Her i sommerperioden er der et voldsomt pres på færgen fra Esbjerg, som sejler i pendulfart i dagtimerne. Og regeringens sommerpakke med billige færgeture kan kun gjort presset endnu større. Vi blev opfordret til at melde os ind i Facebook-gruppen: Sejler Fanøfærgen lige nu? Her kan man få de seneste opdateringer på, hvor lang køen er på begge sider af vandet. 

Vi kom selv til at vente halvanden time, men holdt humøret højt med kørelakridser og tanken om, at vi havde ferie og al tid i hele verden.

Fantastiske Fanø

Fanø mødte os med hyggestemning og smukke gamle huse. Vi var derfor super spændte på at bruge et par dage på øen.

Fanø har to hovedbyer, som ligger i hver sin ende af øen. Når man sejler med færgen, Fanøs livsnerve, kommer man til Nordby, som ud over at være øens største by, også er en gammel skipperby med smukke velrestaurerede huse. 

12 km længere mod syd ligger Sønderho, som er ren landsby-idyl med omkring 300 gamle, stråtækte skipperhuse fra midten af 1700-tallet. Man kan virkelig se, at folk gør noget ud af både husene, pynten i vinduerne og de små haver rundt om. Det er ikke uden grund, at Sønderho i 2013 blev kåret til Danmarks smukkeste landsby!

Til dem der kan lide ro og hygge

Efter en nat i Caddy Camperen begav vi os derfor først til Sønderho. Her fandt vi hurtigt ud af, at man bør parkere bilen på en af parkeringspladserne i byens udkant og gå rundt i byen. Byen er lille, og gaderne er så smalle og hyggelige, at de kræver slentretempo og masser af tid. 

En af de ting, som vi straks lagde mærke til, var fajancehundene, som mange steder sad i vinduerne. Vi fandt senere ud af, at det var en meget populær og tidstypisk gave, som sømændene tog med hjem til deres koner og kærester fra engelske havne i tiden omkring 1860-1900.

Der er altid to hunde, som sidder ved siden af hinanden. Hvis sømanden var ude på havet, kiggede hundene længselsfuldt ud af vinduet. Når sømanden kom hjem igen, blev hundene vendt, så de kiggede ind i huset. Så behøvede man ikke at ringe på for at spørge, om herren i huset var kommet hjem. Meget smart!

Rasmus var meget imponeret over disse hunde og mente, at det var forløberen for den røde lygte. Men det må stå for egen regning!

Til de historieinteresserede

En del gader i Sønderho har fået fine vejskilte med forklaring på, hvorfor vejen hedder, som den gør. Det gør historien levende i byen, og det er en rigtig fin detalje, synes vi. 

I Sønderho vil vi også gerne anbefale at kigge forbi den unikke kirke fra 1782, som ikke ligner andre kirker vi kender. I slutningen af 1700-tallet var der tradition for, at alle sognets voksne skulle kunne være i kirken til gudstjenesterne, så derfor er der bygget kviste ind i kirkens grundplan og den fremstår derfor stor, bombastisk og næsten kvadratisk. Meget specielt.  

Vi lagde vejen forbi det gamle sømærke bag byen – kaldet Æ Kåver. Det var oprindeligt Danmarks ældste sømærke, sat op i 1624. Igennem århundreder blev sømærket vedligeholdt, men i løbet af 1900-tallet blev det overflødigt, og i 1935 væltede det i en efterårsstorm. I 2011 blev et nyt sømærke rejst og står nu som et flot vartegn for Sønderho.

Er du til skattejagt, kan du gå på opdagelse efter Æ Kåver på en stoleryg i Sønderho kirke, ligesom du kan lede efter en gammel gravsten i kirken, med to sømærker på. 

Og i den anden ende af byen er der en mindelund for de sømænd, som aldrig kom hjem fra havet. En meget sørgelig historie fortæller om en slem storm i 1824, hvor 12 skibe forliste. De syv af skibene mistede hele besætningen. 40 Fanøkvinder blev enker den nat, og 90 børn blev faderløse! Det var meget hårde tider for sådan et lille øsamfund. 

For 2. Verdenskrigs-entusiasterne

Levn fra Nazisterne er også at finde rundt omkring på øen. Der blev bygget omkring 300 bunkere på Fanø som et led i Hitlers plan om at lave et kæmpe forsvarsværk fra Nordnorge til Spanien kaldet Atlantvolden.

Tæt på Sønderho strandsø ligger en bunker, som man kan gå på opdagelse i, med dette fede slogan: 

Er du meget bunkerinteresseret, så kig nærmere på hjemmesiden Fanø i Atlantvolden, som faktisk er en forening, som både har bunkermuseum, og som laver guidede bunkerture i sommerferien eller efter aftale. 

For de museumsinteresserede

I Nordby besøgte vi det lille fine Fanø museum, som er placeret i et gammelt skipperhus fra 1600-tallet. Her kan man få en fornemmelse af, hvordan sømændene og deres familier har levet, da museet er indrettet som et hjem for en skipperfamilie fra 1885-1920. 

Det er også muligt at besøge Hannes hus i Sønderho, som ligeledes fortæller historien om et skipperhjem fra slutningen af 1800-tallet. Det var desværre lukket, da vi kom forbi.

For vandhunde og legebørn

Fanø har en ca. 15 km lang, hvid sandstrand. Nogle steder er stranden op til 1 km bred, og den lægger op til masser af leg. Som noget helt særligt må man her (og på Rømø, samt nogle steder langs Vesterhavet) køre i bil på stranden, hvilket mange gør. Lige et godt råd: Hvis sandet ser blødt ud, så er det ofte tilfældet! Og så er det en dårlig idé at køre derud – kan vi sige af erfaring…  

Der er også mange (især tyskere) som tager til stranden for at køre blokart eller kitebuggy. Blokart er et trehjulet køretøj med et surfsejl som “motor”. Den skulle være rimelig let at styre, imens det kræver mere øvelse at køre kitebuggy. Her skal man i et lignende køretøj skabe fremdriften ved hjælp af en drage som ved kitesurfing.

Til de vadehavsinteresserede

På andendagen havde vi bestilt en gåtur med guide udover vaden.

Vi kunne jo i princippet godt have gået derud selv, men da vi overhovedet ikke er kendte med hensyn til Vadehavet og dets luner, syntes vi, at det var rart at følges med en erfaren guide. 

Det viste sig at blive en rigtig, rigtig god tur, hvor vi kiggede på alle dyr og skaller, som vi mødte på vores vej.

Fremme ved sejlrenden kunne vi se gråsæler på den anden side. Rasmus gjorde sit til at få et par billeder med hjem, selvom de var temmelig langt væk.

Anne Marie derimod gik all in på at finde et stykke rav. Og snart var hun heldig! I løbet af et par minutter havde hun fundet hele tre stykker. Stor succes!

Til de fugleinteresserede

Fanø har nogle gode fuglespots. Hele stranden er et slaraffenland for vadefugle, og derudover er der også et fint fugleskjul ved Sønderho strandsø. Her var vi blandt andet heldige at se rørhøgen tæt på.

Om foråret er det muligt at se den smukke blåhals ved Sønderho. Af andre spændende ynglefugle kan nævnes natravn og den sjælden hvidbrystet præstekrave. Om efteråret er der store fugletræk ved Hønen nær Sønderho af bl.a. rovfugle, finker, pibere og drosler. Så der er nok at komme efter for fugleinteresserede. 

Som noget helt særligt kan man besøge Sønderho Gamle Fuglekøje og Albue Fuglekøje. Vi kendte intet til disse fuglekøjer før vores besøg på Fanø, men vi læste lidt op på historien ved den lille udstilling ved Sønderho Gamle Fuglekøje.

