Vi må  da også indrømme, at det ikke er en tur for alle. Der var rigtig meget ventetid mellem bjørnebesøgene, og vi var så langt ude i skoven, at man ikke kunne lave meget andet om dagen end at sove eller bare vente på, at man igen skulle ud og sidde i et bjørneskjul.

Men for os var det det hele værd! Vi har længe gerne villet fotografere en bjørn, og det kom vi til.

Fra idé til handling

For en tre-fire år siden stødte Anne Marie helt tilfældigt på Haanings fotoblog. Her læste hun et fantastisk blogindlæg om far og søn, som havde været i Finland og set både bjørn, jærv og ulv. Efterfølgende er blogindlægget blevet læst igen og igen. Skal vi? Skal vi ikke? Til sidst tog vi beslutningen om, at det skulle vi selvfølgelig!

Wild Brown Bear

Der findes flere forskellige steder i Finland, som har hides, og som tilbyder fotojagt på brune bjørne. Vores valg faldt på Wild Brown Bear, både fordi det var den første lodge, vi læste om, og fordi deres hjemmeside er flot og relativt informativ. Derudover virkede stedet professionelt med mange besøg af dygtige og kendte fotografer. Dog havde lodgen for nogle år siden fået ikke alt for gode anmeldelser på TripAdvisor, så vi var da lidt spændte på, hvad der ville møde os. 

Transport

For at komme til Wild Brown Bear fløj vi med Finnair fra Københavns lufthavn til Helsinki på 1 time og 20 minutter. Efter 50 minutters ventetid, fløj vi videre til den lille lufthavn i Kajaani. Det tog kun 1 time og 10 minutter. Byen Kajaani ligger nærmest midt i Finland, Derfra skulle vi køre stik øst. Ja, så langt imod øst som det overhovedet er muligt, inden man når til den russiske grænse.

Vi havde bestilt afhentning i lufthavnen af personalet fra Wild Brown Bear. Det kunne ikke betale sig for os at leje en bil, da vi ikke havde nogle planer om at køre rundt i dagtimerne, fordi vi nok ville være rimelig trætte og have brug for søvn efter nætterne i skjul.

Vi blev hentet i lufthavnen til tiden af Ari – ejeren af Wild Brown Bear. Vi må sige, at han var en mand af meget få ord! Anne Marie spurgte om to ting i bilen og fik præcis to enstavelsessvar. Ellers var der total tavshed de næste 140 km.

Nå ja, så blev en af vores “fordomme” om finner da bekræftet til fulde. De er mennesker af meget få ord. (Og så går de jo med kniv, drikker vodka og sidder i sauna hver dag ). Nej, retfærdigvis skal det siges, at vi flere gange har mødt både søde, sjove og festlige finner. Men det er som om, at det er enten eller (og det er det måske også med danskere?). Enten er de tavse som graven, eller også er de festlige og fornøjelige.

Ankomst til lodgen

Efter halvanden times kørsel ankom vi til Wild Brown Bear. Her blev vi udenfor mødt af en yngre medarbejder, som viste os indenfor og gav os et par instrukser. Igen var informationsniveauet meget begrænset og i vores øjne mangelfuldt.

Der er to bygninger med værelser, og i den ene også reception, spisesal og auditorium. Det var i denne bygning, at vi fik et værelse. Værelset var rimelig stort med to enkeltmandssenge, et skrivebord og to stole. Vi havde vinduer til to sider og der var en fin udsigt over en stor sø. Eneste anke var, at der var MEGET lydt i huset, hvis man gerne ville have sig en lille lur i løbet af dagen, så husk et godt sovehjerte eller evt. ørepropper.

I den anden bygning findes stedets eneste badefaciliteter. Der er kun et fælles baderum – uden lås på døren, men man kan vende et skilt uden på døren med ledigt/optaget.

Der er også en sauna i kælderen plus en sauna udenfor ved den store skovsø, som man kan benytte mod betaling. Vi prøvede dog ikke nogle af dem.

Dagsrutiner

Da vi nærmest ikke havde fået nogen informationer ved ankomsten, måtte vi selv stykke dem sammen. For det første stod der lidt på væggen ved receptionen, og så spurgte vi et ældre britisk ægtepar lidt til råds, da vi hurtigt kunne forstå, at dette ikke var deres første nat her.

Vi fandt ud af, at dagsprogrammet ser ca. sådan ud:

16:00-17:00 Aftensmad
17:00 Infomøde for nyankomne i auditoriet (igen alt for lidt info)
17:00 Udlevering af madpakker og afgang mod bjørneskjul (nyankomne 10 minutter senere)
17:15 Ankomst til bjørneskjul
07:00 Tilladt at forlade bjørneskjul – man går selv tilbage til WBB
07:30-08:30 Morgenmad

Man skulle lige vænne sig til at spise aftensmad så tidligt, samt at spise morgenmad lige inden, man skulle i seng.

Det var også en udfordring at være helt stille, fra man forlod Wild Brown Bear omkring kl. 17, til man var tilbage igen næste morgen ca. 07:15

Hides

Vi havde hjemmefra booket tre hides på tre forskellige lokationer. Det havde ikke rigtigt været muligt for os, at få det fulde overblik over området og dets hides, så vi havde ladet Ari vælge. Han havde booket følgende hides for os: nr. 2, 19 og 23. Det viste sig, at de lå ved tre forskellige skovsøer. Der var også en fjerde lokation inde i et skovområde, men det prøvede vi af gode grunde ikke, da vi kun havde booket tre nætter. Vi var godt tilfredse med alle tre hides.

