Vi har før været heldige at se elge i Norge, men vi kunne også godt tænke os at se en i vores eget land – og meget gerne få et par gode billeder med hjem. Derfor pakkede vi Caddy Camperen og satte kurs mod Nordjylland. 

Lille Vildmose

Lille Vildmose er Danmarks største fredede område på 7600 ha. Her finder du blandt andet Nordvesteuropas største lavlandshøjmose. Denne unikke biotop tiltrækker både dyr og fugle – ja, nogle af dem endda sjældne eller som minimum svære at få at se i Danmark.

I 2015 blev en flok svenske elgkalve sat ud i mosen, og her tre et halvt år efter er de blevet til ca. 20 elge. De kan selvfølgelig ikke bare sådan gå frit rundt i hele Jylland, da de jo er nogle kolosalt store dyr. Men i Mellemstykket i Vildmosen er der færiste ved alle indgange, og der kan man fint køre ind i egen bil.

Vi havde aldrig været i Lille Vildmose før, og vidste derfor ikke rigtig, hvad vi skulle forvente. Men Anne Marie havde hele vinteren fulgt Facebook-gruppen Vild med Lille Vildmose og der fået et indtryk af, hvad vi kunne være heldige at se, og hvor vi skulle køre hen.

Hjemmefra havde Anne Marie også lavet en Jyllands-bingo med dyr og fugle, som vi skulle forsøge at støve op på ferien. Og det var altså ikke nogle helt nemme dyr, hun havde fundet på. Til gengæld var der total skattejagt over det og julelys i øjnene, hvis vi kunne være heldige at se en eller flere på spillepladen.

Da vi var tre af sted (de Two Danes og vores gode ven Martin), var der tre spilleplader med de samme dyr, men selvfølgelig blandet rundt.

Lille Vildmosecentret

Ved ankomsten gjorde vi først holdt ved Lille Vildmosecentret, hvor flinke og kompetente medarbejdere stod klar til at vejlede os om, hvor vi skulle køre hen i mosen.

Lille Vildmosecentret har masser af aktiviteter for børn og voksne, men vi prøvede ikke nogen af dem. Vi var klar til selv at køre ud på eventyr og lede efter dyr og fugle. Dog kan det måske være interessant at kigge på deres hjemmeside for særlige arrangementer og guidede ture.

Ud på tur

Med et kort i hånden over området, startede vi med at køre til Høstmarktårnet, hvor det gik op for os, at Lille Vildmose har hele 10 fugletårne og udsigtsplatforme samt mere end 2 km boardwalks. Der skulle nok blive masser at kigge på de næste par dage.

Fra Høstmarktårnet spottede Rasmus straks en råbuk, og snart havde vi også et par skestorke i kikkerten. Det tegnede allerede godt! Og første felt på bingo-pladen kunne krydses af!

Vi kørte ad Ny Høstemarkvej og over færisten ind i Mellemstykket, hvorefter vi gik totalt i “spotter-modus”. Vi håbede selvfølgelig at se en elg og troede hele tiden, at vi havde spottet en. Men så hurtigt kunne vi ikke være heldige, hvilket jo på sin vis er fedt nok, for ellers ville det jo nærmest være for nemt.

Vi gjorde holdt ved Portlandmosen og gik en tur på plankestien. Her var der informationstavler om de særlige planter, som gror i dette habitat, men vi så desværre ikke rigtig nogle spændende fugle eller dyr undervejs.

Dog mødte vi en mand, som fortalte, at han netop havde set en kongeørn. Det vil vi altså rigtig gerne se. Og netop Lille Vildmose er et af de steder i Danmark, hvor man kan være heldig at spotte denne imponerende ørn.

Så blev det tid til at lave lidt aftensmad. Imens kom der en rørdrum flyvende forbi – en af de fugle, som Anne Marie havde håbet at få at se! Næste gang håber vi at se den stående, så vi kan tage et godt billede af den.

Vi spiste med udsigt til Portlandsmosen, og snart efter var det sengetid i Caddyen. Væggeuret var nemlig sat til 4.15, da vi gerne ville stå op med solen.

Spændende fugle

Vi må indrømme, at dag to startede rimelig tidligt – og med søvn i øjenkrogene. Men ud på tur – aldrig sur! Så snart var vi igen af sted med kikkert og kamera.

Vi fandt masser af skestorke og sorthalsede lappedykkere i Birkesø.