I midten af 1800-tallet blev der på Fanø bygget fire fuglekøjer efter tysk/hollandsk forbillede. Det er en måde at lokke vildænder til for derefter at indfange dem og spise dem. Fangsten har uden tvivl været et godt supplement til det hårde øliv i Vadehavet. I 1931 blev det forbudt ved lov at fange ænder ved hjælp af fuglekøjer, og de to sidste blev nedlagt. 

For de kulturinteresserede

Vi havde egentlig først besluttet kun at blive to nætter på Fanø, men da vi var vilde med øen og derudover opdagede, at der skulle være Fannikerdage, tog vi en ekstra overnatning. Det er jo netop den frihed Caddy Camperen giver os.

Fannikerdagene er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor den levende kultur på Fanø fejres. Faktisk var arrangementet aflyst denne sommer pga. Corona, men alligevel var der folk i Nordby i de flotte Fanødragter og spillemænd, som spillede op til dans. 

Vi gik rundt i byen og så de flotte kjoler og nød de dansende par. Derudover var vi også heldige at falde lidt i snak med et par af de lokale om traditioner og dragter.

Det var spændende at høre om, at egnsdragterne på Fanø tidligere blev brugt både til hverdag og fest. De var altså ikke et klenodie, som blev trukket frem ved særlige lejligheder, men var en vigtig del af øens kultur. Vi fik også fortalt, at den sidste kvinde, som gik i Fanødragt fra vugge til grav, døde så sent som i 1970’erne. 

Masker

Vi havde dagen for inden underet os over et billede vi havde set på Fanø bryghus, hvor kvinder i Fanødragt gik med en maske. For os så det helt mellemøstlig ud og vi kunne ikke rigtig forstå hvorfor kunstneren havde valgt at fremstille fannikkerne sådan.

Men nu fik vi forklaringen. Det var jo hårdt arbejde at være Fanøkvinde dengang, og en del af sliddet foregik udenfor under den bagende sol. Men det var ikke moderne at være solbrændt – tværtimod. For det afslørede jo, at man blev nød til at arbejde i markerne eller ved fiskeriet. Derfor bar kvinderne masker for ikke at få sol i ansigtet. 

Kan du time dit besøg på Fanø med Fannikerdagene, så vil vi klart anbefale det. Det var en stor oplevelse. Eller måske Sønderhodagen, som er en anden festlig og traditionel dag på Fanø. Den falder altid tredje søndag i juli. Disse kulturdage er klart værd at køre efter, hvis man vil opleve fanøske traditioner og dragter.

Til madørerne

En tur til Fanø må selvfølgelig også byde på dejlige madoplevelser. Med havet hele vejen rundt om øen, lægges der op til brug af masser af fisk og skalddyr. Men der er selvfølgelig også andet på menuen.

Vi fandt dog hurtigt ud af, at hvis vi ville have et bord på restaurant, så blev vi nød til at booke i forvejen her i højsæsonen. ALT var besat! 

Café Nanas stue

I Sønderho vil vi på det varmeste anbefale Café Nanas stue. Restauranten ligger i hjertet af byen, og der er en lille hyggelig gårdhave. Da vi var forbi, havde de et dejligt frokostkort og en venlig betjening.

Anne Marie skulle selvfølgelig prøve den vestjyske specialitet bakskuld, som er saltet, tørret og røget ising. Det smagte dejligt!

Rasmus havde denne dag mere lyst til deres fish n’ chips, som også var helt i orden og med en rigtig lækker tartarsauce.

Rudbecks

I Nordby havde vi booket bord på Rudbecks, som er en lille familiedrevet café med både inde- og udeservering. I Caféen er der også mulighed for at købe forskellige specialiteter fra egnen plus de fine Fanø-tørklæder. Så står du og skal have en unik gave med hjem, så kig forbi Rudbecks.

Med Rasmus’ hjælp valgte Anne Marie landgangsbrød. Egentlig er det noget, som hører 80’erne til og ikke lige AM’s kop te. Men Rasmus fik hende overtalt til at prøve dette gourmet landgangsbrød, som bestod af bakskuld, røget laks fra Fanø, små pillerejer fra Nordsøen og hjemmelavet hønsesalat. Der var ikke et øje tørt.

Rasmus er som oftest mere konservativ i hans madvalg og denne dag faldt det på æggekage med gedeost og røget laks. 

Fanø bryghus

Fanø har selvfølgelig også sit eget bryghus, som uden tvivl er et besøg værd. Det var svært at få et bord inde, men med ca. 20 øl på hanen, så kan det klart anbefales ikke at have for langt til baren.

Øllene på Fanø bryghus er generelt af rigtig fin kvalitet, og man finder ikke de skæverter, som man desværre ofte oplever andre steder. De har, som man ville sige i sportsverdenen, et højt bundniveau, og der er øltyper for enhver smag.

Så skulle du komme ud for dårligt vejr eller lede efter et sted at tilbringe en hyggelig aften, så vil håndbryggeren på det kraftigste anbefale at kigge forbi bryggeriet.

Vi havde nogle fantastiske og utroligt spændende dage på Fanø, hvor vi fik masser af oplevelser og indtryk af livet i Vadehavet. Vi vender uden tvivl tilbage igen en anden gang. 

Læs også: Hjarnø
Læs også: Sort sol i grænselandet

Som altid håber vi, at du har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Du kan også finde os på Instagram @twodanesontour. Vi håber, at turen går til Norge i november, men ellers finder vi et dejligt sted i Danmark at udforske. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Fanø blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Sort sol er et fantastisk naturfænomen! Op mod en million stære mødes forår og efterår ved Vadehavet og i Tøndermarsken, hvor de flyver i kæmpe flokke. Er du ekstra heldig, er der en rovfugl i området, som skræmmer stærene op og får dem til at flyve i fantastiske formationer. 

Synet af stæreflokkene, der danner levende kæmpeskulpturer, er uden sidestykke. Til tider flyver de på en solskinsdag op foran sollyset og gør et øjeblik himlen næsten sort – deraf navnet sort sol.

Forår og efterår

Om foråret kan du være heldig at se sort sol i februar, marts og april måned. På denne årstid flyver stærene oftest højere på himlen, de danser oftere og mere, så det er her de flotteste formationer forekommer. Forårssæsonen er dog mere usikker end efteråret, da en ekstra kold vinter kan forsinke stærene. 

Om efteråret er der flest stære i september og starten af oktober. I efteråret kan man se de største stæreflokke, og på en vindstille og solrig septemberdag kan man være heldig at få det mest fantastiske skue.

Lidt om stære

I løbet af dagen er stærene på jagt efter stankelbens- og gåsebillelarver, som findes i større mængder i fugtige græsmarker. Om foråret spiser de sig mætte for at være klar til ynglesæsonen, og om efteråret spiser de nok til at kunne flyve videre syd eller vest på.

Om aftenen finder stærene sammen i store flokke for til sidst at slå sig ned i tagrør, hvor de overnatter. 

Fuglenes fantastiske dans på himlen, som til tider leder tankerne hen på himmelballet, er en perfekt måde at beskytte sig på, da det uden tvivl forvirrer rovfugle, når så mange stære flyver sammen og pludselig uden forvarsel skifter retning.

Den nyeste forskning i fænomenet sort sol peger på, at hver stær kun navigerer i forhold til en 6-7 andre stære i flokken. Når alle fugle på denne måde holder øje med en lille gruppe andre stære, og drejer, når disse fugle gør, sker der ingen sammenstød. 

