Hirsholmene består af otte øer, hvoraf man kun må besøge den ene; Hirsholm. De andre øer er udlagt som beskyttet fuglereservat, og man må således heller ikke gå i land på de fredede øer, hvis man skulle komme sejlende i egen båd.

Øen Hirsholm er helt unik og klart et besøg værd, hvis du sætter pris på havfugle og isolerede steder. For godt 100 år siden boede der omkring 200 mennesker. I dag lever der kun én mand, og han må være ret isoleret det meste af året. Der findes lidt sommerhuse, som skaber liv om sommeren og altså rigtig, rigtig, rigtig mange ynglefugle i sommerhalvåret.

Sejltur med Seadog

For at komme til Hirsholmene skal du enten have egen båd eller sejle de ca. 6 km fra Frederikshavn med den lille færge Seadog.

Færgen koster 300 kr/retur, og du kan se bådens hjemmeside med sejlplan her.

Vi tog den tidlige afgang, som sejler fra Frederikshavn kl. 9.30 (husk at du skal være der et kvarter før) og var fremme godt en time senere.

Sejlturen var lidt mere blæsende, end vi lige havde regnet med, og vi fik et par bølger ind over rælingen, så tænk lige over hvilket tøj og fodtøj, du har på. Og hvis du ligesom os ikke er så søstræk, så kan du også lige overveje, om det er godt givet ud at spise en halv søsygepille. Det plejer at gøre tricket for os. 

Ankomst til Hirsholmene

Lige så snart vi ankom til Hirsholm, var der tejster, terner og måger overalt! De bød os alle velkommen med deres høje skrig, som blev en konstant lydkulisse de næste to en halv time. 

Vi var straks interesserede i tejsterne, som lå alle steder på anløbsbroen, men vi fandt snart ud af, at det ville være endnu bedre at fotografere dem fra den anden bådebro. Så der ville vi selvfølgelig over.

Vi gik en lille tur gennem den meget lille by, og endte ved broen, hvor sejlskibe kan lægge til. Der var fugle overalt og mange tejster, som kom med fisk til deres unger. Ternerne var dog frække og forsøgte i luften at stjæle fiskene til deres egne unger. Ren akrobatik.

Det er et rent paradis for fugleelskere og fotografer.

Tejst

Tejsten er en alkefugl, som kan blive mellem 30 og 38 cm lang. Det er en meget smuk sort fugl med karakteristiske hvide vinger og knaldrøde ben. 

Derudover kan man også se den røde farve inde i munden, når den åbner næbet. 

Tejsten er hovedsagelig hjemhørende i Nordatlanten og i Ishavet. Vil man opleve denne smukke fugl i Danmark, så er der størst chance i Kattegat og Storebælt f.eks. på Sejerø, Anholt, Læsø og altså også Hirsholmene. Den er let at genkende på de hvide vinger og forveksles derfor ikke så nemt med andre havfugle i Danmark.

Vi så også andre fugle på øen. Især mange måger og terner, men også edderfugle og toppet skallesluger.

Rundt på Hirsholm

Da vi mente, at vi havde fotograferet tejster nok for én dag, hvilket pudsigt nok faldt nøjagtig sammen med det tidspunkt, hvor Rasmus blev skidt på af en stor havmåge, gik vi rundt og så lidt mere af øen.

Der er en fin lille udstilling om øgruppen og dens dyreliv i et lille sort hus. Her kan man også spise sin madpakke ved bordebænkesæt udenfor. 

Ved man ikke så meget om fugle, kan det være et fint sted at starte, da der er et kæmpe vægmaleri, som viser de mest almindelige sommergæster på øerne.

Vi besøgte øens lille kirke, som desværre var aflåst, men man kunne dog kikke ind over en halvdør, så det var muligt at se kirkerummet. Kirken ligner udefra mest af alt et bondehus med bindingsværk.

Der er et par gravsten udenfor kirken, men den nye kirkegård ligger et andet sted på øen.

De fleste huse på øen er kalket gule og mange steder er der karakteristiske stengærder rundt om grundene.

Fra øens fyrtårn var der en fin 360 graders udsigt over hele øen. Det er altid godt at få et overblik fra oven, så hvis du ikke ejer en drone, anbefaler vi en tur i fyrtårnet.

Vi besteg også det lille hyggelige fugletårn, som ligger lige udenfor den store måge- og ternekoloni.

I det lille tårn er der udstillet lidt malerier af fugle fra øen.

Lidt nyttig viden

Besøger du Hirsholmene så husk at tage alt med selv – både mad og drikke. Der er intet at købe på øen. Til gengæld er der mange steder, hvor du kan nyde din medbragte mad.  

Tæt på hvor færgen lægger til, er der et hus med offentlige toiletter og mulighed for at komme af med affald. Der kan man også få vasket sine bukser nødtørftigt, hvis en måge skulle komme til at skide på dem…

Hirsholmene er uden tvivl en unik oplevelse – både for folk med og uden interesse for fugle. Øen er en lille tidslomme og et besøg værd for dem, som gerne vil opleve særlige steder, hvor de færreste har været. Øen er hyggelig med en lille badestrand, så tag evt. håndklæde og badetøj med. 

Som altid er vi utrolig glade for alle jer, som synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour og som følger os på Instagram @twodanesontour. Her kan I også følge med, når vi rejser i både ind- og udland. Næste tur går til Norge i slutningen af november.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Blandt masser af fugle på Hirsholmene blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Ikke så langt fra hvor vi bor, har du muligheden for at gå en tur i en skov og lede efter europæisk bison og vildsvin. Stedet hedder Merritskov og ligger på Lolland tæt på Bandholm og Knuthenborg Safaripark. (På nogle kort staves det Merretskov, men det er altså det samme sted.)

I denne tid, hvor alle udenlandske rejseaktiviteter er indstillet, besluttede vi os til i Påskeferien at køre på tur i Caddy Camperen. Vi ville gå ind i Merritskov ved solopgang, og derfor passede det os bedst, at sove i nærheden af lokaliteten, så vi ikke skulle begynde dagen endnu tidligere og med en halv times køretur foran os. 

Fantastisk morgen

Morgenen var fantastisk med flot solopgang, næsten vindstille og lunt vejr for årstiden. 

Vi parkerede på Skibetvej, hvor der er en lille rasteplads med offentligt toilet, flere borde-bænkesæt og en informationstavle med et kort over Lolland. Det er ca. 300 meter efter at Skolevej går til højre, når du kommer kørende fra Maribo mod Bandholm.

