Derudover Googlede vi os hurtigt frem til, at øen har en kro – og det passede vores frokostsultne maver godt. Vi ringede på forhånd, så vi var sikre på at få et bord. Det ville have være ærgerligt at tage færgen over for at opdage, at der var stort selskab.

Med færgen til Venø

Færgen til Venø afgår fra Bremdal lige nord for Struer. Den sejler hvert 20. minut i dagstimerne og tager blot 3 minutter. Prisen tur/retur lød på 90 kr. for en personbil inklusiv 8 personer. Ellers kan man komme over for 25 kr. pr. mand, hvis man ikke har bil med. 

Vel ovre på den anden side startede vi med at få stemplet vores øpas i et lille skur på havnen. Her kan man også gratis låne cykler, hvis man ikke har taget bilen med. Det er altså service!

Vi kørte ud i det smukke landskab og opdagede, at øen både er meget lang og til tider også kuperet. Fra nord til syd er øen 7,5 km, så der er god mulighed for cykel- eller vandreture.

Og så fornægtede det sig ikke, at vi var kommet til Vestjylland. Træerne var så vindblæste, at de kunne bruges som kompas.

Danmarks mindste kirke

Vi gjorde holdt ved den lille charmerende kirke ca. midt på øen. Venø kirke skulle være Danmarks mindste og er da heller ikke særlig stor.

Vi gik en tur både inde og ude og nød stilheden og den fine kirkegård.

Venø kro

Og så blev det frokosttid. Vi blev budt velkommen på kroen af en storsmilende ung pige, som gjorde sit til, at vi fik en dejlig frokost.

Som en lille deleforret satte vi tænderne i en nordjysk specialitet: rulleål. Det havde ingen af os hørt om før, men det smagte dejligt. Det er åbenbart en egnsret, som kan findes i kogebøger fra 1700- og 1800-tallet og retten er beslægtet med ål i gelé. Dog føltes det ikke gelé-agtigt at spise. Og kan man li’ ål, er vi overbeviste om, at man også kan li’ rulleål. Nu er udfordringen i hvert fald givet videre: Smag det, hvis du kommer forbi Venø kro. 

Derefter satte vi smag på henholdsvis stjerneskud og fiskefilet – igen rigtig lækkert og nogle dejlig store portioner med mange smagsindtryk. 

Inden vi gik ud af døren igen, fik vi hjælp til at finde øens sæler, som normalt opholder sig ved Nørskov Vig. Desværre var de ikke hjemme, da vi kom forbi og derudover var store dele af den nordlige ende af øen off limit på grund af fuglenes ynglesæson.

I stedet kørte vi en tur til østsiden af øen og så bl.a. lidt fugle og et par rådyr.

Venø er en rigtig fin lille ø, hvor vi sagtens kunne forestille os at holde ferie eller tage en forlænget weekend. Der er også masser af mulighed for at bade langs kysterne. Men da vi var på vej i Klosterheden for at se efter en bæver, kørte vi tilbage til færgen og sejlede tilbage til fastlandet igen.

Læs også: Med postbåden til Enehøje

Læs også: Danmark dejligst – Askø og Lilleø

Som altid vil vi blive super glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du se billeder, når vi er på tur og følge med i, når vi har skrevet et nyt blogindlæg. Næste tur går til Libanon i oktober 2019.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Venø blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi vandrer ned ad en grusvej med marker til begge sider. En fasan, som står gemt i grøftekanten, bliver skræmt op – det samme gør vi andre, der går en meter fra den larmende fugl! Den tager flugten ud over marken, mens den højlydt gør opmærksom på, at den er utilfreds med at blive forstyrret. Snart spotter vi et rådyr, som står badet i aftensolen, lige i skovbrynet. Den kigger nysgerrigt på os, men lister snart af.

På aftentur i skoven

Da vi når den unge løvskov, drejer vi til venstre af den første skovsti. Her kan vi straks høre masser af fuglesang: solsort, rødkælk og den fine sangdrossel.