Forskellige steder at se sort sol

Der er masser af bus- og rejseselskaber, der tilbyder skræddersyede sort sol-ture i Sønderjylland og syd for grænsen – både omkring Ribe og Tønder. Men har du mod på det og en bil til rådighed, kan du sagtens tage af sted på egen hånd. Så gør det selv! 

Hvis du begiver dig ud på tur selv, vil vi anbefale dig at melde dig ind i den lukkede gruppe Sort Sol Foto og Video gruppe på Facebook. Her bliver der hver dag i sæsonen lavet opdateringer med billeder af stæreflokkene og beskrivelser af steder, du kan køre hen til. Og husk, ingen kan forudse, hvor stærene kommer næste gang – men kun komme med en beskrivelse af, hvor de sidst blev set.

Da gruppen som sagt er en lukket Facebook-gruppe, skal du lukkes ind af en, som allerede er medlem. Kender du ikke nogen, som er medlem, så kan du sende en besked til Anne Marie Boye og venneanmode hende på FB, så skal du nok blive lukket ind. 

I mange år har det været rigtig godt at se sort sol på diget ved Aventoft lige syd for den dansk/tyske grænse. Her er der en stor parkeringsplads lige foran Fakta og Fleggaard, hvor det er nemt at parkere – husk dog, at i højsæsonen kan pladsen godt være helt fuld af biler, så kom i god tid! Det gode ved dette sted er også, at man kan overnatte på pladsen hvis man kommer i Autocamper – eller Caddy Camper

Du kan læse mere om vores selvbyggede Caddy Camper her. 

I midten af september 2019 var der dog næsten ingen stære ved Aventoft. Her kørte vi i stedet til Haasberger See mellem Aventoft og Süderlügum. Langs vejen Grellsbülldeich er der to parkeringspladser med en stor rørskov, hvor stærene overnattede. 

Sort sol ved Haasberger See

Det der gjorde oplevelsen så særlig det år var den fantastiske solnedgang lørdag aften og en endnu mere fantastisk solopgang søndag morgen. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi synes, at morgnerne er de mest spektakulære! 

Om aftenen, omkring en halv time før solnedgang, kommer stærene ind over marsken i større og mindre flokke. Hvis du er heldig, bliver de skræmt op af en rørhøg og flyver i flotte formationer for snart efter at slå sig ned i rørene og finde ro for natten.

Når stærene letter

Om morgenen, en halv times tid før solopgang begynder stærene at vågne. De pipper og flytter rundt på sig, og lyden bliver mere og mere intens. Det er fantastisk at stå og høre dem på denne måde. Og pludselig i et kæmpe sus letter de. Det lyder næsten som et lokomotiv, der sætter i gang. 

Det har vi oplevet både ved Aventoft og ved Haasberger See. Det er sådan en fantastisk oplevelse, så man får helt kuldegysninger af det. Stærene flyver tit en lille tur og lander igen – måske flere gange, inden de giver sig ud på dagens flyvetur efter føde.

Du kan både morgen og aften lave et lille trick for at høre stærene endnu bedre. Sæt hænderne bag ørerne og oplev, hvor intens lyden bliver. Ja, det ser ikke smart ud, men det er fedt!

Ved Haasberger See var vi også heldige at få lidt andre naturoplevelser, mens vi stod og ventede på sort sol. Lørdag morgen var der en kronhjort med 10-11 hinder, som brølede bag os. En mand, som vi stod ved siden af, troede, at det var en ko

Og dagen efter var en ræv på musejagt i morgentågen.

Men som altid ved man ikke fra år til år, hvor det er bedst at se stære. Du kan bl.a. prøve omkring Ribe ved Ribe å på Nipsvej/Tangevej, på Haderslevvej ved Damhus, ved Bjerrumvej og ved Vilslev Diget. 

Rudbøl, tæt på grænsen, er også en god mulighed. Dog er de nu midt i september 2020 flyttet til diget i Aventoft.
Og er du på Als, så prøv omkring Ketting Nor. 

Vores råd til at se sort sol

• Du kan være heldig at se sort sol i februar til april og fra august til oktober.
• Hav god tid! Gerne flere dage. Vejret spiller virkelig ind, så lover de sol, skal du klart være på pletten. Skulle det blive overskyet kan du stadig få en god oplevelse, så giv ikke op så let.
• Har du besøgt et godt sted om aftenen og set, hvor stærene er gået til ro, har du god chance for at finde dem igen næste morgen. Men de kan altså godt flytte sig 100 meter til hver side. Lyt efter hvor stærene sidder.
• Vær klar morgen og aften ca. en halv time før solopgang og solnedgang. I midten af september er det ca. kl 6.30 og 18.30. 
• Meld dig ind i FB-gruppen Sort Sol Foto og Video gruppe. Her har du den bedste chance for at få den seneste melding på, hvor der er mange stære.
• Hvis du gerne vil have den bedste oplevelse, så vær klar til at køre efter det i området mellem Ribe og Süderlügum. 
• Spørg andre mennesker, du møder, om, hvad de har set – især folk med kikkerter og/eller fotoudstyr. De fleste vil hellere end gerne fortælle.
• Tag en kikkert med. Så højner du dine chancer for at se noget og for at identificere det, du ser. Med en kikkert har du også mulighed for at se stærene, mens de sidder på tagrørene. Du kan også bedre følge med i, hvornår de er lige ved at lette om morgenen.
• Forsøg dig ikke med at fotografere med blitz. Det kan ikke lade sig gøre, og det skræmmer stærene. Brug et stativ eller hvil kameraet på et fast underlag.

Og når du nu er ved grænsen…

Endnu en fantastisk ting ved sort sol er, at det FINT kan kombineres med lidt grænsehandel Vi kan afsløre, at både Fakta, Fleggaard og Calle i Aventoft åbner lørdag morgen kl. 7.00 og først lukker kl. 21. Det passer lige med tidspunktet efter, du har set sort sol. Vær til gengæld opmærksom på, at alle grænsebutikker i Tyskland først åbner kl. 11 om søndagen!

I får lige et fantastisk solopgangsbillede, som vi ikke kan lade være med at vise jer

Overnatning

Her sidst vi var i Sønderjylland overnattede vi som sagt i Caddy Camperen på p-pladsen i Aventoft. Men de to foregående gange havde vi booket et værelse på Reiterhof Wollesen. Det er et hestestutteri i Süderlügum, som også lejer værelser ud. Det er lidt gammeldags (læs meget!) og uden morgenmad, hvilket passede os rigtig fint. Til gengæld havde vi eget tekøkken med køleskab, og det var værelser til en rigtig fair pris.

Vil du hellere bo lidt finere og få serveret morgenmaden, så er der masser af steder i og omkring Tønder og Ribe, som tilbyder overnatning.

Restauranter

Når man er på sort sol-tur skal man selvfølgelig også have lidt at spise. Og hvad er mere oplagt end en god omgang tysk mad? (Så er Rasmus glad!). 

Grenzkrog Aventoft (altså grænsekroen) laver overordentlige store portioner til en rimelig penge. Der er mange retter på menukortet, så det kan være svært at vælge. Vi har både smagt på schnitzel og kylling i karry og kan sige god for dem begge to. Vær opmærksom på at booke bord i højsæsonen. Der bliver totalt fyldt sådan en septemberdag med sort sol.

I Süderlügum er der to kroer i byen. Landhotel Tetens Gasthof og Landhaus Smaga. Nu skal man jo passe på med, hvad man skriver, men vi er ret enige om, at de to steder ligner hinanden til forveksling – både hvad angår indretning og menukort. Der er ikke rigtig nogle store overraskelser nogle af stederne. Men man kan få et tysk måltid mad og gå derfra uden at være blevet ruineret. 