Ca. 100 meter fra parkeringspladsen gik en bred skovvej ind i skoven og hurtigt derefter kom vi til en af de 9 færiste, som markerer indgangene til det indhegnede område, hvor bison og vildsvin går frit. Selvfølgelig er der hegn med stød i hele vejen rundt, så de store dyr ikke går frit rundt på hele Lolland.

Mulighed for bison og vildsvin

Merritskov hører under Knuthenborg Gods, men er gratis at besøge. I efteråret 2017 blev tre europæiske bisoner sat ud i skovområdet. En tyr blev indfanget i Almindingen på Bornholm, hvor du også kan gå på jagt efter bison, og to køer blev hentet til Lolland fra Tyskland. De tre bison er med tiden blevet til 4

Ligeledes blev 10 vildsvin udsat. Hvordan de har formeret sig, er nok svært at få et overblik over, da de får mange unger og er gode til at gemme sig i underskoven.

Både bison og vildsvin levede tidligere frit i Danmark. Godt nok er det omkring 10.000 år siden, at bisonen var at finde i vores land, mens vildsvin jo indimellem kommer over grænsen fra Tyskland.

En truet dyreart

Bisonen er, med en kampvægt på op til et ton, det største vildtlevende landpattedyr i Europa. I starten af 1900-tallet var den totalt udryddet i naturen. Heldigvis fandtes der 54 individer i zoologiske haver rundt omkring, og grundet et stort avlsarbejde, blev det muligt at genudsætte den flere steder i Østeuropa samt i indhegninger i Vesteuropa. 

Selv om det er lykkedes at redde den europæiske bison fra at uddø, er den med sin lille population på verdensplan principielt set stadig at betragte som truet. Derfor er den optaget på IUCN’s rødliste over globalt truede arter.

De vilde svin

Vildsvinet er jo tamgrisens forfader. Den er mere eller mindre altædende og elsker at gå og rode i skovbunden. Derved er den med til at gøre skovbunden lys og luftig samtidig med, at den skubber bog og agern fra bøge- og egetræer ned i jorden med snuden. 

Vildsvinet uddøde i Danmark som fritlevende dyr i begyndelsen af 1800-tallet. Der kommer som sagt indimellem vildsvin over grænsen fra Tyskland, men de er ilde set grundet frygt for svinepest, og skydes så snart de bliver opdaget.

Sådan en krabat kan veje helt op til 200 kg og har eminent lugte- smags- og høresans. Til gengæld ser den ikke så godt.

Vi var meget spændte på, hvad vi ville få at se, og om vi ville møde de store dyr. 

På tur i Merritskov

Det første, vi lagde mærke til, var den fantastiske fuglesang, som genlød over hele skoven denne morgen.

Der var masser af musvitter, blåmejser og bogfinker. Derudover så vi også gulspurv, dompap, rødhals, spætmejse, gærdesmutte, sangdrossel og ikke mindre end fire stk. stor flagspætte. Anne Marie er rimelig god til at genkende skovens fugle, da hun har boet med skoven som sin baghave, da hun var barn.

Snart så vi også et egern løbe over skovvejen. De er altid sjove og vimse at se på. Den fortsatte op i et træ, hvor den nysgerrigt sad og holdt øje med os.

Pludselig var der bevægelse imellem bøgetræerne. Vi stod straks stille og lyttede. En flok på seks dådyr fulgtes gennem skoven. De var både nysgerrige og vagtsomme og skjulte sig godt mellem træstammerne. Et rigtig flot syn!

Da vi kom til en korsvej, drejede vi til højre, og fik snart et mere åbent stykke på højre hånd. Igen puslede det i skovbunden. Nu blev det interessant, for snart kom fire små vildsvin til syne. Dem havde vi virkelig ønsket os at se. Ja, de var jo faktisk en af grundende til, at vi havde valgt at gå en tur i netop Merritskov. Vi stod længe og fulgte dem med øjnene og så, hvordan de rodede godt op i jorden.

Da vi kom til en lille hochsitz, kravlede vi op og kiggede ud over en masse små bakker i landskabet.

I Merritskov er der mange runde gravhøje fra Danmarks oldtid. De er sikkert blevet bevaret her så længe, fordi der vokser skov oven på dem. Havde området været en mark, var de højst sandsynligt blevet pløjet ned.

Det var dejligt fredfyldt at sidde der et par meter over jorden og nyde den smukke morgen og fuglesangen. Igen kom de seks dådyr forbi. 

Pludselig blev vi opmærksomme på endnu en bevægelse i landskabet. 4 grise kom frem fra bag en gravhøj. Der blev igen skudt masser af billeder med kameraet, og vi var utrolig glade over vores held.

Lidt for spændende

Da vi havde gået en rundtur og igen kom ud på den skovvej, som vi var kommet ind af, havde vi stadig ikke fået nok. Vi ville gerne lede videre efter bisonerne, som vi jo var kommet for at se. Vi forsøgte at gå et nyt sted hen, og gik ad en ny sti op langs et hegn med stødtråde for neden. 

I lang tid gik det godt, men pludselig hørte vi grynte-lyde lige foran os i et buskads. Hjertet begyndte at slå hurtigere, og pulsen kom op. Vi ville gerne videre frem, men var samtidig også på vagt overfor grisene, som vi ikke kunne se, men tydeligt høre. Vi forsøgte at danne os et overblik over, hvordan vi kunne slippe væk, hvis vi blev angrebet. Der var ikke mange flugtmuligheder, da vi jo stod helt op af et stødhegn på den ene side. Eneste flugtrute ville nok være, at klatre op over hegnet. Det var nogle anspændte sekunder, indtil vildsvinene valgte at fortrække.

Vi gik igen videre og kom til en granplantage med nåletræer. Vi gik ad en bred sti med grantræer på begge sider. Det gik godt det første stykke, men pludselig var der igen grynten og bevægelse mellem granerne næsten lige hvor vi stod. Igen steg pulsen med 200% og vi besluttede at gå lidt tilbage og ind ad en anden skovsti et sted, hvor der var mere åbent, så vi bedre kunne se, hvad vi mødte.

Da vi igen kom ud på den første skovvejen, blev vi enige om, at det havde været lidt for spændende! Dagens gåtur var desværre uden syn af bisonerne. Men vi var alligevel glade og lidt høje. Vi havde set masser af fugle og dyr og tilmed de hidsige vildsvin.

Et nyt forsøg

Vi var begejstrede for vores tur i Merritskov og vores held med at se vildsvin. Men alligevel ville vi jo også gerne se de smukke bisoner. Så allerede dagen efter gik turen igen til Lolland. Denne gang var vi af sted i det bløde eftermiddagslys. 

