Vi har i et par år talt om at besøge Skagen, da ingen af os har været der siden, vi var børn. Men det er alligevel noget af en tur fra Falster for en enkelt weekend. Så vi skulle finde det rigtige tidspunkt, hvor vi havde mulighed for en længere tur. Og i løbet af vinteren opstod idéen om en sommerferie i The Caddy Camper med start i Skagen og endestation i Tønder. 

Vores gode ven Martin besluttede også at tage med de første dage. Det er altid sjovt og hyggeligt, når vi er på Caddy-tur sammen.

Foran Skagen museum mente vi, at vi var stødt på Lenin og Trotskij. Det skulle dog efter sigende være Ancher og Krøyer. 

På toppen af Danmark

Du kan ikke komme mere nordligt i Danmark end toppen af Jylland. Mange tror fejlagtigt, at det aller nordligste sted er Grenen, hvor de to have Skagerak og Kattegat mødes, men faktisk er det lidt misvisende. For hvis du kigger på et kort, vil du se, at det aller nordligste sted er Nordstranden, som ligger lidt vest for Grenen.

Syd for Grenen ligger den hyggelige by Skagen med de mange karakteristiske gule byhuse med kanter af hvidt på tagstenene. Der er uden tvivl mest liv i byen om sommeren, hvor indbyggertallet vokser fra de ca. 8.000 helårsbeboere til ca. 45.000 i den berømte Hellerup-uge. Den uge styrede vi derfor let og elegant udenom, da vi havde helt andre planer med vores Skagensbesøg.

Med Sandormen til Grenen

Vi skulle selvfølgelig en tur til Grenen. Man kan altså ikke tage til Skagen uden. Det er der mere end 1 million mennesker hvert år, der også mener. Ret imponerende besøgstal!

Og det er altså også en ret unik oplevelse at stå med et ben i hvert hav. Samtidig får man ved selvsyn øje på landskabet og det særlige lys, som Skagensmalerne har udødeliggjort med deres mange smukke malerier.

Vi var også heldige at se en enkelt gråsæl, som længe lå i det lave vand og hyggede sig. Nogle gange kan man være heldig, at sælerne kravler op og lægger sig på stranden. Men husk at holde god afstand til dem. Det er jo vilde dyr!

Det er selvfølgelig muligt at gå langs stranden hele vejen ud til Grenen, men vi valgte denne gang at tage den legendariske traktorbus Sandormen, som kører fra Grenen parkeringsplads.

Pris 35 kr. retur for voksne og 15 kr. retur for børn under 12 år. Du kører bare med Sandormen derud, og hopper med retur, når det passer dig. Den kører hele tiden i højsæsonen. 

Kunst i verdensklasse

Skagen er især kendt for dansk kunst i verdensklasse. I slutningen af 1800-tallet blomstrede en kunstnerkoloni op omkring Grenen, Skagen by og Brøndums hotel. 

Skagen var i slutningen af 1800-tallet meget afsondret fra resten af Danmark. Først i 1890 kom der jernbane til byen, i 1907 blev der bygget en havn og i 1932 blev der anlagt en asfalteret landevej fra Frederikshavn.

Der kom tilrejsende kunstnere fra både Danmark, Norge og Sverige, som i Skagen fandt det, de søgte: Rå uberørt natur, et barsk og til tider farligt sømandsliv og ikke mindst et fantastisk lys ud over havet.

Af kendte danske kunstnere, som var en del af Skagensmalerne kan især nævnes Holger Drachmann, Marie og P.S. Krøyer, Laurits Tuxen samt ægteparret Anna og Michael Ancher.

Mange af de tilrejsende kunstnere boede på Brøndums hotel, som dannede rammen om kreativitet og festivitas. En del af betalingen for opholdet, var ofte et maleri. Nogle af disse kan fortsat ses på hotellet, mens andre er skænket til Skagen museum.

Skagens kunstmuseer

Skagen museum (ikke at forveksle med Grenen kunstmuseum) er et must see, når man er i byen. Her er de mest kendte Skagensmalerier udstillet. Gennem disse billeder får man et unikt indblik i hverdagslivet sidst i 1800-tallet på den nordligste spids af Danmark. 

Især det hårde fiskerliv, hvor bådende blev trukket op på stranden ved håndkraft, var et centralt motiv.

Desværre kom alle ikke hjem i live, hvilket selvfølgelig prægede hele samfundet.

Anna Ancher, som var født og opvokset i Skagen, viste en anden side af Skawboernes liv, end mange af hendes kollegaer. Hun malede ofte de stille og hjemlige miljøer og naturen med børn og kvinder i centrum.

Flere af P S Krøyers billeder udstråler sommer, hygge og danskhed. Et af de mere kendte er billedet fra Skt. Hans-fejring på stranden. 

Også flere af hans kvindeportrætter er meget berømte – og med god grund.

På Skagen museum kan man også se den berømte spisestue fra Brøndums Hotel, som har protrætter af mange af de prominente gæster, som besøgte hotellet. I 1946 blev hele spisestuen flyttet fra hotellet til museet for at bevare den for eftertiden.

Vi købte en kombi-billet, som både gav adgang til Skagen Museum, Anchers hus og Drachmanns hus, for 180 kr. Hvis man kun ønsker adgang til Skagen Museum koster billetten 110 kr. 

