Fra busstationen besluttede vi at gå til centrum, da det på kortet ikke så ud til at være særlig langt. Og pludselig stod vi foran en statue af Bill Clinton!

Ham har vi jo et lidt sjovt forhold til, da vi i 2014 så ham i en speedbåd på en flod i Indonesien, og i 2017 stod vi pludselig ansigt til ansigt med selveste Bill Clinton i et slumområde i byen Medellin i Colombia. Her fik vi både en lille snak og en selfie med ham

Og her i Pristina står han selvfølgelig på Bulevardi Bill Klinton. Kosovo-albanerne er meget begejstrede for Mr. Clinton, da de ser ham som årsagen til, at NATO besluttede at gribe ind i krigen på Balkan i 1999.

På opdagelse i Pristina

Tæt på hovedgaden Bulevardi Nënë Tereza havde Rasmus fundet et værelse på Sleep Inn Pristina for 25,50 Euro pr. nat. Det var på andensalen af et hus, og det fineste sted vi boede på denne rejse til Nordmakedonien og Kosovo. Familien snakkede ikke meget engelsk, men ved hjælp af smil og fagter gik det rigtig fint.

Snart var vi på vej ud for at udforske Pristina. En meget lille hovedstad med kun lidt over 200.000 indbyggere, og hvoraf over halvdelen er under 25 år!

Vi er altid meget spændte på at opleve nye byer og nye steder. At indsnuse dufte og stemninger samt med egne øjne at se bygninger, kunst og mennesker.

Vi opdagede hurtigt, at Pristina er en by, som stadig bærer præg af tidligere grå og tung østeuropæisk betonarkitektur. Men det har i vores øjne sin helt egen særprægede charme – måske er det en af grundende til, at vi elsker østlandende så meget

Gensyn med Mother Teresa

Da vi i Skopje havde set stedet, hvor Mother Teresa var født og vokset op, ville vi også gerne se statuen af hende her i byen. Begge Mother Teresas forældre var kosovo-albanere, og derfor er hun elsket her i landet på trods af hendes romersk-katolske tro. Vi gik derfor på en lille Mother Teresa-jagt. Statuen fandt vi meget tæt på vores overnatningssted og lige ved siden af gågaden Zahir Pajaziti. 

Senere kom vi også forbi Cathedral of Saint Mother Teresa, som ligger tæt på Nationalbiblioteket. Det er ret specielt, at sådan en stor kristen kirke er bygget midt i et muslimsk land. Og meget symbolsk lagde landets tidligere præsident Ibrahim Rugova, som selv er muslim, den første sten til kirken. Men det siger noget om befolkningens stolthed over deres tidligere landsmand m/k.

Måske verdens grimmeste bibliotek

Og når vi nu lige nævnte Kosovos Nationalbibliotek, så lad os da lige se lidt nærmere på det. Det er simpelthen kendt for sin grimhed! Det ligner noget, som er landet fra det ydre rum. Men netop på grund af dette faktum, får bygningen rigtig meget opmærksomhed – også fra os  

Vi så både bygningen udefra og indefra og var ikke videre begejstrede – men det var vel egentlig heller ikke meningen. Arkitekten bag rædslen er kroaten Andrija Mutnjaković, og han har virkelig fået mange hug for denne mastodont af en grimrian. Ja, sådan kan man jo også få opmærksomhed

I nærheden af Nationalbiblioteket gik vi også forbi den ufærdige kirke Christ the Savior Cathedral, som blev bygget af Serberne, da de havde overherredømmet over Kosovo. Dog nåede de ikke at færdiggøre bygningsværket, før krigen brød ud, og nu står kirken så her som et symbol på de fortsatte spændinger de to befolkningsgrupper imellem.

Engang kunne man gå ind i kirken, men det kan man desværre ikke mere, så det blev kun et meget kort besøg.

Som antydet er forholdet mellem Serbien og Kosovo stadig ikke det bedste, da Serbien ikke vil anerkende Kosovos selvstændighed. Konflikten bliver synlig for rejsende blandt andet gennem forladte kirker, graffiti og skulpturer på gaden.

