Det stod hurtigt klart, at hovedingrediensen i de fleste retter og måltider er kartofler! Derudover er der ofte kødpålæg, pandekager, salater, supper, fisk, gryderetter og pølser på menuen. I hvert fald på de restauranter, som vi besøgte. 

Hviderussisk mad er rigtig bondekost med “tunge” retter. Så tro ikke, at du er kommet til Hviderusland for at finde finere fransk madlavning. Vi oplevede maden som meget veltillavet og med store portioner. Så alt i alt havde vi intet at klage over.

Kuhmistr

Turens første restaurantbesøg gik til Kuhmistr, da vi havde læst, at maden her var rigtig god. Restauranten ligger lige over for den berømte kampvogn på Karl Marx gaden.

Ved indgangen sad der en dame bag en lille luge og tog imod vores overtøj. Selve restauranten var delt i flere rum. Den var hyggelig og holdt i gammel stil med mange gamle ting og sager.

 Vi fik et menukort delvist på engelsk og med en del fotos af diverse retter. Så det var bare at gå i gang. Faktisk var det rimelig forvirrende med dette meget store menukort, men vi endte med at beslutte os for hver to hovedretter.

Og selvom vores tjener ikke var helt tilfreds med vores valg, så holdt vi fast i vores første indskydelse. Nu var det ikke fordi, han mente, at det var dårlige retter. Han indvending gik på, at det ville tage for lang tid at tilberede. I stedet argumenterede han for, at vi i stedet burde vælge en suppe eller en kold forret inden hovedretterne, så vi ikke skulle vente så længe. Vi forsikrede ham dog om, at vi godt kunne få tiden til at gå, hvis bare han holdt øje med indholdet i vores glas

Faktisk oplevede vi flere gange, at tjenerne på restauranterne gerne ville være med til at bestemme, hvad vi skulle spise og drikke. Og sågar også, hvor vi skulle sidde i restauranten, på trods af, at der var masser af ledige borde. Vi tænker, at det var gjort i en blanding at venlighed og sprogbarrierer, men det kan virke lidt anmassende. Når vi insisterede på det, vi selv havde tænkt, var der dog ikke nogen sure miner.

Vinder af bedste ret i Hviderusland

Men tilbage til maden. Første ret var Kaldunys – krydret hakket lammekød omviklet med tynd pasta lidt som en ravioli serveret i en slags suppe. Hertil en cremefraiche-dressing med hvidløg og masser af friske krydderurter.Det var dagens – ja hele turens, bedste ret, og vi sad lige som i Lady og vagabonden og skubbede den sidste pakke hen til hinanden. Det var så smagfuldt og lækkert.

Kaldunys mindede os lidt om khinkali i Georgien. Eneste forskel var, at kaldunys’ne lå i suppen, mens suppen er indeni raviolien, når man spiser khinkali.

Mange pandekager

Således opstemte over den store smagsoplevelse gik vi videre til næste ret. Torbajka – “fårehyrdens pose”. Usødede pandekager omkring en cremet sauce med kylling og champignoner samlet som en bylt i sølvpapir og bagt i ovnen. Turen i ovnen gjorde, at pandekagen havde suget al kraften fra saucen til sig, og vi nød endnu engang hver en mundfuld. Dog slog den ikke kaldunys’ne.

Så kom turen til Wereszczaka. Svinekød og krydrede pølsestykker i en sauce. Denne ret skulle også nydes med pandekager, hvilket er meget typisk hviderussisk. Men nu begyndte det at knibe med appetitten. Pandekager mætter åbenbart mere, end vi lige havde taget højde for.

Sidste ret var “Borgmesterens krukke”. En sammenkogt ret med svinekød, bacon, kartofler og grøntsager braiseret i en lerkrukke under et låg af brød. Igen en dejlig ret, selvom appetitten som antydet ikke længere var kæmpe stor.

Den samlede regning lød på 300 kr. for 4 hovedretter, 2 øl og 2 sodavand. Det må siges at være i orden.

Middelaldertema på Kamyanitsa

Næste dag gik vi igen efter en restaurant, som vi havde læst godt om. Vi blev ellers først afvist på Kamyanitsa med begrundelse om, at der var fuldt optaget. Men samtidig med at Rasmus forsøgte at bestille bord til dagen efter, forlod et andet par restauranten, og så fik vi deres bord.

Vi sad i et lokale med stenvægge, bagbelyste blyindfattede ruder og våbenskjolde, der var korsfarere værdige. Tjenerne var klædt i middelalderkostumer, og de gjorde deres bedste for at hjælpe os med at få bestilt det rette.

Derfor endte det også med et lidt utraditionelt valg af drikkevarer – i hvert fald for os. Anne Marie fik en mors – en slags saftevand lavet på tyttebær eller tranebær. Rasmus blev overtalt til kvass, en meget typisk drik lavet på gæret mørkt brød.

Drikken har en alkoholprocent på mellem 0,5 og 1,5, og den er mange steder også accepteret som drik for børn. Vi har tidligere stiftet bekendtskab med den i Moldova, men her i Hviderusland var første gang, at vi smagte på den. Det kommer nødvendigvis ikke til at gentage sig, da vi ikke var ovenud begejstrede for kvass.