Hide nr. 2
Ligger ud til en lille sø med skov bagved.
To køjer og to plastichavestole

Hide nr. 19
Ligger ud til en lidt større sø
Køjer og gode kontorstole
Hidet var meget utæt, og der blæste en kold vind ind forfra hele natten.

Hide nr. 23
Igen placeret ved en sø.
Rigtig godt udsyn til begge sider
Køjer og to jernstole med polstrede sæder
Hidet var meget tæt (det var også varmere udenfor) og vi frøs derfor ikke.

I nærheden af hvert hide er der gravet nogle små kasser ned, som bliver fyldt med råt kød hver eftermiddag.  Dyrene ved hvor lokkemaden er – eller også kan de lugte sig frem til den, og de kan selv åbne disse nedgravede kasser. Det skal altså ikke være nogen hemmelighed, at dyrene bliver lokket med mad for at komme frem. Ellers var de heller ikke blevet så længe, og dermed havde vi haft meget ringere (hvis overhovedet nogen) chance for at fotografere dem.

Forplejning for mennesker

Vi havde bestilt vores ophold på Wild Brown Bear med fuld forplejning. Det er nærmest eneste mulighed, hvis man ikke selv har en Camper/telt med, som man kan bo og lave mad i.

Maden blev lavet af et par “kogekoner” på WBB og var af svingende kvalitet. Hver dag til aftensmad var der en suppe med brød, en hovedret og kage til dessert. Til aftensmaden var der også salat, som man selv kunne blande, samt vand, saftevand og te/kaffe. De tre hovedretter, som vi smagte var hakkebøffer med kartoffelmos, bagt laks med kartoffelmos og kylling med ris. Kartoffelmosen var desværre pulverkartoffelmos lavet på vand og den første aften, var den nærmest uspiselig, men både laksen og kyllingen var rigtig god.

Morgenmaden bestod af brød med pålæg, yoghurt, cornflakes, müsli, æg, pølser og baked beans samt havregrød. Æg og pølser var ikke særlig lækkert, men havregrøden var rigtig god – og brød, yoghurt og cornflakes mv. var som sådan noget nu engang er. Hertil var der rigeligt æble- og appelsinjuice, mælk samt te/kaffe

Madpakken, som vi havde med i hidet bestod af små yoghurter med kirsebær og peach/melba, kogende vand til te og kaffe, vandflasker, müslibarer og sandwich. Sandwichen var med ost, skinke OG spegepølse. Måske er det den finske udgave af landgangsbrød?  

Prisoverslag

Vi har regnet lidt på, hvad sådan en tur til Finland har kostet os. Vi gav 2064 kr. pr. mand for flybilletter CPH – HEL – KAJ retur. Derudover kostede det 60 euro for værelse og mad pr. mand pr. døgn på Wild Brown Bear. Derved havde vi mulighed for at have vores tasker låst inde samt et sted at sove/hvile os i dagstimerne. Bjørneskjulet kostede 140 euro pr. mand pr. døgn. Vi betalte 200 euro for at blive kørt frem og tilbage til lufthavnen. Dette beløb skal selvfølgelig deles mellem to.

Ud over disse faste udgifter, brugte vi ikke en øre på noget som helst. Men altså, det er ikke gratis at se en bjørn! Sammenlagt har vi brugt 7300 kr. pr. mand.

Blot til oplysning skal det siges, at der er en lille “butik” med slik, postkort, sodavand mv. hvis man er gået helt kold.

Hvad så vi?

Den første nat så vi en bjørneunge to gange med ca. 4 timers mellemrum. Om det var den samme eller to forskellige, skal vi lade være usagt.

Anden nat så vi bjørneunger tre gange mellem kl. 22 og 01:30 – igen ved vi ikke, om det var den samme, – men vi ved, at der er mindst to i området. Derudover så vi også en hanbjørn og en hunbjørn, som kom fra samme side kort tid efter hinanden. Det var en kæmpe stor oplevelse at se dem.

Den sidste nat så vi en enkelt bjørneunge. Til sidst nåede vi også at se en jærv kl. 05:45. Vi havde egentlig opgivet at se mere på denne tur, men var alligevel super heldige til sidst. Så afmonter ikke kameralinsen så du som Rasmus lige pludselig skal til at samle det hele igen, når jærven kommer kl. kvart i lukketid!

Pakkeliste

Vi havde hjemmefra skrevet følgende pakkeliste:

Vinterjakke
Bukser
Langærmede t-shirts
Varm sweater
Tykke sokker
Hjemmesko (både til hidet og til Wild Brown Bear, hvor der var meget fodkoldt)
Lange underbukser
Gode sko (vandrestøvler var ikke nødvendige, da vi var der)
Hue (vi brugte den i hidet om natten når det var koldt)
Sovepose (Der er sommersoveposer i skjulene, men vi synes det var dejligt at have lidt ekstra varme)
Kikkert/Fuglebog
Kameraudstyr (se mere nedenfor)
Slik og nødder
Plasticbøtte til slik, så poserne ikke raslede i hidet
Toiletsager

Dette havde vi med, men fik aldrig brug for:

Pandelampe
Gummistøvler
Regnbukser
Myggespray (der var ingen myg i slutningen af maj/starten af juni)
Myggenet
1 flaske rom (vi fandt ud af, at der var alkoholforbud!)

Kameraudstyr

Vi medbragte to spejlreflekskameraer med hhv. et 18-300 mm. samt et 150-600 mm. objektiv. Desuden havde vi et lille kompaktkamera, der evt. kunne erstattes af en telefon med et godt kamera.
Vi havde også hjemmefra købt et hoved til et kamerastativ, som vi kunne spænde fast i bordpladen i skjulet med en gevindstang og en vingemøtrik, som der lå 4 af i hvert skjul.