Vi var nærmest kun lige kommet ind i skoven, da vi mødte to unge piger på tur. Vi spurgte dem, om de havde set noget spændende, og straks fortalte de, at bisonerne lå kun ca. 100 meter længere henne. Wauw, vi kunne næsten ikke tro vores held.

Ca. 300 meter inde i skoven lå alle fire bisoner og nød eftermiddagssolen. Det anbefales at man holder en sikkerhedsafstand på minimum 100 meter og bliver på skovstierne.

Den ene rejste sig på et tidspunkt op, men lagde sig snart igen. Ellers var der ikke den store aktivitet. Men det var en kæmpe oplevelse at se dette prægtige dyr i skoven, og det var svært for os at løsrive os igen.

Endnu en fantastisk oplevelse

Vi valgte at gå samme rundtur i skoven som dagen før, men så ikke nogle egern, dådyr eller lige så mange fugle, som morgenen før.
Idet vi trådte ud på den skovsti, som går tilbage til udgangen igen, stoppede Anne Marie pludselig brat op.

En stor gris stod lige foran os et lille stykke inde i skoven, og snart havde den også set os. Vi var ikke i tvivl om, at den var vagtsom og holdt øje med os. På et tidspunkt gik den mod os, og vi bakkede helt automatisk oven på de “nærdødsoplevelser”, som vi havde haft dagen før Der er ingen tvivl om, at vildsvin skal man have respekt for. De er kendte for at være utilregnelige og ikke bange for at gå til angreb på fjender.

Efter lidt tid gik det op for os, hvorfor grisen var så opmærksom på os. Den havde ikke mindre end fem grislinger med de sødeste striber. Hold nu k… en stor oplevelse at få lov til at se dem. Igen stod vi længe og kiggede på behørig afstand.

Moderen var hele tiden opmærksom på os, men trak bare lidt længere ind i skoven med sine unger og passede egentlig bare sig selv og sit afkom.

Vi var helt høje på oplevelser, da vi gik ud af skoven igen, Og det er ikke sidste gang, at vi har besøgt Merritskov!   

Vores råd til at spotte bison og vildsvin i Merritskov

• Hav god tid! Gerne flere dage. Du skal ikke regne med at gå en tur i skoven én gang, og så har du spottet både bison og vildsvin. 
• Vær klar morgen og aften. Det er på disse tider af døgnet, at du har aller størst chance for at se både dyr og fugle i skoven.
• Spørg andre mennesker, du møder i skoven, om, hvad de har set – især folk med kikkerter og/eller fotoudstyr. De fleste vil hellere end gerne fortælle og vise billeder.
• Tag en kikkert med. Så højner du dine chancer for at se noget og for at identificere det, du ser.
• Medbring masser af tålmodighed – og ser du ikke en bison eller et vildsvin, så nyd alle de andre dyr og fugle, som du måske er heldig at se på din vej.
• Ser du bison eller vildsvin, så husk at holde mindst 100 meters afstand og bliv på skovstierne. Af erfaring kan vi sige, at især vildsvinene godt kan virke lidt aggressive.
• Vær ekstra opmærksom på at holde afstand, når dyrene har unger og kom ikke mellem en mor og hendes afkom.

Er du vild med at gå på jagt efter dyr i Danmark, så vil vi gerne anbefale et par andre blogindlæg:

En elg i Lille Vildmose

En bæver i Klosterhede plantage

En kronhjort i Dyrehaven

Og hvis du ikke allerede synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, så vil vi blive super glade for din støtte. Her kan du se flere billeder fra vores ture og følge med, når vi udgiver blogindlæg. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Bison og vildsvin i Merritskov på Lolland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Sort sol er et fantastisk naturfænomen! Op mod en million stære mødes forår og efterår ved Vadehavet og i Tøndermarsken, hvor de flyver i kæmpe flokke. Er du ekstra heldig, er der en rovfugl i området, som skræmmer stærene op og får dem til at flyve i fantastiske formationer. 

Synet af stæreflokkene, der danner levende kæmpeskulpturer, er uden sidestykke. Til tider flyver de på en solskinsdag op foran sollyset og gør et øjeblik himlen næsten sort – deraf navnet sort sol.

Forår og efterår

Om foråret kan du være heldig at se sort sol i februar, marts og april måned. På denne årstid flyver stærene oftest højere på himlen, de danser oftere og mere, så det er her de flotteste formationer forekommer. Forårssæsonen er dog mere usikker end efteråret, da en ekstra kold vinter kan forsinke stærene. 

Om efteråret er der flest stære i september og starten af oktober. I efteråret kan man se de største stæreflokke, og på en vindstille og solrig septemberdag kan man være heldig at få det mest fantastiske skue.

Lidt om stære

I løbet af dagen er stærene på jagt efter stankelbens- og gåsebillelarver, som findes i større mængder i fugtige græsmarker. Om foråret spiser de sig mætte for at være klar til ynglesæsonen, og om efteråret spiser de nok til at kunne flyve videre syd eller vest på.

Om aftenen finder stærene sammen i store flokke for til sidst at slå sig ned i tagrør, hvor de overnatter. 

Fuglenes fantastiske dans på himlen, som til tider leder tankerne hen på himmelballet, er en perfekt måde at beskytte sig på, da det uden tvivl forvirrer rovfugle, når så mange stære flyver sammen og pludselig uden forvarsel skifter retning.

Den nyeste forskning i fænomenet sort sol peger på, at hver stær kun navigerer i forhold til en 6-7 andre stære i flokken. Når alle fugle på denne måde holder øje med en lille gruppe andre stære, og drejer, når disse fugle gør, sker der ingen sammenstød. 

Forskellige steder at se sort sol

Der er masser af bus- og rejseselskaber, der tilbyder skræddersyede sort sol-ture i Sønderjylland og syd for grænsen – både omkring Ribe og Tønder. Men har du mod på det og en bil til rådighed, kan du sagtens tage af sted på egen hånd. Så gør det selv! 

Hvis du begiver dig ud på tur selv, vil vi anbefale dig at melde dig ind i den lukkede gruppe Sort Sol Foto og Video gruppe på Facebook. Her bliver der hver dag i sæsonen lavet opdateringer med billeder af stæreflokkene og beskrivelser af steder, du kan køre hen til. Og husk, ingen kan forudse, hvor stærene kommer næste gang – men kun komme med en beskrivelse af, hvor de sidst blev set.