Lækker mad

Vi startede med hver en suppe. Anne Marie den kendte rødbedesuppe borsch, og Rasmus den i Hviderusland meget traditionelle solyanka. Til solyanka hørte der også en skål med hvedekerner og flæsketern.

Begge supper var meget smagfulde og lagde en god bund.

Derefter havde vi bestilt henholdsvis draniki og Meat Merchant Style. Alt smagte rigtig dejligt og vi var endnu engang mætte og tilfredse, da vi vraltede ud af restauranten.

Vi betalte 168 kr. for fire retter og tre glas saft/kvass. Endnu engang en rigtig fair pris for dejlig mad. Restauranten ligger tæt på Gorky Park på adressen Pervomayskaya 18. 

Skovtema

En dag skrev vi en sms til vores AirBnb-udlejer Tatyana og spurgte, om hun kunne anbefale os en god hviderussisk restaurant med traditionel mad.

Hun anbefalede os Traktir Na Parkovoy – eller på hviderusisk: Трактир на парковой. Da vi kom ind, blev vi noget overraskede over temaet, som mindede om en dag i det grønne med udstoppede dyr og skind, kornneg og træpaneler.

Menuen var meget lig de andre steder, vi havde været besøgt. Valget faldt endnu engang på forskellige retter med pandekager. Og endnu engang var vi stopmætte, da vi gik derfra. Hviderusserne kan virkelig noget med store, solide portioner mad! 

God stemning på Talaka

Den sidste aften var vi både sultne og trætte, men vidste ikke rigtig, hvor vi skulle gå hen og spise. Vi havde dog flere gange gået forbi den lille kælderrestaurant Talaka på vej mod vores AirBnb lejlighed. Den havde tiltrukket sig vores opmærksomhed, og nu i snevejr skyndte vi os ned ad de få trappetrin til indgangen. 

Først der opdagede vi, at det var en rigtig hyggelig restaurant med levende musik! Der var mange nipsting og bordene var alle lavet af sengegavle, gamle symaskineborde, whiskytønder mv.

Når man kom ind af døren, blev man tilmed budt velkommen med en snaps og lidt hviderussisk tapas.

Vi spiste små kyllingelår med kartoffelmos og pandekager. Begge dele smagte godt og var veltillavet.

Hvis du også vil finde restauranten, så er adressen: улица Раковская 18.

Der var dog rigtig mange mennesker her til frokost, og det var svært at finde en siddeplads. Med andre ord: Lido er meget populært, da det er hviderussisk mad til rimelige priser og med et stort udvalg.

Det var også det tætteste vi kom på noget, som mindede os om en pendant til den polske mælkebar, som vi var helt vilde med i Warszawa.

Lido findes flere steder i Minsk, men hvis du vil finde den, som vi besøgte, er adressen: Nezavisimosti 49/1.

Depo – et moderne pandekagehus

Under vores Free walking tour, synes vores guide, at vi undervejs skulle lidt ind i varmen – det var frostvejr og bidende koldt denne dag.

Hun introducerede os til Depo, som er en lille hyggelig café, hvor de KUN serverer pandekager. Til gengæld er det pandekager med alt muligt forskelligt fyld. Der er både madpandekager og søde pandekager til dessert eller bare eftermiddagshygge. Anne Marie smagte på en pandekage med ost og skinke og var helt solgt! Det var både lækkert og billigt.

Så selv om du ikke nødvendigt går med på en Free walking tour, så kan du godt gå forbi Depo, hvis du er sulten efter hviderussiske pandekager. Du finder Depo på Oktybr’skaya 23 overfor street art-billedet med alle kattene.

Læs også: Hvalsafari ved Skjervøy

Læs også: Magiske Mykines med båd og helikopter

Du kan finde alle vores blogindlæg fra Hviderusland her.

Vi bliver rigtig glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her lægger vi nye blogindlæg ud og kommer med flere fotos, når vi er ude og rejse. Næste tur går til Nordmakedonien og Kosovo i Påsken 2019.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Spise med Price… på hviderussisk blev først udgivet på Two Danes On Tour.

En dyr og en billig mulighed

Rasmus havde hjemmefra kontaktet et rejsebureau. De forlangte 2000 kr. for en endagstur – selvfølgelig med guide og privat bil.

Arhhh, det måtte vi simpelthen selv kunne gøre meget billigere med offentlig transport. Så blev det godt nok ikke med bil og guide. Men i stedet med tog og eventyr.

Forberedelser til togturen

Forberedelserne til turen begyndte allerede dagen før. Vi gik nemlig ned på banegården i Minsk for at købe togbilletter.

Og her er det bare, at det bliver svært at forklare damen i billetlugen, at vi først vil med i morgen. Ja, faktisk afviste den første billetdame at tale med os, da det gik op for hende, at vi ikke talte lokalsproget. Vi fik et højt NIET! Og så pegede hun os hen mod en af de andre billetluger.