Tips og tricks til at fotografere bjørne

Medbring godt med lys hjemmefra!
Når nu det ikke er muligt, så medbring så lysstærkt et objektiv som muligt – ex. blænde f2.8.
Da bjørnen oftest er i bevægelse, gælder det om at have en hurtig lukketid. Det kan så koste i form af et højere ISO-tal, så billederne bliver mere grynede. Men med amatør-udstyr som vores må man hele tiden gå på kompromis. Det er ikke tilladt (eller tilrådeligt) at fotografere med blitz.

Vores samlede oplevelse

Det har været en fantastisk oplevelse for os at sidde i bjørneskjul i Finland. Dog skal det ikke være nogen hemmelighed, at der har været lige lovlig meget ventetid ind imellem. Men sådan må det jo være, når man har med vilde dyr at gøre. Og vi har fået mega respekt for de naturfotografer, der sidder på lur i flere uger af gangen for at få det perfekte billede.

Vi var godt tilfredse med de lidt primitive faciliteter på Wild Brown Bear, og vi fandt både selve lodgen og alle bjørneskjulene pæne og rene. Det eneste, der undrede os var, at informationsniveauet fra staben var så ringe. Man skulle selv finde ud af tingene, og spurgte man om noget, fik man meget korte svar. Personalet var ikke uvenligt – bare meget fåmeldt. Selv informationsmødet den første dag for nye besøgende var meget kort. Vi ville gerne have hørt noget mere om, hvad vi kunne forvente at se og generelt om bjørnenes adfærd. 

Skulle du selv være interesseret i en fototur til Finland for at se bjørn og måske jærv og ulv, så spørg endelig løs. Vi svarer gerne på alle spørgsmål. Og du er også meget velkommen til at læse vores sidste blogindlæg, hvor vi forsøgte at give en beskrivelse af, hvordan det er at sidde og vente på en bjørn: Omvendt nak og æd – en brun bjørn i Finland

Læs også: Tranedans ved Hornborgasjön

Læs også: På jagt efter en urfugl

Som altid er vi rigtig glade for nye, som vil følge og synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Sommeren byder på en tur til Jylland og en rejse til Tromsø og Svalbard.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Vores guide til at fotografere en bjørn i Finland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Gennem tiden har Mexico været befolket af flere forskellige folkeslag, som aztekerne, toltekerne, olmekerne og mayaerne, der alle har bygget pyramider rundt om i landet. Går turen til Mexico, vil du højest sandsynligt opleve nogle af disse fantastiske bygningsværker på din rejse, men hvilke pyramider skal du vælge at besøge? Og hvad er deres særlige kendetegn? Det vil vi give vores bud på i dette blogindlæg.

Der findes mange flere pyramider i Mexico end dem, som vi har med i denne guide, men som altid skriver vi kun om noget, som vi selv har oplevet. Vi begynder i det centrale Mexico omkring Mexico City og begiver os mod sydøst.

Teotihuacán

Teotihuacán er et stort og imponerende tempelkompleks ca. 1 times kørsel uden for Mexico City. Det var den største by i præ-columbianske Amerika. De to største pyramider hedder henholdsvis Solen og Månen, og det er stadig tilladt at kravle op på dem. Ifølge legenden var det i Teotihuacán, at guderne mødtes for at planlægge skabelsen af mennesket.

Fakta: Teotihuacán er bygget af Aztekerne ca. 300 år f.v.t.

Pyramiderne ligger i staten Mexico, og du kan nemt tage bussen dertil fra Mexico City. Der findes selvfølgelig også masser af guidede ture fra hovedstaden.

Pyramiden Månen er 43 meter høj, mens Solen er 65 meter. Disse pyramider er selvfølgelig på Unesco World Heritage site – og med god grund.

Pris: 70 pesos for voksne. Gratis for børn (2018).

Vi besøgte Teotihuacán i 2003 og i 2018. Læs om vores tur i 2018 her.

Fordele: Dette sted er et Must see for pyramide-elskere! Det er forholdsvis nemt at komme ud til pyramiderne fra Mexico City. Man kan stadig kravle op på Solen og halvvejs op ad Månen. Derudover er der et udmærket museum, med ting fundet i området.

Ulemper: Pyramiderne ligger på en stor åben plads, og der er ikke meget skygge at finde, så husk solcreme, solhat og rigeligt med vand. Der er mange sælgere, som gerne vil falbyde deres varer. De fleste går dog igen efter et pænt nej tak.

Templo Mayor

Lige i centrum af Mexico City ligger resterne af pyramiden Templo Mayor, som var et af hovedtemplerne i aztekernes hovedstad. Templo Mayor er bygget på det sted, hvor det siges, at aztekerne så en ørn fange en slange, og hvor de efterfølgende grundlagde byen Tenochtitlan. Det er det, som kan ses i midten på det mexicanske flag. Der er desværre ikke en pyramide at se længere, men resterne af den pyramidestruktur, der udgjorde fundamentet for hovedtemplet, er stadig synligt. Da det er midt i byen, er der moderne bygninger til alle sider, men det kan alligevel være et besøg værd, da det er en af byens stoltheder. Her er også et museum med genstande fundet i området.

Fakta: I 1600-tallet byggede spanierne byen Mexico City på samme sted som Templo Mayor og derfor ligger ruinerne i dag centralt tæt ved Zocalo’en i Mexico City.

Templo Mayor er sammen med resten af det historiske centrum i Mexico City et Unesco World Heritage site.

Pris: 70 pesos for voksne – gratis for børn under 13 år. Dog gratis for alle om søndagen. Lukket mandag (2018)

Vi besøgte Templo Mayor i 2003. Vi har hørt, at stedet er blevet yderligere udgravet, siden vi var forbi.