Og så kan vi da også lige tilføje, at der er to bagerier i Süderlügum, hvis du selv vil holde dig med morgenmad. Groft brød er ikke deres store specialitet, men de har udmærkede rundstykker og wienerbrød. Husk kontanter… de tager (endnu) ikke imod betalingskort?!

Godnat fra Haasberger See

Læs også: En kronhjort i Dyrehaven

Læs også: En bæver i Klosterhede plantage

Som altid sætter vi stor pris på alle jer, som synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi viser flere billeder og gør opmærksom på os selv, når vi har skrevet et nyt blogindlæg. Næste tur går til Libanon i næste weekend.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Sort sol i grænselandet blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi vandrer ned ad en grusvej med marker til begge sider. En fasan, som står gemt i grøftekanten, bliver skræmt op – det samme gør vi andre, der går en meter fra den larmende fugl! Den tager flugten ud over marken, mens den højlydt gør opmærksom på, at den er utilfreds med at blive forstyrret. Snart spotter vi et rådyr, som står badet i aftensolen, lige i skovbrynet. Den kigger nysgerrigt på os, men lister snart af.

På aftentur i skoven

Da vi når den unge løvskov, drejer vi til venstre af den første skovsti. Her kan vi straks høre masser af fuglesang: solsort, rødkælk og den fine sangdrossel.

Vi er 7 mennesker på tur med naturvejleder Uffe Nielsen denne aften. Han har inviteret til guidet rundvisning i Ugleholt skov ved skumringstid. Snart stopper han op for at vise os vild kørvel, skovmærke og ærteblomst. Efter det korte ophold går turen videre.

Vi passerer Ørby å og kommer ind i en mørk thujaskov. En gammel traktor tiltrækker vores opmærksomhed, men snart går turen videre. En del af tiden i stilhed for at lytte til aftenskovens lyde og nyde den fantastiske gåtur. På dette tidspunkt af dagen plejer vi normalt at være sunket ned i sofaen med fjernbetjening og computer. Det er dejligt forfriskende at blive mindet om, at smukke forårsaftener sagtens kan bruges på andre måder.

Ved en korsvej drejer vi til højre. Nu nærmer klokken sig 22 og vi kan fornemme, at mørket er begyndt at falde på. Pludselig stopper vi alle op. Langt borte tuder natuglen sine sørgmodige uh-uu-uh.

Flaksende flagermus

Nu kommer flagermusene frem. De flyver lavt hen over hovederne på os. Uffe har medbragt en flagermusdetektor, så vi kan høre flagermusene, når de kommer tæt nok på. Flagermusene udsender ultralyde, for at finde vej og føde. Disse lyde har så høj en frekvens, så det ikke er muligt for det menneskelige øre at høre dem. Derfor kan man bruge en flagermusdetektor til at opfange dem. 

Uffe kan på flagermusenes størrelser fortælle os, at det er to forskellige flagermusarter, vi kan se og høre denne aften. Dværgflagermus og brunflagermus. Begge flagermusarter flyver langs skovbrynet for at fange insekter. 

En vadefugl i skoven

Pludselig kommer der en fugl flyvende meget hurtigt over vores hoveder, mens den udsender en snerrende lyd og et højt skrig. Det er skovsneppen. Den er så hurtigt væk igen, så man skal være kvik for at nå at se den. Heldigvis ser og høre vi den tre gange mere. Skovsneppen er faktisk en vadefugl, som yngler i fugtige skovområder. Hannerne flyver i skumringstid om foråret hen over skoven for at se, om der er hunner i området. Til de yngre læsere, så er det lidt en gammeldags måde at tjekke sin Tinder-app på! Hannerne parrer sig med de hunner, de kan finde, og derved danner skovsnepper ikke fast par, som mange andre fugle gør.

Så kommer vi ud af skoven igen og går tilbage ad den samme grusvej, som vi kom af. Nu er det ved at blive rigtig mørkt og vi skal holde øje med ikke at snuble over stenene på stien. 

Snart stopper vi op og går gennem leddet ned til en lille sø, hvor de grønne frøer kvækker. Men det er stadig ikke dem, vi leder efter. Vi er nemlig på jagt efter den meget mere sjældne løvfrø.

Løvfrøer i nattemørket

Løvfrøen lever kun få steder i Danmark. Den findes på Lolland, Bornholm samt få steder på Sjælland og i Jylland. Vi har aldrig set den før, så vi er ret spændte på, om vi har heldet med os i aften.

Denne frøart er nataktiv og lever faktisk det meste af sit voksne liv i træer og buske. Især er den glad for brombærkrat med torne på, da det beskytter den mod fjender. Den har hæfteskiver på spidsen af tæerne (altså sugekopper!), og kan derfor kravle lige lodret op, som den eneste frøart i Danmark – hvor sejt er det lige?

Vil man høre løvfrøen kvække, skal man sent ud. De giver nemlig først lyd fra sig, efter mørkets frembrud og først når søvandet når en temperatur på minimum 14 grader. Du skal lytte efter en kraftig række-række-række-række. Siger de ikke noget, kan du forsøge med at klappe hurtigt efter hinanden, så svarer de dig nogle gange.

Vi lader lommelygternes lyskegler glide ud over søen, men det er kun de mere almindelige grønne frøer, vi kan se.

Men pludselig gør Uffe os opmærksomme på, at det nu er en løvfrø, der kvækker højt. Og andre svarer. Vi kan høre forskellen. Men vi kan stadig ikke se dem.

Vi går langs søbredden i mørket og misunder Uffe hans gummistøvler. Selvfølgelig burde man være rigtigt klædt på til denne ekspedition. Når vi nærmer os en kvækkende løvfrø, tier den straks stille. Ind imellem prøver vi os med klappetricket, for igen at få dem til at give lyd.

Løvfrø i sigte

Uffe er den første, der spotter en lille grøn løvfrø. Den er heldigvis tæt på søbredden og straks forsøger han med fiskenet at fange den, men misser. Øv! Så tæt på og alligevel så langt fra. Han forsøger ved hjælp af fiskenettet, at trække andemadden til side og dér er den igen.

Denne gang lykkes det at få den lille fyr i nettet og derfra op i en spand. Men da den jo som sagt kan kravle lige lodret op ad nærmest alt, er den straks på vej op af spanden. Uffe er dog hurtig, og han holder forsigtigt frøen i hånden, så vi alle kan se den.

Derefter får Anne Marie lov til at holde den lille springfætter. (Til jer der ikke kender hende så godt, kan vi lige afsløre, at Anne Marie ELSKER frøer, andre padder og krybdyr.) Aftenens største drøm går i opfyldelse. At få lov til at stå med denne lille fantastiske skabning i hånden og mærke dens små hæfteskiver. Snart bliver den sluppet fri igen og kravler tilbage i søen, hvor den hører hjemme.

Vi går tilbage til bilerne med et stort smil og ivrig snak. Vi har set alt det, vi kom efter – og mere til. En fantastisk forårsaften på Lolland som vil blive husket længe. Tak til Uffe for en informativ, interessant og hyggelig skumringstur.

Læs også: Danmark dejligst – Fri leg på Lolland

Læs også: Med postbåden til Enehøje

Du er meget velkommen til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour og følge os på Instagram @twodanesontour. Sommerferien går i 2018 til Mexico og Belize.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – skumringstur på Lolland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Þingvellir

Første stop var Þingvellir (nogle gange staves det Thingvellir) som er et vigtigt historisk og geologisk område. Vi parkerede ved Visitorcenteret og betalte 500 islandske kroner – ca. 30 kr. for parkering hele dagen.