Vi er 7 mennesker på tur med naturvejleder Uffe Nielsen denne aften. Han har inviteret til guidet rundvisning i Ugleholt skov ved skumringstid. Snart stopper han op for at vise os vild kørvel, skovmærke og ærteblomst. Efter det korte ophold går turen videre.

Vi passerer Ørby å og kommer ind i en mørk thujaskov. En gammel traktor tiltrækker vores opmærksomhed, men snart går turen videre. En del af tiden i stilhed for at lytte til aftenskovens lyde og nyde den fantastiske gåtur. På dette tidspunkt af dagen plejer vi normalt at være sunket ned i sofaen med fjernbetjening og computer. Det er dejligt forfriskende at blive mindet om, at smukke forårsaftener sagtens kan bruges på andre måder.

Ved en korsvej drejer vi til højre. Nu nærmer klokken sig 22 og vi kan fornemme, at mørket er begyndt at falde på. Pludselig stopper vi alle op. Langt borte tuder natuglen sine sørgmodige uh-uu-uh.

Flaksende flagermus

Nu kommer flagermusene frem. De flyver lavt hen over hovederne på os. Uffe har medbragt en flagermusdetektor, så vi kan høre flagermusene, når de kommer tæt nok på. Flagermusene udsender ultralyde, for at finde vej og føde. Disse lyde har så høj en frekvens, så det ikke er muligt for det menneskelige øre at høre dem. Derfor kan man bruge en flagermusdetektor til at opfange dem. 

Uffe kan på flagermusenes størrelser fortælle os, at det er to forskellige flagermusarter, vi kan se og høre denne aften. Dværgflagermus og brunflagermus. Begge flagermusarter flyver langs skovbrynet for at fange insekter. 

En vadefugl i skoven

Pludselig kommer der en fugl flyvende meget hurtigt over vores hoveder, mens den udsender en snerrende lyd og et højt skrig. Det er skovsneppen. Den er så hurtigt væk igen, så man skal være kvik for at nå at se den. Heldigvis ser og høre vi den tre gange mere. Skovsneppen er faktisk en vadefugl, som yngler i fugtige skovområder. Hannerne flyver i skumringstid om foråret hen over skoven for at se, om der er hunner i området. Til de yngre læsere, så er det lidt en gammeldags måde at tjekke sin Tinder-app på! Hannerne parrer sig med de hunner, de kan finde, og derved danner skovsnepper ikke fast par, som mange andre fugle gør.

Så kommer vi ud af skoven igen og går tilbage ad den samme grusvej, som vi kom af. Nu er det ved at blive rigtig mørkt og vi skal holde øje med ikke at snuble over stenene på stien. 

Snart stopper vi op og går gennem leddet ned til en lille sø, hvor de grønne frøer kvækker. Men det er stadig ikke dem, vi leder efter. Vi er nemlig på jagt efter den meget mere sjældne løvfrø.

Løvfrøer i nattemørket

Løvfrøen lever kun få steder i Danmark. Den findes på Lolland, Bornholm samt få steder på Sjælland og i Jylland. Vi har aldrig set den før, så vi er ret spændte på, om vi har heldet med os i aften.

Denne frøart er nataktiv og lever faktisk det meste af sit voksne liv i træer og buske. Især er den glad for brombærkrat med torne på, da det beskytter den mod fjender. Den har hæfteskiver på spidsen af tæerne (altså sugekopper!), og kan derfor kravle lige lodret op, som den eneste frøart i Danmark – hvor sejt er det lige?

Vil man høre løvfrøen kvække, skal man sent ud. De giver nemlig først lyd fra sig, efter mørkets frembrud og først når søvandet når en temperatur på minimum 14 grader. Du skal lytte efter en kraftig række-række-række-række. Siger de ikke noget, kan du forsøge med at klappe hurtigt efter hinanden, så svarer de dig nogle gange.

Vi lader lommelygternes lyskegler glide ud over søen, men det er kun de mere almindelige grønne frøer, vi kan se.

