Caddy Camperen – den ultimative frihed

Det er omkring 3 år siden, at vi fik hjælp til at bygge en seng bag i vores VW Caddy. (Er du interesseret i at vide mere om hvordan, kan du læse med her).

Vi har været utroligt glade for den frihed, det giver at have vores eget rullende hjem med overalt. Caddy Camperen er jo en meget primitiv “autocamper” med kun en seng og lidt opbevaringsplads, men den er perfekt til det, vi gerne vil bruge den til. I corona-perioden har den taget os rundt i det meste af Danmark, og den har givet os mulighed for mange dejlige naturoplevelser og fede steder at sove undervejs.

Sommerferien 2021 blev en Caddy Camper-tur til Jylland sammen med vores ven og Caddy Camper-ejer, Martin. Vi startede med et smut til Hirsholmene og nogle dejlige dage i Skagen. Derefter besluttede vi at slå lejr i Ålbæk plantage.

En varm dag i plantagen

Det var en meget varm dag, og derfor lod vi vores køleboks være tilsluttet cigarettænderen i bilen, så vores madvarer ikke blev dårlige i varmen. Imens kørte vi et smut til Ålbæk i Martins bil for at nyde en kold øl og en dejlig drink på Det Bette Ølhus. (Stor anbefaling herfra, hvis turen går til det nordjyske, og du interesserer dig for specialøl).

Da det blev aften, lod vi fortsat køleboksen være sluttet til strøm samtidig med, at vi også satte vores telefoner til opladning. Her skulle der nok have været et par alarmklokker der ringede, fordi vi jo ikke havde brugt bilen hele dagen. Og jo, vi har en batterivagt – den lå desværre derhjemme.
Så efter at have låst bilen, lagde vi os roligt og intetanende til at sove.

Midt på natten vågnede Anne Marie og skulle tisse. Da hun trykkede på fjernbetjeningen til bilen, låste den ikke umiddelbart op. Det undrede hun sig selvfølgelig over, men trykkede bare en ekstra gang på fjernbetjeningen og vupti låste bilen op.

Tilbage i Caddyen overvejede hun et splitsekund, om hun skulle lade være med at låse, men tænkte, at det nok var bedst her ude midt i plantagen. Og som tænkt så gjort, hvorefter hun lagde sig roligt til at sove igen.

Vi er låst inde

Omkring ved 7.30-tiden vågnede vi begge op til en ny og varm dag. Og det var tid til at gå i skoven, som man siger. Der var kun ét problem… Da Rasmus trykkede på fjernbetjeningen skete der absolut ingenting. Han trykkede igen – og igen. Men bilen var låst, og låsene reagerede ikke på fjernbetjeningen.

Det gik hurtigt op for os, at den udeblivende summen fra køleboksen og fjernbetjeningens manglende funktionsduelighed kun kunne betyde én ting – batteriet var dødt. Som i fuldstændig dødt!

Det er så her, at man finder ud af, at alt i Caddyen er elektronisk, og at man derfor uden strøm på batteriet kan gøre absolut NUL. Vi ringede til Martin i den anden Caddy, der kom over og forsøgte sig med gode forslag om at smide nøglen ud til ham og lignende. Det er bare svært, når vognen er hermetisk lukket.

Hurra for et Falck-abonnement

Derfor blev det i stedet til en opringning til Falck. Vi kan godt garantere, de i tidens løb ikke har fået mange opkald med opgavebeskrivelsen “Par låst inde i bil”. Det tog i hvert fald den søde dame i telefonen 4-5 gentagelser, før det fes ind, at vi var fanget INDE i bilen og ikke kunne komme ud.

Hun lovede at sende en vogn så hurtigt som muligt. Vi spurgte til, hvor længe “så hurtigt som muligt” var, da vi efterhånden havde en halvstor væskeophobning i kroppen. Og først dér gik alvoren virkelig op for damen. “Så I kan ikke komme ud???” spurgte hun noget overrasket. Hvorefter hun forsikrede os om, at Jens ville være fremme inden for 90 minutter. Hvilket er pænt lang tid, når man allerede skal tisse. Og det bliver ikke bedre af tanken om, at man ikke kan komme ud, eller at temperaturen bare stiger og stiger i kabinen efterhånden som solen kommer højere og højere på himlen.