Fordele: Ruinerne ligger lige midt i centrum af Mexico City, så du vil højst sandsynligt komme forbi på en tur rundt i byen.

Ulemper: Der er ikke så meget tilbage af pyramiderne, så pas på ikke at blive skuffet – især hvis du har set andre pyramider før denne.

Cuicuilco

Cuicuilco er den eneste runde pyramide i Mexico og selv om den ikke er så imponerende, kan den godt være et besøg værd, hvis man er en pyramidenørd. Denne konstruktion er nemlig forløberen for Teotihuacán og sandsynligvis den ældste by i området omkring Mexico City. Aztekerne måtte dog rømme byen i al hast, da vulkanen Xitle gik i udbrud. Den dag i dag kan man se, hvor lavaen har flydt.

Fakta: Cuicuilco ligger i den sydlige del af Mexico City, tæt på vejen Autopista Urbana Sur. Efter vulkanudbruddet flyttede indbyggerne ca. 65 km mod nord til det der i dag er Teotihuacán.  

Pris: Det er gratis for alle at besøge pyramiden og det lille museum.

Fordele: Cuicuilco ligger i Mexico City. Man må kravle op på konstruktionen. Der er et lille museum med fund fra området, bl.a et skelet og et par kranier. Det er gratis!

Ulemper: Der er ikke så meget at se, så besøget er hurtigt overstået.

Palenque

Mayaruinbyen Palenque imponerer de fleste med dens fantastiske placering i junglen og dens fine arkitektur. Derudover findes der et rigtigt gravmonument her – noget der er sjældent ved pyramiderne i Mexico. Der er en inskription på 600 hieroglyffer, som har givet historikere et godt indblik i Palenques historie og dynastier.

Fakta: Palenque blev påbegyndt af mayaerne ca. 200 år før vores tidsregning.

Pyramiderne ligger i staten Chiapas tæt på grænsen til Guatemala.

Palenque er et Unesco World Heritage site

Vi besøgte Palenque i 2003

Fordele: Pyramiderne er utrolig smukke og ligger flot inde i junglen. En stor del er udgravet og renoveret, så man kan se, hvordan det har set ud. Arkæologerne regner dog med, at der stadig er over 1000 strukturer, som endnu ikke er udgravede.

Ulemper: Der er langt til Palenque. Det nemmeste er at flyve til Villahermosa og tage en bus ca. 4 timer mod syd.

Uxmal

Troldmandens pyramide i Uxmal er den eneste i Mexico med en oval form. Stedet er også kendt for sine vandcisterner, da der ikke findes nogle floder, cenotes eller andre almindeligt forekommene vandressourcer her. I Uxmal kan du også se en boldbane til maya-spillet poc ta poc. 

Fakta: Uxmal blev grundlagt af Mayaerne omkring år 500. 

Ruinerne ligger i staten Yucatan og er en del af ruten Ruta Puuc sammen med fire andre mindre ruiner. Nærmeste større by er Mérida.

Uxmal er et Unesco World Heritage site

Vi besøgte Uxmal i 2015. Du kan læse mere om vores besøg her.

Fordele: Det er den eneste ovale pyramide i Mexico. Da den ligger lidt uden for alfa-vej, får du det nærmest for dig selv, især hvis du kommer fra morgenstunden.

Ulemper: Det er ikke på den normale “turistrute”, så du skal gøre lidt for at komme dertil. Det er nemmest at flyve til Meridá og tage bus eller lejebil derfra.

Chizhén Itzá

Chizhén Itzá er uden tvivl Mexicos mest kendte pyramide-område. Det ligger tæt på andre store turistattraktioner på halvøen Yucatan, som de fleste turister i Mexico besøger. Den største pyramide på 30 meter er Kukulkán (på spansk: El Castillo). Pyramiden er ikonisk og med på alle turistbrochurer. Pyramiden fungerer som en kalender. Hver side har 91 trin (altså 4 gange 91 = 364) plus den øverste platform = 365 – ligeså mange trin som dage på et år. Ned langs pyramiden er der en slange, som ved solhverv bliver ramt af solens stråler. Det er ret fantastisk.

Derudover finder du også en boldbane fra det berømte maya-boldspil poc ta poc og en cenote, hvor maya’erne blandt andet ofrede mennesker til guderne.

Fakta: Pyramiderne ligger i staten Yucatan og blev bygget for ca. 1700 år siden af Mayaindianerne. Nærmeste større byer er Cancun og Valladolid, hvorfra der går masser af busture til Chizhén Itzá.

Stedet er et Unesco World Heritage site

Pris: 254 pesos for voksne (2018)

Vi besøgte Chizhén Itzá i 2012 og 2018. I 2012 skrev vi et blogindlæg, som du kan læse her.

Fordele: Must see! Det er Mexicos mest ikoniske pyramide og er blandt verdens syv nye vidundere.

Ulemper: Det er overrendt af turister, fordi det er så spektakulært. Kom derfor tidligt på dagen. Man må ikke længere kravle op på pyramiden. Der er meget varmt og ingen skygge midt på pladsen ved Kukulkán.

Ek’ Balam

Ek’ Balam ligger fantastisk med jungle til alle sider. Stedet består af 45 bygninger, og det har i en kortere periode været hovedstad i Maya-riget.

Fakta: Ruinerne ligger i staten Yucatan, tæt på Valladolid.

Der er en cenote i nærheden, som du kan komme til ved at leje cykel eller betale for en cykeltaxa, så husk dit badetøj.

Pris: 211 pesos for voksne og 70 pesos for børn under 13 år (2018)

Vi besøgte Ek’ Balam i 2012 og 2018. Du kan læse om vores tur i 2012 her.

