Hvis du selv påtænker en tur til det sydlige Libanon, kan vi da lige fortælle, at det der med stednavne nogle gange kan være lidt besværligt. F.eks. er Sidon både kendt som Sayda og Saida, mens Tyre også kan skrives Tyr, Tyrus eller Sour. Ja, det er ikke nemt at blive klog på! 

Det sydlige Libanon

Det sydlige Libanon er primært shiamuslimsk med stor støtte til Hizbollah. Derfor ligger der også et Hizbollah museum i dette område, som grænser op til Israel. Stemningen i det sydlige Libanon er lidt mere tens end i det nordlige. Det kunne vi især mærke på Ali, som hele tiden sikrede sig, at alt var okay.

I forbindelse med borgerkrigen i Syrien, som brød ud i 2011, har der i perioder været intern uro i Libanon. Sunnimuslimer og shiamuslimer har støttet hver sin part af konflikten. Sidon var i 2013 udsat for 2 dages kampe mellem sunnimuslimske oprører og den libanesiske hær. Forud for kampene havde Hizbollahs leder Hassan Nasrallah meddelt, at Hizbollah ville støtte præsident Bashar al-Assad. Over 50 mennesker omkom i kampene, og siden har man frarådet turister at rejse til det sydlige Libanon. Men vi var jo afsted med Ali, så vi følte os i gode hænder.

Første stop Tyre

Efter en enkelt nat i Beirut holdt Ali klar næste morgen og ventede på os uden for vores lejlighed. Og snart var vi på farten igen. Vi kørte ud forbi lufthavnen og mod syd. Vi begyndte med at køre helt til Tyre og derefter bevæge os tilbage mod Beirut.

Tyre er Libanons fjerdestørste by med omkring 200.000 indbyggere. Der er en stor souk og en dejlig strand. Men det var nu ikke derfor, at vi ønskede at besøge byen.

Anne Marie ville gerne se resterne af den gamle fønikiske og senere romerske by i Tyre, som er på listen over UNESCOS verdensarv. Byen har været en del af det romerske rige fra år 64 f.v.t til år 395 e.v.t.

Ifølge både Mathæus og Markus evangeliet, har Jesus faktisk besøgt området omkring Tyre og Sidon. Her udførte han et mirakel ved at hjælpe en kvinde med at helbrede hendes datter, som var blevet besat af en dæmon. Og i byen Qana, ca. 10 km fra Tyre, forvandlede han vand til vin.

Der er især to arkæologiske områder, som er værd at kigge nærmere på i Tyre. Men der er faktisk flere ruiner rundt omkring i byen, hvis man har længere tid.

Det arkæologiske område Al-Bass

Vi begyndte ved Al-Bass, som er mest spektakulær. Stedet ligger lige ved siden af el-Buss flygtningelejren.

Al-Bass er blandt andet kendt for en stor begravelsesplads med kæmpe store kister. Over 100 stenkister ligger på begge sider af vejen, der fører ind til byen.

På vejen står en stor flot romersk triumfbue fra det 2. århundrede. Triumfbuen er blevet rekonstrueret, så man kan se, hvordan den engang har stået.

Her findes også en imponerende akvædukt konstrueret af romerne. Den førte vand ind i byen fra omkringliggende kilder. Buerne i akvædukten blev brugt som arkade for byens butikker. 

Ved Al-Bass ligger også verdens største hippodrom – altså en hestevæddeløbsbane. Denne arena er hele 480 meter lang og 160 meter bred og imponerende, når man står og føler sig meget lille i midten. 

En lille del af tribunen er også stadig bevaret, og man må gerne kravle op.

Vi var heldige, at vi nærmest havde hele området for os selv. Det er de færreste turister, som rejser til Libanon. Og endnu færre tager til det sydlige Libanon, og det er der jo som nævnt en grund til. Området bliver betegnet som Hizbollah-højborg, og i 2006 var der kampe tæt på Al-Bass. En nærliggende bygning blev bombet, og det har skadet en del af vægudsmykningerne i den arkæologiske by. 

Det arkæologiske område Al-Mina

Det andet arkæologiske sted i Tyre hedder Al-Mina og ligger midt inde i byen.

Stedet imponerede ved den smukke udsigt over Middelhavet.

Al-Mina kan dateres tilbage til det 3. århundrede f.v.t. Her så vi mange søjler og en mosaikbelagt vej på 170 meter. Mosaikkerne er lagt i geometriske mønstre og stammer fra romersk og byzantinsk tid. 

Her findes også et offentligt romersk badehus og en arena, som har kunne huse op til 2000 tilskuere. 

