Isbjørn i sigte!

Vi kan vel godt afsløre fra begyndelsen, at et af vores højeste ønsker, mens vi var på Svalbard, var at se en isbjørn. Det var så højt et ønske, at vi slet ikke turde tro på det eller sågar tale om det.

På trods af, at der er omkring 3000 isbjørne i Svalbard og det nordlige Rusland, så siger statistikken nemlig, at det kun er omkring 5% af de turister, som rejser til Svalbard, som rent faktisk er så heldige at se den smukke hvide bjørn. Og jo mere mod nord du rejser, jo større er chancen. 

Ud fra overskriften og header-billedet på dette blogindlæg, er det vel heller ikke længere nogen hemmelighed, at det rent faktisk lykkedes for os. Men lad os starte med begyndelsen.

Afgang fra Longyearbyen

Første morgen på Svalbard stod vi klar kl. 8.30 til afhentning af vores guide Nazilya fra Henningsen Transport og Guiding. Vi havde booket en tur til den tidligere russiske men nu forladte mineby Pyramiden, som skulle være et interessant sted; en russisk tidslomme.

Det gode skib Billefjord, som kan rumme 60 gæster, lå klar i havnen og ventede på os.

Nazilya var dog ét stort smil, da hun fortalte os, at der kun stod fire deltagere på hendes gæsteliste denne morgen: Else, Finn, Anne Marie og Rasmus. Hvor heldigt er det lige??? Vi kunne ikke få vores arme ned! Vi spurgte ind til, hvordan det dog kunne være? Og hun fortalte, at mandag ofte er lidt stille, da folk er taget hjem efter weekenden. Vores held!

Det gode skib Billefjord

Ombord på skibet blev vi hurtigt installeret i salonen, men det var kun for at lægge vores tasker. Straks var vi på dæk for at se udsejlingen fra Longyearbyen og for første gang nyde synet af Adventfjorden, som vi skulle besejle hver dag de kommende fire dage.

Vi brugte størstedelen af tiden på dæk også selv om det småregnede lidt. Nazilya fortalte beredvilligt om dyreliv, geologi og de små, isolerede bysamfund i arktis.

Snart blev vi også inviteret indenfor hos kaptajnen, som kun var glad for besøg. Og da de 56 andre gæster var blevet hjemme, var der masser af plads på broen 😉

Dyrene vrimler frem

Vi sejlede forbi flotte fjelde og nød landskaberne i fulde drag. Nu var vi endelig på vores første tur på Svalbard. Noget vi længe havde drømt om. Polarluften var sprød og havet roligt. Vi kunne ikke få det bedre.

 

Vi så straks masser af havfugle: mallemuk, tejst, lunde, polarlomvie og søkonge. Der var hele tiden noget at se på – og forsøge at fotografere i flugten. Ikke særlig nemt, men en god udfordring for en glad fritidsfotograf, som gerne vil blive endnu bedre.

Og her den altid søde søpapegøje, som vi holder så meget af og har set på både Færøerne og Island.

Snart glemte vi dog alt om de smukke fugle, da der var hvaler forude. Først kunne vi kun se blåst, men snart havde vi tre store finhvaler lige foran båden. En rigtig dejlig oplevelse! Vi elsker bare hvaler.

 

Vi havde næsten ikke tid til at spise den dejlige mad, som blev serveret for os i salonen: laks, hvalbøf og spareribs samt salat, ris og brød.

 

Vi skyndte os at spise den dejlige mad, og så var vi på dæk igen.

Nordenskjöld gletsheren

Kort tid efter ankom vi til den store Nordenskjöld gletscher. Den er imponerende 25 km lang og 11 km bred og opkaldt efter en finsk geolog.

Det er altid en oplevelse at komme så tæt på en gletsjer, da det er som at åbne en kummefryser. Man kan simpelthen mærke kulden komme strømmende imod sig. 

Nu var der flere sæler i farvandet. Især en stor flot remmesæl kom vi tæt på. Det er en stor fætter, som kan blive op til 2,5 meter lang og veje 360 kg. Den kendes på de lange knurhår, og det var sjovt at se, hvordan den var helt orange i hovedet på grund af jernoxid på havbunden, hvor den finder sin føde.

Vi blev alle budt på whisky med isklumper fra gletscheren. Det er ikke hver dag man får sådan et tilbud.

S K Å L !

Og imens vi stod der på fordækket og skålede, bankede kaptajnen pludselig på ruden og fægtede med armene. Nazilya var ikke sen til at opdage, at der var isbjørn i sigte!

Isbjørn forude

Da isbjørnen var i vandet, stod vi nu et ret dårligt sted for at få et godt glimt af den. Vi lod derfor whisky være whisky og løb i stedet op på øverste dæk, og kravlede derfra ad en lille stige op oven på broen. Her kunne vi nu ved hjælp af kikkert få øje på bjørnen. 

Isbjørnen var meget rolig, så ikke ud til at være på vej noget sted hen og var heller ikke videre interesseret i de sæler, som lå rundt omkring på isflagerne. 

Kaptajnen nærmede sig nu den svømmende isbjørn stille og roligt uden at genere den på nogen måde, og snart var vi tæt nok på til at se, at den var ved at tygge på et stykke tang.

Det var præcis det, vi ikke havde turde håbe på, og her stod vi og nød synet af vores første isbjørn. Det var et stort øjeblik.

Ja, så glad ser man ud, når man netop har set sin første isbjørn!

Det kan godt være, at kineserne både har dragens år og rottens år, men 2019 har uden tvivl været bjørnens år for Two Danes On Tour! I maj så vi brune bjørne i Finland, og nu var vi så sindsygt heldige at se en isbjørn på Svalbard. Det er oplevelser, som vi vil bære med os resten af livet.

For at dette blogindlæg ikke skal blive kilometer langt, vil vi stoppe for i dag og i stedet fortælle om vores besøg i Pyramiden næste gang.

Som altid er vi utrolig taknemmelige for alle, som har lyst til at Synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du se flere billeder fra vores rejser og følge med, når der bliver udgivet nye indlæg på bloggen.

Og her til sidst lidt inspiration til at læse flere indlæg fra os:

Læs også: Spækhuggere og pukkelhvaler

Læs også: Vores guide til en Gør-det-selv-tur til Tromsø om vinteren