Her blev vi taget pænt imod om end lidt køligt. Det varede dog ikke længe før vi havde slået et smil af kvinden og stod med to billetter i hånden til Brest med afgang næste morgen. Og så til den nette sum af 22 kr. pr. person. Så er Two Danes glade  

Tidligt op

Næste morgen ringede vækkeuret ALT for tidligt. Som i 4.45! Vi skulle med metroen til togstationen og der finde det rigtige spor. Det var lettere sagt end gjort. Men med lidt hjælp fra et par søde lokale, fandt vi ud af, at toget afgik fra spor 7 på platform 4. Lidt forvirrende med to tal, når man ikke ved, hvad de henviser til.

På perronen stod der en stewardesse med stor pelshue ud for hver togvogn. Vores så lidt morgengnaven ud. Hun tog imod vores togbilletter, kiggede på dem og beholdt dem. Derefter kunne vi stige om bord. 

Togtur med liggevogn

Toget afgik kl. 6.12 og vi så nu frem til en godt 4 timer lang togtur fra Minsk til byen Brest, der ligger ved den polske grænse.
Anne Marie udnyttede, at vi havde købt billet på 2. klasse og derfor havde adgang til køjeplads. Hun købte således sengetøj af den gnavne stewardesse for den nette sum af 1,50 kr. 

Men Rasmus skulle ikke sove. Han havde glædet sig til at se landskabet på turen og holdt sig vågen hele vejen. Det til trods, havde vi oplevet lige meget af landskabet, da vi nåede frem, idet turen kun bød på golde sletter, små landsbyer og masser af birketræer. Altså MASSER af birketræer! Havde man set ud af vinduet i 10 minutter, havde man set det hele.

Brest, et foto og et fort

Vel ankommet til Brest tog Anne Marie sig sammen og spurgte “togflyverdessen”, om hun måtte tage et billede af hende (og pelshuen), og som med et trylleslag tøede damen op. Hun blev så glad for, at AM ville fotografere hende, så det blev til et fællesbillede. 

Vi nød også lige den smukke togstation, hvorpå der står Brest på kyrillisk, hvis du skulle være i tvivl.

På tegnsprog fik vi dernæst forhandlet os frem til en fair pris på en taxa til fortet i Brest. Pris: 10 kr. for ca. 3 km. Selve indgangen til fortet var gratis.

Vi befandt os nu på grænsen mellem Polen og Hviderusland. Her løber flodenerne Bug og Mukhavets sammen. Og netop floden Bug markerer grænsen mellem Polen og Hviderusland; mellem EU og de tidligere Sovjetrepublikker.

I midten af 1800-tallet blev der bygget et fort her ved disse floder for at sikre grænsen til Det Russiske Kejserrige.

Den store fædrelandskrig

I 1941 besluttede Nazityskland at angribe Sovjetunionen under kodenavnet Operation Barbarossa. Og på dette angrebs første dag bombedede nazisterne fortet i Brest.

De ca. 3000 soldater fra Den røde hær, som boede på fortet, forsøgte efter bedste evne at forsvare det, men med ringe held. De havde dårlige forsyninger samtidig med, at de blev angrebet både fra landjorden og fra luften. Tyskerne talte 6 gange så mange soldater som russerne på fortet, som dog kæmpede bravt med deres liv som indsats. De sidste holdt stand i kassematerne under fortet, inden de også måtte lade livet.

Et af Europas største mindesmærker

Når man ankommer til fortet, mødes man først af en kæmpe stor socialiststjerne lavet i beton. Den er 25 meter tyk og et imponerende indgangsparti. Her spiller et lydshow med bombefly, tale og musik. Det er meget stemningsfuldt og specielt bombeflyene fører en tilbage til september 1941, hvor stedet var omdannet til et frygteligt inferno.

Når man går gennem stjernen, åbenbares The Courage monument. Et ansigt af en russisk soldat, som er ca. 34 meter højt. Først syner det ikke af “Runde tårn” på grund af afstanden. Men snart rejser ansigtet sig foran en, når man kommer tæt på. 

Der har ikke altid været enighed om, hvorvidt monumentet er smukt eller grimt. Således satte den amerikanske tv station CNN monumentet på deres liste over verdens grimmeste monumenter i 2014. Det skabte stor opstandelse i Hviderusland. Der blev indgivet en officiel klage, hvilket afstedkom en undskyldning, samt at monumentet blev fjernet fra listen.

Ved siden af monumentet står der også en obelisk på 100 meter. Der står nogle magen til i 12 byer, som alle har fået den ærefulde titel Heltebyer, mens Brest er den eneste Heltefæstning.

Endvidere er der en skulptur af en russisk soldat med et maskingevær, som med et lidende blik i øjnene kravler hen ad jorden. Skulpturen hedder Tørst, og symboliserer en soldat på vej til floden efter vand under den tyske belejring af fortet.

Brest by

Da vi kom ud fra fortet, var der ingen taxaer at se. Men da vi jo var kørt dertil, kunne vi godt huske vejen tilbage til byen, så vi tog den på gåben.

Vi kom bl.a. forbi et stort togmuseum, da Brest er det største trafikale knudepunkt i Europa. Her løber motorvejen E30 forbi, som er kendt af de fleste langtidschauffører, og her stopper alle tog mellem EU og de tidligere sovjetstater. Togene kører nemlig ikke på den samme bredde skinner, så her skal de alle have skiftet hjulsæt.

