Tilbage til Tromsø

Lyset!

Bare lyset.

Solens første stråler på de snedækkede bjerge.

Det lyserøde skær i horisonten, som bliver hængende i timevis.

De første solstråler, som titter op over bjergkammen.

Den smukke, hvide, knitrende, uberørte sne. 

Lyset!

– sammen med naturen og nordlyset – er det, der gør, at vi drages til Nordnorge om vinteren. Nu for tredje år i træk.

Lyset på bjergene er magisk nær Tromsø, Norge

Lyset titter op for første gang, Tromsø, Norge

Four Danes på tur

Vi var i Tromsø i 2016, og elskede det fra vi steg ud af flyveren. Vi syntes, at det var en fantastisk by i et fantastisk landskab.

Lyset, ishavskatedralen og Tromsø

Sidste år prøvede vi kræfter med Andenes, som ligger nord for Lofoten. Det er et meget mindre sted end Tromsø, men naturen var lige så smuk. Og hvis du er interesseret i at snorkle med spækhuggere, så er det det eneste sted, vi har hørt om i verden, hvor det kan lade sig gøre.

På turen til Andenes havde vi en lejebil og mærkede friheden ved at kunne køre hvorhen, vi ønskede. Og mens vi kørte rundt der og nød naturen, spurgte vi os selv, hvorfor vi kun var to i bilen, når der var plads til 4?

Så da vi kom hjem igen, spurgte vi Rasmus’ forældre Else og Finn, om de havde lyst til at tage med til Nordnorge i år – og det havde de heldigvis. Så derfor er vi nu Four Danes i stedet for Two Danes på denne tur.

Aurora Smart Stay

En lille times flyvning til Oslo, en lille times ventetid og så den sidste time og 50 minutter til Tromsø. Vi hentede lejebilen og kørte til Aurora Smart Stay, som vi havde fundet på booking.com

Hvis vi lige skal sige et par ord om vores overnatningssted, så må det være SMÅT! Vi havde to værelser i kælderen med et badeværelse til deling. Sengene var, hvad de i Norge kalder “prinsessesenge” – det vi i DK kalder halvandenmandssenge. Men hvad værre var: Dynerne var også prinsessedyner – altså en halvandenmandsdyne til deling! Og derudover var det helt oppe under loftet. Det var tåleligt for et par dage, men næste gang finder vi nok et andet sted at bo.

Vores meget lille seng i Tromsø

Det var sgu lige småt nok det hele på nær badeværelset, som havde en udmærket størrelse, men som ikke blev gjort rent, mens vi var der. Og skraldespanden var heller ikke blevet tømt, inden vi kom. Nå, nok om det, vi skulle jo bare sove der, og det var billigt efter norsk standard. Og ejeren Morten var utrolig flink og hjælpsom, og der var gratis parkering.

Tromsø by night

Snart begav vi os ned i Tromsø – by night. Det var utrolig hyggeligt at vise Else og Finn rundt i den by, som vi føler, at vi nu kender rigtig godt.
I får lige en lille billedserie.

Four Danes på tur i Tromsø

 

Tromsø by night

 

Biblioteket i Tromsø.

 

Tromsø by night

Næste aften tog vi til Nordlysfestival, der er en musikfestival, som i år blev afholdt for 31. gang i Tromsø. Her hørte vi åbningskoncerten The Orchestral Joik Project i Kulturhuset. Det var en spændende blanding af samisk kulturmusik, rock og moderne jazz af den norske komponist Frode Fjellheim. Især den samiske sang joik var spændende og meget anderledes, men det skal nok opleves i de rette omgivelser nord for polarcirklen.

Til samisk koncert i Tromsø

 

Samisk koncert i Tromsø til Nordlysfestival

Dyr i landskabet

De næste tre dage kørte vi ud i det arktiske landskab. Især blev det til flere ture til Kvaløya, hvor vi bl.a. kørte helt ud til Sommerøy.

Sommerøy ved Tromsø, Norge

Vi nød det fantastiske lys på himlen, de store mængder sne og alle de vilde dyr, vi så undervejs. Først et marsvin og en nysgerrig sæl. Derefter en flok rensdyr, som vi stod ud af bilen for at se nærmere på.

Rensdyr i fantastisk lys nær Tromsø, Norge

Da vi så satte os ind i bilen igen, sagde Else: “Så mangler vi bare at se en elg”. “Den er der” svarede Anne Marie. “Stop bilen!!! Der er en elg”. De andre troede ikke på det men måtte snart sande, at der gik tre elge forbi på bjergskråningen. Hold op det var en stor oplevelse.

Tre elge på tur nær Tromsø

Og dagen efter så vi tre mere et andet sted, som havde lagt sig ned for at tage et hvil. Elge er altså bare fede dyr!

Havørne var der også masser af. Vi så dem både svæve højt på himlen og sidde skuene ud over havet på store sten.

