Det stod hurtigt klart, at hovedingrediensen i de fleste retter og måltider er kartofler! Derudover er der ofte kødpålæg, pandekager, salater, supper, fisk, gryderetter og pølser på menuen. I hvert fald på de restauranter, som vi besøgte. 

Hviderussisk mad er rigtig bondekost med “tunge” retter. Så tro ikke, at du er kommet til Hviderusland for at finde finere fransk madlavning. Vi oplevede maden som meget veltillavet og med store portioner. Så alt i alt havde vi intet at klage over.

Kuhmistr

Turens første restaurantbesøg gik til Kuhmistr, da vi havde læst, at maden her var rigtig god. Restauranten ligger lige over for den berømte kampvogn på Karl Marx gaden.

Ved indgangen sad der en dame bag en lille luge og tog imod vores overtøj. Selve restauranten var delt i flere rum. Den var hyggelig og holdt i gammel stil med mange gamle ting og sager.

 Vi fik et menukort delvist på engelsk og med en del fotos af diverse retter. Så det var bare at gå i gang. Faktisk var det rimelig forvirrende med dette meget store menukort, men vi endte med at beslutte os for hver to hovedretter.

Og selvom vores tjener ikke var helt tilfreds med vores valg, så holdt vi fast i vores første indskydelse. Nu var det ikke fordi, han mente, at det var dårlige retter. Han indvending gik på, at det ville tage for lang tid at tilberede. I stedet argumenterede han for, at vi i stedet burde vælge en suppe eller en kold forret inden hovedretterne, så vi ikke skulle vente så længe. Vi forsikrede ham dog om, at vi godt kunne få tiden til at gå, hvis bare han holdt øje med indholdet i vores glas

Faktisk oplevede vi flere gange, at tjenerne på restauranterne gerne ville være med til at bestemme, hvad vi skulle spise og drikke. Og sågar også, hvor vi skulle sidde i restauranten, på trods af, at der var masser af ledige borde. Vi tænker, at det var gjort i en blanding at venlighed og sprogbarrierer, men det kan virke lidt anmassende. Når vi insisterede på det, vi selv havde tænkt, var der dog ikke nogen sure miner.

Vinder af bedste ret i Hviderusland

Men tilbage til maden. Første ret var Kaldunys – krydret hakket lammekød omviklet med tynd pasta lidt som en ravioli serveret i en slags suppe. Hertil en cremefraiche-dressing med hvidløg og masser af friske krydderurter.Det var dagens – ja hele turens, bedste ret, og vi sad lige som i Lady og vagabonden og skubbede den sidste pakke hen til hinanden. Det var så smagfuldt og lækkert.

Kaldunys mindede os lidt om khinkali i Georgien. Eneste forskel var, at kaldunys’ne lå i suppen, mens suppen er indeni raviolien, når man spiser khinkali.

Mange pandekager

Således opstemte over den store smagsoplevelse gik vi videre til næste ret. Torbajka – “fårehyrdens pose”. Usødede pandekager omkring en cremet sauce med kylling og champignoner samlet som en bylt i sølvpapir og bagt i ovnen. Turen i ovnen gjorde, at pandekagen havde suget al kraften fra saucen til sig, og vi nød endnu engang hver en mundfuld. Dog slog den ikke kaldunys’ne.

Så kom turen til Wereszczaka. Svinekød og krydrede pølsestykker i en sauce. Denne ret skulle også nydes med pandekager, hvilket er meget typisk hviderussisk. Men nu begyndte det at knibe med appetitten. Pandekager mætter åbenbart mere, end vi lige havde taget højde for.

Sidste ret var “Borgmesterens krukke”. En sammenkogt ret med svinekød, bacon, kartofler og grøntsager braiseret i en lerkrukke under et låg af brød. Igen en dejlig ret, selvom appetitten som antydet ikke længere var kæmpe stor.

