En anderledes indflyvning

Landingsbanen nærmer sig. Og da vi er tæt på jorden udbryder Anne Marie, som har fået vinduesplads “Jeg tror det regner”.
Vi flyver lige hen over landingsbanen. Flyet ryster, men ikke faretruende. Landingshjulene rammer landingsbanen, men det virker som om, at vi rammer skævt på, og at piloten ikke kan bremse nok. Det blæser kraftigt, flyet slingrer fra side til side og straks giver piloten igen fart og vi stiger op og op.

“What happened?” spørger en mexicaner på den anden side af gangen, men vi ved det lige så lidt som han. Puha, det er ikke hver dag, at man får sådan en tur hen over landingsbanen.

Stewardesserne udstråler dog alle ro, og efter et par minutter lyder kaptajnens stemme over højtaleren. “Vi var fløjet ind i et tropisk regnvejr og kunne derfor ikke lande. Vi cirkler en gang rundt om Guadalajara og prøver en gang til”.

Så sidder man så der højt over byen og tænker: “Hvordan kommer vi ned? Og kommer vi overhovedet ned? (Det er her, Rasmus meget passende joker med klassikeren om, at ned skal vi nok komme.) Eller bliver vi nød til at flyve videre til en anden lufthavn?”

Det tager 15-20 minutter at flyve rundt om byen, og der kan man alligevel nå at tænke nogle tanker. Det går dog fint anden gang. Regnvejret er drevet over.

Taxa til Guadalajara centrum.

Vi vælger at tage en taxa ind til byen. Inden vi når ud i ankomsthallen er der en “taxa-bod”, hvor man køber billet på forhånd. Det koster 320 pesos/110 kr. at komme til centrum på denne måde. Man kan også tage bus til den centrale busstation og derfra tage en taxa videre, men vi vurderer, at det ikke kan betale sig for os.

Overnatning

Vi har snakket lidt frem og tilbage om, hvor vi skal bo. Rasmus har fundet et udmærket hotel på internettet. Anne Marie har læst om nogle andre rejsebloggere, som har boet på Hostal de Maria, som de roser til skyerne. Anne Marie argumenterer for, at det er sådan et sted, man møder andre rejsende, og at det er nu, vi har chancen. Det afgør sagen. 

Hostal de Maria ligger på et lille torv i udkanten af det historiske centrum af Guadalajara. Der er fint, roligt og området virker sikkert. Vi har bestilt et dobbeltværelse med eget bad og toilet til 410 pesos pr. nat – i omegnen af 140 kr. Dette er endda inklusiv morgenmad.

Eneste problem er bare, at alle de andre rejsende, som vi har glædet os til at møde og snakke med, udebliver. Altså; der er bare os. Vi ser ikke nogen andre end receptionisten og rengøringsdamen de ca. 24 timer, vi bor der.

Fedt street art

Vi begiver os snart ud for at se på byen. Anne Marie har på nettet set et smukt street art billede af den kendte mexicanske maler Frida Kahlo. Det må vi prøve at finde. AM har dog ikke kunne finde adressen på nettet, og da Rasmus spørger de lokale, ved de ikke, hvor det er. Hmmm, hvad gør man så i en by med 4,5 millioner indbyggere? Det er jo som at finde en nål i en høstak!

Vi går lidt rundt på må og få og nyder de andre street art billeder. Der er så mange flotte at fotografere. Vi kan slet ikke få nok.

Lidt tilfældigt går vi ned ad en lille gågade med små restauranter, men kan ikke beslutte os for, om vi skal sætte os ned og spise frokost eller lede lidt videre. 

For enden af gaden ser Anne Marie et stort vægmaleri, som hun lige vil se nærmere på. Da hun vender sig om og kigger på bygningen lige bag hende, kan hun slet ikke tro sit eget held. “Det er her Rasmus! Frida er her!” Ved et rent tilfælde er vi gået lige derhen til. Og det er bare SÅ smukt! Og med så mange detaljer.

