Rold skov og Lille blåkilde

Første stop var Rold skov – Danmarks næststørste skov på godt 8000 hektar. Vi valgte at gå en dejlig tur i kuperet landskab fra Fruenskoen P-plads til Lille blåkilde, som er områdets mest vandrige kilde. Vandet pibler simpelthen op fra den kalkholdige jord, og det menes, at der kommer ca. 90 liter ud i sekundet! 

Området er rigtig smukt og meget kuperet. Her gror den sjældne orkidé Fruesko, som kun findes i Nordjylland. Dog er den hegnet ind for at beskytte den mod langfingrede haveejere, som synes, at det kunne være sjovt at have den på matriklen. Vi kom desværre uden for orkidé-sæsonen, så vi har stadig til gode at se den blomstre. 

Ved Lille blåkilde fandt vi en bro, hvor vi kunne nyde synet af Lindenborg å, som slynger sig smukt gennem landskabet. Man kunne godt blive lidt misundelig over, at det ikke var os, der kom glidende under broen i kano (med en stribe kolde pilsnere). Det så virkelig dejligt ud!

På tilbagevejen var vi heldige at finde en stor Karl Johan-svamp, som jo er en af Danmarks dejlige spisesvampe. Den tog vi med til aftensmaden. 

Rebild bakker

Næste stop var Rebild bakker. Rebildfesten, som hvert år siden 1909 er blevet afholdt den 4. juli på USA’s uafhængighedsdag, har gjort området berømt. Vi havde dog aldrig været i Rebild bakker før, og havde vist ikke de helt store forventninger. 

Ved Rebildporten er der et besøgscenter, hvor vi fik et par fif til, hvilken rute vi kunne gå. Vi synes altid, at det er rart at have et mål med turen, så vi valgte et tårn, som vi kunne gå ud til. 

Vi snørede vandrestøvlerne, og så var det afsted. Allerede lige efter Rebildporten kom vi til de mest fantastiske landskaber med lyng og blåbærplanter. Nu forstod vi, hvorfor alle taler om Rebild bakker.

Snart fandt Anne Marie en stålorm, som lå lidt slapt på vejen. Så den blev nænsomt hjulpet ind til siden. Et par familier med børn fik sig også en på opleveren, da de lige fik lov til at se pragteksemplaret og samtidig fik lidt viden om en af Danmarks øgler med på vejen. Mødrene så dog ikke nødvendigvis begejstrede ud, men ungerne havde en fest. 

Efter at have forceret en godyl stejl bakke nåede vi frem til det famøse tårn, som vi havde besluttet at kravle op i. Det blev dog noget af en vuggende oplevelse. Ja, faktisk overvejede vi, hvor længe tårnet kunne blive stående endnu. Det var godt nok vakkelvornt. Så meget så vi nærmest blev søsyge på toppen. Godt vi kom sikkert ned igen.

Vi har dog efterfølgende læst, at tårnet er så “fleksibelt”, fordi det skal være stormsikret. Men lider du af højdeskræk, er det ikke sikkert, at dette tårn er noget for dig. Men udsigten var fin!

Thingbæk kalkminer

Sidst på eftermiddagen besluttede vi lidt impulsivt at besøge Thingbæk kalkminer. Vi havde som sådan ikke nogen forventninger til stedet ud over at skulle se en gammel kalkmine. Vi blev derfor noget overraskede, da vi trådte ind i et lille museum, hvor der stod en gammel Trabant, som man kunne sætte sig ind i. Rasmus hoppede hurtigt med på “legen”.

Udenfor kunne vi gå ind i kalkminen, som blev købt af billedhuggeren Anders Bundgaard i 1905. Kalkminedriften blev droppet igen i slutningen af 1940’erne, da den ikke var rentabel. I dag kan man se forskellige gipsskulpturer, som er udstillet inde i minen – den tidligere ejer var jo ikke billedhugger for ingen ting. Om det er interessant, må være op til den enkelte at bedømme. Vi havde håbet på at se flagermus, men fandt ud af, at de kun overvintrer i minen, så vi var der på den forkerte årstid.

Øst og Vest

Til sidst kom vi over i hovedbygningen, hvor der var endnu et spøjst museum. Rummet var delt i to: Øst og Vest, og der var masser af gamle ting fra de to sider af Jerntæppet. Meget af det lå frit fremme, så man kunne røre ved det, og børn kunne lege med tingene. Det er sjældent når man går på museum, da der ofte bliver passet godt på tingene.  

I udstillingen blev vi pludselig fanget af historien om Regan Vest, som vi overhovedet ikke kendte på forhånd. Regan Vest var i mange år en underjordisk bunker, hvor Danmarks vigtigste personer – altså kongehuset, regeringen og embedsmænd, kunne styre landet fra, hvis der var udbrudt reel krig under Den kolde krig. 

Regan Vest var en atomsikret bunker, som blev opført i årene mellem 1963-68, da den kolde krig var på sit højeste. Den var bygget en halv kilometer inde i en kalkbakke, 60 meter under jorden her i Rold skov i Nordjylland.

Anlægget var 5500 m2 stort og bestod af i alt 232 rum. Her kunne 350 mennesker opholde sig i ugevis uden kontakt med omverdenen. Så det har været noget af en bunker!

Det har været tophemmeligt, at Regan Vest overhovedet fandtes. Selv folk i lokalområdet kendte ikke til det. Nu prøver man på at gøre Regan Vest klar til publikum, og det vil uden tvivl blive en stor turistattraktion, hvis det lykkes. Problemet er, at der kun er én indgang ind. Og altså ingen nødudgange. 

Udsøgt middag på Fjerritslev kro

En aften inviterede vi os selv på Fjerritslev kro. Rasmus havde læst om deres lækre 8 retters tastingmenu til 425 kr. Det lød næsten for godt til at være sandt.

Vi blev sat ved et stort rundt bord, selvom vi kun var to, og så blev der ellers båret små lækre retter ind, som det var meningen, at vi skulle dele. Og snart gik det op for os, at vi ikke “kun” fik 8 retter, som der stod på menuen. For da vi nåede til ret nr. 8, var vi hverken nået til hovedretterne eller desserterne endnu. Og inden vi var færdige, havde vi fået serveret 15 udsøgte retter. Det var heavenly!   

Vi var i den 7. himmel, da vi kørte derfra. Det hele var så lækkert og veltilberedt. Ja, vi kunne næsten ikke tro, at vi havde fået sådan et fantastisk måltid til 425 kr.