Da gruppen som sagt er en lukket Facebook-gruppe, skal du lukkes ind af en, som allerede er medlem. Kender du ikke nogen, som er medlem, så kan du sende en besked til Anne Marie Boye og venneanmode hende på FB, så skal du nok blive lukket ind. 

I mange år har det været rigtig godt at se sort sol på diget ved Aventoft lige syd for den dansk/tyske grænse. Her er der en stor parkeringsplads lige foran Fakta og Fleggaard, hvor det er nemt at parkere – husk dog, at i højsæsonen kan pladsen godt være helt fuld af biler, så kom i god tid! Det gode ved dette sted er også, at man kan overnatte på pladsen hvis man kommer i Autocamper – eller Caddy Camper

Du kan læse mere om vores selvbyggede Caddy Camper her. 

I midten af september 2019 var der dog næsten ingen stære ved Aventoft. Her kørte vi i stedet til Haasberger See mellem Aventoft og Süderlügum. Langs vejen Grellsbülldeich er der to parkeringspladser med en stor rørskov, hvor stærene overnattede. 

Sort sol ved Haasberger See

Det der gjorde oplevelsen så særlig det år var den fantastiske solnedgang lørdag aften og en endnu mere fantastisk solopgang søndag morgen. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi synes, at morgnerne er de mest spektakulære! 

Om aftenen, omkring en halv time før solnedgang, kommer stærene ind over marsken i større og mindre flokke. Hvis du er heldig, bliver de skræmt op af en rørhøg og flyver i flotte formationer for snart efter at slå sig ned i rørene og finde ro for natten.

Når stærene letter

Om morgenen, en halv times tid før solopgang begynder stærene at vågne. De pipper og flytter rundt på sig, og lyden bliver mere og mere intens. Det er fantastisk at stå og høre dem på denne måde. Og pludselig i et kæmpe sus letter de. Det lyder næsten som et lokomotiv, der sætter i gang. 

Det har vi oplevet både ved Aventoft og ved Haasberger See. Det er sådan en fantastisk oplevelse, så man får helt kuldegysninger af det. Stærene flyver tit en lille tur og lander igen – måske flere gange, inden de giver sig ud på dagens flyvetur efter føde.

Du kan både morgen og aften lave et lille trick for at høre stærene endnu bedre. Sæt hænderne bag ørerne og oplev, hvor intens lyden bliver. Ja, det ser ikke smart ud, men det er fedt!

Ved Haasberger See var vi også heldige at få lidt andre naturoplevelser, mens vi stod og ventede på sort sol. Lørdag morgen var der en kronhjort med 10-11 hinder, som brølede bag os. En mand, som vi stod ved siden af, troede, at det var en ko

Og dagen efter var en ræv på musejagt i morgentågen.

Men som altid ved man ikke fra år til år, hvor det er bedst at se stære. Du kan bl.a. prøve omkring Ribe ved Ribe å på Nipsvej/Tangevej, på Haderslevvej ved Damhus, ved Bjerrumvej og ved Vilslev Diget. 

Rudbøl, tæt på grænsen, er også en god mulighed. Dog er de nu midt i september 2020 flyttet til diget i Aventoft.
Og er du på Als, så prøv omkring Ketting Nor. 

Vores råd til at se sort sol

• Du kan være heldig at se sort sol i februar til april og fra august til oktober.
• Hav god tid! Gerne flere dage. Vejret spiller virkelig ind, så lover de sol, skal du klart være på pletten. Skulle det blive overskyet kan du stadig få en god oplevelse, så giv ikke op så let.
• Har du besøgt et godt sted om aftenen og set, hvor stærene er gået til ro, har du god chance for at finde dem igen næste morgen. Men de kan altså godt flytte sig 100 meter til hver side. Lyt efter hvor stærene sidder.
• Vær klar morgen og aften ca. en halv time før solopgang og solnedgang. I midten af september er det ca. kl 6.30 og 18.30. 
• Meld dig ind i FB-gruppen Sort Sol Foto og Video gruppe. Her har du den bedste chance for at få den seneste melding på, hvor der er mange stære.
• Hvis du gerne vil have den bedste oplevelse, så vær klar til at køre efter det i området mellem Ribe og Süderlügum. 
• Spørg andre mennesker, du møder, om, hvad de har set – især folk med kikkerter og/eller fotoudstyr. De fleste vil hellere end gerne fortælle.
• Tag en kikkert med. Så højner du dine chancer for at se noget og for at identificere det, du ser. Med en kikkert har du også mulighed for at se stærene, mens de sidder på tagrørene. Du kan også bedre følge med i, hvornår de er lige ved at lette om morgenen.
• Forsøg dig ikke med at fotografere med blitz. Det kan ikke lade sig gøre, og det skræmmer stærene. Brug et stativ eller hvil kameraet på et fast underlag.

Og når du nu er ved grænsen…

Endnu en fantastisk ting ved sort sol er, at det FINT kan kombineres med lidt grænsehandel Vi kan afsløre, at både Fakta, Fleggaard og Calle i Aventoft åbner lørdag morgen kl. 7.00 og først lukker kl. 21. Det passer lige med tidspunktet efter, du har set sort sol. Vær til gengæld opmærksom på, at alle grænsebutikker i Tyskland først åbner kl. 11 om søndagen!

I får lige et fantastisk solopgangsbillede, som vi ikke kan lade være med at vise jer

Overnatning

Her sidst vi var i Sønderjylland overnattede vi som sagt i Caddy Camperen på p-pladsen i Aventoft. Men de to foregående gange havde vi booket et værelse på Reiterhof Wollesen. Det er et hestestutteri i Süderlügum, som også lejer værelser ud. Det er lidt gammeldags (læs meget!) og uden morgenmad, hvilket passede os rigtig fint. Til gengæld havde vi eget tekøkken med køleskab, og det var værelser til en rigtig fair pris.

Vil du hellere bo lidt finere og få serveret morgenmaden, så er der masser af steder i og omkring Tønder og Ribe, som tilbyder overnatning.

Restauranter

Når man er på sort sol-tur skal man selvfølgelig også have lidt at spise. Og hvad er mere oplagt end en god omgang tysk mad? (Så er Rasmus glad!). 

Grenzkrog Aventoft (altså grænsekroen) laver overordentlige store portioner til en rimelig penge. Der er mange retter på menukortet, så det kan være svært at vælge. Vi har både smagt på schnitzel og kylling i karry og kan sige god for dem begge to. Vær opmærksom på at booke bord i højsæsonen. Der bliver totalt fyldt sådan en septemberdag med sort sol.

