Men det var jo faktisk den tidligere mineby Pyramiden, som var det egentlige mål for turen. 

Pyramiden – en russisk mønsterby

Pyramiden var oprindelig en svensk bosættelse grundlagt på Svalbard i 1910. I 1927 blev byen solgt til Sovjetunionen, som ønskede at lave minedrift her.
I perioder havde byen over 1000 indbyggere, som hovedsageligt arbejdede ved minen.

Men da minen ikke længere var rentabel, blev det besluttet at lukke byen i 1998. Byen blev rømmet på få dage, og mange ting blev efterladt. Pyramiden er derfor nu en spøgelsesby, hvor huse, butikker, skole og sportsanlæg stadig står; om dog i forfald. 

Rundturen begyndte på havnen, hvorfra vi gik til byens vartegn. Byen har fået navnet Pyramiden efter en bjergtop bag byen, som har form som… (surprise) en pyramide.

Den sidste borsjtj

Da vi kom ind i selve byen, gik vi først ind i det gamle cafeteria, hvor folk i tidernes morgen kunne komme og hente mad, da de ikke havde eget køkken. Her stod der stadig store køkkenmaskiner, og de havde også glemt deres stuebirk.

Ellers er bygningen berømt for en stor mosaik, som forestiller et eventyrvinterland.

Ude på gaden igen kom vi forbi et andet af Pyramidens vartegn. Et logo med isbjørn. Og her er faktisk reel isbjørnefare!

Det er ikke unormalt, at der kommer en bjørn forbi. Derfor må man heller ikke gå alene rundt i Pyramiden, men skal hele tiden holde sig tæt på en guide med et gevær. Og vi havde jo netop lige set en isbjørn ikke langt herfra, så vi skulle ikke nyde noget af at gå på solo-opdagelse.

Det er også tilrådeligt at have slædehunde, da de er gode isbjørnevagter.

Lenin-selfie

Så var det selfie-tid med Lenin. Det er blevet en tradition for os lige at skulle fotograferes sammen med den gamle røver. Men tidligere er det foregået steder som Minsk i Hviderusland og Tiraspol i Transnistrien.

Vi havde ikke ligefrem forestillet os en buste af Lenin på Svalbard! Men altså, her får I den nordligste Leninselfie i verden

Næste stop var svømmehallen, hvor svømmekonkurrencer plejede at blive afholdt. Bassinet var tomt, men rebene med kork, som plejede at dele banerne op, lå stadig på bunden. Der var en mærkelig stemning i den gamle forladte svømmehal.

Den nordligste øl

Sidst men ikke mindst fik vi lov til at komme ind i kulturhuset, hvor der var en stor koncertsal, som også fungerede som biograf samt en gymnastiksal, hvor der for nyligt var afholdt en hockeykamp mod nogle svenske børn.

I dette hus havde de denne dag åbning på en ny café og souvenirshop. Så her måtte Finn og Rasmus lige have en øl – den nordligste øl de nogen sinde har drukket.

78,68 grader nord – den bliver svær at slå. Som I nok kan fornemme, så bliver alt her omtalt som det nordligste i verden.

Her til sidst får I lidt billeder og indtryk fra byen:

Man kan undre sig over, at der rent faktisk stadig bor mennesker her i en forladt mineby i arktis. Et af svarene er uden tvivl turisme. Flere både anløber havnen hver dag om sommeren for at gå på rundvisning med en lokal guide, og om vinteren er det muligt at køre hertil på snescooter fra Longyearbyen.

Svalbardtraktaten

Men en helt anden grund kunne jo også være Ruslands fortsatte ønske om tilstedeværelse på Svalbard. I følge Svalbardtraktaten (også kaldet Paristraktaten) har Norge suverænitet over Svalbard. Men samtidig har alle lande, som har underskrevet traktaten lige ret til at udnytte øens ressourcer samt jagt og fiskeri. Det betyder f.eks. at de forskellige lande må etablere en forskningsstation, en mineby eller en handelsstation. Og alle mennesker fra de underskrevne lande må flytte til Svalbard og søge arbejde. Det forklarer også hvorfor 50 forskellige nationaliteter er repræsenteret i Longyearbyen.

De første 9 lande – inklusiv Danmark underskrev traktaten i 1920. I 1924 kom 35 flere lande med, herunder Sovjetunionen.

Vi kunne mærke på vores guide, og andre, som vi talte med på Svalbard, at der er noget spænding om, hvad der mon sker, når traktaten når sit 100’ende år. Skal traktaten genforhandles? Vil Rusland forsøge at tage magten over arktis? Eller får tingene lov til at gå sin vante gang? Det er geopolitik på højt plan, som pludselig udspillede sig for øjnene af os. Vi vil i hvert fald uden tvivl følge udviklingen de næste par år.

Læs også: Planlægning af vores rejse til Svalbard

Læs også: Vandretur til flyvraget ved Vík

Som altid bliver vi super glade for alle, som har lyst til at Synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi har for nyligt rundet 1000 Synes godt om og det giver jo blod på tanden og lyst til at nå 1100 På Facebook kan du se flere billeder, når vi er på tur og vi poster også nye blogindlæg. Snart kommer der mere fra Svalbard.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På rundtur i spøgelsesbyen Pyramiden blev først udgivet på Two Danes On Tour.

På trods af, at der er omkring 3000 isbjørne i Svalbard og det nordlige Rusland, så siger statistikken nemlig, at det kun er omkring 5% af de turister, som rejser til Svalbard, som rent faktisk er så heldige at se den smukke hvide bjørn. Og jo mere mod nord du rejser, jo større er chancen. 