Ventetid…

For os var der ikke andet at gøre end at lægge os ned, kigge op i loftet og få det bedste ud af det. De 90 minutter blev brugt på at tænke på alt muligt andet end toiletbesøg – og Rasmus googlede også ALT om låsesystemet på en VW Caddy. Det resulterede i, at han fandt ud af, at man kunne have trykket 2 gange på låseknappen, da vi låste. Det ville have betydet, at vi havde kunne komme ud ved at trække 2 gange i dørhåndtaget. Men den viden kom desværre lidt for sent. Med 1 tryk havde vi aktiveret “SafeLock”, som gør det noget nær umuligt at bryde ind i bilen – men desværre også UD…….

Jens fra Falck

Da der var gået præcis 90 minutter, gik Martin ud på hovedvejen og tog imod den store Falckbil, som møvede sig ind på den lille p-plads i skoven.

I løbet af et øjeblik havde Jens fra Falck sat startkabler til batteriet på Caddyen og givet os strøm. Og med det samme kunne vi åbne dørene i bilen. Ahhh hvor var det dejligt at mærke friheden og den kølige luft, som strømmede os i møde. 

Vi takkede Jens mange gange for hjælpen, inden vi skyndte os ind i skoven for at forrette vores nødtørft.

En god historie

Det var selvfølgelig ikke så sjovt at være låst inde i Caddy Camperen, så længe det stod på. Men her bagefter har vi kun kunne grine af episoden. Der er ikke mange, der har været låst inde i deres bil. Om det er noget at “prale” af, er vi nu ikke så sikre på. Men en god historie er det uden tvivl! 

Vi bliver altid glade, hvis du vil følge med på instagram @twodanesontour og Facebook: Two Danes On Tour. 

Næste tur håber vi går til Mexico i februar. Skulle det ikke kunne lade sig gøre, finder vi på noget andet sjovt.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Spærret inde i Caddy Camperen blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Rold skov og Lille blåkilde

Første stop var Rold skov – Danmarks næststørste skov på godt 8000 hektar. Vi valgte at gå en dejlig tur i kuperet landskab fra Fruenskoen P-plads til Lille blåkilde, som er områdets mest vandrige kilde. Vandet pibler simpelthen op fra den kalkholdige jord, og det menes, at der kommer ca. 90 liter ud i sekundet! 

Området er rigtig smukt og meget kuperet. Her gror den sjældne orkidé Fruesko, som kun findes i Nordjylland. Dog er den hegnet ind for at beskytte den mod langfingrede haveejere, som synes, at det kunne være sjovt at have den på matriklen. Vi kom desværre uden for orkidé-sæsonen, så vi har stadig til gode at se den blomstre. 

Ved Lille blåkilde fandt vi en bro, hvor vi kunne nyde synet af Lindenborg å, som slynger sig smukt gennem landskabet. Man kunne godt blive lidt misundelig over, at det ikke var os, der kom glidende under broen i kano (med en stribe kolde pilsnere). Det så virkelig dejligt ud!

På tilbagevejen var vi heldige at finde en stor Karl Johan-svamp, som jo er en af Danmarks dejlige spisesvampe. Den tog vi med til aftensmaden. 

Rebild bakker

Næste stop var Rebild bakker. Rebildfesten, som hvert år siden 1909 er blevet afholdt den 4. juli på USA’s uafhængighedsdag, har gjort området berømt. Vi havde dog aldrig været i Rebild bakker før, og havde vist ikke de helt store forventninger. 

Ved Rebildporten er der et besøgscenter, hvor vi fik et par fif til, hvilken rute vi kunne gå. Vi synes altid, at det er rart at have et mål med turen, så vi valgte et tårn, som vi kunne gå ud til. 

Vi snørede vandrestøvlerne, og så var det afsted. Allerede lige efter Rebildporten kom vi til de mest fantastiske landskaber med lyng og blåbærplanter. Nu forstod vi, hvorfor alle taler om Rebild bakker.

Snart fandt Anne Marie en stålorm, som lå lidt slapt på vejen. Så den blev nænsomt hjulpet ind til siden. Et par familier med børn fik sig også en på opleveren, da de lige fik lov til at se pragteksemplaret og samtidig fik lidt viden om en af Danmarks øgler med på vejen. Mødrene så dog ikke nødvendigvis begejstrede ud, men ungerne havde en fest. 