Vi fik os lige den obligatoriske selfie med Lenin, inden vi tog turen et par gange op og ned ad gågaden Sovietskaya street. Derefter indtog vi en velfortjent frokost.

Og her havde vi oplevelsen af at spise frokost med to 7. klasser på skoleudflugt. Normalt to skolelæreres værste mareridt… men vi skulle blive klogere.

Ca. 40 elever og 4 voksne indtog restauranten i roligt tempo. Eleverne fandt uden diskussioner alle et sted at sidde ved seksmandsborde. Lærerne fordelte sig blandt eleverne. Derefter begyndte alle at spise af den mad, som blev stillet frem: salat, suppe, hovedret og croissant. Dertil saftevand og te. INGEN brokkede sig over maden, INGEN levnede, INGEN hævede stemmerne, INGEN farede rundt, INGEN rejste sig fra bordene, før alle var færdige med at spise og klar til at gå. Der var en hyggelig stemning, og der blev småsnakket ved bordene. Ja, vi troede nærmest ikke vores egne øjne.

Oven på den oplevelse gik vi tilbage til togstationen og tog toget tilbage til Minsk.

Læs også: Minsk

Læs også: Rejsetips til Hviderusland

Vi håber, at du har lyst til at synes godt om vores Facebookside Two Danes On Tour.  Her lægger vi billeder ud og kommer med updates mens vi er på farten. Sommerferien i år går til Mexico og Belize.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Togtur til Brest blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Hviderusland var faktisk et sted, vi på forhånd vidste forholdsvis lidt om. Alligevel var vi sikre på, at det nok skulle blive en rigtig god og interessant tur. Vi elsker at kaste os ud i det uventede, vi elsker at opleve nye steder, og vi ELSKER Østeuropa.

Grundet ændrede visumregler var det nu en reel og nem mulighed at rejse til Hviderusland. Det er et land med meget få turister, og Minsk er derfor også en af Europas mindst besøgte hovedstæder. Samtidig syntes vi, at det lød rigtig spændende at besøge denne del af det tidligere Sovjetunionen, som stadig har så tætte bånd til Rusland. Det måtte vi da bare opleve.

Under anden verdenskrig blev landområdet besat af Tyskland og mistede mere end en tredjedel af befolkningen. I årerne efter krigen blev Hviderusland genopbygget til at blive en af de vigtigste industrizoner i Sovjetunionen. Landet blev selvstændigt, da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991.

I dag styres landet med hård hånd af præsident Aleksander Lukasjenko, der ofte omtales som ”Europas sidste diktator”.

Vejrudsigt og håndbagage

Vi havde længe holdt øje med vejrudsigten, og ca. 14 dage før vores afrejse, stod der -25 grader på yr.no. Vi var rystede et øjeblik. Især fordi vi skulle flyve med AirBaltic og kun havde bestilt med håndbagage, da bare én kuffert ville koste os over 900 kr. Det mente vi godt, vi kunne spare.
Men pludselig lød det alligevel tillokkende at pakke skibukserne, som var fast del af uniformen, da vi var i Norge i januar.
Vi havde dog is i maven (ha ha) og så tiden lidt an. Det endte med, at vi var nede på omkring -8, inden afrejse. Så vi skyndte os bare at stikke et par lange underbukser i tasken, og så var vi enige om, at vi måtte købe noget mere tøj, hvis vi fik brug for det.

Levn fra Sovjet-tiden

Hjemmefra havde vi en forventning om, at vi skulle se på masser af gamle sovjetiske bygninger og symboler. Og ja, det kom til at holde meget godt stik.

På den tidligere Leninplads, nu omdøbt til Frihedspladsen, står Lenin stadig rank og stolt foran regeringsbygningen, som er i typisk stalinistisk arkitektur.

Lenin hyldes fortsat som Sovjetunionens fader på trods af, at han har millioner af liv på samvittigheden. Og det vel at mærke af hans egen befolkning.

På samme gade ligger også det store postkontor, hvor hammer og sejl pryder bygningens logo.

Og endnu længere henne ad samme gade ligger KGB’s hovedkvarter, som stadig er i brug i Hviderusland. Landet kaldes ofte Europas sidste diktatur, og der foregår stadig ting, som bryder med menneskerettighederne. F.eks. har vi læst om, hvordan mistænkte pludselig forsvinder, og først efter deres henrettelse, får familierne besked om, at deres kære er afgået ved døden. Vi oplevede heldigvis ikke noget ubehageligt af nogen art, og følte os ikke overvåget, mens vi var i landet.

Skråt over for KGB står en buste af en mandsperson. Vi troede (lige som flere andre turister) at det var Lenin. Så ham skulle vi selvfølgelig have en selfie med. I stedet opdagede vi, at det var Felix Dzerzhinsky (Nå, ham har du heller ikke hørt om???). Felix var ophavsmanden til Cheka, som var forløberen for KGB. Det giver jo meget god mening, at hans “hoved” står her. Så hermed har I os og Felix

På gaden Karl Marx er der opstillet en sovjetisk T-34/85 kampvogn fra 2. Verdenskrig. Den er dedikeret til Den røde hær, som befriede Minsk by under krigen. Kampvognen måtte vi selvfølgelig også forbi for at se. Den lader til at være et af de mest fotograferede monumenter i Hviderusland.