Fordele: Det er en rimelig velbevaret maya-by. Du får højest sandsynligt stedet næsten for dig selv, da de fleste andre er kørt til Chitzén Itzá. Du må kravle op på pyramiderne og nyde udsigten. Der er skov til alle sider og derfor også lidt dyreliv i form af fugle, leguaner og sommerfugle.

Ulemper: Der er ikke rigtig nogen. Det skulle da lige være, at det ikke er et af de store mayasteder. Men det ser vi nu mere som en fordel. 

Tulum

Mayaruinerne i Tulum er helt specielle, da det er et af de eneste sted, hvor maya’erne har bygget pyramider ved havet. Derfor er der også den skønneste udsigt til det turkisblå caribiske hav. 

Fakta: Ruinerne ligger i staten Quintana Roo på Yucatan-halvøen.

Vi besøgte Tulum i 2003, 2012 og 2018. Vi skrev om vores oplevelser i 2012.

Pris: 70 pesos for både børn og voksne. Til gengæld kom vi til at betale 180 pesos for parkering! (2018)

Fordele: Det er de pyramider, som ligger aller smukkest lige ved havet. Husk evt. dit badetøj, hvis du skulle få lyst til en dukkert. Du kan være heldig at se en næsebjørn og masser af store leguaner. 

Ulemper: Der er mange mennesker, da stedet er meget populært. Selve pyramiderne er ikke specielt interessante. Det er deres placering ved havet, som gør det til et særligt sted. Der er meget varmt og ikke meget skygge. Men tit er der en dejlig brise fra havet, som gør det udholdeligt at besøge stedet om morgenen.

Cobá

Cobá er et maya-tempelkompleks, som ligger inde i junglen. Området er ca. 80 kvadratkilometer og er kun delvist udgravet. Ved Cobá kan man kravle op på Nohoch Mul, som er 42 meter høj og har 130 trappetrin. Der er også et gammelt observatorium, en poc ta poc bane og en maya-kalender, som forudsiger, at jorden går under i 2012. Men det kom jo heldigvis ikke til at passe.

Fakta: Ruinerne ligger i staten Quintana Roo på Yucatan-halvøen. Der er ca. en times kørsel fra Tulum.

Vi besøgte Cobá i 2012 og skrev et blogindlæg om turen.

Fordele: Du kan kravle op på den højeste mayakonstruktion på Yucatan. Herfra er der skov, så langt øjet rækker. 

Ulemper: Pyramiderne er ikke så velholdte. Der er langt mellem pyramiderne, så det kan være en fordel at leje en cykel eller tage en cykeltaxa.

Calakmul

Calakmul ligger på grænsen mellem Mexico og Guatemala og er udover sine flotte og velbevarede pyramider især kendt for sit interessante dyreliv. Her er nok den største chance for at se en jaguar i Mexico! I oldtiden var Calakmul, også kaldet slangens kongerige, en af de førende kongebyer og altid i krig med nærliggende Tikal i det nuværende Guatemala. Man mener, at der har boet 50.000 mennesker i denne by, som består af 6750 konstruktioner, hvoraf mange af dem ikke er udgravet. Derudover er der hele 117 stentavler i forbindelse med pyramiderne. Det højeste antal fundet på Yucatan-halvøen.

Fakta: Ruinerne ligger i staten Campeche på Yucatan-halvøen kun 35 km. fra Guatemala. Der er til gengæld 120 km til nærmeste by Xpujil.

Calakmul er et Unesco World Heritage site både på grund af ruinerne, men også fordi de ligger i en beskyttet tropisk skov.

På en meget klar dag kan man fra den højeste konstruktion i Calakmul se hele vejen til Tikal i Guatemala.

Vi besøgte Calakmul i 2015 og skrev om vores oplevelser med både ruiner og natur.

Fordele: Det er så langt ude i skoven, at du får det meste for dig selv. Der er masser af dyreliv – ræve, vildsvin, aber, fugle og hvis du er SINDSYGT heldig jaguar og tapir! Dyrelivet er klart en god grund til at besøge dette spændende sted. Du kan her kravle op på den højeste mayakonstruktion på Yucatan på 45 meter.

Ulemper: Det er en MEGET lang køretur. Først skal du til byen Xpujil og derfra skal du køre de 120 km til ruinerne.

Tikal

Tikal ligger slet ikke i Mexico, men i nabolandet Guatemala. Det er sådan et fantastisk sted, så det måtte alligevel med i guiden. Tikal var inden spaniernes ankomst til Yucatan en af de største og mest magtfulde maya-byer.

Fakta: Tikal ligger i området El Petén i Guatemala. Pyramiderne er omgivet af regnskov og er en del af Tikal nationalpark. Nærmeste større by er Flores.

Som mange af de andre steder er Tikal også på listen over Unesco World Heritage.

Vi besøgte Tikal i 2003 

Fordele: Must see! Der er utrolig smukt! Der er dejligt dyreliv rundt om med bl.a næsebjørne og edderkoppeaber. Du kan også høre brøleaber give deres fantastiske kald om morgenen.

Ulemper: Det er ikke i Mexico, så du skal over grænsen til Guatemala, hvilket kan være noget af en langsommelig affære.

Vi håber, at du ved hjælp af denne guide blev lidt klogere på nogle af Mexico’s pyramider, og at du fik lyst til at besøge nogle af dem. Du er altid velkommen til at skrive til os, hvis du har brug for hjælp til at planlægge din ferie til Mexico.

Vi vil blive rigtig glade, hvis du også har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Vores guide til Mexico’s pyramider blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Birds and Nature

Hjemmefra har Anne Marie trawlet internettet igennem og fundet en guidet fugletur med Birds and Nature. På TripAdvisor skriver alle igen og igen om en guide ved navn Bernardo. Han bliver rost til skyerne, og alle fortæller, at han er helt fantastisk vidende og har et utroligt falkeblik.
Så vi har naturligvis bedt om, at det er Bernardo, der denne dag skal vise os fuglelivet omkring Lissabon.