Efter at have forceret en godyl stejl bakke nåede vi frem til det famøse tårn, som vi havde besluttet at kravle op i. Det blev dog noget af en vuggende oplevelse. Ja, faktisk overvejede vi, hvor længe tårnet kunne blive stående endnu. Det var godt nok vakkelvornt. Så meget så vi nærmest blev søsyge på toppen. Godt vi kom sikkert ned igen.

Vi har dog efterfølgende læst, at tårnet er så “fleksibelt”, fordi det skal være stormsikret. Men lider du af højdeskræk, er det ikke sikkert, at dette tårn er noget for dig. Men udsigten var fin!

Thingbæk kalkminer

Sidst på eftermiddagen besluttede vi lidt impulsivt at besøge Thingbæk kalkminer. Vi havde som sådan ikke nogen forventninger til stedet ud over at skulle se en gammel kalkmine. Vi blev derfor noget overraskede, da vi trådte ind i et lille museum, hvor der stod en gammel Trabant, som man kunne sætte sig ind i. Rasmus hoppede hurtigt med på “legen”.

Udenfor kunne vi gå ind i kalkminen, som blev købt af billedhuggeren Anders Bundgaard i 1905. Kalkminedriften blev droppet igen i slutningen af 1940’erne, da den ikke var rentabel. I dag kan man se forskellige gipsskulpturer, som er udstillet inde i minen – den tidligere ejer var jo ikke billedhugger for ingen ting. Om det er interessant, må være op til den enkelte at bedømme. Vi havde håbet på at se flagermus, men fandt ud af, at de kun overvintrer i minen, så vi var der på den forkerte årstid.

Øst og Vest

Til sidst kom vi over i hovedbygningen, hvor der var endnu et spøjst museum. Rummet var delt i to: Øst og Vest, og der var masser af gamle ting fra de to sider af Jerntæppet. Meget af det lå frit fremme, så man kunne røre ved det, og børn kunne lege med tingene. Det er sjældent når man går på museum, da der ofte bliver passet godt på tingene.  

I udstillingen blev vi pludselig fanget af historien om Regan Vest, som vi overhovedet ikke kendte på forhånd. Regan Vest var i mange år en underjordisk bunker, hvor Danmarks vigtigste personer – altså kongehuset, regeringen og embedsmænd, kunne styre landet fra, hvis der var udbrudt reel krig under Den kolde krig. 

Regan Vest var en atomsikret bunker, som blev opført i årene mellem 1963-68, da den kolde krig var på sit højeste. Den var bygget en halv kilometer inde i en kalkbakke, 60 meter under jorden her i Rold skov i Nordjylland.

Anlægget var 5500 m2 stort og bestod af i alt 232 rum. Her kunne 350 mennesker opholde sig i ugevis uden kontakt med omverdenen. Så det har været noget af en bunker!

Det har været tophemmeligt, at Regan Vest overhovedet fandtes. Selv folk i lokalområdet kendte ikke til det. Nu prøver man på at gøre Regan Vest klar til publikum, og det vil uden tvivl blive en stor turistattraktion, hvis det lykkes. Problemet er, at der kun er én indgang ind. Og altså ingen nødudgange. 

Udsøgt middag på Fjerritslev kro

En aften inviterede vi os selv på Fjerritslev kro. Rasmus havde læst om deres lækre 8 retters tastingmenu til 425 kr. Det lød næsten for godt til at være sandt.

Vi blev sat ved et stort rundt bord, selvom vi kun var to, og så blev der ellers båret små lækre retter ind, som det var meningen, at vi skulle dele. Og snart gik det op for os, at vi ikke “kun” fik 8 retter, som der stod på menuen. For da vi nåede til ret nr. 8, var vi hverken nået til hovedretterne eller desserterne endnu. Og inden vi var færdige, havde vi fået serveret 15 udsøgte retter. Det var heavenly!   

Vi var i den 7. himmel, da vi kørte derfra. Det hele var så lækkert og veltilberedt. Ja, vi kunne næsten ikke tro, at vi havde fået sådan et fantastisk måltid til 425 kr.

