For hvad var alternativet egentlig? At sidde derhjemme og surmule? Det ligger ikke til os. Så vi pakkede Caddy Camperen, vandrestøvlerne og kameraet og drog igen og igen ud på tur. Og det skulle vise sig, at der var masser at opleve.
Hvis 2019 for os var bjørnens år, så blev 2020 uglens år.
Og vi er allerede spændte på, hvilket år 2021 bliver

I får her en oversigt over, hvad rejseåret 2020 har budt på for os måned for måned:

Januar

Da vi holdt nytår i Rusland, startede 2020 jo selvsagt her. Det var spændende at komme til et helt nyt sted, som alligevel ligger så tæt på Danmark, men er så forskelligt. Vi nød vores dage i Kaliningrad og gjorde vores bedste for at finde interessante steder og lækker mad.

Hjemme igen begyndte arbejde og hverdagsforpligtigelser, men midt i januar pakkede vi kameraudstyret i bilen og kørte på sæltur til Falsterbo i Sverige. Det blev en dejlig tur med masser af sæler. 

Læs om vores rejse til Kaliningrad
Læs om sæler ved Falsterbo

Februar

I februar kørte vi en tur til Hesede skov for at lede efter den relativt sjældne høgeugle, som havde taget ophold der i flere måneder. Det var spændende at gå på uglejagt, og vi var meget euforiske, da vi fandt vidunderet. Det blev starten på en stor kærlighedsaffære med ugler dette år.

I vinterferien rejste vi en uge til Grækenland. Turen bød på masser af dejlig græsk mad, sightseeing og slentreture i Athen samt et par dagsture ud af byen. 

Sidst på måneden tog vi på fugletur til Lolland sammen med birderne og bloggerne fra Albicilla Explorer. 

Læs om alle vores møder med ugler
Se alle vores blogindlæg fra Grækenland

Marts

Vi skulle have været en tur til Sverige og se de mange traner ved Hornborgasjön, men det satte Coronaen en stor fed stopper for.
Marts blev en meget stille måned hvad rejser og blog angår. Ja, vi mistede faktisk helt lysten til at skrive blog. Vi aflyste alt i kalenderen, holdt os mest hjemme og sang i stedet med Phillip Faber.

April

Vores rejse til Kirgisistan blev selvfølgelig også aflyst. I stedet begyndte vi at kigge os om efter skønne naturoplevelser i vores nærområde.

En tidlig morgen gik vi ind i Merritskov på Lolland for at lede efter bisonokser og vildsvin. Det blev en fantastisk spændende oplevelse.

Sidst på måneden fik vi et hint om at der var ugleunger i Corzelitze skov på Nordfalster, og så gik uglejagten for alvor ind. 

Læs om bisonokser og vildsvin.

Maj

Rasmus skulle have været et smut til Wales og besøge en kammerat. Det blev af gode grunde også aflyst. I stedet fortsatte vi vores uglejagt med en smuk natugle på en kirkegård på Falster og to skønne ture til Lille Vildmose i Nordjylland. Her faldt vi helt i svime over en mosehornugle og de skønne rævehvalpe.

Læs om rævehvalpe i Lille Vildmose

Juni

Juni bød på den smukkeste lupinmark på Lolland. Af en eller anden grund gav det os en masse filippinske følgere på Facebook, som begyndte at skrive til os for at finde ud af, hvordan man kom til Landet med offentlig trafik. Vi kunne nok have tjent kassen, hvis vi havde tilbudt privatguidede ture i Caddy Camperen  

Det var også i juni, at vi satte gang i vores Naturlandet 2020 challenge. Udfordringen gik ud på at gå mindst 12 ud af 16 ture på Lolland og Falster inden udgangen af oktober. Vi fandt hurtigt ud af, at det var en perfekt måde for os at komme ud i naturen, se nye steder og få lidt kilometer i benene, så vi besluttede os for at gå alle 16 ture.

Juli

Vores sommerferie til Brasilien og Argentina blev aflyst. Vi kunne nok godt have rejst til Norge, Island eller Malta, men besluttede, at når det ikke kunne blive Amazonas, så måtte det blive skønne Danmark dette år. Hver gang drog vi af sted i Caddy Camperen og levede primitivt med bad på havnene. Dog flottede vi os, når det gjaldt madoplevelser. 

Af forskellige grunde blev vores sommerferie hugget over i tre dele. Først kørte vi til Djursland. Vi gik tur i Mols Bjerge, nød hyggelige Ebeltoft og besøgte en masse af Thomas Dambo’s skønne trolde. Vi var også et smut forbi Hjarnø.