Adressen for Skagen museum: Brøndumsvej 4

Anna og Michael Anchers hus

Tæt på Skagen Museum ligger Anchers hus, hvor Anna og Michael Ancher boede sammen med deres datter Helga, som også blev kunstmaler.

Det var spændende at gå rundt i de små stuer, hvor ca. 250 billeder, malet af de tidligere beboere, stadig er udstillet. 

Oplevelsen i huset blev helt speciel, da en af kustoderne simpelthen ikke kunne lade være med at fortælle anekdoter fra familien Anchers liv.

Han fortalte blandt andet historien om dengang H. C. Andersen kom til Skagen i 1859 og indlogerede sig på gæstgiverriget Brøndums gård. Den kendte digter havde gået hele vejen fra Frederikshavn langs kysten og var både træt og sulten. 

Madam Brøndum, som var højgravid, sendte en af sine tjenestepiger til stranden efter rødspætter, men hun var åbenbart for langsom efter H. C. Andersens smag, så han lavede en større scene i arrigskab over ventetiden. Madam Brøndum blev, i følge historien, så forskrækket over den berømte digters vredesudbrud, at hun gik i fødsel om natten, og fødte datteren Anna næste morgen. Den selvsamme Anna, som senere blev gift med Michael Ancher. 

Adresse: Markvej 2-4

Drachmanns hus og grav 

Da vi nåede frem til Drachmanns hus, også kendt som Villa Pax, var vi de eneste gæster. Også her var kustoden snakkesalig og fortalte os om den ombejlede Drachmann. Han fik seks børn med tre forskellige kvinder, hvoraf han var gift med de to. Men derudover var der mange flere kvindebekendtskaber…

Drachmanns karriere bestod hovedsageligt af malerier af skibe og det oprørte hav samt forskellige tekster og digte. Mest berømt er nok teksten til Vi elsker vort land, som jo synges hvert år til Skt. Hans.

På vej ud på Grenen ligger Drachmann begravet. Det imponerende gravkammer er tegnet af P. S. Krøyer og er nemt at nå på gåben fra Grenen parkeringsplads. 

Adressen til Drachmanns hus: Hans Baghsvej 21 

Brøndums hotel 

Vi havde hjemmefra drømt om et rigtig godt måltid mad til ligesom at skyde ferien i gang på. Vi havde luret lidt på de forskellige muligheder i Skagen og nåede frem til, at Brøndums hotel var det bedste bud for os. Både pga. menukortet og pga. hotellets tilknytning til skagensmalerne. Og vi blev ikke skuffede. Både restaurantens indretning, den spændende menu og den venlige og kompetente betjening levede fuldt ud op til vores forventninger. 

Vi kom til at sidde i stuen, som tidligere havde været kongelige gemakker, når Christian X og Dronning Alexandrine var på besøg på det legendariske hotel. Det var spændende at høre tjeneren fortælle om de kongelige besøg og hotellets øvrige gæster gennem tiden.

Vi fik en fantastisk menu med tilhørende vine, som du kan se herunder:

Kulmule – Fennikel – Gedefriskost – Agurk
2020 Riesling Trocken, Clemens Busch, Mosel, Tyskland

Jomfruhummer – Melon – Gul squash – Æble
2020 Albariño, ”Lias Finas”, Attis, Rías Baixas, Spanien

Havtaskekæbe – Pære – Caviar – Hyldeblomst-beurre blanc
2018 Cuvée Terlaner Classico, Cantina Terlan, Alto Adige, Italien

Lammekrone – Pastinak – Rabarber – Brøndkarse
2017 Minervois, ”Les Fontanilles”, Anne Gros & Jean-Paul Tollot, Languedoc, Frankrig

Oksemørbrad – Røget marv – Tomat – Sauce Bordelaise
2017 Langhe, ”Sito Moresco”, Gaja, Piemonte, Italien 

Lakrids – Vanilje – Saltkaramel – Basilikum
2015 Coteaux du Layon, ”Exception”, Château Soucherie, Loire, Frankrig

Den tilsandede kirke

Et meget berømt sted nær Skagen er Sankt Laurentii Kirke også kendt som Den tilsandede kirke. Kirken ligger ca. 4 km sydvest for Skagen i Skagen klitplantage, og vi måtte selvfølgelig slå vejen forbi.

Kirken blev opført sidst i 1300-tallet, hvor den var den største kirke i hele Vendsyssel. I starten af 1700-tallet begyndte den store sandflugt, og det blev mere og mere besværligt for kirkegængerne at grave sig frem til kirken ved gudstjenesterne. I 1775 måtte kirken helt opgives efter ordre fra Kong Christian d. 7. Selve kirken er i dag fjernet, og kun tårnet står tilbage som en påmindelse om, at naturen kan være barsk og ubarmhjertig.

Man kan jo gå og undre sig over, hvorfor der dog ligger en kirke sådan helt alene her ude i en klitplantage. Men man skal forestille sig, at kirken har været omgivet af et helt sogn med gårde og landbrugsland. Alt dette blev også ødelagt af sandflugten.

I Skagen klitplantage ligger også Sandmilen, som er en vandreklit, der har bevæget sig helt ud til Kattegat. Sandmilen har gennem hundredevis af år vandret hele vejen over Odden fra Skagerrak til Kattegat. Sandmilen er således en gammel mile, som nu er på vej ud i havet.