Da vores gode ven Martin stødte til to dage senere, tog vi lige hele oplevelsen én gang til. Vi bestilte igen 8 deleretter og fik denne gang 11 lækre retter, som ALLE var forskelige fra de 15, vi fik to dage før. Imponerende! 

Vi ville egentlig have skrevet et blogindlæg om dette fantastiske måltid, men kort tid efter, at vi havde besøgt kroen, lukkede den desværre. Vi håber, at værtsparret Søren og Iben har lyst til at starte noget andet op på et tidspunkt. Så kan de i hvert fald regne med os som stamgæster.

Store Vildmose

Vi har mange gange besøgt Lille Vildmose, som ligger syd for Limfjorden. Det er her vi blandt andet har været heldige at se elge og rævehvalpe. Men nu ville vi prøve at køre forbi Store Vildmose, som ligger Nordenfjords.

Store Vildmose er ikke på samme måde en turistattraktion som Lille Vildmose, men også her er der chance for at se dyr og fugle på det godt 60 kvadratkilometer store område.  

Efter at have kørt lidt rundt, hvor vi kun havde set et par musvåger og to traner, stoppede vi ved det lille museum Vildmoseporten. Her kunne vi få et bedre overblik over området og dets muligheder. Vi blev mødt af flere frivillige, som var super søde og virkelig satte en ære i, at vi skulle føle os velkomne og få rigtig meget ud af vores besøg.

På museet lærte vi blandt andet, at der i 1934-35 blev bygget 19 staldgårde, som skulle hjælpe lokalbefolkningen med at dyrke afgrøder og holde husdyr. Det er nu en af disse gårde, som er lavet om til museum og skolestue. Der ligger også en shelter, som man er velkommen til at overnatte i. Adressen er
Biersted Mosevej 277.

6000 år gamle trædesten

På museet blev vi opmærksomme på, at der var en ca. 6000 år gammel sti af trædesten, som man kunne besøge. Det var lige noget for en historienørd som Anne Marie, så det blev næste stop.  

Ved Centralgårdsvej 30 er der en lille p-plads og derefter en plankesti ind til stenene. For mange mennesker er dette sted måske bare en række sten. Men hvis man er lidt historieinteresseret, så er det helt unikt, at der ligger en anlagt trædestensvej fra Jernalderen i Danmark. Mosen har jo dengang været et uvejsomt sted, så de store trædesten har lettet vejen for datidens mennesker. 

Vejlerne

På tredjedagen stødte vores gode ven Martin til med hans Caddy Camper. Og vi må sige, at det ALDRIG er kedeligt at være på tur med Martin. Han er lige så eventyrlysten og nysgerrig som os, så hvad var mere nærliggende end at udforske nye græsgange.

Vi havde igennem længere tid hørt meget godt om Vejlerne, der er et vådområde i Nordjylland imellem Thisted og Fjerritslev med en meget stor diversitet både hvad angår dyre- og fugleliv. 

Ved området kaldet Hanvejlen er der bygget fine plankebroer og smukke fugleskjul med stråtækte tage. Vi var vilde med det! Og vi var da også heldige at se lidt af det, som vi var kommet efter. Blandt andet traner, skestorke og sølvhejrer, som området er kendt for. Her ved Vejlerne findes nemlig Danmarks første sølvhejrekoloni. 

Men ikke nok med det. Vi fandt også de altid sjove og smukke skægmejser, som dog kan være lidt af en udfordring at fotografere.  

Og sidst men ikke mindst fik Martin øje på en rørdrum på godt 200 meters afstand. Rørdrummen er en sand mester i camouflage. Her er det altafgørende at man har kikkert eller endnu bedre et teleskop med. Hvis du på et tidspunkt hører en lyd, som minder om din lillebror, som sidder og puster i en sodavandsflaske, så ved du, at rørdrummen er i nærheden. Derefter er kunsten at få øje på den…

Og mens vi stod der og snakkede om rørdrum og skægmejser, kom vi i snak med en ældre nordjyde, som vidste en masse om rovfugle. Vi spurgte ind til chancen for at se natravn i området, og han gav os rigtig mange gode tips til at opleve denne mystiske fugl, som de færreste danskere kender. 

Lidt facts om natravnen

Natravnen er en fugl, som er utrolig god til at camouflere sig. Den gråbrunlige farver gør, at den næsten falder i et med omgivelserne. Derudover sidder natravnen ofte på jorden i dagstimerne. 

Når det bliver skumring, flyver den ud på jagt efter insekter ligesom flagermus. Det, som gør natravnen ekstra speciel, er de lyde den siger. Den har både en snurrende lyd, som kan høres over store afstanden på en stille sommeraften, og så kan den klappe med vingerne.  

På jagt efter natravn

Vores nye ven fra Vejlerne fortalte os, at vi, mens der stadig var dagslys, skulle køre til Thorup klitplantage og finde læbælter. Det gjorde vi som forarbejde til aftenens ekspedition.

Efter den formidable middag på Fjerritslev kro, gik turen igen tilbage til Thorup klitplantage. Og her er det bare at Rasmus gang på gang priser sig lykkelig over at have en kæreste, som hverken kan lide vin eller øl. Så der er altid en til at køre bilen  

Da vi nåede læbælterne, stoppede vi bilen og slukkede motoren og satte os til at vente. Vi havde fået besked på at vente 10 minutter – og hørte vi intet, kunne vi godt køre videre. Og hvad var det så vi lyttede efter? Både den snurrende trille, som natravnen siger, og så en klappende lyd, når den klasker vingerne sammen.

Ved det tredje læbælte, vi stoppede ved, kunne vi pludselig høre lyden af natravnen. Så vi fløj ud af bilen og skrånede ind over en lysning, der på dette tidspunkt af dagen ikke rigtigt levede op til sit navn. Med andre ord: Der var bælgragende mørkt. Vi zigzaggede imellem en masse træstubbe, inden vi nåede hen til et trådhegn. Her blev vi stående, imens vi på skift klappede i hænderne for at tiltrække natravnen.

Først kunne vi høre den i nærheden, og lige pludselig fløj den rundt om ørerne på os. Det var jo bulder mørkt, så det var en ret vild men også super sjov oplevelse, som helt sikkert skal gentages en anden gang. Og så skal vi jo også se den i dagslys, så vi kan få et billede af den I steder må I nøjes med et billede af rørhøgen.

På svamperov

Vi sov et par nætter ved Thorup klitplantage og gik på jagt efter svampe. Skovens guld.

