Med Caddy Camperen på Rügen

Efter en lille krise med bilen og en hyggelig tur rundt i Stralsund, kom vi over broen til Rügen. Og pludselig som ved et mirakel holdt safety-knappen op med at lyse. Caddy kunne igen køre 130 km i timen – Oh happy days! Vi var selvfølgelig lidt forsigte i starten, men det viste sig snart, at der ikke var noget at frygte. Og så var det jo bare om at nyde ferien på Rügen.

Vi havde aldrig været på Tysklands største ø før. Og vi kan da godt indrømme med det samme, at vi havde store forventninger! Vi elsker at køre til Tyskland om foråret for at spise hvide asparges, som er Nordtysklands guld. Vi elsker vores egen Møns klint og glædede os derfor til at se dens storebror Königsstuhl, og så er foråret med nye grønne blade og fine blomster bare en dejlig årstid til et roadtrip.

Øen Ummanz

Første stop blev dog den lille ø Ummanz, som vi ikke kendte på forhånd. Vi havde vist bare forestillet os, at det hele hed Rügen. Men en lille bro første os over til naboøen. Her fandt vi ro, hygge og smukke landskaber, og vi kørte nærmest øen rundt for at lede efter et egnet sted at overnatte i bilen.

Inden vi nåede til sovetid, gik vi først en dejlig tur ved stranden i jagt efter fine motiver og lidt fugle.

 

Og så spiste vi aftensmad på Gasthaus “Fähr Eck” i landsbyen Trent på selve Rügen.

Menuen stod på rødspættefilet med kartofler og kryddersmør samt schnitzel med brasede kartofler og spejlæg. Jamen så ved man bare, at man er ankommet til Tyskland. Skål!

Vi kom ud til et større regnvejr og kørte tilbage til Ummanz for at overnatte. Vi havde nemlig fundet en rolig parkeringsplads tæt på et fugletårn ved Tankow, hvor vi havde læst, at der skulle være mulighed for at se havørne.

Lidt fugle i sigte

Desværre regnede det stadig næste morgen, så fugletårnet blev droppet. Men det skulle da ikke holde Anne Marie tilbage for at spotte en havørn i sin rede et andet sted på Rügen. Og den havde tilmed mindst én unge, som stak sit lille grå hoved op en gang i mellem 🙂

En trane blev det også til – området omkring Rügen er kendt for de mange traner som samles her om efteråret. Rygtet vil vide, at det er op mod 60.000 fugle, vi taler om.

Til de fugleinteresserede, kan vi da lige meddele, at vi også så gråsisken, grandsanger, stilits, musvåge og rørhøg.

Vi tog bad på havnen i det lille fiskerleje Schaprode for en Euro pr. mand. Ja, så nemt klarer man det, når man er på free camping-tur i The Caddy Camper. Og derefter spiste vi morgenmad fra bagsmækken, inden vi kørte videre til den lille færge, som sejler fra Wittower Fähre Süd til Wittower Fähre Nord. 

Vi kørte lige ned til færgen og kom ombord med det samme. Vi var kun tre biler på den lille færge, og overfarten tog kun et par minutter.

På den anden side herskede der dog helt andre forhold. Her holdt der ca. 50 biler i kø, som alle ventede på at komme med den lille færge, som max. kunne tage 8 biler ad gangen. Og det her var lørdag morgen uden for turistsæsonen – vi tør ikke tænke på, hvordan det ser ud i juli og august måned.

Arkona og Svantevit

Turen gik nu til Rügens nordøstlige hjørne hvor den berømte borg Arkona – også kaldet Jaromars Burg – engang lå. Stedet er i Danmark kendt for historien om den hedenske gud Svantevit. Og den skal I selvfølgelig lige have 🙂

Historien handler om Venderne – et slavisk-talende folk, som i middelalderen boede på de sydlige Østersøkyster og derved også på Rügen. Ind imellem sejlede dette krigeriske folk til Danmark for at handle og plyndre (det gik nok begge veje). De anlagde en borg på Rügens nordøstligste punkt. Borgen lå godt beskyttet her, da der var stejle kridtskrænter ned til Østersøen. Derudover havde venderne anlagt en jordvold med palisadehegn som beskyttelse for borgen mod landsiden.

Den kendte danske historiefortæller Saxo Grammaticus har berettet om dette sted og fortalt, hvordan Arkona var kultsted for den hedenske gud Svantevit, om hvem det fortælles, at han havde fire hoveder.

