkede trøjer, huer, vanter og endda sofapuder, som er stuvet sammen i det lille lokale. Det er forskellige damer over hele Færøerne, som har strikket tingene, så du kan ikke forvente, at den trøje, som du netop har forelsket dig i, hænger der i en anden størrelse. Der er, hvad du ser. Men det har jo også en vis charme. 

Adresse: Niels Finsensgøta 7

Guðrun og Guðrun

Den mest kendte butik på hele Færøerne er uden tvivl strikkebutikken Guðrun og Guðrun. Deres hvide sweater med det brune stjerne-mønster blev udødeliggjort af Sarah Lund i krimiserien Forbrydelsen. Og siden da har ALT, hvad de har designet været et hit. Både til mænd, kvinder og børn. Prisen er også derefter… men kig selv forbi og bedøm. 

Adresse: Niels Finsensgøta 13

Marjun Heimá

Er du interesseret i den færøske nationaldragt, så kan det være en idé at kigge indenfor hos sybutikken Marjun Heimá, som har specialiseret sig i netop disse helt særlige beklædningsgenstande. Man behøver jo ikke at købe noget, men det kan være meget sjovt lige at stikke hovedet ind i butikken.
Adresse: Niels Finsensgøta 14

Snældan

Sidst men ikke mindst vil jeg anbefale Snældan, som sælger masser af traditionelle færøske sweatre til både mænd og kvinder. Og hvis du selv strikker, så kan du få en god strikkesnak med damen bag disken. Måske kommer du også ud med en hel pose med garn, men en del fattigere. Så er du advaret. 

Adresse: Niels Finsensgøta 18

Tórshavn er uden tvivl et besøg værd. Om du er til gourmetmad, hyggelige, gamle gader, strikkebutikker eller havnemiljø – Havn har det hele.

Og så lige en lille joke til sidst som alle danskere morer sig over. Færøernes største avis hedder Sosialurin (Den sociale).

Og I får da lige en mere

Du er meget velkommen til at synes godt om min side på Facebook:
Two Danes On Tour. Her kommer jeg med billeder og små anekdoter, når jeg er ude og rejse. Det er også her, du kan se, når jeg har skrevet et nyt blogindlæg. 

Læs også: Reykjavik – en super trendy hovedstad

Find alle blogindlæg om: Færøerne

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Hyggelige Tórshavn blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Færøerne er naturelskernes paradis. Farven grøn dominerer hele sommeren, vandfald løber lodret ned af de stejle klippevægge, og her er smukke vandreture i hobetal. Dertil kommer utallige atlanterhavsfugle som blandt andet lunde, alk, tejst og sule. 

Men dette er også et sted, hvor vejret dikterer. Det ene øjeblik skinner solen, mens der kort tid efter ruller tåge og storm ind over fjeldene. Vejret er lunefuldt, og det ændrer alle planer på blot få timer. Således kan færgeafgange og helikopterture med kort varsel være aflyste, og dette er også en af grundende til, at færingerne sjældent lægger planer langt ud i fremtiden. For i sidste ende er det alligevel vejret, der afgøre det hele.

Rasmus og jeg var sammen på Færøerne i sommerferien 2005, og vi blev straks forelskede i de grønne øer. Derudover besøgte jeg de smukke øer i Nordatlanten i både 2017, 2018 og 2022. Det er disse tre ture, som dette og de næste blogindlæg fra Færøerne handler om. 

Stor gæstfrihed på Færøerne

Da vi i 2005 rejste rundt på Island, sluttede vi turen i Seyðisfjörður og sejlede derfra til Tórshavn med Smyril Line.

En af mine færøske veninder Tórun havde et par uger i forvejen ringet hjem til sin mor i Tórshavn og spurgt, om vi måtte komme forbi og slå telt op i haven. Men det kunne der ikke blive tale om! Vi kunne til gengæld få lov til at bo inden for hos Katrin hele den uge, vi var på Færøerne. Og dette blev vores første møde med færøsk gæstfrihed. Men vi skulle snart få flere lektioner i denne “kunstart”.

