Nordlys i Andenes

Vi var rejst til Andenes i Det nordlige Norge for at snorkle med spækhuggere, men så sandelig også for at se nordlys igen.

Vi var på en fantastisk nordlystur sidste år ved Tromsø, hvor vi kørte ud med en dame, som havde helt styr på at både finde og fotografere nordlys.

Dette år var vi sikre på, at vi kunne klare det selv. Især fordi Andenes er et godt sted at se nordlys. Det er et en meget mindre by end Tromsø, og derfor er der heller ikke lige så meget kunstigt lys. Samtidig er der et fint fyrtårn ved havnen, som danner flot forgrund til nordlysbilleder.

Allerede den første aften i Almahuset talte vi med andre rejsende om chancen for at se nordlys. Derudover havde vi også downloaded app’en Norway Lights, som vi hele tiden fulgte med på. Den gav os oplysninger om, at der ikke var de bedste udsigter til nordlys de første aftener, vi ville være i Andenes.

I Almahuset boede vi sammen med franskmanden Michael og belgieren Hans. De var lige som os interesserede i at se nordlys, og vi hyggede os i stuerne med masser af rejseberetninger.

Michael ville ud og gå en lille tur, men fem minutter efter kom han farende ind igen. “Jeg tror, at der er nordlys” nærmest råbte han. Og så kunne det nok være, at vi fik travlt. Vi skulle have fat i kamera og stativ, luffer, huer og skibukser, og så var det ellers ud af døren alle 4 mand.

Vi kørte ned til fyrtårnet, hvor der allerede stod 4 andre og fotograferede nordlyset. Og snart kom der mange flere til. Det myldrede frem med fotografer fra alle sider. Det var åbenbart hurtigt rygtedes i byen, at himlen var grøn. Snart var vi 50-75 mennesker ved fyrtårnet.

 

Nordlys ved fyrtårnet i Andenes

 

 

 

Næste aften var det overskyet og snevejr, så ingen nordlys i sigte, men tredje (og sidste aften) i Andenes var vi igen heldige.

 

Anne Marie foran fyrtårnet i Andenes

 

Fyrtårn og nordlys i Andenes

 

Denne aften forsøgte vi os også med en timelapse. Rasmus lod kameraet tage et billede hver 3. sekund i 10 minutter. Det kom der denne sjove lille film ud af:

Det var en amerikansk mand ved fyrtårnet, som hurtigt lærte os hvordan det virkede. Noget sjovt ved at fotografere nordlys er også, at man uden problemer kan snakke med alle de andre rejsende imens. Vi er jo vant til, at når vi skal fotografere dyr, så skal vi være HELT stille – nogle gange i RIGTIG lang tid!

Men her kom vi i snak med rigtig mange forskellige mennesker. Det var både hyggeligt og lærerigt.

Nordlys som en alien

Det var vores anden tur til Norge for at se nordlys, og vi må konstatere, at vi har været svineheldige begge gange! Alligevel prøver vi nok igen til næste år. Det er simpelthen gået i blodet på os 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>