Den samlede regning lød på 300 kr. for 4 hovedretter, 2 øl og 2 sodavand. Det må siges at være i orden.

Middelaldertema på Kamyanitsa

Næste dag gik vi igen efter en restaurant, som vi havde læst godt om. Vi blev ellers først afvist på Kamyanitsa med begrundelse om, at der var fuldt optaget. Men samtidig med at Rasmus forsøgte at bestille bord til dagen efter, forlod et andet par restauranten, og så fik vi deres bord.

Vi sad i et lokale med stenvægge, bagbelyste blyindfattede ruder og våbenskjolde, der var korsfarere værdige. Tjenerne var klædt i middelalderkostumer, og de gjorde deres bedste for at hjælpe os med at få bestilt det rette.

Derfor endte det også med et lidt utraditionelt valg af drikkevarer – i hvert fald for os. Anne Marie fik en mors – en slags saftevand lavet på tyttebær eller tranebær. Rasmus blev overtalt til kvass, en meget typisk drik lavet på gæret mørkt brød.

Drikken har en alkoholprocent på mellem 0,5 og 1,5, og den er mange steder også accepteret som drik for børn. Vi har tidligere stiftet bekendtskab med den i Moldova, men her i Hviderusland var første gang, at vi smagte på den. Det kommer nødvendigvis ikke til at gentage sig, da vi ikke var ovenud begejstrede for kvass.

Lækker mad

Vi startede med hver en suppe. Anne Marie den kendte rødbedesuppe borsch, og Rasmus den i Hviderusland meget traditionelle solyanka. Til solyanka hørte der også en skål med hvedekerner og flæsketern.

Begge supper var meget smagfulde og lagde en god bund.

Derefter havde vi bestilt henholdsvis draniki og Meat Merchant Style. Alt smagte rigtig dejligt og vi var endnu engang mætte og tilfredse, da vi vraltede ud af restauranten.

Vi betalte 168 kr. for fire retter og tre glas saft/kvass. Endnu engang en rigtig fair pris for dejlig mad. Restauranten ligger tæt på Gorky Park på adressen Pervomayskaya 18. 

Skovtema

En dag skrev vi en sms til vores AirBnb-udlejer Tatyana og spurgte, om hun kunne anbefale os en god hviderussisk restaurant med traditionel mad.

Hun anbefalede os Traktir Na Parkovoy – eller på hviderusisk: Трактир на парковой. Da vi kom ind, blev vi noget overraskede over temaet, som mindede om en dag i det grønne med udstoppede dyr og skind, kornneg og træpaneler.

Menuen var meget lig de andre steder, vi havde været besøgt. Valget faldt endnu engang på forskellige retter med pandekager. Og endnu engang var vi stopmætte, da vi gik derfra. Hviderusserne kan virkelig noget med store, solide portioner mad! 

God stemning på Talaka

Den sidste aften var vi både sultne og trætte, men vidste ikke rigtig, hvor vi skulle gå hen og spise. Vi havde dog flere gange gået forbi den lille kælderrestaurant Talaka på vej mod vores AirBnb lejlighed. Den havde tiltrukket sig vores opmærksomhed, og nu i snevejr skyndte vi os ned ad de få trappetrin til indgangen. 

Først der opdagede vi, at det var en rigtig hyggelig restaurant med levende musik! Der var mange nipsting og bordene var alle lavet af sengegavle, gamle symaskineborde, whiskytønder mv.

Når man kom ind af døren, blev man tilmed budt velkommen med en snaps og lidt hviderussisk tapas.

Vi spiste små kyllingelår med kartoffelmos og pandekager. Begge dele smagte godt og var veltillavet.

Hvis du også vil finde restauranten, så er adressen: улица Раковская 18.

Der var dog rigtig mange mennesker her til frokost, og det var svært at finde en siddeplads. Med andre ord: Lido er meget populært, da det er hviderussisk mad til rimelige priser og med et stort udvalg.