I Süderlügum er der to kroer i byen. Landhotel Tetens Gasthof og Landhaus Smaga. Nu skal man jo passe på med, hvad man skriver, men vi er ret enige om, at de to steder ligner hinanden til forveksling – både hvad angår indretning og menukort. Der er ikke rigtig nogle store overraskelser nogle af stederne. Men man kan få et tysk måltid mad og gå derfra uden at være blevet ruineret. 

Og så kan vi da også lige tilføje, at der er to bagerier i Süderlügum, hvis du selv vil holde dig med morgenmad. Groft brød er ikke deres store specialitet, men de har udmærkede rundstykker og wienerbrød. Husk kontanter… de tager (endnu) ikke imod betalingskort?!

Godnat fra Haasberger See

Læs også: En kronhjort i Dyrehaven

Læs også: En bæver i Klosterhede plantage

Som altid sætter vi stor pris på alle jer, som synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi viser flere billeder og gør opmærksom på os selv, når vi har skrevet et nyt blogindlæg. Næste tur går til Libanon i næste weekend.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Sort sol i grænselandet blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Derudover er øen også blevet foreviget gennem kærlighedsromanen Barbara af den færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsen. Barbaras ægtemand Hr. Poul strander her på Mykines i 11 dage på grund af dårligt vejr, og i mellemtiden rejser Barbara til Tórshavn med sin elsker. En helt igennem sørgelig historie, som samtidig skildrer det barske liv på Færøerne i midten af 1700-tallet.

Vejret bestemmer

Da Rasmus og jeg var på Færøerne i 2005, overvejede vi en tur til eventyrlige Mykines. Men vi hørte også nutidige historier om tæt tåge og storm, som afskærer beboere og turister fra resten af Færøerne i dagevis. Og da vi snart skulle hjem til gode venners bryllup i Danmark, turde vi ikke tage dette sats.

I 2017 besøgte jeg min gode veninde Bergljott i Tórshavn. Den ene dag havde vi booket en tur med det lokale vandrelaug til Mykines.
Vi stod tidligt op og gjorde os klar, men modtog snart et telefonopkald, som skulle ændre dagens planer fuldstændig. Færgen til Mykines var indstillet på grund af vejret, og dermed var turen aflyst.

Så i juni 2018, hvor jeg igen besøgte Bergljott i Tórshavn, skulle det være. I god tid havde Bergljott bestilt båd til Mykines lørdag morgen og helikopter tilbage til Tórshavn søndag middag. Bergljott havde tilmed fået lovning på en overnatning i et sommerhus i bygden på Mykines af en sød kollega. 

Afgang mod Mykines

Nu var problemet bare, hvordan vi skulle komme til båden, som sejler fra bygden Sørvágur på øen Vágar. Det ville jo være nemt at køre i bil dertil og parkere på havnen. Men da turen tilbage til Tórshavn gerne skulle foregå med helikopter, så ville det være lidt problematisk at få hentet bilen efterfølgende.

Der gik en bus fra Tórshavn kl. 9.05, som passede med båden kl. 10.20, men det endte med, at en af Bergljotts venner forbarmede sig over os to tosser og kørte os til færgen.

Ønsker du mere information om sommerens bådafgange til og fra Mykines, så kik på sejlplanen. Båden sejler fra 1. maj til 31. august. Og husk at booke din afgang. Der stod flere på kajen i Sørvágur, som ikke havde reserveret. De kom altså ikke med! 

Sejlturen til Mykines tog 45 minutter, og det kan være en rigtig smuk oplevelse – eller en hård omgang alt efter vejret.

Denne dag begyndte turen i høj sol. Og med ståplads på dækket var der sublim udsigt til de fantastiske klippeformationer Drangarnir undervejs.

Kaptajnen gav ligefrem en rundtur om klipperne, hvor masser af havfugle yngler. Og derfor også skider en masse, som farver klipperne hvide.

Der var også masser af havfugle at kigge på ud over havet – blandt andet de søde lunder, som ser så kluntede ud, når de skal lette fra vandet. Jeg spottede også en enkelt hval fra båden, men dog meget langt væk.

Mykines i sigte

Da færgen nærmede sig Mykines blev tågen tættere og tættere, og husene i bygden kunne kun lige anes i det fjerne.

Båden lagde til i den naturlige havn, hvor alle bliver budt velkomne af de høje skrig fra malemukkerne og riderne, som har reder på de små klippehylder.

Derefter gik det i gåsegang op ad den stejle sti for alle mand. Det er altså om at være rimeligt gående, ellers kommer man ikke op til bygden.

Her mødte vi vores værtinde Laila, som straks tog os med hjem i køkkenet til varm te, hjemmebag og masser af snak. Den perfekte start på en weekendtur til Mykines. Imens gik alle dagsturisterne ud til lunderne på fjeldet.

På fuglefjeldet

Snart blev det dog tid til at bryde op i køkkenet – lunderne lokkede!

Den første stigning, som starter lige bag bygden, er meget stejl og tågen stod tæt denne dag. Men den hårde gåtur var det hele værd! På toppen troner et mindesmærke for forliste fiskere, som aldrig kom hjem fra søen. En trist påmindelse om fortidens barske vilkår for øens beboere.  

Snart var den første lunde, – eller søpapegøje som de jo også kaldes, i sigte. Og så var det bare at knipse løs med kameraet. Meget fotogene sad de helt stille og lod sig indfange af kameralinsen.

Ad smalle fårestier gik turen videre langs fjeldryggen. Hele området bruges til græsning af får i sommerperioden. Husk at kigge hvor du går, for der er masser af fårelort alle steder. Til gengæld er der et godt stykke ud til kanten af fjeldet, så der er ikke noget at frygte.

 Og snart kom det fedeste lundested.

Her gik jeg fuldstændig amok med kameraet og glemte fuldstændig tid og sted. Dette var uden tvivl en fugle-elskers paradis! Kikkerten, som også var med i tasken, var der ingen grund til at finde frem. 

Efter en halv times stop fortsatte turen. Nu gik det rigtig stejlt ned. Det var godt, at der var hegn ud til afgrunden. Især fordi det blæste godt på denne side af fjeldet. Er du højdeskræk, skal du måske overveje at vende om inden. 

I lundeland

På den anden side af fjeldet kommer du til området í Lamba, hvor stien er afmærket af gule markeringspæne. Dem skal du selvfølgelig holde dig inden for, så du generer lunderne mindst muligt. Tanken er, at når stien bliver for slidt af alle de vandrestøvler, som kommer forbi hver dag hele sommeren, så kan pælene flyttes, så de berørte område kan komme sig igen.