Der var omkring 15-20 skestorke, som stod i en stor flok og snadrede i søen. På trods af navnet, er skestorken faktisk slet ikke en stork! I stedet tilhører den ibisfamilien, og er den eneste ibisart, som yngler i Danmark. Skestorken har været i fremgang i Danmark siden årtusindskiftet.

Den sorthalsede lappedykker er virkelig en smuk fugl og en, som vi længe gerne har ville have på sigtekornet. Så der var stor glæde – og endnu et kryds på bingo-pladen. Men elgen gemte sig fortsat.

På Grønvej så vi mange traner og også traneunger. Også det var nyt for os. Vi plejer jo at se traner i Sverige i marts måned, men der er af gode grunde aldrig nogle traneunger, så det var endnu en ny oplevelse. Det er traneungen med det orange-brune hoved bag sin mor og far. Bingo!

Også rød glente var vi heldige at se. Det er jo endnu en fugl i fremgang i Danmark. I starten af 1900-tallet var den totalt udryddet som ynglepar herhjemme. I dag er der en 20-30 ynglepar i DK. Vi ser den tit på vej til og fra arbejde, men den er jo altid flot på himlen og nem at kende på den kløftede hale.

Tårnfalken stod også flot på himlen. Den ser vi ofte langs de danske motorveje, hvor den muser på jagt efter bytte. Men her kunne vi virkelig få et godt skud af den.

En ræv bag øret

Og så havde vi en meget speciel oplevelse ved Brandvagttårnet på Ny Høstemarkvej. Vi var egentlig kravlet til tops for at se efter en elg, men pludselig kom der en ræv og en rå ud af buskadset.

Råen løb efter ræven og forsøgte at stange den. Og ræven tog benene på nakken. Sådan løb de langt ned ad vejen, mens Rasmus skød løs med kameraet.

Råen har uden tvivl haft et lam i buskadset, og for at beskytte det, jagtede hun ræven på flugt. En spændende oplevelse, som man ikke sådan lige får hver dag. Så I skal selvfølgelig have en lille serie, så I kan følge det dramatiske optrin.

Gåtur op på Kællingebakken

Lille Vildmose lægger op til at køre rundt i sin bil og se dyr og fugle, men der er altså også masser af muligheder for fine gåture i mosen.

Hen på eftermiddagen kørte vi til enden af Vildmosevej og parkerede på p-pladsen tæt på færisten mod Kongerslev. Vi gik en dejlig tur ad plankebroen og holdt selvfølgelig øje med elge hele vejen. Desværre var vi ikke heldige.

Da vi nåede enden af plankebroen, gik vi over et åbent stykke og gennem en låge til Kællingebakken. Herfra havde vi en dejlig udsigt over mosen, men igen – ingen elg i sigte. Det måtte da kunne lykkes!

Da vi nåede tilbage til bilerne, besluttede vi at blive lidt i området. Vi havde en idé om, at dette måske var vores største chance for at se en elg.

Der gik ikke mere end et kvarters tid før Rasmus opdagede, at flere og flere biler begyndte at holde ind til siden henne på Vildmosevej. Det måtte der jo selvfølgelig være en grund til. Så Anne Marie, der var i gang med at plukke blåbær, blev ringet ud af skoven, og så kørte vi også derhen.

Når enden er god…

Og der stod han så! Den første elg vi har set på dansk jord. Han var godt igang med aftensmaden og lod sig ikke forstyrre af alle de biler, som efterhånden begyndte at samle sig på vejen.

Vi fik nogle ret fine billeder af ham, synes vi selv.

Sådan en elg er altså et imponerende dyr! Og det vildeste er, at hvis den pludselig beslutter sig for at lægge sig ned, så kan man overhovedet ikke set den for vegetation. En han kan veje helt op til 700 kg, og det er sindsygt, at de bare kan forsvinde lige for øjnene af en. Derfor kan vi også have kørt forbi mange elge på de to dage uden at se dem. Men de er der! 

Om at spotte dyr

Vi hører tit, at vi er meget heldige med at spotte dyr, når vi er på tur. Men sandheden er også, at vi bruger laaaaang tid på at forberede os hjemmefra.

Vi undersøger gode steder at spotte dyr, afsætter vigtige punkter på Maps.me og skriver noter i Evernotes. Vi læser masser af rejseblogs, spørger folk på Facebook og Instagram, hvor de har set de dyr, de har fotograferet, og nogle gange finder vi gode guider, som evt. kan hjælpe os undervejs.

Derudover bruger vi vores øjne og ører godt, når vi er ude og spotte dyr og væbner os med STOR tålmodighed. Det der med at være heldige, det har vi brug for til aller sidst. 