Newborn og Heroinat

Vi gik over til gaden Luan Haradinaj, hvor en typografisk skulptur med teksten Newborn er placeret foran Paladset for ungdom og sport. Skulpturen er tre meter høj, 24 meter lang, 0,9 meter tyk og vejer 9 ton. Den blev afsløret den 17. februar 2008, da Kosovo formeldt erklærede sig uafhængig af Serbien og dermed blev “Født på ny”. Hvert år d. 17. februar bliver monumentet malet over med et nyt design, og i 2019 så det altså således ud:

På bagsiden var der dette år ord med relation til natur, bæredygtighed og klimaforandringer.

På modsatte side af gaden stod et meget stærkt monument kaldet Heroinat. Det er et monument, som sætter fokus på alle de frygtelige voldtægter, som de serbiske soldater udsatte de kosovo-albanske kvinder for under krigen fra 1998 til 1999. Monumentet forestiller et kvindeansigt lavet af 20.145 medaljer. Én for hver kosovo-albansk kvinde, som blev voldtaget af en serbisk soldat. 

Længere henne ad samme gade ligger Indenrigsministeriet og Justitsministeriet. Her stod en statue af Ismail Qemajli, som var grundlæggeren af den moderne albanske stat og landets første premierminister. Det er tydeligt at se, at der stadig er stærke bånd til Albanien. 

På markedet

Vi elsker at udforske de steder, hvor de lokale køber ind, og derfor gik vi en tur ned til markedet, hvor man kunne købe alt inden for grøntsager, blomster, tøj og ikke mindst billige cigaretter.

Vi kom til at snakke med et par mænd, som kunne lidt gloser på tysk, da de havde arbejdet en årrække i Tyskland. De fortalte os, at livet i Kosovo er svært. Arbejdsløsheden er høj, og lønningerne lave. De, der kan, forsøger at finde arbejde i Vesteuropa, hvor de har bedre muligheder for at klare sig. Og mange familier er dybt afhængige af den indtægt, som især unge arbejdsduelige mænd kan sende hjem.

Det var spændende at snakke med mændende. De udtrykte stor glæde over, at vi var rejst til Kosovo for at se deres land med egne øjne, og de ønskede os en fortsat god tur.

Vi havde lidt svært ved at finde markedet, men prøv at søge på gaderne Ilaz Agushi og Xhemajl Prishtina, så skulle du komme det rigtige sted hen. 

Et par anbefalinger til mad og drikke

Hen på eftermiddagen lavede vi en lille pub-crawl.

Først besøgte vi hippe Soma. Lokalet er stort og luftigt med en oval bar i midten og sjov kunst på væggene.

Udover lækker mad og drikke, så har Soma også en lp-samling og et bibliotek, hvor de lejer bøger ud til besøgende for 1 Euro pr. stk. 

Rasmus smagte på et par spændende lokale øl, og de havde også fine cocktails for mellem 5 og 7 Euro. Da Anne Marie ikke lige fandt dét, hun søgte, spurgte hun tjeneren om at lave en cocktail lige efter hendes smag og vupti, så stod der den lækreste drink foran hende.

Deres menukort var også super lækkert, men vi havde planer om at spise et andet sted, så vi listede videre. Vi anbefaler at bestille bord, hvis du påtænker at spise middag her. Der er også udendørs servering om sommeren.

Hvis du også vil finde Soma, så er adressen: 4/A Fazli Grajqevci.

Dit’ e Nat’

Næste stop var Dit’ e Nat’, endnu en hyggelig bar med masser af bøger på bogreolen. Men det aller hyggeligste er katten, som ofte ligger på en barstol og venter på at blive aet over ryggen, når folk kommer op til baren for at bestille mad og drikke.

Også Dit’ e Nat’ havde et lækkert menukort med vegetarretter, men vi havde stadig andre planer.

Dit’ e Nat’ ligger på Fazli Grajqevci.