Selvom vi ikke fandt en guldåre, fandt vi nok til en lækker brunch, som blev tilberedt næste formiddag ved Hanvejlen. Det er bare noget helt særligt at spise de svampe, som man selv har fundet. Vi fandt både almindelige og blege kantareller. Og de smagte himmelsk!  

Bulbjerg

Når nu vi var i området, så ville vi ikke snyde os selv for at se Bulbjerg, der er en ca. 47 meter høj kalkstensklippe beliggende helt ud til havet. Klippen er Danmarks største – og et af de eneste – fuglefjeld i landet.

Der var en super fin udsigt fra toppen, og man kunne virkelig mærke vindens kræfter, hvilket også blev udnyttet af blandt andet de måger og rider, der har hjemme på fjeldet. Det er selvfølgelig ikke Skotland eller Irland, men det minder lidt om det i meget mindre skala.

Vi gik ned på selve stranden for at få et close up look på denne berømte klippe. Der var nogle, som ønskede at komme endnu tættere på end os. De fleste af dem endte med en våd sok eller to. 

Øster Thorup strand

Som nærmest resten af Danmarks befolkning har vi også hørt om Gutterne på kutterne, så vi måtte lige lægge vejen forbi Øster Thorup strand, som er blevet berømt på grund af udsendelserne på TV. Her ligger 14 fiskekuttere, som via et særligt spil bliver trukket op på stranden. Og det er da bare et godt motiv! 

Og det kaldte selvfølgelig også på en selfie med gutterne foran kutterne

Lille Vildmose

Vi sluttede den nordjyske rundtur i Lille Vildmose. Et sted vi virkelig er kommet til at holde meget af. Her så vi blandt andet denne ræv, som kom rimeligt tæt på bilen.

Og da vi stod og hyggede om aftenen, ville denne elg også lige over og hilse på. Den var nok nysgerrig for at se, hvad vi lavede. Pludselig stod den ca. 3 meter bag ved os med kun en lille å imellem. Martin fik først øje på den og sagde helt stille: Rasmus, vend dig om! Skyd, skyd, skyd. Det kom der blandt andet dette billede ud af:

Det var en fantastisk ferie i Nordjylland med fokus på smukke naturområder. Og vi fik masser af gode oplevelser med hjem. Følg gerne med på Facebook Two Danes On Tour og Instagram @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Staycation i Danmark del 3 – Nordjylland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi elsker at rejse! Og vi synes selv, at vi er mega gode til det. Vi havde vores første rejse sammen i 2003, og vi bliver aldrig trætte af at opleve spændende steder, møde nye mennesker, se fantastisk natur og dyreliv, spise mad fra alverdens køkkener og bare sanse, se, slentre og opleve.   

Vi får meget god tid til at gå med at planlægge ture, finde billige flybilletter, undersøge seværdigheder, naturoplevelser og overnatningsmuligheder i de områder, som vi rejser til. Men der er jo ikke såååååå meget at opleve i øjeblikket, af de ting vi plejer at gå efter. Så vi har brugt mange dage, uger, måneder i hinandens selskab på egen matrikel, med gåture i den lokale skov samt med at finde nye steder i lokalområdet. Med en verden, som er i rød, lukkede butikker, museer, biografer og restauranter samt et forsamlingsforbud på 5, er det sgu alligevel begrænset, hvad man kan finde på.
Og så alligevel – for vi har altid sagt, at eventyret kan findes overalt. 

En vintertur på tegnebrættet

Pludselig en aften fik Rasmus en idé om, at vi skulle prøve at teste Caddy Camperen her om vinteren. Anne Marie spurgte lidt skeptisk, om han mente sådan en vintertur, hvor vi skulle sove i bilen? Og det gjorde han lige nøjagtigt! Og så gik vi begge straks i planlægningsmodus. 

For det første havde vi begge mulighed for at holde en feriefridag. Og da det var på plads, besluttede vi hurtigt, at turen skulle gå til Lille Vildmose. Et fantastisk naturområde, som vi har besøgt flere gange om foråret og sommeren. Men nu ville vi se, hvad mosen kunne tilbyde her om vinteren.

Inden afgang hjemmefra tjekkede vi lige vejrudsigten. Det skulle vi måske ikke have gjort… Vi kunne se, at der blev lovet ned til minus 7 grader om natten og masser af vind. Noget af en udfordring, når det ville være vores første vintertur. Men det kunne ikke slå os ud. Vi var så spændte på, at vi igen skulle ud på tur. 

Pakkeliste

Vi overvejede nøje, hvad vi skulle have med af varmt tøj og fodtøj. Vi pakkede begge lange underbukser, almindelige bukser og skibukser. Derudover uldundertrøjer, en varm uldsweater, en fleece og skijakker. Vi havde også tykke uldsokker i de store vinterstøvler og selvfølgelig huer, vanter og halstørklæder/halsedisser med.

Vi valgte at tage vores almindelige dyner med, da de er gode og varme. For en sikkerheds skyld stoppede vi også et uldtæppe og en varm sovepose i bilen. Måske ville en af os få brug for det i løbet af natten. 

Ud på tur, aldrig sur

Torsdag efter arbejde begav vi os af sted. Og med et enkelt aftensmadsstop i Nyborg, var vi fremme på Øster Hurup havn kl. 21.15. Så var det bare om hurtigst muligt at få lavet sengen og sat udluftningsskinner i sideruderne. (Til dem af jer, som endnu ikke kender os så godt, så kan vi lige kort fortælle, at vi har bygget seng bag i vores personbil VW Caddy. Hvordan og hvorledes kan I læse om her).

Derefter besøgte vi de udmærkede toiletter på havneområdet. Koden til toiletterne står på Havnefogedens dør. Efter tænderne var børstede, var det bare om at komme hurtigt tilbage til bilen og krybe ned under dynerne.

Vi gik i seng med t-shirt, lange underbukser, uldsokker og huer på. Anne Marie måtte dog både af med sokker og hue i løbet af natten. Rasmus plejer at sige, at hun har en meget fintfølende indbygget termostat, som har udsving ved blot plus/minus 1 grad. Så der skal ikke meget til, før at hun går fra at fryse til at svede – og omvendt.

Vi indrømmer blankt, at der var koldt i Caddy Camperen, da vi vågnede næste morgen. Køleskabstermometeret, som vi havde taget med hjemmefra, stod på minus 1 grad, da vækkeuret ringede kl. 6.30. Og der var is på ruderne indvendigt. 