På et af utallige hævntogter mod venderne, indtog Kong Valdemar 1. den Store og Absalon borgen på Rügen i 1168. Ifølge legenden blev venderne beordret til at slæbe Svantevit ud af templet. Herefter blev statuen hugget op og brændt af. Sidst men ikke mindst blev alle venderne beordret til at blive kristne (ellers var det af med hovedet) og betale skat til den danske konge. 

Hvis du kender historien, er det måske fordi du har set det meget kendte billede Arkonas indtagelse. Det er skagensmaleren Laurits Tuxen, der i 1894 har fortolket og malet hvordan Valdemar den Store og Absalon ser til, mens Svantevit trækkes ud af templet. Vil du gerne se billedet i virkeligheden, så hænger det på Frederiksborg slot i Hillerød.

Besøg i Kap Arkona

Hvis man ikke har lejet et sommerhus i Putgarden (ja, det hedder byen – og det er ikke her dansker-færgen lægger til), lige syd for Kap Arkona, har man ikke tilladelse til at køre ind i byen. Til gengæld kan man parkere på en kæmpe stor parkeringsplads i udkanten af byen til overpriser: 5,5 Euro pr. bil. Eneste plus er, at det er gratis at bruge toiletterne.

Fra parkeringspladsen var det en fin gåtur gennem den lille landsby, som er fyldt med stråtækte huse og små restauranter.

Derefter var der stadig et stykke til selve Kap Arkona. Vi valgte en stille vej, som gik forbi flotte marker og med en dejlig udsigt til fyrtårnet.

Vi nød udsigten over kalkskrænterne, men brugte ellers ikke så meget tid på spidsen, da der kun er volden tilbage af den gamle borg. Man kan også (mod betaling) komme op i fyrtårnet og derudover er der udstillet nogle genstande fra 2. Verdenskrig.

På besøg i Vitt

Vi gik videre til det lille fiskerleje Vitt, som er et utrolig hyggeligt og charmerende sted med ca. 20 huse. Stedet er ofte betegnet som “det mest romantiske sted på Rügen” ,og byen var vitterlig også velholdt og fint – men vi tror ikke, at man skal komme der i turistsæsonen. Så er det totalt overrendt, og det vil nærmest være umuligt at komme frem på de små stier mellem husene.

I Vitt kan man komme helt ned på stranden og se de hvide kalkskrænter nedefra. Og det måtte vi selvfølgelig prøve. Her fandt vi også en smart telefon 😉

Og så var det blevet tid til frokost. Den fandt vi på restauranten Zum Goldenen Anker. Det var en lille hyggelig restaurant med maritim indretning og gamle fotos fra byen.

Anne Marie røg på schnitzel mens Rasmus udfordrede sig selv med sylte, da det var en specialitet. Det blev dog ikke så specielt på den fede måde, da der var alt for meget blæver og alt for lidt kød – desværre. Men ellers var det et fint sted at spise frokost – og man behøver jo ikke vælge sylten…man kan bare knytte den og vælge noget andet 😉

Jasmund Nationalpark

Vi gik tilbage til bilen og kørte derefter til Jasmund Nationalpark. Igen var der en stor parkeringsplads, hvor vi blev nødt til at sætte Caddyen, og så måtte vi tage en shuttlebus hen til Nationalpark-Zentrum. Her kunne man betale 9,50 euro pr. person for at gå ind – men det syntes vi altså var lige i overkanten – vi er jo vant til, at Møns klint er gratis 🙂

I stedet gik vi en tur gennem skoven og kom ud et sted, hvor der var smuk udsigt til Königsstuhl – Rügens svar på Dronningestolen ved Møns klint. Klinterne her på Rügen er op til 117 meter høje – mens Møns klint faktisk overgår dem med 128 meter (tak til Google).

Den skønneste plads

Hen under aften fandt vi et fantastisk sted til Caddy Camperen ved Ralswiek. Bag havnen, i en lille skov, var der en ugeneret parkeringsplads.

Fra pladsen var der en lille sti, som førte hen til havnen, som man kunne nå ved at gå over en lille bro. Det var et mega fedt sted og vi nød en stille aften ved havnen. 