Ud fra overskriften og header-billedet på dette blogindlæg, er det vel heller ikke længere nogen hemmelighed, at det rent faktisk lykkedes for os. Men lad os starte med begyndelsen.

Afgang fra Longyearbyen

Første morgen på Svalbard stod vi klar kl. 8.30 til afhentning af vores guide Nazilya fra Henningsen Transport og Guiding. Vi havde booket en tur til den tidligere russiske men nu forladte mineby Pyramiden, som skulle være et interessant sted; en russisk tidslomme.

Det gode skib Billefjord, som kan rumme 60 gæster, lå klar i havnen og ventede på os.

Nazilya var dog ét stort smil, da hun fortalte os, at der kun stod fire deltagere på hendes gæsteliste denne morgen: Else, Finn, Anne Marie og Rasmus. Hvor heldigt er det lige??? Vi kunne ikke få vores arme ned! Vi spurgte ind til, hvordan det dog kunne være? Og hun fortalte, at mandag ofte er lidt stille, da folk er taget hjem efter weekenden. Vores held!

Det gode skib Billefjord

Ombord på skibet blev vi hurtigt installeret i salonen, men det var kun for at lægge vores tasker. Straks var vi på dæk for at se udsejlingen fra Longyearbyen og for første gang nyde synet af Adventfjorden, som vi skulle besejle hver dag de kommende fire dage.

Vi brugte størstedelen af tiden på dæk også selv om det småregnede lidt. Nazilya fortalte beredvilligt om dyreliv, geologi og de små, isolerede bysamfund i arktis.

Snart blev vi også inviteret indenfor hos kaptajnen, som kun var glad for besøg. Og da de 56 andre gæster var blevet hjemme, var der masser af plads på broen

Dyrene vrimler frem

Vi sejlede forbi flotte fjelde og nød landskaberne i fulde drag. Nu var vi endelig på vores første tur på Svalbard. Noget vi længe havde drømt om. Polarluften var sprød og havet roligt. Vi kunne ikke få det bedre.

Vi så straks masser af havfugle: mallemuk, tejst, lunde, polarlomvie og søkonge. Der var hele tiden noget at se på – og forsøge at fotografere i flugten. Ikke særlig nemt, men en god udfordring for en glad fritidsfotograf, som gerne vil blive endnu bedre.

Og her den altid søde søpapegøje, som vi holder så meget af og har set på både Færøerne og Island.

Snart glemte vi dog alt om de smukke fugle, da der var hvaler forude. Først kunne vi kun se blåst, men snart havde vi tre store finhvaler lige foran båden. En rigtig dejlig oplevelse! Vi elsker bare hvaler.

Vi havde næsten ikke tid til at spise den dejlige mad, som blev serveret for os i salonen: laks, hvalbøf og spareribs samt salat, ris og brød.

Vi skyndte os at spise den dejlige mad, og så var vi på dæk igen.

Nordenskjöld gletsheren

Kort tid efter ankom vi til den store Nordenskjöld gletscher. Den er imponerende 25 km lang og 11 km bred og opkaldt efter en finsk geolog.

Det er altid en oplevelse at komme så tæt på en gletsjer, da det er som at åbne en kummefryser. Man kan simpelthen mærke kulden komme strømmende imod sig. 

Nu var der flere sæler i farvandet. Især en stor flot remmesæl kom vi tæt på. Det er en stor fætter, som kan blive op til 2,5 meter lang og veje 360 kg. Den kendes på de lange knurhår, og det var sjovt at se, hvordan den var helt orange i hovedet på grund af jernoxid på havbunden, hvor den finder sin føde.

Vi blev alle budt på whisky med isklumper fra gletscheren. Det er ikke hver dag man får sådan et tilbud.

S K Å L !

Og imens vi stod der på fordækket og skålede, bankede kaptajnen pludselig på ruden og fægtede med armene. Nazilya var ikke sen til at opdage, at der var isbjørn i sigte!

Isbjørn forude

Da isbjørnen var i vandet, stod vi nu et ret dårligt sted for at få et godt glimt af den. Vi lod derfor whisky være whisky og løb i stedet op på øverste dæk, og kravlede derfra ad en lille stige op oven på broen. Her kunne vi nu ved hjælp af kikkert få øje på bjørnen. 

Isbjørnen var meget rolig, så ikke ud til at være på vej noget sted hen og var heller ikke videre interesseret i de sæler, som lå rundt omkring på isflagerne. 

Kaptajnen nærmede sig nu den svømmende isbjørn stille og roligt uden at genere den på nogen måde, og snart var vi tæt nok på til at se, at den var ved at tygge på et stykke tang.

Det var præcis det, vi ikke havde turde håbe på, og her stod vi og nød synet af vores første isbjørn. Det var et stort øjeblik.

Ja, så glad ser man ud, når man netop har set sin første isbjørn!

Det kan godt være, at kineserne både har dragens år og rottens år, men 2019 har uden tvivl været bjørnens år for Two Danes On Tour! I maj så vi brune bjørne i Finland, og nu var vi så sindsygt heldige at se en isbjørn på Svalbard. Det er oplevelser, som vi vil bære med os resten af livet.

For at dette blogindlæg ikke skal blive kilometer langt, vil vi stoppe for i dag og i stedet fortælle om vores besøg i Pyramiden næste gang.

Som altid er vi utrolig taknemmelige for alle, som har lyst til at Synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du se flere billeder fra vores rejser og følge med, når der bliver udgivet nye indlæg på bloggen.

Og her til sidst lidt inspiration til at læse flere indlæg fra os:

Læs også: Spækhuggere og pukkelhvaler

Læs også: Vores guide til en Gør-det-selv-tur til Tromsø om vinteren

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Isbjørn i sigte! blev først udgivet på Two Danes On Tour.