Flodmundingen af Tejo-floden (også kaldet Tajo eller Tagus) er et stort sted for fugletræk. Ja, faktisk har vi uden at vide det valgt et af de vigtigste fuglesteder i Europa.

Bernardo henter os som aftalt, og vi falder i snak med det samme. Faktisk går snakken hele dagen, hver gang vi er i bilen, og vi holder kun pause i samtalen for ikke at skræmme fuglene væk.

Vi kører over Vasco da Gama-broen, som forbinder de to sider af Tejo-floden, men også her er der tæt tåge, så vi kan ikke nyde udsigten. Snart er vi ved første stop, som er en lokal gård, hvor Bernardo har tilladelse til at køre rundt på området. Her er der flere vandhuller med vadefugle og flamingoer, men også engområde med gamle korktræer.

Korktræer

Dette er jo selvfølgelig en fugletur, men Bernardo fortæller også gerne om Portugals korkproduktion, som i en årrække har haft trange kår efter at skruelåget til vinflasker er opfundet. Produktionen skulle dog eftersigende være på ret kurs igen, efter at kvaliteten er blevet højnet og produktionen effektiviseret.

Kork er en type egetræ, som kan blive op til 250 år. Når træet bliver omkring 25 år, kan man begynde at høste korken. Det yderste lag af træets bark skrælles af og over de næste 9 år vokser et nyt lag frem, som så igen kan høstes og så fremdeles. Det er interessant at høre om, mens vi betragter de gamle træer.

Snart tager Bernardo os med over til et træ, hvor han ved, at der med stor sandsynlighed sidder en ugle i et hul. Vi har virkelig håbet at se en ugle på denne tur, men i al den tåge er den nærmest umulig at se – i hvert fald med det blotte øje. Så vi er lidt skuffede, da vi kører videre.

Skestork og fiskerbåde

Næste stop er nede ved selve Tejo-floden. Et øjeblik bliver det dejlig solskin og vi ser både skestork og gravænder. Men det der egentlig fascinerer os mest, er nogle gamle fiskerbåde, som ligger opankret i havgusen. Helt fortryllende smukt.

Vi bliver enige om, at det nu må være tid til frokost. Bernardo har glædet sig til denne del af turen. Vi har på forhånd bedt ham om at finde “et lille listigt og lokalt sted – ikke alt for fancy, tak!” Og det taler præcis til hans hjerte og mave. Han fortæller, at ofte vil fulgekiggere bare have en sandwich, så de ikke skal bruge tid på en rigtig frokost, men både han og vi sætter pris på dette lille afbræk i turen.

Hyggelige Alcochete

Bernardo tager os med til den lille søvnige fiskerlandsby Alcochete, som nu er en yndet dagstur fra Lissabon. Her blev den tidligere konge Dom Manuel I født. En konge, som portugiserne er meget stolte af. Han regerede netop i den tid, hvor alle de store opdagelsesrejser blev foretaget, og derved opnåede Portugal stor rigdom under hans styre.

Vi parkere på havnekajen og lister ind på A Tasco do Victor. Her er menukortet på portugisisk, men hvad gør det, når vi har Bernardo med? Han bestiller straks typiske flæskesværd, som vi gnasker på, inden selve maden kommer.

Anne Marie kaster sig over en kæmpe tallerken med fritterede blæksprutter lavet helt fra bunden. Her kommer de ikke på frost og i ringe, men i dejlige ukurante stykker og med tilpas panering på.

Både Rasmus og Bernardo får julelys i øjnene ved tanken om mørt og smagfuldt sortfodssvin. Ja, det så ikke ud af meget, men det smagte fortryllende.

Vi er utrolig glade for Bernardos valg af restaurant. Det er netop sådanne anbefalinger af små lokale steder, vi er ude efter.
Og vi var i hvert fald glade for, at vi ikke skulle spise her….

På vej til restauranten har Anne Marie lagt mærke til nogle meget farverige gader tæt på, som vi gerne vil se nærmere på og nå at tage et billede af. Lidt forsigtigt spørger vi Bernardo, om det kan lade sig gøre i forhold til dagens program, og straks er vi på byvandring. Det er forfriskende at gå denne tur, og vi tager os god tid til at se det hele.

Så er vi på fugletur igen. Vi kører hen til et sted med flere flamingoer. De er ikke så lyserøde, som man kunne forvente. Det er fordi det er store unger fra sidste år, som har overvintret i Portugal, mens “voksne” flamingoer flyver til Afrika om vinteren.

Her ser vi bl.a. også dobbeltbekkasin, kobbersneppe og to hærfugle.

Tagus Estuary

Snart går turen mod det nordlige stykke af Tagus Estuary. Undervejs ser vi massevis af storke, som allerede er i gang med at bygge rede. Mange af dem på de høje elmaster. Det er altid et flot syn at se de majestætiske storke, og når man kan tælle til over hundrede, er det for os noget helt særligt.

Vi kommer til et område med i tusindvis af vadefugle. Det er især kobbersnepper der dominerer.

En fiskehejre, som vi jo har set så tit i Danmark, står flot i vinden og eftermiddagslyset.

Men pludselig bliver vores opmærksomhed rettet mod en lille brun fugl på en stubmark. Det er en ugle! En mosehornsugle. Den sidder helt stille og flytter sig ikke ud af flækken, selv om Rasmus lister sig ud af bilen. Det er en helt særlig oplevelse at se denne fugl så længe og så tæt på.