Næste tur gik til Blåvand, Fanø og Mandø. Vi forelskede os i Sønderho, fandt rav på Vaden og gik hele vejen ud på Koresand, for at se efter sæler. Det var sommerferie, når det er bedst. 

Sidste Jyllandstur gik til Nordjylland, hvor vi mødtes med vores gode ven Martin. Vi besøgte Rebild bakker, Vejlerne, Bulbjerg samt Stor og Lille Vildmose. Vi var også et smut forbi Egholm. Derudover gav vi den gas på Fjerritslev kro, hvor vi to gange tog den helt store menu og blev forkælet, som var vi kongelige. 

Læs om vores tur til Djursland
Læs om vores tur til Sydvestjylland
Læs om Hjarnø
Læs om Fanø
Læs om Mandø

August

Sommerferien var kun lige slut, da vi tog et mikroeventyr til Agersø i Storebælt. Vi gik ture langs vandet, spiste på den lokale kro og sov i Caddy Camperen. 

September

September er tit en god måned for naturoplevelse, og 2020 var ingen undtagelse. Vi rejste et smut til Falsterbo i Sverige sammen med birderne fra Albicilla Explorer. Det var spændende at være på tur med nogle rigtig proffer, som kunne identificere alle de fugle, vi så. Den største oplevelse for os blev den smukke grønspætte, som vi ikke havde set før.

To gange gik turen også til Sønderjylland med håbet om at se sort sol.
Første weekend boede vi i Højer og nød de mange stære ved Aventoft. Anden weekend sov vi i Caddyen og kørte, efter et stop i Aventoft, ned i Nordtyskland, hvor vi blandt andet besøgte øen Nordstrand. Vi blev klart inspireret til at tage flere ture til den tyske del af Vadehavet i fremtiden. 

Oktober

Efterårsferien til Italien med hele familien Lyngsøe blev aflyst. Lombardiet blev i stedet skiftet ud med Løgumkloster. Vi besøgte Rømø, Mandø og Als samt så sort sol i Aventoft. Da den øvrige familie kørte hjem, kørte vi videre i Caddyen og gjorde stop i skønne Ribe, Skjern enge, Tipperne og Blåvand. 

Vi fik også afsluttet vores Naturlandet 2020 challenge. Det var en super oplevelse og med dejlige præmier til følge. Ud over hver en lækker løbetrøje, vandt Anne Marie en shelterovernatning i en af Naturlandet Lolland Falsters mange sheltere. Rasmus vandt en frokost for to på Restaurant Fjorden i Nakskov. De to præmier skal vi have indløst, når det igen bliver forår.

Sidst på måneden tog vi på et rigtigt spændende, udfordrende og lærerigt fotokursus i Skandinavisk dyrepark med naturfotograf Morten Hilmer. Vi blev vildt udfordret og fik sved på panden, men også masser af gode fif og nyt gå-på-mod til at blive endnu dygtigere til at fotografere vilde dyr i naturen.

November

I november blev vores tur til Nordnorge for at snorkle med spækhuggere aflyst for tredje år i træk. 2018 pga. diskusprolaps, 2019 pga. brækket lillefinger og gipsarm til følge, 2020 pga Corona. Men denne gang kunne vi da ikke skyde skylden på Rasmus  

Vi kørte i stedet en tur til Kirke Værløse og Vestre Kirkegård i København for at se skovhornugler, og vi fandt virkelig ud af hvor gode disse ugler er til at camouflere sig! Havde vi ikke fået dem udpeget på Vestre Kirkegård af Mads Hagen, havde vi aldrig fået dem at se! Tjek gerne Mads’ hjemmeside ud. Han er en af Danmarks store unge talentfulde naturfotografer. 

December

Igen blev en tur til Norge aflyst. Vi skulle have været til Tromsø og holde nytår sammen med Rasmus’ forældre. I stedet har vi haft en stille juleferie herhjemme, hvor vi besluttede at gå 16 ture på 16 dage. 

Og nu kigger vi frem mod et nyt år. Rejseåret 2020 blev slet ikke, som vi havde troet, og vi har ingen anelse om, hvad det nye år vil bringe. Får vi mulighed for at rejse til udlandet? Eller bliver det endnu en sommer i Danmark? Vi har besluttet, at hvad end vi bliver præsenteret for, så vil vi få det bedste ud af det. 2021 kan bare komme an!

Og så lidt statistik

Antal blogindlæg skrevet: 17 – hvilket er under halvdelen af det, vi plejer at skrive. Men lysten til at skrive har desværre manglet det meste af året.

Mest læste blogindlæg: The Caddy Camper – Danmarks billigste autocamper

Synes godt om på Facebook: 1369 – en stigning på 263. Tak for det!  