Vores råd til at spotte en elg i Lille Vildmose 

• Hav god tid! Gerne flere dage. Du skal ikke regne med at køre gennem mosen én gang, og så har du spottet den elg.
• Vær klar morgen og aften. Det er på disse tider af døgnet, at du har aller størst chance for at se både dyr og fugle i mosen.
• Kør forbi Lille Vildmosecenteret og hør, hvad guiderne anbefaler. Det er gratis at henvende sig i centeret, og de giver dig gerne et kort over området (og så er der pæne, rene toiletter og en fin kiosk).
• Spørg andre mennesker, du møder i mosen, om, hvad de har set – især folk med kikkerter og/eller fotoudstyr. De fleste vil hellere end gerne fortælle og vise billeder.
• Tag en kikkert med. Så højner du dine chancer for at se noget og for at identificere det, du ser.
• Meld dig ind i Facebook-gruppen Vild med Lille Vildmose. Så kan du hjemmefra danne dig et overblik over, hvad andre ser i mosen på de forskellige tider af året, og du kan spørge ind til, hvor i mosen billederne er taget eller bare følge opslagene og debatten derinde.
• Medbring masser af tålmodighed – og ser du ikke en elg, så nyd alle de andre dyr og fugle, som du måske er heldig at se på din vej.
• Og hvis vi endelig skal komme med et bud på en location for at spotte en elg, så må det være på Vildmosevej fra krydset ved Ny Høstmarksvej og imod Kongerslev – men altså, de kan jo være over det hele.

Skulle du møde en elg, så kommer her lidt gode råd direkte fra mosen:

Overnatning

Vi overnattede på shelterpladsen lige uden for mosen ved Møllesøvej. Der ligger tre sheltere på en hyggelig lukket plads. Der er toilet, vand, skraldespand og bålplads. Vi var af sted i sommerferien, men havde hele pladsen til os selv. Det er gratis at benytte pladsen.

Da vi havde Caddy Campere med, så brugte vi bare shelterne til at spise i. Derefter trak vi ind i Caddy for at hygge, da regnen kom.

Læs også: Omvendt Nak og æd – en brun bjørn i Finland

Læs også: Vores møde med en polarræv

Du er som altid meget velkommen til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Så kan du se, når vi er ude på nye eventyr, og når vi skriver nye blogindlæg. Næste rejse går til Libanon i efterårsferien 2019.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget En elg i Lille Vildmose blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Bare lyset.

Solens første stråler på de snedækkede bjerge.

Det lyserøde skær i horisonten, som bliver hængende i timevis.

De første solstråler, som titter op over bjergkammen.

Den smukke, hvide, knitrende, uberørte sne. 

Lyset!

– sammen med naturen og nordlyset – er det, der gør, at vi drages til Nordnorge om vinteren. Nu for tredje år i træk.

Four Danes på tur

Vi var i Tromsø i 2016, og elskede det fra vi steg ud af flyveren. Vi syntes, at det var en fantastisk by i et fantastisk landskab.

Sidste år prøvede vi kræfter med Andenes, som ligger nord for Lofoten. Det er et meget mindre sted end Tromsø, men naturen var lige så smuk. Og hvis du er interesseret i at snorkle med spækhuggere, så er det det eneste sted, vi har hørt om i verden, hvor det kan lade sig gøre.

På turen til Andenes havde vi en lejebil og mærkede friheden ved at kunne køre hvorhen, vi ønskede. Og mens vi kørte rundt der og nød naturen, spurgte vi os selv, hvorfor vi kun var to i bilen, når der var plads til 4?

Så da vi kom hjem igen, spurgte vi Rasmus’ forældre Else og Finn, om de havde lyst til at tage med til Nordnorge i år – og det havde de heldigvis. Så derfor er vi nu Four Danes i stedet for Two Danes på denne tur.

Aurora Smart Stay

En lille times flyvning til Oslo, en lille times ventetid og så den sidste time og 50 minutter til Tromsø. Vi hentede lejebilen og kørte til Aurora Smart Stay, som vi havde fundet på booking.com

Hvis vi lige skal sige et par ord om vores overnatningssted, så må det være SMÅT! Vi havde to værelser i kælderen med et badeværelse til deling. Sengene var, hvad de i Norge kalder “prinsessesenge” – det vi i DK kalder halvandenmandssenge. Men hvad værre var: Dynerne var også prinsessedyner – altså en halvandenmandsdyne til deling! Og derudover var det helt oppe under loftet. Det var tåleligt for et par dage, men næste gang finder vi nok et andet sted at bo.

