På trods af, at der er omkring 3000 isbjørne i Svalbard og det nordlige Rusland, så siger statistikken nemlig, at det kun er omkring 5% af de turister, som rejser til Svalbard, som rent faktisk er så heldige at se den smukke hvide bjørn. Og jo mere mod nord du rejser, jo større er chancen. 

Ud fra overskriften og header-billedet på dette blogindlæg, er det vel heller ikke længere nogen hemmelighed, at det rent faktisk lykkedes for os. Men lad os starte med begyndelsen.

Afgang fra Longyearbyen

Første morgen på Svalbard stod vi klar kl. 8.30 til afhentning af vores guide Nazilya fra Henningsen Transport og Guiding. Vi havde booket en tur til den tidligere russiske men nu forladte mineby Pyramiden, som skulle være et interessant sted; en russisk tidslomme.

Det gode skib Billefjord, som kan rumme 60 gæster, lå klar i havnen og ventede på os.

Nazilya var dog ét stort smil, da hun fortalte os, at der kun stod fire deltagere på hendes gæsteliste denne morgen: Else, Finn, Anne Marie og Rasmus. Hvor heldigt er det lige??? Vi kunne ikke få vores arme ned! Vi spurgte ind til, hvordan det dog kunne være? Og hun fortalte, at mandag ofte er lidt stille, da folk er taget hjem efter weekenden. Vores held!

Det gode skib Billefjord

Ombord på skibet blev vi hurtigt installeret i salonen, men det var kun for at lægge vores tasker. Straks var vi på dæk for at se udsejlingen fra Longyearbyen og for første gang nyde synet af Adventfjorden, som vi skulle besejle hver dag de kommende fire dage.

Vi brugte størstedelen af tiden på dæk også selv om det småregnede lidt. Nazilya fortalte beredvilligt om dyreliv, geologi og de små, isolerede bysamfund i arktis.

Snart blev vi også inviteret indenfor hos kaptajnen, som kun var glad for besøg. Og da de 56 andre gæster var blevet hjemme, var der masser af plads på broen

Dyrene vrimler frem

Vi sejlede forbi flotte fjelde og nød landskaberne i fulde drag. Nu var vi endelig på vores første tur på Svalbard. Noget vi længe havde drømt om. Polarluften var sprød og havet roligt. Vi kunne ikke få det bedre.

Vi så straks masser af havfugle: mallemuk, tejst, lunde, polarlomvie og søkonge. Der var hele tiden noget at se på – og forsøge at fotografere i flugten. Ikke særlig nemt, men en god udfordring for en glad fritidsfotograf, som gerne vil blive endnu bedre.

Og her den altid søde søpapegøje, som vi holder så meget af og har set på både Færøerne og Island.

Snart glemte vi dog alt om de smukke fugle, da der var hvaler forude. Først kunne vi kun se blåst, men snart havde vi tre store finhvaler lige foran båden. En rigtig dejlig oplevelse! Vi elsker bare hvaler.

Vi havde næsten ikke tid til at spise den dejlige mad, som blev serveret for os i salonen: laks, hvalbøf og spareribs samt salat, ris og brød.

Vi skyndte os at spise den dejlige mad, og så var vi på dæk igen.

Nordenskjöld gletsheren

Kort tid efter ankom vi til den store Nordenskjöld gletscher. Den er imponerende 25 km lang og 11 km bred og opkaldt efter en finsk geolog.

Det er altid en oplevelse at komme så tæt på en gletsjer, da det er som at åbne en kummefryser. Man kan simpelthen mærke kulden komme strømmende imod sig. 

Nu var der flere sæler i farvandet. Især en stor flot remmesæl kom vi tæt på. Det er en stor fætter, som kan blive op til 2,5 meter lang og veje 360 kg. Den kendes på de lange knurhår, og det var sjovt at se, hvordan den var helt orange i hovedet på grund af jernoxid på havbunden, hvor den finder sin føde.

Vi blev alle budt på whisky med isklumper fra gletscheren. Det er ikke hver dag man får sådan et tilbud.

S K Å L !

Og imens vi stod der på fordækket og skålede, bankede kaptajnen pludselig på ruden og fægtede med armene. Nazilya var ikke sen til at opdage, at der var isbjørn i sigte!

Isbjørn forude

Da isbjørnen var i vandet, stod vi nu et ret dårligt sted for at få et godt glimt af den. Vi lod derfor whisky være whisky og løb i stedet op på øverste dæk, og kravlede derfra ad en lille stige op oven på broen. Her kunne vi nu ved hjælp af kikkert få øje på bjørnen. 

Isbjørnen var meget rolig, så ikke ud til at være på vej noget sted hen og var heller ikke videre interesseret i de sæler, som lå rundt omkring på isflagerne. 

Kaptajnen nærmede sig nu den svømmende isbjørn stille og roligt uden at genere den på nogen måde, og snart var vi tæt nok på til at se, at den var ved at tygge på et stykke tang.

