Næste morgen kørte vi fra Tórshavn til færgelejet Gamlarætt, som ligger tæt på bygden Kirkjubøur. Det er også muligt at tage bussen dertil, hvis man ikke selv har bil. 

Vi sejlede de 30 minutter til Sandoy på en rimelig stor bilfærge. Se sejlplanen her.

Vejret var flot og stille, og udsigten undervejs fra soldækket var formidabel. 

Da vi kom i land i bygden Skopun besluttede vi os for straks at køre rundt på øen for at udforske de små bygder og lede efter Strikkestenen. Så kunne vi altid se lidt nærmere på Skopun til sidst, hvis vi fik tid.

Sandoy er Færøernes 5. største ø og en af de fladeste. Alligevel er her fantastiske udsigter og også fuglefjelde. Der bor ca. 1300 mennesker på øen og 7000 får!

Sandur

Første stop blev sandklitterne ved byen Sandur. For en dansker, som har set Vesterhavsklitterne eller bare Marielyst strand, er det ikke noget at skrive hjem om, men på Færøerne er det altså en sensation! Sandklitterne på Sandoy er Færøernes eneste, og vi måtte selvfølgelig bestige dem – med sand i skoene til følge.

Der er også en fin sandstrand, men badevandstemperaturen her først i juni var ikke lige til en dukkert…

Pludselig opdagede vi, at der var små, vilde orkideer i området, og så gik jagten ind på at finde den flotteste at fotografere. Til de interesserede kan det oplyses, at det er Purpur-gøgeurt (Dactylorhiza purpurella), som vokser her.

Skálavík

Da vi kom til Skálavík, som er den tredje største bygd på Sandoy, knurrede maverne. Vi besluttede os derfor for at gå ind på Hotel Skálavík for at se, om de kunne tilbyde frokost til to strikkestensjægere. Den søde tjener fortalte, at der ville være buffet om en halv times tid, så vi gik lige en lille tur og så kirken fra 1891 og en mindeplads for bysbarnet Eiler Jacobsen.

Eiler var skibsreder og havde derigennem tjent gode penge. Inden hans død forærede han sin barndoms bygd et nyt hotel og konferencecenter. Indenfor på hotellet kan man læse mere om Eiler Jacobsens liv og levned. 

Buffeten bestod af fiskesuppe, lasagne, en pastaret, salater mm. og var udmærket uden at være prangende. Men vi blev dejlig mætte og var nu klar til at trille videre ud på tur.

Húsavík og Dalur

I Húsavík var der flotte gamle sortmalede huse og en traditionel kirke. Ved stranden lå stadig de gamle fiskerhuse bygget af stenen.

Her i bygden går der historier om den norske frue Guðrun Sjúrðar­dóttir, som ejede al jorden i 1300-tallet. Hun var meget rig, men også streng. Bl.a. fortælles det, at hun begravede to tjenestefolk levende. Stenvægge og -gærder, som hun beordrede bygget, kan stadig ses den dag i dag i den lille bygd og rundt om kirken. 

Húsavík ligger utrolig smukt ud til vandet og har en hel særlig sjæl, synes jeg. Der var helt stille, mens vi var der, og vi mødte ingen andre mennesker. Så søger man et smukt og fredfyldt sted med ro og havets brusen, så er Húsavík et godt bud.

Vejen Húsavíkarvegur fra Húsavík til Dalur var smal og med meget stejle skrænter og en formidabel udsigt.

Det var vidst godt, at det var Bergljott, som sad bag rattet og mig, der fotograferede. Og jeg var også glad for, at der var autoværn ud mod havet og vigepladser, til hvis vi skulle møde modkørende biler på vejen.

Bygden Dalur viste sig at være sjov og pudseløjerlig. Den er kendt for sin stenstrand med runde og ovale knytnævestore sten. Endnu et særsyn på Færøerne ligesom sandklitterne i Sandur.

Endnu engang mødte vi ingen mennesker overhovedet – hverken turister eller lokale. Men der var masser af “strikkeslogans” rundt om på hegnene og sjove malede sten, som var samlet på stranden. Det var super hyggeligt at gå rundt og kigge på. 

Også her var der vilde orkideer i græsset.

Den strikkede sten

Tilbage i Sandur kørte vi gennem byen og stoppede kort ved kirken og nogle meget gamle huse.

Derefter kørte vi nu i den modsatte retning end før ad Søltuvíkar vegur. Vi kørte og kørte på den smalleste vej, men kunne ikke finde Strikkestenen. Til sidst vendte vi om og kørte tilbage mod Sandur igen. OG DER! Midt i det hele. Et styk Strikkesten. Hvordan vi overhovedet kunne overse den, da vi kørte forbi første gang, er os en gåde…!

Stenen, som på færøsk hedder Bundni Steinurin er 4 meter høj og har et omfang på 18 meter. Stenen er betrukket med strik af kvinder fra Sandur med fortællinger om heksen Gívurin, og rummer masser af færøske symboler. Der var både strandskader, grindehvaler, fisk, blomster, sweatre, får, det færøske flag og selvfølgelig heksen Gívurin.

Stenen var, efter min mening, mere speciel end køn, men det var sjovt at finde den og se de mange forskellige motiver rundt om stenen. Og så ligger den et rigtig smukt sted med en formidabel udsigt.

Sandoy er en hyggelig ø med mulighed for fine naturoplevelser, smukke vandreture og små bygder. Og så er det tilmed muligt at gå på jagt efter en vaske ægte Strikkesten! 

Her til sidst får I lige en lille kavalkade af de skønneste får – alle fra Sandoy. Jeg har simpelthen et blødt punkt for færøske får. De kan se så søde, sjove og dumme ud på én gang.

Læs også: Vágar

Læs også: Fem flotte bygder, som du kan besøge fra Tórshavn

Du er meget velkommen til at følge os på sociale medier.
Instagram @twodanesontour og Facebook: Two Danes On Tour.
Næste tur går til Norge i midten af januar, hvor vi endnu engang håber på hvaler og nordlys

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På jagt efter en strikkesten på Sandoy blev først udgivet på Two Danes On Tour.