Tæt på Al-Mina er denne fine strandpromenade, som tiltrækker mange libanesere i weekender og ferier.

Kort om Hizbollah

Ali ville meget gerne vise os et krigsmuseum dedikeret til Hizbollah i nærheden af landsbyen Mleeta. Vi havde været lidt tilbageholdende med at besøge dette sted, men samtidig også nysgerrige.

Tidligere havde vi jo hørt, at det kunne være farligt at besøge og især overnatte i byen Baalbek, da det er en af Hizbollahs højborge. Men da vi besøgte byen tidligere på ugen (og overnattede), havde vi overhovedet ikke nogle problemer. Og nu da lejligheden bød sig for at besøge dette specielle museum sammen med Ali, sagde vi ja tak.

Hizbollah er i store dele af den vestlige verden betegnet som en terrororganisation. De har flere gange kæmpet mod Israel og i den forbindelse brugt selvmordsbombere. Samtidig siges det, at organisationen har tætte relationer til Iran, som menes at hjælpe dem økonomisk. 

I Libanon er Hizbollah et shia-muslimsk politisk parti og en militant gruppe, som en stor del af befolkningen sympatiserer med. De tilbyder et stort hjælpe-program for skoler, hopitaler, syge og værdigt trængende familier. Derudover har gruppen også hjulpet med genopbygningen af Beirut og andre byer efter israelske bombardementer.

Mange libanesere ser på Hizbollah med ærefrygt, da de to gange har kæmpet mod israelerne. Første gang i 1978, da Israel angreb Libanon og fra 1982 til 2000 besatte Beirut. Anden gang i 2006, da de to lande angreb hinanden henover grænsen med missiler. 

Hizbollahmuseet i Mleeta

Efter vores besøg i Tyre kørte vi nu ind i landet og op i bjergene. Langs de snoede bjergveje var der mange plakater med mænd, som havde lidt en martyrdød og derfor blev æret og husket på denne måde. Det var ligesom med til at sætte en særlig stemning at se alle disse mænd, nogle meget unge, som havde mistet livet i krig.

Hizbollahmuseet ligger på toppen af bjerget Mount A’mel i 1060 meters højde. Stedet var tidligere en vigtig militærbase for Hizbollah, men blev i 2008 omdannet til et museum.

Det er jo altid svært at huske, hvad man egentlig forestiller sig, inden man besøger et sted. Men at blive mødt med “velkommen” og store smil af Hizbollah-folk, var nok ikke lige det, vi havde regnet med. Normalt går der et Hizbollahmedlem med rundt og viser museet frem. Men vi havde jo Ali og fik derfor lov til at gå “på egen hånd”.

Vi så først en film på 12 minutter om organisationen (som nogen nok vil betegne som propaganda). 

Derudover var der udstillet masser af ødelagte israelske våben, biler og kampvogne, som israelerne efterlod, da de rykkede ud af Libanon.

Og sidst men ikke mindst kunne man gå en tur i området og se, hvordan Hizbollah havde lavet skjul i terrænet.

Blandt andet var der en 200 meter lang tunnel under jorden, hvor man kunne se, hvordan Hizbollahsoldaterne havde levet og klaret sig.   

At besøge Hizbollah museet var uden tvivl en oplevelse, som vi er glade for, at vi fik med på vores rejse. Det gav os et lille bitte indblik i en organisation, som vi kun kender gennem medierne. 

Sidon

Vi kørte videre til Sidon, Libanons fjerde største by, som lige som Tyre ligger ud til Middelhavet. Sidon var i oldtiden en driftig handelsby med stærke bånd til Egypten. 

Utallige folkeslag har gennem tiden erobret Sidon, og både Herodes, Jesus og apostlen Paulus siges at have besøgt byen. 

Derudover har Sidon en berømt borg, som ligger på en lille ø ude i havet. Borgen er bygget i det 13. århundreder af korsfarere. Der er adgang via en lille gangbro på ca. 80 meter. Selve borgen er ikke så velbevaret og interessant, men det er omgivelserne, der gør det hele.

Vi var blevet sultne og spiste turens hidtil bedste falafler i en durumrulle. Hvis I ikke allerede vidste det, så ELSKER vi Mellemøstlig mad – og især libanesisk. 

Vi gik også en tur i souken, som lå lige ned til havnen. Det var en flot gammel souk, som ikke virkede særlig turistet. Lige noget for os.

Mest af alt mindede det os om 1001 nats drøm.