Råbjerg mile

Syd for Skagen ligger Råbjerg mile, som er Danmarks største vandreklit med i alt 3,5 millioner kvadratmeter sand. Det er alligevel en sjat! Råbjerg mile flytter sig ca. 15 meter hvert år mod nordøst, og man kan derfor forudsige, at milen vil dække landevejen til Skagen om godt 100 år. 

Det er gratis at besøge Råbjerg mile, og for børn og barnlige sjæle er der masser af muligheder for et par timers god leg i sandklitterne. 

Overnatningsplads i Skagen

Syd for Skagen ligger der en lille free-camper plads, hvor det er tilladt at overnatte gratis i Autocampere – og dermed også i Caddy Campere

Pladsen ligger for enden af Damstedvej og er rimelig primitiv med en toiletbygning og et par bordebænkesæt. Men den havde præcis det sociale campingliv, som vi syntes var hyggeligt for et par dage. Hver dag holdt der forskellige bobiler fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien og Sverige.  

Pladsen er omgivet af høje sandklitter, og på den anden side af klitterne er der den fineste børnevenlige sandstrand ud til Kattegat, så trænger du til et bad, kan du hoppe i bølgen blå. 

Skagen levede fuldt ud op til vores forventninger om en hyggelig by med mange dejlige oplevelser. Vi kommer gerne igen.

Følg gerne med på sociale medier. Facebook: Two Danes On Tour. Instagram: @twodanesontour 

Vi rejser til Tromsø i Norge sidst i november og igen sidst i december. Vi håber som altid på smukke landskaber, nordlys, hvaler og spækhuggere.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Skagen – på toppen af Danmark blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Tur til Egholm

Egholm er ikke en ø, som vi vidste særlig meget om i forvejen, ud over dens placering i Limfjorden. Men efter en regnbyge af de større, vågede vi pelsen. Vi kørte til havnen i Aalborg og sejlede med den lille færge, som kun tager fem minutter. Igen var det jo gratis for gående og cykelister på grund af regeringens feriepakke. Normalpris 20 kr. tur/retur for voksne. 

Egentlig ville vi have spist frokost på Restaurant Kronborg, som ligger lige ved færgen, når du kommer til Egholm. Men da de meldte om alt optaget, da vi ringede på forhånd, tog vi selv frokosten med og nød den på havnen inden afgang.

Ø-passet skulle jo også lige stemples. Den lille metalstang, man skulle skrabe med, var faldet af, men en dims fra en dåsesodavand kunne godt bruges i en snæver vending.

Egholm er en MEGET flad ø, men det gik snart op for os, at der faktisk var 2 kilometers travetur fra færgen og til selve Egholm by, som ligger midt på øen. Dog kan der lejes cykler ved færgelejet, eller man kan tage sin egen cykel med.

Troldejagt på Egholm

Egholm er godt 6 km2 stor, og der bor ca. 50 mennesker hele året rundt. Dertil er der lidt sommerhuse og fritidsboliger. Øen har et rigt fugle- og dyreliv. Bl.a. kan man være heldig at se både slørugle og mosehornugle på øen. Så heldige var vi dog ikke i denne omgang.

I Egholm by er der en lille “park” med gadekær og bord-bænkesæt, hvor vores trolde-skattejagt begyndte.

Troldeskattejagter

Hvis du ikke har hørt om Thomas Dambo’s trolde før, så kan vi kort fortælle, at der rundt om i Danmark og andre steder i verden er blevet opført træskulpturer af den danske multikunstner Thomas Dambo.

Thomas Dambo laver alle sine trolde af genbrugstræ, som han skralder ved byggemarkeder og hos private. Derudover bruger han frivillige hjælpere i det område, hvor han bygger.

Det begyndte med 6 trolde på Vestegnen ved København, men i 2020 besluttede han at lave 10 trolde-skattejagter rundt om i Danmark.

For at finde en skattejagt, så skal du bruge hjemmesiden Trollmap.com
På hjemmesiden kan du zoome ind på det område, du befinder dig i. Er der et sort kryds, er det en trold, du kan besøge. Er det et grønt kryds, kommer du til det sted, hvor skattejagten til en trold begynder. Du skal også bruge hjemmesiden til at indtaste de koder, du får undervejs. Derved får du det næste hint om, hvor du skal gå hen. Ved hvert kryds står der også, hvor lang ruten er (husk dog også at medregne, at du skal tilbage til udgangspunktet) og hvor mange koder, du skal finde undervejs.

Pil Tusindtunge

Og nu var vi klar til at gå på trolde-skattejagt. Turen førte os langs marker – med masser af store fasankyllinger, langs stranden og til sidst ind i en lille skov.

Her fandt vi den fine trold Pil Tusindtunge. Alle troldene har navne, og Thomas har også skrevet en historie om hver af dem. 

Trolden var blevet indviet kun to dage før vores besøg, og den var allerede meget populær. Både blandt turister og lokale, som kom forbi for at se den nye beboer på øen. Og vi må da også medgive, at den var rigtig fin og placeret et godt sted. Vi er sikre på, at Egholms beboere nok skal blive rigtig glade for den.

Selve troldejagten var 4 km, og så skal man jo lige huske, at der også er 2 km hver vej til og fra havnen. Det er en anbefalelsesværdig tur, hvis du er i Nordjylland og på jagt efter en trold.  

