Skopje

Skopje, Nordmakedoniens hovedstad, er en mærkelig by! Fuld af kæmpe store statuer og falske facader, ortodokse kirker, moskeer med høje minareter, en overdådig triumfbue Porta Macedonia og så lidt Mother Teresa her og der.

Mother Teresa

Agnes Gonxha Bojaxhiu blev født i Skopie i 1910 af albanske forældre fra Kosovo. Allerede som barn fik hun et kald fra Gud. Hun var fast besluttet på at blive nonne og rejste derfor til Irland for at gå i kloster. Her tog hun navnet sister Teresa.

Senere rejste hun til klosterets afdeling i Calcutta i Indien. Her fik hun endnu et kald fra Gud. Hun skulle fremover hjælpe folk i den dybeste nød. Hun forlod således klosteret i 1950 og dannede sin egen orden Missionarys of charity. Sister blev til Mother.

Mother Teresa underviste børn i slummen, oprettede børnehjem, hospitaler, hospicer for HIV/AIDS-ramte og meget mere. I 1979 modtog hun Nobels Fredspris for sit arbejde. 

Mother Teresas fødehjem, som ligger lige på Skopjes centrale plads, blev jævnet med jorden under et fatalt jordskælv i 1963, hvor 80% af byens bygninger blev ødelagt. Huset er nu kun markeret i fortorvet, hvor det engang stod, samt en mindeplade.

Til gengæld er der bygget et Mother Teresa-museum oven på den kirke, hvor hun blev døbt. Museet har åbent alle hverdage kl. 9-20 og i weekenden kl. 9-14, og der er gratis adgang.

Skopje Free Walking Tour

Det er her på gaden Macedonia Street, foran Memorial House of Mother Teresa, at der hver dag kl. 10.00 er Skopje Free Walking Tour. Dagens guide er den meget vidende og snakkende Miha. Han siger, at turen vil vare tre timer. Vi anbefaler dog, at man sætter tæt på fire timer af!

Macedonia Street

Miha fortæller også, at gågaden Macedonia Street faktisk har skiftet navn hele 7 gange inden for de sidste 100 år – hver gang Skopje er kommet under ny overherredømme. I en tv-udsendelse havde han set en gammel dame, som havde en lejlighed i denne gade. Mens hun havde boet i lejligheden havde gaden skiftet navn ikke mindre end fire gange og hun havde således også boet i fire forskellige lande! Og nu skal gaden højst sandsynlig skifte navn igen. Oven på landets navneskift fra Makedonien til Nordmakedonien i februar, kan det da ikke vare længe før Macedonia St. bliver til North Macedonia St.

Noget af det første, vi lægger mærke til, er de mange gadehunde, som findes over hele centrum. Flere af dem med gule tags i ørerne, som var de får eller køer. Miha fortæller, at det gule mærke viser, at hunden er blevet tilset af en dyrlæge, vaccineret og  kastreret/steriliseret og derefter sluppet ud på gaden igen. 

Hundende er ikke farlige for gående. Og en hel flok følger hver dag med Miha rundt på hans tur i byen. Men er du cyklist eller bilist, er sagen en anden! Så går hundende fra at være søde og rare til at blive de rene djævle. De løber efter cyklister og forsøger at bide i deres bukseben. Og vi ser også en hund, som bider forskærmen af en bil! Måske er det derfor, at der ikke findes bycykler i Skopje?

Selvom hundende går fredeligt med rundt, så vil vi fraråde dig at klappe dem. De kan jo have rabies eller andre sygdomme, som kan være livsfarlige for mennesker.

Skopje 2014

Der er ingen tvivl om, at Miha elsker sin fødeby. Men samtidig synes han, at landets regering er gået for vidt med The Skopje 2014 project. Det er byfornyelse grænsende til det ekstreme.

Efter jordskælvet i 1963 blev byen genopbygget i modernistisk byggestil med funktionelle bygninger i jern, glas og beton – altså rigtig Østeuropæisk kommunistarkitektur. Denne byggestil tiltaler dog de færreste turister. Der skal promt og pragt til, for at få folk til at rejse til Skopje.

Samtidig ville man også gerne genskrive den romantiske forestilling om det Antikke Makedonien. Man har således sat kæmpe store statuer op over hele midtbyen af konger, krigere, kunstnere, forfattere, komponister – you name it. Alt hvad der bare rimer det mindste på Makedonien. Til stor irritation for Grækenland.

Miha kalder Skopje for Disneyland for voksne, mens andre har kaldt det Mini-Las Vegas, da alt virker falskt og iscenesat. Samtidig påpeger Miha også, at statuer og andet kunst er det perfekte skalkeskjul for at hvidvaske penge…

Projektet Skopje 2014 er estimeret til at have kostet op mod 500 millioner Euro. Triumfbuen alene står i 4,4 millioner Euro. Totalt uhørte priser. Det har derfor også mødt meget kritik fra ind- og udland. Tænk hvad alle de penge kunne have været brugt til i et land med relativ stor fattigdom og høj arbejdsløshed.

Old Bazaar

Flere broer går over floden Vardar lige midt i byen. Den mest kendte er The stone bridge, som blev bygget af Sultan Mehmet den 2. mellem 1451-1469. Den gamle stenbro forbinder Macedonia Square og Old Bazaar – Det nye Skopje og det gamle – Fake og autentisk.