Da vi kører videre ser vi først to ugler på et hustag. Denne gang er det kirkeugler.

Og snart vrimler det med mosehornsugler! De sidder på hegnspæle, på vejen og på marker. Ja, nogle af dem flyver også over vejen foran bilen. Det ender med, at vi, da dagen er omme, har set 12 ugler i alt! Det er altså ny rekord for os. Og en rigtig dejlig en af slagsen, selvom Rasmus brummer lidt over, at han ikke kan fotografere de mange ugler, da mørket til sidst begynder at falde på.

Da solen er gået helt ned, kører Bernardo os tilbage til Lissabon. Vi har brugt næsten 12 timer sammen og føler, at vi har fået oplevelser for mange dage.  På trods af tæt tåge det meste af dagen, og at vi ikke helt kommer hjem med de billeder, som vi havde håbet på, ser vi alligevel 76 forskellige fuglearter ved Bernardos hjælp. Der er ingen tvivl om, at han er en fantastisk fugleguide, som lytter til sine gæster og får tilgodeset alle vores ønsker i løbet af dagen.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På fugletur ved Lissabon blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har dog været heldige i både januar 2016, 2017 og 2018, hvor vi har besøgt Tromsø og Andenes – begge gode destinationer for nordlys i Norge.

Hvad er nordlys?

Ved diverse opslag og en del simplificeringer er vi nået frem til, at nordlys opstår, når solvinden (som man kalder den vedvarende udstråling af store mængder af elektrisk ladede partikler fra solen) passerer gennem jordens magnetiske felt og ”kastes” frem og tilbage mellem jordens magnetiske syd- og nordpol. I denne proces taber partiklerne bevægelsesenergi, fordi de ”støder ind i” atmosfærens atomer – hovedsageligt oxygen og nitrogen. Når atmosfærens atomer afgiver den modtagende energi igen ved en såkaldt emission udsender de stråling i form af synligt lys. Dette lys ses ofte som grønt, men kan også have lyserøde, blå og lilla farver.

At fotografere nordlys

Og når du nu står der og nyder de utrolige farver på himlen, så ville det jo også være skønt at komme hjem med nogle rigtig flotte billeder til Facebook, Instagram, rejsebloggen eller fotoalbummet.

Det er imidlertid ikke helt så nemt, som det ser ud. Kameraet skal indstilles rigtigt, og det kræver lidt tålmodighed at få de gode billeder med hjem.

Derfor vil vi nu give jer lidt tips og tricks, som vi har brugt de sidste tre år.

Vi har både været på egen hånd og på guidet nordlystur i Tromsø med Marianne’s Heaven on Earth Aurora Chaser Tours. Mariannes tur er uden tvivl rigtig god at tage, hvis du vil guides af en nordlysentusiast og professionel fotograf. Marianne har en 6. sans for, hvor muligheden er størst, og hun kører langt omkring for så vidt muligt at sikre, at hendes gæster får set nordlys. 

Men hvis prisen afskrækker, eller hvis du bare har mod på at prøve selv, så kommer vores anbefalinger her:

Tålmodighed og varmt tøj:

Der er ingen tvivl om, at billeder af nordlys kræver masser af tålmodighed i (højst sandsynligt) meget koldt vejr. Da vi var i Tromsø i 2016, var temperaturen minus 18 grader!

Så husk nu MASSER af varmt tøj. Der er ikke noget mere demotiverende end at stå og fryse med klaprende tænder, mens du prøver på at nyde det spektakulære syn. Det er SÅ meget federe en oplevelse, hvis du ikke har kolde tæer og blå fingre.

Udstyr:

Det kan lade sig gøre at fotografere nordlys med smartphone eller kompaktkamera. Men du har klart størst chance for gode og skarpe billeder med et spejlreflekskamera.

Det vigtigste råd til udstyr er, at du skal benytte et stativ!
Har du ikke et stativ, må du lave en opsætning at have kameraet stående på – bilens tag, en rygsæk på jorden eller lignende. Men det er lettest med et rigtigt kamerastativ.

Samtidig er det en god investering at købe en fjernbetjening til kameraet – selvom selvudløseren også kan bruges. De minimale rystelser, der opstår, når du trykker direkte på kameraets udløser, vil gøre dine billeder uskarpe. Så de 250 kr. til en fjernbetjening er godt givet ud.

Husk også at have opladet kamerabatterierne, da de lange lukketider tærer på dem. Og hvis du har ekstra batterier med, så opbevar dem i en lomme tæt på kroppen, så de holdes varme.

Location:

Det er vigtigt at køre uden for byen og så langt væk som muligt fra kunstigt lys. Er du i Tromsø, vil vi gerne anbefale øen Kvaløya og dens mange bugter.

Besøger du Andenes, skal du uden tvivl gå ned til fyrtårnet om aftenen. Det kan blive nogle helt fantastiske billeder.

Nordlys app og skyfri himmel

Er det overskyet, får du desværre ikke set noget nordlys. Men vejret kan rimelig hurtigt skifte, og der kan være skyfrit på den anden side af bjerget eller længere inde i landet, så giv ikke op for tidligt. Hvad der ser ud som dårligt nordlysvejr kl. 18, kan sagtens ændre sig til det bedre blot et par timer senere.

Vi har de sidste år brugt app’en Norway Lights, som fortæller os chancerne for nordlys i 10 forskellige norske lokaliteter deriblandt Tromsø, Andøya og på Lofoten.

Af andre nordlysapps kan vi også anbefale Aurora og Northern Eye Aurora. De er alle gratis til Android.

Forberedelse af kameraet:

Inden du ankommer til det rette sted i bælg ragende mørke, så er det en god idé at have indstillet dit kamera samt at have prøvet at justere på det i mørke – eller uden at se på det. Det lyder måske lidt nørdet, og det er det nok også.