Þingvellir har lidt forskelligt at byde på. For det første ligger der den store flotte sø Þingvallavatn.

Derudover er Þingvellir stedet, hvor Islands første Alting (Islands parlament) blev grundlagt i 930. Og sidst men ikke mindst, er det et af de få steder i Island, hvor du har mulighed for at gå mellem de to tektoniske plader som stille og roligt glider fra hinanden ved den Midtatlantiske ryg, som jo egentlig er en undersøisk bjergkæde. 

Det er simpelthen her at den nordamerikanske og den eurasiske plade trækker i hver sin retning. Island bliver således 3-4 cm større for hvert år.

Da Anne Marie var på geologikursus med RUC i 2005, gik hun sammen med holdet en super fed tur på et par kilometer gennem denne store sprække. Det havde vi ikke mulighed for denne gang, men har du tid, og ønsker du en lidt længere rute gennem sprækkedalen uden alt for mange turister, så parker bilen ved den lille parkeringsplads Nyrðrileirar. Gå ca. 200 meter tilbage ad asfaltvejen mod visitorcenteret. Her kan sprækken tydeligt ses lige til venstre for vejen. Så er det ellers bare at følge sprækkedalen indtil du kommer op til alle turisterne og Visitorcenteret. Og skal du gøre det rigtig islandsk, så skal du selvfølgelig have snaps og tørfisk med i tasken til et lille hvil. 

Geysir

Vi kørte nu til området Haukadalur med den meget berømte Geysir, som har givet navn til det fantastiske naturfænomen en gejser. Gejsere opstår, når et voldsomt udbrud af damp fra under jordoverfladen vælder op fra jorden. Årsagen til gejsere er vulkansk aktivitet tæt på jordens overflade.

Den oprindelige Geysir er desværre “død” – eller den virker i hvert fald ikke mere. Til gengæld springer Strokkur ca. hvert 8. minut hele døgnet rundt. Står du tæt på gejseren og i vindretningen, kan du godt regne med at blive våd.

Der er masser af andet at kigge på i området som kogende mudder og damp, der stiger op, men der er ingen tvivl om, at Strokkur er den store attraktion.

Da det regnede ret kraftigt, mens vi besøgte området, krøb vi bagefter ind i bilen for at spise frokost. Her var det Ella, som svingede smørkniven og sørgede for madder til alle

Gullfoss

Ikke langt fra Geysir ligger Islands største vandfald Gullfoss. Det er gratis både at parkere og besøge vandfaldet. Først så vi vandfaldet oppefra, hvor der er et fint udsigtspunkt. Vandet kommer fra Islands andenstørste gletcher Langjökull og løber via floden Hvítá ud i Gullfoss. Her falder vandet 32 højdemeter ned af to omgange.

Derefter gik vi ned af trapperne til den mindre sti, som fører dig helt tæt på vandfaldet. Yderst ude er der en klippe, som man kan kravle op på. Det var fedt at komme helt tæt på det brusende vandfald.

Vulkankrateret Kerið

Nu vendte vi næsen mod Reykjavik igen, men drejede mod syd efter at have passeret Geysir. Det bragte os nemlig forbi den udslukte vulkan Kerið, som er et utrolig smukt sted. Kerið er egentlig ikke en del af Den gyldne cirkel, men da det ligger på vejen tilbage til Reykjavik, gør mange stop her.

Det koster 25 kr. for voksne at besøge vulkanen. Det er en meget kort gåtur op til kanten af selve krateret. Her er der de fedeste røde farver og i bunden af krateret er der en turkis vulkansø. Helt fantastisk. Har du bedre vejr end os, er det en fin tur at gå krateret rundt, eller at tage alle trapperne ned til bunden og retur. Vi sprang dog begge ting over, da det regnede en del (Og Anne Maries regnbukser jo stadig var i Riga…)

Er det din første tur til Island, er Den gyldne cirkel klart et besøg værd. For os var det 12 år siden, at vi var der sidst, så det var dejligt at gense stederne og at vise dem til Ella. Vi havde en rigtig skøn dag i regn og lidt sol.

Har du ikke lejet bil, så er der masser af selskaber, som udbyder denne tur, men det er selvfølgelig billigere at gøre det selv. Især hvis I er flere i bilen. Derudover er friheden ved egen bil også fed at have, da man kan stoppe langs vejen, hvor man har lyst og blive så længe hvert sted, som man har lyst til.

Du er meget velkommen til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour og kigge med på Instagram @twodanesontour. Her lægger vi flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten. Sommerens tur går til Mexico og Belize.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På tur til Den gyldne cirkel blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Ud over at være verdens nordligste hovedstad, er det også en af verdens sikreste. Da Anne Marie var på feltkursus i 2005, mødte hun en politimand, som fortalte, at betjentene i Island ikke går med våben – det er simpelthen ikke nødvendigt. Og vi har for nyligt læst, at der kun har været ét tilfælde nogen sinde, hvor en indsatsstyrke har været nødsaget til at skyde og dræbe en person.

Men det er nu ikke derfor, vi er rejst til Island. Det er vi, fordi det simpelthen er et af de smukkeste steder i Europa med de vildeste naturfænomener. Der er så mange fede naturoplevelser på denne lille ø i Atlanterhavet, som vi skrev om i vores sidste blogindlæg, og det vil vi alt sammen gerne vise vores niece Ella på 10 år.

Riga eller Reykjavik?

Efter halvanden times forsinkelse og en flyvetur på tre timer, landede vi i Keflavik lufthavn kl. 22.30. Men da der er to timers tidsforskel mellem Danmark og Island, var klokken faktisk 00.30 for os. 

Først kunne vi ikke finde vores rygsække, men da al bagage var kommet på båndet, gik det op for os, at rygsække i Island hører under Odd size-bagage (Det er også der, de skal tjekkes ind, når man flyver fra Keflavik). Vi fandt derfor lemmen, hvor rygsække og klapvogne blev udleveret. Men vi kunne hurtigt konstatere, at tre rygsække var blevet til to…

Det skulle snart vise sig, at Anne Maries rygsæk på mystisk vis var endt i Riga og først ville nå Island næste aften samme tid. Derefter kunne den først blive kørt til vores overnatningssted dagen efter igen. Nå, surt show. Mest fordi regnbukserne lå i rygsækken. Men når det nu skulle være, så er det altså kun 3. gang i Anne Maries rejsekarriere, at hun har mistet et stykke bagage, så det må da siges at være en okay statistik. Og humøret var stadigvæk i top.

Overnatning på AirBnB i Hafnafjördur

Uden for ankomsthallen regnede og blæste det en strid modvind (De der regnbukser… hmmm). En lufthavnsbus tog os hen til Thrifty biludlejning, hvor vi skulle hente vores bil. Havde vi vidst, hvor bilkontoret var, kunne vi nemt have gået derhen på 5 minutter.

Derefter kørte vi ca. 30 minutter til forstaden Hafnafjördur, hvor vi havde lejet et stort, fint værelse gennem AirBnB. Vi betalte ca. 2200,- for tre personer i fire nætter. En god pris synes vi. Det passede os egentlig helt fint at bo lidt uden for byen. Vi havde ca. 15 minutters kørsel ind til Reykjavik.

De næste par dage mødtes vi om aftenen med vores gode veninde og tidligere kollega Pernille, som dette år arbejder i Island. Det var fantastisk dejligt at se hende igen, og derudover havde hun masser af gode tips til, hvad vi skulle opleve i Reykjavik og resten af Island. Hun gav os også en guidet tur i den trendy by, som vi stornød.

