Magiske Mykines med båd og helikopter

Den fortryllende ø Mykines er placeret aller yderst mod vest på Færøerne og er berømt for de mange søpapegøjer, som hvert forår yngler her.

Derudover er øen også blevet foreviget gennem kærlighedsromanen Barbara af den færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsen. Barbaras ægtemand Hr. Poul strander her på Mykines i 11 dage på grund af dårligt vejr, og i mellemtiden rejser Barbara til Tórshavn med sin elsker. En helt igennem sørgelig historie, som samtidig skildrer det barske liv på Færøerne i midten af 1700-tallet.

Vejret bestemmer

Da Rasmus og jeg var på Færøerne i 2005, overvejede vi en tur til eventyrlige Mykines. Men vi hørte også nutidige historier om tæt tåge og storm, som afskærer beboere og turister fra resten af Færøerne i dagevis. Og da vi snart skulle hjem til gode venners bryllup i Danmark, turde vi ikke tage dette sats.

I 2017 besøgte jeg min gode veninde Bergljott i Tórshavn. Den ene dag havde vi booket en tur med det lokale vandrelaug til Mykines.
Vi stod tidligt op og gjorde os klar, men modtog snart et telefonopkald, som skulle ændre dagens planer fuldstændig. Færgen til Mykines var indstillet på grund af vejret, og dermed var turen aflyst.

Så i juni 2018, hvor jeg igen besøgte Bergljott i Tórshavn, skulle det være. I god tid havde Bergljott bestilt båd til Mykines lørdag morgen og helikopter tilbage til Tórshavn søndag middag. Bergljott havde tilmed fået lovning på en overnatning i et sommerhus i bygden på Mykines af en sød kollega. 

Afgang mod Mykines

Nu var problemet bare, hvordan vi skulle komme til båden, som sejler fra bygden Sørvágur på øen Vágar. Det ville jo være nemt at køre i bil dertil og parkere på havnen. Men da turen tilbage til Tórshavn gerne skulle foregå med helikopter, så ville det være lidt problematisk at få hentet bilen efterfølgende.

Der gik en bus fra Tórshavn kl. 9.05, som passede med båden kl. 10.20, men det endte med, at en af Bergljotts venner forbarmede sig over os to tosser og kørte os til færgen.

Ønsker du mere information om sommerens bådafgange til og fra Mykines, så kik på sejlplanen. Båden sejler fra 1. maj til 31. august. Og husk at booke din afgang. Der stod flere på kajen i Sørvágur, som ikke havde reserveret. De kom altså ikke med! 

Sejlturen til Mykines tog 45 minutter, og det kan være en rigtig smuk oplevelse – eller en hård omgang alt efter vejret.

Denne dag begyndte turen i høj sol. Og med ståplads på dækket var der sublim udsigt til de fantastiske klippeformationer Drangarnir undervejs.

Kaptajnen gav ligefrem en rundtur om klipperne, hvor masser af havfugle yngler. Og derfor også skider en masse, som farver klipperne hvide.

 

Der var også masser af havfugle at kigge på ud over havet – blandt andet de søde lunder, som ser så kluntede ud, når de skal lette fra vandet. Jeg spottede også en enkelt hval fra båden, men dog meget langt væk.

Mykines i sigte

Da færgen nærmede sig Mykines blev tågen tættere og tættere, og husene i bygden kunne kun lige anes i det fjerne.

Båden lagde til i den naturlige havn, hvor alle bliver budt velkomne af de høje skrig fra malemukkerne og riderne, som har reder på de små klippehylder.

Derefter gik det i gåsegang op ad den stejle sti for alle mand. Det er altså om at være rimeligt gående, ellers kommer man ikke op til bygden.

Her mødte vi vores værtinde Laila, som straks tog os med hjem i køkkenet til varm te, hjemmebag og masser af snak. Den perfekte start på en weekendtur til Mykines. Imens gik alle dagsturisterne ud til lunderne på fjeldet.

På fuglefjeldet

Snart blev det dog tid til at bryde op i køkkenet – lunderne lokkede!

Den første stigning, som starter lige bag bygden, er meget stejl og tågen stod tæt denne dag. Men den hårde gåtur var det hele værd! På toppen troner et mindesmærke for forliste fiskere, som aldrig kom hjem fra søen. En trist påmindelse om fortidens barske vilkår for øens beboere.  

Snart var den første lunde, – eller søpapegøje som de jo også kaldes, i sigte. Og så var det bare at knipse løs med kameraet. Meget fotogene sad de helt stille og lod sig indfange af kameralinsen.