Da vi tjekker billedet på nettet, kan vi nu se, at bygningen er blevet malet over og at dette er et endnu flottere billede af Frida end det, vi har ledt efter. Jublen vil ingen ende ta’.

Hvis du også vil finde billedet, så er det malet på den bygning, som huser baren La Lupita. Det er på gaden Morelos og mellem gaderne Mezquitán og Mariano de la Bárcena.

Madmarkeder i Guadalajara

En anden ting vi udforsker er madmarkeder. Vi når at besøge tre forskellige på under 24 timer.

Første stop er Mercado Mexico, og det er klart det falske sted for os. Det er fint, det er dyrt, det er posch – og skal man ud en aften med vennerne for at drikke rosé og spise dyre bøffer, så er det klart et fedt sted. Men nu er vi jo på jagt efter noget autentisk mexicansk til humane priser, så vi går videre.

Næste morgen tager vi en taxa til Mercado Santa Tere (sita). Altså navneforvirringen er total. Vi og Maps Me kalder stedet Santa Teresita. De lokale siger bare Santa Tere og på skiltene rundt om, står der Mercado General Manuel Avila Camacho. Nå, vi fandt stedet!

Her er der hver morgen et kød- og grøntsagsmarked, samt en masse små boder, som sælger morgenmad til mexicanere på vej på arbejde. Rasmus får en lonche con carnita – brød med svinekød. Anne Marie prøver en kartoffelpandekage med ost. Dertil skyller vi ned med en stor mangojuice. Mexicanerne kan virkelig noget med frisk juice! Og vi elsker det.

I får lige vores fire favoritter:
Limejuice – limonada.
Appelsinjuice – jugo de naranja (det er virkelig en tungetvister at sige det)
Vandmelonjuice – jugo de sandia
Mangojuice – jugo de mango (den er ikke svær)

Sidst men ikke mindst besøger vi Mercado Corona, som ligger lige i centrum tæt på katedralen. Her får Anne Marie to gange gringa – quesadilla med ost og møre kødstykker, og hun er i himmelen. Den lille restaurant hun spiser på hedder El Barbon, ligger i stueetagen og kan anbefales. Dette marked har en masse madboder med forskellige tacos mv. Men også butikker med tøj, tasker osv.

Tlaquepaque

Inden vi smutter fra Guadalajara drejer vi lige en tur forbi bydelen Tlaquepaque. Den er super hyggelig og meget smuk. Husene er farverige med blomster langs murene. Vi snakker om, at her kan man også bosætte sig for et par dage, næste gang man lægger vejen forbi det centrale Mexico.

Det er her, at de er kendte for paraplyer i gadebilledet, som hænger for oven som et tæppe. Vi går på jagt efter dem, og finder ud af, at det ikke er i juli måned, at de hænger der. Oh well, vi støder alligevel på lidt paraplyer i en shoppingarkade, og her er der også andet sjovt at kigge på. Og fotografere.

Læs også: Mexico City

Læs også: Hjem til hvalhajerne

Eller se alle vores indlæg fra Mexico

Følg gerne med på Facebook Two Danes On Tour, hvor vi hele juli lægger masser af rejsebilleder ud fra Mexico og Belize. Vi bliver så glade, hvis I vil synes godt om vores side. Det er jo jer følgere, som gør det sjovt at skrive nye blogindlæg.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Street art i Guadalajara blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Mange har kigget lidt skeptisk på os, når vi har fortalt dem, at dette års sommerferie går til Colombia. Det var egentlig også vores holdning for en 5-10 år siden. Dengang Colombia mest var kendt for FARC, narkokarteller med Pablo Escobar i spidsen, kidnapninger og en høj kriminalitet. Dette har heldigvis ændret sig drastisk til det bedre inden for de sidste par år.
Da vi var i Ecuador sidste sommer og her mødte en masse rejsende, der lige havde været i Colombia, fortælle om uopdagede områder, et rigt dyreliv, en venlig befolkning og billige priser, så var vi ikke i tvivl. Det lød klart som noget for os.