Læs også: Staycation i Danmark del tre – Nordjylland
Læs også: Danmark dejligst – Mandø
Læs også: Danmark dejligst – Fanø

Tak fordi du læste med. Som altid bliver vi rigtig glade, når I synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kommer vi med billeder og små historier fra rejselivet og det er også her, du kan se, når vi har skrevet et nyt blogindlæg fra ind- eller udland.
Vi er også at finde på Instagram: @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Danmark dejligst – Egholm blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Rold skov og Lille blåkilde

Første stop var Rold skov – Danmarks næststørste skov på godt 8000 hektar. Vi valgte at gå en dejlig tur i kuperet landskab fra Fruenskoen P-plads til Lille blåkilde, som er områdets mest vandrige kilde. Vandet pibler simpelthen op fra den kalkholdige jord, og det menes, at der kommer ca. 90 liter ud i sekundet! 

Området er rigtig smukt og meget kuperet. Her gror den sjældne orkidé Fruesko, som kun findes i Nordjylland. Dog er den hegnet ind for at beskytte den mod langfingrede haveejere, som synes, at det kunne være sjovt at have den på matriklen. Vi kom desværre uden for orkidé-sæsonen, så vi har stadig til gode at se den blomstre. 

Ved Lille blåkilde fandt vi en bro, hvor vi kunne nyde synet af Lindenborg å, som slynger sig smukt gennem landskabet. Man kunne godt blive lidt misundelig over, at det ikke var os, der kom glidende under broen i kano (med en stribe kolde pilsnere). Det så virkelig dejligt ud!

På tilbagevejen var vi heldige at finde en stor Karl Johan-svamp, som jo er en af Danmarks dejlige spisesvampe. Den tog vi med til aftensmaden. 

Rebild bakker

Næste stop var Rebild bakker. Rebildfesten, som hvert år siden 1909 er blevet afholdt den 4. juli på USA’s uafhængighedsdag, har gjort området berømt. Vi havde dog aldrig været i Rebild bakker før, og havde vist ikke de helt store forventninger. 

Ved Rebildporten er der et besøgscenter, hvor vi fik et par fif til, hvilken rute vi kunne gå. Vi synes altid, at det er rart at have et mål med turen, så vi valgte et tårn, som vi kunne gå ud til. 

Vi snørede vandrestøvlerne, og så var det afsted. Allerede lige efter Rebildporten kom vi til de mest fantastiske landskaber med lyng og blåbærplanter. Nu forstod vi, hvorfor alle taler om Rebild bakker.

Snart fandt Anne Marie en stålorm, som lå lidt slapt på vejen. Så den blev nænsomt hjulpet ind til siden. Et par familier med børn fik sig også en på opleveren, da de lige fik lov til at se pragteksemplaret og samtidig fik lidt viden om en af Danmarks øgler med på vejen. Mødrene så dog ikke nødvendigvis begejstrede ud, men ungerne havde en fest. 

Efter at have forceret en godyl stejl bakke nåede vi frem til det famøse tårn, som vi havde besluttet at kravle op i. Det blev dog noget af en vuggende oplevelse. Ja, faktisk overvejede vi, hvor længe tårnet kunne blive stående endnu. Det var godt nok vakkelvornt. Så meget så vi nærmest blev søsyge på toppen. Godt vi kom sikkert ned igen.

Vi har dog efterfølgende læst, at tårnet er så “fleksibelt”, fordi det skal være stormsikret. Men lider du af højdeskræk, er det ikke sikkert, at dette tårn er noget for dig. Men udsigten var fin!

Thingbæk kalkminer

Sidst på eftermiddagen besluttede vi lidt impulsivt at besøge Thingbæk kalkminer. Vi havde som sådan ikke nogen forventninger til stedet ud over at skulle se en gammel kalkmine. Vi blev derfor noget overraskede, da vi trådte ind i et lille museum, hvor der stod en gammel Trabant, som man kunne sætte sig ind i. Rasmus hoppede hurtigt med på “legen”.

Udenfor kunne vi gå ind i kalkminen, som blev købt af billedhuggeren Anders Bundgaard i 1905. Kalkminedriften blev droppet igen i slutningen af 1940’erne, da den ikke var rentabel. I dag kan man se forskellige gipsskulpturer, som er udstillet inde i minen – den tidligere ejer var jo ikke billedhugger for ingen ting. Om det er interessant, må være op til den enkelte at bedømme. Vi havde håbet på at se flagermus, men fandt ud af, at de kun overvintrer i minen, så vi var der på den forkerte årstid.

Øst og Vest

Til sidst kom vi over i hovedbygningen, hvor der var endnu et spøjst museum. Rummet var delt i to: Øst og Vest, og der var masser af gamle ting fra de to sider af Jerntæppet. Meget af det lå frit fremme, så man kunne røre ved det, og børn kunne lege med tingene. Det er sjældent når man går på museum, da der ofte bliver passet godt på tingene.  

I udstillingen blev vi pludselig fanget af historien om Regan Vest, som vi overhovedet ikke kendte på forhånd. Regan Vest var i mange år en underjordisk bunker, hvor Danmarks vigtigste personer – altså kongehuset, regeringen og embedsmænd, kunne styre landet fra, hvis der var udbrudt reel krig under Den kolde krig. 

Regan Vest var en atomsikret bunker, som blev opført i årene mellem 1963-68, da den kolde krig var på sit højeste. Den var bygget en halv kilometer inde i en kalkbakke, 60 meter under jorden her i Rold skov i Nordjylland.

Anlægget var 5500 m2 stort og bestod af i alt 232 rum. Her kunne 350 mennesker opholde sig i ugevis uden kontakt med omverdenen. Så det har været noget af en bunker!