Det var også det tætteste vi kom på noget, som mindede os om en pendant til den polske mælkebar, som vi var helt vilde med i Warszawa.

Lido findes flere steder i Minsk, men hvis du vil finde den, som vi besøgte, er adressen: Nezavisimosti 49/1.

Depo – et moderne pandekagehus

Under vores Free walking tour, synes vores guide, at vi undervejs skulle lidt ind i varmen – det var frostvejr og bidende koldt denne dag.

Hun introducerede os til Depo, som er en lille hyggelig café, hvor de KUN serverer pandekager. Til gengæld er det pandekager med alt muligt forskelligt fyld. Der er både madpandekager og søde pandekager til dessert eller bare eftermiddagshygge. Anne Marie smagte på en pandekage med ost og skinke og var helt solgt! Det var både lækkert og billigt.

Så selv om du ikke nødvendigt går med på en Free walking tour, så kan du godt gå forbi Depo, hvis du er sulten efter hviderussiske pandekager. Du finder Depo på Oktybr’skaya 23 overfor street art-billedet med alle kattene.

Læs også: Hvalsafari ved Skjervøy

Læs også: Magiske Mykines med båd og helikopter

Du kan finde alle vores blogindlæg fra Hviderusland her.

Vi bliver rigtig glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her lægger vi nye blogindlæg ud og kommer med flere fotos, når vi er ude og rejse. Næste tur går til Nordmakedonien og Kosovo i Påsken 2019.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Spise med Price… på hviderussisk blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Fisk på menuen

Der er ingen tvivl om, at fisk spiller en dominerende rolle på alle gode restauranter. Desuden finder du også tit skaldyr, rensdyr, hval og oksekød på menuen. Har du ikke tidligere smagt klipfisk, torsketunger, hvalbøffer eller rensdyrragout, så er der her masser af mulighed for at kaste sig ud i disse specialiteter.

Kendetegnende ved de bedre restauranter i Tromsø er, at de har få men gode retter på menuen. Gerne en 5-6 stykker, hvor den overvejende del er fisk. Men alle restauranter vil også have en eller to valgmuligheder for kød. Vi har ikke set mange vegetarretter, så spiser du hverken fisk eller kød, så tjek menuen inden. Og ellers er dit bedste bud nok de små asiatiske restauranter, som også ligger rundt omkring i byen.

Vi kommer her med vores guide til gode, gedigne restauranter i den smukke by nord for polarcirklen. Listen er selvsagt ikke komplet – der er endnu flere virkelig gode restauranter i Tromsø, end dem vi har besøgt. Men her får I vores bud på et godt, lækkert og veltillavet måltid mad.

Husk bordbestillig til om aftenen til alle de restauranter vi anbefaler. Det kan nemt gøres hjemmefra ved at sende restauranterne en mail. Vi har alle steder skrevet på dansk og de har svaret os på norsk – intet problem! Læg også mærke til, at det kun er Fiskekompagniet og Full Steam, som har aftenåbent om søndagen.

Bardus Bistro

Vi har sagt det før – og vi siger det gerne igen. Vi er vilde med maden på Bardus Bistro. Vi har besøgt denne restaurant tre gange og med god grund. Det er god og smagfuld nordnorsk mad. Der er normalt fem-seks forskellige retter på menukortet og de har både et frokost- og et aftenmenukort. 

Adresse: Cora Sandelsgate 4

Søndag og mandag lukker restauranten tidligt

Skirri

Skirri, som er en del af Kystens mathus, besøgte vi i 2019. Der er en 5-6 hovedretter på menuen, hvoraf ca. halvdelen er fiskeretter. Skirri er en stor restaurant, og hvis du kan få en vinduesplads, er der flot udsigt over Tromsø havn. Om sommeren er der også udendørsservering. Restauranten har både et frokostkort, et aftenkort samt en 3-retters og en 5-retters menu. Det er også muligt at sætte tænderne i en burger, hvis det er det, man trænger til.