Da vores gode ven Martin stødte til to dage senere, tog vi lige hele oplevelsen én gang til. Vi bestilte igen 8 deleretter og fik denne gang 11 lækre retter, som ALLE var forskelige fra de 15, vi fik to dage før. Imponerende! 

Vi ville egentlig have skrevet et blogindlæg om dette fantastiske måltid, men kort tid efter, at vi havde besøgt kroen, lukkede den desværre. Vi håber, at værtsparret Søren og Iben har lyst til at starte noget andet op på et tidspunkt. Så kan de i hvert fald regne med os som stamgæster.

Store Vildmose

Vi har mange gange besøgt Lille Vildmose, som ligger syd for Limfjorden. Det er her vi blandt andet har været heldige at se elge og rævehvalpe. Men nu ville vi prøve at køre forbi Store Vildmose, som ligger Nordenfjords.

Store Vildmose er ikke på samme måde en turistattraktion som Lille Vildmose, men også her er der chance for at se dyr og fugle på det godt 60 kvadratkilometer store område.  

Efter at have kørt lidt rundt, hvor vi kun havde set et par musvåger og to traner, stoppede vi ved det lille museum Vildmoseporten. Her kunne vi få et bedre overblik over området og dets muligheder. Vi blev mødt af flere frivillige, som var super søde og virkelig satte en ære i, at vi skulle føle os velkomne og få rigtig meget ud af vores besøg.

På museet lærte vi blandt andet, at der i 1934-35 blev bygget 19 staldgårde, som skulle hjælpe lokalbefolkningen med at dyrke afgrøder og holde husdyr. Det er nu en af disse gårde, som er lavet om til museum og skolestue. Der ligger også en shelter, som man er velkommen til at overnatte i. Adressen er
Biersted Mosevej 277.

6000 år gamle trædesten

På museet blev vi opmærksomme på, at der var en ca. 6000 år gammel sti af trædesten, som man kunne besøge. Det var lige noget for en historienørd som Anne Marie, så det blev næste stop.  

Ved Centralgårdsvej 30 er der en lille p-plads og derefter en plankesti ind til stenene. For mange mennesker er dette sted måske bare en række sten. Men hvis man er lidt historieinteresseret, så er det helt unikt, at der ligger en anlagt trædestensvej fra Jernalderen i Danmark. Mosen har jo dengang været et uvejsomt sted, så de store trædesten har lettet vejen for datidens mennesker. 

Vejlerne

På tredjedagen stødte vores gode ven Martin til med hans Caddy Camper. Og vi må sige, at det ALDRIG er kedeligt at være på tur med Martin. Han er lige så eventyrlysten og nysgerrig som os, så hvad var mere nærliggende end at udforske nye græsgange.

Vi havde igennem længere tid hørt meget godt om Vejlerne, der er et vådområde i Nordjylland imellem Thisted og Fjerritslev med en meget stor diversitet både hvad angår dyre- og fugleliv. 

Ved området kaldet Hanvejlen er der bygget fine plankebroer og smukke fugleskjul med stråtækte tage. Vi var vilde med det! Og vi var da også heldige at se lidt af det, som vi var kommet efter. Blandt andet traner, skestorke og sølvhejrer, som området er kendt for. Her ved Vejlerne findes nemlig Danmarks første sølvhejrekoloni. 

Men ikke nok med det. Vi fandt også de altid sjove og smukke skægmejser, som dog kan være lidt af en udfordring at fotografere.  

Og sidst men ikke mindst fik Martin øje på en rørdrum på godt 200 meters afstand. Rørdrummen er en sand mester i camouflage. Her er det altafgørende at man har kikkert eller endnu bedre et teleskop med. Hvis du på et tidspunkt hører en lyd, som minder om din lillebror, som sidder og puster i en sodavandsflaske, så ved du, at rørdrummen er i nærheden. Derefter er kunsten at få øje på den…

Og mens vi stod der og snakkede om rørdrum og skægmejser, kom vi i snak med en ældre nordjyde, som vidste en masse om rovfugle. Vi spurgte ind til chancen for at se natravn i området, og han gav os rigtig mange gode tips til at opleve denne mystiske fugl, som de færreste danskere kender. 

Lidt facts om natravnen

Natravnen er en fugl, som er utrolig god til at camouflere sig. Den gråbrunlige farver gør, at den næsten falder i et med omgivelserne. Derudover sidder natravnen ofte på jorden i dagstimerne. 