Liburnia

Vi sluttede af med en dejlig middag på Liburnia. Det er en sjov restaurant med udestue, masser af grønne planet, antikviteter og en stor åben grill. Vi var heldige at få det sidste ledige bord.  

Anne Marie kastede sig over lammeskank, hjemmelavet pasta, kartofler og broccoli. Det smagte helt fantastisk!

Rasmus smagte på krydret oksekød i en champignonsauce. Generelt er østlandene og Balkan rigtig gode til svamperetter.

Vi måtte selvfølgelig også lige skåle i en raki

Vil du også finde Liburnia, så er adressen Rr. Meto Bajraktari. Og vi anbefaler selvfølgelig, at du bestiller bord.

En rigtig spændende tur til Kosovo var ved at nå sin afslutning. Næste dag tog vi bussen tilbage til Nordmakedonien, hvor vi havde et par timer, som blev brugt i centrum af Skopje, inden vi igen tog mod lufthavnen. Vi var endnu engang blevet bekræftet i, at der er masser af gode og skønne oplevelser at finde på Balkan. Vi glæder os til næste gang, vi kommer forbi regionen.

Vi håber, at vores historie fra Kosovo vakte din interesse. Måske har du lyst til at læse flere af vores historier. Du er velkommen til at kigge rundt på bloggen eller klikke på et af blogindlæggene herunder.

Læs også: Montenegro

Læs også: Kroatien

Hvis du ikke allerede synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, så håber vi, at du har lyst til at kigge forbi siden og se de billeder og blogindlæg, som vi deler. Vi er super glade for alle, som har lyst til at støtte os med et like. Næste rejse går til Athen i uge 7.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Pristina blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Kosovo

Grunden til, at der stadig er uro omkring landet, er blandt andet, at kun 118 ud af FN’s 193 medlemslande anderkender Kosovo som en selvstændig stat. Resten af medlemslandene regner Kosovo som en del af Serbien. Og hvorfor er det nu sådan?

Ikke fordi vi skal trætte jer med en lang analyse af konflikten på Balkan, men vi kan da godt lige opsummere, at Kosovo har rundt regnet 2 millioner indbyggere. Den største del af befolkningen er Kosovo-albanere, mens der er mindretal af blandt andet serbere, bosniere og tyrkere. Og det er altså den albanske og den serbiske del af befolkningen, som hovedsageligt er i konflikt.

I 1912 blev Kosovo erobret af Serbien og den albanske del af befolkningen følte sig undertrykt af serberne. Mens Tito var præsident i Jugoslavien opnåede Kosovo særstatus, hvilket serberne ikke var tilfredse med. Det blev derfor sløjfet med et pennestrøg, da Slobodan Milošević kom til magten. Herefter udviklede konflikten sig til krig, som blussede op ad flere omgange mellem de to befolkningsgrupper. Der er stadig spændinger i landet, men ikke mere, end at vi godt turde rejse til Kosovo i påsken 2019. 

Med bus over grænsen

Fra den centrale busstation i Skopje, kunne vi komme med bus direkte til den smukke og meget tyrkiskinspirerede by Prizren. Den havde vi fået anbefalet hjemmefra, så det blev første stop i dette, for os, ukendte land.

Som en lille servicemeddelelse kan vi lige oplyse, at bussen fra Skopje til Prizren kører hver dag kl. 11.30 og 16.00 og koster 580 dinarer. 

Bussen kørte først til grænsen, hvor vi alle skulle stå ud af bussen og vise pas. Det tog vel sammenlagt et kvarter at få alle passagererne med over grænsen, og så var vi på farten igen. Vi kom til at tænke på, at det i grunden var lang tid siden, at vi på denne måde havde krydset en grænse i Europa. Grænsekrydsninger er altid spændende. Hvordan ser det nye land ud? Hvilke forskelle og ligheder lægger vi mærke til? Hvem møder vi? Hvad oplever vi? Og hvad skal vi have at spise til aften?