Adresse: Stortorget 1

Søndag og mandag lukker restauranten tidligt

Fiskekompagniet

Fiskekompagniet er som navnet antyder en fiskerestaurant! De har hovedsagelig fisk og skalddyr på menue, men også en enkelt ret med kød eller hval. Fisken er super lækker og veltillavet og med et vinkort, som komplimenterer retterne. Her er både et frokostkort og et aftenkort samt en 3-retters menu. Fiskekompagniet ligger ligesom Skirri på havnen med fin udsigt. Vi besøgte Fiskekompagniet både vinter og sommer 2019 og havde skønne madoplevelse. Det er ikke sidste gang, at vi har spist her.

Adresse: Killengreens gate

Aftenåbent alle ugens dage!

Hildr Gastro Bar

Er du ved at være træt af traditionelle nordnorske retter, så vil vi gerne anbefale Hildr. Vi besøgte stedet i 2018 og blev ikke skuffede! Det er spændende fusionskøkken med islæt af Mexico, Storbritannien, Italien mv. Dog er der fortsat brugt norske råvarer. Du kan enten bestille en tastingmenu, eller ligesom os bestille en masse små retter, som deles ved bordet. Restauranten er indrettet med gamle ting og billeder. Der er super hyggeligt og Hildr får vores varmeste anbefaling.

Adresse: Skippergata 11

Søndag og mandag lukket!

Mathallen

Vi besøgte Mathallen i 2018 og blev desværre ikke blown away. Dog har de gang i noget af det rigtige, og måske er du heldigere med kødet, end vi var. Her er både en frokostmenu og en aftensmenu samt en smagemenu og en 4-retters menu. Stedet har både en restaurant og en delikatesseafdeling. 

Adresse: Grønnegata 60

Søndag lukket

Emmas Drømmekjøkken

Vi har længe haft kig på Emmas Drømmekjøkken. Restauranten består egentlig af to afdelinger: På 1. sal Emmas Drømmekjøkken og i stueetagen Emmas UNDER. De to etager har hver sin indretning og atmosfære, men samme menukort. Da vi besøgte stedet i juli 2019, var der kun åbent i Emmas UNDER. Der var hovedsageligt fisk på menuen, men også enkelte kødretter. Tjeneren var ikke bleg for at komme med sine anbefalinger til mad og vin, og både maden og betjeningen var i top. 

Adresse: Kirkegata 8

Søndag lukket

Full Steam

Full Steam er en forholdsvis nyåbnet café i et gammelt pakhus på havnen. Caféen fokus er at fortælle den gode historie fra fiskeriet i Tromsø gennem udsmykningen og maden. At besøge caféen er en oplevelse, hvor alle sanser kommer i brug, da man kan se, høre, røre og smage på historien. Caféen tilbydes særlige events med storyteller-guides og smagsprøver. Man kan også, ligesom os, kigge forbi til frokost eller aftensmad. Da vi besøgte caféen på en strålende sommerdag i 2019, var der udendørsservering på kajen. Der serveres både fisk, skaldyr, hval, sæl og rensdyr.

Adresse: Søndre Tollbodgata 3

Mandag lukket

Hvis du har fået nok af nordnorske specialiteter, så kommer vi her til sidst med anbefalinger til et par familierestauranter, hvor alle kan finde noget at spise. Det er ikke “fine dining”, men udmærket mad med stor variation på menukortet.

Egon Restaurant

Vi har to gange besøgt Egons, som er en norsk kæde med ca. 50 restauranter ud over hele landet. Her serveres både pizza, pasta, mexicansk, asiatisk, burgere, sandwich, forskellige steaks og spareribs, et par gode fiskeretter og til jul traditionel norsk julemad. Her er det også muligt at få flere forskellige veganske retter.
Om sommeren er der også udeservering. Ellers kan vi anbefale et bord ved vinduet, da det er ud til hovedgaden i Tromsø. 