Det var præcis det, vi ikke havde turde håbe på, og her stod vi og nød synet af vores første isbjørn. Det var et stort øjeblik.

Ja, så glad ser man ud, når man netop har set sin første isbjørn!

Det kan godt være, at kineserne både har dragens år og rottens år, men 2019 har uden tvivl været bjørnens år for Two Danes On Tour! I maj så vi brune bjørne i Finland, og nu var vi så sindsygt heldige at se en isbjørn på Svalbard. Det er oplevelser, som vi vil bære med os resten af livet.

For at dette blogindlæg ikke skal blive kilometer langt, vil vi stoppe for i dag og i stedet fortælle om vores besøg i Pyramiden næste gang.

Som altid er vi utrolig taknemmelige for alle, som har lyst til at Synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du se flere billeder fra vores rejser og følge med, når der bliver udgivet nye indlæg på bloggen.

Og her til sidst lidt inspiration til at læse flere indlæg fra os:

Læs også: Spækhuggere og pukkelhvaler

Læs også: Vores guide til en Gør-det-selv-tur til Tromsø om vinteren

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Isbjørn i sigte! blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Igen i år har vi været på en forlænget weekend til Nordnorge. Denne gang til byen Andenes.

Sidste år besøgte vi Tromsø. Vi tog dengang til Nordnorge for at se nordlys og spækhuggere, og det var en fantastisk ferie med de fedeste oplevelser. Så fantastisk, at vi bare måtte af sted igen i år.

Vi havde nu fundet et sted, hvor man kunne komme til at snorkle med spækhuggere. Vi har ikke kunne finde denne mulighed andre steder i verden, men hvis du hører om det, så giv gerne lige et praj. (I sæsonen november-december 2019 vil det kun blive muligt at snorkle med spækhuggere ved øen Skjervøy nord for Tromsø, da spækhuggerne har flyttet sig efter sildestimerne).

Og så var det jo meget belejligt at SAS havde 70 års fødselsdag i 2016. Normalt har de “udsalg” på deres billetter betalt med point i efteråret, hvor man kan komme til at sted i Norden for 10.000 point. Så mange point har vi bare aldrig haft, da vi ikke er loyale over for et bestemt flyselskab, men shopper rundt alt efter, hvad der er billigst, og hvad der kan lade sig gøre. Grundet fødselsdagen var disse “pointudsalg” sat ned til 6.000 point, og så kunne vi lige være med. Vi kom således til Evenes for 6.000 point + skatter og afgifter på 406 kr./person. Dejligt!

Fly til Evenes

Vi må nok lige skrive et par ord om lufthavnen. Dens officielle navn er Harstad/Narvik lufthavn Evenes. Rigtig nok ligger den ved den meget lille flække Evenes men mellem de to større byer Harstad og Narvik, og derfor har den fået dette meget lidt mundrette navn. Skulle du få lyst til at søge flybilletter dertil, så er det aller nemmest at bruge lufthavnskoden EVE – så kommer du i hvert fald det rigtige sted hen

Egentlig kan man også flyve direkte til Andenes, men det ville for os betyde et ekstra stop i Bodø samt endnu længere rejsetid. Derudover syntes vi også, at det var interessant for os at have en lejebil, så vi kunne komme lidt mere rundt på egen hånd i forhold til sidste års tur til Tromsø, hvor vi var med lufthavnsbussen ind til centrum.

Køretur i snestorm

Da vi landede i Evenes fredag aften, efter et kort stop i Oslo, var det snestorm. Vi fik hurtigt fat i både bagage og lejebil, og så var det for første gang ud på de meget glatte norske veje. Rasmus bag rattet og Anne Marie som co-pilot.

Vi skulle køre godt 70 km til byen Lødingen. I Nordnorge skraber sneploven bare det øverste lag sne bort fra vejene, så bilerne kører direkte på is. Derfor er alle biler også påmonteret pigdæk. Det var om at holde godt fast i rattet og tungen lige i munden. Men godt en time senere ankom vi helskindede til Brygga Hotell, hvor vi havde booket en enkelt overnatning.

Det smukkeste landskab

Næste morgen stod vi op til en smuk morgen og fint kørevejr. Nu gik det nordpå mod Andenes – vores endelige destination. Andenes ligger i Vesterålen på “toppen” af Lofoten. Undervejs nød vi den fantastisk flotte køretur, og der blev taget mange billeder af landskabet undervejs.

Pludselig sagde Rasmus: “Der var sgu en elg!” Så kan det nok være, at vi fik vendt slæden. Og rigtig nok. Omkring 2 minutter efter kom der først en, så to og så tre fine, store elge traskende oppe på fjeldsiden lige over vejen, som vi havde kørt på. De gik i høj sne og kæmpede lidt for at komme frem. Indimellem kiggede de ned på os og var klart bevidste om, at vi stod og betragtede dem. Det er første gang, at vi har haft mulighed for at se en elg i fri natur, så stemningen var yderligere løftet, da vi kørte videre mod Andenes.