Det første vi opdagede var, at de i Kosovo er ved at bygge en KÆMPE motorvej fra grænsen til hovedstaden Pristina. Da der jo går en landevej i forvejen langs bjergene, bliver den nye vej nu bygget hen over en stor slugt. Vi har aldrig set et lignende byggeri før. Det var virkelig enormt – men altså i vores øjne skæmmer det landskabet.

I en by på vejen skulle bussen selvfølgelig holde pause. Både så nye passagerer kunne komme med, men også så chaufførerne kunne nå at spise og ryge! Og det var altså ikke fordi, de ikke havde kæderøget inde i bussen, siden vi var kørt fra Skopje! Så den tur, som burde tage 2 timer tog nu pludselig nærmere 4 timer. Men endelig havde vi Prizren forude. Og hvilket herligt syn.

Hyggelige Prizren

Efter den lille gåtur fra busstationen til midtbyen, skyndte vi os at tjekke ind på Hotel Cleon. Her betalte vi 34 euro for en nat inklusiv morgenmad. Værelset var kæmpe stort, men badeværelset uden udluftning og derfor noget fugtigt, med lugtgener til følge. Hotellet lå ellers mega godt med udsigt over floden.

Vi skyndte os ud på gaden igen, da vi havde masser, som vi gerne ville nå at se og opleve.

Den største attraktion i Prizren er uden tvivl den gamle stenbro, som går over floden Lumbardhi.

Der er flere andre broer over floden, men den gamle stenbro er uden tvivl et samlingspunkt i byen. Her ligger også torvet Shadervan, hvor der er masser af caféer, barer og restauranter. 

Borgen Kaljaja

Vi besluttede at gå en tur op til den gamle borg Kaljaja, som ligger højt over byen. Det er ikke helt nemt at finde stien derop til, men vi spurgte bare en pige undervejs og blev peget i den rigtige retning.

I dag er der desværre ikke så meget tilbage af borgen, som stammer fra det 6. århundrede. Det er gratis at besøge ruinen, og der er åbent 24 timer i døgnet. Det betyder bl.a. at man kan opleve en fin solnedgang over byen, hvis man bliver længe nok   

Der var også en rigtig fin udsigt den modsatte vej over bjergene, hvoraf nogle stadig havde sne på toppen.

Vi gik ned til byen igen og tog en sundowner på torvet, mens vi nød den smukke solnedgang over Prizren.

Vi spiste en god middag på den albanske restaurant Marashi, som lå helt ned til floden. Det var nogle ordentlige portioner med en masse kød, så er det ikke lige din stil, så skal du nok finde et andet sted.

Byen er også smuk efter mørkets frembrud.

Næste morgen gik vi endnu en tur i den gamle, velbevarede centrum, inden turen gik til busstationen, hvor vi købte billetter til Pristina for 4 Euro pr. person. Bussen kører hver dag mellem kl. 5.45 og 18.00 og tager 2 timer.

Læs også: Republikken Nordmakedonien

Læs også: Sæler ved Falsterbo i Sverige

Vi håber, at du har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du se, når vi skriver nye blogindlæg og følge med, når vi er ude på eventyr. I uge 7 går rejsen til Grækenland.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Prizren, Kosovo blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Så er rejseåret 2019 gået på held. Det blev et skønt år fuld af fantastiske oplevelser i både ind- og udland. Vi plejer ikke at lave sådan en status over året der gik, men vi skal jo også forny os Så nu prøver vi med et lille skriv og ser, om der er læsere til det. Og så kan det jo være, at det bliver en tilbagevendende begivenhed. Hvem ved?

Når man sådan kigger tilbage og skriver årets begivenheder ned, opdager man virkelig, hvor meget vi har oplevet, og hvor mange fantastiske ting vi har set det sidste års tid. Det er vi meget taknemmelige for! Og forhåbentlig kan vi inspirere jer, kære læsere, til at tage på tur. Det behøver ikke være langt væk. Der findes små eventyr alle steder.

Januar

Vi begyndte 2019 med en vintertur til Tromsø. Det er jo et sted, vi har været flere gange, og vi elsker simpelthen den by.