Når det bliver skumring, flyver den ud på jagt efter insekter ligesom flagermus. Det, som gør natravnen ekstra speciel, er de lyde den siger. Den har både en snurrende lyd, som kan høres over store afstanden på en stille sommeraften, og så kan den klappe med vingerne.  

På jagt efter natravn

Vores nye ven fra Vejlerne fortalte os, at vi, mens der stadig var dagslys, skulle køre til Thorup klitplantage og finde læbælter. Det gjorde vi som forarbejde til aftenens ekspedition.

Efter den formidable middag på Fjerritslev kro, gik turen igen tilbage til Thorup klitplantage. Og her er det bare at Rasmus gang på gang priser sig lykkelig over at have en kæreste, som hverken kan lide vin eller øl. Så der er altid en til at køre bilen  

Da vi nåede læbælterne, stoppede vi bilen og slukkede motoren og satte os til at vente. Vi havde fået besked på at vente 10 minutter – og hørte vi intet, kunne vi godt køre videre. Og hvad var det så vi lyttede efter? Både den snurrende trille, som natravnen siger, og så en klappende lyd, når den klasker vingerne sammen.

Ved det tredje læbælte, vi stoppede ved, kunne vi pludselig høre lyden af natravnen. Så vi fløj ud af bilen og skrånede ind over en lysning, der på dette tidspunkt af dagen ikke rigtigt levede op til sit navn. Med andre ord: Der var bælgragende mørkt. Vi zigzaggede imellem en masse træstubbe, inden vi nåede hen til et trådhegn. Her blev vi stående, imens vi på skift klappede i hænderne for at tiltrække natravnen.

Først kunne vi høre den i nærheden, og lige pludselig fløj den rundt om ørerne på os. Det var jo bulder mørkt, så det var en ret vild men også super sjov oplevelse, som helt sikkert skal gentages en anden gang. Og så skal vi jo også se den i dagslys, så vi kan få et billede af den I steder må I nøjes med et billede af rørhøgen.

På svamperov

Vi sov et par nætter ved Thorup klitplantage og gik på jagt efter svampe. Skovens guld.

Selvom vi ikke fandt en guldåre, fandt vi nok til en lækker brunch, som blev tilberedt næste formiddag ved Hanvejlen. Det er bare noget helt særligt at spise de svampe, som man selv har fundet. Vi fandt både almindelige og blege kantareller. Og de smagte himmelsk!  

Bulbjerg

Når nu vi var i området, så ville vi ikke snyde os selv for at se Bulbjerg, der er en ca. 47 meter høj kalkstensklippe beliggende helt ud til havet. Klippen er Danmarks største – og et af de eneste – fuglefjeld i landet.

Der var en super fin udsigt fra toppen, og man kunne virkelig mærke vindens kræfter, hvilket også blev udnyttet af blandt andet de måger og rider, der har hjemme på fjeldet. Det er selvfølgelig ikke Skotland eller Irland, men det minder lidt om det i meget mindre skala.

Vi gik ned på selve stranden for at få et close up look på denne berømte klippe. Der var nogle, som ønskede at komme endnu tættere på end os. De fleste af dem endte med en våd sok eller to. 

Øster Thorup strand

Som nærmest resten af Danmarks befolkning har vi også hørt om Gutterne på kutterne, så vi måtte lige lægge vejen forbi Øster Thorup strand, som er blevet berømt på grund af udsendelserne på TV. Her ligger 14 fiskekuttere, som via et særligt spil bliver trukket op på stranden. Og det er da bare et godt motiv! 

Og det kaldte selvfølgelig også på en selfie med gutterne foran kutterne

Lille Vildmose

Vi sluttede den nordjyske rundtur i Lille Vildmose. Et sted vi virkelig er kommet til at holde meget af. Her så vi blandt andet denne ræv, som kom rimeligt tæt på bilen.