Et andet meget fotograferet sted er gadehjørnet, hvor nyt og gammelt mødes. På toppen af bygningen ses et gammelt sovjetisk relief, mens der neden under er åbnet en KFC-restaurant. Vil du også finde denne bygning, så ligger den meget tæt på den gamle bydel og metrostationen Niamiha.

Den gamle bydel

Minsk har også en gammel bydel. Det er dog lidt snyd, da byen blev bombet så voldsomt under 2. Verdenskrig, at de aller fleste huse er genopført efter krigen – og derfor i princippet ikke er særlig gamle. Derfor virker området også lidt kulisse-agtigt, og det er i vores øjne ikke så flot og hyggeligt som f.eks. den gamle bydel i Warszawa, som har lidt den samme skæbne.

I det nybyggede område ligger der masser af restauranter og barer, ligesom større hoteller og andre vestlige kæder skyder op.

Gennem Minsk, og lige ved den gamle bydel, løber floden Svislach. Det er et flot område og sikkert et dejligt sted at gå en tur om sommeren. Det var dog lidt køligt her sidst i marts.

Ude i floden ligger der en lille ø, som bliver kaldt Island of tears. Man kan gå over en lille bro for at se monumentet for faldne soldater i krigen mellem Sovjetunionen og Afghanistan fra 1979-1989. 

Free walking tour

Fra den gamle bydel tog vi en formiddag en Free walking tour med guiden  Sasha. Hun viste os mange steder, hvor det gav held at røre forskellige statuer og et sted, hvor vi skulle træde på nogle store mønter på jorden, så vi ville blive rige. Vi venter stadig på, at det virker…

Ud over den gamle bydel, tog Sasha os også med på café, da det var så koldt den formiddag, så vi måtte lidt ind i varmen. Her fik vi den dejligste pandekage, som I vil kunne læse mere om i vores Spise med Price indlæg, som er på trapperne.

Sasha var aller mest begejstret, da hun viste os teateret til ballet og opera. Ja, hun lavede ligefrem små hop på stedet, da denne bygning virkelig er hviderussernes store stolthed. Det er også en flot og pompøs bygning, som ligger i en smuk park.

Fra statens side er det besluttet, at de billigste billetter til forestillingerne max må koste 30 kroner. Således har alle hviderussere råd og mulighed for at gå i teateret mindst en gang om måneden. Her i landet satses der altså benhårdt på kulturopdragelse til befolkningen. Sasha var sød at hjælpe andre på turen, som gerne ville købe billetter til en forestilling.

Lee Harvey Oswald

På vores Free walking tour kom vi også forbi lejligheden, hvor Lee Harvey Oswald angiveligt skal have boet i en periode før attentatet på JFK. Han fik en hviderussisk kæreste, hvis far var KGB, hvilket vel kun bringer yderligere brænde til konspirationsteori-bålet. Lejligheden står opgivet som en seværdighed i Minsk, men eftersom det ikke er muligt at besøge lejligheden, så er det alligevel begrænset, hvor meget seværdighed der er over at se en lejlighed nede fra gaden. Vores guide kunne kun fortælle, at der nu bor en sur, gammel mand, som ikke ønsker besøg.
Som et lille kuriosum kan vi fortælle, at vi har set billeder af lejligheden fra andre rejsende . De fleste synes at være af den samme bygning, men der er helt klart ikke enighed om, hvilken lejlighed det rent faktisk var, han boede i.

Vores tur sluttede ved monumentet Victory, der er rejst efter 2. verdenskrig. Det ligger midt i en stor, central rundkørsel på Victory Square.
Det var 3 timer med frisk luft, mange facts og nye steder, som vi ikke havde set før. Klart anbefalelsesværdigt, hvis det er din første tur til Minsk.

Derefter gik vi igen videre på egen hånd, for at opleve endnu mere af Minsk.

Cirkus – nej tak!

Hviderusland er kendt for og har en stolt tradition for cirkusforestillinger. Derfor har man også valgt at gøre en del ud af Cirkusbygningen i centrum af Minsk samt at opstille flere statuer med cirkustema. Vi er dog ikke så begejstrede for cirkus og dansebjørne, så vi nøjedes med at nyde bygningen udefra.

The Pit

Meget tæt på vores lejlighed lå det jødiske monument The pit. Monumentet er anlagt på det sted, hvor 5000 jøder fra ghettoen i Minsk blev skudt på én dag i marts 1942. Mange af ligene blev smidt i en massegrav netop her. Man har ikke svært ved at se, hvad kunstneren har ville genskabe med monumentet, som hedder Den sidste vej. Et sørgerligt og uhyggeligt sted at besøge. Vil du også finde stedet, så ligger det på hjørnet af Vulica Mielnikajte og Vulica Zaslauskaja omgivet af boligblokke.

Museet for den store fædrelandskrig

Flere havde anbefalet os at se Museet for den store fædrelandskrig – altså 2. Verdenskrig. Der er et stort monument udenfor, hvor unge drenge skatede.

Indenfor var museet nyt og moderne. Der var en stor udstilling med militære køretøjer og fly.