Aftensmaden blev nydt på Gastwirtschaft am Markt i byen Bergen auf Rügen, hvor vi begge fik asparges. Rasmus fik her turens absolut bedste schnitzel af økologisk gris, mens Anne Marie havde valgt fisk, hvilket hun elsker, men denne dag fortrød, da hun prøvesmagte Rasmus’ gris. (Der var ikke noget galt med fisken – schnitzlen var bare superb).

Et tysk skovtårn

Næste morgen gik vi på odderjagt ved Lietzow – dog uden resultat. Men vi fotograferede i stedet lidt fugle.

 

 

Derefter kørte vi til Baumwipfelpfad ved Naturerbe Zentrum Rügen, hvor de har et skovtårn, som har været inspirationskilde til det, der nu er bygget på Sydsjælland, og som vi besøgte et par måneder efter denne tur.

Vi parkerede ved tårnet for 2,5 Euro (under 20 kr mod 50 kr i Danmark). Derefter købte vi billet. Det kostede 11 Euro for en voksen ved indgangen – altså lige lidt over 80 kr. – imod 150 kr i Danmark. Her er der dog mulighed for at opnå rabat, hvis man køber billet mindst 24 timer i forvejen.

Snart begav vi os af sted, og hurtigt kom vi til første del af tårnet, hvor man skulle gå et par etager op. Derefter fulgte en lang plankebro gennem skoven i et par meters højde. Her var der lavet en masse oplevelser for især børn, men også voksne, hvor man både kunne læse om skovens dyr og planter, samt gå på forskellige forhindringer, hvis man havde lyst. 

Så kom vi endelig til selve tårnet, hvor det bare gik rundt og rundt. Tårnet var bygget rundt om et bøgetræ, som stod fint med lysegrønne blade her sidst i april.

På toppen nød vi udsigten hele vejen rundt, men især også ved at kigge ned i tårnet.

To gode oplevelser

Og når vi nu både har besøgt Skovtårnet på Sydsjælland og Baumwipfelpfad på Rügen, så må vi da lige komme med en lille sammenligning af de to oplevelser.

Vejen til de to tårne er meget forskellige og en oplevelse hver især. I Danmark går man på en lang plankebro i jordhøjde, hvor man i Tyskland går det meste af vejen på en plankebro i et par meters højde. 

Vi synes klart, at de konstruerede opleveler undervejs med forhindringsbane og oplevelsestavler var mest interessante i Tyskland.

Udsigten fra tårnets top var også smukkest på Rügen med både skov, sø og hav.

Til gengæld vinder det danske skovtårn på arkitekturen. Det er uden sammenligning det smukkeste tårn! Også når man står på øverste etage og kigger ned gennem tårnet. 

Der er ingen tvivl om, at det var billigst at besøge skovtårnet i Tyskland. Forskellen var 185 kr. i forhold til i Danmark for to voksne og en bil.

Vi kan hermed konkludere, at begge tårne er et besøg værd og en god oplevelse på hver deres måde.

Koloss von Prora

Sidste stop på Rügen blev Hitlers berømte prestigebyggeri Koloss von Prora. Det er intet mindre en verdens største feriehotel i 6 etager og 4,5 km langt – Yes! Du læste rigtigt.

Fra 1936 til 1939 nåede Nazisterne at bygge 8 identiske hotelblokke. Hotellet skulle kunne rumme 20.000 feriegæster samtidig i 10.000 værelser – alle med havudsigt.

Tanken var, at den tyske arbejderklasse skulle have mulighed for at komme på badeferie her ved Østersøen. Byggeriet gik dog i stå, da krigen brød ud og blev således aldrig færdigt.

Ved krigens afslutning overtog den sovjettiske hær området og anlagde en militærbase, som DDR efterfølgende overtog indtil murens fald. I 2011 blev der indrettet et hostel i en af bygningerne, og nu er der også blevet indrettet luksuslejligheder i noget af det gamle hotel.

Det var spændende at se, og vi kunne godt have brugt længere tid på at gå på opdagelse i området. Men det var blevet tid til at vende næsen hjemad efter en skøn ferie på Rügen.

Vi var heldige at se en fin stork på vejen hjem. Det er altid en glæde 🙂

Læs også: The Caddy Camper – Danmarks billigste autocamper

Læs også: En elg i Lille Vildmose

Vi bliver rigtig glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du se, når vi poster nye blogindlæg og når vi er ude og rejse. Næste tur går til Grækenland i uge 7.