Inden vi stod op, tog vi alt vores tøj ned under dynerne, så det kunne blive varmet op, inden vi skulle have det på. Frossent tøj er altså ikke lige sagen. Derefter var det på med skibukser og vinterjakke, hue, vanter og halstørklæde. Og så var vi klar til at stå ud i stiv kuling og frostvejr. Men prøv lige at se en solopgang. Man kan jo kun blive glad!

Vintertur i Lille Vildmose

Vi hentede lidt morgenmad i Daglig Brugsen i Øster Hurup, inden vi kørte til Lille Vildmose – en tur på ca. 15 minutter. Vi nød det sidste af solopgangen over Birkesø, mens vi spiste morgenbrødet. Og snart var vi af sted på tur.

Vi var egentlig kommet for at se, om vi kunne være heldige at møde en odder. Men som altid er Lille Vildmose ikke nogen zoologisk have. Man skal have masser af tid, tålmodighed og en god portion held for at få de forskellige dyr og fugle at se. 

Og vi måtte snart sande, at de fleste dyr og fugle havde fundet et eller andet sted at sidde i læ for den bidende kulde fra øst. Vi kørte rundt i to fulde dage plus en morgen og ikke en eneste gang så vi skyggen af en elg. Det var jo heller ikke det, vi var kommet efter, men de er altid flotte at se. 

Til gengæld mødte vi Bambi på isen. Og vi skulle hilse og sige, at der var glat.

Ræve på jagt

Vi var heldige at se ræve en 5-6 gange. Et par af gangene gik Mikkel ræv på jagt efter fugle hen over isen på Toftesø.

Vi var forbi Lille Vildmose sidste forår, for at se de små, søde ræveunger. Men de er jo selvfølgelig for længst flyttet ud af rævegraven.

Fuglekonge og stor tornskade

Vi syntes, at det hele var lidt dødt og forladt i mosen, men pludselig hørte vi nogle små bitte pip, som straks fangede vores opmærksomhed.

Lige over vores hoveder var vi heldige at se fem fuglekonger -Danmarks mindste fugl. De er altid MEGET hurtige og vimse og en god udfordring at fotografere. Rasmus fik dette sjove skud i flugten.

På Ny Høstemarkvej var vi heldige at se en stor tornskade, som holdt udkig efter føde. Det er en flot og skæg fugl.

Den spiser hovedsageligt store insekter, firben, padder, små fugle og mus. Hvis en stor tornskade fanger mere føde, end den lige umiddelbart kan spise, spidder den det på tornegrene til senere brug. Altså som et forrådskammer. Super smart, men også lidt makabert, hvis man kommer til at gå forbi en død fugl eller mus som hænger blodig på en gren.

Vi var meget glade for at få lov til at se tornskaden, da den er kritisk truet og på den danske rødliste.  

På tur til Mou og Egense

Men ellers så vi ikke meget liv i mosen. Vi besluttede derfor at køre et smut forbi Sejlklubben Mou Bro, da vi havde hørt, at der var set odder i havnebassinet. Desværre var den ikke at se, så vi måtte nøjes med at observere de scener, der udspillede sig, da en far og hans søn i en transportabel sauna huggede hul i isen med en økse, hvorefter faderen var i vandet og sønnen lavede tør(ryg)svømning for ikke at komme det. For at skåne alle tog vi ingen billeder af seancen – og det var ikke på grund af GDPR!

Næste stop var Egense havn, hvorfra færgen sejler til Hals på den anden side af Limfjorden. Her så vi et par flotte hvinænder og en flok knortegæs. Men heller ikke her var odder-heldet med os.

Og en ulykke kommer jo som bekendt sjældent alene: Grillbaren på havnen var selvfølgelig også lukket! Derfor måtte vi tilbage til Mou, hvor lykken vendte. – Ja, altså vi så ingen odder! Men Mou Pizza og Kebab House laver fantastiske frokostpizzaer til kun 35 kr. Et “kødhjul” med oksekød, kebab OG bearnaise, der næsten kunne få os til at glemme det manglende dyreliv og vores kolde tæer.

Endnu en nat

Vi havde ikke mistet modet ved at sove i Caddyen, så endnu en nat blev tilbragt på Øster Hurup havn. Det var både sjovt og hyggeligt at ligge her med kolde næser og lytte til vinden. Og næste morgen stod vi op til endnu en smuk dag.

Flere søde mennesker skrev til os undervejs, at de tilbød os logi og en varm brændeovn, men vi havde jo besluttet os for en vintertur, og vi var meget stålfaste på at gennemføre det.

Ja, faktisk fik vi overvældende mange likes og kommentarer på Facebook for vores heltemod eller dumdristighed – du vælger selv. Tusind tak til alle jer, som tog jer tid til at sende os en sjov eller sød hilsen. Vi sætter stor pris på dem alle.

Også tak til jer, som vi mødte i mosen. Det er altid sjovt og dejligt at slå en sludder af med andre natur- og fotointeresserede. Nogle af jer var endda så søde at komme med suppe og varm kakao.

Anden nat fandt vi på at lægge uldtæppet rundt om vores dyner i fodenden, så der ikke opstod kuldebroer, hvis vi kom til at vende os i løbet af natten, og storetåen stak ud. Ellers ændrende vi ikke på noget. Vi var godt tilfredse med tingenes tilstand. Det eneste, vi kunne klage over, var de 12 sekundmeter, som det blæste uden for Caddyen. Men det skal det vel på en rigtig vintertur. 

På jagt efter odder

Andendagen startede med morgenmad og flot solopgang i Dokkedal. Her er der et lille udstillingshus med bordebænkesæt, hvor man fint kan spise sin mad. Dog var der lukket for vandet og toiletterne her om vinteren, hvis man skulle få brug for det.

Igen var vinden kold og bidende, og de skægmejser, som vi kiggede efter, kunne vi ingen steder se. Til gengæld var der meget smukt med det tilfrosne hav.

Vi kørte derfor tilbage til Lille Vildmose, hvor der var lidt mindre vind og lidt større held med dyrelivet. 

Og så endelig det, vi var kommet for at se: odder! Den var lagt ude på isen på Toftesø. Ind imellem hoppede den i vandet i en våge, og når den så kom op på isen igen, rullede den sig i sneen for at blive tør. Det var sjovt at stå og observere den.

Fugleskjul ved Birkesø

Alle de gange vi har været i mosen, har vi sørget for, at opleve et nyt sted, som vi ikke har været før. Det bliver selvfølgelig sværere og sværere jo flere gange, vi har været der. Men det kan stadig lade sig gøre.