Reykjaviks huse

Vi lagde straks mærke til alle de flotte og farverige huse i Reykjavik. Vi kan godt huske fra sidst, vi besøgte Island, at de fleste huse er beklædt med metal og ofte i skrappe farver. Det er de pga. en stor ildebrand, som hærgede byens centrum i 1915. Herefter blev det forbudt at bygge huse af træ, og i stedet skød beton og metal op. Det giver Reykjavik og de andre islandske byer et helt særligt udtryk, som vi ikke kender fra Danmark. Über cool, synes vi.

På tur langs havnefronten

Første stop blev The Sun Voyager – på dansk Solfærd, som er en flot skulptur af kunstneren Jón Gunnar Árnason. Vi så den ikke sidst, vi var i Island, så nu skulle det være. Vi synes, at det ligner et vikingeskib, men har efterfølgende læst, at det ikke er kunstnerens intention. Han beskriver det som et skib, på vej ud i fremtiden. Men de nordiske aner fornægter sig altså ikke. Og baggrunden især ved solnedgang er helt fantastisk. Vi nåede dog ikke forbi, på denne tid, da solen først går ned omkring kl. 22.30 i maj måned.

Næste stop var koncert- og operahuset Harpa, som ligger længere henne ad havnefronten i gåafstand fra Solfærd. Harpa er tegnet af den islandske kunstner Olafur Eliasson i samarbejde med det danske arkitektkontor Henning Larsen Architects.

Harpa blev indviet i 2011 og fandtes således ikke, da vi sidst besøgte Reykjavik i 2005. Så nu var det tid til at se den flotte bygning. Der er gratis adgang til foyeren, og man kan fint gå op ad trapperne for at nyde husets arkitektur og de mange diamantformede vinduer.  

Fodbad med formidabel udsigt

Nu gik turen til et af Pernilles “happy places” i byen. Hun tog os med hen til Kvika, som er en installation lavet af kunstneren Ólöf Nordal. Her kan man sidde med fødderne i varmt vand, mens man hyggesnakker og skuer ud over bjergene eller Reykjaviks huse.

Det er simpelthen fantastisk at opleve sådan et sted i en storby. Følelsen af frihed, ro, godt selskab og smuk udsigt – mens man tager fodbad, det kan man ikke få for meget af.

Hallgrímskirkjan og cool streetart

Tilbage i centrum fik vi lige et hurtigt glimt af den majestætiske Hallgrímskirkja, hvis tårn er 73 meter højt. Den er uden tvivl Reykjaviks største vartegn og kan ses over hele byen. Sidste gang tog vi elevatoren op i tårnet, men denne gang nøjedes vi med at se kirken nedefra. Ønsker du at besøge tårnet, koster det 60 kr. at tage elevatoren op.

Centrum blev travet igennem, hvor masser af trendy butikker og hippe kaffebarer er skudt op de seneste år. Vi kiggede på masser af lækker Streetart, som også har fundet vej til byen.

Vi sluttede rundturen på Icelandic Street Food. Et koncept med “traditionel islandsk mormormad” til overkommelige priser serveret på paptallerkener. For os stod den på klipfisk med kartoffelmos og sødt rugbrød, men de serverer også fiske- eller lammesuppe i et udhulet brød samt pandekager med sukker og den meget traditionelle islandske Happy marriage cake, som vi så annonceret flere steder. Vi smagte den dog ikke.

Maden blev nydt sammen med en pint på Icelandic Craft Bar, en hyggelig bar, som også sælger smagesæt med islandske ølsmagsprøver – pas dog lige lidt på med prisen. Det kommer ikke “gratis”. 

Man kan sagtens hente mad det første sted og sætte sig ind og spise det andet sted. Der er ca. 25 meter mellem de to steder.

Svømmehal og is

En anden aften var vi inviteret hjem til Pernille og spise. Derefter ønskede hun at indvie os i en af islændingenes traditioner. Nemlig deres svømmehalskultur!

I Island inviterer man ikke nødvendigvis folk hjem til hygge. I stedet aftaler man at mødes i svømmehallen.

På grund af Islands placering i Atlanterhavet oven på den Midtatlantiske ryg, som er en enorm undersøisk bjergkæde, er der masser af termisk aktivitet i undergrunden. Dette betyder bl.a. vulkaner, gejsere og varme kilder, og derfor er der varmt vand i overflod. I Island koster det ikke penge at varme vand op. Tværtimod. Her koster det penge at køle vand ned. Derfor har mange mennesker indendørs- eller udendørs jacuzzi, da opvarmningen ikke er noget problem.

Men til dem, der ikke har, så er der mange lækre svømmehaller i Reykjavik. Vi besøgte Laugardalslaug, som er byens største. Prisen er ca. 60 kr. for voksne og 10 kr. for børn mellem 6 og 17. Yngre børn er gratis.

Efter omklædning var vi klar til at blive dyppet – husk at sko ikke må tages med ind i omklædningsrummene.

Alle bassiner var udenfor under åben himmel. Der var to almindeligt bassiner med baner samt et stort legeområde med ruchebaner til børn og barnlige sjæle – her har de bl.a en vandruchebane på 86 meter! Rasmus garanterer, at man kan opnå en meget høj fart i de mørkelagte rør.

Derudover var der 5 hot tubs med forskellige vandtemperaturer mellem 36 og 42 grader varmt vand, samt ét, hvor vandet kun var 8 grader varmt – eller rettere koldt….brrrr. Det er her i disse hot tubs at islændingene mødes og hyggesnakker med deres venner. Virkelig en hyggelig måde at mødes på. 

Kl. 22 lukkede svømmehallen, og så var det tid til en anden mega hyggelig tradition – lækker is.

Skúbb – en trendy isbar

Tæt på svømmehallen ligger Skúbb, så det blev dagens aller sidste stop. De lukker heldigvis først kl. 23  Her har de dejlig, smagfuld is og discokugle i loftet! Så er der jo ikke et øje tørt.

De søde piger i isbutikken havde meget travlt med at se finalen i Melodi Grandprix, som er kæmpe stort i Island. Generelt går de mega meget op i alt, hvad den lille nation kan stå sammen om. Og er de ikke selv i finalen, hepper de på deres nordiske venner. Det bliver rigtig sjovt at følge Island til VM i fodbold til sommer. Vi håber, at de kommer langt i turneringen.

Overvejer du også en tur til det smukke nord, så søg flybilletter til Island her

Læs også: Island – landet af ild og is

Læs også: Hyggelige Tórshavn

Du er meget velkommen til at synes godt om og følge vores Facbook-side
Two Danes On Tour. Her kommer vi med flere rejsebilleder og updates, når vi er på farten. Sommerferien 2018 går til Mexico og Belize.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Reykjavik – en super trendy hovedstad blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har været i tænkeboks for at finde den bedste destination for en 10-årig pige med hang til naturoplevelser, og vi var hurtigt enige om, at Island er det helt rigtige sted! Det lille land, med kun 300.000 indbyggere, har al den wauw-faktor, som vi gerne vil opleve sammen med hende. Vulkaner, gletchere, vandfald, geysere og varme kilder. What’s not to like? Derudover er der “kun” tre timers flyvning, hvilket passer os meget fint.

Da Ella pakkede gaven op til jul, undrede hun sig godt nok noget over, at den indeholdt 3 ruller toiletpapir med påskriften “Til dårlig mave”??? Men snart gik det op for hende, at det var “skøre morbror Rasmus”, der havde brugt denne lidt utraditionelle indpakning for at skjule et hjemmelavet gavekort indeholdende en tur til Island. Og så var der jubel. Selv om hun ikke vidste så meget om landet på forhånd, sagde hun straks JA TAK til at komme med. Der var overhovedet ingen betænkningstid.