Det var sgu lige småt nok det hele på nær badeværelset, som havde en udmærket størrelse, men som ikke blev gjort rent, mens vi var der. Og skraldespanden var heller ikke blevet tømt, inden vi kom. Nå, nok om det, vi skulle jo bare sove der, og det var billigt efter norsk standard. Og ejeren Morten var utrolig flink og hjælpsom, og der var gratis parkering.

Tromsø by night

Snart begav vi os ned i Tromsø – by night. Det var utrolig hyggeligt at vise Else og Finn rundt i den by, som vi føler, at vi nu kender rigtig godt.
I får lige en lille billedserie.

Næste aften tog vi til Nordlysfestival, der er en musikfestival, som i år blev afholdt for 31. gang i Tromsø. Her hørte vi åbningskoncerten The Orchestral Joik Project i Kulturhuset. Det var en spændende blanding af samisk kulturmusik, rock og moderne jazz af den norske komponist Frode Fjellheim. Især den samiske sang joik var spændende og meget anderledes, men det skal nok opleves i de rette omgivelser nord for polarcirklen.

Dyr i landskabet

De næste tre dage kørte vi ud i det arktiske landskab. Især blev det til flere ture til Kvaløya, hvor vi bl.a. kørte helt ud til Sommerøy.

Vi nød det fantastiske lys på himlen, de store mængder sne og alle de vilde dyr, vi så undervejs. Først et marsvin og en nysgerrig sæl. Derefter en flok rensdyr, som vi stod ud af bilen for at se nærmere på.

Da vi så satte os ind i bilen igen, sagde Else: “Så mangler vi bare at se en elg”. “Den er der” svarede Anne Marie. “Stop bilen!!! Der er en elg”. De andre troede ikke på det men måtte snart sande, at der gik tre elge forbi på bjergskråningen. Hold op det var en stor oplevelse.

Og dagen efter så vi tre mere et andet sted, som havde lagt sig ned for at tage et hvil. Elge er altså bare fede dyr!

Havørne var der også masser af. Vi så dem både svæve højt på himlen og sidde skuene ud over havet på store sten.

Japanere på afveje

Ingen er vist længere i tvivl om, at nordlys for os er noget helt specielt.
Men at det også er det for japanere, er måske mindre kendt. Nordlyset – og i bedste fald sex under nordlyset – har ifølge japanske sagn en evne til at øge fertiliteten hos unge par og samtidig give dem drengebørn. Ja, et af hotellerne i Tromsø har ligefrem indrettet et værelse med simuleret nordlys til deres japanske gæster i tilfælde af, at det er overskyet!
Om det unge japanske par vi mødte, boede der, eller om de i det hele taget var kommet til Tromsø for at producere “guttebarn”, vides ikke. Men vi er ret sikre på, at vi sammen med fire spaniere var medvirkende årsag til, at de fik en bedre dag, da vi hjalp dem og deres bil op af grøften.
De takkede i hvert fald mange gange og uddelte store krammere til især Rasmus, der agerede chauffør, da bilen skulle bakkes ud.

Nordlys

Hver aftenen pakkede vi os ind i ALT vores varme tøj og kørte på ture til Kvaløya for at se efter nordlys. Den første aften var der intet at se, men de to næste dage, fik vi fuld valuta for pengene. Især den sidste aften var det rigtig flot, og lyset dansede til tider magisk hen over himlen.

Vi har for nyligt skrevet et blogindlæg om at fotografere nordlys, da det ikke er helt nemt.

Arctic Whale Tours

Vi havde også bestilt en hvaltur med Arctic Whale Tours. Men dagen før afgang fik vi en mail om, at hvalerne havde flyttet sig. Vi kunne stadig komme med på sejltur, hvor der ville blive kigget efter hvaler. Men Arctic Whale Tours var meget ærlige om, at chancerne ikke var særligt store. Vi sagde derfor nej tak, da vi sidste gang i Tromsø var på den fedeste hvaltur – og fordi turen jo ikke er gratis!
Efterfølgende snakkede Rasmus med nogle turister på kajen, som havde været med på tur, men uden at se noget. Så det var den rigtige beslutning for os at blive på land, og vi var enige om, at det var en super service fra selskabets side, at give os besked på forhånd.

Til sidst får I lige lidt flere billeder fra Tromsø i eftermiddagslys.