Denne gang besøgte vi det utroligt fine fugleskjul ved Birkesø. Vi parkerede Caddyen ved Lillesø og gik langs søbredden derud. Vi blev overraskede over, hvor smukt skjulet var – og det blev jo heller ikke dårligere af, at solen skinnede så flot. 

Vandstær

Da der heller ikke denne dag var super meget liv i mosen, lavede vi lige en lille eftermiddagstur til Aalborg-området, hvor vi havde fået at vide, at der skulle være vandstær. Endnu en rigtig sjov fugl, som kun kan ses i Danmark om vinteren. Der er enkelte par, som yngler her, men det er utrolig sjældent at se. De fleste vandstære flyver mod nord, når foråret kommer.

Vandstæren, som ligner lidt en solsort med hvidt bryst, er virkelig hurtig, og ikke særlig sky. Den lever ved åer og floder, hvor der er rindende vand. Den står tit og vipper med halen, ja, det ser nærmest ud som om den laver knæbøjninger, for så lige pludselig at hoppe på hovedet i åen. Der fanger den forskellige insekter i vandet. Men snart er den oppe på sin yndlingssten igen.

Vi gik en tur langs en å, men så ikke rigtig noget. På tilbagevejen var vi heldige. Vandstæren stod pludselig på en lille sten ved bredden af åen. Den fløj lidt frem og tilbage langs vandet, men kom hele tiden tilbage til det samme sted. Derfor var det muligt for Rasmus at få et billede af den lille fugl i eftermiddagslyset.

Alle gode gange tre

Vi tog endnu en kold nat på Øster Hurup havn. Vi var kommet til at snakke med en kvinde, som sov i autocamper sammen med hendes mand. De nød ligesom os den fine udsigt og de gode faciliteter på havnen, men havde det selvfølgelig meget varmere i deres store AC end os i lille Caddy Camper. Hun tilbød os, at vi kunne parkere bag deres bil og derved komme lidt i læ for den stride østenvind. Det hjalp lidt, men temperaturen var stadig under 0 i kabinen. 

Vi rundede lige mosen næste morgen og så en ræv og tre havørne på isen. Vi havde håbet på endnu en odder, men heldet var ikke med os denne dag. Derefter kørte vi hjemover igen, inden snestormen for alvor ramte Danmark.

Galt eller genialt

Her kommer lidt tanker om turen, efter vi er kommet hjem i varmen igen.

Caddy Camperen er en fantastisk bil året rundt. Og vi har brugt den meget mere, end vi havde turde håbe på, da vi byggede seng bagi. 

Anne Marie havde lidt bekymringer hjemmefra i forhold til kulde, og det at skulle ud og tisse midt om natten. Men man kan, hvad man vil, og når først man er af sted, så er det jo mega sjovt at udfordre sig selv.

Det var selvfølgelig koldt både i og udenfor bilen, men når vi først lå under dynerne, havde vi det dejlig varmt. Og så var det jo kun koldt, når vi skulle op igen næste morgen. 

Som sagt fik vi mange sjove kommentarer undervejs på de sociale medier. Vi er blevet kaldt både vilde, totalt skøre, seje, modige, fantastiske, lige på grænsen til at være komplet tossede, skønne, dejlige og ikke helt normale. Vi tager dem alle som komplimenter, og syntes, at det var sjovt, at der blev så meget opmærksomhed på vores tur. Det havde vi ikke forventet.  

Er det både første og sidste gang, at vi er taget på vintertur i The Caddy Camper? Helt sikkert ikke! Vi er klar til igen at udforske et nyt hjørne af Danmark, frost eller ej.

Har du ikke en Caddy Camper ligesom os, men vil du også gerne udfordre dig selv med en vintertur, så kan vi anbefale en nat i shelter. Eneste forskel på Caddy og shelter er, at i Caddy blæser det ikke indenfor! 

Gode råd til en vintertur

• Det værste er at fryse. Hav derfor masser af tøj med, som du kan tage på lag-på-lag. Især uld er godt!
• Det er vigtigt at have det tilpas varmt, når du skal sove. Du må ikke lægge dig til at sove, hvis du fryser. Så får du aldrig varmen.
• Sørg for at det ikke trækker nedefra, og at du har en varm sovepose eller en vinterdyne.
• Hvis du til hverdag sover med en formstøbt skumhovedpude, så byt den ud med en af fjer. De formstøbte bliver hårde som beton og meget kolde at ligge på. Så er det frostvejr, så find andefjerene frem.
• Hvis du har mulighed for det, så parker bilen et sted med læ.
• Det kan være dejligt med toiletfaciliteter om vinteren. Det satte Anne Marie især pris på. Det var også skønt med et varmt bad efter en lang, kold dag i mosen.
• Hvis du er lidt usikker på din egen formåen eller dit udstyr, så kan du lave en testtur tæt på dit hjem. Så kan du jo køre hjem i varmen, hvis det ikke lige går som planlagt. Vi valgte at trodse vores eget råd og køre 400 km og tage tre nætter i streg. Vi mente selv, at vi var uovervindelige.

Læs mere om vores rejser

Se alle vores blogindlæg om Danmark

Eller læs om vores rejser til Island og Svalbard

Som altid er vi super glade for alle jer, som synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi er for nyligt rundet 1400 medlemmer. Følg med og se, hvor næste tur går hen. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På vintertur i The Caddy Camper blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi havde aldrig været på Tysklands største ø før. Og vi kan da godt indrømme med det samme, at vi havde store forventninger! Vi elsker at køre til Tyskland om foråret for at spise hvide asparges, som er Nordtysklands guld. Vi elsker vores egen Møns klint og glædede os derfor til at se dens storebror Königsstuhl, og så er foråret med nye grønne blade og fine blomster bare en dejlig årstid til et roadtrip.

Øen Ummanz

Første stop blev dog den lille ø Ummanz, som vi ikke kendte på forhånd. Vi havde vist bare forestillet os, at det hele hed Rügen. Men en lille bro første os over til naboøen. Her fandt vi ro, hygge og smukke landskaber, og vi kørte nærmest øen rundt for at lede efter et egnet sted at overnatte i bilen.

Inden vi nåede til sovetid, gik vi først en dejlig tur ved stranden i jagt efter fine motiver og lidt fugle.

Og så spiste vi aftensmad på Gasthaus “Fähr Eck” i landsbyen Trent på selve Rügen.

Menuen stod på rødspættefilet med kartofler og kryddersmør samt schnitzel med brasede kartofler og spejlæg. Jamen så ved man bare, at man er ankommet til Tyskland. Skål!