Ved í Lamba flyver lunderne om ørerne på dig, og du kommer MEGET tæt på deres redehuller. Men husk: Kun kigge, ikke røre!

Mykines hólmur

Nu får du første glimt af Atlanterhavsbroen, som fører dig over til Mykines hólmur. Igen – hvis du lider af højdeskræk, så er dette måske ikke noget for dig…
Broen, som er 35 meter lang, ser lidt vakkelvorn ud – og føles også sådan.

Her ved broen kan du komme tæt på ynglende mallemukker, rider og alke.

Så gik det mod fyrtårnet – det vestligste på Færøerne, men denne dag var det indhyllet i tåge. Udsigten tilbage mod Mykines var slet ikke som i en turistbrochure taget på en solskinsdag.

Til gengæld er der udmærket udsigt til Færøernes eneste sulekoloni. 

Ja, sulerne sidder tæt på deres ynglepladser på den hårde klippe.

Mykines bygd

Så begynder tilbagevejen. Og hvor det før gik stejlt ned, ja, der gik det nu stejlt op! Og vise versa. Der er god motion at få her på Mykines.

Tilbage i bygden blev der kigget nærmere på de fine huse og den lille kirke.

Der var meget stille denne eftermiddag. Men når først sommerferien begynder, vil her være fuldt af liv hver dag i dagtimerne. Dagsturisterne fylder meget i den lille bygd i de få aktive sommermåneder. De færreste bliver og overnatter, men det burde du gøre, hvis du har mulighed for det. Man får et meget bedre indtryk af stedet, når den sidste båd er sejlet tilbage til Vágar om eftermiddagen.

Der er to små caféer i bygden, som ligger dør om dør. Her kan man få slukket tørsten og nyde lidt mad, kaffe og kage. Der er også en enkelt butik, men man kan ikke regne med, at den har åbent og udvalget er meget begrænset, så husk at tage alt hvad du skal bruge af madvarer med.

Hyggelig middag

Hjemme i huset havde Laila sat to lammebove i ovnen, og en stor gryde kartofler stod og kogte på komfuret. Der skulle være nok mad til 8 denne aften, som startede med en dørsnaps. En god færøsk skik, når der kommer gæster til middag.

Maden var utrolig lækker og forsvandt rub og stub. Der blev hygget med rødvin og snak om lundekolonien på Mykines, som i disse år har trange kår.

Pludselig for nogle år siden, gik lundebestanden drastisk tilbage. Næsten alle unger døde, inden de kom på vingerne, og al fangst af lunder på fjeldet er blevet forbudt for at beskytte bestanden.

Ornitologer prøver at finde ud af hvorfor der pludselig opstod så stor en tilbagegang i bestanden, men man ved faktisk meget lidt om lunder. Når de tidligt på efteråret flyver ud over Atlanterhavet, ved man ikke, hvor de opholder sig, før de pludselig dukker op igen på Færøerne hen på foråret. Dog tyder alt på, at det er mangel på føde, som har haft fatale konsekvenser for lunderne og deres unger.

Tilbage til lunderne

Efter en god nats søvn, stod vi op til endnu en tåget dag. Men det skulle ikke stoppe os. Morgenmaden og kaffen blev pakket i tasken og så gik det endnu engang mod lunderne på fjeldet.

Vi slog følgeskab med Bergjlotts veninde Oda. Hun havde foreslået en morgentur til lundeland, inden vi alle tre skulle nå helikopteren kl. 12 – hvis altså den fløj! Tåge kan sætte en stopper for det meste på Færøerne.

Som dagen før var vejen stejl og ja, tåget, men hvad gør det, når de sødeste lunder venter forude?

Morgenmaden blev indtaget under åben himmel í lamba med flyvende fugle rundt om ørerne. Det var den perfekte start på endnu en fantastisk dag på Færøerne – især fordi der ingen andre var. Det eneste der hørtes var havets brusen og de hæse skrig fra lunderne.

Husk at skrue op for lyden, så du kan høre lunderne

Med helikopter til Tórshavn

Det var lidt spændende om helikopteren kunne lande på Mykines med alt det tåge, men lidt i 12 sås den ude i horisonten. Det tog ikke lang tid at læsse 10 mennesker af og tage 9 nye med ombord. 

Det er altid spændende at flyve i helikopter og en rigtig smuk oplevelse. Jeg havde dog prøvet det et par gange før. Første gang i Grønland, hvor jeg fløj ind til indlandsisen ved Kangerslussuaq og så moskusokser undervejs, som galoperede under helikopteren. Anden gang en fantastisk rundflyvning over tempelkomplekset Angkor Wat i Cambodia. 

Når man ikke er vant til at flyve i helikopter, så glemmer man aldrig disse oplevelser. De står printet i hukommelsen som noget langt ud over det sædvanlige.

Det samme gælder for helikoptertur over Færøerne! Her er landskabet blændende smukt – selv i tåge. Og så giver det en helt særlig kildende fornemmelse i maven, når jernørnen letter. Det kan på ingen måde sammenlignes med at lette med et stort passagerfly.

Første stop var lufthavnen i Vágar. Der hvor alle internationale fly til og fra Færøerne lander. Her blev der orienteret om, at denne flyvning faktisk skulle have gået videre til Suðuroy, men på grund af tåge, var denne del af turen aflyst. Derfor var der godt 20 minutters ventetid i helikopteren, men hvad gør det, når man ved, at helikopteren snart letter igen? 

Så gik det mod Tórshavn, og nu blev vejret fantastisk! Smuk, smuk blå himmel og grønne klippeøer. Lige som vi havde håbet på.

Indflyvningen over det nordlige Tórshavn var også super flot.

En tur til Mykines kan på det varmeste anbefales! Og en helikoptertur som en del af oplevelsen er prikken over i’et.