Denne gang havde vi fået følge af et vennepar, så vi var ret spændte på, om vores høje forventninger igen kunne blive indfriet. Og det kunne de heldigvis til fulde. Store naturoplevelser ventede med elge, rensdyr, pukkelhvaler, spækhuggere og nordlys. Vi bliver aldrig trætte af Nordnorge om vinteren. 

Se alle vores blogindlæg fra Norge her.

Februar

I uge 7 tog vi endnu en vintertur. Denne gang til Estlands hovedstad Tallinn. Det var første gang, at vi besøgte byen, og vi var med det samme vilde med det gamle, smukke middelaldercentrum. En af turens missioner blev at finde danske spor i byen. Og snart fandt vi også ud af, at Estland har masser af god øl at byde på. Vi var ekstra heldige en morgen, da vi stod op til et fint lag sne ud over hele byen.

Se alle vores blogindlæg fra Estland her.

Marts

I marts måned tog vi på weekend-tur med Rasmus’ forældre til dejlige Sejerø. Det var vores julegave og en rigtig skøn en af slagsen. Vi gik lange ture, nød naturen og så masser af spændende fugle. 

Sidst i marts tog Anne Marie på tur til Sverige med en god ven for at se de elskede traner og den sky urfugl. Det var endnu en dejlig weekend med naturen i højsædet.

April

Rasmus rejste til Wales for at besøge en god kammerat, som er bosat i Swansea. Det gik mest op i fodbold på stadion, pub-besøg og hygge.

Påskeferien gik i 2019 til Nordmakedonien med en afstikker til spændende Kosovo. Vi brugte fire dage i Skopje og kørte derefter til Pizren og Pristina i Kosovo. Vi har skrevet et par blogindlæg fra Nordmakedonien, men er ikke nået til Kosovo endnu.

Sidste weekend i april kørte vi på tur i The Caddy Camper. Vi skulle for første gang prøve at sove bag i vores bil. Turen gik til Rügen, og vi havde en forrygende tur! Sengen bag i bilen var blevet, lige som vi havde ønsket det.

Vi har indtil nu fået skrevet et enkelt blogindlæg om Stralsund.

Maj

I maj tog vi først en overnatning i shelter på den lille ø Askø i Smålandshavet. Vi nød roen, naturen og de smukke æbleblomster. Og så elsker vi bare at sove i shelter.

Og så blev det nørdet! Vi rejste til Finland i Kristi Himmelfartsferien for at sidde 3 nætter i et lille bitte skur og se efter bjørne. Det blev en mentalt udfordrende tur, men heldigvis bar den også frugt. Vi var heldige både at se bjørne og det meget sjældne dyr jærven. Det var en fantastisk oplevelse, men ikke noget, vi anbefaler andre, med mindre I er ligeså skøre og nørdede som os.

Læs vores blogindlæg fra Finland her.

Juni

I juni besøgte vi det nyåbnede skovtårn på Sydsjælland. Selvom det var en overskyet eftermiddag, var det en rigtig dejlig oplevelse. Vi håber at komme til at opleve tårnet og landskabet i sne på et tidspunkt.

Juli

Juli måned startede med en uges sommerferie i Jylland. Vi var igen af sted i The Caddy Camper. Første mission var et at se en elg i Lille Vildmose og derefter en bæver i Klosterhede plantage. Begge dele lykkedes, og vi var Two Happy Danes On Tour.

Midt i juli gik turen med Rasmus’ forældre først tre dage til elskede Tromsø. Det var skønt at se byen i “sommerdragt”, og vi stornød det gode vejr.

Derefter fløj vi videre til Svalbard, hvor vi gik helt amok med dyr: finhvaler, vågehvaler, hvidhvaler, hvalrosser, sæler, isbjørn, polarræv, rensdyr og masser af fugle. Vi havde julelys i øjnene fem dage i træk!

Læs alle vores blogindlæg fra Svalbard her.

Inden sommerferien gik på held, tog vi en overnatning i de nye glampingtelte  i Knuthenborg safaripark. Det var fantastisk at bo med udsigt til dyrene på savannen og skønt at kunne overraske vores to niecer med sådan en tur.