Men pludselig gør Uffe os opmærksomme på, at det nu er en løvfrø, der kvækker højt. Og andre svarer. Vi kan høre forskellen. Men vi kan stadig ikke se dem.

Vi går langs søbredden i mørket og misunder Uffe hans gummistøvler. Selvfølgelig burde man være rigtigt klædt på til denne ekspedition. Når vi nærmer os en kvækkende løvfrø, tier den straks stille. Ind imellem prøver vi os med klappetricket, for igen at få dem til at give lyd.

Løvfrø i sigte

Uffe er den første, der spotter en lille grøn løvfrø. Den er heldigvis tæt på søbredden og straks forsøger han med fiskenet at fange den, men misser. Øv! Så tæt på og alligevel så langt fra. Han forsøger ved hjælp af fiskenettet, at trække andemadden til side og dér er den igen.

Denne gang lykkes det at få den lille fyr i nettet og derfra op i en spand. Men da den jo som sagt kan kravle lige lodret op ad nærmest alt, er den straks på vej op af spanden. Uffe er dog hurtig, og han holder forsigtigt frøen i hånden, så vi alle kan se den.

Derefter får Anne Marie lov til at holde den lille springfætter. (Til jer der ikke kender hende så godt, kan vi lige afsløre, at Anne Marie ELSKER frøer, andre padder og krybdyr.) Aftenens største drøm går i opfyldelse. At få lov til at stå med denne lille fantastiske skabning i hånden og mærke dens små hæfteskiver. Snart bliver den sluppet fri igen og kravler tilbage i søen, hvor den hører hjemme.

Vi går tilbage til bilerne med et stort smil og ivrig snak. Vi har set alt det, vi kom efter – og mere til. En fantastisk forårsaften på Lolland som vil blive husket længe. Tak til Uffe for en informativ, interessant og hyggelig skumringstur.

Læs også: Danmark dejligst – Fri leg på Lolland

Læs også: Med postbåden til Enehøje

Du er meget velkommen til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour og følge os på Instagram @twodanesontour. Sommerferien går i 2018 til Mexico og Belize.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – skumringstur på Lolland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Det er stadig overskyet og med en frisk vind ind fra bagbord, da vi stævner ud af Nakskov havn med kurs mod øen Enehøje.

Hele sommeren sejler Postbåden 6 dage om ugen til småøerne i Nakskov fjord, og denne søndag i juni er vi 16 mand, som har chartret båden til en familieudflugt.

Postbåden har sejlet sin rute rundt i Nakskov fjord siden 1937 og er derfor Danmarks ældste postbåd, som stadig er i rutefart.

Båden sejles af den meget vidende og karismatiske skipper Otto Paludan. På en chartret tur fortæller han beredvilligt om alt, hvad du ser undervejs – både natur og historie. 

Et lille stop på Slotø

Snart skinner solen fra en skyfri himmel, og første stop på turen er Slotø. Her bliver vi straks budt velkommen af skrigende havterner, som hænger over vores hoveder. Denne fantastiske fugl flyver hele vejen til Sydpolen for at overvintre, og er således den fugl i verden, med den længste trækrute.

Bl.a. pga. havternernes brug af Nakskov Fjord som yngleplads, er fjorden udråbt som fuglebeskyttelsesområde og vådområde af international betydning.

Engelsborg

Men grunden til at vi er gået i land på Slotø er, at man her kan se ruinerne af noget så mærkeligt som en fæstning og et skibsværft i et. 

I år 1508 blev Engelsborg anlagt af Kong Hans (1455-1513), og det er således resterne af verdens ældste skibsværft der ligger tilbage! Hvor sejt er det lige?

Og hvorfor har man så anlagt et skibsværft her midt i Nakskov fjord??? Jo, det hænger sammen med Danmarks udbredelse i begyndelsen af 1500-tallet, som udover det nuværende DK også omfattede Norge, dele af Sverige, Nordtyskland, Estland og Letland. Dengang var Nakskov således en driftig søfartsby i midten af riget.