Det har været tophemmeligt, at Regan Vest overhovedet fandtes. Selv folk i lokalområdet kendte ikke til det. Nu prøver man på at gøre Regan Vest klar til publikum, og det vil uden tvivl blive en stor turistattraktion, hvis det lykkes. Problemet er, at der kun er én indgang ind. Og altså ingen nødudgange. 

Udsøgt middag på Fjerritslev kro

En aften inviterede vi os selv på Fjerritslev kro. Rasmus havde læst om deres lækre 8 retters tastingmenu til 425 kr. Det lød næsten for godt til at være sandt.

Vi blev sat ved et stort rundt bord, selvom vi kun var to, og så blev der ellers båret små lækre retter ind, som det var meningen, at vi skulle dele. Og snart gik det op for os, at vi ikke “kun” fik 8 retter, som der stod på menuen. For da vi nåede til ret nr. 8, var vi hverken nået til hovedretterne eller desserterne endnu. Og inden vi var færdige, havde vi fået serveret 15 udsøgte retter. Det var heavenly!   

Vi var i den 7. himmel, da vi kørte derfra. Det hele var så lækkert og veltilberedt. Ja, vi kunne næsten ikke tro, at vi havde fået sådan et fantastisk måltid til 425 kr.

Da vores gode ven Martin stødte til to dage senere, tog vi lige hele oplevelsen én gang til. Vi bestilte igen 8 deleretter og fik denne gang 11 lækre retter, som ALLE var forskelige fra de 15, vi fik to dage før. Imponerende! 

Vi ville egentlig have skrevet et blogindlæg om dette fantastiske måltid, men kort tid efter, at vi havde besøgt kroen, lukkede den desværre. Vi håber, at værtsparret Søren og Iben har lyst til at starte noget andet op på et tidspunkt. Så kan de i hvert fald regne med os som stamgæster.

Store Vildmose

Vi har mange gange besøgt Lille Vildmose, som ligger syd for Limfjorden. Det er her vi blandt andet har været heldige at se elge og rævehvalpe. Men nu ville vi prøve at køre forbi Store Vildmose, som ligger Nordenfjords.

Store Vildmose er ikke på samme måde en turistattraktion som Lille Vildmose, men også her er der chance for at se dyr og fugle på det godt 60 kvadratkilometer store område.  

Efter at have kørt lidt rundt, hvor vi kun havde set et par musvåger og to traner, stoppede vi ved det lille museum Vildmoseporten. Her kunne vi få et bedre overblik over området og dets muligheder. Vi blev mødt af flere frivillige, som var super søde og virkelig satte en ære i, at vi skulle føle os velkomne og få rigtig meget ud af vores besøg.

På museet lærte vi blandt andet, at der i 1934-35 blev bygget 19 staldgårde, som skulle hjælpe lokalbefolkningen med at dyrke afgrøder og holde husdyr. Det er nu en af disse gårde, som er lavet om til museum og skolestue. Der ligger også en shelter, som man er velkommen til at overnatte i. Adressen er
Biersted Mosevej 277.

6000 år gamle trædesten

På museet blev vi opmærksomme på, at der var en ca. 6000 år gammel sti af trædesten, som man kunne besøge. Det var lige noget for en historienørd som Anne Marie, så det blev næste stop.  

Ved Centralgårdsvej 30 er der en lille p-plads og derefter en plankesti ind til stenene. For mange mennesker er dette sted måske bare en række sten. Men hvis man er lidt historieinteresseret, så er det helt unikt, at der ligger en anlagt trædestensvej fra Jernalderen i Danmark. Mosen har jo dengang været et uvejsomt sted, så de store trædesten har lettet vejen for datidens mennesker. 

Vejlerne

På tredjedagen stødte vores gode ven Martin til med hans Caddy Camper. Og vi må sige, at det ALDRIG er kedeligt at være på tur med Martin. Han er lige så eventyrlysten og nysgerrig som os, så hvad var mere nærliggende end at udforske nye græsgange.

Vi havde igennem længere tid hørt meget godt om Vejlerne, der er et vådområde i Nordjylland imellem Thisted og Fjerritslev med en meget stor diversitet både hvad angår dyre- og fugleliv. 

Ved området kaldet Hanvejlen er der bygget fine plankebroer og smukke fugleskjul med stråtækte tage. Vi var vilde med det! Og vi var da også heldige at se lidt af det, som vi var kommet efter. Blandt andet traner, skestorke og sølvhejrer, som området er kendt for. Her ved Vejlerne findes nemlig Danmarks første sølvhejrekoloni. 

Men ikke nok med det. Vi fandt også de altid sjove og smukke skægmejser, som dog kan være lidt af en udfordring at fotografere.  

Og sidst men ikke mindst fik Martin øje på en rørdrum på godt 200 meters afstand. Rørdrummen er en sand mester i camouflage. Her er det altafgørende at man har kikkert eller endnu bedre et teleskop med. Hvis du på et tidspunkt hører en lyd, som minder om din lillebror, som sidder og puster i en sodavandsflaske, så ved du, at rørdrummen er i nærheden. Derefter er kunsten at få øje på den…

Og mens vi stod der og snakkede om rørdrum og skægmejser, kom vi i snak med en ældre nordjyde, som vidste en masse om rovfugle. Vi spurgte ind til chancen for at se natravn i området, og han gav os rigtig mange gode tips til at opleve denne mystiske fugl, som de færreste danskere kender. 