August

Rasmus rejste til Irland sammen med kammeraten fra Swansea. De lejede bil, kørte rundt, nød den barske natur med de grønne farver, boede på B&B og sad lidt på pubberne.

September

Igen tog Rasmus på tur. Denne gang gik rejsen til Krakow i Polen, hvor han var på lejrskole med en fantastisk 9. klasse.

Midt i september havde vi en super weekend, hvor vi først så kronhjorte i Dyrehaven og derefter kørte til Sønderjylland for at se sort sol. Og det blev det mest fantastiske sort sol, vi nogen sinde har set! Sådan en weekend kan man virkelig leve højt på længe.

Oktober

Efterårsferien bød på en spændende tur til Libanon. Vi havde lidt udfordringer med at finde en chauffør til en ordentlig pris, men da det var på plads, gik det som smurt. Vi havde chauffør i 5 dage og så store dele af landet. Blandt andet den smukke Qadisha dal og den spændende by Tripoli. Et par dage før vi skulle hjem, var der uroligheder i Beirut, og vi fik på tæt hold oplevet hvordan befolkningen stod sammen i protest mod styret.

Læs alle vores blogindlæg fra Libanon her.

November

Vi skulle have været til Nordnorge for at snorkle med pukkelhvaler og spækhuggere, men en brækket lillefinger, en operation og fire uger i gips satte en brat stopper for vores rejseplaner. Det var selvfølgelig surt, men ikke jordens undergang. Vi håber at få oplevelsen i 2020.

December

Vi tog en hurtig tur til julemarked i Lübeck – noget vi aldrig har prøvet før. Og så var vi inde og spise på den lille hyggelige restaurant Dat Lütt Hus i Heiligenhafen. Vi fik rigtig lækker mad, og vi anbefaler, at man bestiller bord, da der hurtigt bliver fyldt op.

Og så sluttede vi rejseåret med en 5-dages tur til den russiske enklave Kaliningrad. Vi kendte ikke meget til byen på forhånd, men blev positivt overraskede. Rejsen bød på gåture, en festlig nytårsaften, dejlig mad og masser af nye indtryk. 

Og så lidt statistik

Antal blogindlæg skrevet: 36

Mest læste blogindlæg: Spækhuggere og pukkelhvaler. Et gammelt blogindlæg fra 2016, som stadig er meget populært!

Synes godt om på Facebook: 1106. En stigning på hele 215 personer

Følgere på Instagram: 2770

Overnatninger i Caddy Camperen: 16

Overnatninger i shelter:
Rasmus:1
Anne Marie: 2
(det må vi gøre noget ved i 2020)

Stempler i ø-passet: 4
Sejerø, Askø, Langeland og Venø 

Antal lande besøgt:
Rasmus: 11
Nye lande: Estland, Nordmakedonien, Kosovo, Finland, Libanon og Rusland.

Anne Marie: 9
Nye lande: Estland, Kosovo, Libanon og Rusland.

Two Danes On Tour i medierne og omtaler

Vi har skrevet en artikel om at snorkle med hvalhajer i Mexico til Rejsemagasinet Globen

VisitNordjylland og Lille Vildmosecentret har begge delt vores blogindlæg om vores held med at se en elg i Lille Vildmose på deres Facebook-sider.

Og VisitVestjylland delte vores indlæg om vores bæver-tur til Klosterheden plantage.

Vi er blevet fremhævet som én blandt 15 bedste danske rejsebloggere af Tea Tougaard.

Vi var at finde bag låge nr. 5 i Miss-Worlds julekalender (Bare rolig derude, det er ikke den Miss World!) 

Derudover har Politiken Rejser i 2019 bragt tre af vores billeder i deres weekend-rejsetillæg.

Tak fordi du læste med. Husk, du kan altid følge vores rejser ved at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor vi både poster nye blogindlæg og kommer med opdateringer, når vi er på eventyr. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour.
Næste rejse går til Grækenland i uge 7. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Rejseåret 2019 blev først udgivet på Two Danes On Tour.