Dette blogindlæg er opdateret med nyeste info om tranedans ved Hornborgasjön marts 2019.
På fugletur
Jeg kigger på fugle – Hvorfor ik’? Hvorfor ik’? Når de sidder på min hæk.
Jeg kigger på fugle – Hvorfor ik’? Hvorfor ik’? Måske om lidt er de væk.
Denne (ret irriterende) sang af Djämes Braun har rumsteret i vores hoveder i tre dage – og ikke uden grund. Vi har nemlig kigget på fugle – rigtig mange fugle – i tusindvis af fugle!
Nej, det synes vi ikke (måske vil andre benævne os som nørder, når det handler om at se fugle og andre dyr).
Smuk tranedans
Hornborgasjön
Vi har været ved den sydlige del af Hornborgasjön i Sverige, som hvert år, fra midten af marts til midten af april, er skueplads for et spektakulært syn!
Hornborgasjön ligger mellem de to store søer Vänern og Vättern i Västra Götaland.
Jo, de strækker sig, bøjer halsen ned, slår eller ryster med vingerne og hopper op i luften mens de trompeterer noget så højt. På denne måde knytter hannen og hunnen bånd til hinanden og danner par.
Bedste tidspunkt at se traner
Egentlig er tranen, efter vores mening, ikke et lige så flot syn som storken er. De har begge en lang hals og lange ben, men tranens fjerdragten er ikke nær så flot. Den er grå med lidt sorte og hvide fjer og en rød plet på hovedet. Dens næb er sart gult eller måske snarere gråligt. Men når de står helt tæt på i 1000-vis, så bliver man alligevel ydmyg!
Og når de kommer flyvende med udstrakte halse og “landingsstellet slået ud”, så er det virkeligt et spektakulært syn.
Det der med landingsstellet var et udtryk, som kom til os i løbet af weekenden. Vi nød hver gang, vi så en flok traner, som havde gjort klar til landing. De svævede lavt hen over de andre traner, som allerede stod på marken, slog benene ned, cirklede et par gange rundt og satte de lange ben på jorden i mylderet mellem alle de andre fugle. Det mindede os om et fly, som havde slået landingshjulet ned og på samme måde gjorde klar til landing.
Et spisekammer for tranerne
Ved Hornborgasjön kommer der fast europæiske traner (grus grus) hvert forår. I begyndelsen kom de og gjorde hvil her, fordi de nærliggende herregårde lavede brændevin på kartofler og smed skrællerne ud, som tranerne åbenbart godt kunne lide at spise. Nu til dags fodres de med korn, som bliver spredt ud om natten ved rastepladsen Trandansen, mens tranerne sover ude i søen.
Lidt facts om vores tur:
- Det tager godt 4½ time at køre fra Øresundsbroen til Hornborgasjön.
- Vi boede på STF vandrehjem i Falköping til omkring 200 kr. pr. person pr. nat på fint dobbeltværelse.
- Det tager ca. 20 minutter at køre fra vandrehjemmet til Hornborgasjön.
- Ved Hornborgasjön samles tranerne ved rastepladsen Trandansen. Der kan du parkere din bil for 30 kr. i døgnet.
- Hvis du vil have chance for at se solopgang, så skal du være ude ved søen før kl. 6! Vi synes, at det er det bedste tidspunkt på døgnet, da masser af store flokke af traner kommer flyvende hen til Trandansen.
- Vil du være der til solnedgang, så er det mellem kl. 19 og 20. Her flyver små flokke ud i søen.
- Hvis du er interesseret i at se andre fugle, så kan du også køre til rastepladsen Naturum. Der parkerer du gratis. Her så vi svaner, gæs, troldænder, lappedykkere og blishøns. Der er forskellige fugleskjul og en fin indendørs fugleudstilling med kikkerter, bibliotek og masser andet at kigge på.
- Hornborgasjön har deres egen hjemmeside med masser af informationer. Her kan man bl.a. finde guidede ture.