Tur til Mykines

Er du selv blevet lun på en tur til Mykines, så kommer mine anbefalinger her:

• Der er lunder på Færøerne fra midt april til midt august. Resten af året befinder de sig langt ude på Atlanterhavet.
• Husk at bestille færge og/eller helikopter i god tid
• Færgebilletten fra Sørvárgur til Mykines koster 60 kr/enkelt
• Helikopteren fra Mykines til Vágar koster 145 kr/enkelt. Vil du med helt til Tórshavn bliver det 215 kr/enkelt. Børn under 7 år er gratis, og børn mellem 7 og 12 år + pensionister betaler kun halv pris!
• Medbring søsygetabletter, hvis du har tendens til transportsyge (både båd og helikopter)
• Hvis det er muligt, så tag mindst én overnatning på Mykines. 
• Der findes et par huse på AirBnB og en plads bagved bygden, hvor du kan slå dit telt op. Der er intet hotel på Mykines.
• Midt i bygden er der en offentlig toiletbygning med fine faciliteter. Her er det også muligt at tage bad.
• Medbring alle madvarer. Der findes en lille butik og to caféer The Locals og Café Mykinesstova, men udvalget og åbningstiderne er meget begrænsede. 
• Der findes ingen biler på Mykines og hvis du har meget, som skal transporteres, kan du få lov til at låne en trillebør!
• Mykines er ikke for alle! Der er meget stejlt, så man skal være “terrængående” både for at komme fra havnen og op til bygden og for at komme op på fjeldet og se lunder.
• Husk ekstra batterier til dit kamera. Det er så ærgerligt at stå i lundeland uden mere strøm.
• Vær forberedt på, at din tur kan blive aflyst pga. af vejret. Tag det som en oplevelse – du kan alligevel ikke gøre noget ved det.

Læs også: Fem flotte bygder, som du kan besøge fra Tórshavn

Læs også: Vandretur til flyvraget ved Vík

Du er meget velkommen til at se flere billeder fra mine rejser på min Facebook-side Two Danes On Tour og på Instagram @twodanesontour. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Magiske Mykines med båd og helikopter blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Birds and Nature

Hjemmefra har Anne Marie trawlet internettet igennem og fundet en guidet fugletur med Birds and Nature. På TripAdvisor skriver alle igen og igen om en guide ved navn Bernardo. Han bliver rost til skyerne, og alle fortæller, at han er helt fantastisk vidende og har et utroligt falkeblik.
Så vi har naturligvis bedt om, at det er Bernardo, der denne dag skal vise os fuglelivet omkring Lissabon.

Flodmundingen af Tejo-floden (også kaldet Tajo eller Tagus) er et stort sted for fugletræk. Ja, faktisk har vi uden at vide det valgt et af de vigtigste fuglesteder i Europa.

Bernardo henter os som aftalt, og vi falder i snak med det samme. Faktisk går snakken hele dagen, hver gang vi er i bilen, og vi holder kun pause i samtalen for ikke at skræmme fuglene væk.

Vi kører over Vasco da Gama-broen, som forbinder de to sider af Tejo-floden, men også her er der tæt tåge, så vi kan ikke nyde udsigten. Snart er vi ved første stop, som er en lokal gård, hvor Bernardo har tilladelse til at køre rundt på området. Her er der flere vandhuller med vadefugle og flamingoer, men også engområde med gamle korktræer.

Korktræer

Dette er jo selvfølgelig en fugletur, men Bernardo fortæller også gerne om Portugals korkproduktion, som i en årrække har haft trange kår efter at skruelåget til vinflasker er opfundet. Produktionen skulle dog eftersigende være på ret kurs igen, efter at kvaliteten er blevet højnet og produktionen effektiviseret.

Kork er en type egetræ, som kan blive op til 250 år. Når træet bliver omkring 25 år, kan man begynde at høste korken. Det yderste lag af træets bark skrælles af og over de næste 9 år vokser et nyt lag frem, som så igen kan høstes og så fremdeles. Det er interessant at høre om, mens vi betragter de gamle træer.

Snart tager Bernardo os med over til et træ, hvor han ved, at der med stor sandsynlighed sidder en ugle i et hul. Vi har virkelig håbet at se en ugle på denne tur, men i al den tåge er den nærmest umulig at se – i hvert fald med det blotte øje. Så vi er lidt skuffede, da vi kører videre.

Skestork og fiskerbåde

Næste stop er nede ved selve Tejo-floden. Et øjeblik bliver det dejlig solskin og vi ser både skestork og gravænder. Men det der egentlig fascinerer os mest, er nogle gamle fiskerbåde, som ligger opankret i havgusen. Helt fortryllende smukt.

Vi bliver enige om, at det nu må være tid til frokost. Bernardo har glædet sig til denne del af turen. Vi har på forhånd bedt ham om at finde “et lille listigt og lokalt sted – ikke alt for fancy, tak!” Og det taler præcis til hans hjerte og mave. Han fortæller, at ofte vil fulgekiggere bare have en sandwich, så de ikke skal bruge tid på en rigtig frokost, men både han og vi sætter pris på dette lille afbræk i turen.

Hyggelige Alcochete

Bernardo tager os med til den lille søvnige fiskerlandsby Alcochete, som nu er en yndet dagstur fra Lissabon. Her blev den tidligere konge Dom Manuel I født. En konge, som portugiserne er meget stolte af. Han regerede netop i den tid, hvor alle de store opdagelsesrejser blev foretaget, og derved opnåede Portugal stor rigdom under hans styre.

Vi parkere på havnekajen og lister ind på A Tasco do Victor. Her er menukortet på portugisisk, men hvad gør det, når vi har Bernardo med? Han bestiller straks typiske flæskesværd, som vi gnasker på, inden selve maden kommer.

Anne Marie kaster sig over en kæmpe tallerken med fritterede blæksprutter lavet helt fra bunden. Her kommer de ikke på frost og i ringe, men i dejlige ukurante stykker og med tilpas panering på.

Både Rasmus og Bernardo får julelys i øjnene ved tanken om mørt og smagfuldt sortfodssvin. Ja, det så ikke ud af meget, men det smagte fortryllende.

Vi er utrolig glade for Bernardos valg af restaurant. Det er netop sådanne anbefalinger af små lokale steder, vi er ude efter.
Og vi var i hvert fald glade for, at vi ikke skulle spise her….

På vej til restauranten har Anne Marie lagt mærke til nogle meget farverige gader tæt på, som vi gerne vil se nærmere på og nå at tage et billede af. Lidt forsigtigt spørger vi Bernardo, om det kan lade sig gøre i forhold til dagens program, og straks er vi på byvandring. Det er forfriskende at gå denne tur, og vi tager os god tid til at se det hele.

Så er vi på fugletur igen. Vi kører hen til et sted med flere flamingoer. De er ikke så lyserøde, som man kunne forvente. Det er fordi det er store unger fra sidste år, som har overvintret i Portugal, mens “voksne” flamingoer flyver til Afrika om vinteren.

Her ser vi bl.a. også dobbeltbekkasin, kobbersneppe og to hærfugle.

Tagus Estuary

Snart går turen mod det nordlige stykke af Tagus Estuary. Undervejs ser vi massevis af storke, som allerede er i gang med at bygge rede. Mange af dem på de høje elmaster. Det er altid et flot syn at se de majestætiske storke, og når man kan tælle til over hundrede, er det for os noget helt særligt.