Derudover var der alverdens sale i flere etager med forskellige aspekter af krigen. De fleste steder var der tekster på både hviderussisk, russisk og engelsk. Alt i alt var det en fin oplevelse og et must see, hvis man er en historienørd med interesse for 2. Verdenskrig.

Lækker street art

Vi besluttede os også for at gå ud og se street art i den anden ende af byen. Først fandt vi den brasilianske ambassade, hvor kunstnerne Os Gemeos – tvillingerne Otavio og Gustavo Pandolfo fra fædrelandet har sat deres fingeraftryk.

Derefter gik vi videre til gaden Oktyabrskaya (Kastrycnickaja), hvor flere flotte motiver præger gadebilledet. Her er det både brasilianske og  hviderussiske kunstnere, som har dekoreret bygningerne. Og selvfølgelig er Lenin også med.

På bagsiden af en stor fabriksbygning findes verdens (måske) længste street-art udført af kun en kunstner, brasilianeren Ramon Martins. Bygningen er dekoreret med nogle af Hvideruslands truede dyrearter.

Hvis du har svært ved at finde stedet, så prøv at søge på restauranten Enzo. Ønsker du at tage metroen, så skal du stå af på Piersamajskaja

Minsk bibliotek

Efter mørkets frembrud kørte vi med metroen ud til metrostationen Uschod for at se det futuristiske bibliotek. Her er der lysreklamer i alverdens farver hver aften. Derudover ligner biblioteket noget fra det ydre rum, som netop er landet. Man står bare og venter på, at små marsmænd skal komme ud af hoveddøren.

Vi vil blive rigtig glade, hvis du vil synes godt om vores side på Facebook og følge vores næste rejse til Island i maj.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Minsk blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Ved ankomst til Minsk lufthavn kan man nu få Visa on Arrival. Det har vi skrevet et selvstændigt blogindlæg om, som du kan læse her.

Med lufthavnsbussen

Uden for lufthavnsbygningen tilbød en taxachauffør at køre os ind til byen. Han forlangte 30 hviderussiske rubler for turen. Altså ca. 100 danske kroner. Det er mega billigt taget i betragtning, at der er 42 kilometer ind til centrum. Men det måtte kunne gøres endnu billigere!

Vi gik til venstre og fandt straks lufthavnsbussen. Vi hoppede ind, og så kørte den. God timing! Det kostede 4 rubler pr. person. 12 kroner for en times bustur. Så bliver det vist ikke meget billigere i Europa! 

Der er kun et enkelt stop på vejen ved metrostationen Uruchye, inden bussen kører til endestationen ved Central busstation, som ligger lige ved den store togstation og metro-stoppet Plochad Lenina. Adressen på busstationen er Vulica Babruyskaya 6.

Vi viste chaufføren på Maps.me, hvor vi skulle hen. Og på trods af, at vi ikke kunne tale sammen, var han super sød at sætte os af foran Minsk hotel på hovedgaden Nyezalyezhnastsi. Det er tæt på pladsen med den store Leninstatue foran Regeringsbygningen.

Minsk metro

Snart fandt vi ud af, at Minsk Metro er super effektiv! Der er indtil videre to metrolinjer, og de krydser hinanden på stationen Kupalauskaja, hvor man gennem en tunnel kan skifte fra den ene til den anden linje. Midt på perronen er der en trappe enten op eller ned, alt efter hvilken linje du kommer med.

Det koster 0,65 rubler pr. tur (ca. 2 kroner) og i myldertiden kører den hvert 4. minut. 

På alle metrostationer kan man købe lyserøde poletter hos en gammel mutter bag en luge. Poletten puttes i et betalingsanlæg, og når en pil lyser grønt, kan man gå igennem til venstre. Prøv ikke at gå igennem uden at betale (eller til højre ved et uheld), da en bom vil lukke ned foran dig – eller på dig!

Fordomme gjort til skamme

Inden vi tog hjemmefra, havde vi nogle forestillinger om, hvordan det mon ville blive at besøge Hviderusland. Kald dem fordomme om du vil.

Rasmus havde bl.a. læst, at de fleste offentlige toiletter ville være pedallokummer, knap så rene, og at der mange steder ikke ville være toiletpapir . Derfor gik vi rundt med toiletpapir i lommen i 5 dage, men vi fik aldrig brug for det. Vi prøvede godt nok ikke et offentligt toilet på gaden, men alle toiletter vi var inde på, på restauranter, barer mm. var skinnende rene og havde masser af toiletpapir. Så ved man da det.

For over tyve år siden var Anne Marie en måned i Letland i praktik. Det var et rigtig sjovt men også koldt ophold. Derfor havde hun en forestilling om, at der ville være koldt i husene i Hviderusland. Hun var derfor også lidt bekymret for, at vi kun rejste med håndbagage. Men alle steder var der dejligt varmt: I den lejlighed vi havde lejet gennem AirBnB, i supermarkederne, metroen, restauranterne mv. Det var ikke varme der manglede! 