Forberedelser til rejsen

I løbet af vinteren har vi haft Ella på besøg til planlægningsmøde. Her gennemgik vi pakkelisten med hende og fortalte hende vores tanker om programmet for de fire dage, vi skulle være i Island. Da hun jo som sagt ikke havde det store kendskab til Island på forhånd, sugede hun bare til sig af alle informationerne. Da vi spurgte til hendes mening om programmet, udbrød hun: “Jeg vidste slet ikke, at man kunne nå så meget på fire dage!” Og så lyste det bare ud af hende, at hun glædede sig helt vildt.

Vores tur til Island i 2005

Vi har selv været på Island en gang før – helt tilbage i 2005. Men det var længe før vi skrev blog, og derfor har I ikke kunne læse om det før nu. Vi synes dog, at det kunne være sjovt at vise jer lidt billeder fra dengang. Husk lige at lægge mærke til hvor “unge og smukke” vi var

Anne Marie skulle til Island i sommerferien på geologitur og feltkursus med RUC, hvor hun læste geografi dengang. Derfor besluttede Rasmus også at rejse til Island. Han ville vandre forskellige steder på øen i en 10 dages tid.

Vi var begge i det nordlige Island i området omkring Akureyri. Anne Marie lavede derefter feltarbejde i Vestfjordene, mens Rasmus vandrede på Snæfellsnes.

Derefter mødtes vi i Reykjavik og rejste sammen mod syd og øst. Vi tog bus rundt og tomlede, når busserne ikke passede sammen. Vi lavede mad på trangia og sov i telt om natten. En fantastisk smuk oplevelse tæt på naturen.

Vestmannaøerne

Først besøgte vi Vestmannaøerne – på islandsk Vestmannaeyjar. Det er et helt enestående sted og således også en oplevelse, som står meget klart i vores erindringer. Vi sejlede med færgen til den største ø Heimaey, hvor vi overnattede. Heimaey er den eneste af de 14 Vestmannaøer, som er beboet.

Her så vi masser af lunder – også kaldet søpapegøjer. Det er en utrolig flot fugl med et meget farverigt næb. Samtidig er den utrolig kluntet, og man undrer sig over, at den overhovedet kan flyve. Den ligner faktisk noget, som kunne være med i en tegnefilm.

Vi besteg en af øens vulkaner Eldfell, som stadig er varm, hvis man blot graver fingrene få centimeter ned i jorden. Det var den vulkan, som gik i udbrud i 1973 og begravede ca. 400 huse i lava og aske. 

Vi gik også en tur i en af de gader, som blev begravet dengang. Det er vildt, at der stadig står huse tilbage fra den tid, som man kan se.

Vi har efterfølgende læst, at der nu er åbnet et vulkanmuseum, som hedder Eldhimar Museum. Det er bygget rundt om en af ruinerne fra vulkanudbruddet og fortæller historien før, under og efter udbruddet. Hvis vi nogen sinde kommer tilbage til Vestmannaøerne, så er det klart et “must see”.

Det fantastiske trek fra Landmannalaugar

Derefter rejste vi videre til Landmannalaugar, hvor vi badede i en lille kilde ude i naturen. Det var en af vores største oplevelser i Island og en oplevelse, som vi også vil forsøge at give Ella.

Det er simpelthen magisk at finde en kilde i naturen, hvor der ikke er “bassin” som i en swimmingpool, og hvor det gælder om at finde det helt rigtige sted at sætte sig. Koldt og varmt vand mødes, så man må rykke lidt frem og tilbage indtil temperaturen er helt rigtig.

På fire dage gik vi det 53 km smukke trek Laugavegur fra Landmannalaugar til Þórsmörk (Udtales Thorsmörk). En af de flotteste vandreture vi nogen sinde har gået. Vi gik ad bjergskråninger med fantastiske farver, så termiske områder samt grønne dale og indimellem gik vi på sne på trods af, at kalenderen viste juli. Den arktiske sommer er kort og barsk, men utrolig smuk! Undervejs skal man også krydse 3-4 floder med iskoldt smeltevand. Så er det bare af med støvler og sokker. Det er noget af en kold fornøjelse.

Vandfald og Jökulsarlon

Så gik turen videre til vandfaldene Skogafoss og Svartifoss samt gletcheren Skaftafell. Især gletchersøen Jökulsarlon imponerede, inden vi sluttede af med en kajaktur i Seydisfjördur.

Derfra sejlede vi til Færøerne, hvor vi tilbragte en skøn uge med endnu flere fantastiske oplevelser.

Nye oplevelser i Island

Og nu skal vi altså tilbage til Island igen – et land vi har talt så ufattelig meget om siden dengang. Vi skal gense et par af de steder vi så sidst – bl.a. Reykjavik, Geysir og vandfaldene Gullfoss og Skogafoss. Men vi skal også ud og lede efter nyt.

Vi har et godt øje til det forulykkede fly, som ligger på stranden ved byen Vík, og så skal vi selvfølgelig i Den blå lagune. Det sparede vi væk sidste gang – og fred være med det. Men Ella skal ikke komme hjem fra en tur til Island uden at have besøgt en af landets aller største turistattraktioner. Så må vi “æde” prisen på ca. 620 kr. pr. voksen for de billigste billetter. Børn under 12 år er heldigvis gratis i følge med voksne. Vi har allerede bestilt billetterne – ellers er vi ret sikre på, at vi ikke kan få billetter til den dag og det tidspunkt, som passer os. Det er virkelig en stor turistmagnet!

Vi glæder os utrolig meget til at vise Ella alle disse fantastiske steder og er sikre på, at Island til fulde lever op til vores alle tres forventninger.

Læs også: Spækhuggere og pukkelhvaler

Læs også: Nordlys i Tromsø

Du er meget velkommen til at synes godt om og følge vores Facebook-side Two Danes On Tour. I juni skal Anne Marie et smut til Færøerne og i sommerferien poster vi masser af billeder fra Mexico og Belize, som vi skal besøge sammen med Rasmus’ familie.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Island – landet af ild og is blev først udgivet på Two Danes On Tour.

En dyr og en billig mulighed

Rasmus havde hjemmefra kontaktet et rejsebureau. De forlangte 2000 kr. for en endagstur – selvfølgelig med guide og privat bil.

Arhhh, det måtte vi simpelthen selv kunne gøre meget billigere med offentlig transport. Så blev det godt nok ikke med bil og guide. Men i stedet med tog og eventyr.

Forberedelser til togturen

Forberedelserne til turen begyndte allerede dagen før. Vi gik nemlig ned på banegården i Minsk for at købe togbilletter.

Og her er det bare, at det bliver svært at forklare damen i billetlugen, at vi først vil med i morgen. Ja, faktisk afviste den første billetdame at tale med os, da det gik op for hende, at vi ikke talte lokalsproget. Vi fik et højt NIET! Og så pegede hun os hen mod en af de andre billetluger.

Her blev vi taget pænt imod om end lidt køligt. Det varede dog ikke længe før vi havde slået et smil af kvinden og stod med to billetter i hånden til Brest med afgang næste morgen. Og så til den nette sum af 22 kr. pr. person. Så er Two Danes glade  

Tidligt op

Næste morgen ringede vækkeuret ALT for tidligt. Som i 4.45! Vi skulle med metroen til togstationen og der finde det rigtige spor. Det var lettere sagt end gjort. Men med lidt hjælp fra et par søde lokale, fandt vi ud af, at toget afgik fra spor 7 på platform 4. Lidt forvirrende med to tal, når man ikke ved, hvad de henviser til.