Tidligt om morgenen bankede vi på hos Katrin, og efter at have smidt bagagen på vores værelse, blev vi bænket i køkkenet til boller og te. Vi skulle snart lære, at på Færøerne er der altid mad og drikke til dem, som måtte komme forbi til spisetid. Og det var ikke så få, skulle det vise sig.

Roning i radioen

I Katrins køkken lærte vi også, at man på Færøerne hører roning i radioen! Yes – den er god nok! Og så blev der for en gang skyd tysset på den ellers evige og livlige snak rundt om køkkenbordet. Ro-resultater er vigtige! Kappróður (kaproning) er nemlig Færøernes nationalsport.

Roning foregår i traditionelle færøbåde, som tidligere var vigtige transportmidler for at komme mellem de forskellige øer. Efter indførelsen af færger, tunneller og helikoptere har robådene mistet deres egentlige formål, men de bruges fortsat til kaproning bygderne og byerne imellem.

Modsat i Danmark, hvor roerne sidder foran hinanden på hver sit sæde, som kører frem og tilbage, og hvor det er benene, som laver størstedelen af arbejdet, så sidder man på Færøerne to og to ved siden af hinanden på en fast bænk. Så her er det mavemusklerne, som trækker det store læs.

Uha, den var ikke gået i Danmark

Og så blev vi meget klogere på, hvad man på Færøerne gør, når dem, man troede kom til middag, pludselig udebliver…

En eftermiddag var vi 7 voksne og et barn bænket rundt om bordet i køkkenet. Der blev fortalt røverhistorier fra “De syv Verdenshave” og vi grinede alle så meget, så tårerne trillede ned af kinderne. Da klokken nærmede sig spisetid, bekendtgjorde Katrin, at hun lige ville smutte en tur til købmanden, så hun havde mad nok til alle. På komfuret stod der allerede en kæmpe grydefuld kartofler, – nok til en mindre hær.

Mens Katrin var væk, rejste det ene par sig pludselig og sagde, at nu gik de hjem. Ikke lang tid efter proklamerede de to andre voksne med barnet, at de tog færgen til Suðuroy. Inden vi så os om, havde de pakket og var ude af døren.

Så da Katrin kom tilbage fra supermarkedet var der kun os tilbage i køkkenet. Vi var lidt urolige over at skulle overbringe nyheden om, at otte til middag var skrumpet ind til tre. Katrin kiggede bare roligt på os, tog kartoflerne af komfuret og sagde: Så laver jeg boller i karry med ris i stedet for. Puha, tænkte vi begge. Den var aldrig gået hjemme hos vores mødre… Som sagt så gjort! Og Katrin laver fantastiske boller i karry.

På besøg i huset i Kvivík

Mens vi boede hos Katrin, inviterede hun os med til den lille bygd Kvivík, hvor hun selv er vokset op. Hun havde stadig nøglen til sit barndomshjem, som nu blev brugt som sommerhus. Huset blev bygget i 1835 og er traditionelt færøsk med græs på taget.

Efter en tur hos bageren efter brød til kaffen, kørte vi af sted.

Det var som at træde ind i et lille bitte museum, hvor alt stod på rette sted, og hvor der var de fineste detaljer i alle rum. 

Det var et utrolig hyggeligt besøg i en lille færøsk tidslomme, og inden vi kørte tilbage mod Tórshavn, nød vi eftermiddagskaffen på de små skamler i køkkenet.

Desværre er huset efterfølgende blevet solgt – heldigvis til en tysk dame, som er meget passioneret omkring bygden Kvivík. Så vi håber, at hun passer rigtig godt på det lille, fine hus!

En fantastisk uge hos gæstfrie Katrin gav et livslangt kærlighedsforhold til de smukke, grønne øer i Atlanterhavet.

Læs også: Hyggelige Tórshavn

Læs også: Island – landet af ild og is

Du er meget velkommen til at synes godt om min side på Facebook:
Two Danes On Tour. Her kommer jeg med billeder og små anekdoter, når jeg er ude og rejse eller finder et mikroeventyr i Danmark. Det er også her, du kan se, når jeg har skrevet et nyt blogindlæg. Er du på Instagram, kan du finde mig her: @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Fantastiske Færøerne blev først udgivet på Two Danes On Tour.