Adresse: Storgata 50

Åben hele ugen til både frokost og aftensmad.

Cous Restaurant og Bar

Cous er en hyggelig restaurant, som ligger lidt uden for centrum af Tromsø, men ikke længere end at man sagtens kan gå. Restauranten har hovedsagelig Middelhavs- og mellemøstlig mad som pizza, pasta og lam. Du kan også få forskellige bøffer af oksekød, hvor deres plankesteak med kartoffelmos er meget populær. 

Adresse: Storgata 132

Lukket om mandagen

Er du interesseret i at læse lidt mere om vores madoplevelser i Tromsø, så er du velkommen til at kigge forbi vores Spise med Price-indlæg fra henholdsvis 2016 og 2018:

Spise med Price… i Tromsø

Spise med Price… i Tromsø 2018

Vi bliver rigtig glade, hvis du har lyst til at synes godt om os på Facebook eller Instragram @twodanesontour. Vi lægger rejsebilleder ud, når vi er på farten og på Facebook kan du også se, når vi har udgivet et nyt blogindlæg. Næste tur går til Nordmakedonien og Kosovo i Påsken 2019.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Vores guide til de bedste restauranter i Tromsø blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi vidste godt på forhånd, at det ville være et meget turistet sted, og derfor havde vi hjemmefra booket en overnatning. Vi har nemlig flere gange oplevet, at det godt kan betale sig at blive en nat på meget turistede steder. Der sker ofte noget nærmest magisk, når alle turistbusserne forlader stedet sidst på eftermiddagen. Så har man en aften og en morgen i rolige omgivelser og kan nyde stedet uden for mange selfiestænger og farvede paraplyer.

Med metro og tog til Sintra

Først tog vi metroen til stationen Reboleira. Her skiftede vi til toget mod Sintra, som er endestationen. Det tog omkring en halv time, og toget kører ca. hvert 10. minut. Meget effektivt!

Vel fremme med toget gik vi den hyggelige tur til det historiske centrum.

Byen ligger på bjergskråningen af Sintrabjergene, og der er flere smukke parker tæt på centrum, hvor man også finder Palácio Nacional de Sintra med de to karakteristiske hvide tårne.

Vi gik op i de små gader og fandt en lille bager, da vi trængte til morgenmad, inden vi hoppede på bus 434. Den kører i loop og kommer på vejen forbi 2 af de store seværdigheder. Vi kom dog ikke med den første bus, da den allerede var fyldt helt op. Så et godt råd må være, at tage bussen nede fra stationen, hvis man har den mulighed.

Bussen tog os den stejle vej højt op over Sintra. Der er fantastiske vandreture i området, hvis det har ens interesse – ellers vil vi gerne anbefale bussen.

Castelo dos Mouros

Vi hoppede af ved den mauriske borg kaldet Castelo dos Mouros. Det er et gammelt militært anlæg bygget i 800-tallet af den arabiske befolkning, som herskede i denne del af verden for over 1000 år siden.

Vi købte en kombi-billet til både denne borg og Pena paladset, som kun ligger 400 meter herfra. Det stod os i 18,05 Euro, som vi synes, var meget dyrt! Men altså Pena koster 11,50 i sig selv…, og vi var jo kommet for at se noget, så vi måtte hoste op med slanterne.
Egentlig sjovt at vi syntes, det var dyrt at betale 18 Euro for to museumsbilletter – imens vi ikke tøvede med at give det samme beløb for en øl i Tromsø blot 14 dage tidligere.

Vi gik de ca. 200 meter ind til selve hovedindgangen af borgen. Undervejs var der udgravninger af gamle huse, grave og en gammel kirke. Ikke det mest interessante i verden, men alligevel fint, at disse ting var bevaret og skiltet.

Indenfor kunne vi kravle op på den lange mur, hvorfra vi havde en flot udsigt over Sintra og Atlanterhavet i det fjerne.