Her først Ishavskatedralen, som er en meget berømt kirke i Tromsø, da den ligger utrolig smukt med havet i forgrunden og bjergene bagved.

Læs også: Vores guide til at fotografere nordlys

Læs også: Spise med Price… i Tromsø 2018

I er meget velkomne til at følge os på Facebook, hvor vi lægger billeder ud, når vi er på farten og kommer med links til bloggen, når vi har skrevet et nyt indlæg. Næste tur går til Lissabon i næste uge.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Tilbage til Tromsø blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Igen i år har vi været på en forlænget weekend til Nordnorge. Denne gang til byen Andenes.

Sidste år besøgte vi Tromsø. Vi tog dengang til Nordnorge for at se nordlys og spækhuggere, og det var en fantastisk ferie med de fedeste oplevelser. Så fantastisk, at vi bare måtte af sted igen i år.

Vi havde nu fundet et sted, hvor man kunne komme til at snorkle med spækhuggere. Vi har ikke kunne finde denne mulighed andre steder i verden, men hvis du hører om det, så giv gerne lige et praj. (I sæsonen november-december 2019 vil det kun blive muligt at snorkle med spækhuggere ved øen Skjervøy nord for Tromsø, da spækhuggerne har flyttet sig efter sildestimerne).

Og så var det jo meget belejligt at SAS havde 70 års fødselsdag i 2016. Normalt har de “udsalg” på deres billetter betalt med point i efteråret, hvor man kan komme til at sted i Norden for 10.000 point. Så mange point har vi bare aldrig haft, da vi ikke er loyale over for et bestemt flyselskab, men shopper rundt alt efter, hvad der er billigst, og hvad der kan lade sig gøre. Grundet fødselsdagen var disse “pointudsalg” sat ned til 6.000 point, og så kunne vi lige være med. Vi kom således til Evenes for 6.000 point + skatter og afgifter på 406 kr./person. Dejligt!

Fly til Evenes

Vi må nok lige skrive et par ord om lufthavnen. Dens officielle navn er Harstad/Narvik lufthavn Evenes. Rigtig nok ligger den ved den meget lille flække Evenes men mellem de to større byer Harstad og Narvik, og derfor har den fået dette meget lidt mundrette navn. Skulle du få lyst til at søge flybilletter dertil, så er det aller nemmest at bruge lufthavnskoden EVE – så kommer du i hvert fald det rigtige sted hen

Egentlig kan man også flyve direkte til Andenes, men det ville for os betyde et ekstra stop i Bodø samt endnu længere rejsetid. Derudover syntes vi også, at det var interessant for os at have en lejebil, så vi kunne komme lidt mere rundt på egen hånd i forhold til sidste års tur til Tromsø, hvor vi var med lufthavnsbussen ind til centrum.

Køretur i snestorm

Da vi landede i Evenes fredag aften, efter et kort stop i Oslo, var det snestorm. Vi fik hurtigt fat i både bagage og lejebil, og så var det for første gang ud på de meget glatte norske veje. Rasmus bag rattet og Anne Marie som co-pilot.

Vi skulle køre godt 70 km til byen Lødingen. I Nordnorge skraber sneploven bare det øverste lag sne bort fra vejene, så bilerne kører direkte på is. Derfor er alle biler også påmonteret pigdæk. Det var om at holde godt fast i rattet og tungen lige i munden. Men godt en time senere ankom vi helskindede til Brygga Hotell, hvor vi havde booket en enkelt overnatning.

Det smukkeste landskab

Næste morgen stod vi op til en smuk morgen og fint kørevejr. Nu gik det nordpå mod Andenes – vores endelige destination. Andenes ligger i Vesterålen på “toppen” af Lofoten. Undervejs nød vi den fantastisk flotte køretur, og der blev taget mange billeder af landskabet undervejs.

Pludselig sagde Rasmus: “Der var sgu en elg!” Så kan det nok være, at vi fik vendt slæden. Og rigtig nok. Omkring 2 minutter efter kom der først en, så to og så tre fine, store elge traskende oppe på fjeldsiden lige over vejen, som vi havde kørt på. De gik i høj sne og kæmpede lidt for at komme frem. Indimellem kiggede de ned på os og var klart bevidste om, at vi stod og betragtede dem. Det er første gang, at vi har haft mulighed for at se en elg i fri natur, så stemningen var yderligere løftet, da vi kørte videre mod Andenes.

Fra nu af holdt vi ekstra godt øje, hver gang vi så et elgskilt. Men det eneste der dukkede op, var rensdyr langs vejen, som gik og fandt mad. De er ejet af folk i området, men går frit rundt her om vinteren.