Vi kom ud til et større regnvejr og kørte tilbage til Ummanz for at overnatte. Vi havde nemlig fundet en rolig parkeringsplads tæt på et fugletårn ved Tankow, hvor vi havde læst, at der skulle være mulighed for at se havørne.

Lidt fugle i sigte

Desværre regnede det stadig næste morgen, så fugletårnet blev droppet. Men det skulle da ikke holde Anne Marie tilbage for at spotte en havørn i sin rede et andet sted på Rügen. Og den havde tilmed mindst én unge, som stak sit lille grå hoved op en gang i mellem

En trane blev det også til – området omkring Rügen er kendt for de mange traner som samles her om efteråret. Rygtet vil vide, at det er op mod 60.000 fugle, vi taler om.

Til de fugleinteresserede, kan vi da lige meddele, at vi også så gråsisken, grandsanger, stilits, musvåge og rørhøg.

Vi tog bad på havnen i det lille fiskerleje Schaprode for en Euro pr. mand. Ja, så nemt klarer man det, når man er på free camping-tur i The Caddy Camper. Og derefter spiste vi morgenmad fra bagsmækken, inden vi kørte videre til den lille færge, som sejler fra Wittower Fähre Süd til Wittower Fähre Nord. 

Vi kørte lige ned til færgen og kom ombord med det samme. Vi var kun tre biler på den lille færge, og overfarten tog kun et par minutter.

På den anden side herskede der dog helt andre forhold. Her holdt der ca. 50 biler i kø, som alle ventede på at komme med den lille færge, som max. kunne tage 8 biler ad gangen. Og det her var lørdag morgen uden for turistsæsonen – vi tør ikke tænke på, hvordan det ser ud i juli og august måned.

Arkona og Svantevit

Turen gik nu til Rügens nordøstlige hjørne hvor den berømte borg Arkona – også kaldet Jaromars Burg – engang lå. Stedet er i Danmark kendt for historien om den hedenske gud Svantevit. Og den skal I selvfølgelig lige have

Historien handler om Venderne – et slavisk-talende folk, som i middelalderen boede på de sydlige Østersøkyster og derved også på Rügen. Ind imellem sejlede dette krigeriske folk til Danmark for at handle og plyndre (det gik nok begge veje). De anlagde en borg på Rügens nordøstligste punkt. Borgen lå godt beskyttet her, da der var stejle kridtskrænter ned til Østersøen. Derudover havde venderne anlagt en jordvold med palisadehegn som beskyttelse for borgen mod landsiden.

Den kendte danske historiefortæller Saxo Grammaticus har berettet om dette sted og fortalt, hvordan Arkona var kultsted for den hedenske gud Svantevit, om hvem det fortælles, at han havde fire hoveder.

På et af utallige hævntogter mod venderne, indtog Kong Valdemar 1. den Store og Absalon borgen på Rügen i 1168. Ifølge legenden blev venderne beordret til at slæbe Svantevit ud af templet. Herefter blev statuen hugget op og brændt af. Sidst men ikke mindst blev alle venderne beordret til at blive kristne (ellers var det af med hovedet) og betale skat til den danske konge. 

Hvis du kender historien, er det måske fordi du har set det meget kendte billede Arkonas indtagelse. Det er skagensmaleren Laurits Tuxen, der i 1894 har fortolket og malet hvordan Valdemar den Store og Absalon ser til, mens Svantevit trækkes ud af templet. Vil du gerne se billedet i virkeligheden, så hænger det på Frederiksborg slot i Hillerød.

Besøg i Kap Arkona

Hvis man ikke har lejet et sommerhus i Putgarden (ja, det hedder byen – og det er ikke her dansker-færgen lægger til), lige syd for Kap Arkona, har man ikke tilladelse til at køre ind i byen. Til gengæld kan man parkere på en kæmpe stor parkeringsplads i udkanten af byen til overpriser: 5,5 Euro pr. bil. Eneste plus er, at det er gratis at bruge toiletterne.

Fra parkeringspladsen var det en fin gåtur gennem den lille landsby, som er fyldt med stråtækte huse og små restauranter.

Derefter var der stadig et stykke til selve Kap Arkona. Vi valgte en stille vej, som gik forbi flotte marker og med en dejlig udsigt til fyrtårnet.

Vi nød udsigten over kalkskrænterne, men brugte ellers ikke så meget tid på spidsen, da der kun er volden tilbage af den gamle borg. Man kan også (mod betaling) komme op i fyrtårnet og derudover er der udstillet nogle genstande fra 2. Verdenskrig.

På besøg i Vitt

Vi gik videre til det lille fiskerleje Vitt, som er et utrolig hyggeligt og charmerende sted med ca. 20 huse. Stedet er ofte betegnet som “det mest romantiske sted på Rügen” ,og byen var vitterlig også velholdt og fint – men vi tror ikke, at man skal komme der i turistsæsonen. Så er det totalt overrendt, og det vil nærmest være umuligt at komme frem på de små stier mellem husene.

I Vitt kan man komme helt ned på stranden og se de hvide kalkskrænter nedefra. Og det måtte vi selvfølgelig prøve. Her fandt vi også en smart telefon

Og så var det blevet tid til frokost. Den fandt vi på restauranten Zum Goldenen Anker. Det var en lille hyggelig restaurant med maritim indretning og gamle fotos fra byen.

Anne Marie røg på schnitzel mens Rasmus udfordrede sig selv med sylte, da det var en specialitet. Det blev dog ikke så specielt på den fede måde, da der var alt for meget blæver og alt for lidt kød – desværre. Men ellers var det et fint sted at spise frokost – og man behøver jo ikke vælge sylten…man kan bare knytte den og vælge noget andet

Jasmund Nationalpark

Vi gik tilbage til bilen og kørte derefter til Jasmund Nationalpark. Igen var der en stor parkeringsplads, hvor vi blev nødt til at sætte Caddyen, og så måtte vi tage en shuttlebus hen til Nationalpark-Zentrum. Her kunne man betale 9,50 euro pr. person for at gå ind – men det syntes vi altså var lige i overkanten – vi er jo vant til, at Møns klint er gratis

I stedet gik vi en tur gennem skoven og kom ud et sted, hvor der var smuk udsigt til Königsstuhl – Rügens svar på Dronningestolen ved Møns klint. Klinterne her på Rügen er op til 117 meter høje – mens Møns klint faktisk overgår dem med 128 meter (tak til Google).

