Two Danes On Tour Efter fire dages roadtrip i det nordlige Libanon var aftalen med vores chauffør Ali egentlig slut. Han skulle blot køre os tilbage til Beirut. Men det havde været helt fantastisk at have ham som guide, så vi spurgte ham, om han ville køre os en ekstra dag. Denne gang skulle turen gå mod syd, hvor vi gerne ville besøge byerne Sidon og Tyre. Derudover ville Ali gerne vise os Hizbollahmuseet i Mleeta.
Hvis du selv påtænker en tur til det sydlige Libanon, kan vi da lige fortælle, at det der med stednavne nogle gange kan være lidt besværligt. F.eks. er Sidon både kendt som Sayda og Saida, mens Tyre også kan skrives Tyr, Tyrus eller Sour. Ja, det er ikke nemt at blive klog på!
Det sydlige Libanon
Det sydlige Libanon er primært shiamuslimsk med stor støtte til Hizbollah. Derfor ligger der også et Hizbollah museum i dette område, som grænser op til Israel. Stemningen i det sydlige Libanon er lidt mere tens end i det nordlige. Det kunne vi især mærke på Ali, som hele tiden sikrede sig, at alt var okay.
I forbindelse med borgerkrigen i Syrien, som brød ud i 2011, har der i perioder været intern uro i Libanon. Sunnimuslimer og shiamuslimer har støttet hver sin part af konflikten. Sidon var i 2013 udsat for 2 dages kampe mellem sunnimuslimske oprører og den libanesiske hær. Forud for kampene havde Hizbollahs leder Hassan Nasrallah meddelt, at Hizbollah ville støtte præsident Bashar al-Assad. Over 50 mennesker omkom i kampene, og siden har man frarådet turister at rejse til det sydlige Libanon. Men vi var jo afsted med Ali, så vi følte os i gode hænder.
Første stop Tyre
Efter en enkelt nat i Beirut holdt Ali klar næste morgen og ventede på os uden for vores lejlighed. Og snart var vi på farten igen. Vi kørte ud forbi lufthavnen og mod syd. Vi begyndte med at køre helt til Tyre og derefter bevæge os tilbage mod Beirut.
Tyre er Libanons fjerdestørste by med omkring 200.000 indbyggere. Der er en stor souk og en dejlig strand. Men det var nu ikke derfor, at vi ønskede at besøge byen.
Anne Marie ville gerne se resterne af den gamle fønikiske og senere romerske by i Tyre, som er på listen over UNESCOS verdensarv. Byen har været en del af det romerske rige fra år 64 f.v.t til år 395 e.v.t.
Ifølge både Mathæus og Markus evangeliet, har Jesus faktisk besøgt området omkring Tyre og Sidon. Her udførte han et mirakel ved at hjælpe en kvinde med at helbrede hendes datter, som var blevet besat af en dæmon. Og i byen Qana, ca. 10 km fra Tyre, forvandlede han vand til vin.
Der er især to arkæologiske områder, som er værd at kigge nærmere på i Tyre. Men der er faktisk flere ruiner rundt omkring i byen, hvis man har længere tid.
Det arkæologiske område Al-Bass
Vi begyndte ved Al-Bass, som er mest spektakulær. Stedet ligger lige ved siden af el-Buss flygtningelejren.
Al-Bass er blandt andet kendt for en stor begravelsesplads med kæmpe store kister. Over 100 stenkister ligger på begge sider af vejen, der fører ind til byen.
På vejen står en stor flot romersk triumfbue fra det 2. århundrede. Triumfbuen er blevet rekonstrueret, så man kan se, hvordan den engang har stået.
Her findes også en imponerende akvædukt konstrueret af romerne. Den førte vand ind i byen fra omkringliggende kilder. Buerne i akvædukten blev brugt som arkade for byens butikker.
Ved Al-Bass ligger også verdens største hippodrom – altså en hestevæddeløbsbane. Denne arena er hele 480 meter lang og 160 meter bred og imponerende, når man står og føler sig meget lille i midten.
En lille del af tribunen er også stadig bevaret, og man må gerne kravle op.
Vi var heldige, at vi nærmest havde hele området for os selv. Det er de færreste turister, som rejser til Libanon. Og endnu færre tager til det sydlige Libanon, og det er der jo som nævnt en grund til. Området bliver betegnet som Hizbollah-højborg, og i 2006 var der kampe tæt på Al-Bass. En nærliggende bygning blev bombet, og det har skadet en del af vægudsmykningerne i den arkæologiske by.
Det arkæologiske område Al-Mina
Det andet arkæologiske sted i Tyre hedder Al-Mina og ligger midt inde i byen.
Stedet imponerede ved den smukke udsigt over Middelhavet.
Al-Mina kan dateres tilbage til det 3. århundrede f.v.t. Her så vi mange søjler og en mosaikbelagt vej på 170 meter. Mosaikkerne er lagt i geometriske mønstre og stammer fra romersk og byzantinsk tid.
Her findes også et offentligt romersk badehus og en arena, som har kunne huse op til 2000 tilskuere.
Tæt på Al-Mina er denne fine strandpromenade, som tiltrækker mange libanesere i weekender og ferier.