Lidt facts om natravnen

Natravnen er en fugl, som er utrolig god til at camouflere sig. Den gråbrunlige farver gør, at den næsten falder i et med omgivelserne. Derudover sidder natravnen ofte på jorden i dagstimerne. 

Når det bliver skumring, flyver den ud på jagt efter insekter ligesom flagermus. Det, som gør natravnen ekstra speciel, er de lyde den siger. Den har både en snurrende lyd, som kan høres over store afstanden på en stille sommeraften, og så kan den klappe med vingerne.  

På jagt efter natravn

Vores nye ven fra Vejlerne fortalte os, at vi, mens der stadig var dagslys, skulle køre til Thorup klitplantage og finde læbælter. Det gjorde vi som forarbejde til aftenens ekspedition.

Efter den formidable middag på Fjerritslev kro, gik turen igen tilbage til Thorup klitplantage. Og her er det bare at Rasmus gang på gang priser sig lykkelig over at have en kæreste, som hverken kan lide vin eller øl. Så der er altid en til at køre bilen  

Da vi nåede læbælterne, stoppede vi bilen og slukkede motoren og satte os til at vente. Vi havde fået besked på at vente 10 minutter – og hørte vi intet, kunne vi godt køre videre. Og hvad var det så vi lyttede efter? Både den snurrende trille, som natravnen siger, og så en klappende lyd, når den klasker vingerne sammen.

Ved det tredje læbælte, vi stoppede ved, kunne vi pludselig høre lyden af natravnen. Så vi fløj ud af bilen og skrånede ind over en lysning, der på dette tidspunkt af dagen ikke rigtigt levede op til sit navn. Med andre ord: Der var bælgragende mørkt. Vi zigzaggede imellem en masse træstubbe, inden vi nåede hen til et trådhegn. Her blev vi stående, imens vi på skift klappede i hænderne for at tiltrække natravnen.

Først kunne vi høre den i nærheden, og lige pludselig fløj den rundt om ørerne på os. Det var jo bulder mørkt, så det var en ret vild men også super sjov oplevelse, som helt sikkert skal gentages en anden gang. Og så skal vi jo også se den i dagslys, så vi kan få et billede af den I steder må I nøjes med et billede af rørhøgen.

På svamperov

Vi sov et par nætter ved Thorup klitplantage og gik på jagt efter svampe. Skovens guld.

Selvom vi ikke fandt en guldåre, fandt vi nok til en lækker brunch, som blev tilberedt næste formiddag ved Hanvejlen. Det er bare noget helt særligt at spise de svampe, som man selv har fundet. Vi fandt både almindelige og blege kantareller. Og de smagte himmelsk!  

Bulbjerg

Når nu vi var i området, så ville vi ikke snyde os selv for at se Bulbjerg, der er en ca. 47 meter høj kalkstensklippe beliggende helt ud til havet. Klippen er Danmarks største – og et af de eneste – fuglefjeld i landet.

Der var en super fin udsigt fra toppen, og man kunne virkelig mærke vindens kræfter, hvilket også blev udnyttet af blandt andet de måger og rider, der har hjemme på fjeldet. Det er selvfølgelig ikke Skotland eller Irland, men det minder lidt om det i meget mindre skala.

Vi gik ned på selve stranden for at få et close up look på denne berømte klippe. Der var nogle, som ønskede at komme endnu tættere på end os. De fleste af dem endte med en våd sok eller to. 

Øster Thorup strand

Som nærmest resten af Danmarks befolkning har vi også hørt om Gutterne på kutterne, så vi måtte lige lægge vejen forbi Øster Thorup strand, som er blevet berømt på grund af udsendelserne på TV. Her ligger 14 fiskekuttere, som via et særligt spil bliver trukket op på stranden. Og det er da bare et godt motiv! 

Og det kaldte selvfølgelig også på en selfie med gutterne foran kutterne

Lille Vildmose

Vi sluttede den nordjyske rundtur i Lille Vildmose. Et sted vi virkelig er kommet til at holde meget af. Her så vi blandt andet denne ræv, som kom rimeligt tæt på bilen.

Og da vi stod og hyggede om aftenen, ville denne elg også lige over og hilse på. Den var nok nysgerrig for at se, hvad vi lavede. Pludselig stod den ca. 3 meter bag ved os med kun en lille å imellem. Martin fik først øje på den og sagde helt stille: Rasmus, vend dig om! Skyd, skyd, skyd. Det kom der blandt andet dette billede ud af:

Det var en fantastisk ferie i Nordjylland med fokus på smukke naturområder. Og vi fik masser af gode oplevelser med hjem. Følg gerne med på Facebook Two Danes On Tour og Instagram @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Staycation i Danmark del 3 – Nordjylland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi har før været heldige at se elge i Norge, men vi kunne også godt tænke os at se en i vores eget land – og meget gerne få et par gode billeder med hjem. Derfor pakkede vi Caddy Camperen og satte kurs mod Nordjylland. 

Lille Vildmose

Lille Vildmose er Danmarks største fredede område på 7600 ha. Her finder du blandt andet Nordvesteuropas største lavlandshøjmose. Denne unikke biotop tiltrækker både dyr og fugle – ja, nogle af dem endda sjældne eller som minimum svære at få at se i Danmark.