Den skønneste plads

Hen under aften fandt vi et fantastisk sted til Caddy Camperen ved Ralswiek. Bag havnen, i en lille skov, var der en ugeneret parkeringsplads.

Fra pladsen var der en lille sti, som førte hen til havnen, som man kunne nå ved at gå over en lille bro. Det var et mega fedt sted og vi nød en stille aften ved havnen. 

Aftensmaden blev nydt på Gastwirtschaft am Markt i byen Bergen auf Rügen, hvor vi begge fik asparges. Rasmus fik her turens absolut bedste schnitzel af økologisk gris, mens Anne Marie havde valgt fisk, hvilket hun elsker, men denne dag fortrød, da hun prøvesmagte Rasmus’ gris. (Der var ikke noget galt med fisken – schnitzlen var bare superb).

Et tysk skovtårn

Næste morgen gik vi på odderjagt ved Lietzow – dog uden resultat. Men vi fotograferede i stedet lidt fugle.

Derefter kørte vi til Baumwipfelpfad ved Naturerbe Zentrum Rügen, hvor de har et skovtårn, som har været inspirationskilde til det, der nu er bygget på Sydsjælland, og som vi besøgte et par måneder efter denne tur.

Vi parkerede ved tårnet for 2,5 Euro (under 20 kr mod 50 kr i Danmark). Derefter købte vi billet. Det kostede 11 Euro for en voksen ved indgangen – altså lige lidt over 80 kr. – imod 150 kr i Danmark. Her er der dog mulighed for at opnå rabat, hvis man køber billet mindst 24 timer i forvejen.

Snart begav vi os af sted, og hurtigt kom vi til første del af tårnet, hvor man skulle gå et par etager op. Derefter fulgte en lang plankebro gennem skoven i et par meters højde. Her var der lavet en masse oplevelser for især børn, men også voksne, hvor man både kunne læse om skovens dyr og planter, samt gå på forskellige forhindringer, hvis man havde lyst. 

Så kom vi endelig til selve tårnet, hvor det bare gik rundt og rundt. Tårnet var bygget rundt om et bøgetræ, som stod fint med lysegrønne blade her sidst i april.

På toppen nød vi udsigten hele vejen rundt, men især også ved at kigge ned i tårnet.

To gode oplevelser

Og når vi nu både har besøgt Skovtårnet på Sydsjælland og Baumwipfelpfad på Rügen, så må vi da lige komme med en lille sammenligning af de to oplevelser.

Vejen til de to tårne er meget forskellige og en oplevelse hver især. I Danmark går man på en lang plankebro i jordhøjde, hvor man i Tyskland går det meste af vejen på en plankebro i et par meters højde. 

Vi synes klart, at de konstruerede opleveler undervejs med forhindringsbane og oplevelsestavler var mest interessante i Tyskland.

Udsigten fra tårnets top var også smukkest på Rügen med både skov, sø og hav.

Til gengæld vinder det danske skovtårn på arkitekturen. Det er uden sammenligning det smukkeste tårn! Også når man står på øverste etage og kigger ned gennem tårnet. 

Der er ingen tvivl om, at det var billigst at besøge skovtårnet i Tyskland. Forskellen var 185 kr. i forhold til i Danmark for to voksne og en bil.

Vi kan hermed konkludere, at begge tårne er et besøg værd og en god oplevelse på hver deres måde.

Koloss von Prora

Sidste stop på Rügen blev Hitlers berømte prestigebyggeri Koloss von Prora. Det er intet mindre en verdens største feriehotel i 6 etager og 4,5 km langt – Yes! Du læste rigtigt.

Fra 1936 til 1939 nåede Nazisterne at bygge 8 identiske hotelblokke. Hotellet skulle kunne rumme 20.000 feriegæster samtidig i 10.000 værelser – alle med havudsigt.

Tanken var, at den tyske arbejderklasse skulle have mulighed for at komme på badeferie her ved Østersøen. Byggeriet gik dog i stå, da krigen brød ud og blev således aldrig færdigt.

Ved krigens afslutning overtog den sovjettiske hær området og anlagde en militærbase, som DDR efterfølgende overtog indtil murens fald. I 2011 blev der indrettet et hostel i en af bygningerne, og nu er der også blevet indrettet luksuslejligheder i noget af det gamle hotel.

Det var spændende at se, og vi kunne godt have brugt længere tid på at gå på opdagelse i området. Men det var blevet tid til at vende næsen hjemad efter en skøn ferie på Rügen.

Vi var heldige at se en fin stork på vejen hjem. Det er altid en glæde

Læs også: The Caddy Camper – Danmarks billigste autocamper

Læs også: En elg i Lille Vildmose

Vi bliver rigtig glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du se, når vi poster nye blogindlæg og når vi er ude og rejse. Næste tur går til Grækenland i uge 7.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Med Caddy Camperen på Rügen blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Ofte rejser vi til eksotiske eller lidt “skæve” steder i verden. Vi opsøger vilde dyr i fri natur, snorkler med spændende havdyr i tropisk vand eller besøger mindre kendte folkeslag fjerne steder på kloden.

Men som vi har skrevet før, så bruger vi jo de fleste dage og måneder om året i dejlige Danmark. Vi har derfor længe ønsket os at kunne køre rundt i hele landet og campere. Dog er en lækker autocamper ikke lige med i vores budget.

Vores gode ven Martin, som vi ind imellem rejser sammen med, har en VW Caddy. Han har for nogle år siden sammen med hans gode veninde Lisbeth, som er sløjdlærer og alt-mulig-quinde, bygget en seng, som kan sættes ind i bagagerummet, og så er det ellers bare afsted på tur. Det er simpelthen for smart. Så efter en del overvejelser besluttede vi at gøre ham kunsten efter.

Først skulle vi jo købe en Caddy. Den fandt vi brugt i Aalborg. Det smarte ved denne størrelse bil er jo, at det er en almindelig personbil. Den kan parkeres alle steder modsat en kæmpe Autocamper. Der er 5 sæder, så vi kan have andre med i bilen, og til hverdag fungerer den bare som vores almindelige bil.  

Hurtigt fik vi monteret en motorkabinevarmer, da vi derved ikke skal skrabe ruder om morgenen i vinterhalvåret. Vi havde også motorkabinevarmer i Punto-bussen, så det kunne vi ikke leve uden i den nye bil.

Nu har vi også mulighed for at tænde for varmen, hvis vi sover i bilen, når det er koldt. Det har vi dog endnu ikke haft brug for. Vi synes, at temperaturen er helt perfekt i bilen – også om vinteren.