Kort om Hizbollah
Ali ville meget gerne vise os et krigsmuseum dedikeret til Hizbollah i nærheden af landsbyen Mleeta. Vi havde været lidt tilbageholdende med at besøge dette sted, men samtidig også nysgerrige.
Tidligere havde vi jo hørt, at det kunne være farligt at besøge og især overnatte i byen Baalbek, da det er en af Hizbollahs højborge. Men da vi besøgte byen tidligere på ugen (og overnattede), havde vi overhovedet ikke nogle problemer. Og nu da lejligheden bød sig for at besøge dette specielle museum sammen med Ali, sagde vi ja tak.
Hizbollah er i store dele af den vestlige verden betegnet som en terrororganisation. De har flere gange kæmpet mod Israel og i den forbindelse brugt selvmordsbombere. Samtidig siges det, at organisationen har tætte relationer til Iran, som menes at hjælpe dem økonomisk.
I Libanon er Hizbollah et shia-muslimsk politisk parti og en militant gruppe, som en stor del af befolkningen sympatiserer med. De tilbyder et stort hjælpe-program for skoler, hopitaler, syge og værdigt trængende familier. Derudover har gruppen også hjulpet med genopbygningen af Beirut og andre byer efter israelske bombardementer.
Mange libanesere ser på Hizbollah med ærefrygt, da de to gange har kæmpet mod israelerne. Første gang i 1978, da Israel angreb Libanon og fra 1982 til 2000 besatte Beirut. Anden gang i 2006, da de to lande angreb hinanden henover grænsen med missiler.
Hizbollahmuseet i Mleeta
Efter vores besøg i Tyre kørte vi nu ind i landet og op i bjergene. Langs de snoede bjergveje var der mange plakater med mænd, som havde lidt en martyrdød og derfor blev æret og husket på denne måde. Det var ligesom med til at sætte en særlig stemning at se alle disse mænd, nogle meget unge, som havde mistet livet i krig.
Hizbollahmuseet ligger på toppen af bjerget Mount A’mel i 1060 meters højde. Stedet var tidligere en vigtig militærbase for Hizbollah, men blev i 2008 omdannet til et museum.
Det er jo altid svært at huske, hvad man egentlig forestiller sig, inden man besøger et sted. Men at blive mødt med “velkommen” og store smil af Hizbollah-folk, var nok ikke lige det, vi havde regnet med. Normalt går der et Hizbollahmedlem med rundt og viser museet frem. Men vi havde jo Ali og fik derfor lov til at gå “på egen hånd”.
Vi så først en film på 12 minutter om organisationen (som nogen nok vil betegne som propaganda).
Derudover var der udstillet masser af ødelagte israelske våben, biler og kampvogne, som israelerne efterlod, da de rykkede ud af Libanon.
Og sidst men ikke mindst kunne man gå en tur i området og se, hvordan Hizbollah havde lavet skjul i terrænet.
Blandt andet var der en 200 meter lang tunnel under jorden, hvor man kunne se, hvordan Hizbollahsoldaterne havde levet og klaret sig.
At besøge Hizbollah museet var uden tvivl en oplevelse, som vi er glade for, at vi fik med på vores rejse. Det gav os et lille bitte indblik i en organisation, som vi kun kender gennem medierne.
Sidon
Vi kørte videre til Sidon, Libanons fjerde største by, som lige som Tyre ligger ud til Middelhavet. Sidon var i oldtiden en driftig handelsby med stærke bånd til Egypten.
Utallige folkeslag har gennem tiden erobret Sidon, og både Herodes, Jesus og apostlen Paulus siges at have besøgt byen.
Derudover har Sidon en berømt borg, som ligger på en lille ø ude i havet. Borgen er bygget i det 13. århundreder af korsfarere. Der er adgang via en lille gangbro på ca. 80 meter. Selve borgen er ikke så velbevaret og interessant, men det er omgivelserne, der gør det hele.
Vi var blevet sultne og spiste turens hidtil bedste falafler i en durumrulle. Hvis I ikke allerede vidste det, så ELSKER vi Mellemøstlig mad – og især libanesisk.
Vi gik også en tur i souken, som lå lige ned til havnen. Det var en flot gammel souk, som ikke virkede særlig turistet. Lige noget for os.
Mest af alt mindede det os om 1001 nats drøm.
Der er uden tvivl mange flere oplevelser i det sydlige Libanon, end hvad vi kunne nå på én dag. Her findes også nogle af Libanons bedste strande, så er man til badeferie, kan det fint kombineres med det kulturelle, hvis den politiske situation tillader det.
Hvis du har lyst til at se alle vores blogindlæg fra Libanon, så kan du finde dem her.
Og har du lyst til at læse mere på vores blog, så kig dig rundt eller prøv et af disse blogindlæg:
To dage i Acco
Ruinbyen Petra
Til te hos nomadefolk
Som altid sætter vi stor pris på alle, som synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kommer vi med billeder og små anekdoter, når vi er på farten. Og her kan du også se, når vi har udgivet et nyt blogindlæg.
Viste du for resten at vi lige har været med i en podcast om Svalbard? Find den på Taste the World.