- Det kan også være en sjovt at følge med i antallet af traner, da det ændrer sig dag for dag. Det kan du gøre her.
- Vi spiste aftensmad på to rigtig fine restauranter i Falköping: Gondolino og Hotell Ranten.
- Den samlede pris for turen inkl. overnatning, bro, brændstof, 3 gange frokost og 1 gang aftensmad blev 1320,- pr. person (vi havde selv morgenmad med og AM’s mor gav den ene middag).
Andre seværdigheder
Bliver du “træt” af at kigge på fugle, så kan du lige som os, gøre et stop ved Gudhems kirke og klosterruin, som ligger på vejen mellem Falköping og Hornborgasjön. Klosterruinen har dannet kulisse for bøgerne og filmene om tempelridderen Arn Magnusson skrevet af den svenske forfatter Jan Guillous. Det er nok mest interessant, hvis man har læst bøgerne eller set filmene. Der var gratis entre.
Elinge Älgpark
Godisflyget
Tine/aworldofbackpacking.com says:
Det lyder som en fed tur! Selvom jeg er biologistuderende, så er jeg ikke blevet helt hooked på fugle, men naturfænomener som sort sol og tranernes parringsdans gad jeg godt at se! Og jeres beskrivelse har bestemt ikke givet mig mindre lyst 😉
Anne Marie og Rasmus says:
Hej Tine
Tak fordi du kiggede forbi og tog dig tid til at kommentere vores indlæg.
Vores største interesse er egentlig heller ikke fugle, men mere pattedyr og havdyr -men som du selv skriver: de store naturfænomener er jo bare fantastiske og så gør det egentlig ikke så meget, hvad det er for nogle dyr.
Vi håber, at du engang kommer af sted til tranedans -så vil vi meget gerne læse om dine oplevelser.
Glade rejsehilsner
Rasmus og Anne Marie
Ontrip.dk says:
Det ser og lyder til at I har haft en helt vild skøn tur. Elsker at læse om folks passioner selvom fugle ikke lige er mig. Kunne dog godt tænke mig at få den oplevelse i fik, for det ser da ret vildt ud og noget som jeg ikke anede eksisterede. Så tak fordi i delte det med os andre 🙂
/Annette
Anne Marie og Rasmus says:
Kære Annette
Ja, det var en rigtig fin tur og en, som vi ikke selv havde overvejet, hvis det ikke var fordi AM's mor havde været der før og havde spurgt, om vi ville med.
Det kan fint kombineres med andet på en weekendtur til Sverige, hvis man ikke lige er til at stå og kigge på fugle i timevis. Men det er altså helt specielt at se næsten 20.000 fugle samlet på ét sted.
Tak fordi du kiggede forbi og skrev os en lille hilsen. Det sætter vi pris på.
Anne Marie
Torben Nielsen says:
Jeg ville aldrig havde gættet på at man kunne se sådan en tranedans i Sverige. Jeg troede at man skulle helt til Afrika.
Tak for en god artikel.
Anne Marie og Rasmus says:
Hej Torben
Tak for din hilsen. Og hvor er det dejligt, at der er andre, som kan få glæde af det, vi skriver. Skønt at du lige fadt tid til at fortælle os det.
Det er en stor oplevelse at tage til tranedans i Sverige. Det vil vi rigtig gerne anbefale. Og nej, man behøver ikke tage til Afrika. Der er det en anden art af traner, som man kan se.
Venlig hilsen
Rasmus og Anne Marie
Marcus Eriksson says:
Great article! Especially fun to read as I am from Falköping. Next time you are in the area, let me know, and I'll show you some other sights close by!
/Marcus (@earthseeing)
Anne Marie og Rasmus says:
Dear Marcus. Thanks for your comment and nice words. We will for sure let you know if/when we get to Falköbing next time. We really liked the area and especially all the cranes. It was an incredible sight.
Happy travels
Anne Marie