Pena Palace

Efter at have gået muren rundt, gik vi videre til Pena Palace – et meget farverigt og ikonisk slot. Her var der lang kø til at købe billet, men vi havde jo vores kombi, så vi gik lige ind. 

For at komme op til selve slottet skal man op ad en stejl vej. Det er også muligt at købe en returbillet til 3 Euro med en bus. Der var vi dog ikke endnu, trods vores fremskredne alder

Vi var kommet til Pena for at se den der brønd fra Instagram, men først blev vi overvældet af slottets flotte farver samt de sjove og finurlige detaljer, som findes overalt.

Det er bygget i 1800-tallet i portugisisk romantisk stil af den portugisiske kongefamilie, men er altså nu et museum.

Der er en lille gåtur hele vejen rundt om slottet, hvor man kan kigge ned på den Mauriske borg og igen se Altanterhavet.

Men snart stillede vi os i kø til at komme ind i slottet, da vi havde en opfattelse af, at brønden måtte findes et sted derinde.

Vi gik nu i gåsegang efter japanere, kinesere, italienere og franskmænd og kiggede på vaser, møbler, nips og billeder fra den royale familie… ikke lige vores største interesse. Men hvor blev brønden af? Vi forsøgte at overhale nogle andre turister, som virkede meget interesserede i tronfølgerens badeværelse. Og pludselig gik det op for os, at vi var det falske sted! Det var slet ikke her, vi skulle finde den fantastiske brønd.

Ude i gården igen Googlede vi brønd og Sintra, kun for at opdage at vi i stedet skulle til Quinta da Regaleira – et helt andet slot, som ligger nede ved Sintra by. Vi kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet af os selv og vores fejltagelse.  

Rundt om Pena er der en fantastisk og meget fantasifuldt anlagt have. Gassen var dog for os gået lidt af ballonen, så vi tog bussen tilbage til byen og indtog en velfortjent frokost.

Quinta da Regaleira

Først næste formiddag begav vi os på gåben til Quinta da Regaleira. Her er det også muligt at tage bus nr. 435, som kører videre til flere andre slotte i området. Men da vi kun var interesseret i ét, kunne vi fint gå.

Indgangen kostede her 6 Euro, og så gik den vilde skattejagt ellers efter brønden i den kuperede have. Og pludselig stod vi foran den. Vi kom ind for oven og kiggede ned i det fantastiske hul. Det er jo altid svært at vide, hvad man skal tænke om sådanne meget turistede steder, men vi synes, at brønden var meget flot. Vi brugte en times tid på at fotografere den både fra oven og fra neden og gik de 27 meter op og ned flere gange.

Både brønden og hele den fantastiske have er finansieret af rigmanden Carvalho Monteiro, som i slutningen af 1800-tallet tjente godt på handel i Portugals kolonier.

Hans fantasi fik frit løb i parken i Sintra, som både har tunneler, broer, søer med trædesten, tårne og meget, meget mere. Her kan man nemt få en formiddag til at gå, især hvis man rejser med børn. Der er masser at gå på opdagelse efter.

Efter at have kigget lidt rundt i haven gik vi tilbage til byen. Mange billeder rigere på kameraet.

Sintra var et rigtig fint bekendskab og kan både laves som dagstur og som overnatning fra Lissabon. Der er meget mere at se i området, end det vi nåede.

Taberna Criativa

Sidst men ikke mindst vil vi gerne komme med en anbefaling til en dejlig restaurant. Det viste sig, at vi var i Sintra på selveste Valentinsdag. Det er ikke noget, vi på nogen måde fejrer, men det gør de åbenbart i Portugal.