Vi kommer til et område med i tusindvis af vadefugle. Det er især kobbersnepper der dominerer.

En fiskehejre, som vi jo har set så tit i Danmark, står flot i vinden og eftermiddagslyset.

Men pludselig bliver vores opmærksomhed rettet mod en lille brun fugl på en stubmark. Det er en ugle! En mosehornsugle. Den sidder helt stille og flytter sig ikke ud af flækken, selv om Rasmus lister sig ud af bilen. Det er en helt særlig oplevelse at se denne fugl så længe og så tæt på.

Da vi kører videre ser vi først to ugler på et hustag. Denne gang er det kirkeugler.

Og snart vrimler det med mosehornsugler! De sidder på hegnspæle, på vejen og på marker. Ja, nogle af dem flyver også over vejen foran bilen. Det ender med, at vi, da dagen er omme, har set 12 ugler i alt! Det er altså ny rekord for os. Og en rigtig dejlig en af slagsen, selvom Rasmus brummer lidt over, at han ikke kan fotografere de mange ugler, da mørket til sidst begynder at falde på.

Da solen er gået helt ned, kører Bernardo os tilbage til Lissabon. Vi har brugt næsten 12 timer sammen og føler, at vi har fået oplevelser for mange dage.  På trods af tæt tåge det meste af dagen, og at vi ikke helt kommer hjem med de billeder, som vi havde håbet på, ser vi alligevel 76 forskellige fuglearter ved Bernardos hjælp. Der er ingen tvivl om, at han er en fantastisk fugleguide, som lytter til sine gæster og får tilgodeset alle vores ønsker i løbet af dagen.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På fugletur ved Lissabon blev først udgivet på Two Danes On Tour.

På fugletur

Jeg kigger på fugle – Hvorfor ik’? Hvorfor ik’? Når de sidder på min hæk.
Jeg kigger på fugle – Hvorfor ik’? Hvorfor ik’? Måske om lidt er de væk.

Denne (ret irriterende) sang af Djämes Braun har rumsteret i vores hoveder i tre dage – og ikke uden grund. Vi har nemlig kigget på fugle – rigtig mange fugle – i tusindvis af fugle!

Vi er kørt til Sverige sammen med Anne Maries mor Sonja, og Sonjas veninde Gunhild. De har før været med Ældresagen på fugletur, men nu er de altså kommet med de unge på tur

Smuk tranedans

Hornborgasjön

 

Bedste tidspunkt at se traner

 Egentlig er tranen, efter vores mening, ikke et lige så flot syn som storken er. De har begge en lang hals og lange ben, men tranens fjerdragten er ikke nær så flot. Den er grå med lidt sorte og hvide fjer og en rød plet på hovedet. Dens næb er sart gult eller måske snarere gråligt. Men når de står helt tæt på i 1000-vis, så bliver man alligevel ydmyg!

Og når de kommer flyvende med udstrakte halse og “landingsstellet slået ud”, så er det virkeligt et spektakulært syn. 

Det der med landingsstellet var et udtryk, som kom til os i løbet af weekenden. Vi nød hver gang, vi så en flok traner, som havde gjort klar til landing. De svævede lavt hen over de andre traner, som allerede stod på marken, slog benene ned, cirklede et par gange rundt og satte de lange ben på jorden i mylderet mellem alle de andre fugle. Det mindede os om et fly, som havde slået landingshjulet ned og på samme måde gjorde klar til landing.

Om morgenen omkring solopgang kommer de retur. Denne gang i store flokke. Det var efter vores mening det flotteste tidspunkt på dagen at se dem. Både fordi der var så meget aktivitet – og så det der med indflyvningen og landingsstellet

Et spisekammer for tranerne

Ved Hornborgasjön kommer der fast europæiske traner (grus grus) hvert forår. I begyndelsen kom de og gjorde hvil her, fordi de nærliggende herregårde lavede brændevin på kartofler og smed skrællerne ud, som tranerne åbenbart godt kunne lide at spise. Nu til dags fodres de med korn, som bliver spredt ud om natten ved rastepladsen Trandansen, mens tranerne sover ude i søen.

Lidt facts om vores tur: 

• Det tager godt 4½ time at køre fra Øresundsbroen til Hornborgasjön.
• Vi boede på STF vandrehjem i Falköping til omkring 200 kr. pr. person pr. nat på fint dobbeltværelse.
• Det tager ca. 20 minutter at køre fra vandrehjemmet til Hornborgasjön.
• Ved Hornborgasjön samles tranerne ved rastepladsen Trandansen. Der kan du parkere din bil for 30 kr. i døgnet.
• Hvis du vil have chance for at se solopgang, så skal du være ude ved søen før kl. 6! Vi synes, at det er det bedste tidspunkt på døgnet, da masser af store flokke af traner kommer flyvende hen til Trandansen.
• Vil du være der til solnedgang, så er det mellem kl. 19 og 20. Her flyver små flokke ud i søen.
• Hvis du er interesseret i at se andre fugle, så kan du også køre til rastepladsen Naturum. Der parkerer du gratis. Her så vi svaner, gæs, troldænder, lappedykkere og blishøns. Der er forskellige fugleskjul og en fin indendørs fugleudstilling med kikkerter, bibliotek og masser andet at kigge på.
• Hornborgasjön har deres egen hjemmeside med masser af informationer. Her kan man bl.a. finde guidede ture.
• Det kan også være en sjovt at følge med i antallet af traner, da det ændrer sig dag for dag. Det kan du gøre her.
• Vi spiste aftensmad på to rigtig fine restauranter i Falköping: Gondolino og Hotell Ranten.
• Den samlede pris for turen inkl. overnatning, bro, brændstof, 3 gange frokost og 1 gang aftensmad blev 1320,- pr. person (vi havde selv morgenmad med og AM’s mor gav den ene middag).

Andre seværdigheder

Bliver du “træt” af at kigge på fugle, så kan du lige som os, gøre et stop ved Gudhems kirke og klosterruin, som ligger på vejen mellem Falköping og Hornborgasjön. Klosterruinen har dannet kulisse for bøgerne og filmene om tempelridderen Arn Magnusson skrevet af den svenske forfatter Jan Guillous. Det er nok mest interessant, hvis man har læst bøgerne eller set filmene. Der var gratis entre.

Elinge Älgpark

Og efter vi havde klappet en elg, så spiste vi elgburgere i deres lille hyggelige café

Godisflyget

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Tranedans ved Hornborgasjön blev først udgivet på Two Danes On Tour.