Derefter fik vi hjælp til at bygge Danmarks måske billigste autocamper. Vi har døbt den The Caddy Camper

Sådan bygger du en Caddy Camper

Heldigvis for os, så havde vi jo en model at kigge efter, da Martin og Lisbeth som sagt havde gjort det store forarbejde for os.

Derfor var det ikke videre svært for Anne Marie at måle vangerne og selve sengebunden op i Martins bil. Det kom der en noget alternativ plantegning ud af. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Anne Marie ikke er den store håndværker…

Plantegningen er efterfølgende blevet trampet på af en tomler med meget mudrede støvler, så den kan I desværre ikke få at se. Men på utallige opfordringer har Rasmus tegnet en ny:

Planlægningsmøde

Derefter var vi til planlægningsmøde hos Rasmus’ onkel Anders.

Sådan et byggemøde indebærer selvfølgelig en del smagsprøver af diverse øl – ellers var det ikke et rigtigt møde, mente Rasmus og Anders. Som forventet gik byggemødet derfor helt efter planen. Og da Anders har stor erfaring i tømrer/snedker-arbejde, så lykkedes det ham også at dechifrere Anne Maries arbejdstegning og få omsat den til noget, som der kunne laves en indkøbsseddel ud fra.

Da vi mødtes en uge senere, havde Anders fået indkøbt alle materialerne, og så var vi klar til at gå i gang.

Ja OK, når vi skriver vi, så mener vi reelt Anders! Selvom vi jo ydede en stor moralsk opbakning samt både hjalp med at måle, at holde og at gå i vejen. Men de store håndværkere, det bliver vi sgu aldrig! 

Sengestativ

Først lavede Anders de to vanger, som skal holde selve sengen med hjælp fra bagsædet, når det er lagt ned. Derefter skulle der overliggere på, så vangerne bliver holdt på plads. Anders satte også et stykke liggeunderlag på vangerne, så træet ikke ridser indersiden af bagagerummet, når vi kører med sengen bag i bilen.

Sengebund

Derefter skulle selve sengebunden bygges af tre stykker krydsfinér. De blev sat sammen med undersænkede pianohængsler, således at sengen kan klappes sammen og ligge i bagagerummet, så bagsæderne kan rejses op.

De tre sengeplader måler henholdsvis 87 cm, 79 cm og 31 cm. Alle tre stykker er 110 cm brede.

Når sengebunden er klappet ud, hviler den på en pind, som ligger på consollen mellem forsæderne. Når vi parkerer for natten, skubber vi forsæderne helt frem og kører også ryggen fremad. 

Næste dag klappes kun den forreste lille del af sengen sammen og lægges ned bag forsæderne. Den kan også klappes helt ind under den anden plade, så den ikke hænger og dingler.

Undervejs i byggeprocessen var der selvfølgelig smagsprøver på diverse øl og snart stod der også en dejlig frokost på bordet. Det er skønt at bygge Caddy Camper sammen med Anders

Madras

Det næste var at få syet en madras efter mål, som passer præcis til bilen, og som kan foldes sammen i tre dele.

Jesper, som er den lokale møbelpolstrer i Kraghave på Falster, gav sig i kast med projektet. Han kom med fine input til, hvordan madrassen skulle konstrueres og i hvilke materialer. Og vi må sige, at vi er meget tilfredse med resultatet. 

Efter Rasmus har haft to diskusprolapser i ryggen, er madrassen blevet en stor prioritering for os. Vi gik derfor ikke på kompromis med materialerne og komforten.

Madrassen er konstrueret i 3 lige store dele, der så er syet sammen. Derved kan den klappes sammen og ligge oven på sengepladen i bagagerummet, hvis vi gerne vil bruge bagsæderne. Udstrakt måler madrassen 112×200 cm.

Vi blev af Jesper også anbefalet at købe en topmadras til at lægge ovenpå. Den fandt vi i Jysk på tilbud. Topmadrassen måler 120×200 og passer perfekt oven på selve madrassen.

Alt i alt er sengen med madras og topmadras til Caddy Camperen løbet op i:

Byggematerialer 1032,-
Specialmadras 4000,-
Topmadras 925,-

Pakket og klar

Når vi skal af sted, pakker vi i grønne brødkasser, som kan stå under sengen. Der er plads til tre kasser plus en blød køletaske. I kasserne har vi bestik, tallerkener, kopper, Trangia og div. madvarer. 

Tøj pakkes i store genanvendelige plastposer. De placeres på forsæderne om natten, og på selve sengen om dagen, når vi kører.

På hylden over forsæderne – som Anne Marie har døbt loftet, har vi toiletpapir, køkkenrulle, skraldeposer, et tæppe, fuglebog, kikkert og gule trafikveste, hvis vi skulle gå i stå på motorvejen. Det er dejligt at alting har sin vante plads.

Ud på tur

Og så blev vi endelig klar til at afprøve den nye Caddy Camper. Første tur gik til den tyske ø Rügen. Det var en stor succes, som I kan læse mere om her og her. Det var super fint at lægge ud med fire nætter, så vi ligesom fik prøvet konceptet og fandt ud af, om Caddy Camper-ture var noget for os.

Hvilken frihed det giver at have mulighed for at parkere bilen og overnatte lige, hvor det skal være. Vi håber, at vi kommer til at bruge den rigtig meget i fremtiden.

Her i januar 2021 kan vi sige, at vi er OVENUD tilfredse med resultatet. Det blev til 41 nætter i The Caddy Camper i 2020, som både nåede til Sverige og Tyskland, men som opholdt sig de aller fleste feriedage i Jylland

Vi blev for nyligt spurgt om, hvad vi ville gøre anderledes, hvis vi skulle bygge igen – og svaret er meget kort: INTET! Vi er simpelthen så glade for sengen, for madrassen og for opbevaringen i bilen. Vi er spændte på, hvor Caddy Camperen bringer os hen i fremtiden. 

Se alle vores blogindlæg fra skønne Danmark

Læs også: Fantastiske Færøerne

Læs også: Vandretur til flyvraget ved Vík

Vi håber, at du har lyst til at klikke forbi Facebook og synes godt om vores side Two Danes On Tour. Derved kan du også se, når der kommer nye blogindlæg og billeder fra vores ture i ind- og udland. Sommerens rejse 2019 går til Tromsø og Svalbard.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget The Caddy Camper – Danmarks billigste autocamper blev først udgivet på Two Danes On Tour.