Følgere på Instagram: 3129

Overnatninger i Caddy Camperen: 41
Til sammenligning sov vi 16 nætter i Caddyen i 2019.

Stempler i ø-passet: 7
Hjarnø, Fanø, Mandø, Egholm, Agersø, Als, Rømø
(Rømø er lidt uautoriseret, da øen først er kommet til med det nye oplag af ø-passet. Men kører du ind på turistinformationen, kan du stemple dit ø-pas alligevel)

Ture over Storebælt: 11

Antal lande besøgt:
Rasmus: 3
Nye lande: Grækenland

Anne Marie: 3
Nye lande: 0

Årets største oplevelser med dyr: høgeugle, natugleunger, mosehornugle, skovhornugle, grønspætte, sortspætte, skægmejse, blåhals, natravn, odinshane, fiskeørn, rævehvalpe, odder.
Ja, det var mange, men tiden har jo været til det.

Two Danes On Tour i medierne og omtaler

Vi har skrevet en artikel om vores bjørnetur til Finland i Rejsemagasinet Globen

TV2Øst bad os om et interview, efter vi havde delt vores blogindlæg om bisonokser og vildsvin i Merritskov.

Vi har været gæstebloggere hos Afoot om vores elskede Tromsø.

Vi gæstebloggede også hos Travelmarket om Danmarks ukendte steder

Naturlandet Lolland-Falster brugte vores blogindlæg om bisonokser og vildsvin i Merritskov som svar på et af deres hemmelige spørgsmål i deres Naturlandet 2020 Challenge.

Vi blev igen kåret blandt de 15 bedste danske rejsebloggere af Tea Tougaard.

Vi var at finde bag låge nr. 7 i Miss-Worlds julekalender med vores indlæg om Mandø. 

Tak fordi du læste med. Husk, du kan altid følge vores rejser ved at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor vi både poster nye blogindlæg og kommer med opdateringer, når vi er på eventyr. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Rejseåret 2020 blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Og det med tidevandet skal man altså ikke kimse af. Der er ca. 1,75 meters forskel på højvande og lavvande ved Mandø, som bestemmes af månen og blæsten. Og der er indimellem folk, som kommer galt af sted.

For at komme til Mandø skal man nemlig køre langs havbunden ca. 6 km via Låningsvejen. Ved lavvande er det “piece of cake”, og vejen er fint afmærket og nem at følge. Men ved højvande bør man ikke våge sig derud. Ebbe og flod rykker sig ca. 45 minutter hver dag, så tjek lige tidevandstabellen for Mandø 2020 her inden du planlægger dit besøg. 

Og skulle du have brug for hjælp til at finde ud af, hvornår du sikkert kan køre til og fra Mandø, kan man ringe til Ellen i Brugsen – så hjælper hun gerne. Tlf. nummeret er 75445102.

På vej til Mandø

Nå, men vi vågede pelsen og kørte mod Vadehavscenteret, hvor vi sonderede terrænet lidt. Derfra kan man jo selvfølgelig køre med Mandøbussen for 60 kr. for voksne og 40 kr. for børn. Men så er man afhængig af faste tidspunkter, og det er sjældent vores stil.

I stedet stoppede Rasmus en bil med campingvogn, som lignede en, som netop kom fra Mandø. De sagde, at de var kørt fra Mandø uden problemer, så vi kunne fint tage afsted. Så det gjorde vi.

Mandø by

Mandø er et meget lille øsamfund med ca. 40 fastboende samt 60-70 sommerhuse. Dog kommer der omkring 75.000 dagsturister på besøg hvert år, så der er godt pres på i perioder.

Første stop blev Mandø mølle, som er øens vartegn. Møllen er flot vedligeholdt og stod smukt denne dag med blå himmel bag.

Mandø har også en lille hyggelig kirke, som er et besøg værd. Kirken er bygget på en kunstig banke kaldet et værft, for at beskytte den mod højvande under stormflod. Derudover har kirken to indgangsdøre – en i hver side af det lille våbenhus. De benyttes begge alt efter fra hvilken retning, vinden blæser. 

Inde i kirken undrede vi os over, at der på væggen var rensdyrtakker, som vi troede var knagerækker. Men vi har efterfølgende læst, at rensdyrtakkerne er ca. 10.000 år gamle og fundet tæt på Mandø ved Koresand.

Rensdyrene levede her, da Vesterhavet var fastland – og ikke som i dag Vadehav. Mega cool synes vi, og en god idé at hænge dem i kirken -knagerækker eller ej. Så tjek dem ud, hvis du skulle komme forbi Mandø. 