Og da vi stod og hyggede om aftenen, ville denne elg også lige over og hilse på. Den var nok nysgerrig for at se, hvad vi lavede. Pludselig stod den ca. 3 meter bag ved os med kun en lille å imellem. Martin fik først øje på den og sagde helt stille: Rasmus, vend dig om! Skyd, skyd, skyd. Det kom der blandt andet dette billede ud af:

Det var en fantastisk ferie i Nordjylland med fokus på smukke naturområder. Og vi fik masser af gode oplevelser med hjem. Følg gerne med på Facebook Two Danes On Tour og Instagram @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Staycation i Danmark del 3 – Nordjylland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Ofte rejser vi til eksotiske eller lidt “skæve” steder i verden. Vi opsøger vilde dyr i fri natur, snorkler med spændende havdyr i tropisk vand eller besøger mindre kendte folkeslag fjerne steder på kloden.

Men som vi har skrevet før, så bruger vi jo de fleste dage og måneder om året i dejlige Danmark. Vi har derfor længe ønsket os at kunne køre rundt i hele landet og campere. Dog er en lækker autocamper ikke lige med i vores budget.

Vores gode ven Martin, som vi ind imellem rejser sammen med, har en VW Caddy. Han har for nogle år siden sammen med hans gode veninde Lisbeth, som er sløjdlærer og alt-mulig-quinde, bygget en seng, som kan sættes ind i bagagerummet, og så er det ellers bare afsted på tur. Det er simpelthen for smart. Så efter en del overvejelser besluttede vi at gøre ham kunsten efter.

Først skulle vi jo købe en Caddy. Den fandt vi brugt i Aalborg. Det smarte ved denne størrelse bil er jo, at det er en almindelig personbil. Den kan parkeres alle steder modsat en kæmpe Autocamper. Der er 5 sæder, så vi kan have andre med i bilen, og til hverdag fungerer den bare som vores almindelige bil.  

Hurtigt fik vi monteret en motorkabinevarmer, da vi derved ikke skal skrabe ruder om morgenen i vinterhalvåret. Vi havde også motorkabinevarmer i Punto-bussen, så det kunne vi ikke leve uden i den nye bil.

Nu har vi også mulighed for at tænde for varmen, hvis vi sover i bilen, når det er koldt. Det har vi dog endnu ikke haft brug for. Vi synes, at temperaturen er helt perfekt i bilen – også om vinteren.

Derefter fik vi hjælp til at bygge Danmarks måske billigste autocamper. Vi har døbt den The Caddy Camper

Sådan bygger du en Caddy Camper

Heldigvis for os, så havde vi jo en model at kigge efter, da Martin og Lisbeth som sagt havde gjort det store forarbejde for os.

Derfor var det ikke videre svært for Anne Marie at måle vangerne og selve sengebunden op i Martins bil. Det kom der en noget alternativ plantegning ud af. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Anne Marie ikke er den store håndværker…

Plantegningen er efterfølgende blevet trampet på af en tomler med meget mudrede støvler, så den kan I desværre ikke få at se. Men på utallige opfordringer har Rasmus tegnet en ny:

Planlægningsmøde

Derefter var vi til planlægningsmøde hos Rasmus’ onkel Anders.

Sådan et byggemøde indebærer selvfølgelig en del smagsprøver af diverse øl – ellers var det ikke et rigtigt møde, mente Rasmus og Anders. Som forventet gik byggemødet derfor helt efter planen. Og da Anders har stor erfaring i tømrer/snedker-arbejde, så lykkedes det ham også at dechifrere Anne Maries arbejdstegning og få omsat den til noget, som der kunne laves en indkøbsseddel ud fra.

Da vi mødtes en uge senere, havde Anders fået indkøbt alle materialerne, og så var vi klar til at gå i gang.

Ja OK, når vi skriver vi, så mener vi reelt Anders! Selvom vi jo ydede en stor moralsk opbakning samt både hjalp med at måle, at holde og at gå i vejen. Men de store håndværkere, det bliver vi sgu aldrig! 

Sengestativ

Først lavede Anders de to vanger, som skal holde selve sengen med hjælp fra bagsædet, når det er lagt ned. Derefter skulle der overliggere på, så vangerne bliver holdt på plads. Anders satte også et stykke liggeunderlag på vangerne, så træet ikke ridser indersiden af bagagerummet, når vi kører med sengen bag i bilen.

Sengebund

Derefter skulle selve sengebunden bygges af tre stykker krydsfinér. De blev sat sammen med undersænkede pianohængsler, således at sengen kan klappes sammen og ligge i bagagerummet, så bagsæderne kan rejses op.