Lidt om hviderusserne

Og så havde flere, vi havde talt med hjemmefra, antydet, at hviderussere nok ville se sure ud og virke tillukkede. Vi mødte et venligt og smilende folk, som godt nok ikke kunne mange gloser på engelsk, men de gjorde deres bedste for at forstå os, selvom vores russiske sprogkundskaber er mere end begrænsede og vist kun strækker sig til 7 ord.

Derudover fik vi også et indtryk af, at hviderusserne er meget regelrette og hjælpsomme folk.
Alle venter på det grønne lys ved fodgængerovergangene. Ingen skråner over gaden. Altså på nær de to danskere, som besøgte Minsk i Påsken 2018… Og de stoppede igen, da de opdagede, de var de eneste, der forbrød sig imod reglerne.

På metrostationerne stiller folk sig pænt i kø langs toget, så andre folk kan komme ud først, inden folk myldre ind.

Der er “ældresæder” i metroen, og de står tit ledige på trods af, at der er folk, som står op. Og har en yngre person sat sig på et ældresæde, så gør de straks plads, hvis de ser en, som har mere brug for pladsen.

På alle metrostationer er der svingdøre ved ind- og udgangene, hvorpå der står “Hold venligst døren for den næste”. Og det skal vi da love for, at de gjorde. Alle kigger sig lige over skulderen for at være sikker på, at de ikke giver den næste en dør i hovedet.

Minsk er en af de reneste byer vi længe har besøgt. Masser af mennesker er ansat til at feje gader og samle affald i parker og på gaden. Vi så ikke én eneste hundelort på 5 dage!

Sprog og alfabet

Det lidt særlige ved Hviderusland er, at landet har to officielle sprog: russisk og hviderussisk. Men alle steder, det være sig metrostationer, vejskilte mv. er skrevet på tre sprog. Det er nemlig næsten umuligt for os at læse og forstå det kyrilliske alfabet, som både russisk og hviderussisk er skrevet på (det er dog to forskellige varianter). Derfor står ordene oftest også på engelsk. Det kan dog være lidt besværligt at bruge apps som Maps.Me, hvor man indtaster navnet på en restaurant eller en adresse. Hvis man kun har informationerne på engelsk, så kan appen tit ikke finde stedet. 

Valuta og priser

I Hviderusland betaler de med hviderussiske rubler BYR. Ikke at forveksle med russiske rubler RUB. Da vi var af sted svarede 1 BYR til lidt over 3 DKK, hvilket var dejlig nemt at regne med.

I 2016 besluttede regeringen at fjerne fire nuller fra de hviderussiske rubler, da inflationen var så massiv, at man hurtigt kunne blive millionær. Alle gamle pengesedler blev byttet ud med nye sedler og mønter. Vær opmærksom på, at priserne fortsat står i de gamle rubler i nogle guidebøger og hjemmesider. Bare hvis du overhovedet ikke kan få priserne til at passe! 

For ting er virkelig billige i Hviderusland. Et franskbrød hos bageren kostede 2 kr. En halv liter sodavand på en fastfood-restaurant gav vi 5 kr for. De fleste hovedretter på restauranter kostede mellem 30 og 50 kr. Man kan komme til koncert eller i operaen for 30 kr og op efter. Også offentlig transport er uhørt billigt, når man er vant til danske priser.

Det skulle også være super billigt at booke et fint værelse på et godt hotel. Så det kan nok godt svare sig at undersøge det.

Korte rejsetips:

• Tidsforskellen mellem Danmark og Hviderusland er en time
• Du kan ikke bruge gratis data på din telefon som i de fleste andre lande i Europa. I stedet skal du finde WiFi. På de fleste restauranter og barer kunne vi ikke logge på, da det krævede, at få tilsendt et password til et hviderussisk telefonnummer. Vi klarede os med WiFi i vores lejlighed.
• Der er de samme stikkontakter i Danmark som i Hviderusland, så du behøver ikke medbringe en adapter
• Det er ikke tilrådeligt at drikke vandet direkte fra vandhanen. Vi købte 5 liter vand i et supermarked
• Små supermarkeder findes over det hele. Har du brug for noget særligt eller et stort udvalg, vil vi gerne anbefale Euroopt PRIME som ligger i kælderen under shoppingcenteret ved Double Tree by Hilton. De havde det største bagerudsalg – også med lidt grovere brød. Der var også slagter, fiskedisk og delikatesser. Det var som at gå ind i et supermarked i Dubai!

Måske ikke for alle

Sidst men ikke mindst, vil vi sige, at Hviderusland er mere besværligt at rejse i end mange andre europæiske lande. Sprogbarriererne er store, og man skal være parat til at klare sig med fagter og tegnsprog. Samt at nogle gange må man gå med uforrettet sag. Til gengæld er glæden så meget større, når ting lykkes. Så er du bare en lille smule eventyrlysten, så anbefaler vi Hviderusland på det varmeste. Der er masser at opleve.

Du er meget velkommen til at synes godt om os på Facebook eller Instagram: @twodanesontour, hvor vi lægger masser af billeder ud og kommer med updates, når vi er på farten. Du er også velkommen til at følge med her på bloggen, hvor vores næste tur går til Island sammen med vores niece Ella på 10 år.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Rejsetips til Hviderusland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Hviderusland har længe været et meget lukket land. Det er Europas eneste stadigt fungerende diktatur, og der er fortsat stærke bånd til Putin og storebror Rusland. Men ting er også ved at ændre sig her. Om end lidt langsomt.