Ad smalle fårestier gik turen videre langs fjeldryggen. Hele området bruges til græsning af får i sommerperioden. Husk at kigge hvor du går, for der er masser af fårelort alle steder. Til gengæld er der et godt stykke ud til kanten af fjeldet, så der er ikke noget at frygte.

 Og snart kom det fedeste lundested.

Her gik jeg fuldstændig amok med kameraet og glemte fuldstændig tid og sted. Dette var uden tvivl en fugle-elskers paradis! Kikkerten, som også var med i tasken, var der ingen grund til at finde frem. 

Efter en halv times stop fortsatte turen. Nu gik det rigtig stejlt ned. Det var godt, at der var hegn ud til afgrunden. Især fordi det blæste godt på denne side af fjeldet. Er du højdeskræk, skal du måske overveje at vende om inden. 

I lundeland

På den anden side af fjeldet kommer du til området í Lamba, hvor stien er afmærket af gule markeringspæne. Dem skal du selvfølgelig holde dig inden for, så du generer lunderne mindst muligt. Tanken er, at når stien bliver for slidt af alle de vandrestøvler, som kommer forbi hver dag hele sommeren, så kan pælene flyttes, så de berørte område kan komme sig igen.

Ved í Lamba flyver lunderne om ørerne på dig, og du kommer MEGET tæt på deres redehuller. Men husk: Kun kigge, ikke røre!

 

Mykines hólmur

Nu får du første glimt af Atlanterhavsbroen, som fører dig over til Mykines hólmur. Igen – hvis du lider af højdeskræk, så er dette måske ikke noget for dig…
Broen, som er 35 meter lang, ser lidt vakkelvorn ud – og føles også sådan.

Her ved broen kan du komme tæt på ynglende mallemukker, rider og alke.

Så gik det mod fyrtårnet – det vestligste på Færøerne, men denne dag var det indhyllet i tåge. Udsigten tilbage mod Mykines var slet ikke som i en turistbrochure taget på en solskinsdag.

Til gengæld er der udmærket udsigt til Færøernes eneste sulekoloni. 

Ja, sulerne sidder tæt på deres ynglepladser på den hårde klippe.

Mykines bygd

Så begynder tilbagevejen. Og hvor det før gik stejlt ned, ja, der gik det nu stejlt op! Og vise versa. Der er god motion at få her på Mykines.

Tilbage i bygden blev der kigget nærmere på de fine huse og den lille kirke.

 

Der var meget stille denne eftermiddag. Men når først sommerferien begynder, vil her være fuldt af liv hver dag i dagtimerne. Dagsturisterne fylder meget i den lille bygd i de få aktive sommermåneder. De færreste bliver og overnatter, men det burde du gøre, hvis du har mulighed for det. Man får et meget bedre indtryk af stedet, når den sidste båd er sejlet tilbage til Vágar om eftermiddagen.

Der er to små caféer i bygden, som ligger dør om dør. Her kan man få slukket tørsten og nyde lidt mad, kaffe og kage. Der er også en enkelt butik, men man kan ikke regne med, at den har åbent og udvalget er meget begrænset, så husk at tage alt hvad du skal bruge af madvarer med.

Hyggelig middag

Hjemme i huset havde Laila sat to lammebove i ovnen, og en stor gryde kartofler stod og kogte på komfuret. Der skulle være nok mad til 8 denne aften, som startede med en dørsnaps. En god færøsk skik, når der kommer gæster til middag.

Maden var utrolig lækker og forsvandt rub og stub. Der blev hygget med rødvin og snak om lundekolonien på Mykines, som i disse år har trange kår.

Pludselig for nogle år siden, gik lundebestanden drastisk tilbage. Næsten alle unger døde, inden de kom på vingerne, og al fangst af lunder på fjeldet er blevet forbudt for at beskytte bestanden.

Ornitologer prøver at finde ud af hvorfor der pludselig opstod så stor en tilbagegang i bestanden, men man ved faktisk meget lidt om lunder. Når de tidligt på efteråret flyver ud over Atlanterhavet, ved man ikke, hvor de opholder sig, før de pludselig dukker op igen på Færøerne hen på foråret. Dog tyder alt på, at det er mangel på føde, som har haft fatale konsekvenser for lunderne og deres unger.

Tilbage til lunderne

Efter en god nats søvn, stod vi op til endnu en tåget dag. Men det skulle ikke stoppe os. Morgenmaden og kaffen blev pakket i tasken og så gik det endnu engang mod lunderne på fjeldet.