Hvaler i sigte

Da vi kom over broen til Andøya – den ø, som Andenes ligger på, havde vi to muligheder. Vi kunne enten køre til højre og op langs østkysten af øen – det ville være den hurtigste tur. Eller vi kunne køre til venstre og tage “the scenic route”. Vi valgte selvfølgelig det sidste!

Vi kom snart ud til kysten med fin udsigt til Atlanterhavet. Vi kørte gennem små, vindblæste landsbyer, og pludselig sagde Anne Marie: “Stop bilen”. Vi holdt helt stille midt på vejen, og snart kunne Rasmus også se hvorfor. 10-15 spækhuggere lå ikke langt fra kysten og fiskede. Vi blev holdende længe og nød synes. Snart efter kørte vi op til en lille rasteplads med endnu bedre udsigt. Fantastisk at kunne se disse prægtige dyr direkte fra vejen – og inden vi overhovedet var nået frem til vores egentlige mål.

Almahuset

I Andenes tjekkede vi ind i Almahuset, et af Andenes ældste bygninger opført i 1851. Her står stuerne som dengang Alma og Olaf boede der sammen fra 1930-1973. Ovenpå er der 4 dobbeltværelser, som lejes ud, og nedenunder fælles bad, køkken og altså de to gamle stuer. For os var det det perfekte sted, da man hurtigt kom i snak med andre rejsende, som også var kommet til Nordnorge efter nordlys og spækhuggere. Men er du meget støjfølsom og ikke ønsker at dele bad og køkken med andre, så er det ikke det rigtige sted for dig.

Vi havde nogle fantastiske dage i huset, hvor vi havde mulighed for selv at lave morgenmad og frokost. Vi havde dette år taget et helt rugbrød, en oksespegepølse fra Ejegod Slagteren og en pakke smør med hjemmefra, da de norske priser ikke er til at spøge med. Derudover hyggede vi os i stuerne hver aften med andre rejsende, fortalte historier fra hele verden og viste billeder fra dagens oplevelser.

Klar til at snorkle med spækhuggere

Hjemmefra havde vi til dagen efter booket en spækhugger-snorkeltur med Seasafari Andenes til 1650 norske kroner. Ville man blot se hvalerne og spækhuggerne fra båden, kunne man komme med for 995 norske kroner.

Vi havde fået besked på at tage godt med tøj på og møde op i deres bygning ved havnen kl. 11.15. Da vi ankom blev vi staks informeret om, at der grundet vejret ikke ville blive snorkeling i dag. Vi kunne derfor vælge at blive på land eller at tage med på hvaltur – dog uden snorkling. Det hold, som havde været af sted fra morgenstunden havde intet set, og vi havde jo set spækhuggerne så fint dagen før fra bilen, så vi blev enige med os selv om at spare pengene og i stedet booke en tur igen til dagen efter og håbe på mere held.

Næste dag troppede vi op igen, men fik desværre samme besked. Ingen snorkeling med spækhuggere, men vi kunne godt komme med på hvalsafari. Andre rejsende, vi mødte, som havde været med på denne tur, meldte om 3 meter høje bølger, søsyge, blæst, regn og kulde – og INGEN hvaler i sigte. Det var det sidste der gjorde, at vi besluttede, at vi ikke ville med. Vi havde den FEDE hvalsafari sidste år i Tromsø, og vi var jo kommet for at snorkle med de fantastiske dyr.

Køretur rundt på Andøya

Derfor kørte vi i stedet en tur rundt på Andøya. Vi så masser af havørne, men ikke flere hvaler.

Vi kørte også ud i nogle små landsbyer for at kigge på huse og landskaber.

Selv om vi ikke kom til at snorkle med spækhuggere, havde vi en fantastisk tur til Andenes. To aftener så vi nordlys, men det må I læse meget mere om i næste indlæg.

Og på køreturen tilbage til lufthavnen, stoppede vi ved “vores” spot og så endnu engang spækhuggere, som fiskede, og denne gang også pukkelhvaler. Derudover nød vi en solopgang på godt 2 timer, som bare var helt fortryllende. Med de mange fotostop + en frokost i Sortland på øen Langøya, tog turen til lufthavnen godt 5 timer.

Du er velkommen til at finde os på Facebook eller Instagram @twodanesontour. I påsken 2017 går turen til Iran.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Andenes, Norge blev først udgivet på Two Danes On Tour.