Visa on Arrival i Minsk lufthavn

Tidligere skulle alle rejsende have et visum til Hviderusland. Det er besværligt, da man skal sende sit pas til ambassaden i enten Sverige eller Tyskland. Som konsekvens af det er Hviderusland således et af de mindst besøgte lande i Europa.

Men fra 12. februar 2017 har det været muligt at flyve til hovedstaden Minsk og få et 5 dages Visa on Arrival og pr. 28 juli 2018, er dette ændret til 30 dages Visa on Arrival. Se nu bliver det interessant!

Det måtte sådan to gamle eventyrere som os jo prøve i april 2018 (altså den gang, man kun kunne få 5 dage). Og her kommer opskriften på, hvordan du også kan rejse til Hviderusland og få Visa on Arrival. For der er nogle ret specifikke regler, som du skal følge.

Flyv ind og ud

Inden du rejser til Hviderusland, skal du vide, at hvis du vil søge visum ved ankomst til Minsk lufthavn, så SKAL du flyve ind og ud af landet. Du må altså ikke flyve ind og rejser over land ud. Og du må heller ikke flyve via en lufthavn i Rusland, da det regnes som en indenrigsflyvning. (Hvordan det så lige hænger sammen???)

Du må nu blive op til 30 dage i landet. Hvis du vil være der længere, så bliver du nødt til at søge visum hjemmefra. Det kan du gøre på ambassaden i Stockholm eller Berlin. Her får du normalt 90 dages turistvisum.

Ting du skal have styr på hjemmefra

Dit pas skal være gyldigt mindst 90 dage efter, at du har forladt Hviderusland.

Du skal medbringe et rejsebrev på engelsk fra dit forsikringsselskab, der specificerer, at du er dækket for minimum 10.000 Euro i Hviderusland. Det er ikke nok at have et kort, der viser, at du er dækket i hele verden.

Vi måtte for øvrigt lige hjælpe vores forsikringsagent og fortælle ham, at der altså ikke er noget land, der hedder Whiterussia. Efter lidt skriveri frem og tilbage blev det rettet til Belarus. Han har måske forvekslet det med drinken White Russian

Har du ikke en forsikring, som dækker Hviderusland, eller har du glemt at printe dokumentet ud, så kan du købe en forsikring i lufthavnen.

Da vi fløj til Minsk, kostede det 4 Euro, hvis du skulle opholde dig i landet 3-4 dage og 6 Euro, hvis du blev i 5-6 dage. Vi kender desværre ikke priserne for op til 30 dage. 

Da vi havde forsikringspapirerne i orden hjemmefra, behøvede vi ikke at stille os i den kø, men kunne gå direkte til paskontrollen.

Derudover skal du kunne dokumentere, at du har medbragt penge nok til at klare dig de dage, du er Hviderusland. Og du skal kunne fremvise en kopi af din udrejsebillet. Det er ikke nok bare at vise det på telefonen. Vi blev dog ikke udspurgt om nogen af delene.

Hurtig paskontrol

Og så var det bare at stille sig op i paskøen. Hvis du bare skal være i Hviderusland op til 30 dage, behøver du ikke at udfylde det indrejsekort, som du får udleveret i flyet. Det er spild af tid, kan vi hilse at sige. Det skal kun bruges, hvis du skal være i Hviderusland på et almindeligt visum fra en ambassade.

Vi kom hurtigt hen til paskontrollen. Her kom vi til at tale med en meget flink, hviderussisk kvinde, og mindre end 5 minutter efter havde vi hver et stempel i passet. Det gik jo nærmest alt for let. For det havde jo alt andet lige været et lidt mere interessant blogindlæg, hvis bare et eller andet var gået galt

Som noget nyt har vi læst, at hvis du vil opholde dig i Hviderusland i længere end 5 dage, så skal du registrere dig ved The territorial divisions on сitizenship and migration of the internal affairs bodies of the Republic of Belarus. Det løser sig selv, hvis du tjekker ind på et hostel eller et hotel. Skal du bo privat, må du lige undersøge, hvor og hvordan du skal registrere dig.

Hvis du selv vil læse de seneste informationer om 30 dages Visa on Arrival, så har vi fundet oplysningerne på Det hviderussiske udenrigsministeriums hjemmeside.

Nye vinde blæser

Det er nu også blevet muligt at rejse over grænsen fra Polen til Brest eller fra Litauen til Grotno og få 10 dages Visa on Arrival. Dog er der nogle ret strikse regler ved dette visum. Man må f.eks. ikke rejse til andre områder af Hviderusland end der, hvor man er kommet over grænsen. Og alt skal aftales med en lokal guide. 

Se alle vores blogindlæg fra Hviderusland

Læs også: Middelalderbyen Tallinn

Læs også: Overraskelsestur til Warszawa

Vi bliver rigtig glade, hvis du vil synes om vores Facebookside: Two Danes On Tour. Så kan du følge med i, hvad vi har gang i og læse nyeste blogindlæg. Håber du vil være med

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Visum til Hviderusland blev først udgivet på Two Danes On Tour.