Vi havde valgt at bosætte os inde midt i den gamle bazar på Hotel Old Konak, og det kom vi ikke til at fortryde. Men en pris på 225 kr. pr. nat inklusiv morgenmad og en fantastisk placering, så er Two Danes bare glade.

Vi elsker at udforske de små snørklede gader, hvor man let farer vild. For det er netop det med at fare lidt vild og komme ud i krogene, der tænder os.
Den gamle bazar strækker sig nærmest fra floden Vagar og The Stone Bridge og hen til markedet, hvor de lokale stadig handler lystigt. Her er der ikke overrendt af turister, så flere af de tobakssælgende mænd stiller uopfordret op til fotografering og en lille snak – mest på tegnsprog.

 

En tommelfingerregel er, at jo tættere man kommer på stenbroen, jo mere turistet bliver det. Så giv dig endelig god tid og gå ned i den modsatte ende.

Bag ved bazaren, på byens højeste punkt, ligger den gamle borg Kale. Der er en rigtig fin udsigt over Vardar-floden, den nyrenoverede bymidte og byens stadion Philip II Arena.

Tæt på Kale slutter Mihas byrundtur og vi går glade derfra. Meget klogere på Skopje og landet Nordmakedonien.

Matka Canyon

Dagen efter beslutter vi at tage en lille tur ud af Skopje. Den største turistattraktion i nærheden af byen er uden tvivl Matka Canyon. Men da vi vågner om morgenen, regner det en del, så vi tager en rolig morgen. Vi kigger lidt på mulighederne inde i Skopje, men da det er mandag, er alle museer lukket. 

Efter frokost trodser vi dog vejret og beslutter os for at tage af sted under alle omstændigheder. Lidt regn kan da ikke stoppe os!

På skattejagt efter bussen

Vi går til Skopjes centrale busstation, hvor det går op for os, at der faktisk er to busstationer lige ved siden af hinanden. Den ene til lokal trafik og den anden til regional trafik. Vi må derfor finde vej fra den regionale til den lokale. Men bare rolig – der er ikke langt. Det er mere det der med at forstå, hvad der bliver sagt på makedonsk, et sprog vi ikke helt mestrer…
Vi har læst, at bus 60 kører til Matka, men da platformene ikke er i nummerorden, indgår vi her mere eller mindre frivilligt i dagens første skattejagt.

Næste skattejagt bliver vi en del af, da vi skal finde billetkontoret. Det viser sig meget logisk at befinde sig i en gammel opklodset gul bus uden nogen form for åbenlys skiltning. Husk at gå ind ad bagindgangen!

 

Vi klarer dog begge skattejagter og står herefter klar ved platform 60. Nu er det store mysterium, hvad tid bussen kørte, men det er der ingen, der kan svare på – heller ikke billetdamen i den gule bus. Efter en rum tids venten kommer bussen ind på busstationen kl. 14.05, og kl. 14.08 er vil alle rullende mod Matka.

Vi har i forvejen læst, at der kun er 16 km, og at det vil tage en halv time. Det er sikkert helt rigtigt, hvis man har egen bil. Men er man med bus, må man jo samle andre pasagerer op på vejen, og det tager faktisk en time at komme derud. Nu er spørgsmålet bare, hvornår bussen kører tilbage igen? Det kan ikke engang buschaufføren svare på 🙂 Vi giver 150 denarer for en returbillet med bussen – altså 18,50 kr. pr. person. Vær opmærksom på, at man ikke kan købe billet i bussen.

Vi går en fin lille tur ved Matka, og selv om det err gråvejr, kan vi godt se, at det er et meget smukt sted.

Synes du vores billeder er lidt grå og triste, så tjek Bettinas billeder på Danish Adventurer. Hun besøgte Makedonien sidste år på en solskinsdag.

Bådtur ved Matka Canyon

Vi beslutter os også for at tage en bådtur på søen og med indgang i en grotte med stalaktitter og stalagmitter. Sejlturen koster 400 denarer pr. person/50 kr. Det er også muligt at leje kajakker eller bare gå en tur i området – det sidste er ganske gratis. 

Det er en fin tur med en rigtig sød kaptajn. Undervejs stopper han båden og samler affald op i søen og gør os alle opmærksomme på, at affald ikke hører til i naturen. Sådan skal det være! Både lokale og turister bliver nød til at arbejde sammen, hvis vi skal forurening til livs.

Med på båden er også fire søde turister fra Tyrkiet, som vi snakker med undervejs. Det har været meget sjovt for os at opleve, at her på det sydlige Balkan er det ikke tyskere, hollændere, danskere og englændere, vi nødvendigvis møder på vores vej. Til gengæld er her en del albanere, kroater, bulgarer og altså tyrkere, som også holder ferie i Nordmakedonien.

Og Nordmakedonien er uden tvivl et spændende land at besøge. Vi havde denne gang kun tid til at se nærmere på Skopje, da vi også gerne ville et smut til Kosovo. Det hører I snart nærmere om.

Læs også: Kroatien

Læs også: Zagreb

Se alle blogindlæg fra Nordmakedonien

Vi bliver rigtig glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du se, når vi udgiver nye blogindlæg og vi poster også billeder, når vi er på tur. Næste gang går rejsen til Finland, hvor vi skal kigge efter en bjørn.