Der er uden tvivl mange flere oplevelser i det sydlige Libanon, end hvad vi kunne nå på én dag. Her findes også nogle af Libanons bedste strande, så er man til badeferie, kan det fint kombineres med det kulturelle, hvis den politiske situation tillader det. 

Hvis du har lyst til at se alle vores blogindlæg fra Libanon, så kan du finde dem her.

Og har du lyst til at læse mere på vores blog, så kig dig rundt eller prøv et af disse blogindlæg:

To dage i Acco
Ruinbyen Petra
Til te hos nomadefolk

Som altid sætter vi stor pris på alle, som synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kommer vi med billeder og små anekdoter, når vi er på farten. Og her kan du også se, når vi har udgivet et nyt blogindlæg.

Viste du for resten at vi lige har været med i en podcast om Svalbard? Find den på Taste the World. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Hizbollah museet og det sydlige Libanon blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Masser af checkpoints

Hele dagen, men især da vi nærmede os Baalbek, kom vi igennem flere og flere militære checkpoints. (Som vi selvfølgelig ikke kunne fotografere). Hver gang skulle vi lige stoppe ganske kort og hilse på en soldat. I følge Ali var det meget betryggende, at der var alle disse check-points, da militæret var der for at passe på os. 

Grunden til at mængden af check-points blev intensiveret, jo tættere vi kom på Baalbek var, at det er her, at Hizbollah har sit arnested. 

Hizbollah

Hizbollah er en allestedsnærværende organisation, som man ikke kan komme uden om at forholde sig til, hvis man rejser rundt i Libanon. Hizbollah er et shia-muslimsk politisk parti og en militær gruppe. Hizbollah har længe været på listen over terrororganisationer i USA og i Vesten. Blandt andet på grund af kidnapninger af vesterlændinge og modstandskampen mod den israelske invasion af Libanon i 1982 og igen i 2006.

Men samtidig har Hizbollah også en tæt relation til landets shia-muslimer, da organisationen ikke kun spreder død og rædsel. Den sørger også for skolegang, lægehjælp og hjælp til familier i nød. 

Derfor mødte vi også flere og flere af de karakteristiske gule Hizbollah flag med grønne logoer, jo tættere vi kom på Baalbek. Ja, udenrigsministeriet fraråder ligefrem alle ikke-nødvendige rejser til området, og vi kunne da også se, at der var meget få turister i byen. Især efter at éndagsturisterne hen på eftermiddagen var rejst tilbage til Beirut. Vi følte os dog på intet tidspunkt utrygge i byen og var meget glade for vores beslutning om at overnatte i Baalbek.

Hotel Shouman

Ved hjælp af rejsebogen Bradt’s Lebanon, fandt vi hurtigt frem til Hotel Shouman, som har den skønneste udsigt til ruinerne. Det var dog et meget gammelt hotel med tre halvandenmands senge på hvert værelse (hvilket nok er praktisk, hvis man er en stor libanesisk familie på tur).

En lille ældre pusseløjerlig mand bestyrede stedet, og mens vi var der, så vi ingen andre – hverken medarbejdere eller gæster. Selvom det på ingen måde var luksus, var vi godt tilfredse. Sengetøjet var rent, prisen god og lokationen helt perfekt! Dog vil vi ikke ligefrem anbefale dette hotel til andre end backpackere og andre sparsommelige rejsende.

Vi hentede bagagen i bilen, sagde på gensyn til Ali. Og efter at være tjekket ind på hotellet begav vi os straks ud på gaden for at få et indtryk af stedet.

De dragende templer

Vi ville egentlig først have set templerne næste morgen, da vi elsker, når vi har sådan en turistmagnet helt for os selv. Men hurtigt blev vi draget mod indgangen til tempelkomplekset. Vi kunne simpelthen ikke lade være med at gå derhen. 

Entreprisen var 15.000 lira pr. person (75 kr.), og vi besluttede os også for at betale 20 USD for en guide, da vi ellers ikke ville få det samme ud af vores besøg.

Det er ikke så tit, at vi betaler for en guide ved ruinbyer, men nogle gange synes vi, at det er givet godt ud. Især hvis det er et meget stort sted. Så kan det være rart at blive peget i den rigtige retning i forhold til de mest interessante ting.

Templerne i Baalbek

Baalbek var oprindelig et fønikisk tempelkompleks dedikeret til solguden Baal. (Nogle husker måske navnet Baal fra det danske rockband i 1990’erne). Senere kom grækerne til og navngavn byen Heliopolis – Solens by.