Slotø lå perfekt, da der er 8 meter dybt vand lige uden for øen, så skibene kunne løbe af stabelen uden problemer. Fra borgen kunne man samtidig forsvare Nakskov by, da sejlrenden ind til byen løber lige her forbi. Og derudover var Lolland begroet med store egetræer – verdens bedste tømmer til datidens store sejlskibe.

Efter ca. 23 år med skibsbygning blev produktionen sat i bero. Men under Christian den 4. blev Engelsborg på ny brugt som skibsværft (1623-1633), og her blev datidens største krigsskib bygget. Det kunne rumme hele 400 mand og var frygtet af Danmarks fjender.

Mod Enehøje

Efter denne spændende historie – og mange flere – går turen igen tilbage til båden, hvor kursen nu er sat mod øen Enehøje.

Faktisk er vi kommet med den “forkerte” båd. Vesta, der bliver kaldt Postbåden, vil denne morgen ikke starte. Men skipper er vaks, og snart er vi om bord på det gode skib Gaia. Den er ikke lige så stor som Vesta, men fin og hyggelig og med mulighed for både at sidde i stævnen, på agterdækket og i kahytten, hvor Otto styrer skuden og de kvikke bemærkninger.

Enehøje er Nakskov fjords største ø og berømt, fordi den fra 1926 til 1940 var ejet af den kendte danske polarforsker Peter Freuchen. 

Peter voksede op i Nykøbing på Falster, men hans bedsteforældre boede på Lolland med udsigt over fjorden, og her slog Peter og hans søskende deres folder. De lærte både at svømme og sejle, og Peter forelskede sig hovedkulds i Enehøje.

I dag er Enehøje ejet af Staten, med enkelte sommerhuse på private hænder. Der er således offentlig adgang til øen, og her ligger også et shelter, som kan bookes på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside. Du skal dog selv sørge for transport herud – enten med Postbåden i sommermånederne, i egen sejlbåd eller kajak.

Gåtur rundt på øen

Efter medbragt frokost og et dejligt hvil er vi klar til en gåtur rundt på Enehøje. På afstand kan vi se Peter Freuchens blå hus, hvor han skrev bøger, artikler og redigerede det blad, som senere skulle blive til Ude og hjemme.

Peter fandt på at male huset blåt efter en rejse til Marokko, hvor han havde hørt, at det skulle holde myg og fluer på afstand.

På toppen af Enehøje (16 meter over havets overflade) står 4 gamle hvalkæber fra Grønlandshvaler, som med tiden er blevet slidt af vejr og vind. Her fortælles det, at Peter gik op på varme sommerdage, for at tage sig et hvil efter frokosten.

Og netop her er der for nyligt opført en skulptur i fuld størrelse af den sovende Peter af kunstneren og Nakskov-bysbarnet John Kørner samt bronzestøber Peter Jensen. Otto er nu ikke helt tilfreds, da han mener, at Peter var ca. 10 cm højere end skulpturen.

Derefter går turen videre rundt på øen. Her er vi heldige at se nogle af øens mange køer, dådyr og mufloner – en fåretype fra alperne, som er bragt hertil for at være med til at afgræsse øen. Faktisk er vi også heldige at se et lille dålam i det høje græs, som kun er et par dage gammelt.

Tilbage til Nakskov

Efter den spændende rundvisning og et hvil med medbragt kaffe og kage, går turen nu mod Nakskov igen. Her nyder vi den flotte indsejling til byen og så er vi også heldige at få vores første stempel i det nye ø-pas, som vi fortalte om tidligere på ugen. Egentlig skal man skrabe en silhuet af den ø, man besøger. Men hvad er sejere end at få et stempel fra Postbåden i Nakskov fjord?

Så er der kun tilbage at sige tak til Otto for den mest fantastiske tur.