Fra nu af holdt vi ekstra godt øje, hver gang vi så et elgskilt. Men det eneste der dukkede op, var rensdyr langs vejen, som gik og fandt mad. De er ejet af folk i området, men går frit rundt her om vinteren.

Hvaler i sigte

Da vi kom over broen til Andøya – den ø, som Andenes ligger på, havde vi to muligheder. Vi kunne enten køre til højre og op langs østkysten af øen – det ville være den hurtigste tur. Eller vi kunne køre til venstre og tage “the scenic route”. Vi valgte selvfølgelig det sidste!

Vi kom snart ud til kysten med fin udsigt til Atlanterhavet. Vi kørte gennem små, vindblæste landsbyer, og pludselig sagde Anne Marie: “Stop bilen”. Vi holdt helt stille midt på vejen, og snart kunne Rasmus også se hvorfor. 10-15 spækhuggere lå ikke langt fra kysten og fiskede. Vi blev holdende længe og nød synes. Snart efter kørte vi op til en lille rasteplads med endnu bedre udsigt. Fantastisk at kunne se disse prægtige dyr direkte fra vejen – og inden vi overhovedet var nået frem til vores egentlige mål.

Almahuset

I Andenes tjekkede vi ind i Almahuset, et af Andenes ældste bygninger opført i 1851. Her står stuerne som dengang Alma og Olaf boede der sammen fra 1930-1973. Ovenpå er der 4 dobbeltværelser, som lejes ud, og nedenunder fælles bad, køkken og altså de to gamle stuer. For os var det det perfekte sted, da man hurtigt kom i snak med andre rejsende, som også var kommet til Nordnorge efter nordlys og spækhuggere. Men er du meget støjfølsom og ikke ønsker at dele bad og køkken med andre, så er det ikke det rigtige sted for dig.

Vi havde nogle fantastiske dage i huset, hvor vi havde mulighed for selv at lave morgenmad og frokost. Vi havde dette år taget et helt rugbrød, en oksespegepølse fra Ejegod Slagteren og en pakke smør med hjemmefra, da de norske priser ikke er til at spøge med. Derudover hyggede vi os i stuerne hver aften med andre rejsende, fortalte historier fra hele verden og viste billeder fra dagens oplevelser.

Klar til at snorkle med spækhuggere

Hjemmefra havde vi til dagen efter booket en spækhugger-snorkeltur med Seasafari Andenes til 1650 norske kroner. Ville man blot se hvalerne og spækhuggerne fra båden, kunne man komme med for 995 norske kroner.

Vi havde fået besked på at tage godt med tøj på og møde op i deres bygning ved havnen kl. 11.15. Da vi ankom blev vi staks informeret om, at der grundet vejret ikke ville blive snorkeling i dag. Vi kunne derfor vælge at blive på land eller at tage med på hvaltur – dog uden snorkling. Det hold, som havde været af sted fra morgenstunden havde intet set, og vi havde jo set spækhuggerne så fint dagen før fra bilen, så vi blev enige med os selv om at spare pengene og i stedet booke en tur igen til dagen efter og håbe på mere held.

Næste dag troppede vi op igen, men fik desværre samme besked. Ingen snorkeling med spækhuggere, men vi kunne godt komme med på hvalsafari. Andre rejsende, vi mødte, som havde været med på denne tur, meldte om 3 meter høje bølger, søsyge, blæst, regn og kulde – og INGEN hvaler i sigte. Det var det sidste der gjorde, at vi besluttede, at vi ikke ville med. Vi havde den FEDE hvalsafari sidste år i Tromsø, og vi var jo kommet for at snorkle med de fantastiske dyr.

Køretur rundt på Andøya

Derfor kørte vi i stedet en tur rundt på Andøya. Vi så masser af havørne, men ikke flere hvaler.

Vi kørte også ud i nogle små landsbyer for at kigge på huse og landskaber.

Selv om vi ikke kom til at snorkle med spækhuggere, havde vi en fantastisk tur til Andenes. To aftener så vi nordlys, men det må I læse meget mere om i næste indlæg.

Og på køreturen tilbage til lufthavnen, stoppede vi ved “vores” spot og så endnu engang spækhuggere, som fiskede, og denne gang også pukkelhvaler. Derudover nød vi en solopgang på godt 2 timer, som bare var helt fortryllende. Med de mange fotostop + en frokost i Sortland på øen Langøya, tog turen til lufthavnen godt 5 timer.

Du er velkommen til at finde os på Facebook eller Instagram @twodanesontour. I påsken 2017 går turen til Iran.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Andenes, Norge blev først udgivet på Two Danes On Tour.