Da romerne erobrede området i år 47 f.kr. byggede de fire templer oven i det oprindelige fønikiske tempel. Et til ære for romernes vigtigste gud Jupiter, et til Merkur, et til kærlighedsgudinden Venus og sidst men ikke mindst et til vinguden Bacchus

Det første vi lagde mærke til var, hvor få andre turister der besøgte stedet samtidig med os. Vores ønskescenarie! Vi havde masser af plads til at gå rundt og nyde alle stederne og udsigterne over de gamle ruiner. Der er simpelthen ikke mange turister i Libanon i disse år. Både på grund af frygten for terror og på grund af flygtningekrisen fra Syrien. Men så er der så meget bedre plads til os andre

Jupiter templet

På den største høj i området blev templet til Jupiter bygget oven i det oprindelige fønikiske tempel. Det fik ikke mindre end 54 søjler på hver 22 meter. De højeste og mest imponerende søjler i hele Romerriget.

Otte af disse søjler blev senere fragtet til Konstantinopel, hvor de blev brugt til at bygge kirken Hagia Sofia, hvor de står den dag i dag. De fleste andre søjler er blevet ødelagt, og en del af dem ligger nu i store stykker på jorden. Desværre er der kun seks tilbage, og de var under rekonstruktion, da vi var forbi. 

Selvom størstedelen af templet er væk i dag, kan man alligevel få et indtryk af, hvor mægtigt det engang har været. Foran selve templet var der en forgård på 134 x 112 meter, som har været udsmykket med to rækker af romerske statuer. De er desværre ikke længere at se. 

Også fundamentets størrelse vidner om en storhedstid uden lige. Stenene er på hver 800 tons! Det har været en ubeskrivelig bedrift at få dem transporteret fra stenbruddet, som ligger ca. 1 kilometer derfra.

Tidligere på dagen gjorde Ali holdt ved det gamle stenbrud, og vi fik med egne øjne mulighed for at se det, der skulle være verdens største menneskeskabte sten. Stenen måler 4,5 m x 20 m og vejer over 1000 tons. Hvorfor stenen aldrig blev færdiggjort vides ikke.

Merkurtemplet har desværre ikke overlevet krige og jordskælv, og i dag er der kun en enkelt trappe tilbage.

Også Venustemplet er godt medtaget, da der efterfølgende har været bygget en kirke oveni. Venustemplet ligger faktisk lige uden for selve tempelområdet, og man kan gå hen og se det uden at betale entre.

Bacchus

Templet til Bacchus er det bedst bevarede. Væggene står endnu, selv om taget er styrtet sammen. Det er imponerende at besøge og gå på opdagelse i detaljerne, og det var uden tvivl vores favorit i Baalbek. 

Der er mange flotte udsmykninger og symboler fra romer-tiden.

Temlet er så godt bevaret, da det i århundreder har været fyldt op med sten og sand. Dette kan stadig bevidnes inde i templet. Højt oppe på væggen hænger to marmorplader, som den tyske kejser Willhelm II fik hængt op under hans besøg i 1898. Den gang hang de på væggen, så de kunne læses – nu hænger de næsten oppe under loftet.

Hele vejen rundt om Bacchus-templet er der flotte søjler. De måler hver 19 meter. En af søjlerne læner sig faretruende op ad væggen grundet tidligere jordskælv i området. Hvis man går ind i templet og kigger på indersiden af væggen, kan man se, hvor søjlen har presset muren indad. 

Mange af de gamle romerske templer blev ødelagt, da kristendommen overtog som religion omkring 500-tallet. Kirker blev bygget oven i det, der allerede var. Ikke længe efter kom araberne til området og ødelagde kirkerne for i stedet at bygge moskeer. Derudover har der været et utal af jordskælv og krige i området, så det er imponerende, at så meget af Baalbek stadig står.

Løvehovedet herunder har været brugt som et super sejt nedløbsrør.

Går turen til Libanon bør disse ruiner uden tvivl være på listen over steder at se i landet. Det fås ikke bedre i Mellemøsten.

Vi endte dagen med solnedgang over ruinerne. Fantastisk afslutning på en skøn første dag på roadtrip. 

Læs flere af vores indlæg fra Libanon

Vi vil også gerne anbefale:

Fra Iran: Oldtidsbyen Persepolis

Fra De Forenede Arabiske Emirater: Det gamle Dubai

Hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, så bliver vi rigtig glade! I slutningen af 2019 besøger vi russiske enklave Kaliningrad. Det skal I nok komme til at høre mere om. Både på bloggen og på sociale medier.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget De romerske templer i Baalbek blev først udgivet på Two Danes On Tour.