Havørn nær Tromsø, Norge

Japanere på afveje

Ingen er vist længere i tvivl om, at nordlys for os er noget helt specielt.
Men at det også er det for japanere, er måske mindre kendt. Nordlyset – og i bedste fald sex under nordlyset – har ifølge japanske sagn en evne til at øge fertiliteten hos unge par og samtidig give dem drengebørn. Ja, et af hotellerne i Tromsø har ligefrem indrettet et værelse med simuleret nordlys til deres japanske gæster i tilfælde af, at det er overskyet!
Om det unge japanske par vi mødte, boede der, eller om de i det hele taget var kommet til Tromsø for at producere “guttebarn”, vides ikke. Men vi er ret sikre på, at vi sammen med fire spaniere var medvirkende årsag til, at de fik en bedre dag, da vi hjalp dem og deres bil op af grøften.
De takkede i hvert fald mange gange og uddelte store krammere til især Rasmus, der agerede chauffør, da bilen skulle bakkes ud.

Vi hjælper to japanere på af grøften

 

Nordlys

Hver aftenen pakkede vi os ind i ALT vores varme tøj og kørte på ture til Kvaløya for at se efter nordlys. Den første aften var der intet at se, men de to næste dage, fik vi fuld valuta for pengene. Især den sidste aften var det rigtig flot, og lyset dansede til tider magisk hen over himlen.

 

Nordlys nær Tromsø

 

Nordlys er helt fantastisk.

Vi har for nyligt skrevet et blogindlæg om at fotografere nordlys, da det ikke er helt nemt.

Nordlys på Kvaløya, Norge

Arctic Whale Tours

Vi havde også bestilt en hvaltur med Arctic Whale Tours. Men dagen før afgang fik vi en mail om, at hvalerne havde flyttet sig. Vi kunne stadig komme med på sejltur, hvor der ville blive kigget efter hvaler. Men Arctic Whale Tours var meget ærlige om, at chancerne ikke var særligt store. Vi sagde derfor nej tak, da vi sidste gang i Tromsø var på den fedeste hvaltur – og fordi turen jo ikke er gratis!
Efterfølgende snakkede Rasmus med nogle turister på kajen, som havde været med på tur, men uden at se noget. Så det var den rigtige beslutning for os at blive på land, og vi var enige om, at det var en super service fra selskabets side, at give os besked på forhånd.

Til sidst får I lige lidt flere billeder fra Tromsø i eftermiddagslys.

Her først Ishavskatedralen, som er en meget berømt kirke i Tromsø, da den ligger utrolig smukt med havet i forgrunden og bjergene bagved.

Ishavskatedralen i Tromsø

 

 

Downtown Tromsø, Norge

 

Polarforsker Roal Amundsen i Tromsø

I er meget velkomne til at følge os på Facebook, hvor vi lægger billeder ud, når vi er på farten og kommer med links til bloggen, når vi har skrevet et nyt indlæg. Næste tur går til Lissabon i næste uge.

  1. Det høres virkelig ut som en herlig tur med flotte opplevelser! Jeg har aldri vært i Tromsø eller noen andre steder nord for Bodø, så det begynner å bli på tide at jeg kommer meg dit 🙂

    • twodanesontour says:

      Hej Marianne
      Ja, så må du snart se at komme af sted! 🙂
      Er det ikke sådan for os rejsende, at vi ofte har set mere af verdenen end af vores eget skønne land?
      Som du kan fornemme, så ELSKER vi Nordnorge om vinteren, så vi skal helt sikkert af sted igen en anden gang.
      Det ser også utrolig spændende ud med Ghana, Togo og Benin. Vi glæder os til at læse meget mere om din tur.
      Glade rejsehilsner
      Rasmus og Anne Marie

  2. Så flotte bilder! Tromsø er en nydelig by. Jeg skjønner hva dere mener med lyset. Det er fantastisk både på dagtid og på kveldstid nå i Nord-Norge. Jeg er jo så heldig at jeg bor i Bodø, så jeg trenger ikke gå lenger enn ut husdøra for å se det. 😉 Så heldige dere var som fikk se både havørn, rein og elg også! Hvalen er nok litt mer vanskelig å se til tider, så skjønner at dere droppen den aktiviteten i denne omgang. 🙂

    • twodanesontour says:

      Tusind tak Renate – det er jo nemmere at tage flotte billeder, når der er så smukke motiver alle steder 🙂 Vi er helt VILDE med Nordnorge og synes, at der er så fantastisk flot! Heldige dig at bo i Bodø og have alt det skønne i baghaven.
      Vi var meget glade for at se alle de smukke dyr – især elge er vi helt betagede af. Det er fantastiske dyr. Ser du nogle gange elge ved Bodø?
      Hygge hejsa
      Rasmus og Anne Marie

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.