I 2015 blev en flok svenske elgkalve sat ud i mosen, og her tre et halvt år efter er de blevet til ca. 20 elge. De kan selvfølgelig ikke bare sådan gå frit rundt i hele Jylland, da de jo er nogle kolosalt store dyr. Men i Mellemstykket i Vildmosen er der færiste ved alle indgange, og der kan man fint køre ind i egen bil.

Vi havde aldrig været i Lille Vildmose før, og vidste derfor ikke rigtig, hvad vi skulle forvente. Men Anne Marie havde hele vinteren fulgt Facebook-gruppen Vild med Lille Vildmose og der fået et indtryk af, hvad vi kunne være heldige at se, og hvor vi skulle køre hen.

Hjemmefra havde Anne Marie også lavet en Jyllands-bingo med dyr og fugle, som vi skulle forsøge at støve op på ferien. Og det var altså ikke nogle helt nemme dyr, hun havde fundet på. Til gengæld var der total skattejagt over det og julelys i øjnene, hvis vi kunne være heldige at se en eller flere på spillepladen.

Da vi var tre af sted (de Two Danes og vores gode ven Martin), var der tre spilleplader med de samme dyr, men selvfølgelig blandet rundt.

Lille Vildmosecentret

Ved ankomsten gjorde vi først holdt ved Lille Vildmosecentret, hvor flinke og kompetente medarbejdere stod klar til at vejlede os om, hvor vi skulle køre hen i mosen.

Lille Vildmosecentret har masser af aktiviteter for børn og voksne, men vi prøvede ikke nogen af dem. Vi var klar til selv at køre ud på eventyr og lede efter dyr og fugle. Dog kan det måske være interessant at kigge på deres hjemmeside for særlige arrangementer og guidede ture.

Ud på tur

Med et kort i hånden over området, startede vi med at køre til Høstmarktårnet, hvor det gik op for os, at Lille Vildmose har hele 10 fugletårne og udsigtsplatforme samt mere end 2 km boardwalks. Der skulle nok blive masser at kigge på de næste par dage.

Fra Høstmarktårnet spottede Rasmus straks en råbuk, og snart havde vi også et par skestorke i kikkerten. Det tegnede allerede godt! Og første felt på bingo-pladen kunne krydses af!

Vi kørte ad Ny Høstemarkvej og over færisten ind i Mellemstykket, hvorefter vi gik totalt i “spotter-modus”. Vi håbede selvfølgelig at se en elg og troede hele tiden, at vi havde spottet en. Men så hurtigt kunne vi ikke være heldige, hvilket jo på sin vis er fedt nok, for ellers ville det jo nærmest være for nemt.

Vi gjorde holdt ved Portlandmosen og gik en tur på plankestien. Her var der informationstavler om de særlige planter, som gror i dette habitat, men vi så desværre ikke rigtig nogle spændende fugle eller dyr undervejs.

Dog mødte vi en mand, som fortalte, at han netop havde set en kongeørn. Det vil vi altså rigtig gerne se. Og netop Lille Vildmose er et af de steder i Danmark, hvor man kan være heldig at spotte denne imponerende ørn.

Så blev det tid til at lave lidt aftensmad. Imens kom der en rørdrum flyvende forbi – en af de fugle, som Anne Marie havde håbet at få at se! Næste gang håber vi at se den stående, så vi kan tage et godt billede af den.

Vi spiste med udsigt til Portlandsmosen, og snart efter var det sengetid i Caddyen. Væggeuret var nemlig sat til 4.15, da vi gerne ville stå op med solen.

Spændende fugle

Vi må indrømme, at dag to startede rimelig tidligt – og med søvn i øjenkrogene. Men ud på tur – aldrig sur! Så snart var vi igen af sted med kikkert og kamera.

Vi fandt masser af skestorke og sorthalsede lappedykkere i Birkesø.

Der var omkring 15-20 skestorke, som stod i en stor flok og snadrede i søen. På trods af navnet, er skestorken faktisk slet ikke en stork! I stedet tilhører den ibisfamilien, og er den eneste ibisart, som yngler i Danmark. Skestorken har været i fremgang i Danmark siden årtusindskiftet.

Den sorthalsede lappedykker er virkelig en smuk fugl og en, som vi længe gerne har ville have på sigtekornet. Så der var stor glæde – og endnu et kryds på bingo-pladen. Men elgen gemte sig fortsat.

På Grønvej så vi mange traner og også traneunger. Også det var nyt for os. Vi plejer jo at se traner i Sverige i marts måned, men der er af gode grunde aldrig nogle traneunger, så det var endnu en ny oplevelse. Det er traneungen med det orange-brune hoved bag sin mor og far. Bingo!

Også rød glente var vi heldige at se. Det er jo endnu en fugl i fremgang i Danmark. I starten af 1900-tallet var den totalt udryddet som ynglepar herhjemme. I dag er der en 20-30 ynglepar i DK. Vi ser den tit på vej til og fra arbejde, men den er jo altid flot på himlen og nem at kende på den kløftede hale.

Tårnfalken stod også flot på himlen. Den ser vi ofte langs de danske motorveje, hvor den muser på jagt efter bytte. Men her kunne vi virkelig få et godt skud af den.

En ræv bag øret

Og så havde vi en meget speciel oplevelse ved Brandvagttårnet på Ny Høstemarkvej. Vi var egentlig kravlet til tops for at se efter en elg, men pludselig kom der en ræv og en rå ud af buskadset.