På perronen stod der en stewardesse med stor pelshue ud for hver togvogn. Vores så lidt morgengnaven ud. Hun tog imod vores togbilletter, kiggede på dem og beholdt dem. Derefter kunne vi stige om bord. 

Togtur med liggevogn

Toget afgik kl. 6.12 og vi så nu frem til en godt 4 timer lang togtur fra Minsk til byen Brest, der ligger ved den polske grænse.
Anne Marie udnyttede, at vi havde købt billet på 2. klasse og derfor havde adgang til køjeplads. Hun købte således sengetøj af den gnavne stewardesse for den nette sum af 1,50 kr. 

Men Rasmus skulle ikke sove. Han havde glædet sig til at se landskabet på turen og holdt sig vågen hele vejen. Det til trods, havde vi oplevet lige meget af landskabet, da vi nåede frem, idet turen kun bød på golde sletter, små landsbyer og masser af birketræer. Altså MASSER af birketræer! Havde man set ud af vinduet i 10 minutter, havde man set det hele.

Brest, et foto og et fort

Vel ankommet til Brest tog Anne Marie sig sammen og spurgte “togflyverdessen”, om hun måtte tage et billede af hende (og pelshuen), og som med et trylleslag tøede damen op. Hun blev så glad for, at AM ville fotografere hende, så det blev til et fællesbillede. 

Vi nød også lige den smukke togstation, hvorpå der står Brest på kyrillisk, hvis du skulle være i tvivl.

På tegnsprog fik vi dernæst forhandlet os frem til en fair pris på en taxa til fortet i Brest. Pris: 10 kr. for ca. 3 km. Selve indgangen til fortet var gratis.

Vi befandt os nu på grænsen mellem Polen og Hviderusland. Her løber flodenerne Bug og Mukhavets sammen. Og netop floden Bug markerer grænsen mellem Polen og Hviderusland; mellem EU og de tidligere Sovjetrepublikker.

I midten af 1800-tallet blev der bygget et fort her ved disse floder for at sikre grænsen til Det Russiske Kejserrige.

Den store fædrelandskrig

I 1941 besluttede Nazityskland at angribe Sovjetunionen under kodenavnet Operation Barbarossa. Og på dette angrebs første dag bombedede nazisterne fortet i Brest.

De ca. 3000 soldater fra Den røde hær, som boede på fortet, forsøgte efter bedste evne at forsvare det, men med ringe held. De havde dårlige forsyninger samtidig med, at de blev angrebet både fra landjorden og fra luften. Tyskerne talte 6 gange så mange soldater som russerne på fortet, som dog kæmpede bravt med deres liv som indsats. De sidste holdt stand i kassematerne under fortet, inden de også måtte lade livet.

Et af Europas største mindesmærker

Når man ankommer til fortet, mødes man først af en kæmpe stor socialiststjerne lavet i beton. Den er 25 meter tyk og et imponerende indgangsparti. Her spiller et lydshow med bombefly, tale og musik. Det er meget stemningsfuldt og specielt bombeflyene fører en tilbage til september 1941, hvor stedet var omdannet til et frygteligt inferno.

Når man går gennem stjernen, åbenbares The Courage monument. Et ansigt af en russisk soldat, som er ca. 34 meter højt. Først syner det ikke af “Runde tårn” på grund af afstanden. Men snart rejser ansigtet sig foran en, når man kommer tæt på. 

Der har ikke altid været enighed om, hvorvidt monumentet er smukt eller grimt. Således satte den amerikanske tv station CNN monumentet på deres liste over verdens grimmeste monumenter i 2014. Det skabte stor opstandelse i Hviderusland. Der blev indgivet en officiel klage, hvilket afstedkom en undskyldning, samt at monumentet blev fjernet fra listen.

Ved siden af monumentet står der også en obelisk på 100 meter. Der står nogle magen til i 12 byer, som alle har fået den ærefulde titel Heltebyer, mens Brest er den eneste Heltefæstning.

Endvidere er der en skulptur af en russisk soldat med et maskingevær, som med et lidende blik i øjnene kravler hen ad jorden. Skulpturen hedder Tørst, og symboliserer en soldat på vej til floden efter vand under den tyske belejring af fortet.

Brest by

Da vi kom ud fra fortet, var der ingen taxaer at se. Men da vi jo var kørt dertil, kunne vi godt huske vejen tilbage til byen, så vi tog den på gåben.

Vi kom bl.a. forbi et stort togmuseum, da Brest er det største trafikale knudepunkt i Europa. Her løber motorvejen E30 forbi, som er kendt af de fleste langtidschauffører, og her stopper alle tog mellem EU og de tidligere sovjetstater. Togene kører nemlig ikke på den samme bredde skinner, så her skal de alle have skiftet hjulsæt.

Vi fik os lige den obligatoriske selfie med Lenin, inden vi tog turen et par gange op og ned ad gågaden Sovietskaya street. Derefter indtog vi en velfortjent frokost.

Og her havde vi oplevelsen af at spise frokost med to 7. klasser på skoleudflugt. Normalt to skolelæreres værste mareridt… men vi skulle blive klogere.

Ca. 40 elever og 4 voksne indtog restauranten i roligt tempo. Eleverne fandt uden diskussioner alle et sted at sidde ved seksmandsborde. Lærerne fordelte sig blandt eleverne. Derefter begyndte alle at spise af den mad, som blev stillet frem: salat, suppe, hovedret og croissant. Dertil saftevand og te. INGEN brokkede sig over maden, INGEN levnede, INGEN hævede stemmerne, INGEN farede rundt, INGEN rejste sig fra bordene, før alle var færdige med at spise og klar til at gå. Der var en hyggelig stemning, og der blev småsnakket ved bordene. Ja, vi troede nærmest ikke vores egne øjne.

Oven på den oplevelse gik vi tilbage til togstationen og tog toget tilbage til Minsk.

Læs også: Minsk

Læs også: Rejsetips til Hviderusland

Vi håber, at du har lyst til at synes godt om vores Facebookside Two Danes On Tour.  Her lægger vi billeder ud og kommer med updates mens vi er på farten. Sommerferien i år går til Mexico og Belize.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Togtur til Brest blev først udgivet på Two Danes On Tour.

En sprit ny blog og en indtræden i blogger-verdenen venter forude.
En hel sommerferie ligger og lurer i horisonten og venter kun på, at vi begiver os ind i den.
Jomfruelige Østeuropa og 5 uudforskede lande skal bestiges, betrædes, belures.

Tanker og drømme om vandmeloner solgt i vejkanten, endeløse solsikkemarker og små hestevogne i de brostensbelagte gader har længe huseret.

Forventningens glæde er stor! Vi er spændte på, hvad det kan blive til både med hensyn til blog og Østeuropa.

Finder vi gemte, uslebne juveler? Og bliver vi i stand til at beskrive dem for alle jer, som ofte så sødt spørger til vores færden rundt om på kloden? Vi giver det et skud fra hoften.

Læs med på den videre rejse gennem Østeuropa. Vi begynder i Sofia, Bulgarien og begiver os videre gennem Rumænien, Moldova, Transnistrien og Polen

Og skulle du have lyst til at synes godt om vores Facebookside Two Danes On Tour, så bliver vi rigtig glade. Det er jo Jer læsere, som gør det hele meget sjovere med bloggen.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Forventningens glæde… blev først udgivet på Two Danes On Tour.