Vi havde udset os restauranten Taberna Criativa (adressen er Av. Heliodoro Salgado 26), men da vi stak hovedet indenfor, kunne tjeneren oplyse os om, at ALT var optaget pga. Valentinsdag, og at de denne dag ikke serverede ala carte men kun havde en Valentinsmenu.
Vi har klart set meget skuffede ud. Så tjeneren trak lidt i land igen og sagde, at vi kunne få et bord, hvis vi var ude igen senest kl. 21.
Men den laver de ikke med os! Så vi forlod stedet. Jah, det vil sige, at vi nåede 3 meter uden for restauranten. Så stoppede vi op og blev enige med os selv om, at vi godt kunne nå at spise på to timer. Og faktisk vidste vi heller ikke, hvor vi ellers skulle gå hen. På en Valentinsdag. I regnvejr. Så vi gik ind igen til den søde tjener og fik et bord.

Menuen blev lidt en overraskelse, da vi ikke altid var helt med, når tjeneren oversatte fra portugisisk til engelsk. Altså han snakkede engelsk. Der var bare nogle ord han var lidt usikker på. Men vi tog det som en oplevelse – og en god en af slagsen.

Valentinsmenu:

Til appetizer fik vi hver en lille friteret kugle af bacalhau med pesto, som meget sjovt kom ind i en urtepotte.

Herefter fik vi forskelligt brød med olie og balsamico på bordet. Hertil to slags smør med paprika og havsalt samt oliventapenade.

Forretten var lidt speciel, men meget smukt anrettet. Tigerrejer og muslinger med granatæblekerner, æblepuré og spiselige blomster.

Hovedretten var andesteg med græskarpuré, gulerødder, sukkerærter, babymajs og nogle utrolig velsmagende svampe. Dem kunne vi godt have spist endnu flere af!

Og til sidst sluttede vi af med en chokoladesymfoni, som også var meget smagfuld.

Vi var meget tilfredse med vores valg af restaurant, på trods af, at vi nok ikke havde valgt præcis denne menusammensætning, hvis det havde været en hvilken som helst anden aften. Menuen kostede 30 Euro/person og inklusiv et glas vin og et glas portvin lød den samlede regning på omkring 70 Euro, hvilket var mere end rimeligt.

En lokal frokost

Inden vi tog toget tilbage til Lissabon, spiste vi frokost på en lille lokal restaurant, som ligger bag stationen. De sætter en ære i at servere traditionel portugisisk mad med diverse fiske- og kødretter.

Stedet hedder Restaurante D. Pipas (Adressen er R. João de Deus 62) og er meget populært med både lokale og turister, så hav lidt toldmodighed, hvis der ikke lige er et bord ledigt, når du kommer.

Rasmus bestilte Cozido á portuguesa. En ret som Rasmus havde fået anbefalet af en bartender i Lissabon. 

Og Anne Marie var oven ud lykkelig for en portugisisk version af meget mør og saftig flæskesteg.

En akvædukt og en hurtig beslutning

På vej tilbage i toget mod Lissabon, stoppede vi på stationen Campolide. Da vi kiggede ud af vinduet, lagde vi pludselig mærke til en akvædukt tæt på stationen. Den havde vi tidligere hørt om, men ikke vidst hvor lå.

Vi kiggede på hinanden. Skal vi stå af? Nej, jo, nej, jo. Vi gør det sgu! Hurtigt fik vi fat i vores tasker og hoppede af toget.

Vi gik uden for stationen og fandt en sti, som gennem køkkenhaver førte os op til akvædukten, som vi gik under og langs med. Efterfølgende har vi læst, at akvædukten hedder Aqueduto das Águas Livres. Den er bygget i 1700-tallet, da Lissabon manglede drikkevand. Heldigvis overlevede den det store jordskælv i 1755.

Vi så folk, der gik på akvædukten, så det forsøgte vi også. Men fra den side, vi befandt os på, var alt låst og lukket. Så de må være kommet der op fra den anden side.

Næste rejse går til Minsk i Hviderusland i Påsken. Vi vil blive meget glade hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor vi kommer med updates og flere rejsebilleder, når vi er på tur. Du kan også finde os på Instagram under @twodanesontour.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Sintra blev først udgivet på Two Danes On Tour.