Råen løb efter ræven og forsøgte at stange den. Og ræven tog benene på nakken. Sådan løb de langt ned ad vejen, mens Rasmus skød løs med kameraet.

Råen har uden tvivl haft et lam i buskadset, og for at beskytte det, jagtede hun ræven på flugt. En spændende oplevelse, som man ikke sådan lige får hver dag. Så I skal selvfølgelig have en lille serie, så I kan følge det dramatiske optrin.

Gåtur op på Kællingebakken

Lille Vildmose lægger op til at køre rundt i sin bil og se dyr og fugle, men der er altså også masser af muligheder for fine gåture i mosen.

Hen på eftermiddagen kørte vi til enden af Vildmosevej og parkerede på p-pladsen tæt på færisten mod Kongerslev. Vi gik en dejlig tur ad plankebroen og holdt selvfølgelig øje med elge hele vejen. Desværre var vi ikke heldige.

Da vi nåede enden af plankebroen, gik vi over et åbent stykke og gennem en låge til Kællingebakken. Herfra havde vi en dejlig udsigt over mosen, men igen – ingen elg i sigte. Det måtte da kunne lykkes!

Da vi nåede tilbage til bilerne, besluttede vi at blive lidt i området. Vi havde en idé om, at dette måske var vores største chance for at se en elg.

Der gik ikke mere end et kvarters tid før Rasmus opdagede, at flere og flere biler begyndte at holde ind til siden henne på Vildmosevej. Det måtte der jo selvfølgelig være en grund til. Så Anne Marie, der var i gang med at plukke blåbær, blev ringet ud af skoven, og så kørte vi også derhen.

Når enden er god…

Og der stod han så! Den første elg vi har set på dansk jord. Han var godt igang med aftensmaden og lod sig ikke forstyrre af alle de biler, som efterhånden begyndte at samle sig på vejen.

Vi fik nogle ret fine billeder af ham, synes vi selv.

Sådan en elg er altså et imponerende dyr! Og det vildeste er, at hvis den pludselig beslutter sig for at lægge sig ned, så kan man overhovedet ikke set den for vegetation. En han kan veje helt op til 700 kg, og det er sindsygt, at de bare kan forsvinde lige for øjnene af en. Derfor kan vi også have kørt forbi mange elge på de to dage uden at se dem. Men de er der! 

Om at spotte dyr

Vi hører tit, at vi er meget heldige med at spotte dyr, når vi er på tur. Men sandheden er også, at vi bruger laaaaang tid på at forberede os hjemmefra.

Vi undersøger gode steder at spotte dyr, afsætter vigtige punkter på Maps.me og skriver noter i Evernotes. Vi læser masser af rejseblogs, spørger folk på Facebook og Instagram, hvor de har set de dyr, de har fotograferet, og nogle gange finder vi gode guider, som evt. kan hjælpe os undervejs.

Derudover bruger vi vores øjne og ører godt, når vi er ude og spotte dyr og væbner os med STOR tålmodighed. Det der med at være heldige, det har vi brug for til aller sidst. 

Vores råd til at spotte en elg i Lille Vildmose 

• Hav god tid! Gerne flere dage. Du skal ikke regne med at køre gennem mosen én gang, og så har du spottet den elg.
• Vær klar morgen og aften. Det er på disse tider af døgnet, at du har aller størst chance for at se både dyr og fugle i mosen.
• Kør forbi Lille Vildmosecenteret og hør, hvad guiderne anbefaler. Det er gratis at henvende sig i centeret, og de giver dig gerne et kort over området (og så er der pæne, rene toiletter og en fin kiosk).
• Spørg andre mennesker, du møder i mosen, om, hvad de har set – især folk med kikkerter og/eller fotoudstyr. De fleste vil hellere end gerne fortælle og vise billeder.
• Tag en kikkert med. Så højner du dine chancer for at se noget og for at identificere det, du ser.
• Meld dig ind i Facebook-gruppen Vild med Lille Vildmose. Så kan du hjemmefra danne dig et overblik over, hvad andre ser i mosen på de forskellige tider af året, og du kan spørge ind til, hvor i mosen billederne er taget eller bare følge opslagene og debatten derinde.
• Medbring masser af tålmodighed – og ser du ikke en elg, så nyd alle de andre dyr og fugle, som du måske er heldig at se på din vej.
• Og hvis vi endelig skal komme med et bud på en location for at spotte en elg, så må det være på Vildmosevej fra krydset ved Ny Høstmarksvej og imod Kongerslev – men altså, de kan jo være over det hele.

Skulle du møde en elg, så kommer her lidt gode råd direkte fra mosen:

Overnatning

Vi overnattede på shelterpladsen lige uden for mosen ved Møllesøvej. Der ligger tre sheltere på en hyggelig lukket plads. Der er toilet, vand, skraldespand og bålplads. Vi var af sted i sommerferien, men havde hele pladsen til os selv. Det er gratis at benytte pladsen.

Da vi havde Caddy Campere med, så brugte vi bare shelterne til at spise i. Derefter trak vi ind i Caddy for at hygge, da regnen kom.

Læs også: Omvendt Nak og æd – en brun bjørn i Finland

Læs også: Vores møde med en polarræv

Du er som altid meget velkommen til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Så kan du se, når vi er ude på nye eventyr, og når vi skriver nye blogindlæg. Næste rejse går til Libanon i efterårsferien 2019.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget En elg i Lille Vildmose blev først udgivet på Two Danes On Tour.