Two Danes On Tour Vi nærmer os landingsbanen i Guadalajara lufthavn. Fra luften har vi længe kunne se byen, som er Mexicos anden største med 4,5 millioner indbyggere.
Det er første gang vi flyver InterJet, og vi er både blevet budt øl, sodavand og chips undervejs. Det har været en rolig flyvetur med kun lidt turbulens. Men nu tager det til, og et par gange falder vi nogle højdemeter, mens der går et sug igennem flyet – og maven.
En anderledes indflyvning
Landingsbanen nærmer sig. Og da vi er tæt på jorden udbryder Anne Marie, som har fået vinduesplads “Jeg tror det regner”.
Vi flyver lige hen over landingsbanen. Flyet ryster, men ikke faretruende. Landingshjulene rammer landingsbanen, men det virker som om, at vi rammer skævt på, og at piloten ikke kan bremse nok. Det blæser kraftigt, flyet slingrer fra side til side og straks giver piloten igen fart og vi stiger op og op.
“What happened?” spørger en mexicaner på den anden side af gangen, men vi ved det lige så lidt som han. Puha, det er ikke hver dag, at man får sådan en tur hen over landingsbanen.
Stewardesserne udstråler dog alle ro, og efter et par minutter lyder kaptajnens stemme over højtaleren. “Vi var fløjet ind i et tropisk regnvejr og kunne derfor ikke lande. Vi cirkler en gang rundt om Guadalajara og prøver en gang til”.
Så sidder man så der højt over byen og tænker: “Hvordan kommer vi ned? Og kommer vi overhovedet ned? (Det er her, Rasmus meget passende joker med klassikeren om, at ned skal vi nok komme.) Eller bliver vi nød til at flyve videre til en anden lufthavn?”
Det tager 15-20 minutter at flyve rundt om byen, og der kan man alligevel nå at tænke nogle tanker. Det går dog fint anden gang. Regnvejret er drevet over.
Taxa til Guadalajara centrum.
Vi vælger at tage en taxa ind til byen. Inden vi når ud i ankomsthallen er der en “taxa-bod”, hvor man køber billet på forhånd. Det koster 320 pesos/110 kr. at komme til centrum på denne måde. Man kan også tage bus til den centrale busstation og derfra tage en taxa videre, men vi vurderer, at det ikke kan betale sig for os.
Overnatning
Vi har snakket lidt frem og tilbage om, hvor vi skal bo. Rasmus har fundet et udmærket hotel på internettet. Anne Marie har læst om nogle andre rejsebloggere, som har boet på Hostal de Maria, som de roser til skyerne. Anne Marie argumenterer for, at det er sådan et sted, man møder andre rejsende, og at det er nu, vi har chancen. Det afgør sagen.
Hostal de Maria ligger på et lille torv i udkanten af det historiske centrum af Guadalajara. Der er fint, roligt og området virker sikkert. Vi har bestilt et dobbeltværelse med eget bad og toilet til 410 pesos pr. nat – i omegnen af 140 kr. Dette er endda inklusiv morgenmad.
Eneste problem er bare, at alle de andre rejsende, som vi har glædet os til at møde og snakke med, udebliver. Altså; der er bare os. Vi ser ikke nogen andre end receptionisten og rengøringsdamen de ca. 24 timer, vi bor der.
Fedt street art
Vi begiver os snart ud for at se på byen. Anne Marie har på nettet set et smukt street art billede af den kendte mexicanske maler Frida Kahlo. Det må vi prøve at finde. AM har dog ikke kunne finde adressen på nettet, og da Rasmus spørger de lokale, ved de ikke, hvor det er. Hmmm, hvad gør man så i en by med 4,5 millioner indbyggere? Det er jo som at finde en nål i en høstak!
Vi går lidt rundt på må og få og nyder de andre street art billeder. Der er så mange flotte at fotografere. Vi kan slet ikke få nok.