De tre sengeplader måler henholdsvis 87 cm, 79 cm og 31 cm. Alle tre stykker er 110 cm brede.

Når sengebunden er klappet ud, hviler den på en pind, som ligger på consollen mellem forsæderne. Når vi parkerer for natten, skubber vi forsæderne helt frem og kører også ryggen fremad. 

Næste dag klappes kun den forreste lille del af sengen sammen og lægges ned bag forsæderne. Den kan også klappes helt ind under den anden plade, så den ikke hænger og dingler.

Undervejs i byggeprocessen var der selvfølgelig smagsprøver på diverse øl og snart stod der også en dejlig frokost på bordet. Det er skønt at bygge Caddy Camper sammen med Anders

Madras

Det næste var at få syet en madras efter mål, som passer præcis til bilen, og som kan foldes sammen i tre dele.

Jesper, som er den lokale møbelpolstrer i Kraghave på Falster, gav sig i kast med projektet. Han kom med fine input til, hvordan madrassen skulle konstrueres og i hvilke materialer. Og vi må sige, at vi er meget tilfredse med resultatet. 

Efter Rasmus har haft to diskusprolapser i ryggen, er madrassen blevet en stor prioritering for os. Vi gik derfor ikke på kompromis med materialerne og komforten.

Madrassen er konstrueret i 3 lige store dele, der så er syet sammen. Derved kan den klappes sammen og ligge oven på sengepladen i bagagerummet, hvis vi gerne vil bruge bagsæderne. Udstrakt måler madrassen 112×200 cm.

Vi blev af Jesper også anbefalet at købe en topmadras til at lægge ovenpå. Den fandt vi i Jysk på tilbud. Topmadrassen måler 120×200 og passer perfekt oven på selve madrassen.

Alt i alt er sengen med madras og topmadras til Caddy Camperen løbet op i:

Byggematerialer 1032,-
Specialmadras 4000,-
Topmadras 925,-

Pakket og klar

Når vi skal af sted, pakker vi i grønne brødkasser, som kan stå under sengen. Der er plads til tre kasser plus en blød køletaske. I kasserne har vi bestik, tallerkener, kopper, Trangia og div. madvarer. 

Tøj pakkes i store genanvendelige plastposer. De placeres på forsæderne om natten, og på selve sengen om dagen, når vi kører.

På hylden over forsæderne – som Anne Marie har døbt loftet, har vi toiletpapir, køkkenrulle, skraldeposer, et tæppe, fuglebog, kikkert og gule trafikveste, hvis vi skulle gå i stå på motorvejen. Det er dejligt at alting har sin vante plads.

Ud på tur

Og så blev vi endelig klar til at afprøve den nye Caddy Camper. Første tur gik til den tyske ø Rügen. Det var en stor succes, som I kan læse mere om her og her. Det var super fint at lægge ud med fire nætter, så vi ligesom fik prøvet konceptet og fandt ud af, om Caddy Camper-ture var noget for os.

Hvilken frihed det giver at have mulighed for at parkere bilen og overnatte lige, hvor det skal være. Vi håber, at vi kommer til at bruge den rigtig meget i fremtiden.

Her i januar 2021 kan vi sige, at vi er OVENUD tilfredse med resultatet. Det blev til 41 nætter i The Caddy Camper i 2020, som både nåede til Sverige og Tyskland, men som opholdt sig de aller fleste feriedage i Jylland

Vi blev for nyligt spurgt om, hvad vi ville gøre anderledes, hvis vi skulle bygge igen – og svaret er meget kort: INTET! Vi er simpelthen så glade for sengen, for madrassen og for opbevaringen i bilen. Vi er spændte på, hvor Caddy Camperen bringer os hen i fremtiden. 

Se alle vores blogindlæg fra skønne Danmark

Læs også: Fantastiske Færøerne

Læs også: Vandretur til flyvraget ved Vík

Vi håber, at du har lyst til at klikke forbi Facebook og synes godt om vores side Two Danes On Tour. Derved kan du også se, når der kommer nye blogindlæg og billeder fra vores ture i ind- og udland. Sommerens rejse 2019 går til Tromsø og Svalbard.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget The Caddy Camper – Danmarks billigste autocamper blev først udgivet på Two Danes On Tour.