Ellen i Brugsen

Vi gjorde stop ved den lokale Brugsforening, hvor vi skulle have stemplet vores Ø-pas. Dimsen er dog gået i stykker, så man skal gå helt ind i Brugsen for at få sit stempel. Men det passer rigtig fint, for man skal jo huske at støtte de små købmænd rundt omkring på øerne. Så selvom du ikke lige står og mangler noget, så kan du altid lige købe en is eller en af de lokale specialiteter. Så får du samtidig en snak med de lokale, hvilket ofte indebærer, at du får ny viden om det sted, du besøger.

Vi faldt i snak med brugsuddeler Ellen og fik råd om, hvordan vi selv kunne gå de omkring 5 km. ud over vaden til sælerne. Altså, vi vidste godt, hvordan man går! Men det var mere det med retningen og det at orientere sig i et “månelandskab” med tidevand, vi skulle have lidt hjælp til.

Ellens fremragende råd var, at hvis vi virkelig selv ville gå derud, så havde vi bare at følge de tydelige traktorspor. Nok underforstået at de ikke gider at sende redningsmandskab ud flere gange end højest nødvendigt. Og slet ikke ud efter dumme turister!

Derudover spurgte Anne Marie ind til det sjove vejnavn Æ’ Towt, da vi ikke helt kunne greje betydningen. Ellen fortalte, at det betyder Toften. Og samtidig fortalte hun, at det var dernede de plejede at gå og hakke roer. Nu boede hun selv på vejen – Ja, faktisk var det hende, som havde fundet på vejnavnet  

På vej ned til stranden findes den gamle redningsstation, som blev nedlagt i 1961. Da vi kiggede ind, var der en fin fotoudstilling med gamle billeder fra Mandø.

Nede ved stranden gjorde vi lige et kort ophold ved stormflodssøjlen, som viser de højeste stormfloder. Den øverste markering er fra en stormflod i 1634, hvor hele byen på Gammel Mandø blev ødelagt og beboerne flyttede byen til dens nuværende placering.  

På tur til vaden

Ikke langt fra Mandø by skulle vi over et lidt dybere stykke vand. Og da det fortsat var lidt højvande, måtte vi stå og vente. Det var lidt pudsigt at stå i vand til gummistøvlekanten i over en halv time og bare stå. For vi kunne jo ikke rigtig gøre noget for at fremskynde processen.

Rasmus kunne nå at ringe til en restaurant i Tyskland og bestille bord til om aftenen. Og Anne Marie kunne kigge efter krabber og holde øje med vandstanden. Men ellers var der bare ro, ventetid og tosomhed.

Da vandet faldt tilstrækkeligt, kunne vi lige liste over uden at få våde sokker. Og nu kom vi til en meget flad ø, som kun bestod af sand, sand og atter sand. Vi fandt senere ud af, at øen hedder Koresand, og den er ca. tre gange så stor som Mandø.

Der var et tydeligt traktorspor hele vejen, hvor Mandøbussen normalt kører ud til sælerne, så det var ikke svært at finde vej.

Vandring i ørkenlandskab

Det blev en lang tur i gummistøvler. Men da vi var de eneste, der havde våget os af sted denne dag, så blev det også en helt fantastisk oplevelse at gå alene rundt i, hvad der mindede om et ørkenlandskab. Samtidig var der jo også spændingsmomentet i, om vi havde læst tidevandstabellen rigtigt, og om vi ville nå tilbage i tide?

Det var helt ubeskriveligt at gå og nyde stilheden. Ja, altså lige ind til Flyvestation Skrydstrup besluttede sig for at øve lave flyvninger over vaden. Og det gik ikke stille af! 

Det fjernede unægtelig noget af romantikken, og var nok samtidig den primære årsag til, at vi efter 5 kilometers gang kun så én sæl på stranden. De øvrige havde nok søgt mere ro under overfladen.

Efter et par billeder af den fine sæl, gik turen igen tilbage mod selve Mandø. Og denne gang var det intet problem at gå over “sejlrenden” da det nu for alvor var lavvande. 

Mandø var en DEJLIG oplevelse, men husk at have helt styr på det med tidevandet og hvor du er på vej hen. Og så er der altså LANGT ud til sælerne i gummistøvler og tungt sand – bare hvis du overvejer at lave en familietur.

Vi vil gerne inspirere dig med flere indlæg fra Danmark.

Læs også: Magiske Mykines med båd og helikopter
Læs også: Planlægning af vores rejse til Svalbard

Har du lyst til at følge os på sociale medier, så tryk Synes godt om på vores Facebook-side Two Danes On Tour eller find os på Instagram: @twodanesontour. Vi håber, at turen går til Norge i november. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Mandø blev først udgivet på Two Danes On Tour.