Forarbejdet til denne tur har for os dog været lidt sparsomt. For det første brugte vi mange kræfter på turen til Iran i april. Desuden er der ”store grå områder” af Colombia, som endnu ikke er beskrevet i guidebøger. Og så har vi vist bare haft et travlt forår.

Men nu er vi her, og så tager vi tingene lidt, som de kommer. Vi har indtil videre kun købt 3 indenrigsflybilletter, en tur i Amazonas med to lokale gutter og et par overnatninger på en ranch uden for byen Yopal.

Leticia – på kanten af Amazonas

Vi befinder os nu i Leticia, som er Colombias letteste adgang til Amazonas. Vi tog den hardcore vej og rejste direkte hertil med et indenrigsfly efter ankomsten fra Europa til Bogota, Colombia. Når man kender lidt til præcisionen i flyafgangene i Sydamerika, så ved man, at det meget let kan gå galt med et ”vindue” på kun 4 timer.
Vi blev imidlertid belønnet for vores ”mod” og landede godt trætte i Leticia. Byen ligger og grænser op til Brasilien og har Peru på den anden side af floden.

I 1970’erne var stedet kendt som et lovløst narkoområde. Men efter militæret rykkede ind og ryddede bulen, har byen været sikker at færdes i. Man skal da også lede længe for at finde en by med så mange politifolk på gaderne både dag og nat.

Ud over adgangen til Amazonas, så har Leticia ikke ret meget at tilbyde – det skulle da lige være sandfluer og myg…

Her er et lille hyggeligt marked, hvor der mest sælges fisk, frugt og grønt, men har man set masser af markeder før, så skal man kun gå derned for at spise et par empanadas (vi anbefaler dem med kød og kartofler), samt drikke en stor friskpresset juice ved en af de små travle boder.

Fugleinvation

Byens største seværdighed kan opleves hver aften kl. 17.30 på torvet – Parque Santander – foran kirken, når tusindvis af pragtsvaler samt små grønne papegøjer lander i træerne omkring pladsen.

Der er en infernalsk larm, og det er vildt at se, hvor tæt især svalerne sidder i træerne. Skru op for lyden på din computer og hør med

Svalerne har hele dagen været på jagt efter føde, inden de om aftenen kommer til Leticia for at sove. Og hvor der er indtægter, er der udgifter, hvilket Anne Marie fik at mærke. Men det giver forhåbentligt held på resten af ferien.

Et smut i Brasilien

En af dagene gik vi en tur til Brasilien – bare fordi vi kunne! Fra vores hotel tog det 15 minutter at gå til Tabatinga. Der er ikke nogen egentlig grænse, så man skal selv melde sig på immigrationskontoret ved floden i Leticia, hvis man vil blive i Brasilien. Er det bare for en smuttur, så kan man uden videre krydse grænsen – man skal dog lige huske på, at klokken er en time mere i Brasilien.

Det var sjovt at se, at bare fordi vi var gået forbi et skilt, så stod tingene lige pludselig på portugisisk og reklamerne samt ølmærkerne var skiftet ud.
Ja altså, måske er det ikke så sjovt endda, for det er jo nøjagtig lige som at køre over grænseovergangene i Sønderjylland. Men det virkede altså lidt mere eksotisk at gå til Brasilien

Følg med næste gang, hvor vi fortæller om vores tur i Amazonasjunglen og like os gerne på Facebook: Two Danes On Tour, hvor vi lægger billeder ud og kommer med endnu flere små historier.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Leticia, Colombia blev først udgivet på Two Danes On Tour.

I søndagstøjet 

Håndværksmarkedet 

Senere på dagen listede vi også op på ”turistmarkedet” eller håndværksmarkedet, hvor man kan købe alt i tæpper, tørklæder, hængekøjer, huer, tasker – you name it!

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Til lørdagsmarked i Otavalo blev først udgivet på Two Danes On Tour.