Lidt tilfældigt går vi ned ad en lille gågade med små restauranter, men kan ikke beslutte os for, om vi skal sætte os ned og spise frokost eller lede lidt videre.
For enden af gaden ser Anne Marie et stort vægmaleri, som hun lige vil se nærmere på. Da hun vender sig om og kigger på bygningen lige bag hende, kan hun slet ikke tro sit eget held. “Det er her Rasmus! Frida er her!” Ved et rent tilfælde er vi gået lige derhen til. Og det er bare SÅ smukt! Og med så mange detaljer.
Da vi tjekker billedet på nettet, kan vi nu se, at bygningen er blevet malet over og at dette er et endnu flottere billede af Frida end det, vi har ledt efter. Jublen vil ingen ende ta’.
Hvis du også vil finde billedet, så er det malet på den bygning, som huser baren La Lupita. Det er på gaden Morelos og mellem gaderne Mezquitán og Mariano de la Bárcena.
Madmarkeder i Guadalajara
En anden ting vi udforsker er madmarkeder. Vi når at besøge tre forskellige på under 24 timer.
Første stop er Mercado Mexico, og det er klart det falske sted for os. Det er fint, det er dyrt, det er posch – og skal man ud en aften med vennerne for at drikke rosé og spise dyre bøffer, så er det klart et fedt sted. Men nu er vi jo på jagt efter noget autentisk mexicansk til humane priser, så vi går videre.
Næste morgen tager vi en taxa til Mercado Santa Tere (sita). Altså navneforvirringen er total. Vi og Maps Me kalder stedet Santa Teresita. De lokale siger bare Santa Tere og på skiltene rundt om, står der Mercado General Manuel Avila Camacho. Nå, vi fandt stedet!
Her er der hver morgen et kød- og grøntsagsmarked, samt en masse små boder, som sælger morgenmad til mexicanere på vej på arbejde. Rasmus får en lonche con carnita – brød med svinekød. Anne Marie prøver en kartoffelpandekage med ost. Dertil skyller vi ned med en stor mangojuice. Mexicanerne kan virkelig noget med frisk juice! Og vi elsker det.
I får lige vores fire favoritter:
Limejuice – limonada.
Appelsinjuice – jugo de naranja (det er virkelig en tungetvister at sige det)
Vandmelonjuice – jugo de sandia
Mangojuice – jugo de mango (den er ikke svær)
Sidst men ikke mindst besøger vi Mercado Corona, som ligger lige i centrum tæt på katedralen. Her får Anne Marie to gange gringa – quesadilla med ost og møre kødstykker, og hun er i himmelen. Den lille restaurant hun spiser på hedder El Barbon, ligger i stueetagen og kan anbefales. Dette marked har en masse madboder med forskellige tacos mv. Men også butikker med tøj, tasker osv.
Tlaquepaque
Inden vi smutter fra Guadalajara drejer vi lige en tur forbi bydelen Tlaquepaque. Den er super hyggelig og meget smuk. Husene er farverige med blomster langs murene. Vi snakker om, at her kan man også bosætte sig for et par dage, næste gang man lægger vejen forbi det centrale Mexico.
Det er her, at de er kendte for paraplyer i gadebilledet, som hænger for oven som et tæppe. Vi går på jagt efter dem, og finder ud af, at det ikke er i juli måned, at de hænger der. Oh well, vi støder alligevel på lidt paraplyer i en shoppingarkade, og her er der også andet sjovt at kigge på. Og fotografere.
Læs også: Mexico City
Læs også: Hjem til hvalhajerne
Eller se alle vores indlæg fra Mexico
Følg gerne med på Facebook Two Danes On Tour, hvor vi hele juli lægger masser af rejsebilleder ud fra Mexico og Belize. Vi bliver så glade, hvis I vil synes godt om vores side. Det er jo jer følgere, som gør det sjovt at skrive nye blogindlæg.
