Spise med Price… i Warszawa

Ud over at nyde Warszawa på lange gåture, har vi selvfølgelig også været rundt og dufte til, hvad polakkerne spiser. Vi har været i Polen to gange før, men stadig er det en oplevelse for os at gå på jagt i det polske køkken.

Vi starter med en skuffelse

Første frokost blev indtaget på den lille restaurant Pod Samsonem, som ligger lige uden for den gamle bydel. Vi tænkte: “Hvorfor give det dobbelte i midtbyen, når man kan gå 250 meter og få det til det halve?” Desværre var kvaliteten ikke helt i top på trods af, at stedet i vinduet pralede med alverdens gode anmeldelser.

Begge vores retter var halvkolde og kartoflerne var utrolig kedelige. Rasmus’ kød var dog meget smagfuldt og Anne Maries rødbedestuvning var lækker, men det kunne alligevel ikke løfte måltidet. Her havde brødrene Price altså heller ikke været tilfredse!

Derudover blev vi her for første gang opmærksomme på, hvor mange tjenere der i grunden er ansat på de fleste polske restauranter. Med dovenskab til følge! – Og dermed halvdårlig betjening.

Sidst men ikke mindst blev vi afkrævet penge for at bruge restaurantens toilet, hvilket skulle vise sig ikke at blive en engangsforestilling. Hvad er dog det for en uskik, når man spiser på stedet?

Marriott Sky Bar

Lørdag aften gik vi først ud for at drikke cocktails på Marriott Sky Bar. Den ligger på 40’etage med flot udsigt over Kulturpaladset og byen.

Baren åbner kl. 18, og det er en fordel at komme tidligt, ellers kan man komme til at stå i kø.

Der er happy hour fra kl. 18.30, men kun på to udvalgte cocktails, og da det ikke var dem, vi havde lyst til at prøve, sprang vi lige så let og elegant over det.

Og det skal da lige afslutningsvis siges, at det er en cocktailbar! Rasmus læste hele drinkskortet igennem og fandt kun én øl i udvalget. Så er det øl, du er gået ud for at drikke, vil vi anbefale dig at finde et andet sted. 

Radio Café

Aftenens måltid blev indtaget på den legendariske Radio Café (Nowogrodzka 56). Og det skulle vise sig, at aftensmaden var langt bedre end frokosten. Rasmus spiste en velsmagende stroganoff og Anne Marie kastede sig over stegt laks, som var udmærket. Dog uden at gå over i historien.

Som en lille snack inden maden, blev der sat en stor skål med valnødder og hasselnødder på bordet – så fint og med til at hygge om gæsterne!

Caféen er hyggeligt indrettet, og historien om Radio Free Europe, som sendte ucensureret radio til Østblokken under Den kolde krig, er interessant.

Frokost på Bar Warszawa

Dagen efter skulle det til gengæld blive rigtig godt på den kulinariske banehalvdel!
Efter en interessant gratis guidet rundtur i byen blev vi anbefalet Bar Warszawa & Restauracja (Krakowskie Przedmiescie Street 79), som ligger tæt på Zygmunt-søjlen.

Om aftenen er det et populært gå-i-byen-sted, men til frokost en helt almindelig restaurant. Igen var betjeningen utrolig sløv, men maden og prisen var helt i top!

Vi fik først kyllingesuppe med nudler og derefter snitzel, kartoffelmos, agurker og dildcreme – YUM! Denne dagens ret stod os i 18 zloty – 32 kroner pr. person. Det er altså et fund for de penge.

 

Warszawas bedste måltid

Aftensmaden fandt vi på den hyggelige Soul Kitchen (Nowogrodzka 18A). Restauranten ligger halvt i kælderetagen og interiøret er en blanding af blødt og råt med krydderurter som dekoration. Under middagen sad en pianist og spillede evergreens.  

Til forret fik Rasmus fiskesuppe, som var til den spicy side. Den kom ind i en gryde, så der var nok at tage af.

Anne Marie satte tænderne i den bedste tatar, hun endnu har fået i sit liv. Kokken kom ind til bordet med oksemørbrad, som blev finthakket og blandet med diverse urter og krydderier.

Derefter blev det anrettet direkte på tallerkenen. Hold nu k… en lækkerbisken. Anne Marie var helt ked af, at hun skulle have hovedret bagefter. Hun kunne godt bare have brugt en forret mere magen til.

Hovedretterne var også rigtig fine. Henholdsvis kalveskank og oksekæbe med tilbehør. Dessert var der ikke plads til og udvalget var vist heller ikke det største. Regningen lød i alt på lige under 400 kr. inklusiv drikkepenge.

 

På polsk mælkebar

Den sidste dag vågede vi pelsen og kastede os ud i den polske institution: en mælkebar eller på polsk Bar mlcezny. Det er det, som vi her hjemme ville betegne som et cafeteria, hvor du, efter at have stået i kø i en rum tid, går hen til damen med kasseapparatet og bestiller dit måltid fra menukortet, som er slået op på væggen.

Derefter står du igen i kø for at komme frem til en luge, hvor du kan aflevere din bon og hente din mad. Til sidst rydder du selv af.

Vi havde valgt Bar Rusałka, som ligger på Floriańska 14 – lige over for Warszawa zoo, men mælkebarer findes over hele byen.

Inden vi gik ind, havde vi forsøgt at forberede os godt ved på forhånd at have siddet på en bænk ude foran for at bestemme os for, hvad vi gerne ville have at spise, og dernæst øvet os på at sige det på polsk.

Derfor var det en lidt flad fornemmelse at få stukket et engelsk menukort i hånden. Men det viser samtidig, at stedet er populært blandt turister. Så vil du prøve det på den “sikre måde”, så er det måske netop her, du skal gøre dit første forsøg.

Menuen

Vi bestilte først hver en suppe: Anne Marie fik en ukrainsk borscht (rødbedesuppe med kartofler, grønne bønner og dild), mens Rasmus tog tomatsuppe med pasta.

 

Derefter var Rasmus på snitzel, mens Anne Marie gik direkte til desserten og spiste pandekager med blommemarmelade, syrnet fløde og sukker. Vi fik begge et glas kompot, som minder om saftevand. Maden var så mættende, at vi ikke behøvede noget de næste mange timer.

 

Og prisen? 4 retter mad og 2 glas saftevand stod os i 30 zloty – 60 kr. Hurra!

Det var en fed oplevelse, som vi helt sikkert gentager, næste gang vi rammer Polen.

Vil du læse mere om hvordan man går på mælkebar og hvad man har mulighed for at bestille, så vil vi gerne anbefale denne hjemmeside, som vi selv benyttede os af: Milk Bars: How to Survive in Warsaw