Vi slog følgeskab med Bergjlotts veninde Oda. Hun havde foreslået en morgentur til lundeland, inden vi alle tre skulle nå helikopteren kl. 12 – hvis altså den fløj! Tåge kan sætte en stopper for det meste på Færøerne.

Som dagen før var vejen stejl og ja, tåget, men hvad gør det, når de sødeste lunder venter forude?

Morgenmaden blev indtaget under åben himmel í lamba med flyvende fugle rundt om ørerne. Det var den perfekte start på endnu en fantastisk dag på Færøerne – især fordi der ingen andre var. Det eneste der hørtes var havets brusen og de hæse skrig fra lunderne.

Husk at skrue op for lyden, så du kan høre lunderne 🙂

Med helikopter til Tórshavn

Det var lidt spændende om helikopteren kunne lande på Mykines med alt det tåge, men lidt i 12 sås den ude i horisonten. Det tog ikke lang tid at læsse 10 mennesker af og tage 9 nye med ombord. 

Det er altid spændende at flyve i helikopter og en rigtig smuk oplevelse. Jeg havde dog prøvet det et par gange før. Første gang i Grønland, hvor jeg fløj ind til indlandsisen ved Kangerslussuaq og så moskusokser undervejs, som galoperede under helikopteren. Anden gang en fantastisk rundflyvning over tempelkomplekset Angkor Wat i Cambodia. 

Når man ikke er vant til at flyve i helikopter, så glemmer man aldrig disse oplevelser. De står printet i hukommelsen som noget langt ud over det sædvanlige.

Det samme gælder for helikoptertur over Færøerne! Her er landskabet blændende smukt – selv i tåge. Og så giver det en helt særlig kildende fornemmelse i maven, når jernørnen letter. Det kan på ingen måde sammenlignes med at lette med et stort passagerfly.

Første stop var lufthavnen i Vágar. Der hvor alle internationale fly til og fra Færøerne lander. Her blev der orienteret om, at denne flyvning faktisk skulle have gået videre til Suðuroy, men på grund af tåge, var denne del af turen aflyst. Derfor var der godt 20 minutters ventetid i helikopteren, men hvad gør det, når man ved, at helikopteren snart letter igen? 

Så gik det mod Tórshavn, og nu blev vejret fantastisk! Smuk, smuk blå himmel og grønne klippeøer. Lige som vi havde håbet på.

Indflyvningen over det nordlige Tórshavn var også super flot.

En tur til Mykines kan på det varmeste anbefales! Og en helikoptertur som en del af oplevelsen er prikken over i’et.

Tur til Mykines

Er du selv blevet lun på en tur til Mykines, så kommer mine anbefalinger her:

• Der er lunder på Færøerne fra midt april til midt august. Resten af året befinder de sig langt ude på Atlanterhavet.
• Husk at bestille færge og/eller helikopter i god tid
• Færgebilletten fra Sørvárgur til Mykines koster 60 kr/enkelt
• Helikopteren fra Mykines til Vágar koster 145 kr/enkelt. Vil du med helt til Tórshavn bliver det 215 kr/enkelt. Børn under 7 år er gratis, og børn mellem 7 og 12 år + pensionister betaler kun halv pris!
• Medbring søsygetabletter, hvis du har tendens til transportsyge (både båd og helikopter)
• Hvis det er muligt, så tag mindst én overnatning på Mykines. 
• Der findes et par huse på AirBnB og en plads bagved bygden, hvor du kan slå dit telt op. Der er intet hotel på Mykines.
• Midt i bygden er der en offentlig toiletbygning med fine faciliteter. Her er det også muligt at tage bad.
• Medbring alle madvarer. Der findes en lille butik og to caféer The Locals og Café Mykinesstova, men udvalget og åbningstiderne er meget begrænsede. 
• Der findes ingen biler på Mykines og hvis du har meget, som skal transporteres, kan du få lov til at låne en trillebør!
• Mykines er ikke for alle! Der er meget stejlt, så man skal være “terrængående” både for at komme fra havnen og op til bygden og for at komme op på fjeldet og se lunder.
• Husk ekstra batterier til dit kamera. Det er så ærgerligt at stå i lundeland uden mere strøm.
• Vær forberedt på, at din tur kan blive aflyst pga. af vejret. Tag det som en oplevelse – du kan alligevel ikke gøre noget ved det.

Læs også: Fem flotte bygder, som du kan besøge fra Tórshavn

Læs også: Vandretur til flyvraget ved Vík

 

Du er meget velkommen til at se flere billeder fra mine rejser på min Facebook-side Two Danes On Tour og på Instagram @twodanesontour.