Og så må vi jo lige en tur forbi Lydolph’s efter en is. Ingen tur til Nakskov er fuldendt uden et besøg hos Sydhavsøernes billigste og flinkeste iskiosk med de aller største is.

Dette er en børneis med guf til kun 23 kr!

Info:

Skulle du også have fået lyst til at sejle med postbåden rundt i Nakskov fjord? Så sejler den offentlige ture mandag til lørdag fra 1. juni til 31. august 2017 kl. 9. Turen tager ca. 4½ time, og der er en times stop på halvøen Albuen, som også er et besøg værd.

Pris for voksne 170 kr. Børn under 12 år 80 kr. Det er også muligt at tage cyklen med for en flad 50’er. Og så er det faktisk også tilladt at have søde hunde med! 

Der er også eftermiddags- og aftenture på bestemte dage. Se mere om alle mulighederne på Postbådens hjemmeside.

Eller vil du hellere lige som os være med til at planlægge din egen tur, så kan du chartre båden og sammen med skipper lægge ruten. Vi betalte 230 kr. per person for 5 timer i godt selskab med Otto. Priserne afhænger af antallet af passagerer. Se mere her.

Læs også: Danmark dejligst – Møn
Læs også: Danmark dejligtst – skumringstur på Lolland

Skulle du få lyst til at følge vores videre sommereventyr, så rejser vi til Colombia på lørdag i 5½ uge. Vi kommer med updates på vores Facebook-side Two Danes On Tour og lægger blogindlæg ud her på siden undervejs. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Med postbåden til Enehøje blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har fået nyt pas – et ø-pas! Vi har fornyligt opdaget, at man hos turistinformationer rundt om i landet kan få det fine ø-pas til 37 danske småøer.

Det er selvfølgelig ikke et rigtigt pas. Men det smager da lidt af fugl, og er samtidig en oplagt mulighed for at komme rundt i det ganske danske land og se nye spændende steder.

37 danske øer

På de 37 danske øer, som er med, er der en speciel pen, som man kan bruge til at overføre en silhuet af den pågældende ø til sit pas. Du finder pennen på havnen, på færgen eller ved turistinformationen. Bagest i passet er der også en afkrydsningsliste med alle øerne for overblikkets skyld.

Hver ø er endvidere afbilledet i passet og der er lidt info om indbyggertal, færgetid mv. Og så er der QR-kode til øens hjemmeside. Det ser ud til at være et rigtig godt og brugbart pas for sådan nogle berejste nogle som os! 

Gamle kendinge og nye bekendtskaber

Vi har allerede besøgt 14 af de 37 øer i passet. Men det skal ikke holde os tilbage for at besøge dem endnu engang for at få stemplet vores nye pas. 

Det fine ved dette lille pas er også, at det ikke er noget der er hurtigt overstået. Det kan da komme til at tage nogle år at nå rundt til alle 37… Nogle af øerne ligger tæt på os, mange ligger i Det sydfynske øhav, som vi elsker så højt, men øer som Anholt, Læsø og Bornholm skal der da lidt planlægning til for at besøge. Og så er der de øer, som vi aldrig har hørt om før: Barsø, Baagø, Egholm, Nekselø og Aarø.

Vi er klar til at samle stempler

Det er Sammenslutningen af Danske Småøer, Færgen, Færgesekretariatet og VisitDanmark, som udgiver det fine ø-pas, og man kan enten få ø-passet tilsendt for 35 kr. eller man kan få det gratis på turistinformationen.
Vi glæder os til at få “stempler” i vores nye pas fra nogle af de mange smukke og hyggelige småøer rundt om i landet.

Læs også: Med postbåden til Enehøje

Læs også: Danmark dejligst – Hjortø

Følg os i næste uge, hvor vi rejser til Colombia i fem en halv uge. Vi skriver selvfølgelig indlæg til bloggen og kommer med masser af billeder og små historier på Facebook undervejs. Vi kan også følges på Instagram @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Nu med ø-pas blev først udgivet på Two Danes On Tour.