Man kan selvfølgelig også have en lille lygte med, men så skal man bare være forberedt på bebrejdende blikke, hvis der er andre “fotografer” i nærheden, da det kunstige lys vil influere på deres billeder.

Kameraindstillinger:

Bruger du et Nikon kamera, skal du ændre “Picture control” fra “standard” til “vivid” i menuen. Hvis du har et andet mærke, så vælg “vivid” under “my colors” eller vælg den farveindstilling, der fremhæver grøn mest.
Har du ikke styr på det, så kan du sagtens tage nordlysbilleder uden at ændre denne indstilling, men den giver lige det sidste.

Vælg programmet “M” på dit drejehjul for at bruge det manuelle program.

Vælg ISO 100 – eller det laveste du kan.

Du kan også benytte et højere ISO-tal, men så skal lukketiden sættes ned, og så bliver dine billeder mere grovkornede og ikke så skarpe.

Nu skal du indstille blænden på så lavt et tal som muligt – hvilket giver størst mulig åbning i objektivet – på vores kamera er det f3,5.

Lukketiden indstilles på “Bulb” – som kommer frem efter 30″, når du indstiller tiden. Og du kan nu selv styre lukketiden med fjernbetjeningen.
Bruger du selvudløser, så stil lukketiden på 20-30 sekunder. (20″ eller 30″)

Du må prøve dig lidt frem med lukketiden alt efter dagens (nord)lys. Det gælder både med og uden fjernbetjening.

Slå din fokus på kameraet (og måske objektivet) over på M – Manuel.

Indstil afstanden på objektivet til uendeligt “∞” – måske lidt til højre eller lidt til venstre for. Du må lige teste med et par prøveskud, hvor det bliver skarpest.

Du er nu klar til at tage fantastiske nordlysbilleder!

Bonusinfo: du kan med de samme indstillinger fotografere fyrværkeri – bare med en meget kortere lukketid – ca. 1-2 sekunder.

Time lapse:

I Andenes mødte vi en amerikaner, der var i gang med at optage en time lapse, hvor kameraet tager en stribe billeder med et givent mellemrum i en given periode og sammensætter billederne til en video. Så det skulle selvfølgelig prøves, da det bliver en sjov lille film.

Husk at sætte kameraet til nok tid. Ellers bliver filmen alt for kort.
Denne time lapse er optaget med følgende indstillinger:
ISO 3200, f3,5, lukketid 1,6″ (1,6 sek.), billede hvert 3. sekund i 10 minutter.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Vores guide til at fotografere nordlys blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Lidt tanker om det med fodring af orangutaner

Arbejde til de lokale 

Men tilbage til det med orangutangerne…

Imponerende næser

Andre spændende dyr 

Feeding station 2 

Feeding station 3

Orangutanger i fri natur 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Kalimantan – Borneo blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Men inden vi tager jer med indenfor, får I lige lidt info om Petra for 1000 år siden.

Landet Nabatea

Petra var hovedstad i landet Nabatea. Og skulle du ikke kende dette land, så fortvivl ikke.  Landet blev i år 106 e. kr. indlemmet i det store Romerrige og mistede derved sin selvstændighed.

Nabatea var befolket af nabatæerne, et aramæisk-talende folk, som kom vandrende fra det nordlige Arabien. De bosatte sig i området omkring det sydlige Syrien, Jordan, Sinai-halvøen og det vestlige Saudi Arabien.    

Hovedstaden Petra

Den rige hovedstad Petra var et naturligt stop og handelscenter på de store karavaneruter fra Sydarabien til Damaskus og fra Middelhavet til Mesopotamien (i det nuværende Irak). Byen overlevede i århundreder, fordi befolkningen havde forstået at kontrollere det sparsomme vand. Ved hjælp af avanceret hydraulisk teknik, skabte de en kunstig oase. Derved havde de vandforsyninger til dem selv og deres dyr samt muligheden for at dyrke jorden. De opkrævede store skatter af karavanefolkene for mad, vand og beskyttelse.

Petra gik desværre til grunde som livlig handelsby. Både fordi Romerne over tid mistede interesse for stedet, og fordi byen blev ramt af et kraftigt jordskælv i 363 e. kr. Hvad der skete bagefter vides ikke. Måske blev stedet invaderet af andre folkeslag, måske gik vandforsyningerne til grunde under jordskælvet. I dag står kun ruinerne tilbage.

Petra by night

Det var en hel anden oplevelse at bevæge os igennem slugten i dagslys, da vi nu rigtig kunne se de fantasiske farver og klippeformationer. Samtidig fik vi også udpeget forskellige templer, relieffer og vandkanaler, som var hugget ud i klipperne.

Vi lod fantasien få frit løb og forestillede os, hvordan der mon engang havde set ud, da lange kamelkaravaner fra alle verdenshjørner var reddet her igennem med elfenben, eksotiske krydderier, silke, håndvævede tæpper og meget, meget mere.

The Treasury

The Monastery

Så begav vi os den hårde vej op for at se et andet stort tempel The Monastery, som minder lidt om The Treasury.

Det var meget varmt at gå derop, men udsigten var det hele værd og vi kunne alligevel ikke få os selv til at ride på et æsel derop.

Om eftermiddagen kørte vi en tur til Lille Petra. Et område i nærheden af Petra, som også har gamle klippehuler. Det var fint og flot, men intet i sammenligning med Petra.

En sidste tur til Petra

3 fantastisk dage i Petra havde nået sin afslutning, og nu var det blevet tid til at køre endnu længere mod syd.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Ruinbyen Petra blev først udgivet på Two Danes On Tour.